21997P1625

BESLUTNING [1] om urbanisering i AVS-landene

[1] Vedtager af Den Paritetiske Forsamling AVS-EU den 20. marts 1997 i Bruxelles (Belgien).

Den Paritetiske Forsamling AVS-EU,

- forsamlet i Bruxelles den 17.-20. marts 1997,

- der henviser til betænkningen om urbanisering i AVS-landene (AVS-EU 1625/A+B/endel.),

A. der henviser til, at urbaniseringsgraden i AVS-landene er karakteriseret ved den kraftigste vækst, der nogen sinde er blevet registreret i nogen verdensdel, og som vil medføre, at byerne i Afrika i tidsrummet 1990-2025 skal absorbere omkring 575 millioner nye borgere, dvs. mere end hele Afrikas nuværende befolkning, og navnlig henviser til sammenhængen mellem urbaniseringsgraden og den demografiske vækst, som Vestafrika for øjeblikket oplever, idet byernes befolkning her forventes at blive tredoblet inden 2020,

B. der henviser til, at byerne er blevet den vigtigste drivkraft for den økonomiske vækst - og dermed i vid udstrækning også for væksten inden for landbruget - i AVS-landene, idet to tredjedele af værdierne i Afrika i øjeblikket skabes af byerne,

C. der fremhæver, at mange byer i AVS-landene står over for alvorlige og stadigt voksende problemer på så forskellige områder som boligforhold, infrastrukturer, miljø, sundhed og uddannelsesmuligheder, og at det navnlig er de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper, der er ofre herfor og derfor har behov for særlig opmærksomhed og særlige foranstaltninger,

D. der understreger, at byerne som led i politikken for byerne og byudvikling bør betragtes som drivkraft for den økonomiske vækst i AVS-landene; der i denne forbindelse finder, at der ikke findes nogen erstatning for økonomisk vækst, og at en effektiv bekæmpelse af fattigdommen i byerne i dens forskellige skikkelser - navnlig hvad angår de fattigste og mest sårbare grupper blandt borgerne - forudsætter en politik og konkrete foranstaltninger på regionalt, nationalt og lokalt niveau, som har til formål at fremme den økonomiske aktivitet, beskæftigelsen, fremstillingen af varer og tjenesteydelser og en bedre indkomstfordeling,

E. der navnlig understreger de direkte negative konsekvenser for folkesundheden af mangelen på egnede infrastrukturer til drikkevandsforsyning og spildevandsrensning samt den skadelige indvirkning på miljøet som følge af de manglende infrastrukturer i energisektoren, der fører til overdreven brug af brænde som energikilde, især i husholdningerne,

F. der med hensyn til miljø og folkesundhed fremhæver, at mange borgere i AVS-landene er udsat for en ophobning af forskellige forureningsformer - vand- og luftforurening, indendørsforurening og industriforurening og navnlig forurening som følge af utilstrækkelig affaldsbehandling - og for industrielle risici som følge af den tiltagende industrialisering samt for arbejdsulykker; der i denne forbindelse understreger behovet for at tilvejebringe basisinfrastrukturer som nødvendige betingelser for et bedre miljø og sundhedsniveau samt for at lette vedtagelse og gradvis indførelse af en hensigtsmæssig lovgivning til bekæmpelse af forurening, industrielle risici og arbejdsulykker,

G. der understreger, at det med hensyn til folkesundhed er de fattigste AVS-borgeres sundhedsproblemer, der i almindelighed er mindst kendte og mest undervurderede; der kræver, at hovedvægten i AVS-EU-samarbejdet lægges på at opnå et bedre kendskab til disse befolkningsgruppers sundhedssituation og til deres behov samt på udformning og iværksættelse af egnede løsninger,

