EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02020R0688-20230207

Consolidated text: Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/688/2023-02-07

02020R0688 — DA — 07.02.2023 — 002.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/688

af 17. december 2019

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 174 af 3.6.2020, s. 140)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1706 af 14. juli 2021

  L 339

56

24.9.2021

►M2

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/118 af 23. september 2022

  L 16

1

18.1.2023


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 289, 10.11.2022, s.  34 (2020/688)




▼B

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/688

af 17. december 2019

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg

(EØS-relevant tekst)



DEL I

ALMINDELIGE REGLER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning supplerer reglerne om forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, for så vidt angår flytning inden for Unionen af opdrættede landdyr, vildtlevende landdyr og rugeæg.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  

Denne forordning finder anvendelse på:

a) 

opdrættede og vildtlevende landdyr og rugeæg

b) 

virksomheder, hvor disse dyr og rugeæggene holdes eller er genstand for sammenbringning

c) 

operatører, der holder disse dyr og rugeæg

d) 

operatører, der transporterer opdrættede og vildtlevende landdyr og rugeæg

e) 

medlemsstaternes kompetente myndigheder.

2.  
Del II finder kun anvendelse på flytning af opdrættede landdyr og rugeæg, som finder sted mellem medlemsstaterne, med undtagelse af artikel 4-6 og artikel 63, som desuden finder anvendelse på flytning af opdrættede landdyr og rugeæg inden for en medlemsstat.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) 

»transportmiddel«: vej- eller jernbanekøretøjer, skibe og fly

2) 

»container«: en tremmekasse eller anden form for kasse, en beholder eller en anden stiv konstruktion, der anvendes til transport af dyr eller æg, og som ikke er et transportmiddel

3) 

»miljømæssigt isoleret produktionsvirksomhed«: en virksomhed, hvis strukturer og strenge biosikringsforanstaltninger tilsammen sikrer, at dyreproduktionen effektivt er isoleret fra de tilhørende faciliteter og fra miljøet

4) 

»kvæg«: hovdyr af slægterne Bison, Bos (herunder underslægterne Bos, Bibos, Novibos og Poephagus) og Bubalus (herunder underslægten Anoa) samt dyr, der er fremkommet ved krydsning heraf

5) 

»virksomhed, der er fri for [sygdom]«: en virksomhed, der er tildelt status som sygdomsfri i overensstemmelse med kravene i delegeret forordning (EU) 2019/689

6) 

»status som fri for [sygdom]«: status som sygdomsfri for en medlemsstat eller en zone deri som godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 36 i forordning (EU) 2016/429

7) 

»der er ikke rapporteret om [sygdom]«: det forhold, at ingen dyr eller grupper af dyr af relevante arter, der holdes på virksomheden, er blevet klassificeret som et bekræftet tilfælde af den pågældende sygdom, og at ethvert tilfælde af mistanke om sygdommen er blevet udelukket

8) 

»[dyr] bestemt til slagtning«: opdrættede landdyr, der enten direkte eller efter sammenbringning, skal transporteres til et slagteri

9) 

»godkendt karantænestation«: en virksomhed, der har opnået godkendelse i henhold til artikel 14 i delegeret forordning (EU) 2019/2035

10) 

»godkendt udryddelsesprogram«: et program for udryddelse af sygdom, der gennemføres i en medlemsstat eller en zone deri som godkendt af Kommissionen i henhold til artikel 31, stk. 3, i forordning (EU) 2016/429

11) 

»får«: dyr tilhørende hovdyrarter af slægten Ovis samt dyr fremkommet ved krydsning heraf

12) 

»geder«: dyr tilhørende hovdyrarter af slægten Capra samt dyr fremkommet ved krydsning heraf

13) 

»svin«: dyr tilhørende hovdyrarter af familien Suidae opført i bilag III til forordning (EU) 2016/429

14) 

»dyr af hestefamilien«: dyr tilhørende arter af enhovede dyr tilhørende slægten Equus (herunder heste, æsler og zebraer) samt dyr fremkommet ved krydsning heraf

15) 

»dyr af kamelfamilien«: dyr tilhørende hovdyrarter af familien Camelidae opført i bilag III til forordning (EU) 2016/429

16) 

»hjortedyr«: dyr tilhørende hovdyrarter af familien Cervidae opført i bilag III til forordning (EU) 2016/429

17) 

»andre opdrættede hovdyr«: andre opdrættede hovdyr end kvæg, får, geder, svin, dyr af hestefamilien, dyr af kamelfamilien og hjortedyr

18) 

»vektorbeskyttet virksomhed«: en del af eller alle faciliteter på en virksomhed, der er beskyttet mod angreb af Culicoides ved hjælp af passende fysiske midler og forvaltningsmidler, og hvis status som vektorbeskyttet virksomhed er tildelt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 44 i delegeret forordning (EU) 2019/689

19) 

»vektorfri periode«: et afgrænset tidsrum, hvor Culicoides er inaktiv, og som er fastlagt i overensstemmelse med del II, kapitel 1, afsnit 5, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689

20) 

»avlsfjerkræ«: fjerkræ på 72 timer eller derover bestemt til produktion af rugeæg

21) 

»brugsfjerkræ«: fjerkræ på 72 timer eller derover, der opdrættes med henblik på produktion af kød, konsumæg eller andre produkter eller til udsætning som fjervildt med henblik på fornyelse af fjervildtbestande

22) 

»flok«: alt fjerkræ eller alle fugle i fangenskab med samme sundhedsstatus, der holdes i samme anlæg eller samme indelukke, og som udgør én enkelt epidemiologisk enhed; for fjerkræ i bygninger omfatter dette alle fugle, der er fælles om en given luftmængde

23) 

»daggamle kyllinger«: alt fjerkræ på under 72 timer

24) 

»specifikt patogenfrie æg«: rugeæg, der stammer fra »specifikt patogenfrie kyllingeflokke« som beskrevet i Den Europæiske Farmakopé ( 1 ), og som udelukkende er bestemt til brug ved diagnosticering, forskning eller lægemiddelfremstilling

25) 

»registreret dyr af hestefamilien«:

a) 

et racerent avlsdyr tilhørende arterne Equus caballus eller Equus asinus, som er indført eller berettiget til indførelse i hovedafsnittet i en stambog oprettet af en raceforening eller en avlsenhed, der er anerkendt i henhold til artikel 4 eller 34 i forordning (EU) 2016/1012

b) 

et opdrættet dyr tilhørende arten Equus caballus, som er registreret hos en international sammenslutning eller organisation, enten direkte eller gennem nationale sammenslutninger eller afdelinger, som administrerer konkurrence- eller væddeløbsheste (»registreret hest«)

26) 

»primater«: dyr tilhørende arter af ordenen Primates, bortset fra mennesker

27) 

»honningbi«: et dyr tilhørende arten Apis mellifera

28) 

»humlebi«: et dyr tilhørende arter af slægten Bombus

29) 

»hund«: et opdrættet dyr tilhørende arten Canis lupus

30) 

»kat«: et opdrættet dyr tilhørende arten Felis silvestris

31) 

»fritte«: et opdrættet dyr tilhørende arten Mustela putorius furo

32) 

»andre rovdyr«: dyr af andre arter tilhørende ordenen Carnivora end hunde, katte og fritter

33) 

»omrejsende cirkus«: omrejsende udstilling eller marked, hvori der indgår dyr eller dyreforestillinger, og som efter planen skal flyttes til en anden medlemsstat

34) 

»dyreforestilling«: enhver forestilling med dyr, der holdes med henblik på en udstilling eller et marked; kan også være en del af et cirkus

35) 

»brevdue«: due, der transporteres eller er bestemt til at blive transporteret fra sit dueslag til en anden medlemsstat for at blive sluppet fri, så den kan flyve tilbage til oprindelsesmedlemsstaten.



DEL II

FLYTNING INDEN FOR UNIONEN AF OPDRÆTTEDE LANDDYR OG RUGEÆG



KAPITEL 1

Almindelige krav vedrørende flytning inden for Unionen af opdrættede landdyr og rugeæg



Afdeling 1

Sygdomsforebyggende foranstaltninger i forbindelse med transport inden for Unionen som supplement til dem, der er fastsat i forordning (EU) 2016/429

Artikel 4

Almindelige krav vedrørende transportmidler

Operatørerne, herunder transportørerne, skal sikre, at transportmidler, der anvendes til transport af opdrættede landdyr eller rugeæg, med undtagelse af transportmidler, der anvendes til de i artikel 6 omhandlede landdyr:

a) 

er konstrueret på en sådan måde, at:

i) 

dyr eller rugeæg kan ikke slippe ud eller falde ud

ii) 

der er mulighed for visuel inspektion af det rum, hvor der holdes dyr

iii) 

udslip af dyreekskrementer, strøelse eller foder undgås eller minimeres

iv) 

udslip af fjer, for så vidt angår fjerkræ og fugle i fangenskab, undgås eller minimeres

b) 

rengøres og desinficeres hurtigst muligt efter hver transport af dyr, rugeæg eller en hvilken som helst genstand, der udgør en dyresundhedsrisiko, og om nødvendigt rengøres og desinficeres på ny og under alle omstændigheder tørres eller får lov at tørre, inden der atter pålæsses dyr eller rugeæg.

Artikel 5

Krav vedrørende containere, som opdrættede landdyr og rugeæg transporteres i

1.  

Operatørerne, herunder transportørerne, skal sikre, at containere, som opdrættede landdyr og rugeæg transporteres i, med undtagelse af containere til de i artikel 6 omhandlede landdyr:

a) 

opfylder kravene i artikel 4, litra a)

b) 

kun indeholder dyr eller rugeæg af samme art, kategori og type samt samme sundhedsstatus

c) 

er:

i) 

enten ubrugte og dertil indrettede engangscontainere, der skal destrueres efter den første anvendelse

eller

ii) 

rengjort og desinficeret efter brug og tørret eller har fået lov til at tørre, før de anvendes igen.

2.  

For så vidt angår fjerkræ og rugeæg skal operatørerne, herunder transportørerne, sikre, at containere, som opdrættet fjerkræ og rugeæg transporteres i på transportmidlet, er forsynet med følgende angivelser:

a) 

for daggamle kyllinger og rugeæg:

i) 

oprindelsesmedlemsstatens navn

ii) 

oprindelsesvirksomhedens godkendelses- eller registreringsnummer

iii) 

den pågældende fjerkræart

iv) 

antal dyr eller rugeæg

b) 

for avls- og brugsfjerkræ, oprindelsesvirksomhedens godkendelses- eller registreringsnummer.

3.  
For så vidt angår honningbidronninger, der transporteres i henhold til undtagelsen omhandlet i artikel 49, skal operatørerne, herunder transportørerne, sikre, at containere eller hele sendingen dækkes med et finmasket net med en maskestørrelse på højst 2 mm, umiddelbart efter at embedsdyrlægen har foretaget en visuel undersøgelse med henblik på udstedelse af sundhedscertifikatet.
4.  
For så vidt angår humlebier fra miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder med humlebier skal operatørerne, herunder transportørerne, sikre, at de isoleres under transporten i separate epidemiologiske enheder med hver koloni i en lukket container, som var ny eller rengjort og desinficeret inden brugen.

Artikel 6

Fritagelser fra kravene vedrørende transportmidler og containere, som opdrættede landdyr og rugeæg transporteres i

1.  

Kravene i artikel 4 og 5 finder ikke anvendelse på transport af:

a) 

landdyr, der holdes i omrejsende cirkusser og dyreforestillinger

b) 

dyr af de arter, der er opført i del A i bilag I til forordning (EU) 2016/429, i et antal, der overstiger det, der er tilladt i henhold til samme forordnings artikel 246, stk. 1 og 2, hvis de transporteres i ikke-kommercielt øjemed

c) 

dyr af arter, der er opført i del B i bilag I til forordning (EU) 2016/429, og som transporteres til ikke-kommercielle formål i et antal, der overstiger det, der er fastsat for de pågældende arter, hvis der i overensstemmelse med artikel 246, stk. 3, er fastsat regler om det maksimale antal selskabsdyr af de pågældende arter.

