Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02020R1208-20240514

Consolidated text: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1208 af 7. august 2020 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/1208/2024-05-14

Denne konsoliderede tekst indeholder muligvis ikke følgende ændringer:

Ændringsretsakter Ændringstype Berørt underafsnit Ikrafttrædelsesdato
32024R1281 ændret ved ... bilag XXV tabel 1b 01/01/2028
32024R1281 ændret ved ... bilag XXV tabel 5a 01/01/2028

02020R1208 — DA — 14.05.2024 — 001.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1208

af 7. august 2020

om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014

(EUT L 278 af 26.8.2020, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/1281 af 7. maj 2024

  L 1281

1

17.5.2024




▼B

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1208

af 7. august 2020

om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014



KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning indeholder bestemmelser til gennemførelse af forordning (EU) 2018/1999 på følgende områder:

a) 

medlemsstaternes rapportering om nationale tilpasningsforanstaltninger, brug af auktionsindtægter og økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene, jf. artikel 19 i forordning (EU) 2018/1999

b) 

medlemsstaternes rapportering om tilnærmede drivhusgasopgørelser, drivhusgasopgørelser og bogførte drivhusgasemissioner og -optag, jf. artikel 26 i forordning (EU) 2018/1999

c) 

krav om etablering, drift og funktion af nationale opgørelsessystemer, jf. artikel 37 i forordning (EU) 2018/1999

d) 

tidsplan og procedurer for udførelse af den samlede revision, jf. artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999

e) 

medlemsstaternes rapportering om nationale systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger, jf. artikel 39, i forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på medlemsstaternes rapporter med data for 2021 og fremefter.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

▼M1

1) 

»fælles rapporteringstabel« eller »CRT«: tabel til oplysninger om menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, som den fremgår af bilag I til beslutning 5/CMA.3 truffet af Partskonferencen, der Tjener som Møde for Parterne i Parisaftalen (beslutning 5/CMA.3)

▼B

2) 

»referencetilgang«: den referencetilgang, som det mellemstatslige panel om klimaændringer (IPCC) benytter, jf. IPCC-retningslinjerne for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (»IPCC-retningslinjerne fra 2006«)

3) 

»tilgang 1«: basismetoden for usikkerhedsestimater som fastsat i IPCC-retningslinjerne fra 2006

4) 

»nøglekategori«: en kategori, som har væsentlig indflydelse på en medlemsstats eller EU's samlede drivhusgasopgørelse, enten på de absolutte værdier for emissioner eller optag, eller på tendensen i emissioner og optag eller på usikkerheden på emissioner og optag

5) 

»sektorbaseret tilgang«: IPCC's sektorbaserede tilgang som fastsat i IPCC's retningslinjer fra 2006

▼M1

6) 

»struktur for drivhusgasopgørelsesdokumenter«: den struktur, der er fastsat i bilag V til beslutning 5/CMA.3 truffet af Partskonferencen, der Tjener som Møde for Parterne i Parisaftalen i henhold til beslutning 18/CMA.1

▼B

7) 

»bestemmelser, procedurer og retningslinjer for gennemsigtighed«: de bestemmelser, procedurer og retningslinjer, som er fastlagt i bilaget til beslutning 18/CMA.1 fra partskonferencen under UNFCCC, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen, vedrørende den ramme for gennemsigtighed med hensyn til foranstaltninger og støtte, som er omhandlet i Parisaftalens artikel 13

8) 

»retningslinjer for drivhusgasopgørelser«: de retningslinjer, der er fastsat i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1044 ( 1 )

9) 

»genberegning«: en procedure for fornyet vurdering — i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser — af de menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag, der tidligere er blevet indsendt som del af drivhusgasopgørelserne, som følge af ændringer i metoder, ændringer i måden, hvorpå emissionsfaktorer og aktivitetsdata indsamles og anvendes, eller medtagelse af nye kilde- og optagskategorier.

KAPITEL II

MEDLEMSSTATERNES RAPPORTERING OM NATIONALE TILPASNINGSFORANSTALTNINGER, BRUG AF AUKTIONSINDTÆGTER OG BISTAND TIL UDVIKLINGSLANDE

Artikel 4

Oplysninger om tilpasningsforanstaltninger

Medlemsstaterne rapporterer oplysningerne om deres nationale tilpasningsforanstaltninger i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1999 i formatet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 5

Oplysninger om brugen af auktionsindtægter

Medlemsstaterne rapporterer oplysningerne om anvendelsen af indtægter fra auktionering af kvoter, jf. artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag II til nærværende forordning.

▼M1

Hvis Kommissionen finder, at de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilstrækkeligt detaljerede til at kunne vurdere overholdelsen af artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, anmoder Kommissionen den pågældende medlemsstat om på ny at indsende rapporten med tilstrækkeligt detaljerede oplysninger. En sådan genindsendelse skal foretages senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen.

▼B

Artikel 6

Oplysninger om økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene

1.  
Medlemsstaterne rapporterer de kvantitative oplysninger om offentlige og mobiliserede finansielle midler, jf. litra a), nr. i), i forordning (EU) 2018/1999 og tilgængelige oplysninger om medlemsstaternes aktiviteter vedrørende offentligt finansierede teknologioverførselsprojekter og kapacitetsopbygningsprojekter for udviklingslande inden for rammerne af UNFCCC. jf. bilag VIII, del 2, litra a), nr. iii), til nævnte forordning, i overensstemmelse med det fælles tabelformat, som Komitéen for Udviklingsbistand (DAC) under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har indført til rapportering til kreditrapporteringssystemet (CRS), eller de formater, der er fastsat i bilag III til nærværende forordning.
2.  
Medlemsstaterne rapporterer de kvalitative metodiske oplysninger med en redegørelse for den metode, der er anvendt til at beregne de kvantitative oplysninger, jf. bilag VIII, del 2, litra a), nr. ii), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med formatet i bilag IV til nærværende forordning.
3.  
Medlemsstaterne rapporterer de tilgængelige oplysninger om den planlagte ydelse af støtte som er omhandlet i bilag VIII, del 2, litra b), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med formatet i bilag V til nærværende forordning.

KAPITEL III

MEDLEMSSTATERNES RAPPORTERING OM TILNÆRMEDE DRIVHUSGASOPGØRELSER, DRIVHUSGASOPGØRELSER OG BOGFØRTE DRIVHUSGASEMISSIONER OG -OPTAG

Artikel 7

Rapportering om tilnærmede drivhusgasopgørelser

1.  

Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om deres tilnærmede drivhusgasopgørelser i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, i formatet i bilag VI til nærværende forordning:

a) 

i en grad af disaggregering af kategorier, som afspejler de aktivitetsdata og metoder, der er til rådighed for udarbejdelse af estimater for år X-1

b) 

i separate kolonner opdelt på emissioner omfattet af direktiv 2003/87/EF og emissioner omfattet af forordning (EU) 2018/842 efter kildekategori, hvis det er relevant.

2.  
Medlemsstaterne gør rede for bl.a. de vigtigste drivkræfter bag ændringerne i de emissioner og optag, der er rapporteret i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag VI, sammenlignet med de senest rapporterede drivhusgasopgørelser.

Artikel 8

Generelle regler for rapportering af drivhusgasopgørelser

1.  

Medlemsstaterne rapporterer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999, ved i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser og reglerne i nærværende forordning at udfylde:

a) 

de fælles rapporteringstabeller i form af et fuldstændigt sæt regneark eller XML-filer afhængigt af, hvilken software der er til rådighed, som skal dække hele medlemsstatens geografiske område, jf. forordning (EU) 2018/1999

b) 

de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9-23 i nærværende forordning.

2.  
Medlemsstaterne udarbejder udkast til de nationale opgørelsesrapporter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999 (»national opgørelsesrapport«), baseret på strukturen for drivhusgasopgørelsesdokumenter og efter reglerne i nærværende forordning. Medlemsstaterne medtager de oplysninger, der er rapporteret i henhold til artikel 9, 10, 12 og 14-18 i nærværende forordning, i den nationale opgørelsesrapport eller i et særskilt bilag til den nationale opgørelsesrapport og angiver tydeligt, jf. bilag VII, hvor disse oplysninger forefindes.

Artikel 9

Rapportering om genberegninger

Medlemsstaterne rapporterer årsagerne til genberegninger af drivhusgasemissioner og optag, jf. bilag V, del 1, litra d), til forordning (EU) 2018/1999, for årene 1990, 2005 og X-3 og giver en skriftlig redegørelse for sikring af tidsseriens sammenhæng for alle rapporteringsår i form af et udkast til et sammenfattende kapitel om genberegninger af den nationale opgørelsesrapport.

Artikel 10

Rapportering om gennemførelsen af henstillinger

1.  
Medlemsstaterne rapporterer oplysningerne om de skridt, der er taget for at forbedre opgørelsesestimaterne, jf. bilag V, del 1, litra g), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag VIII til nærværende forordning.
2.  
I de i stk. 1 omhandlede rapporter dækker medlemsstaterne både spørgsmål, som er blevet rejst for første gang i de seneste respektive revisionsrapporter, og spørgsmål, der går igen fra tidligere revisionsrapporter.

Artikel 11

Rapportering om opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og relaterede metodebeskrivelser for Unionens nøglekategorier

1.  

Medlemsstaterne fremlægger følgende oplysninger med henblik på udarbejdelsen af Unionens opgørelsesrapport, jf. bilag V, del 1, litra m), til forordning (EU) 2018/1999:

a) 

sammenfattende oplysninger om de metoder og de emissionsfaktorer, der anvendes i Unionens nøglekategorier, i de relevante XML-filer i de fælles rapporteringstabeller

b) 

for de af Unionens nøglekategorier, hvor oplysningerne om metoder og emissionsfaktorer ikke er medtaget i de fælles rapporteringstabeller, oplysninger i henhold til del 3 i bilag IX til nærværende forordning

c) 

opdaterede sammenfattende metodebeskrivelser for Unionens nøglekategorier i overensstemmelse med formatet i del 4 i bilag IX.

2.  

Kommissionen stiller med henblik på rapportering i henhold til stk. 1 følgende til rådighed for medlemsstaterne:

a) 

senest den 31. oktober listen over Unionens seneste nøglekategorier i det format, der er fastsat i bilag IX, del 1

b) 

senest den 28. februar den ajourførte liste, jf. stk. 2, litra a), hvor ændringerne er fremhævet

c) 

senest den 31. oktober oplysninger om opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og sammenfattende metodebeskrivelser, hvis de er tilgængelige, i det format, der er fastsat i del 2 i bilag IX

d) 

senest den 28. februar de ajourførte oplysninger, jf. stk. 2, litra c).

Artikel 12

Rapportering om usikkerhed og fuldstændighed

1.  
Medlemsstaterne rapporterer som minimum de tilgang 1-usikkerhedsestimater, som er omhandlet i bilag V, del 1, litra m), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med formatet i bilag X til nærværende forordning.
2.  

Medlemsstaterne rapporterer oplysningerne om den generelle vurdering af fuldstændigheden, jf. bilag V, del 1, litra m), til forordning (EU) 2018/1999, i de nationale opgørelsesrapporter, idet de præciserer:

a) 

de kategorier, der ikke er indberettet estimater for (»not estimated« (NE)), jf. bestemmelserne, procedurerne og retningslinjerne for gennemsigtighed, og detaljerede forklaringer på brugen af denne kode, særligt hvis retningslinjerne for drivhusgasopgørelser indeholder metoder for estimation af drivhusgasser

b) 

drivhusgasopgørelsens geografiske dækning og enhver forskel i den geografiske dækning mellem UNFCCC/Parisaftalen og forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 13

Rapportering om indikatorer

Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om de indikatorer, som er omhandlet i bilag V, del 1, litra e), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med formatet i bilag XI til nærværende forordning.

Artikel 14

Rapportering om overensstemmelse mellem rapporterede emissioner og data fra EU's emissionshandelssystem

1.  
Medlemsstaterne rapporterer de oplysninger, som er omhandlet i bilag V, del 1, litra h), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med formatet i bilag XII til nærværende forordning.
2.  
Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om resultaterne af de kontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra i), til forordning (EU) 2018/1999 i tekstform, idet de præciserer:

Artikel 15

Rapportering om indbyrdes overensstemmelse i indberettede data om luftforurenende stoffer

1.  

Medlemsstaterne oplyser i tekstform om resultaterne af de kontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra j), nr. i), til forordning (EU) 2018/1999, og om den indbyrdes overensstemmelse i dataene, jf. bilag V, del 1, litra b), til forordning (EU) 2018/1999, idet:

a) 

de præciserer, om estimaterne af emissionerne af carbonmonoxid (CO), svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx) og flygtige organiske forbindelser (VOC) i de opgørelser, medlemsstaterne har indsendt i henhold til direktiv (EU) 2016/2284 stemmer overens med de tilhørende emissionsestimater i drivhusgasopgørelserne i henhold til forordning (EU) 2018/1999

b) 

de angiver datoerne for indsendelse af de rapporter i henhold til direktiv (EU) 2016/2284, der er sammenholdt med opgørelserne i henhold til forordning (EU) 2018/1999.

2.  
Hvis kontrollen i stk. 1 viser en forskel på mere end ± 5 % mellem de samlede emissioner, ekskl. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), af et givet luftforurenende stof, som er rapporteret i henhold til forordning (EU) 2018/1999 og direktiv (EU) 2016/2284, skal den pågældende medlemsstat — udover tekstoplysningerne som omhandlet i stk. 1 — rapportere oplysninger for dette luftforurenende stof i overensstemmelse med formatet i bilag XIII til nærværende forordning.
3.  
Hvis forskellen i stk. 1 på mere end ± 5 % skyldes korrektion af fejlbehæftede data eller afvigelser mellem de pågældende retsakters geografiske dækning eller anvendelsesområde, kan medlemsstaterne dog nøjes med at give oplysningerne i stk. 2.

Artikel 16

Rapportering om indbyrdes overensstemmelse i indberettede data om fluorholdige drivhusgasser

Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om resultaterne af de kontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra j), nr. ii), til forordning (EU) 2018/1999 i tekstform, idet de præciserer:

a) 

de kontroller, den pågældende medlemsstat har foretaget, med hensyn til detaljeringsgrad, datasæt og, hvilke oplysninger der er sammenholdt

b) 

de vigtigste resultater af kontrollerne og en redegørelse for de vigtigste uoverensstemmelser

c) 

om der er benyttet data, der er indsamlet af operatører i medfør af artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 ( 2 ), og i så fald hvordan

d) 

hvis kontrollerne ikke er udført, en begrundelse for, at disse kontroller ikke anses for at være relevante.

Artikel 17

Rapportering om overensstemmelse med energistatistikker

1.  
Medlemsstaterne oplyser i tekstform om resultaterne af de kontroller, der er omhandlet i bilag V, del 1, litra j), nr. iii), til forordning (EU) 2018/1999, idet de præciserer forskellene mellem den referencetilgang, der beregnes på grundlag af data i drivhusgasopgørelsen, og den referencetilgang, der beregnes på grundlag af de energistatistikker, som rapporteres i henhold til artikel 4 og bilag B til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 ( 3 ).
2.  
Medlemsstaterne rapporterer kvantitative oplysninger om og gør rede for tilfælde, hvor der er en forskel på mere end ± 2 % i det beregnede samlede nationale forbrug af fossile brændsler på aggregeret niveau for alle kategorier af fossile brændsler i år X-2, jf. stk. 1, i overensstemmelse med bilag XIV til denne forordning.

Artikel 18

Rapportering om ændringer i beskrivelsen af nationale opgørelsessystemer eller registre

I de relevante kapitler i rapporten om den nationale opgørelse anfører medlemsstaterne tydeligt, hvis der ikke er nogen ændringer i beskrivelsen af det nationale opgørelsessystem eller, hvis det er relevant, det nationale register, jf. bilag V, del 1, litra k) og l), til forordning (EU) 2018/1999, siden den sidst indsendte rapport om den nationale opgørelse.

Artikel 19

Rapportering om drivhusgasemissioner omfattet af forordning (EU) 2018/842

Medlemsstaterne rapporterer de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser, der er opført i bilag V, del 2, til forordning (EU) 2018/1999, inden for det i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842 fastslagte anvendelsesområde, jf. bilag V, del 1, litra a), til forordning (EU) 2018/1999, og ændringer af sådanne oplysninger, jf. bilag V, del 1, litra d), til forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag XV til nærværende forordning.

Artikel 20

Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til forordning (EU) 2018/841

Medlemsstaterne rapporterer de sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 12 og 13 i forordning (EU) 2018/841, jf. bilag V, del 1, litra f), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse det med format, der er fastsat i bilag XVI til nærværende forordning. Når Kommissionen har samlet de oplysninger, der er modtaget i henhold til dette stykke, bliver disse stillet til rådighed i elektronisk form inden for tre måneder efter modtagelse af medlemsstaternes rapporter. Intervallet for de priser, der er betalt pr. overførsel af enheder for arealbaseret emissionsbegrænsning, skal fremgå af resuméet.

Artikel 21

Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til forordning (EU) 2018/842

1.  
Medlemsstaterne rapporterer sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2018/842, jf. bilag V, del 1, litra f), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med det format, der er fastsat i tabel i 1 i bilag XVII til nærværende forordning. Når Kommissionen har samlet de oplysninger, der er modtaget i henhold til dette stykke, bliver disse stillet til rådighed i elektronisk form inden for tre måneder efter modtagelse af medlemsstaternes rapporter. Intervallet for de priser, der er betalt pr. årlig overførsel af kvoter, skal fremgå af resuméet.
2.  
I de to perioder mellem offentliggørelsen af de gennemførelsesretsakter, som er omhandlet i artikel 38, stk. 4, og begyndelsen af den kontrol af overensstemmelsen, som er fastsat i artikel 38, stk. 6, i forordning (EU) 2018/1999 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842, kan medlemsstaterne den 15. i hver måned underrette Kommissionen om gennemførte overførsler i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2018/842 i overensstemmelse det med format, der er fastsat i tabel 2 i bilag XVII til nærværende forordning. Når Kommissionen har samlet de oplysninger, der er modtaget i henhold til dette stykke, bliver disse stillet til rådighed rettidigt og i elektronisk form.

Artikel 22

Rapportering af oplysninger om den påtænkte brug af fleksibilitet i henhold til forordning (EU) 2018/842

1.  
Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om den påtænkte brug af den fleksibilitet, som er omhandlet i artikel 5, stk. 4 og 5, og artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842, jf. bilag V, del 1, litra n), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse det med format, der er fastsat i bilag XVIII til nærværende forordning.
2.  
I de to perioder mellem offentliggørelsen af de gennemførelsesretsakter, som er omhandlet i artikel 38, stk. 4, og begyndelsen af den kontrol af overensstemmelsen, som er fastsat i artikel 38, stk. 6, i forordning (EU) 2018/1999 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842, kan medlemsstaterne den 15. i hver måned informere Kommissionen om den påtænkte brug af den fleksibilitet, som er omhandlet i artikel 5, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2018/842, i overensstemmelse med det format, der er fastsat i tabel 1 i bilag XVIII til nærværende forordning. Når Kommissionen har samlet de oplysninger, der er modtaget i henhold til dette stykke, bliver disse stillet til rådighed i elektronisk form og senest ved udgangen af den måned, der er nævnt ovenfor.
3.  
De oplysninger, der rapporteres i henhold til stk. 1 og 2, skal ikke omfatte gennemførte overførsler rapporteret i henhold til artikel 21.

Artikel 23

Rapportering om anvendelse af indtægter fra overførsler i henhold til forordning (EU) 2018/842

Medlemsstaterne rapporterer oplysninger om brugen af indtægter i henhold til artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) 2018/842, jf. bilag V, del 1, litra n), til forordning (EU) 2018/1999, i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag XIX til nærværende forordning.

Artikel 24

Rapportering om bogførte drivhusgasemissioner og -optag

Medlemsstaterne rapporterer bogførte drivhusgasemissioner og optag i henhold til artikel 26, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1999 i overensstemmelse med det format, der er fastsat i bilag XX til nærværende forordning.

Artikel 25

Tidsplaner for samarbejde og samordning under udarbejdelsen af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse og UNFCCC-revisionsrapporten

1.  
Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om og koordinerer udarbejdelsen af Unionens drivhusgasopgørelse og rapporten om Unionens opgørelse i overensstemmelse med tidsplanen i bilag XXI.
2.  
Når en medlemsstat genindsender sin opgørelse til UNFCCC's sekretariat, fremsender denne medlemsstat senest én uge efter genindsendelsen et resumé til Kommissionen af de ændringer, der er foretaget i den genindsendte opgørelse.
3.  
På Kommissionens anmodning skal medlemsstaterne i forbindelse med UNFCCC's revision af Unionens opgørelse så hurtigt som muligt forelægge Kommissionen svar på de spørgsmål, som bliver stillet af UNFCCC's revisorer.

KAPITEL IV

KRAV OM ETABLERING, DRIFT OG FUNKTION AF NATIONALE OPGØRELSESSYSTEMER

Artikel 26

De nationale opgørelsessystemers funktion

Medlemsstaterne skal i gennemførelsen af de nationale opgørelsessystemer i henhold til artikel 37 i forordning (EU) 2018/1999:

a) 

iværksætte og opretholde de institutionelle, retlige og proceduremæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at udføre de i artikel 27-29 fastsatte funktioner, mellem regeringsorganer og andre enheder med ansvar for udførelse af alle funktioner

b) 

sikre tilstrækkelig kapacitet til at sikre rettidig udførelse af funktionerne i henhold til artikel 27-29, herunder dataindsamling til vurdering af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn og ordninger til sikring af tekniske kompetencer hos det personale, der er involveret i udarbejdelsen af opgørelsen.

Artikel 27

Planlægning af opgørelsen

1.  

Medlemsstaterne skal som en del af planlægningen af deres opgørelser:

a) 

udpege en enkelt national enhed med det overordnede ansvar for den nationale opgørelse og stille dennes post- og e-mailadresse til rådighed

b) 

definere og tildele specifikke ansvarsområder i forbindelse med opgørelsesprocessen, herunder ansvar inden for valg af metode, dataindsamling, navnlig aktivitetsdata og emissionsfaktorer fra statistiske tjenester og andre enheder, behandling og arkivering samt kvalitetskontrol og -sikring

c) 

udarbejde en plan for kvalitetskontrol og -sikring af opgørelsen, der beskriver de kategorispecifikke kvalitetskontrolprocedurer, som skal iværksættes i forbindelse med opgørelsesprocessen, fremme de overordnede kvalitetssikringsprocedurer og fastsætte kvalitetsmålsætninger

d) 

overveje at fastsætte procedurer for officiel behandling og godkendelse af opgørelsen og, hvis det er relevant, inkludere genberegninger, før fremlæggelse af opgørelsen og løse eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med revisionen af opgørelsen.

2.  
Medlemsstaterne overvejer, hvis det er relevant, som del af deres planlægning af opgørelsen, hvordan de kan forbedre kvaliteten af aktivitetsdata, emissionsfaktorer, metoder og andre relevante tekniske elementer af opgørelsen. Oplysninger, der er indhentet i forbindelse med gennemførelsen af kvalitetssikrings- og kontrolplanen, fra revisioner i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 og artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999 og inden for rammerne af UNFCCC, skal, hvis det er hensigtsmæssigt, tages i betragtning med hensyn til udvikling og/eller revision af kvalitetssikrings-/kontrolplanen og kvalitetsmålsætningerne.

Artikel 28

Forberedelse af opgørelsen

1.  

I forbindelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser skal medlemsstaterne:

a) 

indkredse nøglekategorier og forberede estimater, og i den forbindelse anvende passende metoder til at anslå emissioner og optag fra nøglekategorier

b) 

indsamle tilstrækkelige aktivitetsdata og behandle de oplysninger og emissionsfaktorer, som er nødvendige for at understøtte de metoder, der er valgt til estimering af de menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn

c) 

foretage et kvantitativt estimat af opgørelsens usikkerhed for hver kategori og for opgørelsen som helhed og fremlægge genberegningerne af de tidligere fremlagte estimater af menneskeskabte emissioner fra kilder og optag gennem dræn

d) 

udarbejde den nationale opgørelse og gennemføre generelle kvalitetssikringsprocedurer i overensstemmelse med deres kvalitetssikrings- og kontrolplan.

2.  

Medlemsstaterne skal, hvis det er hensigtsmæssigt, som del af udarbejdelsen af deres opgørelser:

a) 

anvende kategorispecifikke kvalitetskontrolprocedurer for nøglekategorier og individuelle kategorier, for hvilke der er foretaget betydelige metodiske og/eller datamæssige revisioner, i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser

b) 

sørge for, at en uafhængig tredjepart eller en medarbejder, der ikke er involveret i udarbejdelsen af opgørelsen, foretager en grundlæggende revision af opgørelsen, inden denne indsendes, i overensstemmelse med de planlagte kvalitetssikringsprocedurer, jf. artikel 27, stk. 1, litra c)

c) 

give et mere omfattende overblik for nøglekategorier og kategorier, hvor der er foretaget betydelige metodeændringer

d) 

reevaluere denne proces med udgangspunkt i de revisioner, som der er foretaget i henhold til bestemmelserne, procedurerne og retningslinjerne for gennemsigtighed og i overensstemmelse med artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999, og i periodiske interne evalueringer af planlægningsprocessen vedrørende opgørelserne med henblik på at opfylde de fastsatte kvalitetsmålsætninger, jf. artikel 27, stk. 1, litra c), i nærværende forordning.

Artikel 29

Forvaltning af opgørelsen

1.  

Medlemsstaterne skal som del af forvaltningen af deres opgørelser:

a) 

for hvert år i den indberettede tidsserie arkivere opgørelsesoplysninger, herunder: alle disaggregerede emissionsfaktorer og aktivitetsdata samt dokumentation for, hvordan disse er blevet genereret og aggregeret intern dokumentation for kvalitetskontrol- og kvalitetssikringsprocedurer, ekstern og intern revision, dokumentation for de vigtigste kilder pr. år og vigtigste kildeidentifikation og planlagte forbedringer af opgørelserne

b) 

give revisionsgrupperne, som opererer inden for rammerne af bestemmelserne, procedurerne og retningslinjerne for gennemsigtighed og artikel 38 i forordning (EU) 2018/1999, adgang til alle arkiverede oplysninger, som medlemsstaterne har anvendt til at udarbejde opgørelserne, idet der tages hensyn til de landespecifikke fortrolighedsregler

c) 

rettidigt svare på anmodninger om præcisering af oplysninger om opgørelser fra de forskellige trin i revisionen af opgørelsens oplysninger og oplysninger om de nationale systemer

2.  
Hver medlemsstat skal som del af forvaltningen af deres opgørelse, hvis det er passende, gøre samlingen af arkiverede oplysninger let tilgængelig.

KAPITEL V

PROCEDURE OG TIDSPLAN FOR UDFØRELSE AF DEN SAMLEDE REVISION

Artikel 30

Procedure for den samlede revision

▼M1

1.  
Når Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur gennemfører de samlede revisioner som omhandlet i artikel 38, stk. 1 og 1a i forordning (EU) 2018/1999, bistås de af en revisionsgruppe af tekniske eksperter og følger den procedure, der er fastsat i bilag XXII.

▼B

2.  
Det Europæiske Miljøagentur varetager sekretariatsopgaver i forbindelse med de samlede revisioner som præciseret i bilag XXII.
3.  
Kommissionen udvælger, bistået af Det Europæiske Miljøagentur, et tilstrækkeligt antal revisionseksperter, som dækker de pågældende opgørelsessektorer. De udpegede revisionseksperter skal have erfaring inden for udarbejdelse af drivhusgasopgørelser og hvis muligt allerede deltage i drivhusgasrevision. Tekniske eksperter, som har medvirket til udarbejdelse af en medlemsstats drivhusgasopgørelse, eller som har statsborgerskab i den medlemsstat, hvis opgørelse revideres, deltager ikke i den pågældende revision.
4.  
De samlede revisioner er dokumentbaserede og centraliserede som præciseret i bilag XXII. Derudover vil besøg på stedet blive organiseret efter indstilling fra revisionsgruppen af tekniske eksperter og i samråd med den berørte medlemsstat.
5.  
De i artikel 38, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2018/1999 omhandlede kontroller skal, hvis det er relevant, indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag XXII.
6.  
De i artikel 38, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2018/1999 omhandlede kontroller skal, hvis det er relevant, indeholde en detaljeret undersøgelse af sammenhængen mellem de bogførte emissioner og optag med EU-reglerne.
7.  
I de samlede revisioner kan der eventuelt indgå kontrol af, om de områder, hvor der er påvist forbedringer for én medlemsstat ved UNFCCC- eller EU-revisionen, også er områder med forbedringer for andre medlemsstater.
8.  
Revisionen af drivhusgasopgørelserne udføres ensartet og objektivt for alle berørte medlemsstater.