1. understreger især, at der bør gøres en særlig indsats for at forbedre børnenes sundhedstilstand, idet disse udgør en særlig udsat befolkningsgruppe, og at der i forbindelse med AVS-EU--samarbejdet i almindelighed bør udarbejdes konkrete foranstaltninger til løsning af det voksende problem med gadebørn;

2. kræver, at Kommissionen og AVS-landene er opmærksomme på kvindernes vigtige rolle i bymiljøet - navnlig i den uformelle produktionssektor og i familien med hensyn til sundhed, hygiejne og uddannelse - og finder relevante løsninger med hensyn til kvindernes situation og særlige behov, især hvad angår bolig, beskæftigelse, uddannelse og sundhed;

3. henviser til, at der ifølge statistikkerne er lavere fertilitet i bybefolkningen end i landbefolkningen, og at kvinderne og mændene i byerne i højere grad har adgang til oplysninger om svangerskabsforebyggende midler; konstaterer imidlertid, at de fattige bybefolkninger ofte ikke har adgang til kvalitetssundhedstjenester på forplantningsområdet; kræver, at der ydes behørig støtte til ydelsen af tjenester og oplysninger til de dårligt stillede grupper under de fortsatte bestræbelser på at få indført en effektiv politik på det demografiske og forplantningssundhedsmæssige område i AVS-landene;

4. kræver, at Kommissionen tager hensyn til, at hvert AVS-land befinder sig i en specifik situation, hvilket gør det nødvendigt med en differentieret strategi; finder, at små ø-stater, og stater, som er på vej ud af en konfliktsituation, har særlig vanskelige vilkår, som gør det nødvendigt at finde velvalgte løsninger;

5. beklager, at der ikke i Lomé IV-konventionen er taget højde for eller formuleret en politik for byudvikling, at der kun er spredte henvisninger til byer og byudvikling, f.eks. i artikel 14 og155, og at den seneste midtvejsrevision af konventionen ikke har medført ændringer på dette område; beklager endvidere, at Kommissionens grønbog om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og AVS-landene ved indgangen til det 21. århundrede ikke henviser til denne problematik;

6. understreger, at der i betragtning af den nuværende og den forventede udvikling - både ud fra et økonomisk, socialt, demografisk og politisk synspunkt - ikke kan være tale om at afvente fornyelsen af den nuværende Lomé IV-konvention, men at man ufortøvet må fastlægge en politik for byer og byudvikling;

7. påpeger kraftigt det uomgængelige behov for som led i AVS-EU-samarbejdet at udforme og iværksætte en overordnet, sammenhængende og bæredygtig politik for byer og byudvikling i AVS-landene, som skal bidrage til at realisere indholdet af den lære, der lader sig uddrage af de internationale konferencer som f.eks. Rio-konferencen i 1992 og senest HABITATII-konferencen, og til at gennemføre de forpligtelser, der her er indgået;

8. glæder sig over resultaterne fra HABITAT II-konferencen og især anerkendelsen i Istanbulerklæringen af ethvert menneskes ret til en bolig, samt det forhold, at de lokale myndigheder er blevet fuldgyldige aktører i byudviklingen og fra nu af anerkendes som sådanne;

9. udtrykker sin tilfredshed med den indsats, der er gjort af AVS- og EU-landene, som allerede i forbindelse med de forskellige Lomé-konventioner har haft et vigtigt samarbejde på byområdet, navnlig med hensyn til byinfrastrukturer - vand, kloakering, energi og veje - samt hvad angår fremme af den private sektor, anvendelse af counterpart-midler, der har været resultatet af planer for strukturtilpasning, og decentralt samarbejde;

10. understreger den store betydning, som Den Europæiske Investeringsbank har, navnlig for byinfrastrukturer og fremme af den private sektor; kræver, at der etableres en så effektiv samordning som muligt af denne institutions og Kommissionens indsats;