2.  
Kravene i artikel 4, litra b), og artikel 5, stk. 1, litra b) og c), finder ikke anvendelse på transport af dyr af hestefamilien inden for en og samme medlemsstat, medmindre de pågældende dyr af hestefamilien er bestemt til slagtning.
3.  

Den kompetente myndighed kan beslutte, at kravene i artikel 4, litra b), ikke gælder for transport:

a) 

inden for en og samme virksomhed, hvis:

i) 

de transporterede dyr holdes på virksomheden og transporten varetages af operatøren af virksomheden

og

ii) 

de transportmidler, der anvendes til transport af opdrættede landdyr, rengøres og desinficeres, inden de forlader virksomheden

eller

b) 

mellem virksomheder inden for medlemsstaten, hvis:

i) 

virksomhederne tilhører samme forsyningskæde

og

ii) 

de transportmidler, der anvendes til transport af opdrættede landdyr, rengøres og desinficeres ved hver dagsafslutning, hvis der er transporteret dyr i de pågældende transportmidler.

4.  
Kravene i artikel 4 og artikel 5, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse på transport af honningbier og humlebier.



Afdeling 2

Supplerende krav vedrørende flytning af landdyr til andre medlemsstater i forbindelse med vaccination

Artikel 7

Krav vedrørende flytning af landdyr og rugeæg til en anden medlemsstat i forbindelse med vaccination mod kategori A-sygdomme

Såfremt oprindelsesmedlemsstaten har indført vaccination mod en kategori A-sygdom, må operatørerne kun flytte landdyr eller rugeæg til en anden medlemsstat, hvis disse dyr og rugeæg opfylder de særlige betingelser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 47 i forordning (EU) 2016/429, for den relevante kategori A-sygdom og for dyr af arter, der er listeopført for den pågældende sygdom.



Afdeling 3

Yderligere krav til operatører af slagterier, der modtager opdrættede landdyr fra andre medlemsstater

Artikel 8

Maksimal frist, inden for hvilken opdrættede hovdyr og fjerkræ fra andre medlemsstater skal slagtes

Operatører af slagterier skal sikre, at opdrættede hovdyr og fjerkræ, der modtages fra en anden medlemsstat, slagtes senest 72 timer efter ankomsten til slagteriet.

Artikel 9

Supplerende risikobegrænsende foranstaltninger for operatører af slagterier

1.  

Operatører af slagterier skal sikre, at dyr af arter, der er listeopført for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), slagtes senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet, hvis de kommer fra en anden medlemsstat og ikke opfylder mindst et af følgende kriterier:

a) 

De opfylder mindst et af de krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V delegeret forordning (EU) 2019/689

eller

b) 

de opfylder de betingelser omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689, som bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed har godkendt.

2.  
Ud over kravene i stk. 1 skal operatører af slagterier, når dyr af arter, der er listeopført for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), transporteres gennem en anden medlemsstat og ikke opfylder mindst én af betingelserne i artikel 32, stk. 1, litra a)-c), eller artikel 32, stk. 2, sikre, at de pågældende dyr slagtes senest 24 timer efter ankomsten til slagteriet.



KAPITEL 2

Supplerende dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning af opdrættede hovdyr til andre medlemsstater



Afdeling 1

Kvæg

Artikel 10

Krav vedrørende flytning af opdrættet kvæg til andre medlemsstater

1.  

Operatører må kun flytte opdrættet kvæg til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene har uafbrudt opholdt sig på virksomheden i mindst 30 dage før afsendelsen eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle, og har i denne periode ikke været i kontakt med opdrættet kvæg, der har lavere sundhedsstatus eller har været omfattet af flytningsrestriktioner af dyresundhedsmæssige årsager, eller med opdrættede dyr, der kommer fra en virksomhed, som ikke opfyldte kravene i litra b).

b) 

Alle dyr, der er indført til Unionen fra et tredjeland eller et territorium i de sidste 30 dage før afsendelsen af de i litra a) nævnte dyr, og som er ført ind på den virksomhed, hvor de pågældende dyr opholdt sig, holdes adskilt for at forhindre direkte og indirekte kontakt med alle andre dyr på den pågældende virksomhed.

c) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, der er fri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis uden vaccination for så vidt angår kvæg, og en af følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Virksomheden er beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis for så vidt angår kvægbestanden

eller

ii) 

dyrene er med negative resultater blevet underkastet en test for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 1, der er foretaget på en prøve, der er udtaget i de sidste 30 dage før afsendelsen, og, i tilfælde af hunner, der har født, en prøve, der er udtaget mindst 30 dage efter fødslen

eller

iii) 

dyrene er under 12 måneder gamle

eller

iv) 

dyrene er kastrerede.

d) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, der er fri for infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis), og mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Virksomheden er beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis)

eller

ii) 

dyrene er blevet underkastet en test for infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 2, som med negative resultater er foretaget på en prøve, der er udtaget i de sidste 30 dage før afsendelsen

eller

iii) 

dyrene er under 6 uger gamle.

e) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

f) 

Dyrene kommer fra en virksomhed beliggende i et område med en radius på mindst 150 km omkring virksomheden, hvor der ikke er rapporteret om infektion med epizootisk hæmoragi-virus hos opdrættede dyr af arter, der er listeopført for den pågældende sygdom, i de sidste to år før afsendelsen.

g) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen.

h) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste 30 dage før afsendelsen, og hvis de kommer fra en virksomhed, hvor der er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste to år før afsendelsen, har den berørte virksomhed efter det seneste udbrud været omfattet af flytningsrestriktioner indtil:

i) 

de inficerede dyr var fjernet fra virksomheden

og

ii) 

de resterende dyr på virksomheden med negative resultater er blevet underkastet en test for surra (Trypanosoma evansi) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 3, på prøver, der er udtaget, mindst seks måneder efter at de inficerede dyr er blevet fjernet fra virksomheden.

i) 

Bortset fra opdrættet kvæg som omhandlet i artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 4, og artikel 13 opfylder dyrene mindst et af de krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

j) 

Betingelserne i artikel 32 og 33 er opfyldt, hvor det er relevant.

2.  
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på opdrættet kvæg bestemt til slagtning som omhandlet i artikel 14.

Artikel 11

Supplerende krav vedrørende flytning af opdrættet kvæg til andre medlemsstater eller zoner deri med status som frie for specifikke sygdomme

1.  

Operatører må kun flytte opdrættet kvæg til en anden medlemsstat eller en zone deri med status som fri for enzootisk kvægleukose, hvis dyrene opfylder kravene i artikel 10, og forudsat at kravene i enten litra a) eller b) er opfyldt:

a) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, der er fri for enzootisk kvægleukose

eller

b) 

hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der ikke er fri for enzootisk kvægleukose, er der ikke blevet rapporteret om enzootisk kvægleukose på den pågældende virksomhed i de sidste 24 måneder før afsendelsen, og

i) 

hvis dyrene er over 24 måneder, er de med negative resultater blevet underkastet en serologisk test for enzootisk kvægleukose med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 4

— 
enten på prøver udtaget ved to lejligheder med mindst fire måneders mellemrum, samtidig med at dyrene er holdt adskilt fra det øvrige kvæg på virksomheden
eller
— 
på en prøve, der er udtaget i de sidste 30 dage før afsendelsen, og alt kvæg på over 24 måneder, der holdes på virksomheden, er med negative resultater blevet underkastet en serologisk test for enzootisk kvægleukose med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 4, på prøver, der er udtaget ved to lejligheder med mindst fire måneders mellemrum i de sidste 12 måneder før afsendelsen af dyrene

eller

ii) 

hvis dyrene er under 24 måneder gamle, er de afkom af moderdyr, der med negative resultater er blevet underkastet en serologisk test for enzootisk kvægleukose med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 4, på prøver, der er udtaget ved to lejligheder med mindst fire måneders mellemrum i de sidste 12 måneder før afsendelsen af dyrene.

2.  

Operatører må kun flytte opdrættet kvæg til en anden medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis, hvis dyrene opfylder kravene i artikel 10, hvis dyrene ikke er vaccineret mod infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis, og forudsat at kravene i enten litra a) eller b) er opfyldt:

a) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der er fri for infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis

enten

i) 

er virksomheden beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis

eller

ii) 

har dyrene været anbragt i karantæne i mindst 30 dage før afsendelsen og er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod bovin herpesvirus1 (helvirus) (BoHV-1) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 5, på en prøve, der er udtaget i de sidste 15 dage før afsendelsen.

b) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der ikke er fri for infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis, er de blevet holdt på en godkendt karantænestation i mindst 30 dage før afsendelsen og er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod BoHV-1 (helvirus) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 5, på en prøve, der er udtaget mindst 21 dage efter påbegyndelsen af karantænen.

3.  

Operatører må kun flytte opdrættet kvæg til en anden medlemsstat eller en zone deri med status som fri for bovin virusdiarré, hvis dyrene opfylder kravene i artikel 10, hvis dyrene ikke er vaccineret mod bovin virusdiarré, og forudsat at kravene i enten litra a) eller b) er opfyldt:

a) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der er fri for bovin virusdiarré

i) 

er virksomheden er enten beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for bovin virusdiarré eller har med negative resultater været omfattet af en testordning som omhandlet i del VI, kapitel 1, afsnit 2, punkt 1, litra c), nr. ii) eller iii), i bilag IV til delegeret forordning (EU) 2019/689 i de sidste fire måneder før afsendelsen af dyrene

eller

ii) 

er dyrene blevet testet enkeltvis for at udelukke forekomst bovin virusdiarré-virus før afsendelsen.

b) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der ikke er fri for bovin virusdiarré, er de med negative resultater blevet underkastet en test for bovin virusdiarré-virus, -antigen eller -genom med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 6, og

enten

i) 

dyrene er blevet holdt på en godkendt karantænestation i mindst 21 dage før afsendelsen, og hvis dyrene er drægtige, er de med negative resultater blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod bovin virusdiarré med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 6, på prøver, der er udtaget mindst 21 dage efter påbegyndelsen af karantænen

eller

ii) 

dyrene er med positive resultater blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod bovin virusdiarré med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 6, på prøver, der er udtaget før afsendelsen, eller, hvis dyrene er drægtige, inden insemineringen forud for den aktuelle drægtighed.

4.  
Uanset artikel 10, stk. 1, litra i), kan den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten tillade flytning af opdrættet kvæg, der ikke opfylder mindst ét af kravene i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689 til en anden medlemsstat eller zone deri med status som fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689.
5.  
Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse på opdrættet kvæg bestemt til slagtning som omhandlet i artikel 14.

Artikel 12

Supplerende krav vedrørende flytning af opdrættet kvæg til andre medlemsstater eller zoner deri med godkendte udryddelsesprogrammer vedrørende specifikke sygdomme

1.  

Operatører må kun flytte opdrættet kvæg til en anden medlemsstat eller en zone deri med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende enzootisk kvægleukose, hvis dyrene opfylder kravene i artikel 10, og forudsat at kravene i enten litra a) eller b) er opfyldt:

a) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, der er fri for enzootisk kvægleukose

eller

b) 

hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der ikke er fri for enzootisk kvægleukose, er der ikke blevet rapporteret om enzootisk kvægleukose på den pågældende virksomhed i de sidste 24 måneder før afsendelsen af dyrene, og

i) 

hvis dyrene er over 24 måneder, er de med negative resultater blevet underkastet en serologisk test for enzootisk kvægleukose med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 4

enten

— 
på prøver udtaget ved to lejligheder med mindst fire måneders mellemrum, samtidig med at dyrene er holdt adskilt fra det øvrige kvæg på virksomheden
eller
— 
på prøver, der er udtaget i de sidste 30 dage før afsendelsen, forudsat at alt kvæg på over 24 måneder, der holdes på virksomheden, med negative resultater er blevet underkastet en serologisk test for enzootisk kvægleukose med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 4, på prøver, der er udtaget ved to lejligheder med mindst fire måneders mellemrum i de sidste 12 måneder før afsendelsen af dyrene

eller

ii) 

hvis dyrene er under 24 måneder gamle, er de afkom af moderdyr, der med negative resultater er blevet underkastet en serologisk test for enzootisk kvægleukose med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 4, på prøver, der er udtaget ved to lejligheder med mindst fire måneders mellemrum i de sidste 12 måneder før afsendelsen af dyrene.