Artikel 31

Tekniske korrektioner

1.  
Det anses for påkrævet at foretage en teknisk korrektion af et emissionsestimat som omhandlet i artikel 38, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2018/1999, hvis et for lavt eller for højt estimat overskrider bagatelgrænsen i nedenstående stk. 2. Detaljer vedrørende de tekniske korrektioner er fastsat i bilag XXII til nærværende forordning.
2.  
Bagatelgrænsen for en given kilde eller et givet dræn er 0,05 % af en medlemsstats samlede nationale drivhusgasemissioner, ekskl. LULUCF, i det år, som opgørelsen, der foretages revision af, vedrører, eller 500 kt CO2-ækvivalenter, alt efter hvad der er mindst.
3.  
Medlemsstaterne kan som reaktion på de resultater, Kommissionen har givet dem meddelelse om i forbindelse med revisionen, anmode om en ændring af deres estimater for emissioner eller bogførte emissioner og optag ved at fremlægge reviderede estimater. Hvis revisionsgruppen af tekniske eksperter betragter et revideret estimat som passende, inkluderes det i den i artikel 32 omhandlede revisionsrapport og ledsages af en begrundelse.

▼M1

Artikel 32

Endelige revisionsrapporter

Kommissionen underretter den berørte medlemsstat ved afslutningen af den samlede revision og forelægger medlemsstaten en endelig revisionsrapport henholdsvis senest den 30. august 2025, den 30. august 2027 og den 30. august 2032.

▼B

Artikel 33

Samarbejde med medlemsstaterne

1.  

Medlemsstaterne skal:

a) 

medvirke i revisionen efter tidsplanen i bilag XXII

b) 

udpege et nationalt kontaktpunkt for EU-revisionen

c) 

deltage i og lette tilrettelæggelsen af et eventuelt påkrævet besøg på stedet

d) 

besvare forespørgsler, give supplerende oplysninger og fremsætte bemærkninger til revisionsrapporterne efter behov.

2.  
Kommissionen medtager på medlemsstaternes anmodning kommentarer vedrørende revisionens resultater i den endelige revisionsrapport, som er omhandlet i artikel 32.
3.  
Kommissionen underretter medlemsstaterne om sammensætningen af revisionsgruppen af tekniske eksperter, der er udvalgt i henhold til artikel 30.

Artikel 34

Tidsplan for den samlede revision

Den samlede revision finder sted efter tidsplanen i bilag XXII.

KAPITEL VI

POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER OG FREMSKRIVNINGER

Artikel 35

Proces for rapportering

Når medlemsstaterne indsender oplysninger i henhold til dette kapitel, skal de anvende den e-platform, der er omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) 2018/1999, og Kommissionens dermed forbundne værktøjer og skabeloner bistået af Det Europæiske Miljøagentur, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 36

Rapportering om nationale systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

Medlemsstaterne fremlægger en beskrivelse af deres nationale opgørelsessystemer for rapportering af politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger og fremskrivninger, jf. bilag VI, litra a), til forordning (EU) 2018/1999, i det format, der er fastsat i bilag XXIII til nærværende forordning.

Artikel 37

Rapportering om nationale politikker og foranstaltninger

1.  
Medlemsstaterne rapporterer oplysningerne om nationale politikker og foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger, jf. bilag VI, litra c), til forordning (EU) 2018/1999, i de formater, der er fastsat i bilag XXIV til nærværende forordning.
2.  

Medlemsstaterne indsender i tekstform følgende oplysninger:

a) 

de ajourføringer, der er relevante for deres langsigtede strategier, jf. bilag VI, litra b), til forordning (EU) 2018/1999

b) 

planlagte yderligere politikker og foranstaltninger, jf. bilag VI, litra d), til forordning (EU) 2018/1999

c) 

forbindelser mellem forskellige politikker og foranstaltninger og det bidrag, som disse politikker og foranstaltninger yder til forskellige fremskrivningsscenarier, jf. bilag VI, litra e), til forordning (EU) 2018/1999.

Artikel 38

Rapportering om nationale fremskrivninger

1.  
Medlemsstaterne indsender oplysninger om deres nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, inddelt efter gas eller gruppe af gasarter, jf. artikel 18, stk. 1, litra b), i og bilag VII, litra a), til forordning (EU) 2018/1999, i det format, der er fastsat i bilag XXV til nærværende forordning.
2.  

Medlemsstaterne indsender yderligere oplysninger om deres nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. bilag VII til forordning (EU) 2018/1999, i et tekstformat, hvor de præciserer:

a) 

fremskrivningsresultaterne for de samlede drivhusgasemissioner, emissioner omfattet af henholdsvis forordning (EU) 2018/842 og direktiv 2003/87/EF, og de fremskrevne emissioner fra kilder og optag gennem dræn, jf. forordning (EU) 2018/841, i henhold til bilag VII, litra b), til forordning (EU) 2018/1999

b) 

resultaterne af den følsomhedsanalyse, der er foretaget i henhold til bilag VII, litra d), til forordning (EU) 2018/1999

1) 

de samlede rapporterede drivhusgasemissioner ledsaget af en kort redegørelse for, hvilke parametre der er ændret på, og hvordan

2) 

opdelt på de samlede emissioner, der er omfattet af henholdsvis direktiv 2003/87/EF og forordning (EU) 2018/842, og de fremskrevne emissioner fra kilder og optag gennem dræn i henhold til forordning (EU) 2018/841, hvis disse oplysninger foreligger

c) 

året for opgørelsesdataene (basisåret) og året for den opgørelsesrapport, der danner udgangspunkt for fremskrivningerne

d) 

de metoder, der er benyttet til fremskrivningerne, herunder en kort beskrivelse af de benyttede modeller og deres sektormæssige, geografiske og tidsmæssige dækning, referencer med yderligere oplysninger om modellerne samt oplysninger om datakilderne samt om de vigtigste eksogene antagelser og parametre jf. bilag VII, litra e), til forordning (EU) 2018/1999.

3.  
Medlemsstaterne tager i de rapporter om fremskrivninger, som de skal fremlægge i henhold til artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1999, højde for de harmoniserede værdier for vigtige parametre for fremskrivninger (som minimum olie-, gas- og kulimportpriser såvel som kulstofpriser under Den Europæiske Unions emissionshandelssystem, jf. direktiv 2003/87/EF), som Kommissionen har anbefalet efter høring af medlemsstaterne 12 måneder før fremlæggelsen af rapporterne.

KAPITEL VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 39

Ophævelse

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021 med forbehold af overgangsbestemmelserne i nærværende forordnings artikel 40.

Artikel 40

Overgangsbestemmelse

Uanset denne forordnings artikel 39 finder artikel 3-18 og 27-43, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 fortsat anvendelse på rapporter indeholdende data, som kræves i henhold til disse artikler for årene 2019 og 2020.

Artikel 41

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

Oplysninger om nationale tilpasningsforanstaltninger i henhold til artikel 4

1.    Nationale omstændigheder, virkninger, sårbarheder, risici og tilpasningskapacitet ( 4 )

1.1 Nationale omstændigheder med relevans for tilpasningsforanstaltninger:

a) 

bio- og geofysiske karakteristika

b) 

demografi

c) 

økonomi og infrastruktur.

1.2 Ramme for klimaovervågning og -modellering:

a) 

vigtigste aktiviteter inden for klimaovervågning og -modellering, fremskrivninger og scenarier

b) 

vigtigste tilgange, metoder og værktøjer og dertil knyttede usikkerheder og udfordringer.

1.3 Vurdering af klimavirkninger, sårbarheder og risici, herunder tilpasningskapacitet:

a) 

overblik over de observerede klimafarer, der optræder på listen i tabel 1 ( 5 ), og eksisterende pres ( 6 )

b) 

indkredsning af centrale fremtidige klimafarer ud fra listen i tabel 1 og de mest påvirkede sektorer ( 7 ).

Tabel 1 - Klassificering af klimarelaterede farer  ( 8 )



 

Relateret til temperatur

Relateret til vind

Relateret til vand

Relateret til fast masse

Kronisk

Ændret temperatur (luft, ferskvand, havvand)

Ændrede vindmønstre

Ændrede nedbørsmønstre og -typer (regn, hagl, sne/is)

Kysterosion

 

 

Nedbørsmæssige og/eller hydrologiske svingninger

Jordforringelse (herunder ørkendannelse)

Temperatursvingninger

 

Havforsuring

Jorderosion

Smeltende permafrost

 

Saltvandsindtrængning

Jordflydning

 

 

Havniveaustigning

 

 

 

Ændring af havisdække

 

 

 

Vandmangel

 

Akut

Varmebølge

Cyklon

Tørke

Lavine

Kuldebølge/frost

Storm (herunder sne-, støv- og sandstorm)

Kraftig nedbør (regn, hagl, sne/is)

Jordskred

Naturbrand

Tornado

Oversvømmelse (kyst, flod, regnvand, grundvand, styrtflod)

Nedsynkning

 

 

Sne- og islast

 

 

 

Styrtflod forårsaget af gletsjersø

 

c) 

For hver af de mest påvirkede sektorer et overblik over følgende, vurderet på en kvalitativ skala (høj/medium/lav/ikke relevant), eventuelt med ledsagende forklaringer ( 9 ):

i. 

observerede virkninger af centrale farer, herunder ændringer i hyppighed og omfang

ii. 

sandsynligheden for centrale farers opståen og eksponering herfor i fremtidens klima, idet der trækkes på den bedst tilgængelige modelleringsvidenskab

iii. 

sårbarhed, herunder tilpasningskapacitet

iv. 

risiko for potentielle fremtidige konsekvenser.

2.    Retlige og politiske rammer og institutionelle ordninger

2.1 Retlige og politiske rammer og regler, herunder nationale tilpasningsstrategier, nationale tilpasningsplaner ( 10 ) og andre sektorspecifikke tilpasningsplaner.

2.2 Overblik over institutionelle ordninger og forvaltning på nationalt niveau:

a) 

vurdering af klimasårbarhed og -risici

b) 

planlægning, gennemførelse, overvågning, evaluering og revision af tilpasningspolitikken ( 11 )

c) 

integrering af virkninger af klimaændringer og modstandsdygtighed i miljøvurderingsprocedurer

d) 

indsamling, ejerskab og videreanvendelse af relevante data (såsom klimarelaterede data om katastrofetab eller risikodata) og adgang hertil

e) 

integrering af virkninger af klimaændringer og tilpasningsplanlægning i rammer for katastroferisikostyring og vice versa ( 12 ).

2.3 Overblik over institutionelle ordninger og forvaltning på subnationalt ( 13 ) niveau:

a) 

lovkrav og strategiske dokumenter

b) 

netværk og andet samarbejde om tilpasning på tværs af nationale myndigheder.

c) 

eksempler på god praksis inden for netværk og andet samarbejde om tilpasning på tværs af lokale og regionale myndigheder.

3.    Tilpasningsstrategier, politikker, planer og mål

3.1 Tilpasningsprioriteter

3.2 Udfordringer og mangler i forbindelse med samt hindringer for tilpasning ( 14 )

3.3 Resuméer af nationale strategier, politikker, planer og indsatser, med fokus på mål og målsætninger, planlagte tiltag ( 15 ), budget og tidsplan ( 16 )

3.4 Overblik over indholdet af subnationale strategier, politikker, planer og indsatser

3.5 Overblik over indsatser for at integrere tilpasning til klimaændringerne i sektorpolitikker, planer og programmer, herunder strategier for forvaltning af katastroferisici og handlingsplaner

3.6 Inddragelse af interessenter

Overblik over foranstaltninger i tilpasningspolitikken på nationalt niveau og eksempler på god praksis fra subnationalt niveau, hvor der indgås samarbejde med:

a) 

interessenter, der er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringerne

b) 

den private sektor ( 17 ).

4.    Overvågning og evaluering af tilpasningsforanstaltninger og -processer

4.1 Overvågnings- og evalueringsmetoder ( 18 ) relateret til:

a) 

reduktion af klimavirkninger, sårbarheder, risici og forøgelse af tilpasningskapacitet

b) 

gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger.

4.2 Status for gennemførelse af de foranstaltninger, der er planlagt under punkt 3.3-3.6, herunder et overblik over det subnationale niveau og brug af finansiering til at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer. Rapporteringen om finansiering skal omfatte:

a) 

de udgifter, der er øremærket til klimatilpasning, herunder katastroferisikostyring

b) 

i så vidt muligt omfang de udgifter, der er brugt til at støtte klimatilpasningen ( 19 ) i hver sektor ( 20 ).

4.3 Evalueringsfremskridt mod følgende ( 21 ):

a) 

nedbringelse af virkninger, sårbarheder og risici,

b) 

forøgelse af tilpasningskapacitet,

c) 

opfyldelse af tilpasningsprioriteter,

d) 

håndtering af hindringer for tilpasning.

4.4 Skridt mod revision og ajourføring af følgende:

a) 

sårbarhed og risikovurdering,

b) 

nationale tilpasningspolitikker, -strategier, -planer og -foranstaltninger.

4.5 Overblik over god praksis med hensyn til de skridt, der tages for at revidere og ajourføre subnationale tilpasningsplaner, -politikker, -strategier og -foranstaltninger.

5.    Samarbejde, god praksis, synergier og indhøstede erfaringer på tilpasningsområdet

5.1 God praksis og indhøstede erfaringer, herunder på subnationalt niveau ( 22 )

5.2 Synergier mellem tilpasningsforanstaltningerne og andre internationale rammer og/eller konventioner, navnlig målene for bæredygtig udvikling og Sendairammen for katastrofeforebyggelse

5.3 Samarbejde med EU-medlemsstater, internationalt samarbejde og samarbejde med regionale og internationale organisationer ( 23 ):

a) 

samarbejde om at dele viden og styrke videnskab, institutioner og viden om tilpasning

b) 

samarbejde om at øge tilpasningsforanstaltninger på subnationalt, nationalt, makronationalt og internationalt niveau, herunder området for samt omfanget og typen af samarbejde.

6.    Enhver anden oplysning relateret til virkningerne af klimaændringerne og tilpasningen hertil

6.1 Vigtigste kontaktoplysninger på den nationale koordinator og organisation

6.2 Relevante websteder og sociale medier, der er anvendt til kommunikation om tilpasningsforanstaltninger på nationalt og subnationalt niveau, alt efter hvad der er passende

6.3 Vigtigste rapporter og publikationer på nationalt og subnationalt niveau

6.4 Eventuelle andre relevante oplysninger.

▼M1




BILAG II

Oplysninger om brugen af auktionsindtægter i henhold til artikel 5



Tabel 1

Indtægter fra auktionering af kvoter, anvendt i år X-1

1

 

Beløb for år X-1

2

 

1 000  EUR

1 000 i national valuta, hvis dette er relevant (1)

3

A

B

C

4

Samlede indtægter fra auktionering af kvoter

 

 

5

Samlede indtægter fra de yderligere kvoter i henhold til artikel 3ga, stk. 3), andet afsnit (2)

 

 

6

Samlede indtægter fra auktionering af kvoter eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi, der anvendes til de formål, der er angivet i artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF

 

 

7

Samlede indtægter fra auktionering af kvoter eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi (3), der er forpligtet men ikke anvendt til de formål, der er angivet i artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF

 

 

8

Samlede indtægter fra auktionering af kvoter eller tilsvarende finansiel værdi, der endnu ikke er indgået forpligtelser for eller er udbetalt

 

 

9

Finansiel tilgang

Redegør for den relevante nationale tilgang (fond, ad hoc-projekter, tilsvarende finansiel værdi via det almindelige budget eller enhver kombination heraf) og eventuelle ændringer af tilgangen siden sidste rapportering

 

Forklaring: X = det år, hvor indberetningen finder sted

Noter:

(1)  En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(2)  I henhold til artikel 3ga, stk. 3) i direktiv 2003/87/EF tildeles en andel af kvoterne indtil den 31. december 2030 til medlemsstater med en høj andel af rederier, som ville have været under deres ansvar sammenlignet med deres respektive befolkninger i 2020. Indtægterne fra auktioneringen af denne andel af kvoter indberettes særskilt her og medtages i den mængde, der indberettes i række 4.

(3)  En »forpligtelse« betyder, at medlemsstaten har afsat pengene til et specifikt program eller en specifik foranstaltning, f.eks. i form af en budgetpost i en særlig fond eller i form af en kontrakt med en støttemodtager, men endnu ikke har udbetalt dem.



Tabel 2

Indtægter fra auktionering af kvoter siden den 5. juni 2023, der er udbetalt kumulativt i år X-1 til de formål, der er anført i artikel 10, stk. 3, til 100 % af udgifterne

 

Rapportering om:

— Auktionsindtægter i år X-1 udbetalt til de formål, der er anført i artikel 10, stk. 3, i 1 000  EUR (eller national valuta) i år X-1, og udtrykt som en procentdel af indtægterne i år X-1

— Samlede auktionsindtægter i år X-2 udbetalt til de formål, der er anført i artikel 10, stk. 3, i 1 000  EUR (eller national valuta) i år X-1, også udtrykt som en procentdel af indtægterne i år X-2 (1)

Bemærkninger

År

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

% i alt

Hvis 100 % endnu ikke er nået, forklares det hvorfor, og hvornår det forventes, at målet på 100 % vil blive nået

2023 (2)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2024

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2025

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2026

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2027

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2028

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2029

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2030

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: X = det år, hvor indberetningen finder sted

Noter:

(1)  Den anden hvide celle i hvert års række viser summen af indtægter for X-2, der er udbetalt i år X-1 og i år X-2. F.eks. viser cellen for 2023 og udbetalingen i 2024 summen af indtægterne for 2023, der blev udbetalt i 2023 og 2024. Formålet med denne tabel er at spore udgifterne til indtægter for et bestemt år for at opfylde forpligtelsen på 100 %.

(2)  Fra den 5. juni til den 31. december 2023.



Tabel 3

Indtægter, der er udbetalt eller indgået forpligtelser for i år X-1 fra indtægter fra auktionering af kvoter til indenlandske formål, EU-formål og internationale formål i henhold til artikel 3d og 10 i direktiv 2003/87/EF

1

Form for anvendelse (1)

Projektets eller programmets navn

Kort beskrivelse

Kategori (2)

Beløb for år X-1

Status som udbetalt og år (3)

Status som forpligtet og år (4)

Synlighed (5)

Omfordelingsmekanisme for søfartssektoren (6)

NECP/

JTP (7)

Fremstilling af nettonulteknologier

Bemærkninger

2

F.eks. artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/87/EF, artikel 10, stk. 3, litra b), i direktiv 2003/87/EF osv.

F.eks. betegnelse for program, aktivitet, foranstaltning eller projekt

Indsæt ansvarlig myndighed og link til en mere detaljeret beskrivelse

Angiv den kategori, der bedst svarer til valgmulighederne

1 000  EUR

1 000 indenlandsk valuta

Angiv år, hvor indtægterne blev skabt

Angiv år, hvor indtægterne blev skabt

Angiv, hvordan synligheden sikres, og af hvem (f.eks. støttemodtager eller relevant offentligt organ)

Sæt kryds i rubrikken, hvis projektet eller programmet anvender indtægter i henhold til artikel 3ga, stk. 3)

Angiv om foranstaltningen er forbundet med gennemførelse af den nationale energi- og klimaplan eller en fælles teknologiplan

Sæt kryds i rubrikken, hvis projektet eller programmet vedrører fremstilling af nettonulteknologier (8)

Forklar f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger

3

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

6

 

De anvendte samlede indtægter eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi

 

 

Sum af kolonne D

Sum af kolonne E

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: X = det år, hvor indberetningen finder sted

Noter:

(1)  Vælg fra følgende liste over formål, jf. artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF. Medlemsstaterne skal undgå dobbelttælling af beløb i denne tabel. Hvis et enkelt program eller projekt bidrager til flere formål, bedes du vælge det formål, som det bidrager mest til:

a)  til reduktion af drivhusgasemissioner, herunder bl.a. ved at bidrage til Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og til Tilpasningsfonden som iværksat af Poznankonferencen om klimaændringer (COP 14 og COP/MOP 4), til at tilpasse sig klimaændringer og til at finansiere forskning og udvikling samt demonstrationsprojekter med henblik på emissionsreduktion og tilpasning til klimaændringer, herunder ved at deltage i initiativer, der indgår i Unionens strategiske energiteknologiplan og de europæiske teknologiplatforme

b)  til at udvikle vedvarende energikilder og eltransmissionsnet for at opfylde Unionens tilsagn om vedvarende energi og Unionens mål om interkonnektivitet samt til at udvikle andre teknologier, der bidrager til overgangen til en sikker og bæredygtig kulstoffattig økonomi og for at bidrage til at opfylde Unionens tilsagn om at øge sin energieffektivitet med de niveauer, der er vedtaget i de relevante lovgivningsmæssige retsakter, herunder produktion af elektricitet fra egenforbrugere af vedvarende energi og fællesskaber inden for vedvarende energi

c)  til foranstaltninger til forebyggelse af skovrydning og støtte til beskyttelse og genopretning af tørveområder, skove og andre landbaserede økosystemer eller havbaserede økosystemer, herunder foranstaltninger, der bidrager til beskyttelsen, genopretningen og en bedre forvaltning heraf, navnlig hvad angår beskyttede havområder, og fremme af biodiversitetsvenlig rejsning og genplantning af skov, herunder i udviklingslande, der har ratificeret Parisaftalen, og foranstaltninger til overførsel af teknologier samt til at lette tilpasningen til klimaændringernes skadelige virkninger i disse lande

d)  til kulstofbinding i skove og i jordbunden i Unionen

e)  til miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2, herunder navnlig fra kraftværker, der anvender faste fossile brændstoffer, og en række industrisektorer og delsektorer, herunder også i tredjelande, og innovative teknologiske metoder til kulstofoptag, såsom direkte opsamling fra luften og lagring

f)  til at investere i og fremskynde omstillingen til transportformer, der bidrager væsentligt til dekarboniseringen af sektoren, herunder udvikling af klimavenlig passager- og godstransport og klimavenlige bustjenester og -teknologier, foranstaltninger til dekarbonisering af søfartssektoren, herunder forbedring af energieffektiviteten i skibe, havne, innovative teknologier og infrastruktur og bæredygtige alternative brændstoffer såsom brint og ammoniak, der produceres af vedvarende energikilder, og nulemissionsfremdriftsteknologier, og til at finansiere foranstaltninger til støtte for dekarboniseringen af lufthavne i overensstemmelse med en forordning af Europa-Parlamentet og Rådet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU og en forordning af Europa-Parlamentet og Rådet om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport

g)  til at finansiere forskning i og udvikling af energieffektivitet og rene teknologier i de sektorer, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF

h)  til foranstaltninger til at forbedre energieffektivitet, fjernvarmesystemer og isolering, til at støtte effektive opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energi eller til at støtte gennemgribende renovering og gennemgribende renovering i etaper af bygninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU, startende med renovering af bygninger med den dårligste ydeevne

ha)  til at yde økonomisk støtte til at håndtere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger, herunder ved at reducere forvridende skatter, og gennem målrettede lempelser af afgifter og gebyrer for el fra vedvarende energikilder

hb)  til at finansiere nationale klimadividendeordninger med en bevist positiv miljøpåvirkning som dokumenteret i den årlige rapport som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999

i)  til at dække de administrative udgifter i forbindelse med forvaltningen af EU ETS

j)  til at finansiere klimatiltag i sårbare tredjelande, herunder tilpasningen til virkningerne af klimaændringerne

k)  til at fremme udvikling af færdigheder og omfordeling af arbejdskraft for at bidrage til en retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi, navnlig i de regioner, der er mest berørt af jobmobiliteten, i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og at investere i opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, der potentielt berøres af omstillingen, herunder arbejdstagere i søtransport

l)  til imødegå enhver resterende risiko for kulstoflækage i de sektorer, der er omfattet af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956, støtte omstillingen og fremme dekarbonisering heraf i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

(2)  Vælg fra følgende liste. Hvis et enkelt program eller projekt bidrager til flere områder, bedes du vælge det, som det bidrager mest til:

1.  Energiforsyning, -net og -lagring (f.eks. vedvarende energi, egenforbrugere)

2.  Energieffektivitet, opvarmning og køling i bygninger

3.  Dekarbonisering af industrien (lavemissionsteknologier, CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring samt energieffektivitet i industrisektorer undtagen energisektoren)

4.  Permanent fjernelse (BECCS/DACCS)

5.  Social støtte og retfærdig omstilling

6.  Internationale formål og international klimafinansiering

7.  Offentlig transport og mobilitet (tog, bus, metro, sporvogn, cykel, gang)

8.  Vejtransport (biler, lastbiler)

9.  Luftfart (herunder alternative brændstoffer)

10.  Søtransport (herunder energieffektivitet, infrastruktur og alternative brændstoffer)

11.  Tilpasning

12.  LULUCF-optag, landbrug og landbaseret optag

13.  Affaldshåndtering

14.  Administrationsomkostninger

15.  Andet

(3)  Angiv, hvilket år de udbetalte beløb vedrører, dvs. i hvilket år de blev skabt på auktionerne. Disse oplysninger er nødvendige for at beregne, om 100 % af indtægterne i et bestemt år blev udbetalt.

(4)  Angiv, hvilket år de forpligtede beløb vedrører, dvs. i hvilket år de blev skabt på auktionerne. En »forpligtelse« betyder, at medlemsstaten har afsat pengene til et specifikt program eller en specifik foranstaltning, f.eks. i form af en budgetpost i en særlig fond eller i form af en kontrakt med en støttemodtager, men endnu ikke har udbetalt dem.

(5)  I henhold til artikel 30m, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF skal medlemsstaterne bestræbe sig på at sikre synligheden af finansieringskilden til foranstaltninger eller projekter, der finansieres af auktionsindtægterne, for hvilke de fastsætter anvendelsen i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 3d, stk. 4, artikel 10, stk. 3, og artikel 30d, stk. 6.« Hvis synligheden af finansieringen ikke er sikret, uddyb venligst, hvordan den er forsøgt bestræbt.

(6)  I henhold til artikel 3ga, stk. 3) i direktiv 2003/87/EF tildeles en andel af kvoterne til medlemsstater med en andel af rederier svarende til det, der ville have været under deres ansvar i forhold til deres respektive befolkning, indtil den 31. december 2030. Indtægterne fra auktioneringen af denne kvoteandel bør anvendes til de formål, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, første afsnit, litra g), for så vidt angår søfartssektoren, og litra f) og i). De relevante medlemsstater anvender kolonne J til at angive, hvor sådanne indtægter er blevet anvendt.

(7)  I henhold til artikel 10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF skal medlemsstaterne, hvor det er relevant, redegøre for anvendelsen af indtægterne og for de foranstaltninger, som er truffet for at gennemføre deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er indgivet i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999, og deres territoriale planer for retfærdig omstilling, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1056/oj). Angiv nummeret på den foranstaltning, der gennemføres (f.eks. foranstaltning 1.1 i den nationale energi- og klimaplan eller JTP XX.1)

(8)  Angiv, hvornår indtægterne er blevet anvendt til et projekt eller program til fremstilling af en af følgende nettonulteknologier:

— solenergiteknologier, herunder: teknologier til solcelleenergi, solvarmekraft og solvarmeenergi

— teknologier til vindenergi fra onshore- og offshorekilder

— batteri- og energilagringsteknologier

— teknologier til varmepumper og geotermisk energi

— brintteknologier, herunder elektrolysatorer og brændselsceller

— teknologier inden for bæredygtig biogas og biomethan

— teknologier til CO2-opsamling og -lagring

— elnetteknologier, herunder elektriske opladningsteknologier til transport og teknologier til digitalisering af nettet

— nuklear fissionsenergiteknologier, herunder nukleare brændselskredsløbsteknologier

— teknologier til bæredygtige alternative brændstoffer

— vandkraftteknologier

— teknologier til vedvarende energi, der ikke er omfattet af de foregående kategorier

— energisystemrelaterede energieffektivitetsteknologier, herunder varmeforsyningsnetteknologier

— teknologier til brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse

— bioteknologiske klima- og energiløsninger

— transformative industrielle teknologier til dekarbonisering, der ikke er omfattet af de foregående kategorier

— teknologier til CO2-transport og -anvendelse.



