Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22006D0156

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 156/2006 af 8. december 2006 om ændring af bilag XIV (Konkurrence) til EØS-aftalen

    EUT L 89 af 29.3.2007, p. 31–32 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/156/oj

    29.3.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 89/31


    AFGØRELSE TRUFFET AF DET BLANDEDE EØS-UDVALG

    Nr. 156/2006

    af 8. december 2006

    om ændring af bilag XIV (Konkurrence) til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag XIV til aftalen blev ændret ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 107/2005 af 8. juli 2005 (1).

    (2)

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis vedrørende konsultationer om passagertakster inden for ruteflyvning og tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter (slots) i lufthavne (2) bør indarbejdes i aftalen.

    (3)

    Forordning (EF) nr. 1459/2006 erstatter forordning (EØF) nr. 1617/93 (3), som udløb den 30. juni 2005, og som derfor bør slettes fra aftalen.

    TRUFFET FØLGENDE AFTALE:

    Artikel 1

    I bilag XIV til aftalen foretages følgende ændringer:

    1.

    Følgende punkt indsættes efter punkt 11d (Rådets forordning (EF) nr. 1419/2006):

    »11e.

    32006 R 1459: Kommissionens forordning (EF) nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis vedrørende konsultationer om passagertakster inden for ruteflyvning og tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter (slots) i lufthavne (EUT L 272 af 3.10.2006, s. 3).

    Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasning:

    I artikel 1, litra b), erstattes ordene »i Fællesskabet eller mellem lufthavne i Fællesskabet og lufthavne i Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein« med »på de kontraherende parters område eller mellem lufthavne på de kontraherende parters område og lufthavne i Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein«.«

    2.

    Punkt 11b (Kommissionens forordning (EØF) nr. 1617/93) udgår.

    Artikel 2

    Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 1459/2006, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 9. december 2006, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (4).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2006.

    På vegne af Det Blandede EØS-udvalg

    Oda Helen SLETNES

    Formand


    (1)  EUT L 306 af 24.11.2005, s. 45.

    (2)  EUT L 272 af 3.10.2006, s. 3.

    (3)  EFT L 155 af 26.6.1993, s. 18.

    (4)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.


    Top