Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22003D0072

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 72/2003 af 20. juni 2003 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

    EUT L 257 af 9.10.2003, p. 18–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/72(2)/oj

    22003D0072

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 72/2003 af 20. juni 2003 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

    EU-Tidende nr. L 257 af 09/10/2003 s. 0018 - 0019


    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

    nr. 72/2003

    af 20. juni 2003

    om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Bilag II til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 42/2003 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 16. maj 2003(1).

    (2) Kommissionens forordning (EF) nr. 645/2000 af 28. marts 2000 om gennemførelsesbestemmelser, der er nødvendige for en korrekt anvendelse af visse bestemmelser i artikel 7 i Rådets direktiv 86/362/EØF og i artikel 4 i Rådets direktiv 90/642/EØF om ordningerne for overvågning af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på henholdsvis korn og vegetabilske produkter, herunder frugt og grøntsager(2), skal indarbejdes i aftalen -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Følgende punkt indsættes efter punkt 54zzc (Kommissionens direktiv 2002/69/EF) i kapitel XII i bilag II til aftalen:

    "54zzd. 32000 R 0645: Kommissionens forordning (EF) nr. 645/2000 af 28. marts 2000 om gennemførelsesbestemmelser, der er nødvendige for en korrekt anvendelse af visse bestemmelser i artikel 7 i Rådets direktiv 86/362/EØF og i artikel 4 i Rådets direktiv 90/642/EØF om ordningerne for overvågning af maksimalgrænseværdierne for pesticidrester i og på henholdsvis korn og vegetabilske produkter, herunder frugt og grøntsager (EFT L 78 af 29.3.2000, s. 7)."

    Artikel 2

    Teksterne til forordning (EF) nr. 645/2000 på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 21. juni 2003, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1(3).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2003.

    På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

    P. Westerlund

    Formand

    (1) EUT L 193 af 31.7.2003, s. 8.

    (2) EFT L 78 af 29.3.2000, s. 7.

    (3) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.

    Top