Tabel 4

Anvendelse af indtægter fra auktionering af kvoter til internationale formål i år X-1

1

 

Udbetalt beløb i år X-1

Forpligtet beløb i år X-1

Bemærkninger

2

Anvendelse af indtægter fra auktionering af kvoter eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi til internationale formål (1)

1 000 i den nationale valuta, hvis dette er relevant (2)

1 000  EUR

1 000 i den nationale valuta, hvis dette er relevant (2)

1 000  EUR

Forklar f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger, eller eventuelt andre ledsagende oplysninger

3

A

B

C

D

E

F

4

Det samlede beløb som angivet i artikel 10, stk. 3, og artikel 3d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, der er anvendt til støtte til tredjelande undtagen udviklingslande

 

 

 

 

 

5

Det samlede beløb som angivet i artikel 10, stk. 3, og artikel 3d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, der er anvendt til støtte til udviklingslande

 

 

 

 

 

6

Samlet beløb til støtte til udviklingslande gennem multilaterale kanaler

 

 

 

 

Angiv hvilke og beløb pr. kanal (3)

7

Samlet beløb til støtte til udviklingslande gennem bilaterale eller regionale kanaler

 

 

 

 

Giv en kort beskrivelse og angiv hvilket tredjeland.

Forklaring: X = det år, hvor indberetningen finder sted

Noter:

(1)  De beløb, der er udbetalt eller forpligtet til internationale formål, skal afspejle de projekter og programmer, der er nævnt i tabel 3, i det omfang de finansieres uden for Unionen. Sådanne beløb omfatter, men er ikke begrænset til, poster, der er kategoriseret i henhold til artikel 10, stk. 3, litra j), som indtægter, der anvendes til at finansiere klimatiltag i sårbare tredjelande, herunder tilpasning til virkningerne af klimaændringer, samt poster, for hvilke rubrikken »internationale formål og international klimafinansiering« i tabel 3, kolonne D, kategori 6, er afkrydset.

(2)  En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(3)  F.eks. Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF), den tilpasningsfond, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/87/EF, Den Særlige Klimafond under UNFCCC, Den Grønne Klimafond under UNFCCC, Fonden for de Mindst Udviklede Lande, UNFCCC's trustfond for supplerende aktiviteter, multilateral støtte til REDD+-aktiviteter, Den Globale Miljøfacilitet, Verdensbanken, Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Afrikanske Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Interamerikanske Udviklingsbank.

▼B




BILAG III

Oplysninger om økonomisk og teknisk bistand til udviklingslandene i henhold til artikel 6, stk. 1



Tabel 1: Støtte afsat og ydet fra offentlige ressourcer gennem bilaterale og regionale kanaler, herunder teknologiudvikling og -overførsel og kapacitetsopbygning, hvor det er relevant (1) (2)

Kanal

Modtager

Betegnelse på aktivitet/ program/ projekt eller andet*

Finansieringskilde

Finansielt instrument

Type af støtte

Sektor

Forpligtet beløb (a)

Udbetalt beløb (a)

Subventionsækvivalent* (a)(b)

Undersektor*(c)

Teknologioverførsel/ kapacitetsopbygning* (d)

Yderligere oplysninger* (e)

Bilateralt/ regionalt/ andet (skal angives)

Region/ land

 

ODA/ OOF/ Andet (præciseres)

Tilskud/ Koncessionelle lån/ ikke-koncessionelle lån Egenkapital/ garanti/ forsikring/ Andet (præciseres)

Tilpasning/ modvirkning Tværgående

Energi/ transport/ industri/ landbrug/ skovbrug/ vand og kloakering/ tværgående/ andet (skal angives)

 

 

 

 

T/ K/ begge/ ikke relevant

 

Noter:

(1) Elementer markeret med »*« skal udfyldes, hvis oplysningerne er til rådighed.

(2) Oplysningerne rapporteres pr. kalenderår (X-1).

(a

Beløb rapporteres i national valuta.

(b

Denne oplysning skal angives som rapporteret til FN eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) i overensstemmelse med internationalt aftalte oplysningskrav.

(c

De femcifrede formålskoder, som OECD's Komité for Udviklingsbistand har indført til rapportering til kreditrapporteringssystemet (DAC CRS), kan anvendes, når oplysninger om undersektorer rapporteres.

(d

Medlemsstaterne skal angive »T«, hvis aktiviteten bidrager til at nå målsætninger om teknologiudvikling og -overførsel, »C«, hvis den bidrager til at nå målsætninger om kapacitetsopbygning, »begge«, hvis den er tværgående, og »ikke relevant«, hvis den ikke er relevant.

(e

Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation eller en beskrivelse af projektet.



Tabel 2: Støtte afsat og ydet fra offentlige finansielle ressourcer gennem multilaterale kanaler, herunder teknologiudvikling og -overførsel og kapacitetsopbygning, hvor det er relevant (1) (2)

Kanal

Multi-lateral institution

Betegnelse på aktivitet/ program/ projekt eller andet*

Finansierings-kilde

Finansielt instrument

Forpligtet beløb (a) (Grundlæggende /generelt)

Udbetalt beløb (a) (Grundlæggende /generelt)

Forpligtet beløb (a) (Klimaspecifik)

Udbetalt beløb (a) (Klima specifik)

Modtager*

Subventions-ækvivalent* (a)(b)

Indgående/ udgående* (c)

Multi-lateralt Multi-bilateralt/ andet (skal angives)

 

 

ODA/ OOF/ Andet (præciseres)

Tilskud/ koncessionelle lån/ ikke-koncessionelle lån Egenkapital/ garanti/ forsikring/ Andet (præciseres)

 

 

 

 

Globalt/ regionalt/ land

 

Indgående/ udgående



Imputeret multilateralt bidrag* (d)

Finansielt instrument

Type af støtte*

Sektor*

Under-Sektor* (e)

Teknologioverførsel/ Kapacitetsopbygning* (f)

Yderligere oplysninger* (g)

Ja/ nej Ikke relevant

Tilskud/ Koncessionelle lån/ ikke-koncessionelle lån Egenkapital garanti/ forsikring/ Politisk indgriben/ andet (præciseres)

Tilpasning/ modvirkning Tværgående

Energi/ transport/ industri/ landbrug/ skovbrug/ vand og kloakering/ tværgående/ andet

 

T/ K/ begge/ ikke relevant

 

Noter:

(1) Elementer markeret med »*« skal udfyldes, hvis oplysningerne er til rådighed.

(2) Oplysningerne rapporteres pr. kalenderår (X-1).

(a

Beløb rapporteres i national valuta.

(b

Denne oplysning skal angives som rapporteret til FN eller OECD i overensstemmelse med internationalt aftalte oplysningskrav.

(c

Medlemsstaterne skal angive, om det indberettede beløb er baseret på et »indgående bidrag« til den multilaterale institution eller på den »udgående andel« af den multilaterale institutions finansielle ressourcer.

(d

Medlemsstaterne skal angive, om det »klimaspecifikke« beløb er beregnet i henhold til OECD's imputerede multilaterale andele.

(e

OECD-DAC's femcifrede CRS-formålskoder kan anvendes, når oplysninger om undersektorer rapporteres.

(f

Medlemsstaterne skal angive »T«, hvis aktiviteten bidrager til at nå målsætninger om teknologiudvikling og -overførsel, »C«, hvis den bidrager til at nå målsætninger om kapacitetsopbygning, »begge«, hvis den er tværgående, og »ikke relevant«, hvis den ikke er relevant.

(g

Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation og en beskrivelse af projektet.



Tabel 3: Oplysninger om finansiel støtte, der er mobiliseret via offentlige interventioner (1) (2)

Kanal

Modtager

Betegnelse på aktivitet/ program/ projekt eller andet

Type af offentlig intervention

Type på støtte

Sektor

Mobiliseret beløb (a)

Undersektor*(b)

Subventionsækvivalent* (a)(c)

Ressourcebeløb anvendt til at mobilisere støtte*

Yderligere oplysninger* (d)

Bilateral/ regionalt/ Multilateralt

Globalt/ Region/ land

 

Tilskud/ Koncessionelle lån/ ikke-koncessionelle lån Egenkapital garanti/ forsikring/ Kapacitetsopbygning/ teknologiudvikling og -overførsel/ andet (skal angives)

Tilpasning/ modvirkning Tværgående

Energi/ transport industri/ Landbrug/ skovbrug/ vand og kloakering/ tværgående/ andet (skal angives)

 

 

 

 

 

Noter:

(1) Elementer markeret med »*« skal udfyldes, hvis oplysningerne er til rådighed.

(2) Oplysningerne rapporteres pr. kalenderår (X-1).

(a

Beløb rapporteres i national valuta.

(b

OECD-DAC's femcifrede CRS-formålskoder kan anvendes, når oplysninger om undersektorer rapporteres.

(c

Denne oplysning skal angives som rapporteret til FN eller OECD i overensstemmelse med internationalt aftalte oplysningskrav.

(d

Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation eller en beskrivelse af projektet.

Skabelon 1: Oplysninger om finansiel støtte, der er mobiliseret via offentlige interventioner pr. aktivitet (1) (2), som skal anvendes i tilfælde, hvor det er umuligt for en medlemsstat at udfylde tabel 3.

Betegnelse for aktivitet/program/projekt eller andet



 

1.   Kanal



 

2.   Modtager



 

3.   Form for offentlig indgriben



 

4.   Støttetype



 

5.   Sektor



 

6.   Mobiliseret beløb (a)



 

7.   Undersektor * (b)



 

8.   Subventionsækvivalent *(a)(c)



 

9.   Ressourcer, der er anvendt til at mobilisere støtte*



 

10.   Supplerende oplysning * (d)



 

Noter:

(1) Elementer markeret med »*« skal udfyldes, hvis oplysningerne er til rådighed.

(2) Oplysningerne rapporteres pr. kalenderår (X-1).

(a

Beløb rapporteres i national valuta.

(b

OECD-DAC's femcifrede CRS-formålskoder kan anvendes, når oplysninger om undersektorer rapporteres.

(c

Denne oplysning skal angives som rapporteret til FN eller OECD i overensstemmelse med internationalt aftalte oplysningskrav.

(d

Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation eller en beskrivelse af projektet.




BILAG IV

Kvalitative metodologiske oplysninger i henhold til artikel 6, stk. 2

Skabelon 1: Kvantitative metodologiske oplysninger, hvis det er relevant, og andre oplysninger om definitioner og metodologier

1.   Klimafinansiering



 

2.   Ny og supplerende



 

3.   Udviklingsland



 

4.   Grundlæggende/generel



 

5.   Klimaspecifik



 

6.   Finansielt instrument (f.eks. tilskud, koncessionelle lån, ikke-koncessionelle lån, egenkapital, garanti, forsikring, andet (præciseres))



 

7.   Finansieringskilde (ODA, anden offentligt finansiering, andet)



 

8.   Status (forpligtet og anvendt)



 

9.   Mobiliseret støtte (f.eks. i) angivelse af en klar årsagssammenhæng mellem offentlig indgriben og mobiliseret privat finansiering, hvor der ikke ville være sket (store) fremskridt med aktiviteten uden partens indgriben, ii)oplysninger om målingspunktet (f.eks. forpligtelsestidspunktet, udbetalingstidspunktet) for den private finansiering, der er mobiliseret som et resultat af offentlig indgriben, i så vidt muligt omfang i forhold til den type instrument eller mekanisme, der er brugt til mobiliseringen, iii) levering af oplysninger om de grænser, der er brugt til at fastslå, at finansieringen er mobiliseret ved offentlig indgriben)



 

10.   Sektor eller undersektor



 

11.   Type af støtte (modvirkning af klimaændringer/klimatilpasning/tværgående)



 

12.   Offentlig finansiering/privat finansiering (f.eks. navnlig, hvis enheder eller ressourcer er blandede)



 

13.   Anvendelse af Riomarkører (koefficienter)



 

14.   Fastsættelse af subventionsækvivalenten for den støtte, der er ydet, og den støtte, der er mobiliseret, når oplysningerne om subventionsækvivalenten er rapporteret



 

15.   Metodologier anvendt til at fastsætte tal for den mobiliserede støtte



 

16.   Beskrivelse af, hvordan dobbelttælling er undgået mellem de indberettede ressourcer, der er forpligtet eller ydet, og de ressourcer, der er anvendt af den erhvervende part i henhold til artikel 6 i Parisaftalen for at nå det nationalt fastsatte bidrag



 

17.   En beskrivelse af de systemer og processer, der er anvendt til at identificere, forfølge og indberette den støtte, der af afsat, ydet og mobiliseret gennem offentlige interventioner



 

18.   En beskrivelse af de nationale systemer og institutionelle ordninger for fremlæggelse af oplysninger om planlagt ydelse af støtte, herunder oplysninger om planlagte aktiviteter relateret til offentligt finansierede teknologioverførsels- og kapacitetsopbygningsprojekter i udviklingslandene under UNFCCC



 

19.   Oplysninger om og en beskrivelse af de nationale systemer og institutionelle ordninger for støtte til teknologioverførsel og kapacitetsopbygning, herunder de underliggende hypoteser, definitioner og metodologier, der anvendes i forbindelse med fremlæggelsen af oplysninger om støtte til teknologioverførsel og kapacitetsopbygning



 

20.   Oplysninger om de kanaler og hindringer, der er opstået undervejs, høstede erfaringer og hvilke foranstaltninger, der er truffet for at løse problemerne.



 

21.   Oplysninger om, hvordan der er søgt om støtte, for at sikre, at den støtte, der forpligtes, udbetales og mobiliseres gennem offentlige interventioner, er i overensstemmelse med Parisaftalen langsigtede mål.



 

22.   Oplysninger om, hvordan den støtte, der er forpligtet, udbetalt og mobiliseret, er målrettet mod at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at opfylde Parisaftalens langsigtede mål, herunder ved at hjælpe dem i deres indsats for at bringe finansieringsstrømmene i overensstemmelse med en tilgang hen imod lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling



 

23.   Oplysninger om, hvordan de fremlagte oplysninger er udtryk for fremskridt i forhold til tidligere niveauer hvad angår støtte og mobilisering af finansiering under Parisaftalen



 

24.   Oplysninger om, hvordan det sikres, at den støtte, der ydes og mobiliseres via offentlig indgriben, effektivt bruges til at imødekomme behov og prioriteter hos de parter, der er udviklingslande, med henblik på gennemførelsen af Parisaftalen, som indkredset i nationale strategier og instrumenter såsom toårige rapporter om gennemsigtighed, nationalt bestemte bidrag og nationale tilpasningsplaner.



 

25.   Oplysninger om tiltag og planer for mobilisering af yderligere klimafinansiering som del af den globale indsats for at mobilisere klimafinansiering fra en bred vifte af kilder, herunder om forholdet mellem de anvendte offentlige interventioner og den mobiliserede private finansiering.



 

26.   Oplysninger om rapportering af multilateral finansiering, herunder: i) hvorvidt den indberettede multilaterale finansiering er baseret på partens indgående bidrag til en multilateral institution og/eller på partens udgående andel af den multilaterale institution, ii) om og hvordan den multilaterale finansiering er blevet rapporteret som klimaspecifik, og hvordan den klimaspecifikke del er blevet beregnet, herunder f.eks. ved anvendelse af eksisterende internationale standarder, iii) hvorvidt den multilaterale finansiering af blevet rapporteret som grundlæggende/generel ud fra den forståelse, at det faktiske klimafinansieringsbeløb, den vil blive overført til, afhænger af de multilaterale institutioners programmeringsvalg, iv) om og hvordan den multilaterale finansiering er blevet tildelt den rapporterende part.



 




BILAG V

Tilgængelige oplysninger om planlagt ydelse af støtte i henhold til artikel 6, stk. 3



Tabel: Tilgængelige oplysninger om planlagt ydelse af støtte

År/ periode

Modtager (a)

Betegnelse for aktivitet/ program/ projekt

Beløb, der forventes at blive stillet til rådighed (b)

Type af støtte

Teknologi overførsel/ kapacitets opbygning (c)

Yderligere oplysninger (d)

 

Globalt/ Region/ land

 

 

Modvirkning Tilpasning/ Tværgående

T/ K/ begge/ ikke relevant

 

Noter:

(a) Medlemsstaterne skal fremlægge oplysninger om modtagerland/-region på det foretrukne disaggregeringsniveau.

(b) Hvis det er muligt, skal medlemsstaterne fremlægge oplysninger om den mængde støtte, der skal ydes, i national valuta (det anbefales at oplyse den pålydende værdi på basis af forpligtelser).

(c) Medlemsstaterne skal angive »T«, hvis aktiviteten bidrager til at nå målsætninger om teknologiudvikling og -overførsel, »C«, hvis den bidrager til at nå målsætninger om kapacitetsopbygning, »begge«, hvis den er tværgående, og »ikke relevant«, hvis den ikke er relevant.

(d) Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation, en beskrivelse af projektet eller tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i Parisaftalen.

Skabelon 1: Tilgængelige oplysninger om planlagt ydelse af støtte pr. aktivitet/program/projekt, der skal anvendes i tilfælde, hvor det er umuligt for en medlemsstat at udfylde tabel 1.

Betegnelse for aktivitet/program/projekt



 

1.   År



 

2.   Modtager (a)



 

3.   Beløb, der skal stilles til rådighed (b)



 

4.   Støttetype



 

5.   Teknologioverførsel/kapacitetsopbygning (c)



 

6.   Yderligere oplysninger (d)



 

Noter:

(a) Medlemsstaterne skal fremlægge oplysninger om modtagerland/-region på det foretrukne disaggregeringsniveau.

(b) Hvis det er muligt, skal medlemsstaterne fremlægge oplysninger om den mængde støtte, der skal ydes, i national valuta (det anbefales at oplyse den pålydende værdi på basis af forpligtelser).

(c) Medlemsstaterne skal angive »T«, hvis aktiviteten bidrager til at nå målsætninger om teknologiudvikling og -overførsel, »C«, hvis den bidrager til at nå målsætninger om kapacitetsopbygning, »begge«, hvis den er tværgående, og »ikke relevant«, hvis den ikke er relevant.

(d) Der skal anføres yderligere oplysninger såsom et link til den relevante programdokumentation, en beskrivelse af projektet eller tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i Parisaftalen.




BILAG VI

Rapportering om tilnærmede drivhusgasopgørelser i henhold til artikel 7



Medlemsstat:

 

Rapporteringsår »t-1«

 

Rapporteringsår »t«

 



KILDE TIL DRIVHUSGASEMISSIONER OG

CO2 (1)

CH4

N2O

HFC

PFC

SF6

Uspecificeret blanding af HFC og PFC

NF3

I alt

 

ETS

Indsatsfordeling (3)

DRÆNKATEGORIER

CO2-ækvivalent (kt)

 

CO2-ækvivalent (kt)

I alt (nettoemissioner) (1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.  Energi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.  Brændselsforbrænding (sektorbaseret tilgang)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.  Energiindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.  Fremstillings- og anlægsindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.  Transport

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.  Andre sektorer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.  Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.  Flygtige emissioner fra brændsler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.  Fast brændsel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.  Olie og naturgas

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.  Transport og oplagring af CO2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.  Industriprocesser og produkter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.  Mineralindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.  Kemisk industri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.  Metalindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.  Ikke-energiprodukter fra anvendelse af brændstoffer og opløsningsmidler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.  Elektronikindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.  Anvendelse af produkter som erstatning for ODS

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G.  Anden produktfremstilling eller-anvendelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.  Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.  Landbrug

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.  Tarmgæring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.  Håndtering af husdyrgødning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.  Risdyrkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.  Landbrugsjord

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.  Foreskreven afbrænding af savanner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.  Markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G.  Kalkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.  Udbringning af urin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I.  Anden kulstofholdig gødning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

J.  Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.  Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (1)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.  Skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.  Dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.  Græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.  Vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.  Boligområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.  Andre landområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G.  Høstede træprodukter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.  Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.  Affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.  Deponering af fast affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.  Biologisk behandling af fast affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.  Forbrænding og åben afbrænding af affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.  Spildevandsbehandling og -bortskaffelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.  Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6.  Andet (jf. oversigt 1.A)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Memorandumpost:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Internationale bunkers

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luftfart

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søfart

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CO2-emissioner fra biomasse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lagret CO2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indirekte CO2 (2)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samlede CO2-ækvivalente emissioner, ekskl. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

 

 

 

 

Samlede CO2-ækvivalente emissioner, inkl. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

 

 

 

 

Samlede CO2-ækvivalente emissioner, inkl. indirekte CO2-emissioner, ekskl. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

 

 

 

 

Samlede CO2-ækvivalente emissioner, inkl. indirekte CO2-emissioner, inkl. arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug

 

 

 

 

Noter:

(1) For kulstof (CO2) fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug skal nettoemissioner og -optag indberettes. Med henblik på rapportering er tegnene for optag altid negative (-), mens tegnene for emissioner er positive (+).

(2) Medlemsstater, som rapporterer indirekte CO2-emissioner, skal indberette nationale totaler med og uden direkte CO2-emissioner.

(3) Emissioner omfattet af forordning (EU) 2018/842.



Kort beskrivelse af de vigtigste drivkræfter, der ligger bag de øgede/reducerede drivhusgasemissioner i x-1 (tilnærmelse) sammenlignet med x-2 (opgørelse). Hvis disse oplysninger er offentligt tilgængelige, indsæt venligst et hyperlink til det relevante websted.

Der kan ligeledes gives oplysninger om de usikkerheder, der er forbundet med estimaterne for LULUCF-sektoren.

 




BILAG VII

Overblik over rapportering af drivhusgasopgørelser i henhold til artikel 8, stk. 2 (1), (2)



[Artikel i] [d][D]enne forordning

Disse oplysninger skal angives i rapporten om den nationale opgørelse (sæt kryds)

Disse oplysninger skal angives i et særskilt bilag til rapporten om den nationale opgørelse (sæt kryds)

Henvisning til kapitel i rapporten om den nationale opgørelse eller i et særskilt bilag (præciseres)

Artikel 9 Rapportering om genberegninger

Obligatorisk

Ikke relevant

Kapitlet om genberegninger og forbedringer i rapporten om den nationale opgørelse

Artikel 10 Rapportering om gennemførelse af henstillinger i tabel 1 i bilag VIII

Obligatorisk

Obligatorisk

Kapitlet om genberegninger og forbedringer i rapporten om den nationale opgørelse

Artikel 10 Rapportering om gennemførelse af henstillinger i tabel 2 i bilag VIII

Ikke relevant

Obligatorisk

 

Artikel 12, stk. 1 Rapportering om usikkerhed

Ikke relevant

Obligatorisk

 

Artikel 12, stk. 2 Rapportering om fuldstændighed

Obligatorisk

Ikke relevant

I den respektive fælles rapporteringstabel og i de respektive kapitler i rapporten om den nationale opgørelse

Artikel 14, stk. 1 Rapportering om overensstemmelse mellem rapporterede emissioner og data fra emissionshandelssystemet (data i bilag XII)

Ikke relevant

Obligatorisk

 

Artikel 14, stk. 2 Rapportering om overensstemmelse mellem rapporterede emissioner og data fra emissionshandelssystemet (tekstoplysninger)

Eventuelt

Eventuelt

I rapporten om den nationale opgørelse: i de relevante afsnit i rapporten om den nationale opgørelse.

Artikel 15 Rapportering om indbyrdes overensstemmelse i indberettede data om luftforurenende stoffer

Eventuelt

Eventuelt

I rapporten om den nationale opgørelse: kapitlet i rapporten om den nationale opgørelse om »kvalitetssikring, kvalitetskontrol og verifikationsplan«

Artikel 16 Rapportering om indbyrdes overensstemmelse i indberettede data om fluorholdige drivhusgasser

Eventuelt

Eventuelt

I rapporten om den nationale opgørelse: i de relevante afsnit i rapporten om den nationale opgørelse.

Artikel 17 Rapportering om overensstemmelse med energistatistikker

Eventuelt

Eventuelt

I rapporten om den nationale opgørelse: i de relevante afsnit i rapporten om den nationale opgørelse.

Artikel 18 Rapportering om ændringer i beskrivelsen af nationale opgørelsessystemer eller registre

Obligatorisk

Ikke relevant

I de relevante kapitler i rapporten om den nationale opgørelse

Noter:

(1) Oplysninger, der skal fremlægges inden den 15. januar, skal indberettes som udkast til kapitler af den nationale opgørelse eller som særskilte bilag.

(2) Angivelsen »mulighed« betyder, at medlemsstaten skal vælge, hvorvidt den ønsker at fremlægge oplysningen i den nationale opgørelse eller i et særskilt bilag til denne.




BILAG VIII

Rapportering om gennemførelse af henstillingerne i henhold til artikel 10



Tabel 1: Format til rapportering af oplysninger om status for gennemførelsen af hver af de henstillinger, der findes i den senest offentliggjorte individuelle revisionsrapport fra UNFCCC, herunder af årsagerne til ikke at have gennemført en sådan henstilling

År for UNFCCC's seneste revision af opgørelsen

Kategori/emne i den fælles rapporteringstabel

Henstilling om revision

Revisionsrapport/afsnit

Medlemsstatens svar/status for gennemførelsen

Årsag til manglende gennemførelse

Kapitel/afsnit i rapporten om den nationale opgørelse

 

 

 

 

 

 



Tabel 2: Format til rapportering om status for gennemførelsen af henstillinger, tekniske korrektioner eller reviderede estimater, der findes i den seneste revisionsrapport, i henhold til artikel 35, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 749/2014 eller artikel 32 i denne forordning

År for EU's seneste interne revision af opgørelsen

Kategori/emne i den fælles rapporteringstabel

Henstillinger om revision, tekniske korrektioner eller reviderede estimater

Revisionsrapport/afsnit

Medlemsstaternes svar/status for gennemførelsen

Kapitel/afsnit i rapporten om den nationale opgørelse

 

 

 

 

 




BILAG IX

Rapportering om opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og relaterede metodebeskrivelser for Unionens nøglekategorier i henhold til artikel 11



Del 1

Del 2

Del 3

Del 4

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

O

Oplysninger, der skal forelægges af Kommissionen

Oplysninger, der skal rapporteres af medlemsstaterne

Identifikation af Unionens nøglekategorier

Oplysninger vedrørende Unionens nøglekategorier

 

Senest den 31. oktober i året før indsendelsen, og senest den 28. februar i året for den aktuelle opgørelse

Senest den 15. januar og den 15. marts for Unionens nøglekategorier i kolonne B

Senest den 15. januar og den 15. marts for Unionens nøglekategorier i kolonne A

Liste over Unionens nøglekategorier (a)

Kryds af for at angive de nøglekategorier, hvor oplysningerne om metoder og emissionsfaktorer ikke er til rådighed eller ikke er indberettet af medlemsstaten i den fælles rapporteringstabel

Kryds af for at angive, at dette er en ny nøglekategori i forhold til Unionens tidligere drivhusgasopgørelse

Metoder anvendt i medlemsstatens seneste opgørelse (b)

Emissionsfaktorer anvendt i medlemsstatens seneste opgørelse (b)

Medlemsstatens sammenfattende metodologiske beskrivelse i den seneste opgørelse (c)

henvisning (nummer på afsnit) i beskrivelsen i den endelige nationale opgørelse (c) (g)

Kryds af for at angive, at dette er en ny nøglekategori i forhold til Unionens seneste drivhusgasopgørelse (d)

Metoder anvendt i medlemsstatens seneste opgørelse (b)

Emissionsfaktorer anvendt i medlemsstatens seneste opgørelse (b)

Kryds af, hvis de metoder, der er anvendt i den seneste opgørelse (kolonne I), afviger fra de metoder, der er anvendt i den tidligere opgørelse (kolonne D)

Kryds af, hvis de emissionsfaktorer, der er anvendt i den seneste opgørelse (kolonne J), afviger fra de emissionsfaktorer, der er anvendt i den tidligere opgørelse (kolonne E)

Sammenfattende metodologisk beskrivelse i den seneste opgørelse

Kryds af for at angive store ændringer af metodologibeskrivelserne (kolonne M) sammenlignet med den foregående opgørelse (kolonne F)

henvisning (nummer på afsnit) i beskrivelsen i den endelige nationale opgørelse (g)

Noter:

(a) De kategorier, der anvendes i Unionens analyse af nøglekategorier, skal præciseres af Kommissionen med en kategorikode, kategorititel, vurderet drivhusgas og, hvis det er relevant, brændstoftype. F.eks.: 1.A.1.a Offentlig kraft/varmeproduktion, gasformigt brændstof, CO2.