2.  

Operatører må kun flytte opdrættet kvæg til en anden medlemsstat eller en zone deri med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis, hvis dyrene opfylder kravene i artikel 10, og forudsat at kravene i enten litra a) eller b) er opfyldt:

a) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der er fri for infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis

enten

i) 

er virksomheden beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis

eller

ii) 

er virksomheden beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis

eller

iii) 

har dyrene været anbragt i karantæne i mindst 30 dage før afsendelsen og er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod BoHV-1 (helvirus) eller, hvis det drejer sig om dyr, der er vaccineret med en gE-deleteret vaccine, antistoffer mod BoHV-1-gE-protein med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 5, på en prøve, der er udtaget i de sidste 15 dage før afsendelsen

eller

iv) 

er dyrene bestemt til en virksomhed, der holder kvæg til kødproduktion uden at være i kontakt med kvæg fra andre virksomheder, og hvorfra de flyttes direkte til slagteriet

eller

b) 

hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der ikke er fri for infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis, er de blevet holdt på en godkendt karantænestation i mindst 30 dage før afsendelsen og er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod BoHV-1 (helvirus) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 5, på en prøve, der er udtaget mindst 21 dage efter påbegyndelsen af karantænen.

3.  

Operatører må kun flytte opdrættet kvæg til en anden medlemsstat eller en zone deri med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende bovin virusdiarré, hvis dyrene opfylder kravene i artikel 10, og forudsat at kravene i enten litra a) eller b) er opfyldt:

a) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der er fri for bovin virusdiarré

i) 

er virksomheden beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for bovin virusdiarré

eller

ii) 

er virksomheden beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende bovin virusdiarré

eller

iii) 

har virksomheden med negative resultater været omfattet af en testordning som omhandlet i del VI, kapitel 1, afsnit 2, punkt 1, litra c), nr. ii) eller iii), i bilag IV til delegeret forordning (EU) 2019/689 i de sidste fire måneder før afsendelsen

eller

iv) 

er dyrene blevet testet enkeltvis for at udelukke forekomst af bovin virusdiarré-virus før afsendelsen

eller

v) 

er dyrene bestemt til en virksomhed, der holder kvæg til kødproduktion adskilt fra andet kvæg fra andre virksomheder, og hvorfra de flyttes direkte til slagteriet.

b) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der ikke er fri for bovin virusdiarré, er de med negative resultater blevet underkastet en test for bovin virusdiarré-virus, -antigen eller -genom med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 6

og

i) 

dyrene er enten blevet holdt på en godkendt karantænestation i mindst 21 dage før afsendelsen, og hvis dyrene er drægtige, er de med negative resultater blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod bovin virusdiarré med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 6, på prøver, der er udtaget mindst 21 dage efter påbegyndelsen af karantænen

eller

ii) 

dyrene er med positive resultater blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod bovin virusdiarré med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 6, på prøver, der er udtaget før afsendelsen, eller, hvis dyrene er drægtige, inden insemineringen forud for den nuværende drægtighed.

4.  
Uanset artikel 10, stk. 1, litra i), kan den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten tillade flytning af opdrættet kvæg, der ikke opfylder mindst ét af kravene i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689 til en anden medlemsstat eller zone deri med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689.
5.  
Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse på opdrættet kvæg bestemt til slagtning som omhandlet i artikel 14.

Artikel 13

Undtagelser vedrørende flytning af opdrættet kvæg til andre medlemsstater eller zoner deri uden status som sygdomsfri og uden et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus

Uanset artikel 10, stk. 1, litra i), kan den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten tillade flytning af opdrættet kvæg, der ikke opfylder mindst ét af kravene i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689 til en anden medlemsstat eller zone deri uden status som sygdomsfri og uden et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt. Hvis bestemmelsesmedlemsstaten stiller betingelser for tilladelse til en sådan flytning, skal betingelserne være en eller flere af de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5-8, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

Artikel 14

Undtagelse vedrørende flytning af opdrættet kvæg bestemt til slagtning til andre medlemsstater

Uanset artikel 10, 11 og 12 kan operatører flytte opdrættet kvæg bestemt til slagtning til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene

i) 

kommer fra en virksomhed, der er fri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis med eller uden vaccination for så vidt angår kvæg

eller

ii) 

er kastrerede

eller

iii) 

er ukastreret kvæg, der er mere end 12 måneder gammelt og med negative resultater er blevet underkastet en test for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 1, der er foretaget på en prøve, der er udtaget i de sidste 30 dage før afsendelsen, og, i tilfælde af hunner, der har født, en prøve, der er udtaget mindst 30 dage efter fødslen.

b) 

Dyrene

i) 

kommer fra en virksomhed, der er fri for infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis)

eller

ii) 

er blevet underkastet en test for infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 2, som med negative resultater er foretaget på en prøve, der er udtaget i de sidste 30 dage før afsendelsen.

c) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

d) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen.

e) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) i de sidste 30 dage før afsendelsen.



Afdeling 2

Får og geder

Artikel 15

Krav vedrørende flytning af opdrættede får og geder til andre medlemsstater

1.  

Operatører må kun flytte opdrættede får og geder til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene har uafbrudt opholdt sig på virksomheden i mindst 30 dage før afsendelsen eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle, og har i denne periode ikke været i kontakt med opdrættede får og geder, der har lavere sundhedsstatus eller har været omfattet af flytningsrestriktioner af dyresundhedsmæssige årsager, eller med opdrættede dyr, der kommer fra en virksomhed, som ikke opfyldte kravene i litra b).

b) 

Alle dyr, der er indført til Unionen fra et tredjeland eller et territorium i de sidste 30 dage før afsendelsen af de i litra a) nævnte dyr, og som er ført ind på den virksomhed, hvor de pågældende dyr opholdt sig, holdes adskilt for at forhindre direkte og indirekte kontakt med alle andre dyr på den pågældende virksomhed.

c) 

Bortset fra tilfælde, hvor de flyttes i overensstemmelse med artikel 16, kommer de fra en virksomhed, der er fri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis uden vaccination for så vidt angår får og geder, og

i) 

virksomheden er beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis for så vidt angår fåre- og gedebestanden

eller

ii) 

dyrene er blevet underkastet en test for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 1, som med negative resultater er foretaget på en prøve, der er udtaget i de sidste 30 dage før afsendelsen, og, i tilfælde af hunner, der har født, en prøve, der er udtaget mindst 30 dage efter fødslen

eller

iii) 

dyrene er under 6 måneder gamle

eller

iv) 

dyrene er kastrerede.

d) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

e) 

Dyrene kommer fra en virksomhed beliggende i et område med en radius på mindst 150 km omkring virksomheden, hvor der ikke er rapporteret om infektion med epizootisk hæmoragi-virus hos opdrættede dyr af arter, der er listeopført for den pågældende sygdom, i de sidste to år før afsendelsen.

f) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen.

g) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste 30 dage før afsendelsen, og hvis de kommer fra en virksomhed, hvor der er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste to år før afsendelsen, har den berørte virksomhed efter det seneste udbrud været omfattet af flytningsrestriktioner indtil:

i) 

de inficerede dyr var fjernet fra virksomheden

og

ii) 

de resterende dyr på virksomheden med negative resultater er blevet underkastet en test for surra (Trypanosoma evansi) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 3, på prøver, der er udtaget, mindst 6 måneder efter at de inficerede dyr er blevet fjernet fra virksomheden.

h) 

Bortset fra tilfælde, hvor dyrene flyttes i overensstemmelse med artikel 17, opfylder de mindst et af de krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

i) 

Betingelserne i artikel 32 og 33 er opfyldt, hvor det er relevant.

2.  
Operatører må kun flytte opdrættede får til en anden medlemsstat, hvis kravene i stk. 1 er opfyldt og de kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) i de sidste 42 dage før afsendelsen.
3.  

Operatører må kun flytte geder til en anden medlemsstat, hvis kravene i stk. 1 er opfyldt og de kommer fra en virksomhed, hvor der er gennemført overvågning vedrørende infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) af de geder, der holdes på virksomheden, i overensstemmelse med bilag II, del 1, punkt 1 og 2, i mindst de sidste 12 måneder før afsendelsen, og i dette tidsrum

i) 

er kun geder fra virksomheder, der anvender foranstaltningerne foreskrevet i nærværende stykke, blevet ført ind på den virksomhed, der er omhandlet i stk. 1, litra a)

ii) 

blev der, hvis der er rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos geder, der holdes på virksomheden, truffet foranstaltninger i overensstemmelse med bilag II, del 1, punkt 3.

4.  

Operatører må kun flytte ukastrerede får (handyr) til en anden medlemsstat, hvis kravene i stk. 1 og 2 er opfyldt, og forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om epididymitis hos får (Brucella ovis) i de sidste 12 måneder før afsendelsen.

b) 

Dyrene er med negative resultater blevet underkastet en serologisk test for epididymitis hos får (Brucella ovis) på en prøve, der er udtaget i de sidste 30 dage før afsendelsen.

5.  
Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse på opdrættede får og geder bestemt til slagtning som omhandlet i artikel 18.

Artikel 16

Undtagelse vedrørende flytning af opdrættede får og geder til andre medlemsstater eller zoner deri uden status som fri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis

Uanset artikel 15, stk. 1, litra c), kan operatører flytte opdrættede får og geder til en anden medlemsstat eller en zone deri uden status som fri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis for så vidt angår får og geder, hvis de kommer fra en virksomhed, der er fri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis med vaccination for så vidt angår får og geder.

Artikel 17

Undtagelser vedrørende flytning af opdrættede får og geder til andre medlemsstater eller zoner deri for så vidt angår infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24)

Uanset artikel 15, stk. 1, litra h), kan den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten tillade flytning af opdrættede får og geder, der ikke opfylder mindst ét af kravene i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689 til en anden medlemsstat eller zone deri

a) 

med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689

b) 

uden status som sygdomsfri og uden et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt. Hvis bestemmelsesmedlemsstaten stiller betingelser for tilladelse til en sådan flytning, skal betingelserne være en eller flere af de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5-8, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

Artikel 18

Undtagelse vedrørende flytning af opdrættede får og geder bestemt til slagtning til andre medlemsstater

Uanset artikel 15 kan operatører flytte opdrættede får og geder bestemt til slagtning til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene er enten individuelt identificeret i overensstemmelse med artikel 45 i delegeret forordning (EU) 2019/2035, eller de har opholdt sig uafbrudt på virksomheden i mindst 21 dage før afsendelsen eller siden fødslen, hvis de er under 21 dage gamle.

b) 

Dyrene

i) 

kommer fra en virksomhed, der er fri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis med eller uden vaccination for så vidt angår for og geder

eller

ii) 

er mere end 6 måneder gamle og er med negative resultater blevet underkastet en test for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 1, der er foretaget på en prøve, der er udtaget i de sidste 30 dage før afsendelsen, og, i tilfælde af hunner, der har født, en prøve, der er udtaget mindst 30 dage efter fødslen

eller

iii) 

er kastrerede.

c) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

d) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen.

e) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) i de sidste 30 dage før afsendelsen.



Afdeling 3

Svin

Artikel 19

Krav vedrørende flytning af opdrættede svin til andre medlemsstater

1.  

