This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 12006M011
Treaty on European Union (consolidated version)#Title V - Provisions on a common foreign and security policy#Article 11
Traktaten om den Europæiske Union (konsolideret udgave)
Afsnit V - Bestemmelser om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Artikel 11
Traktaten om den Europæiske Union (konsolideret udgave)
Afsnit V - Bestemmelser om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
Artikel 11
EUT C 321E af 29.12.2006, p. 14–15
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
In force
Traktaten om den Europæiske Union (konsolideret udgave) - Afsnit V - Bestemmelser om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - Artikel 11
EU-Tidende nr. C 321 E af 29/12/2006 s. 0014 - 0015
EF-Tidende nr. C 325 af 24/12/2002 s. 0013 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 340 af 10/11/1997 s. 0155 - konsolideret udgave
EF-Tidende nr. C 191 af 29/07/1992 s. 0058
Artikel 11 1. Unionen fastlægger og gennemfører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der dækker alle områder inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og har følgende mål: - beskyttelse af Unionens fælles værdier, grundlæggende interesser, uafhængighed og integritet i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt - styrkelse af Unionens sikkerhed i alle henseender - bevarelse af freden og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt samt principperne i Helsingfors-slutakten og målene i Paris-chartret, herunder de principper og de mål, der vedrører de ydre grænser - fremme af det internationale samarbejde - udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. 2. Medlemsstaterne støtter aktivt og uforbeholdent Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet. Medlemsstaterne samarbejder for at styrke og udvikle deres gensidige politiske solidaritet. De afstår fra enhver handling, som strider imod Unionens interesser, eller som kan skade dens effektivitet som en sammenhængende faktor i internationale forbindelser. Rådet påser, at disse principper overholdes. --------------------------------------------------