EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22001D0504

2001/504/EF: Afgørelse nr. 5/2001 truffet af associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side den 25. april 2001 om vedtagelse af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side

EFT L 183 af 6.7.2001, p. 28–32 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/504/oj

22001D0504

2001/504/EF: Afgørelse nr. 5/2001 truffet af associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side den 25. april 2001 om vedtagelse af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side

EF-Tidende nr. L 183 af 06/07/2001 s. 0028 - 0032


Afgørelse nr. 5/2001 truffet af associeringsrådet mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side

den 25. april 2001

om vedtagelse af de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side

(2001/504/EF)

ASSOCIERINGSRÅDET HAR -

under henvisning til Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side, undertegnet den 12. juni 1995, særlig artikel 64, stk. 3, og

ud fra følgende betragtning:

Artikel 64, stk. 3, i Europaaftalen fastsætter, at associeringsrådet skal vedtage de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til artikel 64, stk. 1 og 2 -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

De nødvendige gennemførelsesbestemmelser til artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side vedtages hermed.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i Latvijas Vestnesis (den lettiske statstidende).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2001.

På associeringsrådets vegne

I. Berzins

Formand

BILAG

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER TIL KONKURRENCEREGLERNE VEDRØRENDE VIRKSOMHEDER

Gennemførelsesbestemmelser til konkurrencereglerne vedrørende virksomheder som omhandlet i artikel 64, stk. 1, nr. i) og ii), og stk. 2, i Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Letland på den anden side

Artikel 1

Almindeligt princip

Sager, der vedrører aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis, som har til formål eller følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen, samt misbrug af dominerende stilling i Fællesskabets eller Letlands territorier i deres helhed eller i en væsentlig del heraf, som kan påvirke samhandelen mellem Fællesskabet og Letland, afgøres i henhold til principperne i artikel 64, stk. 1 og 2, i Europaaftalen.

Med henblik herpå behandles disse sager af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (GD IV) for Fællesskabets vedkommende og af Konkurrencemyndigheden for Letlands vedkommende.

Kommissionens og den lettiske konkurrencemyndigheds kompetence til at behandle disse sager udledes af de eksisterende regler i Fællesskabets, henholdsvis Letlands lovgivning, herunder også de tilfælde, hvor disse regler finder anvendelse på virksomheder, der er beliggende uden for deres respektive territorier.

Begge myndigheder skal træffe afgørelse i overensstemmelse med deres egne materielle regler og under hensyntagen til nedenstående bestemmelser. De relevante materielle regler er konkurrencereglerne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab samt den konkurrencerelaterede afledte ret, for så vidt angår Kommissionen, og den relevante lovgivning, for så vidt angår den lettiske konkurrencemyndighed.

ØKONOMISKE AKTIVITETER UNDER EF-TRAKTATEN

Artikel 2

Begge konkurrencemyndigheders kompetence

Sager henhørende under artikel 64 i Europaaftalen, der kan påvirke både Fællesskabets og det lettiske marked, og som kan henhøre under begge konkurrencemyndigheders kompetence, behandles af Kommissionen og den lettiske konkurrencemyndighed efter bestemmelserne i denne artikel.

2.1. Anmeldelse

2.1.1. Konkurrencemyndighederne skal underrette hinanden om de sager, de behandler, og som i overensstemmelse med det i artikel 1 fastsatte almindelige princip synes at falde ind under den anden myndigheds kompetence.

2.1.2. Denne situation kan især opstå i sager, som:

- indebærer konkurrencebegrænsende aktiviteter på den anden myndigheds territorium

- berører den anden myndigheds retshåndhævelse

- indebærer indgreb i form af påbud og forbud i den anden myndigheds territorium.

2.1.3. Anmeldelser i henhold til denne artikel skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at modtageren kan foretage en foreløbig vurdering af eventuelle virkninger for sine interesser. Der indgives regelmæssigt kopier af anmeldelserne til associeringsrådet.