Operatører må kun flytte opdrættede svin til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene har uafbrudt opholdt sig på virksomheden i mindst 30 dage før afsendelsen eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle, og har i denne periode ikke været i kontakt med opdrættede svin, der har lavere sundhedsstatus eller har været omfattet af flytningsrestriktioner af dyresundhedsmæssige årsager, eller med opdrættede dyr, der kommer fra en virksomhed, som ikke opfyldte kravene i litra b).

b) 

Alle dyr, der er indført til Unionen fra et tredjeland eller et territorium i de sidste 30 dage før afsendelsen af de i litra a) nævnte dyr, og som er ført ind på den virksomhed, hvor de pågældende dyr opholdt sig, holdes adskilt for at forhindre direkte og indirekte kontakt med alle andre dyr på den pågældende virksomhed.

c) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

d) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Aujeszkys sygdom-virus i de sidste 30 dage før afsendelsen.

e) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen.

f) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos svin i de sidste 42 dage før afsendelsen, og hvor der i mindst de sidste 12 måneder før afsendelsen

enten

i) 

er blevet anvendt biosikringsforanstaltninger og risikobegrænsende foranstaltninger, herunder opstaldningsforhold og fodringssystemer, som fornødent for at forhindre overførsel af infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis fra vildtlevende dyr af arter, der er listeopført for den pågældende sygdom, til svin, der holdes på virksomheden, og der er kun indført svin fra virksomheder, der anvender tilsvarende biosikringsforanstaltninger og risikobegrænsende foranstaltninger

eller

ii) 

er foretaget overvågning vedrørende infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis af svin, der holdes på virksomheden, i overensstemmelse med bilag III, punkt 1 og 2, i mindst de sidste 12 måneder før afsendelsen, og i dette tidsrum

— 
er kun svin fra virksomheder, der anvender foranstaltningerne foreskrevet i nr. i), eller i nærværende nummer blevet ført ind på den virksomhed, der er omhandlet i litra a)
— 
blev der, hvis der er rapporteret om infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos svin, der holdes på virksomheden, truffet foranstaltninger i overensstemmelse med bilag III, punkt 3.
2.  
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på opdrættede svin bestemt til slagtning som omhandlet i artikel 21.

Artikel 20

Supplerende krav vedrørende flytning af opdrættede svin til medlemsstater eller zoner deri med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med Aujeszkys sygdom-virus

1.  

Operatører må kun flytte opdrættede svin til en anden medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus, hvis kravene i artikel 19 er opfyldt, hvis dyrene ikke er vaccineret mod infektion med Aujeszkys sygdom-virus, og forudsat at kravene i enten litra a) eller b) er opfyldt:

a) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der er fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus

i) 

er virksomheden beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus

eller

ii) 

er dyrene med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod Aujeszkys sygdom-virus (helvirus) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 7, på en prøve, der er udtaget i de sidste 15 dage før afsendelsen. For svin, der er under fire måneder gamle, og som er afkom af moderdyr, der er vaccineret med en gE-deleteret vaccine, kan den diagnosticeringsmetode til påvisning af antistoffer mod Aujeszkys sygdom-virus-gE-protein, der er fastsat i bilag I, del 7, anvendes. Antallet af testede svin skal gøre det muligt at opnå en påvisning af en serumprævalens på mindst 10 % i sendingen med et konfidensniveau på 95 %.

b) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der er ikke fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus, skal følgende krav være opfyldt:

i) 

Dyrene er blevet holdt på en godkendt karantænestation i mindst 30 dage

og

ii) 

dyrene er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod Aujeszkys sygdom-virus (helvirus) med den diagnosticeringsmetode, der er fastsat i bilag I, del 7, på prøver, der er udtaget ved to lejligheder med et mellemrum på mindst 30 dage, idet den sidste prøve er udtaget i de sidste 15 dage før afsendelsen.

2.  

Operatører må kun flytte opdrættede svin til en anden medlemsstat eller en zone deri med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med Aujeszkys sygdom-virus, hvis kravene i artikel 19 er opfyldt, og forudsat at kravene i enten litra a) eller b) er opfyldt:

a) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der er fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus

i) 

er virksomheden beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus

eller

ii) 

er virksomheden beliggende i en medlemsstat eller en zone deri med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med Aujeszkys sygdom-virus

eller

iii) 

er dyrene med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod Aujeszkys sygdom-virus (helvirus) eller antistoffer mod Aujeszkys sygdom-virus-gE-protein, hvis det er relevant, med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 7, på en prøve, der er udtaget i de sidste 15 dage før afsendelsen. Antallet af testede svin skal gøre det muligt at opnå en påvisning af en serumprævalens på mindst 10 % i sendingen med et konfidensniveau på 95 %.

b) 

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der er ikke fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus, skal følgende krav være opfyldt:

i) 

De er blevet holdt på en godkendt karantænestation i mindst 30 dage

og

ii) 

de er med negativt resultat blevet underkastet en serologisk test til påvisning af antistoffer mod Aujeszkys sygdom-virus (helvirus) eller antistoffer mod Aujeszkys sygdom-virus-gE-protein, hvis det er relevant, med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 7, på prøver, der er udtaget ved to lejligheder med et mellemrum på mindst 30 dage, idet den sidste prøve er udtaget i de sidste 15 dage før afsendelsen.

3.  
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på opdrættede svin bestemt til slagtning som omhandlet i artikel 21.

Artikel 21

Undtagelse vedrørende flytning af opdrættede svin bestemt til slagtning til andre medlemsstater

1.  

Uanset artikel 19 kan operatører flytte opdrættede svin bestemt til slagtning til en anden medlemsstat, hvis de pågældende dyr kommer fra en virksomhed

a) 

hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen

b) 

hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen.

2.  

Uanset artikel 20 kan operatører flytte opdrættede svin bestemt til slagtning til en anden medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus, eller som har et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med Aujeszkys sygdom-virus, hvis kravene i stk. 1 er opfyldt og følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Aujeszkys sygdom-virus i de sidste 30 dage før afsendelsen.

b) 

Dyrene transporteres direkte til slagteriet i bestemmelsesmedlemsstaten uden at blive gjort til genstand for sammenbringning i den pågældende medlemsstat eller en zone deri eller hvilket som helst medlemsstat eller en zone deri, som dyrene passerer igennem, og som har status som fri for infektion med Aujeszkys sygdom-virus.



Afdeling 4

Dyr af hestefamilien

Artikel 22

Krav vedrørende flytning af dyr af hestefamilien til andre medlemsstater

1.  

Operatører må kun flytte dyr af hestefamilien til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste 30 dage før afsendelsen, eller hvis de kommer fra en virksomhed, hvor der er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste to år før afsendelsen, har den berørte virksomhed efter det seneste udbrud været omfattet af flytningsrestriktioner indtil:

i) 

de inficerede dyr var fjernet fra virksomheden

og

ii) 

de resterende dyr på virksomheden med negative resultater er blevet underkastet en test for surra (Trypanosoma evansi) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 3, på prøver, der er udtaget, mindst seks måneder efter at det sidste inficerede dyr er blevet fjernet fra virksomheden.

b) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om dourine i de sidste seks måneder før afsendelsen, eller hvis de kommer fra en virksomhed, hvor der er rapporteret om dourine i de sidste to år før afsendelsen, har den berørte virksomhed efter det seneste udbrud været omfattet af flytningsrestriktioner indtil:

i) 

de inficerede dyr er blevet aflivet og destrueret eller slagtet, eller de inficerede ukastrerede handyr af hestefamilien er blevet kastreret

og

ii) 

de resterende dyr af hestefamilien på virksomheden, med undtagelse af de kastrerede dyr af hestefamilien, der er omhandlet i nr. i), med negative resultater er blevet underkastet en test for dourine med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 8, på prøver, der er udtaget mindst 6 måneder efter afslutningen af de foranstaltninger, der er beskrevet i nr. i).

c) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om equin infektiøs anæmi i de sidste 90 dage før afsendelsen, eller hvis de kommer fra en virksomhed, hvor der er rapporteret om equin infektiøs anæmi i de sidste 12 måneder før afsendelsen, har den berørte virksomhed efter det seneste udbrud været omfattet af flytningsrestriktioner indtil:

i) 

de inficerede dyr er blevet aflivet og destrueret eller slagtet, og virksomheden er blevet rengjort og desinficeret

og

ii) 

de resterende dyr på virksomheden med negative resultater er blevet underkastet en test for equin infektiøs anæmi med den diagnosticeringsmetode, der er fastsat i bilag I, del 9, på prøver, der er udtaget ved to lejligheder med et mellemrum på mindst tre måneder efter afslutningen af de foranstaltninger, der er beskrevet i nr. i).

d) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om venezuelansk hesteencephalomyelitis i de sidste seks måneder før afsendelsen, eller hvis de kommer fra en virksomhed, der er beliggende i en medlemsstat eller en zone deri, hvor der er rapporteret om venezuelansk hesteencephalomyelitis i de sidste to år, opfylder de betingelserne i nr. i) og betingelserne i enten nr. ii) eller iii):

i) 

I mindst 21 dage før afsendelsen forblev de klinisk sunde, og ethvert dyr som omhandlet i nr. ii) eller nr. iii), hvis kropstemperatur, der blev taget dagligt, steg til over det fysiologiske interval, blev med negative resultater underkastet en diagnostisk test for venezuelansk hesteencephalomyelitis med den diagnosticeringsmetode, der er fastsat i bilag I, del 10, punkt 1, litra a)

og

ii) 

dyrene har været anbragt i karantæne i mindst 21 dage beskyttet mod angreb fra insektvektorer og

enten

— 
er blevet vaccineret mod venezuelansk hesteencephalomyelitis ved et fuldt indledende vaccinationsforløb og revaccineret i henhold til fabrikantens anbefalinger mindst 60 dage og højst 12 måneder før afsendelsesdatoen
eller
— 
er med negative resultater blevet underkastet en test for venezuelansk hesteencephalomyelitis med den diagnosticeringsmetode, der er fastsat i bilag I, del 10, punkt 1, litra b), på en prøve, der er udtaget mindst 14 dage efter datoen for anbringelsen i karantæne
iii) 

dyrene er blevet underkastet

— 
en test for venezuelansk hesteencephalomyelitis med den diagnosticeringsmetode, der er fastsat i bilag I, del 10, punkt 1, litra b), uden en stigning i antistoftiteren, udført på parrede prøver, der er udtaget ved to lejligheder med et mellemrum på 21 dage, idet den anden blev udtaget i de sidste 10 dage før afsendelsen
og
— 
en test til påvisning af venezuelansk hesteencephalomyelitis-virusgenom med den diagnosticeringsmetode, der er fastsat i bilag I, del 10, punkt 2, udført med negativt resultat på en prøve udtaget i de sidste 48 timer før afsendelsen, og dyrene er blevet beskyttet mod angreb fra insektvektorer efter prøveudtagning indtil afsendelsen.
e) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

f) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen.

g) 

Dyrene har ikke været i kontakt med opdrættede dyr af arter, der er listeopført for de sygdomme, der er omhandlet i litra a)-f), som ikke opfyldte kravene i litra a)-e) i de sidste 30 dage før afsendelsen og kravet i litra f) i de sidste 15 dage før afsendelsen.

2.  
Uanset stk. 1, litra a), b) og c), gælder de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede flytningsrestriktioner i mindst 30 dage, efter at det sidste dyr på virksomheden af arter, der er listeopført for den respektive sygdom, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), enten blev aflivet og destrueret eller slagtet, og lokalerne er blevet rengjort og desinficeret.
3.  
Efter anmodning fra den kompetente myndighed skal den operatør, der anmoder om det dyresundhedscertifikat, der er omhandlet i artikel 76, oplyse om adressen på den eller de virksomheder, der holder dyr af hestefamilien, hvor de dyr af hestefamilien, der skal flyttes, blev holdt i de sidste 30 dage før den påtænkte flytning til en anden medlemsstat.



Afdeling 5

Dyr af kamelfamilien

Artikel 23

Krav vedrørende flytning af opdrættede dyr af kamelfamilien til andre medlemsstater

1.  