11. beklager, at der ikke findes en samlet fortegnelse over samtlige de projekter, der er gennemført i forbindelse med AVS-EU-samarbejdet vedrørende byudvikling, og at der ikke foreligger tilstrækkelige evalueringer af de gennemførte foranstaltninger; mener, at en registrering af projekterne og en samlet evaluering af resultaterne - som også burde tage højde for de internationale erfaringer, der er gjort af andre aktører og udviklingsorganer - kunne føre til konklusioner, som kunne bruges ved udformningen og gennemførelsen af en overordnet AVS-EU-politik for byudvikling; kræver, at Kommissionen øjeblikkelig påbegynder et sådant arbejde;

12. kræver, at Kommissionen og AVS-landene støtter den videnskabelige forskning - i Europa og i AVS-landene - med henblik på en bedre analyse og forståelse af alle de problemer, der er forbundet med byudviklingsprocessen, for at drage konkrete konklusioner, som kan bruges ved udformningen af politikkerne inden for dette område;

13. anser det i denne sammenhæng for nødvendigt, at der i Kommissionen afsættes de nødvendige menneskelige ressourcer til byudviklingsområdet;

14. kræver, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger med hensyn til beskatning, regler og lovgivning med henblik på at fremme udviklingen af små og mellemstore virksomheder og industrivirksomheder; kræver, at AVS-EU-samarbejdet træffer supplerende foranstaltninger til fordel for finansiering af små og mellemstore virksomheder og industrivirksomheder i provinsbyerne og i lighed hermed fremmer den uformelle sektor;

15. understreger, at der i de fleste AVS-lande forekommer en meget skæv geografisk fordeling af befolkning og af økonomiske aktiviteter - som har tendens til at blive skærpet på grund af det demografiske pres - og kræver derfor, at AVS-landene med Kommissionens hjælp iværksætter en målbevidst politik for fysisk planlægning, som formuleres og gennemføres på regionalt og underregionalt niveau, og hvis mål bl.a. skal være tilvejebringelse af et passende net af sekundære byer;

16. kræver, at AVS-landene og Kommissionen tager hensyn til den betydelige komplementaritet mellem byernes og landbrugsområdernes udvikling, navnlig i naboregioner, idet byernes vækst både afhænger af udviklingen i landbruget og landdistrikterne og stimulerer denne på grund af den mangeartede udveksling mellem by og land; kræver endvidere, at der gøres alt for at tilskynde landbefolkningerne til at blive i deres eget miljø ved at yde hjælp til skabelse af job og bedre levevilkår gennem strukturel planlægning og etablering af infrastrukturer;

17. kræver, at AVS-landene med Kommissionens hjælp tilstræber etablering af en ny kompetencefordeling mellem det nationale niveau på den ene side og regionale og lokale niveauer på den anden for at muliggøre en decentralisering og øget autonomi til kommunerne, hvilket er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af en effektiv fysisk planlægning og for at sikre et velfungerende rets- og finansvæsen;

18. kræver, at AVS-landene med Kommissionens hjælp træffer alle de nødvendige foranstaltninger for gennem en øget overførsel af beføjelser til det lokale niveau at sikre, at lokale og kommunale anliggender håndteres af demokratisk valgte lokale myndigheder;

19. understreger med hensyn til byudvikling den omfattede vekselvirkning mellem de forskellige problemer og sektorer - infrastrukturer, miljø og folkesundhed - og kræver derfor, at Kommissionen og AVS-landene udarbejder analyser og handlingsplaner på tværs af områderne for at kunne vurdere denne vekselvirkning og gør en samordnet indsats på samtlige områder for at sikre generelle og rationelle fremskridt;

20. kræver, at alle de forhold, som gør adgangen til jord og boliger vanskelig, undersøges og ændres, og navnlig, at adgangen til kredit lempes for alle og særligt for kvinder;

21. konstaterer, at der forekommer stadig flere og mere forskelligartede former for ulovlig besættelse af jord og opførelse af boliger, og kræver, at der lægges større vægt på projekter til legalisering af jordbesiddelse og omstrukturering af ulovligt anlagte beboelseskvarterer;