(b) Koder (forkortelser) for »anvendt metode« og »emissionsfaktorer« anvendt i de fælles rapporteringstabellers resuméer over anvendte metoder og emissionsfaktorer.

(c) Oplysninger om tidligere års beskrivelse skal for første gang inkluderes inden den 31. oktober 2023.

(d) Kolonne H skal forelægges af Kommissionen.

(e) Oplysninger i kolonne F skal for første gang fremlægges af Kommissionen inden den 31. oktober 2023.

(f) Ændringer relateret til de oplysninger, der er rapporteret i kolonne I, J, K og L, skal kun indberettes, hvis det er relevant, for de nøglekategorier, der er identificeret i kolonne B.

(g) »Endelig nationale opgørelse« betyder den senest tilgængelige fuldstændige nationale opgørelse indsendt til EU.




BILAG X

Rapportering om usikkerhed og fuldstændighed i henhold til artikel 12



A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

IPCC-kategori

Gas

Emissioner og optag, basisår

Emissioner og optag, år x

Usikkerhed, aktivitetsdata

Usikkerhed, emissionsfaktor/estimeringsparameter

Kombineret usikkerhed

Bidrag til varians fordelt på kategori i år x

Type A-sensitivitet

Type B-sensitivitet

Usikkerhed med hensyn til tendens i nationale emissioner, der skyldes usikkerhed vedrørende emissionsfaktor/estimeringsparameter

Usikkerhed med hensyn til tendens i nationale emissioner, der skyldes usikkerhed vedrørende aktivitetsdata

Usikkerhed, der er opstået med hensyn til tendens i de samlede nationale emissioner

 

 

Inddata

Inddata

Inddata

Bemærkning A

Inddata

Bemærkning A

image

image

Bemærkning B

image

I * F

Bemærkning C

Bemærkning D

K2 + L2

 

 

Drivhusgas udtrykt i CO2-ækvivalenter

Drivhusgas udtrykt i CO2-ækvivalenter

%

%

%

 

%

%

%

%

%

F.eks. 1.A.1. Energiindustri, brændstof 1

CO2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.eks. 1.A.1. Energiindustri, brændstof 2

CO2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Osv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

Σ C

Σ D

 

 

 

Σ H

 

 

 

 

Σ M

 

 

 

 

 

Usikkerhed i procent i samlet opgørelse:

image

 

 

 

Usikkerhed, tendens:

image

Kilde:  2006 IPPC guidelines, Volume 1, tabel 3.2 »Approach 1 uncertainty calculation«.




BILAG XI

Rapportering om indikatorer i henhold til artikel 13



Nr.

Nomenklatur for Eurostats indikatorer angående energieffektivitet

Indikator

Tæller/nævner (1) (4)

Vejledning/definitioner (2) (3)

År X-2

1

TRANSFORMATION B0

Specifikke CO2-emissioner fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, t/TJ

CO2-emissioner fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, kt

CO2-emissioner fra al forbrænding af fossile brændsler med henblik på bruttoelproduktion og bruttovarmeproduktion fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker og kraft/varmeværker. Emissioner fra varmeværker er ikke omfattet.

 

Alle produkter — produktion fra offentlige og egenproducenters termiske kraftværker, PJ

Bruttoelproduktion og eventuel varme (kraftvarmeværker), der afsættes til tredjeparter fra det offentliges og egenproducenters termiske kraftværker og kraft/varmeværker. Produktion fra varmeværker er ikke omfattet. Offentlige termiske værker genererer elektricitet (og varme), der afsættes til tredjeparter, som deres hovedaktivitet. De kan være i privat eller offentlig eje. Egenproducenters termiske kraftværker genererer elektricitet (og varme), der helt eller delvis indgår i deres egne aktiviteter til støtte for deres hovedaktivitet. Bruttoelproduktionen måles ved hovedtransformatorernes udgang, dvs. elforbruget i det øvrige anlæg og i transformatorerne medregnes. (Kilde: energibalancen)

 

2

TRANSFORMATION E0

Specifikke CO2-emissioner fra egenproducenters kraftværker, t/TJ

CO2-emissioner fra egenproducenter, kt

CO2-emissioner fra al forbrænding af fossile brændsler med henblik på bruttoelproduktion og bruttovarmeproduktion i egenproducenters termiske kraftværker og kraft/varmeværker.

 

Alle produkter — produktion fra egenproducenters termiske kraftværker, PJ

Bruttoelproduktion og eventuel varme (kraftvarmeværker), der afsættes til tredjeparter fra egenproducenters termiske kraftværker og kraft/varmeværker. Egenproducenters termiske kraftværker genererer elektricitet (og varme), der helt eller delvis indgår i deres egne aktiviteter til støtte for deres hovedaktivitet. Bruttoelproduktionen måles ved hovedtransformatorernes udgang, dvs. elforbruget i det øvrige anlæg og i transformatorerne medregnes. (Kilde: energibalancen)

 

3

INDUSTRI A1.1

Samlet CO2-intensitet — jern- og stålindustrien, t/mio. EUR

CO2-emissioner i alt fra jern og stål, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til fremstilling af jern og stål, herunder forbrænding med henblik på produktion af elektricitet og varme (IPCC-kildekategori 1A2a), fra processen til fremstilling af jern og stål (IPCC-kildekategori 2C1) og fra processen til fremstilling af jernlegeringer (IPCC-kildekategori 2C2).

 

Jern- og stålindustriens bruttoværditilvækst, mia. EUR

Bruttoværditilvækst i faste 2016-priser i forbindelse med fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer (NACE 27.1), fremstilling af rør (NACE 27.2), anden forbearbejdning af jern og stål (NACE (27.3), støbning af jernprodukter (NACE 27.51) og støbning af stålprodukter (NACE 27.52). (Kilde: nationalregnskabet)

 

4

INDUSTRI A1.2

Energirelateret CO2-intensitet — den kemiske industri, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra den kemiske industri, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til fremstilling af kemiske produkter, herunder forbrænding med henblik på produktion af elektricitet og varme (IPCC-kildekategori 1A2c).

 

Den kemiske industris bruttoværditilvækst, mia. EUR

Bruttoværditilvækst i faste 2016-priser i forbindelse med fremstilling af kemiske produkter (NACE 24) (Kilde: nationalregnskabet)

 

5

INDUSTRI A1.3

Energirelateret CO2-intensitet — glas-, pottemagervare- og byggevareindustri, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra glas-, pottemagervare- og byggematerialeindustri, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til fremstilling af ikkemetalholdige mineralske produkter (NACE 26), herunder forbrænding med henblik på produktion af elektricitet og varme.

 

Glas-, pottemagervare- og byggevareindustriens bruttoværditilvækst, mia. EUR

Bruttoværditilvækst i faste 2016-priser i forbindelse med fremstilling af ikkemetalholdige mineralske produkter (NACE 26) (Kilde: nationalregnskabet)

 

6

INDUSTRI A1.4

Energirelateret CO2-intensitet — nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner — nærings- og nydelsesmiddelindustrien samt tobaksindustrien, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til fremstilling af nærings- og nydelsesmidler samt tobaksprodukter, herunder forbrænding med henblik på produktion af elektricitet og varme (IPCC-kildekategori 1A2e).

 

Nærings-, nydelsesmiddel- og tobaksindustriens bruttoværditilvækst, mia. EUR

Bruttoværditilvækst i faste 2016-priser i forbindelse med fremstilling af nærings- og nydelsesmidler (NACE 15) og tobaksprodukter (NACE 16) (Kilde: nationalregnskabet)

 

7

INDUSTRI A1.5

Energirelateret CO2-intensitet — papir- og grafisk industri, t/mio. EUR

Energirelaterede CO2-emissioner fra papirindustri og grafisk industri, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til fremstilling af papirmasse, papir og papirvarer samt forlagsvirksomhed, grafisk virksomhed og reproduktion af indspillede medier, herunder forbrænding med henblik på produktion af elektricitet og varme (IPCC kildekategori 1A2d).

 

Bruttoværditilvækst i papir- og grafisk industri, mia. EUR

Bruttoværditilvækst i faste 2016-priser i forbindelse med fremstilling af papirmasse, papir og papirvarer (NACE 21) og forlagsvirksomhed, grafisk virksomhed og reproduktion af indspillede medier (NACE 22) (Kilde: nationalregnskabet)

 

8

HUSHOLDNINGER A0

Specifikke CO2-emissioner fra husholdningers rumopvarmning, kg/m2

CO2-emissioner fra husholdningers rumopvarmning, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til husholdningers rumopvarmning.

 

Overfladeareal af helårsboliger, mio. m2

Det samlede overfladeareal af helårsboliger

 

9

TJENESTER B0

Specifikke CO2-emissioner fra den kommercielle og institutionelle sektor til rumopvarmning, kg/m2

CO2-emissioner fra rumopvarmning i den kommercielle og institutionelle sektor, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af fossile brændsler til rumopvarmning i kommercielle og institutionelle bygninger i den offentlige og private sektor.

 

Overfladeareal af bygninger i servicesektoren, mio. m2

Det samlede overfladeareal af bygninger i servicesektoren (NACE 41, 50, 51, 52, 55, 63, 64, 65, 66, 67, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 80, 85, 90, 91, 92, 93 og 99)

 

10

TRANSPORT B0

Specifikke dieselrelaterede CO2-emissioner — personbiler, g/km

CO2-emissioner fra dieseldrevne personbiler, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af diesel til alle transportaktiviteter med personbiler (IPCC-kildekategori 1A3bi, kun diesel)

 

Antal kørte km med dieseldrevne personbiler, mia. km

Antal vognkilometer for samtlige dieseldrevne personbiler, der må køre på offentlige veje. (Kilde: transportstatistikker)

 

11

TRANSPORT B0

Specifikke benzinrelaterede CO2-emissioner — personbiler, g/km

CO2-emissioner fra benzindrevne personbiler, kt

CO2-emissioner fra forbrænding af benzin til alle transportaktiviteter med personbiler (IPCC-kildekategori 1A3bi, kun benzin)

 

Antal kørte km med benzindrevne personbiler, mia. km

Antal vognkilometer for samtlige benzindrevne personbiler, der må køre på offentlige veje. (Kilde: transportstatistikker)

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1) Medlemsstaterne skal rapportere tælleren og nævneren, hvis disse ikke er omfattet af den fælles rapporteringstabel

(2) Medlemsstaternes skal følge denne vejledning. Hvis de ikke kan følge denne vejledning til punkt og prikke, eller hvis tæller og nævner ikke er fuldt ud konsistente, skal medlemsstaterne tydeligt angive dette.

(3) Henvisningerne til IPCC's kildekategorier gælder IPCC-retningslinjerne fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.

(4) En milliard betyder tusind millioner.

▼M1




BILAG XII

Rapportering om overensstemmelse mellem rapporterede emissioner og data fra EU's emissionshandelssystem i henhold til artikel 14



Tildeling af de kontrollerede emissioner, som rapporteres af anlæg og operatører under direktiv 2003/87/EF for kildekategorier i den nationale drivhusgasopgørelse

Medlemsstat:

Indberetningsår:

Datagrundlag: kontrollerede ETS-emissioner og drivhusgasemissioner som rapporteret i den indberettede opgørelse for året X-2



 

Samlede emissioner (CO2-ækv.)

 

Emissioner i henhold til drivhusgasopgørelse

[kt CO2-ækv.] (3)

Kontrollerede emissioner under direktiv 2003/87/EF

[kt CO2-ækv.] (3)(5)

Forhold i %

(Kontrollerede emissioner/emissioner i henhold til opgørelse) (3)

Bemærkninger (2)

Drivhusgasemissioner (for drivhusgasopgørelse: samlede drivhusgasemissioner, herunder indirekte CO2-emissioner, hvis indberettet, eksklusiv LULUCF og eksklusiv emissioner fra indenrigsflyvning; i direktiv 2003/87/EF: drivhusgasemissioner fra stationære anlæg under artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF)

 

 

 

 

CO2-emissioner (for drivhusgasopgørelse: samlede drivhusgasemissioner, herunder indirekte CO2-emissioner, hvis indberettet, eksklusiv LULUCF og eksklusiv emissioner fra indenrigsflyvning; i direktiv 2003/87/EF: CO2-emissioner fra stationære anlæg under artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF)

 

 

 

 



Kategori (1)

CO2-emissioner

Emissioner i henhold til drivhusgasopgørelse

[kt] (3)

Kontrollerede emissioner under direktiv 2003/87/EF [kt] (3)(5)

Forhold i %

(Kontrollerede emissioner/emissioner i henhold til opgørelse) (3)

Bemærkninger (2)

1.A  Brændselsforbrændingsaktiviteter, i alt

 

 

 

 

1.A  Brændselsforbrændingsaktiviteter, stationær forbrænding

 

 

 

 

1.A.1  Energiindustri

 

 

 

 

1.A.1.a  Offentlig kraft/varmeproduktion

 

 

 

 

1.A.1.b  Olieraffinering

 

 

 

 

1.A.1.c  Fremstilling af faste brændsler og andre energiindustrier

 

 

 

 

Jern og stål (med hensyn til de i drivhusgasopgørelsen kombinerede kategorier

1.A.2.a + 2.C.1 + 1.A.1.c og andre relevante kategorier, som omfatter emissioner fra jern og stål)

(f.eks. 1.A.1.a, 1.B.1) (4))

 

 

 

 

1.A.2.  Fremstillings- og anlægsindustri

 

 

 

 

1.A.2.a.  Jern og stål

 

 

 

 

1.A.2.b  Ikke-jernholdige metaller

 

 

 

 

1.A.2.c  Kemiske stoffer

 

 

 

 

1.A.2.d  Papirmasse, papir og grafiske produkter

 

 

 

 

1.A.2.e  Levnedsmidler, drikkevarer og tobak

 

 

 

 

1.A.2.f  Ikke-metalholdige mineralske produkter

 

 

 

 

1.A.2.g  Andet

 

 

 

 

1.A.3.  Transport

 

 

 

 

1.A.3.e  Andre transportformer (transport i rørledning)

 

 

 

 

1.A.4  Andre sektorer

 

 

 

 

1.A.4.a  Handel/institutioner

 

 

 

 

1.A.4.c  Landbrug/skovbrug/fiskeri

 

 

 

 

1.B  Fugitive emissioner fra brændsler

 

 

 

 

1.C  CO2-transport og -lagring

 

 

 

 

1.C.1  Transport af CO2

 

 

 

 

1.C.2  Injektion og lagring

 

 

 

 

1.C.3  Andet

 

 

 

 

2.A  Mineralske produkter

 

 

 

 

2.A.1.  Fremstilling af cement

 

 

 

 

2.A.2.  Fremstilling af kalk

 

 

 

 

2.A.3.  Fremstilling af glas

 

 

 

 

2.A.4.  Anden procesanvendelse af karbonater

 

 

 

 

2.B.  Kemisk industri

 

 

 

 

2.B.1.  Fremstilling af ammoniak

 

 

 

 

2.B.3  Fremstilling af adipinsyre (CO2)

 

 

 

 

2.B.4.  Fremstilling af caprolactam, glyoxal og glyoxylsyre

 

 

 

 

2.B.5.  Fremstilling af karbid

 

 

 

 

2.B.6  Fremstilling af titandioxid

 

 

 

 

2.B.7  Fremstilling af soda

 

 

 

 

2.B.8  Fremstilling af petrokemiske stoffer og carbon black

 

 

 

 

2.C.  Fremstilling af metal

 

 

 

 

2.C.1.  Fremstilling af jern og stål

 

 

 

 

2.C.2.  Fremstilling af jernlegeringer

 

 

 

 

2.C.3.  Fremstilling af aluminium

 

 

 

 

2.C.4.  Fremstilling af magnesium

 

 

 

 

2.C.5.  Fremstilling af bly

 

 

 

 

2.C.6.  Fremstilling af zink

 

 

 

 

2.C.7.  Fremstilling af andet metal

 

 

 

 



Kategori (1)

N2O-emissioner

Emissioner i henhold til drivhusgasopgørelse

[kt CO2-ækv.] (3)

Kontrollerede emissioner under direktiv 2003/87/EF

[kt CO2-ækv.] (3)(5)

Forhold i %

(Kontrollerede emissioner/emissioner i henhold til opgørelse) (3)

Bemærkninger (2)

2.B.2  Fremstilling af salpetersyre

 

 

 

 

2.B.3  Fremstilling af adipinsyre

 

 

 

 

2.B.4.  Fremstilling af caprolactam, glyoxal og glyoxylsyre

 

 

 

 

Kategori (1)

PFC-emissioner

Emissioner i henhold til drivhusgasopgørelse

[kt CO2-ækv.] (3)

Kontrollerede emissioner under direktiv 2003/87/EF

[kt CO2-ækv.] (3)(5)

Forhold i %

(Kontrollerede emissioner/emissioner i henhold til opgørelse) (3)

Bemærkninger (2)

2.C.3.  Fremstilling af aluminium

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1)  Tildeling af kontrollerede emissioner til firecifrede disaggregerede opgørelseskategorier rapporteres, hvis denne tildeling af kontrollerede emissioner er mulig, og der forekommer emissioner. Anvend følgende koder:

NO (forekommer ikke – not occurring) IE (inkluderet andetsteds – included elsewhere) C (fortroligt – confidential)

Ubetydelig = der kan forekomme en begrænset mængde kontrollerede emissioner i den respektive CRT-kategori, men mængden udgør < 5 % af kategorien.

(2)  Feltet »Bemærkninger« anvendes til at give et kort sammendrag af de kontroller, der er udført, og hvis en medlemsstat ønsker at fremlægge yderligere begrundelser for den rapporterede tildeling.

(3)  Data rapporteres med op til en decimal for kt og %-værdier.

(4)  Udfyldes på baggrund af de kombinerede CRT-kategorier, som er omfattet af »jern og stål«, og som skal fastslås individuelt af hver enkelt medlemsstat. Den angivne formel er blot ment som et eksempel.

(5)  I overensstemmelse med det anvendelsesområde, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, for så vidt angår aktiviteter, der er opført i bilag I til nævnte direktiv, bortset fra luftfartsaktiviteter, »søtransportaktiviteter« og aktiviteter, der kun er opført i nævnte bilag med henblik på nævnte direktivs artikel 14 og 15. CO2-emissioner fra anvendelse af biomasse i stationære anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF opgøres til nul i forbindelse med dette bilag.

▼B




BILAG XIII

Rapportering om indbyrdes overensstemmelse i indberettede data om luftforurenende stoffer i henhold til artikel 15



EMISSIONSKATEGORIER

Emissioner af forurenende stof X indberettet i opgørelsen af drivhusgasemissioner (GHG) (i kt) (3)

Emissioner af forurenende stof X indberettet i henhold til direktiv 2016/2284/EF (NEC), indsendelsesversion X (i kt) (3)

Numerisk difference i kt (1) (3)

Relativ difference i % (2) (3)

Begrundelser for differencer

National total, ekskl. LULUCF

 

 

 

 

 

1.  Energi

 

 

 

 

 

A.  Brændselsforbrænding (sektorbaseret tilgang)

 

 

 

 

 

1.  Energiindustrier

 

 

 

 

 

2.  Fremstillings- og anlægsindustri

 

 

 

 

 

3.  Transport

 

 

 

 

 

4.  Andre sektorer

 

 

 

 

 

5.  Andet

 

 

 

 

 

B.  Flygtige emissioner fra brændsler

 

 

 

 

 

1.  Fast brændsel

 

 

 

 

 

2.  Olie og naturgas og andre emissioner fra energiproduktion

 

 

 

 

 

2.  Industriprocesser og produkter

 

 

 

 

 

A.  Mineralindustri

 

 

 

 

 

B.  Kemisk industri

 

 

 

 

 

C.  Metalindustri

 

 

 

 

 

D.  Ikke-energiprodukter fra anvendelse af brændstoffer og opløsningsmidler

 

 

 

 

 

G.  Anden produktfremstilling eller -anvendelse

 

 

 

 

 

H.  Andet

 

 

 

 

 

3.  Landbrug

 

 

 

 

 

B.  Håndtering af husdyrgødning

 

 

 

 

 

D.  Landbrugsjord

 

 

 

 

 

F.  Markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

 

 

 

 

 

J.  Andet

 

 

 

 

 

5.  Affald

 

 

 

 

 

A.  Deponering af fast affald

 

 

 

 

 

B.  Biologisk behandling af fast affald

 

 

 

 

 

C.  Forbrænding og åben afbrænding af affald

 

 

 

 

 

D.  Spildevandsbehandling og -bortskaffelse

 

 

 

 

 

E.  Andet

 

 

 

 

 

6.  Andet

 

 

 

 

 

Noter:

(1) Emissioner rapporteret i drivhusgasopgørelsen minus emissioner rapporteret i opgørelsen over de nationale emissionslofter (NEC).

(2) Difference i kt divideret med emissioner rapporteret i drivhusgasopgørelsen.

(3) Data rapporteres med op til en decimal for kt og %-værdier




BILAG XIV

Rapportering om overensstemmelse med energistatistikker i henhold til artikel 17, stk. 2



BRÆNDSTOFTYPER

Synligt forbrug rapporteret i drivhusgasopgørelsen

(TJ) (3)

Synligt forbrug beregnet ved hjælp af data rapporteret i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008

(TJ) (3)

Absolut difference (1)

(TJ) (3)

Relativ difference (2)

% (3)

Begrundelser for differencer

Flydende fossile brændstoffer

Primære brændstoffer

Råolie

 

 

 

 

 

Orimulsion

 

 

 

 

 

Naturligt forekommende flydende gas

 

 

 

 

 

Sekundære brændstoffer

Benzin

 

 

 

 

 

Jetpetroleum

 

 

 

 

 

Andet petroleum

 

 

 

 

 

Skiferolie

 

 

 

 

 

Benzin/dieselolie

 

 

 

 

 

Restbrændselsolie

 

 

 

 

 

Flaskegas (LPG)

 

 

 

 

 

Ethan

 

 

 

 

 

Nafta

 

 

 

 

 

Tjære

 

 

 

 

 

Smøremidler

 

 

 

 

 

Oliekoks

 

 

 

 

 

Råmaterialer til raffinaderier

 

 

 

 

 

Anden olie

 

 

 

 

 

Andre flydende fossile brændstoffer

 

 

 

 

 

Fossile brændstoffer i alt

 

 

 

 

 

Faste fossile brændstoffer

Primære brændstoffer

Antracit

 

 

 

 

 

Koksfremstillingsegnet kul

 

 

 

 

 

Andre bituminøse kul

 

 

 

 

 

Subbituminøse kul

 

 

 

 

 

Brunkul

 

 

 

 

 

Olieskifer og asfaltsand

 

 

 

 

 

Sekundære brændstoffer

Brunkulsbriketter og briketter

 

 

 

 

 

Koksovnskul/gaskoks

 

 

 

 

 

Stenkulstjære

 

 

 

 

 

Andre faste fossile brændstoffer

 

 

 

 

 

Faste fossile brændstoffer i alt

 

 

 

 

 

Fossile brændstoffer i gasform

Naturgas (tør)

 

 

 

 

 

Andre fossile brændstoffer i gasform

 

 

 

 

 

 

Fossile brændstoffer i gasform i alt

 

 

 

 

 

 

Affald (fra andet end biomasse)

 

 

 

 

 

Andre fossile brændstoffer

 

 

 

 

 

 

Tørv

 

 

 

 

 

 

 

I alt

 

 

 

 

 

Noter:

(1) Synligt forbrug rapporteret i drivhusgasopgørelsen minus synligt forbrug ved hjælp af data rapporteret i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008.

(2) Absolut difference divideret med synligt forbrug rapporteret i drivhusgasopgørelsen.

(3) Data rapporteres med op til en decimal for TJ og %-værdier.

▼M1




BILAG XV

Rapportering om drivhusgasemissioner omfattet af forordning (EU) 2018/842 i henhold til artikel 19 (1)



A

 

X-2

X-3 (2)

X-4 (3)

X-5 (4)

X-6 (5)

B

Drivhusgasemissioner

kt CO2-ækv.

kt CO2-ækv.

kt CO2-ækv.

kt CO2-ækv.

kt CO2-ækv.

C

Samlede drivhusgasemissioner, når LULUCF ikke medregnes  (6)

 

 

 

 

 

Ca

Negative emissioner fra CO2, der er opsamlet fra biomasseforbrænding og overført til langvarig lagring, og biogent CO2, der er opsamlet fra industrielle processer og overført til langvarig lagring

 

 

 

 

 

D

Samlede verificerede emissioner fra stationære anlæg under direktiv 2003/87/EF (7)

 

 

 

 

 

E

CO2-emissioner fra 1.A.3.a Civil luftfart

 

 

 

 

 

F

Samlede ESR-emissioner (= C-Ca-D-E)

 

 

 

 

 

G

Årlig emissionstildeling som fastsat i gennemførelsesretsakten i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2018/842

 

 

 

 

 

H

Forskel mellem årlig emissionstildeling og rapporterede samlede ESR-emissioner (= G-F)

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1)  Rapportering er obligatorisk i årene 2027 og 2032, rapportering er valgfri i årene 2023, 2024, 2025, 2026, 2028, 2029, 2030 og 2031.

(2)  Rapportering af emissioner i år X-3 er ikke gældende i årene 2023 og 2028.

(3)  Rapportering af emissioner i år X-4 er ikke gældende i årene 2023, 2024, 2028 og 2029.

(4)  Rapportering af emissioner i år X-5 er ikke gældende i årene 2023, 2024, 2025, 2028, 2029 og 2030.

(5)  Rapportering af emissioner i år X-6 er ikke gældende i årene 2023, 2024, 2025, 2026, 2028, 2029, 2030 og 2031.

(6)  Samlede drivhusgasemissioner for Unionens geografiske anvendelsesområde, herunder indirekte CO2-emissioner, hvis indberettet, i overensstemmelse med de samlede drivhusgasemissioner ekskl. LULUCF som indberettet i den respektive resumétabel i den fælles rapporteringstabel for samme år.

(7)  I overensstemmelse med det anvendelsesområde, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF for aktiviteter, der er opført i bilag I til nævnte direktiv, bortset fra luftfartsaktiviteter, »søtransportaktiviteter« og aktiviteter, der kun er opført i nævnte bilag med henblik på artikel 14 og 15 i nævnte direktiv. CO2-emissioner fra anvendelse af biomasse i stationære anlæg i henhold til direktiv 2003/87/EF opgøres til nul i forbindelse med dette bilag. De data, der indberettes her, skal være i overensstemmelse med de verificerede emissioner, der er bogført i EU's transaktionsjournal, jf. artikel 20 i direktiv 2003/87/EF, senest kl. 18:30 den 8. januar og den 8. marts for henholdsvis den foreløbige opgørelsesrapport og den endelige opgørelsesrapport.

▼B




BILAG XVI

Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 20 i forordning (EU) 2018/841



Oplysninger om foretagne overførsler for år X-1 (1)

Del 1: Overblik over foretagne overførsler for år X-1

Antal overførsler

 

Samlet mængde solgt af den rapporterende medlemsstat i år X-1 (t CO2-ækv.)

 

Samlet mængde erhvervet af den rapporterende medlemsstat i år X-1 (t CO2-ækv.)

 

Del 2: Oplysninger vedrørende specifikke overførsler

Overførsel 1 (2)

 

Overført mængde (t CO2-ækv.)

 

Berørt opgørelsesperiode (3)

 

Overførende medlemsstat

 

Erhvervende medlemsstat

 

Pris. pr. ton CO2-ækv.

 

Dato for overførselsaftale

 

År, forventet transaktion i registret

 

Andre oplysninger (såsom relaterede projekter eller programmer vedrørende modvirkning)

 

Forklaring: X = rapporteringsår

Noter:

(1) Undtagelsesvist bør rapporteringen for det første rapporteringsår 2023 også dække alle overførsler under forordning (EU) 2018/841, der er gennemført før 2022.