2.1.4. Anmeldelserne skal udarbejdes på forhånd, så hurtigt som muligt og senest i undersøgelsesfasen, og så betids inden der indgås en aftale eller træffes en beslutning, at der gives mulighed for at fremsætte kommentarer eller afholdes konsultationer, og at den myndighed, der behandler sagen, kan tage hensyn til den anden myndigheds synspunkter, samt træffe sådanne forholdsregler, den måtte finde rimelige i henhold til sin egen lovgivning med henblik på behandling af den pågældende sag.

2.2. Konsultation og Comitas Nationum

Hvis Kommissionen eller den lettiske konkurrencemyndighed finder, at konkurrencebegrænsende aktiviteter på den anden myndigheds territorium mærkbart påvirker væsentlige interesser hos den pågældende part, kan denne anmode om konsultation med den anden myndighed eller anmode den anden parts konkurrencemyndighed om at indlede passende procedurer med henblik på at træffe forholdsregler i henhold til dens lovgivning om konkurrencebegrænsende aktiviteter. Dette hverken foregriber indgreb i henhold til lovgivningen hos den part, der anmoder om konsultationer, eller begrænser den myndigheds frihed, der rettes henvendelse til, til at træffe sin endelige beslutning.

2.3. Indgåelse af en aftale

Den myndighed, der rettes henvendelse til, tager de synspunkter og den dokumentation, den anmodende myndighed fremlægger, op til indgående og velvillig overvejelse, og især de pågældende konkurrencebegrænsende aktiviteters art, de berørte virksomheder og de påståede skadelige virkninger for den anden parts væsentlige interesser.

Uden at det i øvrigt berører deres rettigheder og forpligtelser skal konkurrencemyndigheder, der er involveret i konsultationer i henhold til denne artikel, bestræbe sig på at finde frem til en gensidig acceptabel løsning under hensyntagen til deres respektive væsentlige interesser.

Artikel 3

Den ene konkurrencemyndigheds kompetence

3.1. Sager, der i overensstemmelse med det i artikel 1 fastlagte princip henhører under én konkurrencemyndigheds enekompetence, og som kan påvirke den anden parts væsentlige interesser, behandles under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 2 og følgende principper.

3.2. Såfremt en konkurrencemyndighed indleder en undersøgelse eller en procedure i en sag, som viser sig at påvirke den anden parts væsentlige interesser, skal den myndighed, der behandler sagen, anmelde sagen til den anden myndighed, uden at der skal foreligge formel anmodning herom fra sidstnævnte.

Artikel 4

Anmodning om oplysninger

Hvis en parts konkurrencemyndighed bliver opmærksom på, at en sag, der enten også falder ind under eller kun falder ind under den anden myndigheds kompetence, synes at påvirke førstnævnte parts væsentlige interesser, kan den anmode om oplysninger om sagen hos den myndighed, der behandler sagen.

Den myndighed, der behandler sagen, skal så vidt muligt og så betids, inden den træffer beslutning eller indgår et forlig, give tilstrækkelige oplysninger, at den oplysningssøgende myndigheds synspunkter kan tages i betragtning.

Artikel 5

Tavshedspligt og behandling af fortrolige oplysninger

5.1. I henhold til artikel 64, stk. 7, i Europaaftalen har ingen konkurrencemyndigheder pligt til at udlevere oplysninger til den anden myndighed, hvis det i henhold til lovgivningen i den myndigheds land, der ligger inde med oplysningerne, er forbudt denne myndighed at give oplysningerne videre til den myndighed, der anmoder herom, eller hvis dette ville være uforeneligt med væsentlige interesser hos den part, hvis myndighed er i besiddelse af oplysningerne.

5.2. Begge myndigheder forpligter sig til i videst mulig udstrækning at påse, at fortrolige oplysninger, som de modtager fra den anden myndighed, ikke videregives.

Artikel 6

Gruppefritagelser

Ved anvendelsen af artikel 64 i Europaaftalen som fastsat i artikel 2 og 3 ovenfor skal konkurrencemyndighederne sikre, at principperne i de i Fællesskabet gældende forordninger om gruppefritagelser anvendes fuldt ud. Den lettiske konkurrencemyndighed skal underrettes om enhver procedure vedrørende vedtagelse, ophævelse eller ændring af Fællesskabets gruppefritagelser.