22. kræver, at NGO'er, beboerorganisationer og kvinde- og ungdomsdelegationer anmodes om i højere grad at deltage inden for samtlige områder af byudviklingen og i gennemførelsen af projekterne, således at de trufne foranstaltninger bedre imødekommer de faktiske behov;

23. kræver, at AVS-landene med Kommissionens hjælp træffer alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de berørte inddrages i udformningen og iværksættelsen af projekterne, således at disse bedre imødekommer befolkningens reelle behov, og at brugerne af goder og tjenesteydelser og af forskellige infrastrukturer får lettere adgang til økonomisk deltagelse;

24. kræver, at Kommissionen og AVS-landene på regionalt og subregionalt niveau fremmer samarbejde og strategier for planlægning og realisering af basisinfrastrukturer, samt sikrer en effektiv forvaltning og vedligeholdelse af infrastrukturerne for at sikre investeringernes bæredygtighed;

25. understreger, at det i betragtning af de betydelige finansieringsbehov til investeringer i byer og byudvikling i de kommende årtier og navnlig til gennemførelse af basisinfrastrukturer forekommer nødvendigt at gennemføre en betydelig omfordeling af de finansielle og budgetmæssige ressourcer til fordel for denne sektor i mange AVS-lande og at gennemføre en nyfordeling af de økonomiske ressourcer mellem staten og de lokale myndigheder; kræver, at AVS-landene med Kommissionens hjælp hurtigst muligt træffer de fornødne foranstaltninger;

26. kræver, at AVS-landene med Kommissionens hjælp sikrer, at gældende lovgivning tillader den nødvendige styrkelse af den private sektors deltagelse såvel som udenlandske investeringer og joint ventures;

27. kræver desuden, at AVS-landene med Kommissionens hjælp etablerer nye effektive kreditordninger og -institutioner for de lokale myndigheder og navnlig gør det muligt for disse at få adgang til egnede internationale finansieringer;

28. finder, at decentraliseret samarbejde som led i AVS-EU-samarbejdet forekommer at være et instrument og en fremgangsmåde, der er særlig velegnet til at imødekomme behovene for byudvikling og fysisk planlægning i bred forstand; henleder i denne forbindelse opmærksomheden på de nye artikler 251 a) - 251 e) i teksten til den reviderede konvention og understreger, at decentrale samarbejdsforanstaltninger lige så vel kan finansieres via de nationale som de regionale indikativprogrammer;

29. understreger i betragtning af problemernes stigende kompleksitet nødvendigheden af, at kommunerne råder over effektive administratorer og teknikere; kræver, at der med AVS-EU-samarbejdet ydes et vigtigt bidrag på dette område;

30. kræver, at der indgås et større antal samarbejdsaftaler mellem de lokale myndigheder og kommuner i AVS-landene og i EU's medlemsstater, således at man fremmer den absolut nødvendige udveksling af informationer, erfaringer og teknisk og administrativt personale;

31. kræver, at AVS-EU-samarbejdet fremmer etableringen af en mere effektiv privat sektor, navnlig inden for boligbyggeri og by-infrastrukturer, affaldsforvaltning, produktion og anvendelse af lokale materialer, som formodentlig både vil være bedre tilpasset behovene og i højere grad være økonomisk opnåelige for brugerne; understreger, at man ved at fremme denne virksomhed kan bidrage til økonomisk vækst i AVS-landene via en stimulering af den interne efterpørgsel;

32. opfordrer Kommissionen og AVS-landene til at afholde regionale møder med EU's medlemsstater og opstille en fortegnelse over mulighederne for iværksættelse af HABITAT II-handlingsplanen;

33. pålægger sine formænd at sende denne beslutning og den tilhørende betænkning til AVS-EF-Ministerrådet, Kommissionen og Lomé-konventionens signatarstater.