(2) Replikat af antal overførsler, der fandt sted i år X-1.

(3) Vælg opgørelsesperiode 2021-2025 eller opgørelsesperiode 2026-2030.




BILAG XVII

Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 21 i forordning (EU) 2018/842

Tabel 1: Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842



Oplysninger om foretagne overførsler for år X-1 (1)

Del 1: Overblik over foretagne overførsler for år X-1

 

Antal overførsler

 

 

Samlet antal enheder omfattet af den årlige emissionstildeling (AEA'er) solgt af den rapporterende medlemsstat i år X-1

 

 

Samlet antal enheder omfattet af den årlige emissionstildeling (AEA'er) erhvervet af den rapporterende medlemsstat i år X-1

 

Del 2: Oplysninger vedrørende specifikke overførsler

 

Overførsel 1 (2)

 

Antal enheder omfattet af den årlige emissionstildeling (AEA'er — Annual Emission Allocation)

 

 

Kildeår (3) for overførte AEA'er (4)

 

 

Overførende medlemsstat

 

 

Erhvervende medlemsstat

 

 

Pris pr. AEA

 

 

Dato for overførselsaftale

 

 

År, forventet transaktion i registret

 

 

Andre oplysninger (såsom relaterede projekter eller programmer vedrørende modvirkning)

 

Forklaring: X = rapporteringsår

Noter:

(1) Ved en gennemført overførsel forstås en indgået aftale om overførsel af årlige emissionstildelinger mellem to eller flere medlemsstater.

Undtagelsesvist bør rapporteringen for det første rapporteringsår 2023 også dække alle overførsler under forordning (EU) 2018/842, der er gennemført før 2022.

(2) Replikat af del 2 for det antal overførsler, som blev gennemført i år X-1 og endnu ikke er rapporteret i henhold til artikel 26, stk. 3.

(3) Året for den debiterede overholdelseskonto for den overførende medlemsstat.

(4) Kildeåret skal kun angives i den overførende medlemsstats rapport. Erhvervende medlemsstater, som indberetter gennemførte overførsler, behøver ikke angive kildeåret.

Tabel 2: Rapportering af sammenfattende oplysninger om gennemførte overførsler i henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2018/842  ( *1 )



Oplysninger om overførsler, der er gennemført siden den 1. januar år X, henholdsvis siden den foregående månedlige rapport, der indgives i henhold til artikel 21, stk. 2

Del 1: Oversigt over overførsler, der er gennemført i den periode, der er omfattet af rapporten

 

Antal overførsler

 

Del 2: Oplysninger om specifikke overførsler i den periode, der er omfattet af rapporten

 

Overførsel 1 (1)

 

Antal enheder omfattet af den årlige emissionstildeling (AEA'er — Annual Emission Allocation)

 

 

Kildeår (2) for overførte AEA'er (3)

 

 

Overførende medlemsstat

 

 

Erhvervende medlemsstat

 

 

 

 

 

Dato for overførselsaftale

 

 

År, forventet transaktion i registret

 

 

Andre oplysninger (såsom relaterede projekter eller programmer vedrørende modvirkning)

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1) Replikat af del 2 for det antal overførsler, som er gennemført siden den 1. januar år X, henholdsvis siden den foregående månedlige rapport.

(2) Året for den debiterede overholdelseskonto for den overførende medlemsstat.

(3) Kildeåret skal kun angives i den overførende medlemsstats rapport. Erhvervende medlemsstater, som indberetter gennemførte overførsler, behøver ikke angive kildeåret.




BILAG XVIII

Rapportering af oplysninger om den påtænkte brug af fleksibilitet i henhold til artikel 22



Tabel 1: Oplysninger om den påtænkte brug af fleksibilitet som omhandlet i artikel 5, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2018/842

Del 1: Overblik over planlagte overførsler til og fra andre medlemsstater (1)

 

Antal planlagte kategorier af overførsler til andre medlemsstater som fastsat i del 2

 

Antal planlagte kategorier af overførsler fra andre medlemsstater som fastsat i del 3

 

Samlet antal enheder omfattet af den årlige emissionstildeling (AEA'er), som den rapporterende medlemsstat har til hensigt at sælge

 

 

Samlet antal enheder omfattet af den årlige emissionstildeling (AEA'er), som den rapporterende medlemsstat har til hensigt at købe

 

Del 2: Oplysninger om specifikke kategorier af planlagte overførsler til andre medlemsstater

 

Planlagte overførsler kategori 1 (2)

 

Kildeår (3) for de AEA'er, det er hensigten at overføre

 

 

Overførselstype (4)

 

 

Påtænkt mængde af AEA'er, der skal overføres

 

 

Minimum forventet pris pr. AEA i euro (valgfri oplysning)

 

 

Andre relevante oplysninger (såsom relaterede projekter eller programmer vedrørende modvirkning)

 

Del 3: Oplysninger om specifikke kategorier af planlagte overførsler fra andre medlemsstater

 

 

Planlagte overførsler kategori 1 (5)

 

Påtænkt mængde af AEA'er, der skal erhverves

 

 

Overensstemmelsesår (6) for de AEA'er, det påtænkes at erhverve

 

 

Maksimal forventet pris pr. AEA i euro (valgfri oplysning)

 

 

Andre relevante oplysninger (såsom relaterede projekter eller programmer vedrørende modvirkning)

 

Noter:

(1) Sum af specifikke kategorier af planlagte overførsler som indberettet i del 2 og del 3.

(2) Replikat af del 2 for antallet af kategorier af planlagte overførsler til andre medlemsstater (f.eks. forskellige typer og kildeår).

(3) Året for den debiterede overholdelseskonto for den overførende medlemsstat.

(4) Medlemsstaterne skal her skelne mellem overførsler i henhold til de to typer, jf. artikel 5, stk. 4 og 5.

(5) Replikat af del 3 for antallet af kategorier af planlagte overførsler fra andre medlemsstater (f.eks. forskellige overensstemmelsesår).

(6) Året for den formålsbestemte overholdelseskonto for den erhvervende medlemsstat.



Tabel 2: Oplysninger om den påtænkte brug af fleksibilitet som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842

Del 1: Sammenfattende oplysninger om planlagte overensstemmelsesoverførsler under LULUCF (1)

 

Antal planlagte overensstemmelsesoverførsler under LULUCF som fastsat i del 2

 

 

Samlet mængde påtænkte nettooptag, der skal anvendes til overensstemmelsesoverførsler under LULUCF (t CO2-ækv.)

 

Del 2: Oplysninger om specifikke planlagte overensstemmelsesoverførsler under LULUCF

 

Påtænkt overensstemmelsesoverførsel under LULUCF 1 (2)

 

Overensstemmelsesår (3)

 

 

Påtænkt mængde nettooptag, der skal anvendes til overensstemmelsesoverførslen under LULUCF (t CO2-ækv.)

 

 

Andre relevante oplysninger

 

Noter:

(1) Sum af specifikke planlagte overensstemmelsesoverførsler under LULUCF indberettet i del 2.

(2) Replikat af del 2 for hver af de planlagte overensstemmelsesoverførsler under LULUCF, f.eks. differentieret pr. optagsår.

(3) Året for den formålsbestemte overholdelseskonto som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) 2018/842.




BILAG XIX

Rapportering om anvendelse af indtægter fra overførsler i henhold til artikel 23



Tabel 1: Anvendelse af indtægter fra AEA-overførsler til håndtering af klimaændringer i år X-1

 

 

Samlet udbetalt beløb i år X-1

Heraf udbetalt beløb i år X-1 og rapporteret som forpligtet i årene før X-1

Samlet forpligtet, men ikke udbetalt beløb i år X-1

Tilsvarende økonomisk værdi anvendt i år X-1 (2)

 

2

Anvendelse af indtægter fra AEA-overførsler i år X-1

1 000 EUR

1 000 i national valuta, hvis dette er relevant (1)

1 000 EUR

1 000 i national valuta, hvis dette er relevant (1)

1 000 EUR

1 000 i national valuta, hvis dette er relevant (1)

1 000 EUR

1 000 i national valuta, hvis dette er relevant (1)

Kommentarer

f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger, eller eventuelt andre ledsagende oplysninger

3

A

B

C

D

E

 

 

 

 

F

4

Samlet mængde indtægter fra AEA-overførsler eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi anvendt i år X-1 til håndtering af klimaændringer i Unionen eller i tredjelande

Sum af B5+B6

Sum af C5+C6

 

 

 

 

 

 

 

5

Heraf beløb anvendt i år X-1 til håndtering af klimaændringer i Unionen (hvis data er til rådighed for særskilt rapportering)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6

Heraf beløb anvendt i år X-1 til håndtering af klimaændringer i tredjelande (hvis data er til rådighed for særskilt rapportering)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1) En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(2) Ved at rapportere den »tilsvarende finansielle værdi« i tabel 1 angiver medlemsstaten, at alle værdier i tabel 2 og 3 også repræsenterer tilsvarende finansielle værdier.



Tabel 2: Anvendelse af AEA-overførsler (eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi) til håndtering af klimaændringer i Unionen (1)

1

Medlemsstat(er), hvor indtægterne blev anvendt

Formål, hvortil indtægterne blev anvendt

Kort beskrivelse

Beløb for år X-1

Status (3)

Form for anvendelse (4)

Finansielt instrument (5)

Ansvarlig myndighed

Bemærkninger

2

Vælg en eller flere medlemsstater

F.eks. betegnelse for program, aktivitet, foranstaltning eller projekt

Indsæt link til en mere detaljeret beskrivelse, hvis en sådan foreligger

1 000 EUR

1 000 i den national valuta (2)

 

Forpligtet (dvs. skal efter planen udbetales), men ikke udbetalt/udbetalt

Vælg type af anvendelse

Vælg type af finansielt instrument

F.eks. ansvarligt ministerium

Forklar f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger, eller eventuelt andre ledsagende oplysninger

3

 

A

B

C

D

 

E

F

G

H

I

4

 

 

 

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

 

5

 

 

 

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

 

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

6

De anvendte samlede indtægter eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi

Sum af kolonne C

Sum af kolonne D

 

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1) Denne tabel skal kun udfyldes, hvis det er relevant.

(2) En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(3) Medlemsstaterne skal som led i deres rapport fremlægge de anvendte definitioner for »forpligtelse« og »udbetaling«. Hvis en del af de indberettede indtægter er forpligtede, og en anden del er udbetalt til et specifikt program/projekt, anføres oplysningerne på to særskilte rækker. Hvis det ikke er muligt for medlemsstaterne at sondre mellem forpligtede og udbetalte beløb, vælges den mest relevante kategori for de indberettede indtægter. Der skal benyttes ensartede definitioner i de forskellige tabeller.

Generelt er »forpligtede« AEA-overførsler de indtægter, der retligt forpligtet skal anvendes til klima- og energiformål, men som i visse tilfælde endnu ikke er blevet anvendt på rapporteringstidspunktet. »Udbetalte« AEA-overførsler er de indtægter, som er blevet anvendt på rapporteringstidspunktet. Imidlertid kan »forpligtelse« i visse tilfælde henvise til indtægter, det foreløbigt kun er planen at udbetale, og »udbetaling« er de indtægter, som er blevet overført til et specifikt statsorgan til et specifikt formål eller til en regional myndighed.

(4) Vælg type af brug:

— 
finansiering af forskning og udvikling samt demonstrationsprojekter med henblik på emissionsreduktion og tilpasning
— 
finansiering af initiativer, der indgår i Unionens strategiske energiteknologiplan og de europæiske teknologiplatform
— 
udvikling af vedvarende energi til opfyldelse af Unionens tilsagn om anvendelse af 32 % vedvarende energi inden 2030
— 
udvikling af andre teknologier, der kan bidrage til overgangen til en sikker og bæredygtig økonomi
— 
udvikling af teknologier, som medvirker til at opfylde Unionens tilsagn om at øge sin energieffektivitet med 32,5 % inden 2030 — kulstofbinding i skove i Unionen
— 
miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2
— 
fremme af overgangen til transportformer med små emissioner og offentlig transport
— 
finansiering af forskning i og udvikling af energieffektivitet og rene teknologier
— 
til foranstaltninger til at øge energieffektivitet og isolering eller til foranstaltninger af social karakter for husstande med lav og middel indkomst
— 
dækning af de administrative udgifter i forbindelse med ETS-ordningens forvaltning
— 
anden reduktion af drivhusgasemissioner
— 
tilpasning til virkningerne af klimaændringerne
— 
andre nationale formål.

Medlemsstaterne skal undgå dobbelttælling af beløb i denne tabel. Hvis et specifikt formål passer ind under flere formål, kan flere formål vælges. Det anførte beløb må dog ikke multipliceres, men der skal derimod knyttes flere rækker med specifikation af formål til en angivelse vedrørende det pågældende beløb.

Der kan vælges flere kategorier, hvis flere finansielle instrumenter er relevante i forbindelse med det rapporterede program eller projekt.



Tabel 3: Anvendelse af AEA-overførsler (eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi) til håndtering af klimaændringer i tredjelande (1) (2)

1

 

Forpligtede beløb i år X-1 (2)

Udbetalte beløb i år X-1 (2)

Bemærkninger

2

Anvendelse af indtægter fra AEA-overførsler (eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi) til internationale formål

1 000 EUR

1 000 i den nationale valuta, hvis dette er relevant (3)

1 000 EUR

1 000 i den nationale valuta, hvis dette er relevant (3)

Forklar f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger, eller eventuelt andre ledsagende oplysninger (4)

3

A

C

D

E

F

G

4

Samlet beløb anvendt til støtte til tredjelande undtagen udviklingslande

 

 

 

 

 

5

Samlet beløb anvendt til støtte til udviklingslande

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1) Medlemsstaterne skal undgå dobbelttælling af beløb i denne tabel. Hvis et specifikt formål passer ind i flere rækker, vælges den mest relevante række, og det pågældende beløb indtastes kun en enkelt gang. De ledsagende oplysninger kan om nødvendigt omfatte en mere udførlig beskrivelse af beslutninger om bevilling.

(2) Denne tabel skal kun udfyldes, hvis det er relevant.

(3) En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(4) Medlemsstaterne skal som led i deres rapport fremlægge de anvendte definitioner for »forpligtelse« og »udbetaling«. Hvis en del af de indberettede indtægter er forpligtede, og en anden del er udbetalt til et specifikt program/projekt, anføres oplysningerne på to særskilte rækker. Hvis det ikke er muligt for medlemsstaterne at sondre mellem forpligtede og udbetalte indtægter, vælges den relevante kategori for de indberettede indtægter. Der skal benyttes ensartede definitioner i de forskellige tabeller.



Tabel 4: Anvendelse af AEA-overførsler (eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi) til støtte til udviklingslande gennem multilaterale kanaler (1)

1

 

Beløb for år X-1

Status (2)

Form for støtte (3)

Finansielt instrument (4)

Sektor (5)

Bemærkninger

2

Anvendelse af AEA-overførsler til støtte til udviklingslande gennem multilaterale kanaler (6) (7)

1 000 EUR

1 000 Indenlandsk valuta (8)

 

Vælg mellem: forpligtet/udbetalt

Vælg mellem: begrænsning, tilpasning, tværgående, andet, oplysninger ikke til rådighed

Vælg mellem: tilskud, koncessionelle lån, ikke-koncessionelle lån, egenkapital, andet, oplysninger ikke til rådighed

Vælg mellem: energi, transport, industri, landbrug, skovbrug, vand og hygiejne, tværgående, andet, oplysninger ikke til rådighed

Forklar f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger, eller eventuelt andre ledsagende oplysninger

3

A

B

C

 

E

F

G

H

I

4

Samlet beløb til støtte til udviklingslande gennem multilaterale kanaler

Sum af kolonne B

Sum af Kolonne C

 

 

 

 

 

 

5

Heraf anvendt via multilaterale kanaler, hvis relevant

 

 

 

 

 

 

 

 

6

Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF)

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

7

Tilpasningsfonden under UNFCCC

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

8

Den Særlige Klimafond (SCCF) under UNFCCC

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

9

Den Grønne Klimafond under UNFCCC

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

10

Fonden for de Mindst Udviklede Lande

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

11

UNFCCC's Trust Fund for Supplementary Activities (trustfond for supplerende aktiviteter)

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

12

Til multilateral støtte til REDD+-aktiviteter

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

13

Øvrige multilaterale klimarelaterede fonde (angives her)

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

14

Heraf anvendt via multilaterale finansieringsinstitutter, hvis relevant

 

 

 

 

 

 

 

 

15

Den Globale Miljøfacilitet

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

16

Verdensbanken (9)

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

17

Den Internationale Finansieringsinstitution (9)

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

18

Den Afrikanske Udviklingsbank (9)

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

19

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (9)

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

20

Den Interamerikanske Udviklingsbank (9)

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

21

Andre multilaterale finansieringsinstitutioner eller støtteprogrammer (angives her) (9)

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1) Denne tabel skal kun udfyldes, hvis det er relevant.

(2) Oplysninger om status skal, hvis de er til rådighed, disaggegeres. Medlemsstaterne skal som led i deres rapport fremlægge de anvendte definitioner for »forpligtelse« og »udbetaling«. Hvis det ikke er muligt for medlemsstaterne at sondre mellem forpligtede og udbetalte beløb, vælges den relevante kategori for de indberettede indtægter.

(3) Skal rapporteres, hvis disse oplysninger foreligger vedrørende multilaterale fonde eller banker. »Oplysninger ikke til rådighed« kan kun vælges, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende den pågældende række.

(4) Der vælges det mest relevante finansielle instrument. Der kan vælges flere kategorier, hvis flere finansielle instrumenter er relevante i forbindelse med den pågældende række. Der ydes hovedsagelig tilskud til multilaterale institutioner, og andre kategorier er ofte ikke relevante. Imidlertid anvendes der flere kategorier for at opnå overensstemmelse med rapporteringskravene for de toårige rapporter under UNFCCC. »Oplysninger ikke til rådighed« kan kun vælges, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende den pågældende række.

(5) Der kan vælges flere relevante sektorer. Medlemsstaterne kan rapportere den sektorielle fordeling, hvis disse oplysninger er tilgængelige. »Oplysninger ikke til rådighed« bør kun vælges, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende den pågældende række.

(6) Medlemsstaterne skal undgå dobbelttælling af beløb i denne tabel. Hvis et specifikt formål passer ind i flere rækker, vælges den mest relevante række, og det pågældende beløb indtastes kun en enkelt gang. De ledsagende oplysninger kan om nødvendigt omfatte en mere udførlig beskrivelse af beslutninger om bevilling.

(7) Koden »oplysninger ikke til rådighed« kan anvendes, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende de pågældende celler.

(8) En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

(9) I denne tabel bør kun økonomisk støtte, der er ydet som klimaspecifik støtte, som f.eks. anført ved hjælp af CDC's DAC-indikatorer, angives.



Tabel 5: Anvendelse af AEA-overførsler (eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi) til bilateral eller regional støtte til udviklingslande (1) (2)

1

Betegnelse for program, aktivitet, foranstaltning eller projekt

Modtagerland/-region

Beløb for år X-1

Status (3)

Form for støtte (4)

Sektor (5)

Finansielt instrument (6)

Ansvarlig myndighed

Bemærkninger

2

 

 

1 000 EUR

1 000 Indenlandsk valuta (7)

Kryds af, hvis der rapporteres om en »til disse indtægter svarende økonomisk værdi«

Vælg mellem: Forpligtet/udbetalt

Vælg mellem: Modvirkning, tilpasning, REDD+, tværgående, andet, oplysninger ikke til rådighed

Vælg mellem: energi, transport, industri, landbrug, skovbrug, vand og hygiejne, tværgående, andet, oplysninger ikke til rådighed

Vælg mellem: tilskud, koncessionelle lån, ikke-koncessionelle lån, egenkapital, direkte projektinvesteringer, investeringsfonde, skattemæssige støttepolitikker, andet, oplysninger ikke til rådighed

F.eks. ministerium

Forklar f.eks. mangler, kvalitative oplysninger om specifikke anvendelsesformål, hvis de kvantitative oplysninger ikke foreligger, eller eventuelt andre ledsagende oplysninger

3

A

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

4

 

 

 

 

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

Vælg et punkt

 

 

(Indsæt ekstra rækker efter behov)

5

Samlet beløb til støtte til udviklingslande gennem bilaterale kanaler eller regional støtte

 

Sum af Kolonne D

Sum af Kolonne D

 

 

 

 

 

 

Forklaring: x = rapporteringsår

Noter:

(1) Medlemsstaterne skal undgå dobbelttælling af beløb i denne tabel. Hvis et specifikt formål passer ind i flere rækker, vælges den mest relevante række, og det pågældende beløb indtastes kun en enkelt gang. De ledsagende oplysninger kan om nødvendigt omfatte en mere udførlig beskrivelse af beslutninger om bevilling.

(2) Denne tabel skal kun udfyldes, hvis det er relevant.

(3) Oplysninger om status skal som minimum anføres i tabel 3 og skal anføres i denne tabel, hvis disaggregerede oplysninger er til rådighed. Hvis det ikke er muligt for medlemsstaterne at sondre mellem forpligtede og udbetalte beløb, vælges den relevante kategori for de indberettede indtægter.

(4) I denne tabel bør kun økonomisk støtte, der er ydet som klimaspecifik støtte, som f.eks. anført ved hjælp af OECD's DAC-indikatorer, angives.

(5) Der kan vælges flere relevante sektorer. Medlemsstaterne kan rapportere den sektorielle fordeling, hvis disse oplysninger er til rådighed. »Oplysninger ikke til rådighed« kan kun vælges, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende den pågældende række.

(6) Der vælges det mest relevante finansielle instrument. Der kan vælges flere kategorier, hvis flere finansielle instrumenter er relevante i forbindelse med den pågældende række. »Oplysninger ikke til rådighed« bør kun vælges, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende den pågældende række.

Koden »oplysninger ikke til rådighed« kan anvendes, hvis overhovedet ingen oplysninger er tilgængelige vedrørende de pågældende celler.

(7) En gennemsnitlig årlig vekselkurs for år X-1 eller den reelle vekselkurs, som anvendes på det udbetalte beløb, skal benyttes i forbindelse med valutaomregningen.

▼M1




BILAG XX

Rapportering af bogførte emissioner og optag i henhold til artikel 24



Tabel 1a

Drivhusgasemissioner og -optag i LULUCF-sektoren som rapporteret i den nationale drivhusgasopgørelse (1)(2)(3)

Del 1: LULUCF-drivhusgasemissioner og -optag i opgørelsen og det tilsvarende bogføringsniveau

 

Nettoemissioner og -optag særskilt for CO2, CH4, N2O

(kt CO2-ækv.)

Nettoemissioner og -optag

(kt CO2-ækv.)

(automatisk beregnet)

Drivhusgasemissioner: kilder og dræn underkategorier

Drivhusgasemissioner: kilder og dræn kategorier

LULUCF-forordningen Opgørelsesunderkategori

LULUCF-forordningen Opgørelseskategori

2021

2022

2023

2024

2025

I alt

2021

2022

2023

2024

2025

I alt

4.A.1.  Skove, som forbliver skove

4.A  Skove

Skove, som forbliver skove

Forvaltede skovarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.A.2.1  Dyrkede arealer, der omdannes til skove

4.A  Skove

Dyrkede arealer, der omdannes til skove

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.A.2.2  Græsarealer, der omdannes til skove

4.A  Skove

Græsarealer, der omdannes til skove

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.A.2.3  Vådområder, der omdannes til skove

4.A  Skove

Vådområder, der omdannes til skove

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.A.2.4  Boligområder, der omdannes til skove

4.A  Skove

Boligområder, der omdannes til skove

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.A.2.5  Andre områder, der omdannes til skove

4.A  Skove

Andre områder, der omdannes til skove

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.1.  Dyrkede arealer, som forbliver dyrkede arealer

4.B.  Dyrkede arealer

Dyrkede arealer, som forbliver dyrkede arealer

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.2.1  Skove, der omdannes til dyrkede arealer

4.B.  Dyrkede arealer

Skove, der omdannes til dyrkede arealer

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.2.2  Græsarealer, der omdannes til dyrkede arealer

4.B.  Dyrkede arealer

Græsarealer, der omdannes til dyrkede arealer

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.2.3  Vådområder, der omdannes til dyrkede arealer

4.B.  Dyrkede arealer

Vådområder, der omdannes til dyrkede arealer

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.2.4  Boligområder, der omdannes til dyrkede arealer

4.B.  Dyrkede arealer

Boligområder, der omdannes til dyrkede arealer

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.2.5  Andre områder, der omdannes til dyrkede arealer

4.B.  Dyrkede arealer

Andre områder, der omdannes til dyrkede arealer

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.1.  Græsarealer, som forbliver græsarealer

4.C.  Græsarealer

Græsarealer, som forbliver græsarealer

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.2.1  Skove, der omdannes til græsarealer

4.C.  Græsarealer

Skove, der omdannes til græsarealer

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.2.2  Dyrkede arealer, der omdannes til græsarealer

4.C.  Græsarealer

Dyrkede arealer, der omdannes til græsarealer

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.2.3  Vådområder, der omdannes til græsarealer

4.C.  Græsarealer

Vådområder, der omdannes til græsarealer

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.2.4  Boligområder, der omdannes til græsarealer

4.C.  Græsarealer

Boligområder, der omdannes til græsarealer

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.2.5  Andre områder, der omdannes til græsarealer

4.C.  Græsarealer

Andre områder, der omdannes til græsarealer

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.1.  Vådområder, som forbliver vådområder

4.D.  Vådområder

Vådområder, der bevares som vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.1.1  Skove, der omdannes til tørveudvinding

4.D.  Vådområder

Skove, der omdannes til vådområder

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.1.2  Dyrkede arealer, der omdannes til tørveudvinding

4.D.  Vådområder

Dyrkede arealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.1.3  Græsarealer, der omdannes til tørveudvinding

4.D.  Vådområder

Græsarealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.1.4  Boligområder, der omdannes til tørveudvinding

4.D.  Vådområder

Boligområder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.1.5  Andre områder, der omdannes til tørveudvinding

4.D.  Vådområder

Andre områder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.2.1  Skove, der omdannes til oversvømmede arealer

4.D.  Vådområder

Skove, der omdannes til vådområder

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.2.2  Dyrkede arealer, der omdannes til oversvømmede arealer

4.D.  Vådområder

Dyrkede arealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.2.3  Græsarealer, der omdannes til oversvømmede arealer

4.D.  Vådområder

Græsarealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.2.4  Boligområder, der omdannes til oversvømmede arealer

4.D.  Vådområder

Boligområder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.2.5  Andre områder, der omdannes til oversvømmede arealer

4.D.  Vådområder

Andre områder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.3.1  Skove, der omdannes til andre vådområder

4.D.  Vådområder

Skove, der omdannes til vådområder

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.3.2  Dyrkede arealer, der omdannes til andre vådområder

4.D.  Vådområder

Dyrkede arealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.3.3  Græsarealer, der omdannes til andre vådområder

4.D.  Vådområder

Græsarealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.3.4  Boligområder, der omdannes til andre vådområder

4.D.  Vådområder

Boligområder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.3.5  Andre områder, der omdannes til andre vådområder

4.D.  Vådområder

Andre områder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.1.  Boligområder, som forbliver boligområder

4.E.  Boligområder

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.2.1  Skove, der omdannes til boligområder

4.E.  Boligområder

Skove, der omdannes til boligområder

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.2.2  Dyrkede arealer, der omdannes til boligområder

4.E.  Boligområder

Dyrkede arealer, der omdannes til boligområder

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.2.3  Græsarealer, der omdannes til boligområder

4.E.  Boligområder

Græsarealer, der omdannes til boligområder

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.2.4  Vådområder, der omdannes til boligområder

4.E.  Boligområder

Vådområder, der omdannes til boligområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.2.5  Andre områder, der omdannes til boligområder

4.E.  Boligområder

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.  Andre landområder, som forbliver andre landområder

4.F.  Andre områder

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.1  Skove, der omdannes til andre områder

4.F.  Andre områder

Skove, der omdannes til andre områder

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.2  Dyrkede arealer, der omdannes til andre områder

4.F.  Andre områder

Dyrkede arealer, der omdannes til andre områder

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.3  Græsarealer, der omdannes til andre områder

4.F.  Andre områder

Græsarealer, der omdannes til andre områder

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.4  Vådområder, der omdannes til andre områder

4.F.  Andre områder

Vådområder, der omdannes til andre områder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.5  Boligområder, der omdannes til andre områder

4.F.  Andre områder

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter heraf: Høstede træprodukter fra forvaltede skovarealer (2)

4.G.  Høstede træprodukter

Høstede træprodukter fra forvaltede skovarealer:

Forvaltede skovarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter heraf: den kategori af papir, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/841

4.G.  Høstede træprodukter

Høstede træprodukter i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/841 fra forvaltede skovarealer

Forvaltede skovarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter heraf: Høstede træprodukter fra nyplantede arealer (2)

4.G.  Høstede træprodukter

Høstede træprodukter fra nyplantede arealer

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter heraf: Høstede træprodukter fra ryddede arealer

4.G.  Høstede træprodukter

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter heraf: Høstede træprodukter fra andre områder

4.G.  Høstede træprodukter

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.H.  Andet (angiv nærmere)

4.H.  Andet

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1a Del 2: Sammenfatning til sammenligning med den fælles rapporteringstabel (beregnes automatisk)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nettoemissioner og -optag særskilt for CO2, CH4, N2O

(kt CO2-ækv.)

