21997A1212(03)

KONVENTION om samarbejde om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af Donau (Konventionen om beskyttelse af Donau)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Præambel . 22

Del I: Almindelige bestemmelser . 22

Artikel 1: Definitioner . 22

Artikel 2: Mål og principper for samarbejdet . 23

Artikel 3: Anvendelsesområde . 23

Artikel 4: Samarbejdsformer . 24

DEL II: Multilateralt samarbejde . 24

Artikel 5: Forebyggelse, overvågning og nedbringelse af grænseoverskridende virkninger . 24

Artikel 6: Særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandressourcerne . 24

Artikel 7: Emissionsbegrænsning; vandkvalitetsmålsætninger og -kriterier . 25

Artikel 8: Emissionsopgørelser, handlingsprogrammer og fremskridtsrapporter . 25

Artikel 9: Overvågningsprogrammer . 26

Artikel 10: Rapporteringspligt . 26

Artikel 11: Høringer . 27

Artikel 12: Udveksling af oplysninger . 27

Artikel 13: Beskyttelse af oplysninger . 27

Artikel 14: Oplysning af offentligheden . 28

Artikel 15: Forskning og udvikling . 28

Artikel 16: Kommunikations-, varslings- og alarmsystemer; beredskabsplaner . 28

Artikel 17: Gensidig bistand . 28

Del III: Den Internationale Kommission . 29

Artikel 18: Oprettelse, opgaver og kompetence . 29

Artikel 19: Overgangsbestemmelser vedrørende Bukarest-erklæringen . 29

Del IV: Proceduremæssige og afsluttende bestemmelser . 30

Artikel 20: Bilagenes gyldighed . 30

Artikel 21: Bestående og supplerende aftaler . 30

Artikel 22: Parternes konference . 30

Artikel 23: Ændringer til konventionen . 30

Artikel 24: Bilæggelse af tvister . 31

Artikel 25: Undertegnelse . 31

Artikel 26: Ratifikation, accept eller godkendelse . 31

Artikel 27: Ikrafttræden . 31

Artikel 28: Tiltrædelse, deltagelse . 31

Artikel 29: Opsigelse . 31

Artikel 30: Depositarens opgaver . 32

Artikel 31: Autentiske tekster, depositar . 32

Bilag I: . 33

Del 1: Den bedste tilgængelige teknologi . 33

Del 2: Den bedste miljøpraksis . 33

Bilag II: Industrisektorer og farlige stoffer . 35

Del 1: Liste over industrisektorer og virksomheder . 35

Del 2: Vejledende liste over farlige stoffer og stofgrupper . 37

Bilag III: Generelle retningslinjer vedrørende vandkvalitetsmålsætninger og -kriterier . 38

Bilag IV: Vedtægt for Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau . 39

Bilag V: Voldgift . 41

PRÆAMBEL

DE KONTRAHERENDE PARTER -

SOM ER FAST BESLUTTET på at øge deres samarbejde om vandforvaltning med henblik på beskyttelse af vandressourcerne og udnyttelsen heraf,

SOM ER BETÆNKELIGE ved forekomsten af og truslen om negative, kortsigtede eller langsigtede, virkninger på Donau-staternes miljø, økonomi og velfærd forårsaget af ændringer i tilstanden i vandløbene i Donau-bækkenet,

SOM UNDERSTREGER det presserende behov for skærpede nationale og internationale foranstaltninger til at forebygge, overvåge og mindske alvorlige negative grænseoverskridende virkninger fra udledning af farlige stoffer og næringsstoffer i vandmiljøet i Donau-bækkenet, idet der også tages skyldig hensyn til Sortehavet,

SOM BIFALDER de foranstaltninger, Donau-staterne allerede har taget på nationalt plan og på bilateralt og multilateralt plan som led i deres samarbejde, såvel som de bestræbelser, der er gjort inden for rammerne af CSCE-processen, af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa og af Det Europæiske Fællesskab for at fremme samarbejdet på bilateralt og multilateralt plan med henblik på at forebygge og overvåge grænseoverskridende forurening, bæredygtig vandforvaltning og rationel udnyttelse og bevaring af vandressourcerne,

SOM NAVNLIG HENVISER til konventionen om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer af 17. marts 1992 såvel som til det bestående bi- og multilaterale samarbejde mellem Donau-staterne, der vil blive videreført og tilbørligt tilgodeset gennem samarbejdet mellem alle Donau-staterne, og som tillige henviser til konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening af 21. april 1992,

SOM STRÆBER MOD varig forbedring og beskyttelse af Donau og af vandområderne i flodens afvandingsområde, navnlig i grænseoverskridende sammenhæng, og mod bæredygtig forvaltning af vandressourcerne, idet de samtidig tager skyldigt hensyn til Donau-staternes interesser, hvad angår udnyttelse af vandressourcerne, og samtidig at bidrage til beskyttelse af havmiljøet i Sortehavet -

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:

DEL I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1 Definitioner

I denne konvention forstås ved:

a) »Donau-stater«: Suveræne stater, der besidder en betydelig del af Donaus afvandingsområde. Ved betydelig del forstås en del, der overstiger 2 000 km² af det samlede afvandingsområde.

b) »afvandingsområde« for Donau: Flodens opland, for så vidt de kontraherende parter besidder en del heraf.

c) »grænseoverskridende virkning«: Enhver betydelig negativ virkning på flodmiljøet, der skyldes en ændring i tilstanden i et vandområde som følge af menneskelig aktivitet, og som strækker sig ud over et område, der henhører under en kontraherende parts jurisdiktion. Sådanne ændringer kan påvirke liv og ejendom, anlægssikkerhed og de berørte akvatiske økosystemer.

d) »farlige stoffer«: Stoffer, som har toksiske, kræftfremkaldende, mutagene, teratogene eller bioakkumulerende virkninger, navnlig når de er persistente og har betydelig negativ indvirkning på levende organismer.

e) »vandmiljøfarlige stoffer«: Stoffer, der indebærer særlig høj risiko for vandressourcerne, hvorfor håndtering heraf kræver særlige forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

f) »punktkilder og diffuse kilder til vandforurening«: Kilder til forurenende stoffer og næringsstoffer, der tilledes vandet fra lokalt afgrænsede udledninger (punktkilder) eller gennem diffuse udledninger, der er spredt over afvandingsområdet (diffuse kilder).

g) »vandbalance«: Forholdet mellem den naturlige vandtilførsel og vandafgivelse i et samlet flodbækken gennem de forskellige komponenter (nedbør, fordampning, overfladeafstrømning og underjordisk afstrømning). Herudover dækker udtrykket aktuelle menneskeskabte virkninger, der er forårsaget af vandforbruget, og som indvirker vandmængden.

h) »korrelationsdata«: Sammenfattende data, der udledes af opstrømsvandbalancer, for så vidt som de kan bruges til udarbejdelse af nedstrømsvandbalancer og af en generel vandbalance for Donau. I denne sammenhæng dækker korrelationsdataene komponenterne i vandbalancen for alle betydelige grænseoverskridende vandområder i Donaus afvandingsområde. Korrelationsdata refererer til tværsnit af grænseoverskridende vandområder, hvor disse markerer, krydser eller ligger på grænserne mellem de kontraherende parter.

i) »Den Internationale Kommission«: Den organisation, der er nedsat ved artikel 18 i denne konvention.

Artikel 2 Mål og principper for samarbejdet

1. De kontraherende parter stræber mod bæredygtig og forsvarlig vandforvaltning, herunder så vidt muligt bevaring, forbedring og rationel udnyttelse af overfladevandet og grundvandet i afvandingsområdet. Endvidere gør de kontraherende parter deres yderste for at bekæmpe farer, der opstår som følge af uheld med vandmiljøfarlige stoffer og som følge af højvande og isforekomster i Donau. De bestræber sig endvidere på at bidrage til at mindske miljøbelastningen af Sortehavet fra kilder i afvandingsområdet.

2. De kontraherende parter samarbejder, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, om grundlæggende vandforvaltningsspørgsmål og træffer alle passende juridiske, administrative og tekniske foranstaltninger til at forbedre og i det mindste bevare den nuværende miljø- og vandkvalitet i Donau og i vandområderne i dens afvandingsområde og så vidt muligt at forebygge og mindske negative virkninger og ændringer, der forekommer eller vil kunne forekomme.