Operatører må kun flytte opdrættede dyr af kamelfamilien til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene har uafbrudt opholdt sig på virksomheden i mindst 30 dage før afsendelsen eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle, og har i denne periode ikke været i kontakt med opdrættede dyr af kamelfamilien, der har lavere sundhedsstatus eller har været omfattet af flytningsrestriktioner af dyresundhedsmæssige årsager, eller med opdrættede dyr, der kommer fra en virksomhed, som ikke opfyldte kravene i litra b).

b) 

Alle dyr, der er indført til Unionen fra et tredjeland eller et territorium i de sidste 30 dage før afsendelsen af de i litra a) nævnte dyr, og som er ført ind på den virksomhed, hvor de pågældende dyr opholdt sig, holdes adskilt for at forhindre direkte og indirekte kontakt med alle andre dyr på den pågældende virksomhed.

c) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

d) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos dyr af kamelfamilien i de sidste 42 dage før afsendelsen, og de er med negative resultater blevet underkastet en test for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 1, der er foretaget på en prøve, der er udtaget i de sidste 30 dage før afsendelsen, og, i tilfælde af hunner, der har født, en prøve, der er udtaget mindst 30 dage efter fødslen.

e) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der er gennemført overvågning vedrørende infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) af de dyr af kamelfamilien, der holdes på virksomheden, i overensstemmelse med bilag II, del 2, punkt 1 og 2, i mindst de sidste 12 måneder før afsendelsen, og i dette tidsrum

i) 

er kun dyr af kamelfamilien fra virksomheder, der anvender foranstaltningerne foreskrevet i nærværende litra, blevet ført ind på den virksomhed, der er omhandlet i litra a)

ii) 

blev der, hvis der er rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos dyr af kamelfamilien, der holdes på virksomheden, truffet foranstaltninger i overensstemmelse med bilag II, del 2, punkt 3.

f) 

Hvis dyrene flyttes til en medlemsstat eller en zone deri med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis hos kvæg, kommer de fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis hos dyr af kamelfamilien i de sidste 30 dage før afsendelsen.

g) 

Dyrene kommer fra en virksomhed beliggende i et område med en radius på mindst 150 km omkring virksomheden, hvor der ikke er rapporteret om infektion med epizootisk hæmoragi-virus på nogen virksomhed i de sidste to år før afsendelsen.

h) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen.

i) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste 30 dage før afsendelsen, og hvis de kommer fra en virksomhed, hvor der er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste to år før afsendelsen, har den berørte virksomhed efter det seneste udbrud været omfattet af flytningsrestriktioner indtil:

i) 

de inficerede dyr var fjernet fra virksomheden

og

ii) 

de resterende dyr på virksomheden med negative resultater er blevet underkastet en test for surra (Trypanosoma evansi) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 3, på prøver, der er udtaget, mindst seks måneder efter at de inficerede dyr er blevet fjernet fra virksomheden.

j) 

Bortset fra tilfælde, hvor dyrene flyttes i overensstemmelse med artikel 24, opfylder de mindst et af de krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

k) 

Betingelserne i artikel 32 og 33 er opfyldt, hvor det er relevant.

2.  
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på opdrættede dyr af kamelfamilien bestemt til slagtning som omhandlet i artikel 25.

Artikel 24

Undtagelser vedrørende flytning af opdrættede dyr af kamelfamilien til andre medlemsstater eller zoner deri for så vidt angår infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24)

Uanset artikel 23, stk. 1, litra j), kan den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten tillade flytning af opdrættede dyr af kamelfamilien, der ikke opfylder mindst ét af kravene i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689 til en anden medlemsstat eller zone deri

a) 

med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689

b) 

uden status som sygdomsfri og uden et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt. Hvis bestemmelsesmedlemsstaten stiller betingelser for tilladelse til en sådan flytning, skal betingelserne være en eller flere af de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5-8, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

Artikel 25

Undtagelse vedrørende flytning af opdrættede dyr af kamelfamilien bestemt til slagtning til andre medlemsstater

Uanset artikel 23 kan operatører flytte opdrættede dyr af kamelfamilien bestemt til slagtning til en anden medlemsstat eller zone deri, hvis de pågældende dyr kommer fra en virksomhed

a) 

hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen

b) 

hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen

c) 

hvor der ikke er rapporteret om infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) i de sidste 30 dage før afsendelsen.



Afdeling 6

Hjortedyr

Artikel 26

Krav vedrørende flytning af opdrættede hjortedyr til andre medlemsstater

1.  

Operatører må kun flytte opdrættede hjortedyr til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene har uafbrudt opholdt sig på virksomheden i mindst 30 dage før afsendelsen eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle, og har i denne periode ikke været i kontakt med opdrættede hjortedyr, der har lavere sundhedsstatus eller har været omfattet af flytningsrestriktioner af dyresundhedsmæssige årsager, eller med opdrættede dyr, der kommer fra en virksomhed, som ikke opfyldte kravene i litra b).

b) 

Alle dyr, der er indført til Unionen fra et tredjeland eller et territorium i de sidste 30 dage før afsendelsen af de i litra a) nævnte dyr, og som er ført ind på den virksomhed, hvor de pågældende dyr opholdt sig, holdes adskilt for at forhindre direkte og indirekte kontakt med alle andre dyr på den pågældende virksomhed.

c) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

d) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos hjortedyr i de sidste 42 dage før afsendelsen.

e) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der er gennemført overvågning vedrørende infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) af de hjortedyr, der holdes på virksomheden, i overensstemmelse med bilag II, del 3, punkt 1 og 2, i mindst de sidste 12 måneder før afsendelsen, og i dette tidsrum

i) 

er kun hjortedyr fra virksomheder, der anvender foranstaltningerne foreskrevet i nærværende litra, blevet ført ind på den virksomhed, der er omhandlet i litra a)

ii) 

blev der, hvis der er rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos hjortedyr, der holdes på virksomheden, truffet foranstaltninger i overensstemmelse med bilag II, del 3, punkt 3.

f) 

Hvis dyrene flyttes til en medlemsstat eller en zone deri med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis hos kvæg, kommer de fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis hos hjortedyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

g) 

Dyrene kommer fra en virksomhed beliggende i et område med en radius på mindst 150 km omkring virksomheden, hvor der ikke er rapporteret om infektion med epizootisk hæmoragi-virus på nogen virksomhed i de sidste to år før afsendelsen.

h) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen.

i) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste 30 dage før afsendelsen, og hvis de kommer fra en virksomhed, hvor der er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste to år før afsendelsen, har den berørte virksomhed efter det seneste udbrud været omfattet af flytningsrestriktioner indtil:

i) 

de inficerede dyr var fjernet fra virksomheden

og

ii) 

de resterende dyr på virksomheden med negative resultater er blevet underkastet en test for surra (Trypanosoma evansi) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 3, på prøver, der er udtaget, mindst seks måneder efter at de inficerede dyr er blevet fjernet fra virksomheden.

j) 

Bortset fra tilfælde, hvor de flyttes i overensstemmelse med artikel 27, opfylder de mindst et af de krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

k) 

Betingelserne i artikel 32 og 33 er opfyldt, hvor det er relevant.

2.  
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på opdrættede hjortedyr bestemt til slagtning som omhandlet i artikel 28.

Artikel 27

Undtagelser vedrørende flytning af opdrættede hjortedyr til andre medlemsstater eller zoner deri for så vidt angår infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24)

Uanset artikel 26, stk. 1, litra j), kan den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten tillade flytning af opdrættede hjortedyr, der ikke opfylder mindst ét af kravene i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689 til en anden medlemsstat eller zone deri

a) 

med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689

b) 

uden status som sygdomsfri og uden et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt. Hvis bestemmelsesmedlemsstaten stiller betingelser for tilladelse til en sådan flytning, skal betingelserne være en eller flere af de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5-8, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

Artikel 28

Undtagelse vedrørende flytning af opdrættede hjortedyr bestemt til slagtning til andre medlemsstater

Uanset artikel 26 kan operatører flytte opdrættede hjortedyr bestemt til slagtning til en anden medlemsstat eller zone deri, hvis de pågældende dyr kommer fra en virksomhed

a) 

hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen

b) 

hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen

c) 

hvor der ikke er rapporteret om infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) i de sidste 30 dage før afsendelsen.



Afdeling 7

Andre hovdyr

Artikel 29

Krav vedrørende flytning af andre opdrættede hovdyr til andre medlemsstater

1.  

Operatører må kun flytte andre opdrættede hovdyr til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene har uafbrudt opholdt sig på virksomheden i mindst 30 dage før afsendelsen eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle, og har i denne periode ikke været i kontakt med andre opdrættede hovdyr, der har lavere sundhedsstatus eller har været omfattet af flytningsrestriktioner af dyresundhedsmæssige årsager, eller med opdrættede dyr, der kommer fra en virksomhed, som ikke opfyldte kravene i litra b).

b) 

Alle dyr, der er indført til Unionen fra et tredjeland eller et territorium i de sidste 30 dage før afsendelsen af de i litra a) nævnte dyr, og som er ført ind på den virksomhed, hvor de pågældende dyr opholdt sig, holdes adskilt for at forhindre direkte og indirekte kontakt med alle andre dyr på den pågældende virksomhed.

c) 

Hvis der er tale om andre opdrættede hovdyr af arter, der er listeopført for infektion med rabiesvirus, kommer dyrene fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

d) 

Hvis der er tale om andre opdrættede hovdyr af arter, der er listeopført for Brucella abortus, B. melitensis, og B. suis, kommer de fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Brucella abortus, B. melitensis, og B. suis hos andre opdrættede hovdyr af arter, der er listeopført for denne sygdom, i de sidste 42 dage før afsendelsen.

e) 

Hvis der er tale om andre opdrættede hovdyr af arter, der er listeopført for Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis), kommer de fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos opdrættede dyr af arter, der er listeopført for denne sygdom, i de sidste 42 dage før afsendelsen.

f) 

Hvis der er tale om andre opdrættede hovdyr af arter, der er listeopført for infektion med epizootisk hæmoragi-virus, kommer dyrene fra en virksomhed beliggende i et område med en radius på mindst 150 km omkring virksomheden, hvor der ikke er rapporteret om infektion med epizootisk hæmoragi-virus på nogen virksomhed i de sidste to år før afsendelsen.

g) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen.

h) 

Hvis der er tale om andre opdrættede hovdyr af arter, der er listeopført for surra (Trypanosoma evansi), kommer de fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste 30 dage før afsendelsen, og hvis de kommer fra en virksomhed, hvor der er rapporteret om surra (Trypanosoma evansi) i de sidste to år før afsendelsen, har den berørte virksomhed efter det seneste udbrud været omfattet af flytningsrestriktioner indtil:

i) 

de inficerede dyr var fjernet fra virksomheden

og

ii) 

de resterende dyr på virksomheden med negative resultater er blevet underkastet en test for surra (Trypanosoma evansi) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 3, på prøver, der er udtaget, mindst seks måneder efter at de inficerede dyr er blevet fjernet fra virksomheden.

i) 

Hvis der er tale om andre opdrættede hovdyr af arter, der er listeopført for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), opfylder de mindst et af de krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689. Dette litra finder ikke anvendelse på andre opdrættede hovdyr omhandlet i artikel 30.

j) 

Betingelserne i artikel 32 og 33 er opfyldt, hvor det er relevant.

2.  
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på andre opdrættede hovdyr bestemt til slagtning som omhandlet i artikel 31.

Artikel 30

Undtagelse vedrørende flytning af andre opdrættede hovdyr til andre medlemsstater eller zoner deri for så vidt angår infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24)

Uanset artikel 29, stk. 1, litra i), kan den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten tillade flytning af andre opdrættede hovdyr af arter, der er listeopført for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der ikke opfylder mindst ét af kravene i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689 til en anden medlemsstat eller zone deri

a) 

med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689

b) 

uden status som sygdomsfri og uden et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt. Hvis bestemmelsesmedlemsstaten stiller betingelser for tilladelse til en sådan flytning, skal betingelserne være en eller flere af de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5-8, i bilag V til delegerede forordning (EU) 2019/689.

Artikel 31

Undtagelse vedrørende flytning af andre opdrættede hovdyr bestemt til slagtning til andre medlemsstater

Uanset artikel 29 kan operatører flytte andre opdrættede hovdyr bestemt til slagtning til en anden medlemsstat eller zone deri

a) 

hvis dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen

b) 

hvis der er tale om andre opdrættede hovdyr af arter, der er listeopført for infektion med rabiesvirus, hvis dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen

c) 

hvis der er tale om andre opdrættede hovdyr af arter, der er listeopført for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) i de sidste 30 dage før afsendelsen.



Afdeling 8

Supplerende dyresundhedsmæssige krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24)

Artikel 32

Biosikringsforanstaltninger og risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende transport til en anden medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) eller har et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24)

1.  