Nettoemissioner og -optag

(kt CO2-ækv.)

(automatisk beregnet)

 

Drivhusgasemissioner: kilder og dræn kategorier

 

 

2021

2022

2023

2024

2025

I alt

2021

2022

2023

2024

2025

I alt

 

4.A  Skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.  Dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.  Græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.  Vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.  Boligområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.  Andre områder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.H.  Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1a, Del 3: Sammenfatning i opgørelseskategorier (beregnes automatisk)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nettoemissioner og -optag særskilt for CO2, CH4, N2O

(kt CO2-ækv.)

Nettoemissioner og -optag

(kt CO2-ækv.)

(automatisk beregnet)

 

 

 

LULUCF-forordningen

Opgørelseskategori

2021

2022

2023

2024

2025

I alt

2021

2022

2023

2024

2025

I alt

 

 

 

Nyplantede arealer i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ryddede arealer i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede dyrkede arealer i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede græsarealer i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede skovarealer i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede vådområder i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke bogført, i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter:

(1)  Medlemsstaterne opfordres til på årsbasis at indberette disse oplysninger, herunder oplysningerne i regnskabstabel 1b. Emissioner skal angives som positive værdier (+) og optag som negative værdier (-).

(2)  Høstede træprodukter, herunder den kategori af papir, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/841.

(3)  Medlemsstaterne kan vælge at henvise til drivhusgasopgørelsesdataene for dele af de oplysninger, der kræves i denne tabel, forudsat at de relevante CRT-tabeller for rapporteringen er blevet udfyldt ved anvendelse af rullemenuen, hvor det er muligt. Denne mulighed findes i øjeblikket i CRT-tabel 4.A-4.F, 4(II) og 4(III).



Tabel 1b

Regnskabstabel

 

Opgørelseskategori landområder

NETTOEMISSIONER/-OPTAG (10)

Opgørelsesparametre

Opgørelsesmængde (3)

 

2021

2022

2023

2024

2025

I alt (2)

 

 

A

Obligatoriske opgørelseskategorier

 

 

 

 

 

 

 

 

A.1

Forvaltede skovarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf skove, som forbliver skove

overført fra tabel 1a

 

 

 

heraf høstede træprodukter fra forvaltede skovarealer (8)(9)

overført fra tabel 1a

 

 

 

heraf høstede træprodukter i kategorien papir fra forvaltede skovarealer (8)(9)

Overført fra tabel 1a

 

 

 

heraf død træmasse (8)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ekskluderede emissioner fra naturlige forstyrrelser (4)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ekskluderede efterfølgende optag fra landområder, der er genstand for naturlige forstyrrelser (5)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skovreferenceniveau (6)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Teknisk(e) korrektion(er) af skovreferenceniveauet (7)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Loft for skovforvaltning (8)

 

 

 

 

 

 

 

 

A.2

Nyplantede arealer

overført fra tabel 1a

 

 

 

heraf høstede træprodukter fra nyplantede arealer (9)(11)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ekskluderede emissioner fra naturlige forstyrrelser (4)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ekskluderede efterfølgende optag fra landområder, der er genstand for naturlige forstyrrelser (5)

 

 

 

 

 

 

 

 

A.3

Ryddede arealer

overført fra tabel 1a

 

 

A.4

Forvaltede dyrkede arealer (1)

overført fra tabel 1a

 

 

A.5

Forvaltede græsarealer (1)

overført fra tabel 1a

 

 

B

Valgte opgørelseskategorier

 

 

 

 

 

 

 

 

B.1

Forvaltede vådområder (hvis valgt)

overført fra tabel 1a

 

 

 

I ALT

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter:

(1)  Opgørelsesparameteret for kategorierne forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og/eller forvaltede vådområder (hvis valgt): gennemsnittet for basisperioden 2005-2009, jf. artikel 7, stk. 1-3, i forordning (EU) 2018/841.

(2)  Kumulative nettoemissioner og -optag for alle årene i overensstemmelsesperioden som rapporteret i den aktuelle indberetning.

(3)  Opgørelsesmængden er summen af de samlede emissioner og det samlede optag på området i opgørelseskategorierne for landområder i artikel 2 tilsammen som opgjort i overensstemmelse med forordning 2018/841.

(4)  En medlemsstat, der har oplyst om sin hensigt om at anvende bestemmelsen om naturlige forstyrrelser, kan vælge at udelukke emissionerne fra de naturlige forstyrrelser på et hvilket som helst tidspunkt frem til udgangen af forpligtelsesperioden, jf. Artikel 10 i forordning (EU) 2018/841.

(5)  Efterfølgende optag fra landområder, fra hvilke emissioner fra naturlige forstyrrelser er blevet udelukket, trækkes fra opgørelsesmængden for den pågældende aktivitet.

(6)  Skovreferenceniveau som fastsat i den delegerede retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 8 og 9, i forordning (EU) 2018/841, i kt CO2-ækv. pr. år.

(7)  Tekniske korrektioner i overensstemmelse med artikel 8, stk. 11, i forordning (EU) 2018/841 og rapporteret i kt CO2-ækvivalenter pr. år. Medlemsstaterne skal indberette de tekniske korrektioner i 2027, men opfordres til at indberette disse oplysninger, når der foreligger data.

(8)  I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, må det højst svare til 3,5 % af medlemsstatens emissioner i dens basisår eller periode som anført i bilag III til forordning 2018/841. Der gælder undtagelser for død træmasse og høstede træprodukter, herunder den kategori af papir, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/841.

(9)  Disse emissioner er ikke er inkluderet i emissionerne i den relevante opgørelseskategori (f.eks. nyplantede arealer og forvaltede skovarealer). Estimater for høstede træprodukter angives særskilt i overensstemmelse med bilag IV, afsnit A, litra d), i forordning 2018/841: referenceniveauet skal omfatte kulstofpuljen fra høstede træprodukter, idet det hermed gøres muligt at foretage en sammenligning mellem antagelsen om øjeblikkelig oxidation og anvendelsen af førsteordensnedbrydningsfunktionen og halveringstider.

(10)  Emissioner skal angives som positive værdier (+) og optag som negative værdier (-).



Tabel 2

Oplysninger om emissioner og optag fra naturlige forstyrrelser (1)

Identifikationskode for geografisk beliggenhed (2)

IDENTIFIKATION AF NATURLIG FORSTYRRELSE

OMRÅDE, DER ER GENSTAND FOR DEN NATURLIGE FORSTYRRELSE I DET ÅR, DA HÆNDELSEN BLEV INDBERETTET FØRSTE GANG

EMISSIONER FRA OMRÅDE, DER ER OMFATTET AF NATURLIGE FORSTYRRELSER

Baggrundsniveau

(7)

Margen

(7)

Triggertest (8)

REGNSKABSKVANTITET

Område, der er genstand for den naturlige forstyrrelse i det år, da hændelsen blev indberettet første gang

Område, der er genstand for den naturlige forstyrrelse i opgørelsesåret

Samlede emissioner

(4)

Efterskovning

(5)

Emissioner fra naturlige forstyrrelser

(6)

Emissioner i opgørelsesåret, som kan udelukkes i det opgørelsesår (9)

Efterfølgende optag i opgørelsesåret (10)

 

 

 

År for naturlige forstyrrelser (3)

Type af forstyrrelse

CO2

CO4

N2O

Emissioner

Optag

(kha)

(kt CO2-ækv.)

(kt CO2-ækv.)

(kt CO2-ækv.)

(Ja/nej)

(kt CO2-ækv.)

Naturlige forstyrrelser i 2021 i alt (11), (12)

År: 2021

Naturlige forstyrrelser i 2021 i alt (11), (12)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturlige forstyrrelser i 2022 i alt (11), (12)

År: 2022

Naturlige forstyrrelser i 2022 i alt (11), (12)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturlige forstyrrelser i 2023 i alt (11), (12)

År: 2023

Naturlige forstyrrelser i 2023 i alt (11), (12)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturlige forstyrrelser i 2024 i alt (11), (12)

År: 2024

Naturlige forstyrrelser i 2024 i alt (11), (12)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturlige forstyrrelser i 2025 i alt (11), (12)

År: 2025

Naturlige forstyrrelser i 2025 i alt (11), (12)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dokumentationsrubrik

Parterne skal give en detaljeret redegørelse for, hvordan de efterfølgende optag, der skal udelukkes fra opgørelsen, er beregnet i det pågældende bilag til den nationale opgørelse. Brug denne dokumentationsrubrik til at henvise til de relevante dele af den nationale opgørelse, hvis der er brug for yderligere detaljer for at forstå indholdet af tabellen.

Dokumentationsrubrik

 

Noter:

(1)  Rapportering i denne tabel er krævet af medlemsstater, som anvender bestemmelsen om at udelukke emissioner fra naturlige forstyrrelser, jf. artikel 10 i forordning (EU) 2018/841. Medlemsstaterne opfordres til at fremlægge disse oplysninger på årsbasis, alt efter hvad der er relevant.

(2)  Ved geografisk beliggenhed forstås grænserne for de områder, der omgiver de landområder, der er genstand for naturlige forstyrrelser i forbindelse med skovrejsning og forvaltede skovarealer. Oplysninger skal, hvis det er relevant, anføres i dokumentationsrubrikken. Der skal tages hensyn til behovet for geografisk eksplicitte data, jf. del 3 i bilag V til forordning (EU) 2018/1999.

(3)  År, hvor den naturlige forstyrrelse fandt sted.

(4)  Medlemsstaten skal her indberette emissioner fra naturlige forstyrrelser. De værdier, der rapporteres her, bør som minimum opfylde internationale rapporteringskrav, f.eks. i kravene i Parisaftalen. Medlemsstaten skal, uanset den metode der er valgt til at estimere ændringer af kulstoflagre, hvis det er relevant, fremlægge oplysninger i den nationale opgørelse om, hvordan CO2-emissioner fra naturlige forstyrrelser er blevet fremhævet.

(5)  Emissioner fra efterskovning i opgørelsesåret (oplysninger om, hvordan emissioner fra efterskovning er blevet anslået, bør fremgå af den nationale opgørelse).

(6)  De emissioner, der indberettes her, skal ikke omfatte emissioner fra efterskovning.

(7)  Oplysninger om beregning af baggrundsniveau og margen bør fremgå af den nationale opgørelse, herunder alle genberegninger, der er foretaget af baggrundsniveauet og margenen for at sikre fortsat overensstemmelse med de rapporterede emissioner.

(8)  Hvis emissionerne fra naturlige forstyrrelser overskrider baggrundsniveauet plus margenen, hvis der er brug for en margen, skal der her stå »ja«.

(9)  Emissioner, som kan udelukkes fra bogføring i opgørelsesåret, er lig med »emissioner fra naturlige forstyrrelser« minus »baggrundsniveau«.

(10)  Medlemsstaterne skal i nedenstående rubrik og i den nationale opgørelse dokumentere, hvordan de efterfølgende optag, der skal udelukkes fra bogføringen, er beregnet. Medlemsstaterne skal ligeledes dokumentere, at den anvendte metode stemmer overens med den metode, der er anvendt til baggrundsniveauet og margenen (hvis denne anvendes). Medlemsstaterne skal i dokumentationsrubrikken angive, hvor i den nationale opgørelse disse oplysninger findes.

(11)  Forstyrrelser skal oplistes efter år og type af forstyrrelse (i den rækkefølge; samlet skøn af forstyrrelsernes virkninger pr. år). Flere naturlige forstyrrelser af samme type såsom brande, der skyldes en lang tørkeperiode, kan grupperes, forudsat at alle relevante oplysninger fremlægges i den nationale opgørelse eller i bilagene hertil. I det tilfælde, hvor et område er genstand for flere forskellige typer forstyrrelser, bør den nationale opgørelse indeholde supplerende oplysninger om, hvordan dobbelttælling af emissioner og optag undgås. I det tilfælde, hvor et område er genstand for forstyrrelser i flere forskellige år, bør den nationale opgørelse indeholde supplerende oplysninger om, hvordan dobbelttælling af emissioner og optag fra disse områder undgås.

(12)  Medlemsstaterne skal indberette emissioner fra naturlige forstyrrelser opstået i opgørelsesåret. Medlemsstaterne kan også indberette forsinkede emissioner fra naturlige forstyrrelser, som er opstået i tidligere år, hvis det stemmer overens med den metodologi, der er anvendt til beregning af baggrundsniveauet.

▼B




BILAG XXI

Tidsplaner for samarbejde og koordinering i forbindelse med udarbejdelse af rapporten om Unionens drivhusgasopgørelse i henhold til artikel 25, stk. 1



Element

Hvem

Hvornår

Hvad

1.  Medlemsstaternes indberetning af årlige opgørelser (udfyldt fælles rapporteringstabel og dele af den nationale opgørelsesrapport)

Medlemsstaterne

Hvert år, senest den 15. januar

Elementer som angivet i artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999

2.  »Indledende kontrol« af medlemsstaternes indberetninger

Kommissionen (inkl. GD ESTAT (Eurostat), GD JRC), bistået af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) Vedrørende medlemsstaternes indberetning:

Fra og med medlemsstaternes indsendelse den 15. januar til senest den 28. februar

Kontroller med henblik på at verificere gennemsigtighed, nøjagtighed, konsekvens, fuldstændighed og sammenlignelighed i medlemsstaternes opgørelser (ved EEA). Sammenligning af medlemsstaternes energidata i henhold til den fælles rapporteringstabel med Eurostats energidata (sektor- og referencemetode), ved Eurostat og EEA. Kontrol af medlemsstaternes landbrugsopgørelser ved JRC (i samråd med medlemsstaterne). Kontrol af medlemsstaternes opgørelser over arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) ved EEA (i samråd med JRC og medlemsstaterne). Resultaterne af den indledende kontrol vil blive dokumenteret.

3.  Udarbejdelse af udkast til Unionens opgørelse og opgørelsesrapport (dele af Unionens opgørelsesrapport)

Kommissionen (inkl. Eurostat, JRC), bistået af EEA)

Indtil den 28. februar

Udkast til Unionens opgørelse og opgørelsesrapport (kompilering af medlemsstaternes oplysninger), på grundlag af medlemsstaternes opgørelser og, om nødvendigt, supplerende oplysninger (i henhold til det indsendte den 15. januar).

4.  Rundsendelse af resultaterne af den »indledende kontrol«, herunder meddelelse om eventuelt manglende oplysninger

Kommissionen bistået af EEA

Den 28. februar

Rundsendelse af resultaterne af den »indledende kontrol«, herunder meddelelse om eventuelt manglende oplysninger og offentliggørelse af resultaterne

5.  Rundsendelse af udkast til Unionens opgørelse og opgørelsesrapport

Kommissionen bistået af EEA

Den 28. februar

Rundsendelse af udkastet til Unionens opgørelse til medlemsstaterne den 28. februar. Medlemsstaterne kontrollerer dataene.

6.  Medlemsstaternes indberetning af ajourførte eller supplerende opgørelsesdata og fuldstændige nationale opgørelsesrapporter

Medlemsstaterne

Senest den 15. marts

Ajourførte eller supplerende opgørelsesdata indberettet af medlemsstaterne (med henblik på at fjerne uoverensstemmelser eller tilføjemanglende data) og fuldstændige nationale opgørelsesrapporter

7.  Bemærkninger fra medlemsstaterne til udkastet til Unionens opgørelse

Medlemsstaterne

Senest den 15. marts

Tilvejebringelse, om nødvendigt, af korrigerede data og fremsættelse af bemærkninger til udkastet til Unionens opgørelse.

8.  Medlemsstaternes reaktion på »indledende kontroller«

Medlemsstaterne

Senest den 15. marts

De relevante medlemsstaters reaktion på de »indledende kontroller«.

9.  Rundsendelse af opfølgning på resultaterne af de indledende kontroller

Kommissionen bistået af EEA

Den 15. marts – den 31. marts

Evaluering af medlemsstaternes svar på resultaternes af de indledende kontroller og opfølgende spørgsmål til medlemsstaterne.

10.  Estimater for manglende data i en national opgørelse

Kommissionen bistået af EEA

Den 31. marts

Kommissionen udarbejder estimater for manglende data senest den 31. marts i rapporteringsåret og meddeler dem til medlemsstaterne.

12.  Bemærkninger fra medlemsstaterne til Kommissionens estimater for manglende data

Medlemsstaterne

Den 7. april

Medlemsstaterne fremsætter bemærkninger til Kommissionens estimater for manglende data, med henblik på drøftelse i Kommissionen.

13.  Medlemsstaternes reaktion på opfølgningen på den »indledende kontrol«

Medlemsstaterne

Den 7. april

Medlemsstaternes reaktion på opfølgningen på den »indledende kontrol«.

14.  Medlemsstaternes indberetninger til klimakonventionen

Medlemsstaterne

Den 15. april

Indberetninger til klimakonventionen (med kopi til EEA).

15.  Unionens endelige årlige opgørelse (inkl. rapport om Unionens opgørelse)

Kommissionen bistået af EEA

Den 15. april

Unionens endelige årlige opgørelse indberettes til klimakonventionen.

16.  Eventuelle yderligere fornyede indberetninger efter den indledende kontrol

Medlemsstaterne

Når der forelægges yderligere fornyede indberetninger

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen eventuelle yderligere fornyede indberetninger (fælles rapporteringstabel eller national opgørelsesrapport), som de tilsender klimakonventionens sekretariat efter den indledende kontrolfase.

▼M1




BILAG XXII

Tidsplan og procedure for udførelse af den samlede revision i henhold til artikel 30

Sekretariatsopgaver omhandlet i artikel 30, stk. 2:

(1) at udarbejde arbejdsplanen for den samlede revision (eller »revisionen«)

(2) at indsamle og levere de oplysninger, der er nødvendige for revisionsgruppens arbejde

(3) at koordinere revisionsaktiviteterne som beskrevet i denne forordning, herunder kommunikationen mellem revisionsgruppen af tekniske eksperter og den eller de udpegede kontaktpersoner i den reviderede medlemsstat, samt at sørge for alle praktiske foranstaltninger

(4) at overvåge fremskridtene med revisionen og informere medlemsstaterne i de tilfælde, hvor der i deres drivhusgasopgørelser er betydelige problemer som omhandlet i artikel 31, i samråd med Kommissionen

(5) at udarbejde, kvalitetskontrollere og redigere udkastene til og de endelige revisionsrapporter og sende dem til den pågældende medlemsstat og Europa-Kommissionen.

Kontroller som omhandlet i artikel 30:

(6) en detaljeret gennemgang af opgørelsesestimaterne, herunder de metodologier, medlemsstaten har benyttet til at udarbejde opgørelserne

(7) en detaljeret analyse af medlemsstatens gennemførelse af henstillingerne vedrørende forbedring af opgørelsesestimaterne som anført i UNFCCC's seneste årlige revisionsrapport, der blev gjort tilgængelig for medlemsstaten inden indsendelse af den rapport, der er under revision, hvis henstillingerne ikke er blevet gennemført

(8) en detaljeret analyse af medlemsstatens begrundelse for ikke at have fulgt dem

(9) en nøje vurdering af konsekvensen inden for tidsserierne i estimaterne over drivhusgasemissioner

(10) en nøje vurdering af, om en medlemsstats genberegninger i en given indsendt opgørelse sammenholdt med den foregående er rapporteret på gennemsigtig måde og foretaget i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser

(11) en opfølgning af resultaterne af de indledende kontroller og alle øvrige supplerende oplysninger, som den reviderede medlemsstat har givet som svar på forespørgsler fra revisionsgruppen af tekniske eksperter, og andre relevante kontroller

(12) andre relevante kontroller, som supplerer de indledende kontroller.

Detaljer om tekniske korrektioner i henhold til artikel 31:

(13) Kun tekniske korrektioner af missions- og optagsestimater medtages i revisionsrapporten som omhandlet i nærværende forordnings artikel 32, og ledsages af en dokumenteret begrundelse. I forbindelse med revisionen i 2027 skal tekniske korrektioner vedrørende emissioner, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, omfatte emissionerne i årene 2021-2025.

(14) I forbindelse med revisionen i 2032 skal tekniske korrektioner vedrørende emissioner, der er omfattet af forordning (EU) 2018/842, omfatte emissionerne i årene 2026-2030.

(15) Hvis en teknisk ændring af et emissionsestimat overskrider bagatelgrænsen i mindst ét år af den opgørelse, der er under revision, men ikke for alle årene i tidsserien, beregnes den tekniske korrektion for alle de øvrige år, som revisionen omfatter, således at der sikres konsekvens inden for tidsserien.



Tabel

Tidsplan for den samlede revision i 2025, 2027 og 2032 som omhandlet i artikel 34

Aktivitet

Beskrivelse af aktivitet

Tidsplan

Forberedelse af revisionsmateriale til de samlede revisioner af opgørelsen i 2025, 2027 og 2032

Der udarbejdes materiale til den samlede revision i 2025, 2027 og 2032 på grundlag af de oplysninger, som foreligger fra medlemsstaterne pr. 15. april.

15. april – 25. april

Skrivebordsrevision og fremsendelse af spørgsmål til medlemsstaterne

Revisionsgruppen af tekniske eksperter (TERT) skal foretage kontroller og samle spørgsmål til medlemsstaterne baseret på medlemsstaternes indsendte oplysninger fra den 15. april. Spørgsmål sendes til medlemsstaterne.

25. april – 13. maj

Svar på spørgsmål fra skrivebordsrevision

Medlemsstaterne skal svare på TERT's spørgsmål fra skrivebordsrevisionen.

13. maj – 27. maj

Centraliseret revision og fremsendelse af yderligere spørgsmål til medlemsstaterne.

TERT afholder møde med henblik på drøftelse af medlemsstaternes svar, identifikation af tværgående emner, sikring af overensstemmelse mellem konklusioner på tværs af medlemsstaterne, opnåelse af enighed om henstillinger, udarbejdelse af udkast til tekniske korrektioner osv. Der udarbejdes supplerende spørgsmål, som fremsendes til medlemsstaterne.

En uge i perioden 25. maj – 15. juni

Svar på supplerende spørgsmål og potentielle tekniske korrektioner.

Medlemsstaterne sender svar på de supplerende spørgsmål og eventuelle tekniske korrektioner i løbet af den centrale revision.

I løbet af den centraliserede revision

Meddelelse af udkast til tekniske korrektioner

Udkastene til tekniske korrektioner sendes til medlemsstaterne.

En dag efter slutningen af den centraliserede revision

Svar på udkast til tekniske korrektioner

Medlemsstaterne sender bemærkninger til udkastet til tekniske korrektioner eller reviderede estimater.

15 dage efter slutningen af den centraliserede revision

Udarbejdelse af udkast til revisionsrapporter

TERT udarbejder udkast til revisionsrapporter, herunder eventuelle uløste spørgsmål og udkast til henstillinger og, hvor dette er relevant, nærmere oplysninger om og begrundelse for udkast til tekniske korrektioner.

21 dage efter slutningen af den centraliserede revision

Potentielle landebesøg

I ekstraordinære situationer, hvor der er vedvarende betydelige problemer med hensyn til kvaliteten af medlemsstaternes opgørelser, eller TERT ikke får tilstrækkelig svar på spørgsmål, kan et landebesøg finde sted.

29. juni – 9. august

Fremsendelse af udkast til revisionsrapporter til medlemsstaterne

Udkastene til revisionsrapporter sendes til medlemsstaterne.

21 dage efter slutningen af den centraliserede revision

Kommentarer til udkast til revisionsrapporter

Medlemsstaterne sender bemærkninger til udkastet til revisionsrapporter, herunder eventuelle kommentarer, som medlemsstaterne ønsker medtaget i den endelige revisionsrapport.

40 dage efter modtagelse af udkast til revisionsrapporter

Færdiggørelse af revisionsrapporter

Uformel kommunikation med medlemsstaterne om opfølgning på eventuelle udestående spørgsmål, hvis dette er nødvendigt. TERT færdiggør revisionsrapporterne. Revisionsrapporterne kvalitetskontrolleres og redigeres.

75 dage efter slutningen af den centraliserede revision

Fremsendelse af endelige revisionsrapporter

De endelige revisionsrapporter sendes til Kommissionen og til medlemsstaterne.

83 dage efter slutningen af den centraliserede revision

▼B




BILAG XXIII

Format for rapportering om nationale systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger i henhold til artikel 36

Den første rapport, der fremlægges i henhold til artikel 36, skal indeholde en fuldstændig beskrivelse og indeholde alle de oplysninger, der er oplistet i nedenstående tabel. For de efterfølgende rapporteringsår er der kun brug for at rapportere ændringer af det nationale system for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger.



Rapporteringsforpligtelse

Rubrik til tekstoplysninger

Eksempler på detaljer, som kan rapporteres i henhold til dette specifikke rapporteringskrav

Navn og kontaktoplysninger på de enheder, der har det overordnede ansvar for de nationale systemer for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

 

— Anfør den eller de ansvarlige enheder og deres specifikke roller og ansvarsområder. Angiv, hvilken enhed, der er den ledende.

— Hvis en sådan beskrivelse allerede er fremlagt, angiv ændringer af navn og kontaktoplysninger.

Institutionelle ordninger for udarbejdelse af rapporter om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger såvel som for rapportering om disse, inklusive et organigram

 

— Beskriv det nationale systems overordnede struktur. Liste over alle de organisationer, der er involveret i udarbejdelsen af rapporten om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger og i arkivering af oplysninger, disses ansvar og deres interaktioner.

— Giv en beskrivelse af organigrammet for at vise organisationsstrukturen for det nationale system for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger, herunder det funktionelle og hierarkiske forhold mellem organisationerne.

— Hvis der allerede er givet en sådan beskrivelse af det nationale system, rapporteres der om ændringer af de nationale ordninger.

Juridiske ordninger til udarbejdelse af rapportering om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

 

— Findes der juridiske foranstaltninger, som skal sikre, at rapporteringen færdiggøres, og/eller at data fremlægges? Oplys om denne lovgivning og dens anvendelsesområde.

— Hvis en sådan beskrivelse allerede er fremlagt, angiv ændringer af de fastsatte juridiske foranstaltninger til udarbejdelse af rapporten om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger.

Proceduremæssige ordninger og tidsplaner, hvorved der sikres rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed for de oplysninger, der rapporteres om politikker og foranstaltninger og om fremskrivninger

 

— Beskriv cyklussen for udarbejdelse af rapporten om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

— Opsumér metodologierne og mekanismerne, og beskriv, hvordan der sikres rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed for de oplysninger, der rapporteres.

— Beskriv, hvordan der sikres overensstemmelse med udarbejdelsen af rapporter og politikker og foranstaltninger og, hvis det er relevant, af fremskrivninger under direktiv (EU) 2016/2284.

— Fremlæg diagrammer (valgfrit), som viser det nationale systems processer Disse diagrammer kan vise informationsstrømmene gennem systemet, og hvor kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolforanstaltningerne anvendes

— Hvis en sådan beskrivelse allerede er fremlagt, angiv proceduremæssige og administrative ændringer.

Beskrivelse af informationsindsamlingsprocessen

 

— Giv en sammenfatning af processen for indsamling af oplysninger til brug for udviklingen af politikker og foranstaltninger, evaluering af politikker og foranstaltninger og udarbejdelse af fremskrivninger. Forklar, om og hvordan ensartede processer anvendes til indsamling og anvendelse af oplysninger for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

— Hvis en sådan beskrivelse allerede er fremlagt, angiv ændringer i dataindsamlingsprocessen.