3. I dette øjemed opstiller de kontraherende parter, under hensyn til det presserende behov for foranstaltninger til bekæmpelse af vandforureningen og for rationel, bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne, passende prioriteter og skærper, harmoniserer og samordner igangværende og planlagte foranstaltninger på nationalt og internationalt plan i hele Donau-bækkenet med henblik på bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse af Donau. Målet er navnlig at sikre bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne til kommunale, industrielle og landbrugsmæssige formål såvel som bevaring og genopretning af økosystemerne samt at opfylde andre krav af betydning for folkesundheden.

4. Forureneren betaler-princippet og forsigtighedsprincippet tjener som grundlag for alle foranstaltninger til beskyttelse af Donau og vandområderne i dens afvandingsområde.

5. Samarbejdet om vandforvaltning stiler mod bæredygtig vandforvaltning, dvs. at det er baseret på kriterier om en stabil, miljøforsvarlig udvikling, der på samme tid tager sigte på:

- at bevare livskvaliteten som helhed

- at bevare fortsat adgang til naturressourcerne

- at undgå varige miljøskader og at beskytte økosystemerne

- at forebygge.

6. Anvendelsen af denne konvention må ikke på nogen måde bevirke en betydelig direkte eller indirekte forøgelse af belastningen af flodmiljøet.

7. Hver kontraherende part har ret til at vedtage og gennemføre strengere foranstaltninger end dem, der følger af bestemmelserne i denne konvention.

Artikel 3 Anvendelsesområde

1. Denne konvention finder anvendelse på Donaus afvandingsområde som defineret i artikel 1, litra b).

2. Denne konvention dækker navnlig følgende projekter og igangværende foranstaltninger, såfremt de har eller kan få grænseoverskridende virkninger:

a) udledning af spildevand, tilledning af næringsstoffer og farlige stoffer både fra punktkilder og diffuse kilder, såvel som varmetilledning

b) projekter og foranstaltninger inden for vandbygningsarbejder, navnlig regulering af vandløb og kontrol med deres afstrømning og vandstand, højvandssikring og afværgelse af farer som følge af isforekomster, såvel som den indvirkning på vandføringen, der forårsages af anlæg i eller langs vandløbet

c) andre projekter og foranstaltninger til udnyttelse af vandet, såsom vandkraft og bortledning og indvinding af vand

d) drift af bestående vandbygningsanlæg, f.eks. reservoirer og vandkraftanlæg: foranstaltninger til forebyggelse af miljøvirkninger, herunder: forringelse af de hydrologiske forhold, erosion, abrasion, oversvømmelser og sedimenttransport; foranstaltninger til beskyttelse af økosystemerne

e) håndtering af vandmiljøfarlige stoffer og forebyggelse af uheld.

3. Denne konvention finder anvendelse på spørgsmål i forbindelse med fiskeri og flod- og kanalskibsfart, for så vidt angår problemer med beskyttelse af vandet mod forurening som følge af disse aktiviteter.

Artikel 4 Samarbejdsformer

Samarbejdsformerne i henhold til denne konvention er generelt som følger:

a) høringer og fælles aktiviteter inden for rammerne af Den Internationale Kommission i medfør af bestemmelserne i denne konvention

b) udveksling af oplysninger om bi- og multilaterale aftaler, lovbestemmelser og foranstaltninger inden for vandforvaltning; udveksling af retlige dokumenter og cirkulærer og andre publikationer; andre former for udveksling af oplysninger og erfaringer.

DEL II MULTILATERALT SAMARBEJDE

Artikel 5 Forebyggelse, overvågning og nedbringelse af grænseoverskridende virkninger

1. De kontraherende parter udarbejder, træffer og gennemfører relevante retlige, administrative og tekniske foranstaltninger, og sørger for, at de nødvendige forudsætninger er til stede på nationalt plan for at sikre effektiv beskyttelse af vandkvaliteten og bæredygtig udnyttelse af vandressourcerne for dermed også at forebygge, overvåge og nedbringe de grænseoverskridende virkninger.

2. I dette øjemed træffer de kontraherende parter hver for sig eller i fællesskab navnlig følgende foranstaltninger:

a) registrering af tilstanden i de naturlige vandressourcer i Donaus afvandingsområde på grundlag af vedtagne kvantitative og kvalitative parametre, herunder metodikken herfor

b) vedtagelse af retsforskrifter som indeholder de krav, udledning af spildevand skal opfylde, herunder tidsfristerne herfor

c) vedtagelse af retsforskrifter om håndtering af vandmiljøfarlige stoffer

d) vedtagelse af retsforskrifter, der tager sigte på at reducere tilledningen af næringsstoffer og farlige stoffer fra diffuse kilder, navnlig med hensyn til anvendelsen af næringsstoffer og af plantebeskyttelsesmidler og pesticider i landbruget

e) for at harmonisere disse forskrifter på et højt beskyttelsesniveau og sikre kohærent gennemførelse af tilsvarende foranstaltninger tager de kontraherende parter hensyn til de resultater og forslag, der forelægges af Den Internationale Kommission

f) de kontraherende parter samarbejder og træffer passende foranstaltninger for at undgå grænseoverskridende virkninger af affald og farlige stoffer, navnlig hidrørende fra transport.

Artikel 6 Særlige foranstaltninger til beskyttelse af vandressourcerne

De kontraherende parter træffer passende foranstaltninger til forebyggelse eller nedbringelse af grænseoverskridende virkninger og til bæredygtig og forsvarlig udnyttelse af vandressourcerne såvel som bevaring af de økologiske ressourcer; de sørger navnlig for:

a) at udarbejde opgørelser over de grundvandsressourcer, der er genstand for langsigtet beskyttelse, såvel som over beskyttede områder, der er vigtige for nuværende eller fremtidige drikkevandsforsyninger

b) at forebygge forurening af grundvandsressourcerne, navnlig hvis de på lang sigt skal anvendes til drikkevandsforsyning, bl.a. forårsaget af nitrater, plantebeskyttelsesmidler og pesticider såvel som af andre farlige stoffer

c) at minimere risikoen for uforsætlig forurening gennem forebyggelses- og overvågningsforanstaltninger

d) at tage hensyn til de mulige virkninger på vandkvaliteten fra projekter og igangværende foranstaltninger, som omhandlet i artikel 3, stk. 2

e) at vurdere forskellige biotopelementers vandløbsøkologiske betydning og fremsætte forslag om foranstaltninger til forbedring af de akvatiske og litorale økologiske vilkår.

Artikel 7 Emissionsbegrænsning: vandkvalitetsmålsætninger og -kriterier

1. De kontraherende parter fastsætter, under hensyn til forslagene fra Den Internationale Kommission, emissionsgrænser for forureningsbelastning og -koncentrationer for individuelle industrisektorer eller virksomheder, så vidt muligt baseret på renere eller affaldsfri teknologi ved kilden. Med hensyn til udledning af farlige stoffer baseres emissionsgrænserne på den bedste tilgængelige teknik til bekæmpelse ved kilden og/eller spildevandsrensning. For byspildevand baseres emissionsgrænserne som et minimum på anvendelsen af biologisk eller tilsvarende behandling.

2. De kontraherende parter udarbejder, under hensyn til den bedste miljøpraksis, supplerende bestemmelser til forebyggelse eller begrænsning af tilførslen af farlige stoffer og næringsstoffer fra diffuse kilder, navnlig hvor hovedkilderne stammer fra landbrug.

3. Med henblik på stk. 1 og 2 indeholder bilag II til denne konvention en liste over industrisektorer og virksomheder såvel som en supplerende liste over farlige stoffer og stofgrupper, for hvilke udledning fra punktkilder og diffuse kilder skal forebygges eller nedbringes betydeligt. Den Internationale Kommission sørger for ajourføring af bilag II.

4. Herudover fastsætter de kontraherende parter i givet fald vandkvalitetsmålsætninger og anvender vandkvalitetskriterier med henblik på at forebygge, overvåge og mindske de grænseoverskridende virkninger. Bilag III indeholder generelle retningslinjer herfor, som de kontraherende parter anvender og specificerer nærmere på nationalt plan og, hvor det er hensigtsmæssigt, i fællesskab.

5. Med henblik på effektiv begrænsning af emissionerne i områder, der henhører under deres jurisdiktion, sikrer de kontraherende parter, at de nødvendige forudsætninger er til stede, og at bestemmelserne føres ud i livet.

