Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22006D0157

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 157/2006 af 8. december 2006 om ændring af bilag XV (Statsstøtte) til EØS-aftalen

    EUT L 89 af 29.3.2007, p. 33–34 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/157/oj

    29.3.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 89/33


    AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

    Nr. 157/2006

    af 8. december 2006

    om ændring af bilag XV (Statsstøtte) til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag XV til aftalen blev ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 91/2006 af 7. juli 2006 (1).

    (2)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 af 24. oktober 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på medlemsstaternes regionale investeringsstøtte (2) bør indarbejdes i aftalen —

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Følgende indsættes efter punkt 1h (Kommissionens beslutning 2005/842/EF) i bilag XV til aftalen:

    »Medlemsstaternes regionale investeringsstøtte

    1i.

    32006 R 1628: Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 af 24. oktober 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på medlemsstaternes regionale investeringsstøtte (EFT L 302 af 1.11.2006, s. 29).

    Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

    a)

    Ved »Kommissionen« forstås »den kompetente tilsynsmyndighed som fastlagt i artikel 62 i EØS-aftalen«.

    b)

    Ved »forenelig med fællesmarkedet« forstås »forenelig med EØS-aftalen«.

    c)

    Ved »uforenelig med fællesmarkedet« forstås »uforenelig med EØS-aftalen«.

    d)

    Ved »medlemsstat« forstås »EF-medlemsstat eller EFTA-stat«. Ved udtrykket »medlemsstater« forstås »EF-medlemsstater eller EFTA-stater«.

    e)

    Ved »Artikel 87 og 88, i traktaten« forstås »Artikel 61 og 62, i EØS-aftalen«.

    f)

    Ved »Artikel 87, stk. 1, i traktaten« forstås »Artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen«.

    g)

    Ved »Artikel 87, stk. 3, i traktaten« forstås »Artikel 61, stk. 3, i EØS-aftalen«.

    h)

    Ved »Artikel 87, stk. 3, litra c)« og »Artikel 87, stk. 3, litra c), i traktaten« forstås »Artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen«.

    i)

    Ved »Artikel 88, stk. 3, i traktaten« forstås »Artikel 1, stk. 3, i protokol 3 til aftalen om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol.««

    Artikel 2

    Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 1628/2006, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 9. december 2006, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2006.

    På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

    Oda Helen SLETNES

    Formand


    (1)  EUT L 289 af 19.10.2006, s. 31.

    (2)  EUT L 302 af 1.11.2006, s. 29.

    (3)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top