Operatører må kun flytte opdrættede dyr af arter, der er listeopført for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), til en anden medlemsstat eller en zone deri med status som fri for eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende sygdommen, hvis mindst et af følgende krav er opfyldt:

a) 

Transporten foregår i en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24).

b) 

Dyrene er beskyttet mod vektorangreb

og

i) 

den planlagte forsendelse omfatter ikke aflæsning af dyr i et tidsrum, der er længere end ét døgn

eller

ii) 

dyrene aflæsses i en vektorbeskyttet virksomhed

eller

iii) 

dyrene aflæsses i en medlemsstat eller en zone deri i den vektorfrie periode.

c) 

Dyrene

i) 

er vaccineret mod alle serotyper af bluetonguevirus (serotype 1-24), der er rapporteret om i de sidste to år i den medlemsstat eller zone deri, som dyrene passerer igennem, og de er stadig omfattet af den immunitetsperiode, der garanteres i specifikationerne for vaccinen

eller

ii) 

er blevet underkastet en serologisk test til påvisning af specifikke antistoffer mod alle serotyper af bluetonguevirus (serotype 1-24), der er rapporteret om i den medlemsstat eller zone deri, som dyrene passerer igennem, i de sidste to år før afsendelsen.

d) 

Dyrene er bestemt til slagtning.

2.  

Uanset stk. 1 kan oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed tillade flytning af opdrættede dyr, hvis bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689, og en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Dyrene opfylder de specifikke dyresundhedsmæssige krav, som den kompetente myndighed på bestemmelsesstedet har fastsat for at sikre, at dyrene forud for afsendelsen har tilstrækkelig immunologisk beskyttelse for så vidt angår alle serotyper af bluetonguevirus (serotype 1-24), der er rapporteret om i den pågældende medlemsstat eller zone deri, som dyrene passerer igennem, i de sidste to år før afsendelsen

eller

b) 

dyrene opfylder kravene i nærværende stykkes litra a) eller i stk. 1, litra c), for at sikre, at de beskyttes mod de serotyper af bluetonguevirus, der er rapporteret om i den pågældende medlemsstat eller zone deri, som dyrene passerer igennem, i de sidste to år før afsendelsen, og som der ikke er rapporteret om i bestemmelsesmedlemsstaten eller -zonen i samme tidsrum.

Artikel 33

Biosikringsforanstaltninger og risikobegrænsende foranstaltninger vedrørende transport gennem en anden medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24) eller har et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24)

1.  

Operatører må kun flytte dyr af arter, der er listeopført for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), gennem en anden medlemsstat eller en zone deri, som dyrene passerer igennem, og som har status som fri for eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende sygdommen, hvis mindst et af følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene opfylder mindst ét af de krav, der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689

eller

b) 

transportmidlet, som dyrene er pålæsset på, er blevet beskyttet mod vektorangreb under transporten

og

i) 

den planlagte forsendelse omfatter ikke aflæsning af dyr i et tidsrum, der er længere end ét døgn

eller

ii) 

dyrene aflæsses på en vektorbeskyttet virksomhed eller i den vektorfrie periode.

2.  
Uanset stk. 1 kan oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed tillade flytning af dyr af arter, der er listeopført for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), gennem en anden medlemsstat eller en zone deri, som dyrene passerer igennem, og som har status som fri for sygdommen eller har et godkendt udryddelsesprogram vedrørende sygdommen, hvis den medlemsstat, som dyrene passerer igennem, har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er fastsat i stk. 43, stk. 2, litra a), c) og d), i delegeret forordning (EU) 2019/689.



KAPITEL 3

Supplerende dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning af fjerkræ og rugeæg til andre medlemsstater



Afdeling 1

Fjerkræ

Artikel 34

Krav vedrørende flytning af avlsfjerkræ og brugsfjerkræ

1.  

Operatører må kun flytte avlsfjerkræ og brugsfjerkræ til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene har uafbrudt opholdt sig på en eller flere godkendte virksomheder, der holder fjerkræ:

i) 

siden klækningen

eller

ii) 

i mindst

▼M1

— 
42 dage før afsendelsen, hvis der er tale om avlsfjerkræ og brugsfjerkræ til produktion af kød, konsumæg eller andre produkter

▼B

— 
21 dage før afsendelsen, hvis der er tale om brugsfjerkræ til udsætning som fjervildt med henblik på fornyelse af fjervildtbestande.
b) 

Dyrene kommer fra en flok, hvor der ikke er rapporteret om infektion med Salmonella Pullorum, S. Gallinarum og S. arizonae, og disse dyr kommer fra virksomheder, hvor der i tilfælde af bekræftet infektion med Salmonella Pullorum, S. Gallinarum og S. arizonae i de sidste 12 måneder før afsendelsen er blevet anvendt følgende foranstaltninger:

i) 

Den inficerede flok er blevet slagtet eller er blevet aflivet og destrueret.

ii) 

Virksomheden er blevet rengjort og desinficeret efter slagtning eller aflivning af den inficerede flok omhandlet i nr. i).

iii) 

Efter rengøringen og desinficeringen, jf. nr. ii), er alle flokke på virksomheden blevet testet negative for infektion med Salmonella Pullorum, S. Gallinarum og S. arizonae ved to test foretaget med et mellemrum på mindst 21 dage i overensstemmelse med overvågningsprogrammet omhandlet i artikel 8, litra b), i delegeret forordning (EU) 2019/2035.

c) 

Dyrene kommer fra en flok, hvor der ikke er rapporteret om mycoplasmose hos fugle (Mycoplasma gallisepticum og M. meleagridis), og disse dyr kommer fra virksomheder, hvor der i tilfælde af bekræftet mycoplasmose hos fugle (Mycoplasma gallisepticum og M. meleagridis) i de sidste 12 måneder før afsendelsen er blevet anvendt følgende foranstaltninger:

i) 

Den inficerede flok er blevet testet negativ for mycoplasmose hos fugle (Mycoplasma gallisepticum og M. meleagridis) ved to test foretaget i overensstemmelse med overvågningsprogrammet omhandlet i artikel 8, litra b), i delegeret forordning (EU) 2019/2035 af hele flokken med et mellemrum på mindst 60 dage

eller

ii) 

den inficerede flok er blevet slagtet eller er blevet aflivet og destrueret, virksomheden er blevet rengjort og desinficeret, og efter rengøringen og desinficeringen er alle flokke på virksomheden blevet testet negative for mycoplasmose hos fugle (Mycoplasma gallisepticum og M. meleagridis) ved to test foretaget med et mellemrum på mindst 21 dage i overensstemmelse med overvågningsprogrammet omhandlet i artikel 8, litra b), i delegeret forordning (EU) 2019/2035.

d) 

Dyrene kommer fra flokke, der ikke udviser kliniske tegn på eller giver anledning til mistanke om listeopførte sygdomme, der er relevante for arten.

▼M1

e) 

Der er ved den overvågning, der er foreskrevet i artikel 3, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/689, ikke blevet påvist noget bekræftet tilfælde af infektion med lavpatogent aviær influenza-virus i oprindelsesflokken i de sidste 21 dage før afsendelsen.

▼B

f) 

Hvis der er tale om brugsfjerkræ til udsætning som fjervildt med henblik på fornyelse af fjervildtbestande, har dyrene ikke været i kontakt med fugle med lavere sundhedsstatus i de sidste 21 dage før afsendelsen.

g) 

Hvis der er tale om ænder og gæs, er dyrene med negative resultater blevet underkastet en test for højpatogen aviær influenza i overensstemmelse med bilag IV.

h) 

De relevante krav vedrørende vaccination, jf. artikel 41 og 42, for den specifikke fjerkrækategori.

2.  
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på flytning af færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle, der flyttes i overensstemmelse med artikel 37.

Artikel 35

Krav vedrørende flytning af fjerkræ bestemt til slagtning

1.  

Operatører må kun flytte fjerkræ bestemt til slagtning til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene har uafbrudt opholdt sig på en registreret eller godkendt virksomhed, der holder fjerkræ:

i) 

siden klækningen

eller

ii) 

i mindst de sidste 21 dage før afsendelsen.

b) 

Dyrene kommer fra flokke, der ikke udviser kliniske tegn på eller giver anledning til mistanke om listeopførte sygdomme, der er relevante for arten.

c) 

De relevante krav vedrørende vaccination, jf. artikel 41 og 42, for den specifikke fjerkrækategori.

2.  
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på flytning af færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle, der flyttes i overensstemmelse med artikel 37.

Artikel 36

Krav vedrørende flytning af daggamle kyllinger

1.  

Operatører må kun flytte daggamle kyllinger til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene kommer fra et godkendt rugeri.

b) 

Dyrene er klækket af rugeæg, der:

i) 

opfylder kravene i artikel 38 og har oprindelse i flokke, der er blevet underkastet kontrol i overensstemmelse med artikel 91, stk. 1, litra f), og artikel 91, stk. 2, litra f)

eller

ii) 

er indført til Unionen fra et tredjeland eller territorium eller en zone deri.

c) 

De relevante krav vedrørende vaccination, jf. artikel 41 og 42, for den specifikke fjerkrækategori.

2.  
Hvis der er tale om daggamle kyllinger, som er klækket af rugeæg, der er indført til Unionen fra et tredjeland eller territorium eller en zone deri, underretter den kompetente myndighed i de pågældende daggamle kyllingers oprindelsesmedlemsstat den kompetente myndighed i den påtænkte bestemmelsesmedlemsstat om, at rugeæggene var indført til Unionen fra et tredjeland.
3.  
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på flytning af færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle, der flyttes i overensstemmelse med artikel 37.

▼M1

Artikel 37

Undtagelse vedrørende flytning af færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle

1.  

Uanset artikel 34, 35 og 36 kan operatører flytte færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle, til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene kommer fra flokke, som har opholdt sig uafbrudt på en enkelt registreret virksomhed siden klækningen eller i mindst 21 dage før afsendelsen.

b) 

Dyrene kommer fra flokke, der ikke udviser kliniske tegn på eller giver anledning til mistanke om listeopførte sygdomme, der er relevante for arten.

c) 

Der er ved den overvågning, der er foreskrevet i artikel 3, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2020/689, ikke blevet påvist noget bekræftet tilfælde af infektion med lavpatogent aviær influenza-virus i oprindelsesflokken i de sidste 21 dage før afsendelsen.

d) 

Dyrene har ikke været i kontakt med nytilført fjerkræ eller fugle med lavere sundhedsstatus i de sidste 21 dage før afsendelsen.

e) 

Hvis der er tale om ænder og gæs, bortset fra ænder og gæs bestemt til slagtning, er dyrene med negative resultater blevet underkastet en test for højpatogen aviær influenza i overensstemmelse med bilag IV.

f) 

Dyrene er med negative resultater blevet underkastet test for infektion med Salmonella Pullorum, S. Gallinarum og S. arizonae og for mycoplasmose hos fugle (Mycoplasma gallisepticum og M. meleagridis) i overensstemmelse med bilag V.

g) 

De relevante krav vedrørende vaccination, jf. artikel 41 og 42, for den specifikke fjerkrækategori.

2.  
Hvis der er tale om daggamle kyllinger, som er klækket af rugeæg, der er indført til Unionen fra et tredjeland eller territorium eller en zone deri, underretter den kompetente myndighed i de pågældende daggamle kyllingers oprindelsesmedlemsstat den kompetente myndighed i den påtænkte bestemmelsesmedlemsstat om, at rugeæggene var indført til Unionen fra et tredjeland.

▼B



Afdeling 2

Rugeæg af fjerkræ

Artikel 38

Krav vedrørende flytning af rugeæg af fjerkræ

Operatører må kun flytte rugeæg af fjerkræ til en anden medlemsstat, hvis æggene opfylder følgende krav:

a) 

De kommer fra en godkendt virksomhed.

b) 

De kommer fra flokke, som har opholdt sig uafbrudt på en eller flere godkendte virksomheder, der holder fjerkræ, siden klækningen eller i mindst de sidste 42 dage før indsamlingen af æggene.

c) 

De kommer fra dyr, der opfylder kravene i artikel 34, stk. 1, litra b), c) og d).

d) 

De er individuelt mærket med flokkens oprindelsesvirksomheds godkendelsesnummer, der er omhandlet i artikel 21, litra a), i delegeret forordning (EU) 2019/2035.

e) 

De er blevet desinficeret.

f) 

De relevante krav vedrørende vaccination, jf. artikel 41 og 42.