De sikrer:

a) at de nationale bestemmelser om emissionsbegrænsning og de heri fastsatte krav harmoniseres gradvis med de emissionsgrænser, der er fastsat i denne konvention

b) at der til spildevandsudledning uden undtagelse kræves forudgående og tidsbegrænset tilladelse fra de kompetente myndigheder

c) at bestemmelser og tilladelser, der fastsættes som led i forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger for nye eller moderniserede industrianlæg, baseres på den bedste tilgængelige teknik og prioriteres højt med hensyn til gennemførelse, navnlig hvis der er tale om farlige stoffer

d) at der pålægges strengere krav end i bestemmelserne - i enkelte tilfælde endog forbud - hvis recipientvandområdets og dets økosystem kræver det, i forbindelse med stk. 4

e) at de kompetente myndigheder overvåger, at aktiviteter, der kan medføre grænseoverskridende virkninger, gennemføres i overensstemmelse med de foreskrevne tilladelser og bestemmelser

f) at der anvendes miljøkonsekvensvurderinger i overensstemmelse med overnationale og nationale forskrifter eller andre procedurer til evaluering og vurdering af miljøvirkningerne

g) at de kompetente myndigheder, når de planlægger, godkender og gennemfører aktiviteter og foranstaltninger som omhandlet i artikel 3, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, tager hensyn til risikoen for uheld med vandmiljøfarlige stoffer ved at pålægge forebyggende foranstaltninger og kræve adfærdsregler for udbedrende foranstaltninger efter uheld.

Artikel 8 Emissionsopgørelser, handlingsprogrammer og fremskridtsrapporter

1. De kontraherende parter udarbejder regelmæssigt opgørelser over vigtige punktkilder og diffuse kilder til forurening i Donaus afvandingsområde, herunder de forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger, der allerede er truffet for de pågældende udledninger, såvel som disse foranstaltningers faktiske effektivitet, under skyldig hensyntagen til artikel 5, stk. 2, litra a).

2. På dette grundlag opstiller de kontraherende parter trinvis en liste over yderligere forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger, der skal træffes, efterhånden som dette viser sig nødvendigt for at opfylde målene med denne konvention.

3. Emissionsopgørelsen og listen over foranstaltninger, der skal træffes, danner grundlag for udvikling af fælles handlingsprogrammer for de kontraherende parter, hvori der ved prioriteringen tages hensyn til, hvor hastende og effektive de pågældende foranstaltninger er. Disse handlingsprogrammer tager navnlig sigte på nedbringelse af forureningsbelastninger og -koncentrationer fra såvel industrielle og kommunale punktkilder som fra diffuse kilder. De indeholder bl.a. forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger, herunder tidsplaner og omkostningsoverslag.

4. Endvidere overvåger de kontraherende parter fremskridtene i gennemførelsen af de fælles handlingsprogrammer ved at udarbejde regelmæssige fremskridtsrapporter. Disse rapporter indeholder både de gennemførte beskyttelsesforanstaltninger og fremskridtene i flodens tilstand i lyset af konkrete vurderinger.

Artikel 9 Overvågningsprogrammer

Parterne samarbejder om overvågning og vurdering på grundlag af deres nationale aktiviteter.

1. I dette øjemed skal de:

- harmonisere de overvågnings- og vurderingsmetoder, de anvender på nationalt plan, og gøre dem sammenlignelige, navnlig på området vandløbskvalitet, emissionsbekæmpelse, oversvømmelsesprognoser og vandbalance, med henblik på at frembringe sammenlignelige resultater, der kan integreres i de fælles overvågnings- og vurderingsaktiviteter

- udvikle samordnede eller fælles overvågningssystemer med anvendelse af fast eller mobilt måleudstyr og kommunikations- og databehandlingsanlæg

- udarbejde og gennemføre fælles programmer til overvågning af vandløbstilstanden i Donaus afvandingsområde, både med hensyn til vandets kvalitet og kvantitet, sedimenter og flodøkosystemer, som grundlag for vurderingen af grænseoverskridende virkninger, såsom grænseoverskridende forurening og ændringer i vandløbssystemerne såvel som af vandbalancer, højvande og farer som følge af isforekomster

- udvikle fælles eller harmoniserede metoder til overvågning og vurdering af spildevandsudledninger, herunder behandling og vurdering af og dokumentation for dataene, under hensyntagen til den branchespecifikke indfaldsvinkel til emissionsbegrænsning (bilag II, del 1)

- udarbejde opgørelser over vigtige punktkilder, herunder over de udledte forureningsstoffer (emissionsopgørelser), og vurdere vandforureningen fra diffuse kilder, under hensyntagen til bilag II, del 2; revidere disse data på grundlag af den aktuelle tilstand.

2. De enes navnlig om, hvilke målepunkter, karakteristika ved flodvandets kvalitet og forureningsparametre for Donau der skal vurderes regelmæssigt og tilstrækkeligt hyppigt, under hensyntagen til det pågældende vandløbs økologiske og hydrologiske egenart såvel som til typiske emissioner af forureningsstoffer, der udledes i det pågældende afvandingsområde.

3. De kontraherende parter opstiller, på grundlag af en harmoniseret metodik, nationale vandbalancer såvel som den globale vandbalance for Donau-bækkenet. Som inddata til dette formål tilvejebringer de kontraherende parter i fornøden grad korrelationsdata, der takket være den harmoniserede metodik er tilstrækkelig sammenlignelige. På grundlag af de samme data kan der også opstilles vandbalancer for de vigtigste bifloder til Donau.

4. De foretager regelmæssigt kvalitetsvurderinger af Donau og vurderer de fremskridt, der er gjort takket være deres foranstaltninger til forebyggelse, overvågning og nedbringelse af grænseoverskridende virkninger. Resultaterne forelægges offentligheden i passende publikationer.

Artikel 10 Rapporteringspligt

De kontraherende parter holder Den Internationale Kommission orienteret om grundlæggende spørgsmål, som Kommissionen behøver til at udføre sine opgaver, navnlig gennem:

a) rapporter og dokumenter, der er fastsat i denne konvention, eller som Kommissionen anmoder om

b) oplysning om forekomsten af, indgåelse, ændring eller opsigelse af bilaterale og multilaterale aftaler og traktater, der regulerer beskyttelsen og vandforvaltningen af Donau og vandområderne i dens afvandingsområde, eller som er af betydning for spørgsmål i forbindelse hermed

c) oplysning om deres respektive love, forordninger og andre generelle bestemmelser, der regulerer beskyttelsen og vandforvaltningen af Donau og vandområderne i dennes afvandingsområde, eller som er af betydning for spørgsmål i forbindelse hermed

d) meddelelse, inden for en vedtaget frist, efter at Den Internationale Kommission har truffet beslutning, om måden og tidsrammerne for og omkostningerne ved gennemførelsen af handlingsorienterede beslutninger på nationalt plan, såsom henstillinger, programmer og foranstaltninger

e) udpegelse af de kompetente institutioner, som Den Internationale Kommission eller andre kontraherende parter kan henvende sig til i forbindelse med samarbejde inden for rammerne af denne konvention

f) oplysning om projekter, som er af en sådan art, at de kan få grænseoverskridende virkninger.

Artikel 11 Høringer

1. Efter forudgående informationsudveksling afholder de pågældende kontraherende parter, på anmodning af en eller flere berørte kontraherende parter, høringer om projekter som omhandlet i artikel 3, stk. 2, der kan have grænseoverskridende virkninger, medmindre sådan informationsudveksling og sådanne høringer allerede er omfattet af bilateralt eller andet internationalt samarbejde. Høringerne afholdes generelt inden for rammerne af Den Internationale Kommission og tager sigte på at nå til en løsning.

2. Inden der træffes afgørelse om projekter, afventer de kompetente myndigheder - medmindre der er tale om overhængende fare - resultaterne af høringerne, dog ikke hvis disse ikke er afsluttet senest et år efter påbegyndelsen heraf.

Artikel 12 Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende parter udveksler i medfør af de af Den Internationale Kommission fastsatte bestemmelser rimeligt tilgængelige oplysninger om bl.a.:

a) vandløbenes generelle miljøtilstand i Donaus afvandingsområde

b) erfaringer med anvendelsen af den bedste tilgængelige teknologi og resultaterne af forskning og udvikling

c) emissions- og overvågningsdata

d) trufne og planlagte foranstaltninger med henblik på at forebygge, bekæmpe og begrænse grænseoverskridende virkninger

e) bestemmelser om spildevandsudledninger

f) uheld med vandmiljøfarlige stoffer.

