EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22001D0086

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 86/2001 af 19. juni 2001 om ændring af bilag XXI (statistikker) til EØS-aftalen

EFT L 238 af 6.9.2001, p. 39–40 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/86(2)/oj

22001D0086

Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 86/2001 af 19. juni 2001 om ændring af bilag XXI (statistikker) til EØS-aftalen

EF-Tidende nr. L 238 af 06/09/2001 s. 0039 - 0040


Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

nr. 86/2001

af 19. juni 2001

om ændring af bilag XXI (statistikker) til EØS-aftalen

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Bilag XXI til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 57/2001 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 18. maj 2001(1).

(2) Ifølge EØS-Rådets afgørelse nr. 1/95 af 10. marts 1995 om ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde for Fyrstendømmet Liechtenstein(2) skal Liechtenstein meddele data på området for statistik over udenrigshandelen, som det er fastsat i relevante bestemmelser i aftalen, senest den 1. januar 1999.

(3) Sagen tages op til fornyet overvejelse af Det Blandede EØS-udvalg ved udgangen af denne overgangsperiode under hensyntagen til Liechtensteins særlige situation.

(4) Som et resultat heraf fritages Liechtenstein for at indsamle visse statistikker over udenrigshandel -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I bilag XXI til aftalen foretages følgende ændringer:

1) Det første stykke efter overskriften "Statistik over udenrigshandelen" udgår.

2) I punkt 8 (Rådets forordning (EF) nr. 1172/95) tilføjes følgende efter teksten til tilpasningen: "e) Liechtenstein skal indsamle de data, der kræves ved denne forordning, senest den 1. januar 2000.

f) Liechtenstein fritages for at indsamle data over samhandelen mellem Schweiz og Liechtenstein.

g) Liechtenstein skal kun indsamle data om direkte indførsel og udførsel.

h) Liechtenstein fritages for at indsamle data om handel med mønter og barrer af guld og sølv.

i) Ordene 'herunder elektrisk strøm' i artikel 2, litra b), finder ikke anvendelse på Liechtenstein.

j) Liechtenstein skal kun indsende oplysninger på 6-cifret niveau under artikel 8, stk. 2.

k) For Liechtensteins vedkommende gælder den i artikel 10, stk. 1, litra i), omhandlede nationalitet af de transportmidler, hvormed varerne føres over grænsen, kun for vejtransport.

l) Liechtenstein er fritaget for at indsende de i artikel 10, stk. 1, litra j), omhandlede data.

m) For Liechtensteins vedkommende vil de statistiske resultater, der er omfattet af artikel 13, stk. 1, og som gør det muligt at identificere eksportører og importører, ikke blive videregivet, og kun oplysninger på 2-cifret niveau fra det harmoniserede system vil blive videregivet."

3) I punkt 10 (Kommissionens forordning (EF) nr. 840/96) tilføjes følgende efter teksten til tilpasningen: "f) Kode nr. 7 i artikel 6, stk. 4, litra a) og b), finder ikke anvendelse på Liechtenstein.

g) 'Egen fremdrift' som en transportmåde under artikel 10, stk. 3, anvendes ikke for Liechtenstein."

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 20. juni 2001, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1(3).

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juni 2001.

På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

P. Westerlund

Formand

(1) EFT L 165 af 21.6.2001, s. 63.

(2) EFT L 86 af 20.4.1995, s. 58.

(3) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.

Top