Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22010D0107

    Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 107/2010 af 1. oktober 2010 om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

    EUT L 332 af 16.12.2010, p. 57–57 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/107(2)/oj

    16.12.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 332/57


    DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

    Nr. 107/2010

    af 1. oktober 2010

    om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag XIII til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 90/2010 af 2. juli 2010 (1).

    (2)

    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (2) blev indarbejdet i aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 69/2009 af 29. maj 2009 (3), med landespecifikke tilpasninger.

    (3)

    Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2009 af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger (4) bør indarbejdes i aftalen —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Følgende punkt indsættes efter punkt 66hc (Kommissionens forordning (EU) nr. 72/2010) i bilag XIII til aftalen:

    »66hd.

    32009 R 1254: Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2009 af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger (EUT L 338 af 19.12.2009, s. 17).

    Forordningens bestemmelser læses ved anvendelsen af denne aftale med følgende tilpasning:

    Denne forordning gælder fra den dato, hvor den sidste af Det Blandede EØS Udvalgs afgørelser om indarbejdelse i aftalen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forordning (EF) nr. 300/2008 kan anvendes, træder i kraft.«

    Artikel 2

    Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 1254/2009, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 2. oktober 2010, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (5).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2010.

    På vegne af Det Blandede EØS-udvalgs

    Stefán Haukur JÓHANNESSON

    Formand


    (1)  EUT L 277 af 21.10.2010, s. 43.

    (2)  EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72.

    (3)  EUT L 232 af 3.9.2009, s. 25.

    (4)  EUT L 338 af 19.12.2009, s. 17.

    (5)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top