2. De kontraherende parter udveksler oplysninger om deres respektive bestemmelser med henblik på at harmonisere emissionsgrænserne.

3. Hvis en kontraherende part af en anden kontraherende part anmodes om at give oplysninger, som ikke foreligger, bestræber førstnævnte sig på at efterkomme anmodningen, men kan betinge sig, at den anmodende part dækker omkostningerne ved indsamling og eventuelt behandling af sådanne oplysninger.

4. Med henblik på gennemførelsen af denne konvention fremmer de kontraherende parter udveksling af den bedste tilgængelige teknologi, navnlig ved at lette: kommerciel udveksling af tilgængelig teknologi; direkte industrikontakter og samarbejde, herunder joint ventures; udveksling af oplysninger og erfaringer samt ydelse af teknisk bistand. De kontraherende parter gennemfører ligeledes fælles uddannelsesprogrammer og afholder de hertil fornødne seminarer og møder.

5. Bestemmelserne i denne konvention berører ikke de kontraherende parters rettigheder eller forpligtelser i henhold til deres nationale love, forordninger og administrative bestemmelser eller accepteret retspraksis samt gældende internationale bestemmelser om beskyttelse af oplysninger vedrørende personlige data, intellektuel ejendomsret, herunder industri- og forretningshemmeligheder, eller national sikkerhed.

6. Beslutter en part ikke desto mindre at give en anden part sådanne beskyttede oplysninger, respekterer den part, der modtager disse beskyttede oplysninger, fortroligheden af de modtagne oplysninger og de hertil knyttede betingelser og anvender kun disse oplysninger til det formål, hvortil de blev givet.

Artikel 13 Beskyttelse af oplysninger

For så vidt industri- eller forretningshemmeligheder eller andre fortrolige oplysninger, i henhold til denne konvention, videreformidles i overensstemmelse med national lovgivning, respekterer de modtagende kontraherende parter fortroligheden af disse oplysninger, idet de ikke anvender dem til andre formål end fastsat i denne konvention og ikke offentliggør dem eller stiller dem til rådighed for tredjeparter. Hvis en kontraherende part ser sig ude af stand til at opfylde denne forpligtelse med hensyn til fortrolige oplysninger, den har modtaget, underretter den straks ophavsparten herom og tilbagesender de modtagne oplysninger. Personlige data formidles til kontraherende parter i overensstemmelse med ophavspartens nationale lovgivning. Modtageren anvender kun personlige data til det af ophavsparten anførte formål og på de af denne fastsatte betingelser.

Artikel 14 Oplysning af offentligheden

1. De kontraherende parter sørger for, at de kompetente myndigheder forpligtes til hurtigst muligt at stille oplysninger om tilstanden eller kvaliteten af vandløbsmiljøet i Donau-bækkenet til rådighed for enhver fysisk eller juridisk person, mod betaling af et rimeligt gebyr og som svar på enhver rimelig anmodning, uden at den pågældende person skal begrunde sin interesse.

2. Oplysninger som nævnt i stk. 1, som indehaves af offentlige myndigheder, kan gives i skriftlig, visuel eller mundtlig form eller på et datamedium.

3. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke de kontraherende parters ret til, i henhold til deres nationale retssystemer og gældende internationale bestemmelser, at afvise en anmodning om sådanne oplysninger, hvis disse berører følgende:

a) hemmeligholdelse af myndighedernes procedurer, internationale forbindelser og nationalt forsvar

b) offentlig sikkerhed

c) sager, der er eller har været indgivet for retten eller som er eller har været genstand for undersøgelser, herunder disciplinærundersøgelser, eller som er genstand for forundersøgelser

d) forretnings- og industrihemmeligheder såvel som intellektuel ejendomsret

e) fortroligheden af personoplysninger og/eller dokumenter

f) materiale, der er tilvejebragt af en tredjepart, uden at vedkommende ved lov var forpligtet hertil

g) materiale, hvis afsløring ville kunne øge risikoen for det miljø, det pågældende materiale vedrører.

4. De offentlige myndigheder besvarer personer, der anmoder om oplysninger, hurtigst muligt. Afvisning af en sådan anmodning skal begrundes skriftligt.

Artikel 15 Forskning og udvikling

1. For at fremme målene med denne konvention opstiller de kontraherende parter komplementære eller fælles programmer for videnskabelig og teknisk forskning og forelægger efter en procedure, der fastsættes af Den Internationale Kommission, følgende oplysninger:

a) resultaterne af sådan komplementær, fælles eller anden relevant forskning, som de offentlige myndigheder har adgang til

b) relevante dele af andre programmer for videnskabelig og teknisk forskning.

2. I denne forbindelse tager de kontraherende parter hensyn til det arbejde, relevante internationale organisationer og agenturer udfører og fremmer på disse områder.

Artikel 16 Kommunikations-, varslings- og alarmsystemer, beredskabsplaner

1. De kontraherende parter sørger for samordnede eller fælles kommunikations-, varslings- og alarmsystemer for hele Donaubækkenet, for så vidt dette er nødvendigt for at supplere de på bilateralt plan oprettede og drevne systemer. De rådfører sig med hinanden om måder og midler til at harmonisere de nationale kommunikations-, advarsels- og alarmsystemer samt beredskabsplaner.

2. Inden for rammerne af Den Internationale Kommission oplyser de kontraherende parter hinanden om de kompetente myndigheder eller kontaktpunkter, der er udpeget i tilfælde af krisesituationer, såsom forurening som følge af uheld, andre kritiske forhold i vandområderne, oversvømmelser og farer som følge af isforekomster. De kompetente myndigheder samarbejder for at oprette fælles beredskabsplaner, der om nødvendigt kan supplere allerede bestående bilaterale planer.

3. Hvis en kompetent myndighed konstaterer en pludselig forøgelse af farlige stoffer i Donau eller i vandområderne i dens afvandingsområde eller får kendskab til en katastrofe eller et uheld, der kan belaste vandkvaliteten i Donau alvorligt og berøre nedstrøms Donau-stater, underretter myndigheden straks de udpegede kontaktpunkter og Den Internationale Kommission efter den af Kommissionen indførte procedure.

4. For at bekæmpe og mindske farerne ved oversvømmelser og isforekomster oplyser de kompetente myndigheder straks de nedstrøms Donau-stater, der vil kunne berøres heraf, og Den Internationale Kommission om oversvømmelsers opståen og afstrømning såvel som om prognoserne for risikoen for isforekomster.

Artikel 17 Gensidig bistand

1. For at øge samarbejdet og fremme opfyldelsen af forpligtelserne i henhold til denne konvention, yder de kontraherende parter hinanden bistand efter anmodning herom fra andre kontraherende parter, navnlig hvis der opstår kritiske situationer for vandløbstilstanden.

2. Den Internationale Kommission udarbejder procedurer for gensidig bistand, bl.a. med hensyn til:

a) ledelse, kontrol, koordinering og overvågning af bistanden

b) lokale faciliteter og tjenester, som skal leveres af den anmodende part, herunder om nødvendigt forenkling af grænseformaliteterne

c) ordninger for skadeserstatning for den bistående kontraherende part og/eller dennes personale samt, efter behov, for transit gennem tredjeparters territorier

d) ordninger for godtgørelse af ydede tjenester.

DEL III DEN INTERNATIONALE KOMMISSION

Artikel 18 Oprettelse, opgaver og kompetence

1. Med henblik på at opfylde målene og bestemmelserne i denne konvention oprettes Den Internationale Kommission for Beskyttelse af Donau, i denne konvention benævnt Den Internationale Kommission. De kontraherende parter samarbejder inden for rammerne af Den Internationale Kommission. Med henblik på opfyldelse af de kontraherende parters forpligtelser i medfør af artikel 1-18 udarbejder Den Internationale Kommission forslag og henstillinger rettet til de kontraherende parter.

2. Den Internationale Kommissions opbygning og procedurer såvel som dens kompetence er nøjere fastsat i Kommissionens vedtægt, der er anført i bilag IV til denne konvention.

3. Ud over de sager, der udtrykkeligt overdrages Den Internationale Kommission, har denne kompetence til at behandle alle andre sager, som overdrages den ved mandat fra kontraherende parter inden for rammerne af artikel 3.

4. Gennemførelsen af Den Internationale Kommissions beslutninger fremmes gennem de kontraherende parters rapporteringspligt i henhold til artikel 10 såvel som gennem denne konventions bestemmelser om grundlaget for og gennemførelsen af det multilaterale samarbejde på nationalt plan.