Artikel 39

Undtagelse vedrørende flytning af færre end 20 rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle

Uanset artikel 38 kan operatører flytte færre end 20 rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle, til en anden medlemsstat, hvis æggene opfylder følgende krav:

a) 

De kommer fra en registreret virksomhed.

b) 

De kommer fra flokke, der:

i) 

har opholdt sig uafbrudt på en registreret virksomhed siden klækningen eller i mindst 21 dage før indsamlingen af æggene

ii) 

ikke udviser kliniske tegn på eller giver anledning til mistanke om listeopførte sygdomme, der er relevante for arten

iii) 

med negative resultater er blevet underkastet test for infektion med Salmonella Pullorum, S. Gallinarum og S. arizonae og for mycoplasmose hos fugle (Mycoplasma gallisepticum og M. meleagridis) i overensstemmelse med bilag V.

c) 

De relevante krav vedrørende vaccination, jf. artikel 41 og 42.

Artikel 40

Undtagelse vedrørende specifikt patogenfrie æg

Uanset artikel 38 må operatører kun flytte specifikt patogenfrie æg til en anden medlemsstat, hvis æggene opfylder følgende krav:

a) 

De kommer fra en godkendt virksomhed, der holder fjerkræ.

b) 

De kommer fra flokke, der er frie for specifikke patogener som beskrevet i Den Europæiske Farmakopé, og resultaterne af alle test og kliniske undersøgelser, der kræves med henblik på denne særlige status, har været gunstige.

c) 

De er individuelt mærket med oprindelsesvirksomhedens godkendelsesnummer, der er omhandlet i artikel 21, litra a), i delegeret forordning (EU) 2019/2035.



Afdeling 3

Krav vedrørende vaccination

Artikel 41

Krav vedrørende vaccination mod infektion med Newcastle disease-virus.

Hvis fjerkræ, rugeæg af fjerkræ eller rugeæggenes eller de daggamle kyllingers oprindelsesflokke er blevet vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus med andre vacciner end inaktiverede vacciner, skal de vacciner, der gives, opfylde kriterierne i bilag VI.



Afdeling 4

Særlige betingelser med hensyn til flytning til medlemsstater eller zoner deri med status som frie for infektion med Newcastle disease-virus uden vaccination

Artikel 42

Supplerende krav vedrørende flytning af fjerkræ og rugeæg af fjerkræ til en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med Newcastle disease-virus uden vaccination

Operatører må kun flytte fjerkræ og rugeæg af fjerkræ fra en medlemsstat eller en zone deri, der ikke har status som fri for infektion med Newcastle disease-virus uden vaccination, til en medlemsstat eller en zone deri, der har status som fri for infektion med Newcastle disease-virus uden vaccination, hvis de pågældende dyr og rugeæg ud over kravene i punkt 1-3 for den specifikke vare, opfylder følgende krav vedrørende infektion med Newcastle disease-virus:

a) 

Hvis der er tale om avlsfjerkræ og brugsfjerkræ:

i) 

er dyrene ikke vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus

ii) 

er dyrene blevet isoleret i 14 dage inden afsendelsen enten på oprindelsesvirksomheden under en embedsdyrlæges tilsyn eller på en godkendt karantænestation, hvor:

— 
intet fjerkræ er blevet vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus i de sidste 21 dage før afsendelsen
— 
der ikke er indført andre fugle i de sidste 21 dage før afsendelsen
— 
der ikke er foretaget vaccination på karantænestationen
iii) 

er dyrene i de sidste 14 dage før afsendelsen testet negative ved serologiske test til påvisning af antistoffer mod Newcastle disease-virus foretaget på blodprøver i et omfang, om med 95 % konfidens påviser infektion ved en prævalens på 5 %.

b) 

Hvis der er tale om fjerkræ bestemt til slagtning, kommer dyrene fra flokke, der enten:

i) 

ikke er vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus og i de sidste 14 dage før afsendelsen er testet negative ved serologiske test til påvisning af antistoffer mod Newcastle disease-virus foretaget på blodprøver i et omfang, om med 95 % konfidens påviser infektion ved en prævalens på 5 %

eller

ii) 

er vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus og i de sidste 14 dage før afsendelsen er testet negative ved en test til påvisning af forekomst af Newcastle disease-virus foretaget i et omfang, om med 95 % konfidens påviser infektion ved en prævalens på 5 %.

c) 

Hvis der er tale om daggamle kyllinger:

i) 

er dyrene ikke vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus

ii) 

kommer de fra rugeæg, der opfylder betingelserne i litra d)

iii) 

kommer de fra et rugeri, hvor arbejdsmetoden sikrer, at sådanne rugeæg udruges på tidspunkter og steder, der helt forskellige i forhold til rugeæg, der ikke opfylder betingelserne i litra d).

d) 

Hvis der er tale om rugeæg af fjerkræ:

i) 

er æggene ikke vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus

ii) 

kommer de fra flokke, der:

enten

— 
ikke er vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus
eller
— 
er vaccineret mod Newcastle disease-virus med inaktiverede vacciner
eller
— 
er vaccineret mod Newcastle disease-virus med levende vacciner, der opfylder kriterierne i bilag VI, og vaccinationen har fundet sted mindst 30 dage før indsamlingen af rugeæggene.



KAPITEL 4

Sammenbringning af opdrættede hovdyr og fjerkræ

Artikel 43

Særlige regler for sammenbringning af opdrættede hovdyr og fjerkræ

1.  

Under flytning af opdrættede hovdyr og fjerkræ fra oprindelsesvirksomheden til en virksomhed i bestemmelsesmedlemsstaten skal operatørerne sikre, at dyrene højst tre gange gøres til genstand for sammenbringning, og at en sådan sammenbringning udføres på virksomheder, der er godkendt til sammenbringning, eller på transportmidler i overensstemmelse med artikel 44 på følgende betingelser:

a) 

Hvert opdrættet hovdyr og stykke fjerkræ, der er gjort til genstand for en sådan sammenbringning, flyttes til dets endelige bestemmelsessted i en anden medlemsstat, senest 20 dage efter at det har forladt oprindelsesvirksomheden.

b) 

Tidsrummet mellem datoen for afsendelsen af hvert opdrættet hovdyr og stykke fjerkræ fra dets oprindelsesvirksomhed og datoen for afsendelsen fra den virksomhed, der er godkendt til sammenbringning i oprindelsesmedlemsstaten, til en anden medlemsstat, må ikke overstige 14 dage.

2.  
Efter anmodning fra den kompetente myndighed skal den operatør, der anmoder om dyresundhedscertifikatet, for at opfylde kravene i artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 fremlægge en flytningshistorik, med bl.a. al sammenbringning, for de dyr, der indgår i sendingen, siden de blev afsendt fra oprindelsesvirksomheden.
3.  
Uanset stk. 1, litra a), kan den frist på 20 dage, der er fastsat i stk. 1, litra a), for så vidt angår transport af dyr ad indre vandveje/på havet forlænges med varigheden af forsendelsen ad indre vandveje/på havet.

▼M1

4.  
For opdrættede hovdyr bestemt til slagtning, bortset fra får og geder, som ikke er individuelt identificeret, jf. artikel 45 i delegeret forordning (EU) 2019/2035, betragtes sammenbringningen af dyr fra mere end én virksomhed i en periode på under 20 dage, efter af de har forladt oprindelsesvirksomheden, som en sammenbringning.

▼B

Artikel 44

Særlige regler for sammenbringning, der foregår på transportmidler

Operatører af virksomheder, der holder hovdyr eller fjerkræ, som påtænkes gjort til genstand for sammenbringning på transportmidlet, inden de flyttes til en anden medlemsstat, skal sikre, at dyrene pålæsses på virksomheden, uden at transportmidlet kommer ind på det sted, hvor der holdes dyr.

Artikel 45

Nærmere regler vedrørende biosikringsforanstaltninger i forbindelse med sammenbringning

1.  

Operatører af virksomheder, der er godkendt til sammenbringning, skal sikre, at

a) 

virksomheden eller epidemiologisk adskilte områder til opstaldning af dyr på virksomheden er tømt for dyr og rengøres og desinficeres med regelmæssige mellemrum på højst 14 dage ved uafbrudt opstaldning

b) 

dækkene på det transportmiddel, hvorfra dyrene er blevet aflæsset eller pålæsset, desinficeres, inden det forlader virksomheden.

2.  
Operatører, der foretager sammenbringning af opdrættede hovdyr eller fjerkræ på transportmidler, skal sikre, at dækkene på transportmidlet desinficeres, inden oprindelsesvirksomheden forlades.

Artikel 46

Undtagelser vedrørende flytning af hovdyr til udstillinger, sportsbegivenheder, kulturelle arrangementer og lignende arrangementer

1.  
Betingelserne i artikel 126, stk. 2, og artikel 134, litra b), i forordning (EU) 2016/429 samt i nærværende forordnings artikel 43, 44 og 45 finder ikke anvendelse på flytning af opdrættede hovdyr til en anden medlemsstat med henblik på deltagelse i udstillinger, sportsbegivenheder, kulturelle arrangementer og lignende arrangementer.
2.  
Den medlemsstatstilladelse, der er omhandlet i artikel 133, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2016/429, kræves ikke, hvis individuelt certificerede registrerede dyr af hestefamilien deler et transportmiddel med henblik på at blive transporteret til en anden medlemsstat for at deltage i en af de aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1.



KAPITEL 5

Krav vedrørende flytning af andre opdrættede landdyr end opdrættede hovdyr og fjerkræ og vedrørende flytning af rugeæg af fugle i fangenskab til andre medlemsstater



Afdeling 1

Primater

Artikel 47

Krav vedrørende flytning af primater til andre medlemsstater

Operatører må kun flytte primater til en anden medlemsstat, hvis dyrene

enten

1) 

er blevet holdt i en afgrænset virksomhed og transporteres til en afgrænset virksomhed i bestemmelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med kravene i artikel 64, stk. 1

eller

2) 

kommer fra virksomhed, der ikke er en afgrænset virksomhed, og transporteres til en afgrænset virksomhed i bestemmelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med kravene i artikel 63, stk. 2, litra b).



Afdeling 2

Honningbier og humlebier

Artikel 48

Krav vedrørende flytning af honningbier til andre medlemsstater

Operatører må kun flytte honningbier, uanset fase i deres livscyklus, herunder honningbiyngel, til andre medlemsstater, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene og oprindelsesstaderne udviser ikke tegn på ondartet bipest, infestering med Aethina tumida (lille stadebille) eller infestering med Tropilaelaps spp.

b) 

De kommer fra en bigård, der ligger i centrum af en cirkel med en radius på mindst:

i) 

3 km, hvis der ikke er rapporteret om ondartet bipest i de sidste 30 dage før afsendelsen, og den er ikke er omfattet af restriktioner på grund af et udbrud af ondartet bipest

ii) 

100 km, hvis der ikke er rapporteret om infestering med Aethina tumida (lille stadebille), og den er ikke er omfattet af restriktioner på grund af mistanke om et tilfælde eller bekræftet forekomst af infestering med Aethina tumida (lille stadebille), medmindre der gælder en undtagelse i henhold til artikel 49

iii) 

100 km, hvis der ikke er rapporteret om infestering med Tropilaelaps spp., og den er ikke er omfattet af restriktioner på grund af mistanke om et tilfælde eller bekræftet forekomst af infestering med Tropilaelaps spp.

Artikel 49

Undtagelse vedrørende flytning af honningbidronninger til andre medlemsstater

Uanset artikel 48, litra b), nr. ii), kan operatører flytte honningbidronninger, hvis de pågældende dyr opfylder kravene i artikel 48, litra a) og litra b), nr. i) og iii), og følgende krav:

a) 

Der er ikke rapporteret om infestering med Aethina tumida (lille stadebille) på oprindelsesbigården, og den pågældende bigård ligger mindst 30 km fra grænserne for en beskyttelseszone med en radius på mindst 20 km, der er oprettet af den kompetente myndighed omkring en bekræftet forekomst af infestering med Aethina tumida (lille stadebille).

b) 

Oprindelsesbigården ligger ikke i en restriktionszone, der er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger, Unionen har truffet på grund af den bekræftede forekomst af infestering med Aethina tumida (lille stadebille).

c) 

Oprindelsesbigården ligger i et område, hvor den kompetente myndighed er i gang med en årlig overvågning med henblik på at påvise infestering med Aethina tumida (lille stadebille) med et konfidensniveau på mindst 95 % for påvisning af infestering med Aethina tumida (lille stadebille), hvis mindst 2 % af bigårdene er angrebet.

d) 

Oprindelsesbigården inspiceres hver måned i produktionsperioden af den kompetente myndighed med negative resultater med et konfidensniveau på mindst 95 % for påvisning af infestering med Aethina tumida (lille stadebille), hvis mindst 2 % af bigårdene er angrebet.

e) 

De anbringes enkeltvis i bur med højst 20 følgebier.