Beskrivelse af tilpasningen til det nationale opgørelsessystem

 

— Fremlæg oplysninger om tilpasningen til det nationale opgørelsessystem for drivhusgasopgørelsen såsom processer, der sikrer sammenhængen i de data, der anvendes.

— Der kan anføres detaljerede oplysninger med links til andre klimarapporteringssystemer, hvis det er relevant

— Hvis en sådan beskrivelse allerede er fremlagt, angiv ændringer af forbindelserne til det nationale system for drivhusgasopgørelser.

Beskrivelse af forbindelserne til ordninger vedrørende integrerede nationale energi- og klimarapporter i henhold til artikel 17 i forordning (EU) 2018/1999

 

— Giv en sammenfatning af forbindelserne mellem de processer, der er anvendt til indsamling af data relateret til politikker og foranstaltninger og fremskrivninger, og relevante processer for rapportering af fremskridt inden for andre dimensioner af energiunionen, f.eks. processer, der fremmer en ensartet anvendelse af energirelaterede data til udvikling af politikker og foranstaltninger og fremskrivninger og integreret rapportering om fremskridtene.

— Hvis en sådan beskrivelse allerede er fremlagt, angiv ændringer af forbindelserne til de energirelaterede rapporteringssystemer.

Beskrivelse af kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviteterne i forbindelse med rapportering af politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

 

— Giv en sammenfatning af de kvalitetskontrolaktiviteter, der er brugt til at sikre nøjagtighed og fuldstændighed i rapporterne om politikker og foranstaltninger og fremskrivninger. Rapportér om eksisterende kvalitetssikringsaktiviteter

— Hvis en sådan beskrivelse allerede er fremlagt, angiv ændringer i kvalitetssikrings- og kvalitetskontrolaktiviterne

Beskrivelse af processen for valg af forudsætninger, metodologier og modeller til udarbejdelse af fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner

 

— Beskriv processen bag udvælgelsen af de anvendte hypoteser, metodologier og modeller. Medlemsstaterne kan også oplyse om grunden til deres valg eller krydshenvise til andre rapporter, hvor disse oplysninger fremgår.

— Hvis en sådan beskrivelse allerede er fremlagt, angiv ændringer af processen.

Beskrivelse af procedurer for officiel behandling og godkendelse af medlemsstatens nationale system for politikker og foranstaltninger og fremskrivninger

 

— Beskriv processen for officiel godkendelse af nationale system eller af ændringer hertil.

— Hvis en sådan beskrivelse allerede er fremlagt, angiv ændringer af processen.

Oplysninger om relevante institutionelle, administrative og proceduremæssige ordninger for den nationale gennemførelse af EU's nationalt bestemte bidrag eller om ændringer af sådanne ordninger

 

— Henvis til ordningerne for gennemførelse af politikker og foranstaltninger som et middel til national gennemførelse og til ordningerne for nationale fremskrivninger af menneskeskabte drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn som middel til overvågning af de nationale fremskridt.

— Hvis en sådan beskrivelse allerede er fremlagt, angiv ændringer af sådanne ordninger.

Beskrivelse af interessenternes engagement i forbindelse med udarbejdelse af politikker og foranstaltninger og fremskrivninger.

 

— Beskriv interessenternes engagement i forbindelse med udarbejdelse af politikker og foranstaltninger og fremskrivninger. Angiv hvilke interessenter, der er blevet hørt, og hvilke ændringer eller forbedringer, der er foretaget.




BILAG XXIV

Rapportering om nationale politikker og foranstaltninger i henhold til artikel 37



Tabel 1: Sektorer, gasser og type af politisk instrument

PAM-nummer

Politikkens eller foranstaltningens betegnelse

Politik eller foranstaltning eller grupper af politikker og foranstaltninger

Hvis der er tale om en gruppe af politikker eller foranstaltninger, angiv de enkelte politikker eller foranstaltninger

Geografisk dækning (a)

Berørt(e) sektor(er) (b)

Berørt(e) drivhusgas(ser) (GHG) (c)

Målsæt (d)

Kvantificeret mål (e)

Kort beskrivelse

Vurdering af, i hvilket omfang politikken eller foranstaltningen bidrager til opfyldelsen af den langsigtede strategi, der er omhandlet i artikel 15 i forordning (EU) 2018/1999

Type politikinstrument (f)

Unionspolitikker, der resulterede i gennemførelsen af PaM

Status for gennemførelsen (h)

Gennemførelsesperiode

Fremskrivningsscenarie, hvor PaM er omfattet

Ansvarlige myndigheder for gennemførelse af politikken (i)

Anvendte indikatorer til overvågning og evaluering af fremskridtene over tid (j)

Henvisning til vurderinger og underbygning af tekniske rapporter

Generelle bemærkninger

Unionspolitik (g)

Andet

Start

Slut

Type

Betegnelse

Beskrivelse

År

Værdi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter: Forkortelser: GHG = drivhusgas, LULUCF = arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

(a) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende kategorier: omfatter to eller flere lande, nationalt, regionalt, lokalt.

(b) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende sektorer (der kan vælges mere end en sektor for så vidt angår tværgående politikker): energiforsyning (der omfatter udvinding, transmission, distribution og lagring af brændstoffer samt produktion af energi og elektricitet), energiforbrug (der omfatter slutbrugeres, som f.eks. husstandes, offentlige administrationers, tjenesteyderes, industriers og landbrugets, forbrug af brændstoffer og elektricitet), transport, industriprocesser (der omfatter industrielle aktiviteter, som kemisk eller fysisk omdanner materialer, hvorved der frembringes drivhusgasemissioner, anvendelse af drivhusgasser i produkter og ikke-energirelateret anvendelse af kuldioxid fra fossile brændstoffer), landbrug, LULUCF affaldshåndtering/affald, andre sektorer.

(c) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende drivhusgasser (der kan vælges en eller flere drivhusgasser): kuldioxid (CO2), metan (CH4), dinitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorocarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF6), nitrogentrifluorid (NF3).

(d) Ved målsætning forstås »indledende beskrivelse af det tilsigtede udfald (herunder resultater og virkninger) af en intervention«. Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende målsætninger (der kan vælges en eller flere målsætninger, supplerende målsætninger kan tilføjes og angives under »andet«):

For energiforsyning — øget brug af vedvarende energikilder i elektricitetssektoren, øget brug af vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren, overgang til mindre kulstofintensive brændstoffer, forbedret ikke-vedvarende lavemissionsproduktion (atomkraft), mindskelse af tab, effektivitetsforbedring i energi- og omdannelsessektoren, CO2-opsamling og -lagring eller CO2-opsamling og -anvendelse, kontrol af flygtige emissioner fra energiproduktion, andre former for energiforsyning.

For energiforbrug — effektivitetsforbedringer i bygninger, effektivitetsforbedringer i apparater, effektivitetsforbedringer i tjenesteydelser/servicesektoren, effektivitetsforbedringer i den industrielle slutbrugersektor, styring/begrænsning af efterspørgsel, andre former for energiforbrug.

For transport — effektivitetsforbedringer for køretøjer, skift til offentlig transport eller ikke-motoriseret transport, kulstoffattige brændstoffer, elektrisk vejtransport, styring/begrænsning af efterspørgsel, forbedret adfærd, forbedret transportinfrastruktur, reducerede emissioner fra international luft- eller søtransport, andre former for transport.

For industriprocesser — installation af reduktionsteknologier, øget begrænsning af flygtige emissioner fra industriprocesser, forbedret kontrol med fremstilling, flygtige emissioner og emissioner af fluorholdige gasser, erstatning af fluorholdige gasser med gasser med et lavere globalt opvarmningspotentiale, andre industriprocesser.

For affaldshåndtering/affald — styring/begrænsning af efterspørgsel, øget genanvendelse, øget CH4-indsamling og brug, forbedret behandlingsteknologi, forbedret styring af deponeringsanlæg, energiproducerende affaldsforbrænding, forbedrede spildevandsbehandlingssystemer, nedbringelse af deponering, andet affald.

For landbrug — reduktion af brug af gødning/husdyrgødning på dyrkede arealer, andre aktiviteter, der har forbedret forvaltningen af dyrkede arealer, forbedret forvaltning af husdyr, forbedrede systemer til behandling af dyreaffald, aktiviteter, der forbedrer forvaltningen af græsningsarealer, forbedret forvaltning af organiske arealer, andre former for landbrug.

For LULUCF — skovrejsning og skovgenplantning, bevarelse af kulstof i eksisterende skove, forøgelse af produktionen i eksisterende skove, forøgelse af mængden af høstede træprodukter, forbedret skovforvaltning, forebyggelse af skovrydning, øget beskyttelse mod naturlige forstyrrelser, erstatning af drivhusgasintensive råstoffer og materialer med høstede træprodukter, forebyggelse af dræning og genopretning af vådområder, genopretning af ødelagte arealer, andre former for LULUCF.

For andet skal medlemsstaterne skal give en kort beskrivelse af målsætningen.

(e) Medlemsstaterne skal som minimum inkludere tal, enhed(er), slutår og basisår, hvis målsætningen/målsætningerne kvantificeres. Kvantificerede målsætninger skal være specifikke, målbare, opnåelige, relevant og tidsrelaterede.

(f) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende politiktyper: økonomisk, skattemæssig, frivillige/forhandlede aftaler, reguleringsmæssig, oplysende, uddannelse, forskning, planlægning, andet.

(g) Anfør her kun den eller de af Unionens politikker, der er gennemført i den nationale politik, eller hvor formålet med de nationale politikker direkte er at opfylde de i unionspolitikken fastlagte målsætninger. Medlemsstaterne skal vælge en eller flere politikker fra en liste, der findes i den elektroniske version af tabelformatet, eller vælge en anden og angive navnet på EU-politikken. Medlemsstaterne skal vælge direktiv (EU) 2016/2284, hvis PAM er blevet rapporteret i henhold til dette direktiv.

(h) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende kategorier: planlagt, vedtaget, gennemført, udløbet. Politikker og foranstaltninger, der er udløbet, skal kun rapporteres i skabelonen, hvis de har en indvirkning ventes fortsat at have en indvirkning på drivhusgasemissioner.

(i) Medlemsstaterne skal vælge mellem følgende muligheder og angive navn(e) på den eller de enheder, der er ansvarlig for gennemførelse af politikken eller foranstaltningen (der kan vælges mere end én enhed) national regering, regionale enheder, lokal forvaltning, selskaber/virksomheder/industrisammenslutninger, forskningsinstitutioner, andet, der ikke er på listen.

(j) Medlemsstaterne skal anføre den eventuelt anvendte indikator (herunder enheden) og værdier for disse indikatorer, som de anvender til overvågning og evaluering af fremskridt med hensyn til politikker og foranstaltninger. Disse værdier kan enten være før- eller efter-værdier, og medlemsstaterne skal anføre, på hvilke(t) år den pågældende værdi finder anvendelse. Værdier for flere forskellige indikatorer og år kan indberettes. Resultatindikatorer identificeret af medlemsstaterne skal være relevante, accepterede, troværdige, lette og solide.



Tabel 2: Tilgængelige resultater fra efterfølgende eller forudgående vurderinger af indvirkningerne af enkeltstående foranstaltninger eller grupper af foranstaltninger på modvirkningen af klimaændringerne (a)

PAM-nummer

Politik med indvirkning på EU's ETS-, LULUCF- eller ESD/ESR-emissioner

Forudgående vurdering

Efterfølgende vurdering (e)

Nedbringelse af drivhusgasemissioner i år t (kt CO2-ækvivalenter pr. år)

Nedbringelse af drivhusgasemissioner i t + 5 (kt CO2-ækvivalenter pr. år)

Nedbringelse af drivhusgasemissioner i t + 10 (kt CO2-ækvivalenter pr. år)

Nedbringelse af drivhusgasemissioner i t + 15 (kt CO2-ækvivalenter pr. år)

Redegørelse for grundlaget for estimeret modvirkning

Faktorer påvirket af PAM

Dokumentation/kilde til estimationsgrundlag, hvis denne er tilgængelig (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)

Nedbringelse af drivhusgasemissioner (kt CO2-ækvivalenter pr. år) (b)

Redegørelse for grundlaget for estimeret modvirkning

Faktorer påvirket af PAM

Dokumentation/kilde til estimationsgrundlag, hvis denne er tilgængelig (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)

EU ETS

ESR

LULUCF (c)

I alt (d)

EU ETS

ESR

LULUCF (c)

I alt (d)

EU ETS

ESR

LULUCF (c)

I alt (d)

EU ETS

ESR

LULUCF (c)

I alt (d)

År, som nedbringelsen vedrører

EU ETS

ESD/ESR

LULUCF (c)

I alt (d)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forkortelser: EU ETS = EU's emissionshandelssystem, ESR = forordningen om indsatsfordeling (forordning (EU) 2018/842), ESD = beslutningen om indsatsfordeling (beslutning nr. 406/2009/EF), LULUCF = arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

Noter:

(a) Medlemsstaterne skal rapportere om alle de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, hvorom der foreligger en sådan vurdering. Forklaring: t angiver det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5.

(b) Medlemsstaterne kan rapportere efterfølgende vurderinger for mere end ét år, hvor rapporteringen skal fokusere på år, der slutter på enten 0 eller 5.

(c) Øgede optag eller aftagede emissioner af drivhusgasser udtrykkes som et positivt tal. Aftagede optag eller øgede emissioner af drivhusgasser udtrykkes som et negativt tal.

(d) I denne rubrik anføres totalen for EU ETS- og ESR-sektorer, hvis det ikke er muligt at foretage en opdeling mellem EU ETS og ESR.

(e) Efterfølgende vurderinger inkluderer alle evalueringer, der er baseret på resultater fra dele af eller hele gennemførelsesperioden.



Tabel 3: Tilgængelige projekterede og realiserede omkostninger og fordele, der er forbundet med enkeltstående politikker eller foranstaltninger eller grupper af politikker eller foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer (a)

PAM-nummer

Projekterede omkostninger og fordele

Realiserede omkostninger og fordele

År, for hvilke omkostningen er beregnet

Bruttoomkostninger i EUR pr. reduceret/bundet ton CO2-ækvivalenter

Absolutte bruttoomkostninger pr. år i EUR

Fordele (b) i EUR pr. reduceret/bundet ton CO2-ækvivalenter

Absolutte fordele (b) pr. år i EUR

Nettoomkostninger i EUR pr. reduceret/bundet ton CO2-ækvivalenter

Absolutte nettoomkostninger pr. år i EUR

Pris, år

Beskrivelse af omkostningsoverslag (grundlag for omkostningsoverslag, hvilken type omkostninger omfatter estimatet, metode)(c)

Dokumentation/kilde til omkostningsoverslag

(indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)

Beskrivelse af andre fordele end dem, der er ved modvirkning af drivhusgasemissioner

År, for hvilke omkostningen er beregnet

Bruttoomkostninger i EUR pr. reduceret/bundet ton CO2-ækvivalenter

Absolutte bruttoomkostninger pr. år i EUR

Fordele (b) i EUR pr. reduceret/bundet ton CO2-ækvivalenter

Absolutte fordele (b) pr. år i EUR

Nettoomkostninger i EUR pr. reduceret/bundet ton CO2-ækvivalenter

Absolutte nettoomkostninger pr. år i EUR

Pris, år

Beskrivelse af omkostningsoverslag (grundlag for omkostningsoverslag, hvilken type omkostninger omfatter overslaget, metode) (c)

Dokumentation/kilde til omkostningsoverslag (indsæt hyperlink til den rapport, hvorfra tallet stammer)

Beskrivelse af fordele ved manglende modvirkning af drivhusgasemissioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter:

(a) Medlemsstaterne skal rapportere om alle de politikker og foranstaltninger eller grupper af politikker og foranstaltninger, hvorom der foreligger en sådan vurdering.

(b) Fordele skal i skabelonen anføres som en negativ omkostning.

(c) Beskrivelsen skal omfatte den type af omkostninger og fordele, der er taget i betragtning, de interessenter, som er medtaget i vurderingen af omkostningerne og fordelene, det grundlag, som omkostninger og fordele sammenlignes med, og metodologien.

▼M1




BILAG XXV

Rapportering om nationale fremskrivninger i henhold til artikel 38



Tabel 1a

Fremskrivninger af emissioner af drivhusgas efter gasart og kategori (1 )

Kategori (2)

Separat for:

CO2, CH4, N2O,

SF6, NF3, (kt) og HFC, PFC,

uspecificeret blanding af HFC og PFC (kt CO2-ækv.) (3)

samlede drivhusgasemissioner (kt CO2-ækv.)

ETS-emissioner (kt CO2-ækv.) (4)

ESR-emissioner (kt CO2-ækv.) (5)

 

År

År

År

År

 

Fremskrivning

Basisår (6)

t-5 (7)

t

t+5

t+10

t+15

Fremskrivning

Basisår

t-5

t

t+5

t+10

t+15

Fremskrivning

Basisår

t-5

t

t+5

t+10

t+15

Fremskrivning

Basisår

t-5

t

t+5

t+10

t+15

I alt, ekskl. LULUCF

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt, inkl. LULUCF

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.  Energi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.  Brændselsforbrænding

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.  Energiindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

a.  Offentlig kraft/varmeproduktion

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

b.  Olieraffinering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

c.  Fremstilling af faste brændsler og andre energiindustrier

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.  Fremstillings- og anlægsindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.  Transport

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

a.  National luftfart

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

b.  Vejtransport

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

c.  Jernbaner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

d.  National sejlads

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

e.  Andre transportformer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.  Andre sektorer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

a.  Handel/institutioner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

b.  Boliger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

c.  Landbrug/skovbrug/fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.  Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.  Fugitive emissioner fra brændsler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.  Fast brændsel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.  Olie og naturgas og andre emissioner fra energiproduktion

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.  Transport og lagring af CO2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.  Industriprocesser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.  Mineralindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf 2.A.1 (fremstilling af cement)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.  Kemisk industri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.  Metalindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf 2.C.1 (fremstilling af jern og stål)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.  Ikke-energiprodukter fra anvendelse af brændstoffer og opløsningsmidler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.  Elektronikindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.  Anvendelse af produkter som erstatning for ODS (8)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G.  Anden produktfremstilling eller -anvendelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.  Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.  Landbrug

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.  Tarmgæring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.  Håndtering af husdyrgødning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.  Risdyrkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.  Landbrugsjord

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.  Foreskreven afbrænding af savanner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.  Markafbrænding af rester af landbrugsafgrøder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G.  Kalkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.  Udbringning af urin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.  Arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF, rapporterede emissioner og optag) (9)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.  Skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.  Dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.  Græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.  Vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.  Boligområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

F.  Andre områder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

G.  Høstede træprodukter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

H.  Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I.  Atmosfærisk deposition

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

J.  Kvælstofudvaskning og afstrømning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.  Affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A.  Deponering af fast affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B.  Biologisk behandling af fast affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

C.  Forbrænding og åben afbrænding af affald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

D.  Spildevandsbehandling og -bortskaffelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

E.  Andet (angiv venligst)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Memorandumposter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Internationale bunkers

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Luftfart

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sejlads

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CO2-emissioner fra biomasse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opsamlet mængde CO2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indirekte CO2 (hvis relevant) (10)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: t angiver det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5.

Noter:

(1)  Der opfordres til at sikre sammenhæng med de data, der er indberettet i henhold til nærværende forordnings artikel 8.

(2)  Anvendelse af koder: For så vidt angår vilkårene for brug, der er defineret i IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 (kapitel 8: vejledning om indberetning og tabeller (reporting guidance and tables), kan koderne IE (andetsteds nævnt – included elsewhere), NO (forekommer ikke – not occurring), C (fortroligt – confidential) og NA (ikke relevant – not applicable) anvendes, når dette er relevant, hvis fremskrivningerne ikke omfatter data om et specifikt indberetningsniveau (jf. IPCC's retningslinjer fra 2006).

Brug af koden NE (estimat foreligger ikke – not estimated) begrænses til situationer, hvor der ville skulle ydes en uforholdsmæssig stor indsats for at indsamle data for en kategori eller en gasart fra en specifik kategori, som ville være ubetydelig i forhold til det generelle niveau og tendensen i de nationale emissioner. Medlemsstaten skal i så tilfælde udarbejde en fortegnelse over alle kategorier og gasarter fra kategorier, der er undtaget med denne begrundelse, som skal indeholde oplysninger om det sandsynlige emissionsniveau eller niveauet for optag, og kategorien identificeres med »NE« I indberetningstabellerne.

(3)  Uspecificeret blanding af HFC og PFC skal kun rapporteres, hvis der fremskrives emissioner, hvor det ikke er muligt at rapportere dem under HFC eller PFC.

(4)  Emissioner under anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF.

(5)  Emissioner under anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/842.

(6)  Det oplyses, hvilken opgørelse (år, version) basisåret er kalibreret i forhold til.

(7)  Værdier for t-5 skal kun udfyldes, når t-5 ligger efter basisåret for fremskrivning.

(8)  ODS – ozonlagsnedbrydende stoffer (ozone-depleting substances).

(9)  Med henblik på rapportering skal tegnene for optag altid være negative (-), mens tegnene for emissioner skal være positive (+). Hvis de ønskede oplysninger i tabel 1b er fuldstændige, behøver dette afsnit ikke at blive udfyldt.

(10)  Rapportering om atmosfærisk deposition og kvælstofudvaskning og -afstrømning fra 2026 i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2018/841 foretages pr. arealkategori i overensstemmelse med CRT-tabel 4(I).

(11)  Fremskrevne indirekte CO2-emissioner rapporteret i denne tabel er del af de fremskrevne samlede drivhusgasemissioner (eksklusiv og inklusiv LULUCF) og skal rapporteres som sådan, hvis de er tilgængelige, og fremskrives separat fra andre rapporterede emissioner.



Tabel 1b

Fremskrivninger af rapporterede drivhusgasemissioner og -optag i LULUCF-sektoren som rapporteret i den nationale drivhusgasopgørelse (skal rapporteres, hvis tabel 5a ikke er fuldstændigt udfyldt) (1)(2)

Del 1: LULUCF-drivhusgasemissioner og -optag i opgørelsen og det tilsvarende bogføringsniveau

 

Særskilt for CO2, CH4, N2O

(kt CO2-ækv.)

Drivhusgasemissioner i alt (kt CO2-ækv.)

Drivhusgasemissioner: kilder og dræn kategorier

Kategori som anvendt i tabel 1a

LULUCF-forordningen Opgørelsesunderkategori (som tabel 5a)

LULUCF-forordningen Opgørelseskategori

Basisår, fremskrivning (3)

t-5

t

t+5

t+10

t+15

Basisår, fremskrivning

t-5

t

t+5

t+10

t+15

4.A.1.  Skove, som forbliver skove

4.A Skove

Skove, som forbliver skove

Forvaltede skovarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.A.2.1  Dyrkede arealer, der omdannes til skove

4.A Skove

Dyrkede arealer, der omdannes til skove

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.A.2.2  Græsarealer, der omdannes til skove

4.A Skove

Græsarealer, der omdannes til skove

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.A.2.3  Vådområder, der omdannes til skove

4.A Skove

Vådområder, der omdannes til skove

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.A.2.4  Boligområder, der omdannes til skove

4.A Skove

Boligområder, der omdannes til skove

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.A.2.5  Andre områder, der omdannes til skove

4.A Skove

Andre områder, der omdannes til skove

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.1.  Dyrkede arealer, som forbliver dyrkede arealer

4.B. Dyrkede arealer

Dyrkede arealer, som forbliver dyrkede arealer

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.2.1  Skove, der omdannes til dyrkede arealer

4.B. Dyrkede arealer

Skove, der omdannes til dyrkede arealer

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.2.2  Græsarealer, der omdannes til dyrkede arealer

4.B. Dyrkede arealer

Græsarealer, der omdannes til dyrkede arealer

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.2.3  Vådområder, der omdannes til dyrkede arealer

4.B. Dyrkede arealer

Vådområder, der omdannes til dyrkede arealer

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.2.4  Boligområder, der omdannes til dyrkede arealer

4.B. Dyrkede arealer

Boligområder, der omdannes til dyrkede arealer

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.2.5  Andre områder, der omdannes til dyrkede arealer

4.B. Dyrkede arealer

Andre områder, der omdannes til dyrkede arealer

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.1.  Græsarealer, som forbliver græsarealer

4.C. Græsarealer

Græsarealer, som forbliver græsarealer

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.2.1  Skove, der omdannes til græsarealer

4.C. Græsarealer

Skove, der omdannes til græsarealer

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.2.2  Dyrkede arealer, der omdannes til græsarealer

4.C. Græsarealer

Dyrkede arealer, der omdannes til græsarealer

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.2.3  Vådområder, der omdannes til græsarealer

4.C. Græsarealer

Vådområder, der omdannes til græsarealer

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.2.4  Boligområder, der omdannes til græsarealer

4.C. Græsarealer

Boligområder, der omdannes til græsarealer

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.2.5  Andre områder, der omdannes til græsarealer

4.C. Græsarealer

Andre områder, der omdannes til græsarealer

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.1.  Vådområder, som forbliver vådområder

4.D. Vådområder

Vådområder, der bevares som vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.1.1  Skove, der omdannes til tørveudvinding

4.D. Vådområder

Skove, der omdannes til vådområder

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.1.2  Dyrkede arealer, der omdannes til tørveudvinding

4.D. Vådområder

Dyrkede arealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.1.3  Græsarealer, der omdannes til tørveudvinding

4.D. Vådområder

Græsarealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.1.4  Boligområder, der omdannes til tørveudvinding

4.D. Vådområder

Boligområder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.1.5  Andre områder, der omdannes til tørveudvinding

4.D. Vådområder

Andre områder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.2.1  Skove, der omdannes til oversvømmede arealer

4.D. Vådområder

Skove, der omdannes til vådområder

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.2.2  Dyrkede arealer, der omdannes til oversvømmede arealer

4.D. Vådområder

Dyrkede arealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.2.3  Græsarealer, der omdannes til oversvømmede arealer

4.D. Vådområder

Græsarealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.2.4  Boligområder, der omdannes til oversvømmede arealer

4.D. Vådområder

Boligområder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.2.5  Andre områder, der omdannes til oversvømmede arealer

4.D. Vådområder

Andre områder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.3.1  Skove, der omdannes til andre vådområder

4.D. Vådområder

Skove, der omdannes til vådområder

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.3.2  Dyrkede arealer, der omdannes til andre vådområder

4.D. Vådområder

Dyrkede arealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.3.3  Græsarealer, der omdannes til andre vådområder

4.D. Vådområder

Græsarealer, der omdannes til vådområder

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.3.4  Boligområder, der omdannes til andre vådområder

4.D. Vådområder

Boligområder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.2.3.5  Andre områder, der omdannes til andre vådområder

4.D. Vådområder

Andre områder, der omdannes til vådområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.1.  Boligområder, som forbliver boligområder

4.E. Boligområder

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.2.1  Skove, der omdannes til boligområder

4.E. Boligområder

Skove, der omdannes til boligområder

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.2.2  Dyrkede arealer, der omdannes til boligområder

4.E. Boligområder

Dyrkede arealer, der omdannes til boligområder

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.2.3  Græsarealer, der omdannes til boligområder

4.E. Boligområder

Græsarealer, der omdannes til boligområder

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.2.4  Vådområder, der omdannes til boligområder

4.E. Boligområder

Vådområder, der omdannes til boligområder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.2.5  Andre områder, der omdannes til boligområder

4.E. Boligområder

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.1.  Andre landområder, som forbliver andre landområder

4.F. Andre områder

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.1  Skove, der omdannes til andre områder

4.F. Andre områder

Skove, der omdannes til andre områder

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.2  Dyrkede arealer, der omdannes til andre områder

4.F. Andre områder

Dyrkede arealer, der omdannes til andre områder

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.3  Græsarealer, der omdannes til andre områder

4.F. Andre områder

Græsarealer, der omdannes til andre områder

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.4  Vådområder, der omdannes til andre områder

4.F. Andre områder

Vådområder, der omdannes til andre områder

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.2.5  Boligområder, der omdannes til andre områder

4.F. Andre områder

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter heraf: Høstede træprodukter fra forvaltede skovarealer:

4.G. Høstede træprodukter

Høstede træprodukter fra forvaltede skovarealer:

Høstede træprodukter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter heraf: Høstede træprodukter fra nyplantede arealer

4.G. Høstede træprodukter

Høstede træprodukter fra nyplantede arealer

Høstede træprodukter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter heraf: Høstede træprodukter fra ryddede arealer

4.G. Høstede træprodukter

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter heraf: Høstede træprodukter fra andre områder

4.G. Høstede træprodukter

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.H.  Andet (angiv nærmere)

4.H. Andet

ikke bogført under forordning (EU) 2018/841

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1b, Del 2: sammenfatning for tabel 1a (beregnes automatisk)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Særskilt for CO2, CH4, N2O (kt CO2-ækv.)

samlede drivhusgasemissioner (kt CO2-ækv.)