5. Den Internationale Kommission analyserer de erfaringer, der indhentes i forbindelse med konventionens gennemførelse, og forelægger i givet fald de kontraherende parter forslag om ændringer eller tilføjelser til konventionen eller forbereder grundlaget for udarbejdelse af yderligere bestemmelser om beskyttelse og vandforvaltning af Donau og vandområderne i dens afvandingsområde.

6. Den Internationale Kommission træffer beslutning om samarbejde med internationale og nationale organisationer eller med andre instanser, som er beskæftiget med eller interesseret i beskyttelse og vandforvaltning af Donau og af vandløbene i dens afvandingsområde eller i generelle spørgsmål i forbindelse med beskyttelse og forvaltning af vandressourcerne. Sigtet med et sådant samarbejde er at øge samordningen og undgå overlapninger.

Artikel 19 Overgangsbestemmelser vedrørende Bukarest-erklæringen

Arbejde udført af de kontraherende parter i arbejdsgrupperne for vandkvalitet, oversvømmelsesvarsler og -prognoser samt vandbalance, som led i erklæringen om Donau-landenes samarbejde om problemer i forbindelse med vandforvaltning af Donau, navnlig til beskyttelse af Donau mod forurening, undertegnet den 13. december 1985 (Bukarest-erklæringen), overføres til denne konvention.

DEL IV PROCEDUREMÆSSIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 20 Bilagenes gyldighed

Med forbehold af artikel 23 udgør bilag I-V en integrerende del af denne konvention.

Artikel 21 Bestående og supplerende aftaler

De kontraherende parter tilpasser, på grundlag af lighed og gensidighed, bestående bilaterale eller multilaterale aftaler eller andre ordninger, så vidt dette er nødvendigt for at ophæve modsætninger med grundlæggende principper i denne konvention, og indgår om nødvendigt supplerende aftaler eller andre ordninger.

Artikel 22 Parternes konference

1. De kontraherende parter mødes efter henstilling fra Den Internationale Kommission.

2. På sådanne møder gennemgår parterne navnlig politiske spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne konvention på grundlag af rapporten fra Den Internationale Kommission og vedtager passende henstillinger eller beslutninger.

3. Den kontraherende part, hvis delegationsleder fungerer som formand for Den Internationale Kommission, er også formand for disse møder.

4. Parternes konference har kompetence til at vedtage henstillinger eller beslutninger, forudsat at mindst tre fjerdedele af samtlige kontraherende parter, efter forskriftsmæssig indkaldelse, er til stede. Medmindre andet er bestemt i denne konvention, bestræber parternes konference sig så vidt muligt på at nå til enighed ved konsensus. Kan der ikke nås til konsensus, erklærer formanden, at alle bestræbelser på at nå til enighed ved konsensus er udtømt. Efter en sådan erklæring vedtages der en henstilling eller beslutning med et flertal på fire femtedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter.

5. En beslutning bliver bindende på den første dag i den ellevte måned efter datoen for dens vedtagelse for alle de kontraherende parter, der stemte for den, og som ikke inden for dette tidsrum skriftligt har meddelt eksekutivsekretæren, at de er ude af stand til at acceptere beslutningen. En sådan meddelelse kan imidlertid til enhver tid trækkes tilbage; tilbagetrækningen får virkning med eksekutivsekretærens modtagelse af meddelelsen herom. En sådan beslutning bliver bindende for enhver anden kontraherende part, som skriftligt har meddelt eksekutivsekretæren, at den er i stand til at acceptere beslutningen, fra og med modtagelsen af den pågældende meddelelse eller på den første dag i den ellevte måned efter datoen for beslutningens vedtagelse, idet den seneste dato er gældende.

6. Har henstillingen eller beslutningen finansielle følger, kan henstillingen eller beslutningen imidlertid kun vedtages ved konsensus.

Artikel 23 Ændringer til konventionen

Konventionen ændres således:

1. Enhver kontraherende part kan foreslå ændringer til konventionen. Teksten til en foreslået ændring meddeles de kontraherende parter skriftligt af depositaren, ledsaget af forslaget om indkaldelse af en partskonference.

2. Hvis mindst tre fjerdedele af de kontraherende parter støtter forslaget om indkaldelse af en partskonference, indkalder depositaren inden for seks måneder partskonferencen på Den Internationale Kommissions sæde.

3. Der kræves konsensus til vedtagelse af en ændring på de kontraherende parters konference.

4. Den vedtagne ændring forelægges de kontraherende parter af depositarregeringen med henblik på ratifikation, accept eller godkendelse. Ratifikation, accept eller godkendelse af ændringen meddeles depositarregeringen skriftligt.

5. Ændringen træder i kraft for de kontraherende parter, som har ratificeret, accepteret eller godkendt den, på den 30. dag efter depositarregeringens modtagelse af meddelelsen om dens ratifikation, accept eller godkendelse af mindst fire femtedele af de kontraherende parter. Derefter træder ændringen i kraft for enhver anden kontraherende part på den 30. dag, efter at den pågældende kontraherende part har deponeret sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument for ændringen.

6. Bilag I, II og III kan ændres af Den Internationale Kommission i overensstemmelse med artikel 5 i dens vedtægt.

Artikel 24 Bilæggelse af tvister

1. Hvis der opstår en tvist mellem to eller flere kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, søger de en løsning gennem forhandling eller enhver anden metode til bilæggelse af tvister, som kan accepteres af tvistens parter, i givet fald med bistand fra Den Internationale Kommission.

2. a) Hvis parterne i tvisten ikke er i stand til at bilægge tvisten i overensstemmelse med stk. 1 inden for en rimelig frist, dog senest tolv måneder efter, at Den Internationale Kommission har fået meddelelse om tvisten fra en part i tvisten, indbringes tvisten med henblik på bindende afgørelse gennem en af følgende metoder til mindelig bilæggelse:

- Den Internationale Domstol

- voldgift i overensstemmelse med bilag V til denne konvention.

b) Ved ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention eller når som helst derefter kan en kontraherende part skriftlig over for depositaren erklære, at den for en tvist, der ikke er bilagt i overensstemmelse med stk. 1, accepterer den ene eller begge de i litra a) nævnte metoder til bilæggelse af tvister.

c) Hvis parterne i tvisten har accepteret begge de i litra a) nævnte metoder til bilæggelse af tvister, indbringes tvisten for Den Internationale Domstol, medmindre parterne aftaler andet.

d) Hvis parterne i tvisten ikke har accepteret den samme metode til bilæggelse af tvister som nævnt i litra a), indbringes tvisten til voldgift.

e) En kontraherende part, som ikke har fremsat nogen erklæring i overensstemmelse med litra b), eller hvis erklæring ikke længere er i kraft, anses for at have accepteret voldgiften.

Artikel 25 Undertegnelse

Denne konvention er åben for undertegnelse i Sofia den 29. juni 1994 for de Donau-stater, der er fuldt berettigede til de rettigheder og privilegier, der i medfør af FN-charteret tilkommer medlemmer af De Forenede Nationer, såvel som for Det Europæiske Fællesskab og enhver anden regional organisation for økonomisk integration, hvis medlemsstater har overdraget den kompetence på områder, der er omfattet af denne konvention.

Artikel 26 Ratifikation, accept eller godkendelse

Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne deponeres hos Rumæniens regering, der fungerer som depositar for denne konvention.

Artikel 27 Ikrafttræden

Denne konvention træder i kraft på den 90. dag efter datoen for deponering af det niende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument. For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention efter deponeringen af det niende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den 90. dag efter den pågældende stats eller organisations deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 28 Tiltrædelse, deltagelse

1. En stat eller en regional organisation for økonomisk integration som omhandlet i artikel 25, der ikke har undertegnet denne konvention, kan tiltræde konventionen. Tiltrædelsesinstrumentet deponeres hos depositaren.

2. De kontraherende parter kan efter aftale opfordre en hvilken som helst anden stat eller regional organisation for økonomisk integration til at tiltræde denne konvention eller deltage i den med rådgivende status.

Artikel 29 Opsigelse

En part kan når som helst, efter at der er gået fem år fra den dato, på hvilken denne konvention trådte i kraft for den pågældende part, opsige konventionen ved skriftlig meddelelse herom til depositaren. En sådan opsigelse træder i kraft et år efter depositarens modtagelse af meddelelsen.

