Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22000D1123(02)

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 77/1999 af 25. juni 1999 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

    EFT L 296 af 23.11.2000, p. 29–30 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/77(2)/oj

    22000D1123(02)

    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 77/1999 af 25. juni 1999 om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

    EF-Tidende nr. L 296 af 23/11/2000 s. 0029 - 0030


    Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg

    nr. 77/1999

    af 25. juni 1999

    om ændring af bilag II (tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som tilpasset ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Bilag II til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 16/1999 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 26. februar 1999(1).

    (2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF af 17. juni 1997 om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer(2) bør indarbejdes i aftalen.

    (3) Direktiv 97/24/EF ophæver med virkning fra den 17. juni 1999 Rådets direktiv 80/780/EØF af 22. juli 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om førerspejle til tohjulede motorkøretøjer, med eller uden sidevogn, og om deres montering på disse køretøjer(3), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor skal ophæves i henhold til aftalen.

    (4) Direktiv 97/24/EF ophæver Rådets direktiv 78/1015/EØF af 23. november 1978 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningsanlæg for motorcykler(4), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor skal ophæves i henhold til aftalen -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Følgende punkt indsættes efter punkt 45w (Kommissionens direktiv 97/27/EF) i kapitel I i bilag II til aftalen: "45x. 397 L 0024: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF af 17. juni 1997 om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne køretøjer (EFT L 226 af 18.8.1997, s. 1)."

    Artikel 2

    I andet stykke, første afsnit, i tilpasningen til kapitel I indsættes udtrykket "og i artikel 6 i direktiv 97/24/EF" efter udtrykket "og 94/12/EF".

    Artikel 3

    1. Teksten til punkt 40 i kapitel I i bilag II til aftalen (Rådets direktiv 78/1015/EØF) udgår.

    2. Teksten til punkt 41 i kapitel I i bilag II til aftalen (Rådets direktiv 80/780/EØF) udgår med virkning fra den 17. juni 1999.

    Artikel 4

    Følgende led indsættes i punkt 6 (Rådets direktiv 89/336/EØF) i kapitel X i bilag II til aftalen: "- 397 L 0024: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/24/EF af 17. juni 1997 (EFT L 226 af 18.8.1997, s. 1)."

    Artikel 5

    Teksterne til direktiv 97/24/EF på islandsk og norsk, som er knyttet til de respektive sproglige udgaver af denne afgørelse, er autentiske.

    Artikel 6

    Denne afgørelse træder i kraft den 26. juni 1999, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle fornødne meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1.

    Artikel 7

    Denne afgørelse offentliggøres i EØS-afsnittet i og EØS-tillægget til De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juni 1999.

    På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

    F. Barbaso

    Formand

    (1) EFT L 148 af 22.6.2000, s. 40.

    (2) EFT L 226 af 18.8.1997, s. 1.

    (3) EFT L 229 af 30.8.1980, s. 49.

    (4) EFT L 349 af 13.12.1978, s. 21.

    Top