 

Drivhusgasemissioner: kilder og dræn kategorier (som Tabel 1a)

 

 

Basisår, fremskrivning

t-5

t

t+5

t+10

t+15

Basisår, fremskrivning

t-5

t

t+5

t+10

t+15

 

4.A.  Skovarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.B.  Dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.C.  Græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.D.  Vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.E.  Boligområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.F.  Andre områder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.G.  Høstede træprodukter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.H.  Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1b, Del 3: sammenfatning for Tabel 5a (beregnes automatisk)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Særskilt forCO2, CH4, N2O (kt CO2-ækv.)

samlede drivhusgasemissioner (kt CO2-ækv.)

 

 

 

LULUCF-forordningen Opgørelseskategori

Basisår, fremskrivning

t-5

t

t+5

t+10

t+15

Basisår, fremskrivning

t-5

t

t+5

t+10

t+15

 

 

 

Nyplantede arealer i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ryddede arealer i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede dyrkede arealer i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede græsarealer i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede skovarealer i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede vådområder i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høstede træprodukter i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke bogført, i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: t angiver det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5.

Noter:

(1)  Rapportering op til t-10 på årsbasis er valgfri.

(2)  Emissioner udtrykkes som positive værdier, optag udtrykkes som negative værdier

(3)  Værdier for t-5 skal kun udfyldes, når t-5 ligger efter basisåret for fremskrivning.



Tabel 2

Indikatorer med henblik på at overvåge og evaluere fremskrevne fremskridt inden for politikker og foranstaltninger, hvis anvendt

Indikator (1) / tæller/nævner

Enhed

Vejledning/definition

Vejledning/kilde

Indikator anvendt (ja/nej)

Med eksisterende foranstaltninger

Med supplerende foranstaltninger

Basisår

t

t+5

t+10

t+15

Basisår

t

t+5

t+10

t+15

Kulstofintensiteten i den overordnede økonomi

tCO2-ækv./BNP

EUR (2016); Kulstofintensitet skal beregnes med BNP som defineret af Eurostat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Drivhusgasintensitet i den indenlandske el- og varmeproduktion

tCO2/MWh

MWH bruttoel- og varmeproduktion som defineret af Eurostat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Drivhusgasintensiteten i det endelige energiforbrug opdelt på sektor

 

 

Industri

tCO2-ækv./toe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boliger

tCO2-ækv./toe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tertiær

tCO2-ækv./toe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Transport

tCO2-ækv./toe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Passagerbefordring (hvis relevant)

tCO2-ækv./toe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Godstransport (hvis relevant)

tCO2-ækv./toe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilføj række for hver indikator

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: t angiver det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5.

Noter:

(1)  Tilføj en række pr. indikator, der anvendes i fremskrivningerne.



Tabel 3

Rapportering om parametre/variabler anvendt til fremskrivning, hvis anvendt (1)(2)

Anvendt parameter (3) (scenariet »med eksisterende foranstaltninger«)

 

År

Værdier

Standardenhed

 

 

 

Sektorfremskrivninger, hvortil parameteret anvendes (6)

 

Parameter/variabel del af fremskrivningerne (7)

Basis = referenceår

Basis = referenceår

t- 5

t

t + 5

t + 10

t + 15

Datakilde

År for offentliggørelse af datakilde

År for offentliggørelse af datakilde

1:A:1 Energiindustri

1:A:2 Fremstillings- og anlægsindustri

1:A:3 Transport ekskl. 1:A:3:a Indenrigsflyvning

1:A:4:a Handel=institutionel

1:A:4:b Boliger

1B Flygtige emissioner fra brændsler

2 Industriprocesser og produkter

3 Landbrug

4 LULUCF

5 Affald

Udenrigsflyvning i EU's ETS

1:A:3:a Indenrigsflyvning

Bemærkninger (som vejledning)

1.  Generelle parametre og variabler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bestand

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bruttonationalprodukt (BNP)

Realvækst

 

 

 

 

 

 

 

 

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016) (8)

Faste priser

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – landbrug

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – anlægsindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – tjenesteydelser

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – energisektor

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – industri

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Antal husstande

 

 

 

 

 

 

 

 

Tusinde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Husstandsstørrelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Beboere/husstand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disponibel husstandsindkomst

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal passagerkilometer (alle transportformer)

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. pkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal passagerkilometer – vej

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. pkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Heraf med offentlig vejtransport

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. pkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Heraf private biler

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. pkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Heraf motorcykler

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. pkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Heraf busser

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. pkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal passagerkilometer – jernbane

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal passagerkilometer – indenrigsflyvning

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal passagerkilometer – udenrigsflyvning

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal passagerkilometer – national søfart

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Godstransport-ton-kilometer (alle transportformer)

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tonkilometer godstransport – vej

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tonkilometer godstransport – jernbane

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tonkilometer godstransport – indenrigsflyvning

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tonkilometer godstransport – udenrigsflyvning

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tonkilometer godstransport – indenrigssøfart (indre vandveje og national søfart)

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Internationale importpriser (engros) for brændsler

Kul

 

 

 

 

 

 

 

 

enten

EUR/GJ

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016); Angiv, om Kommissionens henstilling er blevet fulgt; for brændværdier brug de værdier, der er offentliggjort af Eurostat

 

 

 

 

 

 

 

 

eller

EUR/toe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Råolie

 

 

 

 

 

 

 

 

enten

EUR/GJ

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016); Angiv, om Kommissionens henstilling er blevet fulgt,

 

 

 

 

 

 

 

 

eller

EUR/toe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturgas

 

 

 

 

 

 

 

 

enten

EUR/GJ

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016); Angiv, om Kommissionens henstilling er blevet fulgt; for brændværdier brug de værdier, der er offentliggjort af Eurostat

 

 

 

 

 

 

 

 

eller

EUR/toe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Priser i EU's ETS

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/EU-kvote (EUA)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016); Angiv, om Kommissionens henstilling er blevet fulgt,

Vekselkurser for euro (for ikke-eurolande), hvor relevant

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/

valuta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Vekselkurser for amerikansk dollar, hvor relevant

 

 

 

 

 

 

 

 

USD/

valuta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

USD (2016)

Antal varmegraddage (heating degree days – HDD)

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal kølegraddage (cooling degree days – CDD)

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.  Energibalancer og -indikatorer

 

 

for brændværdier brug de værdier, der er offentliggjort af Eurostat

2.1  Energiforsyning

 

 

Indenlandsk produktion opdelt på brændstoftype (i alt)

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faste stoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturgas

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Atomkraft

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedvarende energikilder

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Affald og andet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nettoimport af elektricitet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indenlandsk bruttoforbrug opdelt på brændstoftype (i alt)

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faste fossile brændsler

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Råolie og olieprodukter

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturgas

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Atomkraft

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elektricitet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overskudsvarme

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedvarende energi

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Affald

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.2  Elektricitet og varme

 

 

Bruttoelproduktion (i alt)

 

 

 

 

 

 

 

 

GWh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Atomkraft

 

 

 

 

 

 

 

 

GWh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faste stoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

GWh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Olie (inkl. raffinaderigas)

 

 

 

 

 

 

 

 

GWh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturgas (inkl. andre gasser)

 

 

 

 

 

 

 

 

GWh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedvarende energi

 

 

 

 

 

 

 

 

GWh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre brændsler (hydrogen, methanol)

 

 

 

 

 

 

 

 

GWh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varmeproduktion fra termisk elproduktion

 

 

 

 

 

 

 

 

GWh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varmeproduktion fra kraftvarmeværker, herunder industriel spildvarme

 

 

 

 

 

 

 

 

GWh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.3  Omdannelsessektor

 

 

Brændselsforbrug til termisk kraftproduktion

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faste stoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gas

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brændselsforbrug til andre omdannelsesprocesser

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.4  Energiforbrug

 

 

Samlet energiforbrug

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faste stoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gas

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elektricitet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overskudsvarme

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedvarende energi

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Deraf omgivende varme

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Industri

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faste stoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gas

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elektricitet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varme

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedvarende energi

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boliger

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faste stoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gas

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elektricitet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varme

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedvarende energi

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tertiær

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faste stoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gas

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elektricitet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varme

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedvarende energi

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Landbrug/skovbrug

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Transport

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Faste stoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Olie

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gas

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Elektricitet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Varme

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vedvarende energi

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf passagerbefordring (hvis relevant)

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf godstransport (hvis relevant)

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

heraf udenrigsflyvning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andet

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Endeligt ikkeenergimæssigt forbrug

 

 

 

 

 

 

 

 

ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.5  Priser

 

 

Elpriser pr. sektor

 

 

Boliger

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (MWh)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Industri

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (MWh)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Tertiær

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (MWh)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Nationale priser ved detailsalg af brændstoffer (herunder afgifter, pr. kilde og sektor)

 

 

Kul, industri

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Kul, husholdninger

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Dieselolie, industri

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Dieselolie, husholdninger

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Dieselolie, transport

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Dieselolie, privat transport (hvis relevant)

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Dieselolie, offentlig transport (hvis relevant)

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Benzin, transport

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Benzin, privat transport (hvis relevant)

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Benzin, offentlig transport (hvis relevant)

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Naturgas, industri

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

Naturgas, husholdninger

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/ktoe

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR (2016)

3.  Ikke-CO2-emissionsrelaterede indikatorer

 

 

3.1  Landbrug

 

 

Husdyr

 

 

Malkekvæg

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 enheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke-malkekvæg

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 enheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Får

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 enheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svin

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 enheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fjerkræ

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 enheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvælstof, der hidrører fra anvendelsen af kunstgødning

 

 

 

 

 

 

 

 

kt kvælstof

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvælstof, der hidrører fra anvendelsen af husdyrgødning

 

 

 

 

 

 

 

 

kt kvælstof

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvælstof bundet af kvælstofbindende afgrøder

 

 

 

 

 

 

 

 

kt kvælstof

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvælstof i rester af tidligere afgrøder, der udbringes på arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

kt kvælstof

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Område med dyrkede organiske arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3.2  Affald

 

 

Dannelse af fast kommunalt affald

 

 

 

 

 

 

 

 

t

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fast kommunalt affald til deponeringsanlæg

 

 

 

 

 

 

 

 

t

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andelen af genvinding af CH4 af den samlede mængde CH4, der dannes på deponeringsanlæg

 

 

 

 

 

 

 

 

%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.  LULUCF

 

 

4.1  Forvaltede skovarealer

 

 

Skovfældning til energianvendelse

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000  kubikmeter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skovfældning til ikke-energianvendelse

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000  kubikmeter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skovtilvækst

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000  kubikmeter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skovforstyrrelser inkluderet i modelleringen

 

 

 

 

 

 

 

 

Ja/nej

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, som forbliver skove

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.2  Nyplantede arealer

 

 

Skovfældning til energianvendelse

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000  kubikmeter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skovfældning til ikke-energianvendelse

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000  kubikmeter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skovtilvækst

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000  kubikmeter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrkede arealer, der omdannes til skove

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Græsarealer, der omdannes til skove

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vådområder, der omdannes til skove

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boligområder, der omdannes til skove

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre områder, der omdannes til skove

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.3  Ryddede arealer

 

 

Skove, der omdannes til dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, der omdannes til græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, der omdannes til vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, der omdannes til boligområder

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, der omdannes til andre områder

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.4  Forvaltede dyrkede arealer

 

 

Dyrkede arealer, som forbliver dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Græsarealer, vådområder, bebyggelse eller andre områder omlagt til dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrkede arealer omdannet til vådområder, bebyggelse eller andre områder (undtagen skovarealer)

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.5  Forvaltede græsarealer

 

 

Græsarealer, som forbliver græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrkede arealer, vådområder, bebyggelse eller andre områder omlagt til græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Græsarealer omlagt til vådområder, bebyggelse eller andre områder

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.6  Forvaltede vådområder

 

 

Vådområder, der bevares som vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bebyggelse eller andre områder omlagt til vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vådområder omlagt til bebyggelse eller andre områder

 

 

 

 

 

 

 

 

1 000 ha

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4.7  Høstede træprodukter

 

 

Gevinster ved høstede træprodukter (4)

 

 

 

 

 

 

 

 

kt C

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tab ved høstede træprodukter (4)

 

 

 

 

 

 

 

 

kt C

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Halveringstid for høstede træprodukter (5)

 

 

 

 

 

 

 

 

år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.  Andre parametre og variabler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Teknologiomkostningsantagelser anvendt for vigtige relevante teknologier

Tilføj række for hver relevant teknologi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilføj række for hver anden relevant parameter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: t angiver det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5.

Noter:

(1)  Tilføj i slutningen af tabellen en række for hvert landespecifikt parameter anvendt i fremskrivningerne. Bemærk, at begrebet »variabler« er anvendt her, da nogle af de anførte parametre kan være variabler for visse af de anvendte værktøjer til fremskrivning, afhængig af de anvendte modeller.

(2)  Det er kun de parametre/variabler, der er del af fremskrivningerne (enten input eller output), som skal rapporteres.

(3)  Anvendelse af koder: Koden IE (andetsteds nævnt – included elsewhere), NO (forekommer ikke – not occurring), C (fortroligt – confidential), NA (ikke relevant – not applicable) og NE (estimat foreligger ikke/anvendes ikke) kan anvendes, hvis dette er relevant. Koden NE (estimat foreligger ikke – not estimated) anvendes i tilfælde, hvor det foreslåede parameter hverken anvendes som det væsentligste parameter eller rapporteres sideløbende med medlemsstaternes fremskrivninger. Forklaring: t angiver det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5.

(4)  Kan omfatte høstede træprodukter fra forvaltede skovarealer og nyplantede arealer.

(5)  Angiv typen af høstede træprodukter i nedenstående rækker (under »Tilføj række for hver anden relevant parameter«).

(6)  Besvares med ja eller nej.

(7)  Angiv forskellige værdier, som supplement til parametre, der er anvendt i forskellige sektormodeller.

(8)  Enhver ajourføring af dette basisår med henblik på at udtrykke monetære værdier skal være en del af Kommissionens henstillinger om harmoniserede værdier for en række vigtige supranationalt fastsatte parametre, jf. artikel 38, stk. 3, i nærværende forordning.



Tabel 4

Model for faktablad

Modellens betegnelse (forkortelse)

 

Modellens fulde betegnelse

 

Modelversion og -status

 

Dato for seneste revision

 

Link til modelbeskrivelse

 

Modeltype

 

Resumé

 

Tiltænkt anvendelsesområde

 

Beskrivelse af væsentligste inputdatakategorier og datakilder

 

Validering og evaluering

 

Outputmængder

 

Drivhusgasser omfattet

 

Sektordækning

 

Geografisk dækning

 

Tidsmæssig dækning (f.eks. tidsspring, tidsrum)

 

Andre modeller, som interagerer med denne model, og type af interaktion (f.eks. datainput til denne model, brug af dataoutput fra denne model)

 

Input fra andre modeller

 

Henvisninger til vurderingen og de tekniske rapporter, der danner grundlag for disse fremskrivninger, og de anvendte modeller

 

Modelstruktur (hvis diagram, tilføjes dette skabelonen)

 

Kommentarer eller andre relevante oplysninger

 

Noter:

Det er tilladt medlemsstaterne at gengive denne tabel for at gøre det muligt at rapportere detaljer om individuelle modeller eller undermodeller, der er blevet anvendt til udarbejdelse af fremskrivninger af drivhusgasser.



Tabel 5a

Fremskrivninger af rapporterede emissioner og optag fra LULUCF-sektoren inddelt efter gastype og opgørelseskategori som fastsat i forordning (EU) 2018/841

(rapporteres kun, hvis tabel 1b ikke er fuldstændigt udfyldt)

Kategori

CO2(kt)

CH4(kt)

N2O(kt)

samlede drivhusgasemissioner (kt CO2-ækv.)

 

Basisår, fremskrivning

t-5 (2)

t

t+5

t+10

t+15

Basisår, fremskrivning

t-5

t

t+5

t+10

t+15

Basisår, fremskrivning

t-5

t

t+5

t+10

t+15

Basisår, fremskrivning

t-5

t

t+5

t+10

t+15

Forvaltede skovarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, som forbliver skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrkede arealer, der omdannes til skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Græsarealer, der omdannes til skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vådområder, der omdannes til skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boligområder, der omdannes til skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre områder, der omdannes til skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ryddede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, der omdannes til dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, der omdannes til græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, der omdannes til vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, der omdannes til boligområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skove, der omdannes til andre områder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrkede arealer, som forbliver dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Græsarealer, der omdannes til dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vådområder, der omdannes til dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boligområder, der omdannes til dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre områder, der omdannes til dyrkede arealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrkede arealer, der omdannes til vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrkede arealer, der omdannes til boligområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrkede arealer, der omdannes til andre områder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Græsarealer, som forbliver græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyrkede arealer, der omdannes til græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vådområder, der omdannes til græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boligområder, der omdannes til græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre områder, der omdannes til græsarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Græsarealer, der omdannes til vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Græsarealer, der omdannes til boligområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Græsarealer, der omdannes til andre områder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vådområder, der bevares som vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boligområder, der omdannes til vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Andre områder, der omdannes til vådområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vådområder, der omdannes til boligområder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vådområder, der omdannes til andre områder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høstede træprodukter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forvaltede skovarealer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arealer med skovrejsning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: t angiver det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5.



Tabel 5b

Fremskrivninger af emissioner og optag fra LULUCF-sektoren i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/841 og indsatsfordelingssektoren i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/842 (1)(2)

Kategori

2021-2025

2026-2029

2030

 

Samlede kumulative emissioner/optag

(kt CO2-ækv.)

Samlede kumulative emissioner/optag

(kt CO2-ækv.)

Samlede kumulative emissioner/optag

(kt CO2-ækv.)

Indsatsfordelingssektorer (3)

 

 

 

LULUCF: Arealer med skovrejsning

 

 

 

LULUCF: Ryddede arealer

 

 

 

LULUCF: Forvaltede dyrkede arealer

 

 

 

LULUCF: Forvaltede græsarealer

 

 

 

LULUCF: Forvaltede skovarealer, herunder høstede træprodukter

 

 

 

LULUCF forvaltede skovarealer, herunder høstede træprodukter med antagelse om øjeblikkelig oxidation

 

 

 

LULUCF: Forvaltede vådområder (4)

 

 

 

I alt

 

 

 

Noter:

(1)  Opgørelseskategorierne for LULUCF er defineret i forordning (EU) 2018/841.

(2)  Opgjorte LULUCF-emissioner for forvaltede skovarealer er rapporterede emissioner/optag sammenholdt med et referenceniveau, beregnet i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EU) 2018/841. Rapportering af sådanne opgjorte værdier er kun obligatorisk, når der anvendes skovreferenceniveauer som fastsat i den delegerede retsakt, som er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 8 og 9, i forordning (EU) 2018/841, for det givne tidsrum (2021-2025).

(3)  Emissioner omfattet af forordning (EU) 2018/842.

(4)  Medlemsstater, der ikke har til hensigt at vælge denne opgørelseskategori for perioden 2021-2025, skal bruge koden »ikke valgt« for denne periode.



Tabel 6

Resultater af følsomhedsanalysen (som skal indsendes for hvert beregnet følsomhedsscenarie)

Kategori

Drivhusgasemissioner/-optag (kt CO2 -ækv.)

 

Basisår, fremskrivning

t-5

t

t+5

t+10

t+15

I alt, ekskl. LULUCF

 

 

 

 

 

 

I alt stationære anlæg under ETS

 

 

 

 

 

 

I alt indsatsfordeling

 

 

 

 

 

 

LULUCF (rapporteret)

 

 

 

 

 

 

Indsæt rækker for andre relevante sektorer/kategorier, hvis de findes

 

 

 

 

 

 

Forklaring: t angiver det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5.



Tabel 7

Nøgleparametre, som varierer i følsomhedsanalysen

(Skal indsendes for hvert beregnet følsomhedsscenarie) Det er kun de parametre, der varierer i et specifik scenarie, som skal angives.

Parameterværdier i følsomhedsscenarie

 

År

Værdier

Standardenhed

 

Ændret parameter (1)

Basis = referenceår

Basis = referenceår

t- 5

t

t + 5

t + 10

t + 15

Bemærkninger (som vejledning)

Generelle parametre og variabler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bestand

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal

 

Bruttonationalprodukt (BNP)

Realvækst

 

 

 

 

 

 

 

 

%

 

Faste priser

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

EUR (2016)(2)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – landbrug

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – anlægsindustri

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – tjenesteydelser

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – energisektor

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

EUR (2016)

Samlet bruttoværditilvækst (BVT) – industri

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR

EUR (2016)

Internationale importpriser (engros) for brændsler

Kul

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/GJ

EUR (2016)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/toe

EUR (2016)

Råolie

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/GJ

EUR (2016)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/toe

EUR (2016)

Naturgas

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/GJ

EUR (2016)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/toe

EUR (2016)

Priser i EU's ETS

 

 

 

 

 

 

 

 

EUR/EUA

EUR (2016)

Antal varmegraddage (heating degree days – HDD)

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal

 

Antal kølegraddage (cooling degree days – CDD)

 

 

 

 

 

 

 

 

Antal

 

Antal passagerkilometer (alle transportformer)

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. pkm

 

Godstransport-ton-kilometer (alle transportformer)

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. tkm

 

(Indsæt rækker for yderligere ændrede parametre)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forklaring: t angiver det førstkommende år efter indberetningsåret, der ender på 0 eller 5.

Bemærk: Indsæt rækker i slutningen af tabellen for andre ændrede parametre. Lad de linjer stå tomme, hvor parametrene ikke er ændrede.

(1)  Angiv med ja/nej.

(2)  Enhver ajourføring af dette basisår med henblik på at udtrykke monetære værdier skal være en del af Kommissionens henstillinger om harmoniserede værdier for en række vigtige supranationalt fastsatte parametre, jf. artikel 38, stk. 3, i nærværende forordning.



( 1 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1044 af 8. maj 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår værdier for globale opvarmningspotentialer og retningslinjer for opgørelser og Unionens opgørelsessystem og om ophævelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 666/2014 (EUT L 230 af 17.7.2020, s. 1).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1).

( 4 )  »Tilpasningskapacitet« som defineret i den femte rapport fra FN's Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC AR5): »Systemers, institutioners, mennesker eller andre organismers evne til at tilpasse sig potentielle farer, udnytte muligheder eller reagere på konsekvenser.«

( 5 ) Listen er ikke udtømmende.

( 6 ) Medlemsstaterne skal rapportere om eksisterende miljømæssigt, samfundsmæssigt og socialt pres, som kan blive væsentlig forværret af klimaændringerne: f.eks. biodiversitetstab, ringe høst, energifattigdom, arbejdsløshed og migration.

( 7 ) Medlemsstaterne skal vælge centrale sektorer blandt følgende: landbrug og fødevarer, biodiversitet (herunder økosystembaserede tilgange), bygninger, kystområder, civilbeskyttelse og kriseberedskab, energi, finansiering og forsikring, skovbrug, sundhed, hav og fiskeri, transport, byområder, vandforvaltning, IKT (informations- og kommunikationsteknologi), fysisk planlægning, erhverv, industri, turisme, udvikling af landdistrikter, andet [præciseres].

( 8 ) Hvis det er relevant, skal medlemsstaterne også tage de sekundære virkninger af disse farer i betragtning, f.eks. skovbrande, spredning af invasive arter og tropesygdomme, kaskadevirkninger og flere farer, der optræder samtidigt.

( 9 ) Den analyse, der er beskrevet i nr. i)-iv), skal bero på den bedste videnskab, der er til rådighed, når det drejer sig om Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringers vurdering af klimasårbarhed og risici og Kommissionens vejledning om klimasikring af EU-finansierede projekter.

( 10 ) Medlemsstaterne skal oplyse titel, vedtagelsesår og status [afløst/vedtaget/suppleret og fremlagt til vedtagelse/under udarbejdelse] for hver tilpasningsstrategi og -plan.

( 11 ) Aspekter, der skal tages i betragtning, omfatter beslutningstagning, planlægning og koordinering vedrørende tilpasningsstrategier, -politikker, -planer og -mål, håndtering af tværgående problemstillinger, justering af tilpasningsprioriteter og -aktiviteter, herunder fremme af tiltag, som skal undgå, minimere og afhjælpe de negative konsekvenser af klimaændringerne.

( 12 ) Herunder artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347I af 20.12.2013, s. 924).

( 13 ) I dette bilag forstås der ved »subnationalt« det lokale og regionale niveau.

( 14 ) Herunder de institutionelle, forvaltningsrelaterede og andre barrierer, som begrænser tilpasningskapaciteten som konstateret i sårbarhedsvurderingen.

( 15 ) Herunder naturbaserede løsninger og tiltag, som fører til yderligere modvirkningsfordele og andre relevante sidegevinster.

( 16 ) Resuméerne skal også omfatte indsatser for at opbygge modstandsdygtighed og undgå, minimere og afhjælpe de negative konsekvenser af klimaændringerne, ligesom de skal indeholde en forklaring på, hvordan der er taget højde for kønsaspektet.

( 17 ) Medlemsstaterne skal give et overblik over tilgængelige oplysninger om den private sektors planer, prioriteter, tiltag og programmer, offentlig-private partnerskaber og andre relevante private tilpasningsinitiativer og/eller -projekter.

( 18 ) Medlemsstaterne skal rapportere om tilgange, anvendte systemer, gennemsigtighed og indikatorer.

( 19 ) De yderligere investeringer, som gør et projekt (der alligevel ville være blive realiseret) klimaresistent.

( 20 ) Medlemsstaterne skal rapportere om investeringer i tilpasningsforanstaltninger opdelt efter følgende sektorer: landbrug og fødevarer, biodiversitet (herunder økosystembaserede tilgange), bygninger, kystområder, civilbeskyttelse og kriseberedskab, energi, finansiering og forsikring, skovbrug, sundhed, hav og fiskeri, transport, byområder, vandforvaltning, IKT (informations- og kommunikationsteknologi), fysisk planlægning, erhverv, industri, turisme, udvikling af landdistrikter, andet [præciseres].

( 21 ) Baseret på overvågnings- og evalueringsmetoden som nævnt i 4.1.

( 22 ) Medlemsstaterne kan rapportere om god praksis og indhøstede erfaringer på følgende områder, hvis det er relevant: klimamodelleringsaktiviteter og -metodologier, vurdering af klimavirkninger, sårbarheder og risici i forbindelse med klimaændringer, herunder tilpasningskapacitet, institutionelle ordninger og forvaltning på nationalt niveau, politiske og lovgivningsmæssige ændringer, koordineringsmekanismer, tilpasningsprioriteter, hindringer for tilpasning, tilpasningsmål, -målsætninger, -tiltag, -bestræbelser, -strategier, -politikker og -planer, bestræbelser på at integrere tilpasning til klimaændringerne i udviklings- og sektorpolitikker, planer og programmer, integrering af kønsaspektet i klimatilpasningen, integrering af oprindelig, traditionel og lokal viden i klimatilpasningen, inddragelse af interessenter, kommunikation om klimarisici, overvågning og evaluering, styrkelse af videnskabelig forskning og viden, reduktion af katastroferisici og forvaltning, innovative tilpasningsløsninger og innovative finansieringsmekanismer.

( 23 ) Ekskl. oplysninger om støtte til udviklingslande som omhandlet i bilag VIII, del 2, i forordning (EU) 2018/1999.

( *1 ) Specifikke overførsler, som medlemsstaterne indberetter i henhold til nærværende forordnings artikel 21, stk. 2, skal ikke indberettes i del 2 af denne tabel for det følgende år.

Top