Artikel 30 Depositarens opgaver

Depositarregeringen påtager sig opgaven som depositar for denne konvention; depositaren underretter navnlig de kontraherende parter:

a) om deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter, om opsigelse eller om andre meddelelser, erklæringer og instrumenter, som omhandlet i denne konvention

b) om datoen for denne konventions ikrafttræden.

Artikel 31 Autentiske tekster, depositar

Originaleksemplaret af denne konvention, hvis engelske og tyske tekst har samme gyldighed, deponeres hos Rumæniens regering, som fremsender bekræftede genparter heraf til de kontraherende parter.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet denne konvention om samarbejde om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af Donau (konventionen om beskyttelse af Donau).

Udfærdiget i Sofia, den 29. juni 1994.

BILAG I

DEL 1

Den bedste tilgængelige teknologi

1. Ved anvendelsen af den bedste tilgængelige teknologi lægges der vægt på anvendelse af ren teknologi, hvis en sådan foreligger.

2. Udtrykket »bedste tilgængelige teknologi« betyder det seneste udviklingsstadium (teknikkens stade) i processer, faciliteter eller driftsmetoder, der angiver en bestemt foranstaltnings egnethed i praksis til at begrænse udledninger, emissioner og affaldsmængde. Ved fastlæggelse af, hvorvidt et sæt processer, faciliteter og driftsmetoder udgør den bedste tilgængelige teknologi generelt eller i enkelttilfælde, skal følgende overvejes:

a) sammenlignelige processer, faciliteter eller driftsmetoder, der for nylig er blevet afprøvet med godt resultat

b) teknologiske fremskridt og ændringer i den videnskabelige viden og indsigt

c) den pågældende teknologis økonomiske gennemførlighed

d) tidsbegrænsning for anvendelse i både nye og bestående anlæg

e) arten og omfanget af de pågældende udledninger og emissioner.

3. Det følger heraf, at »den bedste tilgængelige teknologi« for en bestemt proces vil ændre sig med tiden i lyset af teknologiske fremskridt og økonomiske og samfundsmæssige faktorer samt i lyset af udviklingen i den videnskabelige viden og indsigt.

4. Hvis den nedbringelse af udledninger og emissioner, som anvendelsen af den bedste tilgængelige teknologi resulterer i, ikke fører til miljømæssigt acceptable resultater, skal der træffes supplerende foranstaltninger.

5. Udtrykket »teknologi« omfatter både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlægget udformes, bygges, vedligeholdes, drives og demonteres.

DEL 2

Den bedste miljøpraksis

1. Ved den bedste miljøpraksis forstås anvendelsen af den mest egnede kombination af sektorale miljøbeskyttelsesstrategier og -foranstaltninger.

2. Ved fastsættelse af, hvilken kombination af foranstaltninger, der, generelt eller i enkelttilfælde, udgør den bedste miljøpraksis, bør der lægges særlig vægt på følgende:

- forsigtighedsprincippet

- miljøfarerne ved produktet og dettes fremstilling, anvendelse og endelige bortskaffelse (ansvarlighedsprincippet)

- erstatning med mindre forurenende og ressourcebesparende, herunder energibesparende, processer eller stoffer (minimeringsprincippet)

- anvendelsens omfang

- mulige miljøfordele eller -ulemper ved erstatningsmaterialer eller -aktiviteter

- fremskridt eller ændringer i den videnskabelige viden og indsigt

- tidsbegrænsning for gennemførelsen

- samfundsmæssige og økonomiske følger.

3. Det følger heraf, at den bedste miljøpraksis for en bestemt belastningskilde vil ændre sig med tiden i lyset af teknologiske fremskridt og økonomiske og samfundsmæssige faktorer samt i lyset af udviklingen i den videnskabelige viden og indsigt.

4. Hvis den nedbringelse i miljøbelastningen, som anvendelsen af den bedste miljøpraksis resulterer i, ikke fører til miljømæssigt acceptable resultater, skal der træffes supplerende foranstaltninger, og den bedste miljøpraksis skal omformuleres.

BILAG II

INDUSTRISEKTORER OG FARLIGE STOFFER

DEL 1

Liste over industrisektorer og virksomheder

1. Inden for varmeproduktion, energi og minedrift:

a) behandling af røggas og udstødningsluft, slagger, kondensater fra fyringsanlæg

b) kølesystemer

c) kul- og malmbearbejdning

d) forædling af kul og genvinding af kulbiprodukter, brikettering

e) fremstilling af brunkul, aktivkul, sod.

2. Inden for sten og jord, byggematerialer, glas og keramik:

a) fremstilling af fibercement og fibercementprodukter

b) fremstilling og forarbejdning af glas, glasfibre og mineralfibre

c) fremstilling af keramiske produkter.

3. I metalsektoren:

a) metalbearbejdning og forarbejdning: galvaniseringsværksteder, bejdseanlæg, anlæg til anodisk oxidation, trykpoleringsanlæg, anlæg til varmgalvanisering, hærdningsanlæg, fremstilling af trykte kredsløb, fremstilling af batterier, emaljeringsanlæg, mekaniske værksteder, poleranlæg

b) fremstilling af jern og stål, herunder støberier

c) fremstilling af non-ferro-metaller, herunder støberier

d) fremstilling af jernlegeringer.

4. Inden for organisk kemi:

a) fremstilling af basiskemikalier

b) fremstilling af mineralske syrer, baser og salte

c) fremstilling af alkali, lud og chlor gennem alkalichloridelektrolyse

d) fremstilling af mineralske gødningsstoffer (undtagen kaliumcarbonat), phosphorsure salte og phosphater til foder

e) fremstilling af natriumcarbonat

f) fremstilling af korund

g) fremstilling af uorganiske farvestoffer og mineralske farvestoffer

h) fremstilling af halvledere, ensrettere, fotoceller

i) fremstilling af sprængstoffer, herunder fyrværkeri

j) fremstilling af højdisperse oxider

k) fremstilling af bariumforbindelser.

5. Inden for organisk kemi:

a) fremstilling af basiskemikalier

b) fremstilling af farver, farvestoffer og maling

c) fremstilling og forarbejdning af syntetiske fibre

d) fremstilling og forarbejdning af plast, gummi og kautsjuk

e) fremstilling af organiske halogenforbindelser

f) fremstilling af organiske sprængstoffer, fast brændsel

g) fremstilling af hjælpestoffer til læder-, papir- og tekstilindustrien

h) fremstilling af lægemidler

i) fremstilling af biocider

j) fremstilling af udgangsmaterialer til vaske- og rensemidler

k) fremstilling af kosmetiske midler

l) fremstilling af gelatine, læderlim og klæbestoffer.

6. Inden for mineralsk olie og syntetiske olier:

a) mineralolieforarbejdning, fremstilling og raffinering af mineralolieprodukter, fremstilling af carbonhydrider

b) genvinding af olie fra olie-vand-blandinger, demulgeringsanlæg, genvinding og behandling af olieaffald

c) fremstilling af syntetiske olier.

7. Inden for trykkerier, reproduktionsanlæg, overfladebehandling og fremstilling af plastfolie såvel som andre former for forarbejdning af harpiks og plast:

a) fremstilling af trykkeriprodukter og grafiske produkter, reproduktionsanlæg

b) kopierings- og filmlaboratorier

c) fremstilling af folier, billed- og lydbærere

d) fremstilling af belagte og imprægnerede materialer.

8. Inden for træ, papirmasse og papir:

a) fremstilling af papirmasse, papir og pap

b) fremstilling og belægning af træfiberplader.

9. Inden for tekstiler, læder og pelsværk:

a) tekstilfremstilling og -færdigbehandling

b) læderfremstilling og -færdigbehandling, fremstilling af kunstlæder, færdigbehandling af skind

c) kemisk rensning, vaskerier, vask af polerklude, vask af uldne materialer.

10. Andre sektorer:

a) genanvendelse, behandling, oplagring, lastning, losning og deponering af affald og restmaterialer; oplagring, lastning, losning og transport af kemikalier

b) medicinsk og videnskabelig forskning og udvikling, hospitaler, lægekonsultationer, røntgeninstitutter, laboratorier, afprøvningsrum

c) industrielle rengøringsvirksomheder, rensning af industribeholdere

d) bilværksteder, bilvaskanlæg

e) vandbehandling

f) male- og ferniseringsvirksomheder

g) fremstilling og forarbejdning af vegetabilske og animalske ekstrakter

h) fremstilling og forarbejdning af mikroorganismer og virus med in vitro rekombinante nukleinsyrer

i) industrisektorer, der anvender radioaktive stoffer (nuklear industri).

