Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22002D0134

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 134/2002 af 27. september 2002 om ændring af bilag XX (miljø) til EØS-aftalen

    EFT L 336 af 12.12.2002, p. 34–35 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/134(2)/oj

    22002D0134

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 134/2002 af 27. september 2002 om ændring af bilag XX (miljø) til EØS-aftalen

    EF-Tidende nr. L 336 af 12/12/2002 s. 0034 - 0035


    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

    nr. 134/2002

    af 27. september 2002

    om ændring af bilag XX (miljø) til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Bilag XX til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 107/2002 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 12. juli 2002(1).

    (2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget(2) skal indarbejdes i aftalen.

    (3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2038/2000 af 28. september 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 2037/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, for så vidt angår dosisinhalatorer og lægemiddelpumper(3), skal indarbejdes i aftalen.

    (4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2039/2000 af 28. september 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 2037/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, for så vidt angår basisåret for tildeling af kvoter af hydrochlorfluorcarboner(4), skal indarbejdes i aftalen.

    (5) Rådets forordning (EF) nr. 3093/94 af 15. december 1994 om stoffer, der nedbryder ozonlaget(5), som er indarbejdet i aftalen, er ophævet og bør erstattes -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Teksten til punkt 21aa (Rådets forordning (EF) nr. 3093/94) i bilag XX til aftalen erstattes af følgende:

    "32000 R 2037: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1), ændret ved:

    - 32000 R 2038: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2038/2000 af 28. september 2000 (EFT L 244 af 29.9.2000, s. 25).

    - 32000 R 2039: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2039/2000 af 28. september 2000 (EFT L 244 af 29.9.2000, s. 26).

    Forordningens bestemmelser gælder i forbindelse med aftalen med følgende tilpasninger:

    a) I artikel 3:

    i) skal udtrykket 'stk. 5 til 10' i stk. 1 erstattes af 'stk. 5 til 8'

    ii) skal udtrykket 'stk. 8, 9 og 10' i stk. 3 erstattes af 'stk. 8'

    iii) skal stk. 4, 9 og 10 ikke finde anvendelse.

    b) I artikel 4:

    i) skal udtrykket 'stk. 4 og 5' i stk. 1 til 3 erstattes af 'stk. 4'

    ii) i stk. 2 skal fjerde underafsnit ikke finde anvendelse

    iii) i stk. 3 skal andet og fjerde underafsnit ikke finde anvendelse

    iv) finder stk. 5 ikke anvendelse.

    c) Kapitel III finder ikke anvendelse.

    d) Artikel 19 og 20 finder ikke anvendelse.

    EFTA-staterne anvender på nationalt plan de foranstaltninger, der er nødvendige for at imødekomme de tilsvarende bestemmelser i Montreal-protokollen og de tilsvarende foranstaltninger i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000."

    Artikel 2

    Teksterne til forordning (EF) nr. 2037/2000, (EF) nr. 2038/2000 og (EF) nr. 2039/2000 på islandsk og norsk, som offentliggøres i EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende, er autentiske.

    Artikel 3

    Denne afgørelse træder i kraft den 26. september 2002, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1(6).

    Artikel 4

    Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. september 2002.

    På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

    Gunnar Snorri Gunnarsson

    Formand

    (1) EFT L 298 af 31.10.2002, s. 29.

    (2) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1.

    (3) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 25.

    (4) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 26.

    (5) EFT L 333 af 22.12.1994, s. 1.

    (6) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.

    Top