Hvis der fra lettisk side rejses kraftig indsigelse mod sådanne gruppefritagelsesforordninger, bør der under henvisning til den tilnærmelse af lovgivningen, der er fastsat i Europaaftalen, indledes konsultationer i associeringsrådet i overensstemmelse med artikel 9.

De samme principper gælder, for så vidt angår væsentlige ændringer i Fællesskabets og Letlands konkurrenceregler.

Artikel 7

Fusionskontrol

Hvad angår fusioner, der henhører under Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med virksomhedssammenslutninger(1), og som har en væsentlig indvirkning på den lettiske økonomi, skal den lettiske konkurrencemyndighed have ret til at fremsætte sine synspunkter under proceduren under hensyntagen til de i ovennævnte forordning fastsatte tidsfrister. Kommissionen skal tage behørigt hensyn til disse synspunkter, uden at dette dog berører noget indgreb i henhold til parternes respektive konkurrencelovgivning.

Artikel 8

Aktiviteter af ringe betydning

8.1. Konkurrencebegrænsende aktiviteter, hvis virkninger på samhandelen mellem parterne eller konkurrenceforholdene er ubetydelig, falder ikke ind under artikel 64, stk. 1, i Europaaftalen og er derfor ikke omfattet af artikel 2-6 i disse gennemførelsesbestemmelser.

8.2. Der er tale om ubetydelige virkninger som omhandlet i stk. 8.1, når

- de deltagende virksomheders samlede omsætning i et regnskabsår ikke overstiger 200 mio. ECU

- de varer og tjenesteydelser, aftalen omfatter, og de af de deltagende virksomheders andre varer og tjenesteydelser, der på grund af deres egenskaber, pris og anvendelse af forbrugeren anses som værende af samme art, ikke på den del af det fælles marked, og på det lettiske marked, som berøres af aftalen, udgør mere end 5 % af markedet for disse varer eller tjenesteydelser.

Artikel 9

Associeringsrådet

9.1. Såfremt de i artikel 2 og 3 fastsatte procedurer ikke fører til en gensidig acceptabel løsning, samt i andre i nærværende gennemførelsesbestemmelser udtrykkeligt nævnte tilfælde, skal der på begæring af en part afholdes drøftelser i associeringsrådet inden for en frist på tre måneder efter begæringens fremsættelse.

9.2. På baggrund af disse drøftelser eller efter udløbet af den ovennævnte frist kan associeringsrådet med forbehold af Europaaftalens artikel 64, stk. 6, rette passende henstillinger med henblik på afslutning af de pågældende sager. I disse henstillinger kan associeringsrådet tage hensyn til, at den myndighed, der er blevet anmodet om drøftelser, eventuelt ikke har kunnet fremsætte sine synspunkter over for den myndighed, der har anmodet om drøftelserne, inden for den i stk. 9.1, fastsatte frist.

9.3. Disse procedurer i associeringsrådet berører ikke foranstaltninger, der træffes i medfør af gældende konkurrenceregler inden for parternes territorier.

Artikel 10

Negativ kompetencekonflikt

Hvis såvel Kommissionen som Konkurrencemyndigheden mener, at ingen af dem er kompetent til at behandle sagen på grundlag af deres respektive lovgivninger, skal der begæres drøftelser i associeringsrådet. Fællesskabet og Letland har pligt til med bistand fra associeringsrådet, som kan fremsætte passende henstillinger, at søge en gensidig acceptabel løsning i lyset af deres berørte væsentlige interesser, uden at dette i øvrigt berører artikel 64, stk. 6, i Europaaftalen og de enkelte af De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters rettigheder i medfør af deres egne konkurrenceregler.

ØKONOMISKE AKTIVITETER UNDER EKSF-TRAKTATEN

Artikel 11

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF)

Bestemmelserne i artikel 1-6 og 8-10 finder også anvendelse på kul- og stålsektoren.

Artikel 12

Administrativ bistand (sprog)

Kommissionen og Konkurrencemyndigheden drager omsorg for den praktiske tilrettelæggelse af den gensidige bistand og finder i øvrigt passende løsninger, især hvad angår oversættelse.

(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1310/97 (EFT L 180 af 9.7.1997, s. 1).

Top