DEL 2

Vejledende liste over farlige stoffer og stofgrupper

A. De vigtigste stofgrupper

a) tungmetaller og forbindelser heraf

b) organiske halogenforbindelser

c) organiske phosphor- og tinforbindelser

d) plantebeskyttelsesmidler, pesticider (fungicider, herbicider, insekticider, algicider) og kemikalier til beskyttelse af træ, cellulose, papir, huder og tekstiler mv.

e) olier og carbonhydrider fra råolie

f) andre organiske forbindelser, der er særlig farlige for vandmiljøet

g) uorganiske nitrogen- og phosphorforbindelser

h) radioaktive stoffer, herunder affald.

B. Individuelle farlige stoffer

Da stofferne inden for visse grupper er stærkt forskelligartede med hensyn til farlighed, er det nødvendigt også at henvise til en række individuelle stoffer, som i praksis kan spille en vigtig rolle.

>TABELPOSITION>

BILAG III

GENERELLE RETNINGSLINJER VEDRØRENDE VANDKVALITETSMÅLSÆTNINGER OG -KRITERIER (1)

Vandkvalitetsmålsætninger og -kriterier, der udvikles til bestemte strækninger af Donau og til overfladevand i Donaus afvandingsområde, skal

a) tage hensyn til muligheden for at opretholde og om nødvendigt forbedre den bestående vandkvalitet

b) sigte mod at mindske de gennemsnitlige forureningsbelastninger og -koncentrationer (navnlig farlige stoffer) i en vis grad inden for et bestemt tidsrum

c) tage hensyn til specifikke vandkvalitetskrav (råvand til drikkevandsformål, kunstvanding, osv.)

d) tage hensyn til særlige krav for sårbare og særligt beskyttede vandområder og deres miljø, f.eks. søer, områder til beskyttelse af grundvand hidrørende fra floden samt vådområder

e) være baseret på anvendelse af biologiske klassificeringsmetoder og kemiske indikatorer for overvågning på mellemlang og lang sigt af vandkvalitetens opretholdelse og forbedring

f) tage hensyn til, i hvilket omfang målsætningerne opfyldes, og til de yderligere beskyttelsesforanstaltninger, der måtte være nødvendige i enkelttilfælde.

(1) Vandkvalitetsmålsætninger og -kriterier udvikles som regel individuelt og tilpasses de fremherskende forhold med hensyn til økosystemer, vandressourcer og udnyttelsen heraf. Inden for rammerne af denne konvention gives de kontraherende parter derfor kun generelle retningslinjer.

BILAG IV

VEDTÆGT FOR DEN INTERNATIONALE KOMMISSION FOR BESKYTTELSE AF DONAU

Ud over bestemmelserne i artikel 18 reguleres Den Internationale Kommissions opbygning og procedurer som følger:

Artikel 1

Sammensætning

1. Den Internationale Kommission består af delegationer, der udpeges af de kontraherende parter. Hver kontraherende part udnævner højst fem delegerede, herunder delegationslederen og dennes stedfortræder.

2. Herudover kan hver delegation indkalde det fornødne antal eksperter til behandling af særlige spørgsmål. Eksperternes navne meddeles Den Internationale Kommissions sekretariat.

Artikel 2

Formandskab

1. Forsædet for Den Internationale Kommission indehaves skiftevis af de kontraherende parter i alfabetisk orden (på engelsk) i et år. Den delegation, der har forsædet, udpeger et af sine medlemmer til formand for Den Internationale Kommission.

2. På Den Internationale Kommissions møder taler formanden generelt ikke på sin delegations vegne.

3. Yderligere bestemmelser om formandskabet fastsættes af Den Internationale Kommission og nedfældes i dens forretningsorden.

Artikel 3

Møder

1. Den Internationale Kommission mødes mindst en gang om året efter indbydelse fra formanden på et sted, som denne fastsætter på et ordinært møde.

2. Ekstraordinære møder indkaldes af formanden efter anmodning fra mindst tre delegationer.

3. Delegationslederne kan holde samråd mellem Kommissionens møder.

4. Formanden foreslår dagsordenen. Denne omfatter indberetninger fra Den Stående Arbejdsgruppe og dennes ekspertgrupper. Hver delegation har ret til at foreslå punkter på dagsordenen, som den ønsker behandlet. Rækkefølgen af dagsordenspunkterne fastsættes af Den Internationale Kommission ved flertalsafstemning.

Artikel 4

Beslutningsprocessen

1. Hver delegation har én stemme.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 har Det Europæiske Fællesskab, inden for sine kompetenceområder, ret til et antal stemmer, der svarer til antallet af dets medlemsstater, som er kontraherende parter i denne konvention. Denne organisation udøver ikke sin stemmeret i tilfælde, hvor dens medlemsstater udøver deres stemmeret, og vice versa.

3. Den Internationale Kommission er beslutningsdygtig, når delegationerne for mindst to tredjedele af de kontraherende parter er til stede.

4. Skriftlige procedurer kan finde sted på vilkår, der fastsættes i Den Internationale Kommissions forretningsorden.

Artikel 5

Beslutningstagning

1. Beslutninger og henstillinger vedtages ved konsensus af delegationerne i Den Internationale Kommission. Kan der ikke nås til konsensus, erklærer Kommissionens formand, at alle bestræbelser på at nå til enighed ved konsensus er udtømt. Medmindre andet er bestemt i konventionen, vedtager Kommissionen i dette tilfælde beslutninger eller henstillinger med et flertal på fire femtedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende delegationer.

2. En beslutning bliver bindende på den første dag i den ellevte måned efter datoen for dens vedtagelse for alle de kontraherende parter, der stemte for den, og som ikke inden for dette tidsrum skriftligt har meddelt eksekutivsekretæren, at de ikke er i stand til at acceptere beslutningen. En sådan meddelelse kan imidlertid trækkes tilbage når som helst; tilbagetrtækningen får virkning ved eksekutivsekretærens modtagelse af meddelelsen herom. En sådan beslutning bliver bindende for enhver anden kontraherende part, som skriftligt har meddelt eksekutivsekretæren, at den er i stand til at acceptere beslutningen, fra og med modtagelsen af den pågældende meddelelse eller på den første dag i den ellevte måned efter datoen for beslutningens vedtagelse, idet den seneste dato er gældende.

Artikel 6

Ekspertgrupper

1. Den Internationale Kommission nedsætter en stående arbejdsgruppe. Til bestemte arbejdsområder eller til løsning af særlige problemer nedsættes stående eller ad hoc-ekspertgrupper.

2. Den Stående Arbejdsgruppe og ekspertgrupperne består af delegerede og eksperter, der udpeges af Kommissionens delegationer.

3. I Den Stående Arbejdsgruppe deltager delegerede fra alle de kontraherende parter. Den Internationale Kommission udnævner dens formand og fastsætter maksimumsantallet af delegerede. Kommissionen fastsætter også antallet af eksperter, der deltager i ekspertgrupperne.

Artikel 7

Sekretariat

1. Der oprettes herved et fast sekretariat.

2. Det faste sekretariat har sæde i Wien.

3. Den Internationale Kommission udpeger en eksekutivsekretær og træffer foranstaltninger til udpegning af andre medarbejdere efter behov. Kommissionen fastsætter de forpligtelser, der er knyttet til eksekutivsekretærens stilling og varigheden af og betingelserne for stillingens indehavelse.

4. Eksekutivsekretæren udfører de opgaver, der er nødvendige til administration af denne konvention og til Den Internationale Kommissions arbejde såvel som de andre opgaver, eksekutivsekretæren får overdraget af Kommissionen i overensstemmelse med dennes forretningsorden og finansregulativ.

Artikel 8

Anvendelse af særlige eksperter

Den Internationale Kommission kan som led i sine vurderinger og evalueringen af de indhentede resultater og til analyse af særlige spørgsmål anvende særligt kvalificerede personer, videnskabelige institutioner eller andre instanser.

Artikel 9

Rapporter

Den Internationale Kommission forelægger de kontraherende parter en årsberetning samt andre rapporter efter behov, som navnlig omfatter resultaterne af dens overvågning og vurdering.

Artikel 10

Retsevne og repræsentation

1. Den Internationale Kommission har den fornødne retsevne til at udøve sine funktioner og opfylde sine mål i overensstemmelse med den lov, der er gældende der, hvor dens sekretariat har sæde.

2. Den Internationale Kommission repræsenteres ved sin formand. De nærmere regler herfor fastsættes i forretningsordenen.

Artikel 11

Omkostninger

1. Den Internationale Kommission vedtager selv sit finansregulativ.

2. Kommissionen vedtager et årligt eller toårigt budget over påtænkte udgifter og gennemgår budgetoverslagene for den følgende budgetperiode.

3. Det samlede budgetbeløb, herunder eventuelle tillægsbudgetter vedtaget af Kommissionen, bæres ligeligt af de kontraherende parter, bortset fra Det Europæiske Fællesskab, medmindre Kommissionen enstemmigt fastsætter andet.

4. Det Europæiske Fællesskab bidrager til budgettet med højst 2,5 % af de administrative omkostninger.

5. De kontraherende parter betaler selv udgifterne i forbindelse med deres repræsentanters, eksperters og rådgiveres deltagelse i Kommissionen.

6. De kontraherende parter bærer omkostningerne ved de løbende overvågnings- og vurderingsaktiviteter, der udføres på deres territorium.

Artikel 12

Forretningsorden

Den Internationale Kommission fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 13

Arbejdssprog

Den Internationale Kommissions officielle sprog er engelsk og tysk.

BILAG V

VOLDGIFT

1. Den i artikel 24 omhandlede voldgiftsprocedure er i overensstemmelse med stk. 2-10 nedenfor:

2. a) Hvis en tvist indbringes til voldgiftsbehandling i henhold til artikel 24, stk. 2, i denne konvention, oprettes der en voldgiftsret efter anmodning fra den ene af stridens parter til den anden part. I anmodningen om voldgift nævnes voldgiftens genstand samt navnlig de artikler i konventionen, hvis fortolkning eller anvendelse stridsspørgsmålet drejer sig om.

b) Den part, der ønsker sagen afgjort ved voldgift, meddeler Den Internationale Kommission, at den har anmodet om oprettelse af en voldgiftsret, idet den samtidig anfører navnet på den anden part i striden og de artikler i konventionen, hvis fortolkning eller anvendelse den anser for omtvistelig. Den part, der ønsker sagen afgjort ved voldgift, såvel som den anden part kan bestå af flere kontraherende parter. Den Internationale Kommission videresender de således modtagne oplysninger til alle de kontraherende parter i konventionen.

3. Voldgiftsretten består af tre medlemmer: både den eller de parter, der ønsker sagen afgjort ved voldgift, og den anden eller de andre parter i tvisten udpeger en voldgiftsmand inden for en frist på to måneder; de to således udpegede voldgiftsmænd udpeger inden for en frist på to måneder og efter fælles overenskomst den tredje voldgiftsmand, som er formand for voldgiftsretten. Sidstnævnte må ikke være statsborger hos en af parterne i tvisten, ej heller have fast bopæl på en af parternes territorium eller være ansat af nogen af disse og ej heller have beskæftiget sig med sagen på anden vis.

4. a) Hvis en af parterne i tvisten ikke udpeger en voldgiftsmand senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen, kan den anden part underrette formanden for Den Internationale Domstol herom; denne udpeger formanden for voldgiftsretten inden for yderligere to måneder. Efter udpegelsen anmoder formanden for voldgiftsretten den part, som ikke har udpeget en voldgiftsmand, om at gøre dette inden for to måneder. Hvis voldgiftsmanden ikke er blevet godkendt efter udløbet af denne frist, underretter formanden for voldgiftsretten formanden for Den Internationale Domstol herom; denne foretager udpegelsen inden for yderligere to måneder.

b) Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er blevet udpeget inden for to måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand, udpeger formanden for Den Internationale Domstol, på anmodning af en af parterne, formanden inden for yderligere to måneder.

5. a) Voldgiftsretten afsiger sin kendelse i overensstemmelse med international ret og navnlig bestemmelserne i denne konvention.

b) Enhver voldgiftsret, der nedsættes i henhold til bestemmelserne i dette bilag, fastsætter selv sin forretningsorden.

c) Bestrides voldgiftsrettens kompetence, afgøres spørgsmålet af voldgiftsretten.

6. a) Voldgiftsrettens afgørelser, både om procedurespørgsmål og om sagens realitet, træffes ved flertalsafgørelse blandt dens medlemmer.

b) Voldgiftsretten kan anvende alle egnede midler til at fastlægge sagens sammenhæng. Den kan på anmodning af en af parterne træffe nødvendige foreløbige beskyttelsesforanstaltninger.

c) Hvis to eller flere voldgiftsretter, der er oprettet i henhold til bestemmelserne i dette bilag, får forelagt klager med de samme eller beslægtede spørgsmål, kan de underrette hinanden om procedurerne for fastlæggelse af sagens sammenhæng og så vidt muligt tage hensyn hertil.

d) Tvistens parter stiller alle fornødne faciliteter til rådighed til en effektiv behandling af sagen.

e) Er en part i tvisten fraværende, forhindrer dette ikke videre sagsbehandling.

7. Medmindre voldgiftsretten beslutter andet på grund af særlige omstændigheder ved sagen, afholdes voldgiftsrettens udgifter, herunder også vederlag til dens medlemmer, ligeligt af tvistens parter. Voldgiftsretten fører regnskab over alle sine udgifter og fremlægger en endelig opgørelse derover for parterne.

8. Voldgiftsretten afgiver sin kendelse senest fem måneder efter datoen for sin oprettelse, medmindre den skønner det nødvendigt at forlænge denne tidsfrist med en periode, der ikke bør overstige fem måneder.

9. Enhver kontraherende part, som har en retlig interesse i tvistens genstand, og som kan berøres af en kendelse i sagen, kan intervenere i sagsbehandlingen med voldgiftsrettens samtykke. Voldgiftsrettens kendelse bliver bindende for den intervenerende part på samme måde som for tvistens parter.

10. a) Voldgiftsrettens kendelse ledsages af en begrundelse. Den er endelig og bindende for tvistens parter. Kendelsen sendes af voldgiftsretten til tvistens parter og til Den Internationale Kommission. Kommissionen videresender de modtagne oplysninger til alle parterne i denne konvention.

b) Tvister, som måtte opstå mellem parterne vedrørende fortolkningen eller fuldbyrdelsen af kendelsen, kan af en af parterne indbringes for den voldgiftsret, der afgav kendelsen, eller, hvis denne ikke kan behandle sagen, for en anden voldgiftsret, der oprettes til dette formål på samme måde som den første.

SLUTAKT

Konferencen for undertegnelse af konventionen om samarbejde om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af Donau afholdtes i Sofia den 29. juni 1994.

Regeringerne for følgende stater var repræsenteret på konferencen: Østrig, Bulgarien, Tyskland, Kroatien, Moldova, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ukraine og Ungarn. Også en repræsentant for Det Europæiske Fællesskab deltog i konferencen.

Programkoordinationsenheden - Miljøprogrammet for Donau-bassinet deltog i konferencen som observatør.

En liste over delegationerne er vedlagt som bilag.

I åbningsmødet for konferencen deltog viceministerpræsidenten for Republikken Bulgarien, Hans Excellence Evgeni Matinchev, som bød deltagerne velkommen.

Konferencen valgte dr. Valentin Bossevsky, Bulgariens miljøminister, til formand.

Der var indlæg fra delegationslederne fra Bulgarien, Tyskland, Kroatien, Moldova, Rumænien, Østrig, Slovakiet, Slovenien, Ukraine, Ungarn og Det Europæiske Fællesskab.

Konferencen drøftede og vedtog konventionen om samarbejde om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af Donau den 29. juni 1994. Samme dag blev konventionen åbnet for undertegnelse og undertegnet af Bulgarien, Tyskland, Kroatien, Moldova, Østrig, Rumænien, Slovakiet, Ukraine, Ungarn og Det Europæiske Fællesskab.

Konferencen blev underrettet om, at regeringerne for Den Tjekkiske Republik og Slovenien endnu ikke havde afsluttet deres retlige procedurer for undertegnelse af konventionen, men at de ønskede at undertegne konventionen snarest muligt.

Konferencen vedtog en erklæring om visse spørgsmål i forbindelse med den foreløbige gennemførelse af konventionen, hvortil teksten er vedlagt denne slutakt.

Til bekræftelse heraf har undertegnede underskrevet denne slutakt.

Udfærdiget i Sofia, den 29. juni 1994, i et enkelt eksemplar på engelsk og tysk, som er lige autentiske. Disse deponeres hos Rumæniens regering.