Artikel 50

Supplerende krav vedrørende flytning af honningbier til andre medlemsstater for så vidt angår infestering med Varroa spp.

Operatører må kun flytte honningbier, uanset fase i deres livscyklus, herunder honningbiyngel, til en anden medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infestering med Varroa spp., hvis de opfylder kravene i artikel 48, og forudsat at følgende krav er opfyldt:

a) 

De kommer fra en medlemsstat eller en zone deri, der er fri for infestering med Varroa spp.

b) 

De er beskyttet mod infestering med Varroa spp. under transport.

Artikel 51

Krav vedrørende flytning af humlebier til andre medlemsstater

Operatører må kun flytte humlebier til andre medlemsstater, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

De udviser ikke tegn på infestering med Aethina tumida (lille stadebille).

b) 

De kommer fra en virksomhed, der ligger i centrum af en cirkel omkring virksomheden med en radius på mindst 100 km, hvis der ikke er rapporteret om infestering med Aethina tumida (lille stadebille), og den er ikke er omfattet af restriktioner på grund af mistanke om et tilfælde eller bekræftet forekomst af infestering med Aethina tumida (lille stadebille). Disse krav finder ikke anvendelse på humlebier fra miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder, der flyttes i overensstemmelse med artikel 52.

Artikel 52

Undtagelse vedrørende flytning af humlebier fra miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder med humlebier til andre medlemsstater

Uanset artikel 51, litra b), kan operatører flytte humlebier fra miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder med humlebier til andre medlemsstater, hvis det sker i overensstemmelse med artikel 51, litra a), og forudsat at følgende krav er opfyldt:

a) 

De er blevet avlet isoleret i separate epidemiologiske enheder med hver koloni i en lukket container, der var ny eller rengjort og desinficeret før brug.

b) 

Der er ved regelmæssige undersøgelser af den epidemiologiske enhed foretaget i overensstemmelse med skriftlige standardprocedurer ikke fundet tegn på infestering med Aethina tumida (lille stadebille) i den epidemiologiske enhed.



Afdeling 3

Hunde, katte og fritter

Artikel 53

Krav vedrørende flytning af hunde, katte og fritter til andre medlemsstater

Operatører må kun flytte hunde, katte og fritter til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene er individuelt identificeret

enten

i) 

i overensstemmelse med artikel 70 i delegeret forordning (EU) 2019/2035

eller

ii) 

med en letlæselig tatovering påført inden den 3. juli 2011.

b) 

Dyrene ledsages af et individuelt identifikationsdokument, jf. artikel 71 delegeret forordning (EU) 2019/2035, som dokumenterer, at

i) 

det identificerede dyr kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de seneste 30 dage før afsendelsen, og det har gennemgået et fuldt indledende rabiesvaccinationsforløb mindst 21 dage før flytningen eller er blevet revaccineret mod rabies i overensstemmelse med gyldighedskravene i bilag VII, del 1. Dette krav finder ikke anvendelse på hunde, katte og fritter, der flyttes i overensstemmelse med artikel 54, stk. 1 og 2

ii) 

de, hvis der er tale om hunde, er blevet underkastet risikobegrænsende foranstaltninger over for infestering med Echinococcus multilocularis i overensstemmelse med bilag VII, del 2, punkt 1, og, hvis det er relevant, hvis der er tale om hunde, katte eller fritter, over for andre sygdomme i overensstemmelse med bilag VII, del 2, punkt 3, inden for den deri foreskrevne periode, før de føres ind i en medlemsstat eller en zone deri, der kan kræve, at der anvendes sådanne foranstaltninger. Dette krav finder ikke anvendelse på hunde, katte og fritter, der flyttes i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2;

▼M1

c) 

Dyr, der sammenbringes, efter at de har forladt deres oprindelsesvirksomhed, sammenbringes på samlesteder for hunde, katte og fritter, der er godkendt i henhold til artikel 10 i delegeret forordning (EU) 2019/2035.

▼B

Artikel 54

Undtagelse fra kravene vedrørende rabiesvaccination og behandling mod infestering med Echinococcus multilocularis

1.  

Uanset artikel 53, litra b), nr. i), kan operatører flytte hunde, katte og fritter, der er under 12 uger gamle, og som ikke har fået foretaget en rabiesvaccination, eller der er mellem 12 og 16 uger gamle, og som har fået foretaget en rabiesvaccination, men som endnu ikke opfylder gyldighedskravene i bilag VII, del 1, til en anden medlemsstat, forudsat at:

a) 

bestemmelsesmedlemsstaten har givet tilladelse til sådanne flytninger generelt og har informeret offentligheden på et særligt websted om, at sådanne flytninger er tilladt, og

b) 

en af følgende betingelser er opfyldt:

i) 

det dyresundhedscertifikat, der er omhandlet i artikel 86, er suppleret med en erklæring fra operatøren, hvori det erklæres, at dyrene fra fødslen og indtil afsendelsestidspunktet ikke har været i kontakt med opdrættede landdyr, der er mistænkt for at være inficeret med rabiesvirus, eller vildtlevende dyr af arter, der er listeopført for infektion med rabiesvirus

eller

ii) 

det fremgår af identifikationsdokumentet for moderen, som de i dette stykke omhandlede dyr stadig er afhængige af, at moderen, inden de blev født, fik en rabiesvaccination, der opfyldte gyldighedskravene i bilag VII, del 1.

2.  
Uanset artikel 53, litra b), nr. i) og ii), kan operatører flytte hunde, katte og fritter, der ikke er vaccineret mod rabies, og hunde, der ikke er behandlet mod infestering med Echinococcus multilocularis, ved direkte transport til en afgrænset virksomhed.

Artikel 55

Forpligtelser for personer, der holder selskabsdyr, i forbindelse med anden flytning af hunde, katte og fritter end ikke-kommerciel flytning

Hvis en ikke-kommerciel flytning af hunde, katte eller fritter, der holdes som selskabsdyr i husstande, ikke kan ske på de betingelser, der er fastsat i artikel 245, stk. 2, eller artikel 246, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2016/429, må personer, der holder selskabsdyr, kun flytte hunde, katte og fritter, der holdes som selskabsdyr i husstande, til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene er individuelt identificeret

enten

i) 

i overensstemmelse med artikel 70 i delegeret forordning (EU) 2019/2035

eller

ii) 

med en letlæselig tatovering påført inden den 3. juli 2011.

b) 

Dyrene ledsages af et individuelt identifikationsdokument, jf. artikel 71 i delegeret forordning (EU) 2019/2035, som dokumenterer, at

i) 

det identificerede dyr har gennemgået et fuldt indledende rabiesvaccinationsforløb mindst 21 dage før afsendelsen eller er blevet revaccineret mod rabies i overensstemmelse med gyldighedskravene i bilag VII, del 1. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på hunde, katte og fritter, der flyttes i overensstemmelse med artikel 56

ii) 

de, hvis der er tale om hunde, er blevet underkastet risikobegrænsende foranstaltninger over for infestering med Echinococcus multilocularis i overensstemmelse med bilag VII, del 2, punkt 1, og, hvis det er relevant, hvis der er tale om hunde, katte eller fritter, over for andre sygdomme i overensstemmelse med bilag VII, del 2, punkt 3, inden for den deri foreskrevne periode, før de føres ind i en medlemsstat eller en zone deri, der kan kræve, at der anvendes sådanne foranstaltninger.

Artikel 56

Undtagelse fra kravet om rabiesvaccination i forbindelse med anden flytning af hunde, katte og fritter end ikke-kommerciel flytning

Uanset artikel 55, litra b), nr. i), kan personer, der holder selskabsdyr, flytte hunde, katte og fritter, der er under 12 uger gamle, og som ikke har fået foretaget en rabiesvaccination, eller hunde, katte og fritter, der er mellem 12 og 16 uger gamle, og som har fået foretaget en rabiesvaccination, men som endnu ikke opfylder gyldighedskravene i bilag VII, del 1, og som holdes som selskabsdyr i husstande, til en anden medlemsstat, forudsat at:

a) 

bestemmelsesmedlemsstaten har givet tilladelse til sådanne flytninger generelt og har informeret offentligheden på et særligt websted om, at sådanne flytninger er tilladt og

b) 

en af følgende betingelser er opfyldt:

i) 

det dyresundhedscertifikat, der er omhandlet i artikel 86, er suppleret med en erklæring fra den personer, der holder selskabsdyr, hvori det erklæres, at dyrene fra fødslen og indtil afsendelsestidspunktet ikke har været i kontakt med opdrættede landdyr, der er mistænkt for at være inficeret med rabiesvirus, eller vildtlevende dyr af arter, der er listeopført for infektion med rabiesvirus

eller

ii) 

det fremgår af identifikationsdokumentet for moderen, som de i dette stykke omhandlede dyr stadig er afhængige af, at moderen, inden de blev født, fik en rabiesvaccination, der opfyldte gyldighedskravene i bilag VII, del 1.

Artikel 57

Den kompetente myndigheds oplysningsforpligtelser vedrørende undtagelse fra kravene vedrørende rabiesvaccination af hunde, katte og fritter

Medlemsstaterne gør oplysninger tilgængelige for offentligheden om, hvorvidt de generelt accepterer hunde, katte og fritter, der er under 12 uger gamle, og som ikke har fået foretaget en rabiesvaccination, eller hunde, katte og fritter, der er mellem 12 og 16 uger gamle, og som har fået foretaget en rabiesvaccination, men som endnu ikke opfylder gyldighedskravene fastsat i bilag VII, del 1, og omhandlet i artikel 54, stk. 1, litra a), og i artikel 56, litra a), og som kommer fra andre medlemsstater.



Afdeling 4

Andre rovdyr

Artikel 58

Krav vedrørende flytning af andre rovdyr til andre medlemsstater

1.  

Operatører må kun flytte andre rovdyr til en anden medlemsstat, hvis de pågældende andre rovdyr opfylder følgende krav:

a) 

Dyrene er enten individuelt identificeret eller identificeret som en gruppe dyr af samme art, der holdes sammen under flytningen til bestemmelsesstedet.

b) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er rapporteret om infektion med rabiesvirus hos opdrættede landdyr i de sidste 30 dage før afsendelsen.

c) 

Dyrene har gennemgået et fuldt indledende rabiesvaccinationsforløb mindst 21 dage før afsendelsen eller er blevet revaccineret mod rabies i overensstemmelse med gyldighedskravene i bilag VII, del 1.

d) 

Hvis der er tale om dyr af hundefamilien, er de blevet underkastet risikobegrænsende foranstaltninger over for infestering med Echinococcus multilocularis i overensstemmelse med bilag VII, del 2, punkt 2, inden for den deri foreskrevne periode, før de føres ind i en medlemsstat eller en zone deri, der kan kræve, at der anvendes sådanne foranstaltninger.

e) 

For så vidt som der er truffet foranstaltninger i henhold til forordning (EU) 2016/429 for andre infektioner end rabies, der er listeopført med hensyn til rovdyr eller bestemte rovdyrarter, er dyrene af de arter, der er omfattet af sådanne foranstaltninger, blevet underkastet risikobegrænsende foranstaltninger i henhold til bilag VII, del 2, punkt 3, for de pågældende rovdyrarter inden for den deri foreskrevne periode, før de føres ind i en medlemsstat eller en zone deri, der kan kræve, at der anvendes sådanne foranstaltninger på dyr, der tilhører de pågældende rovdyrarter.

2.  

Uanset stk. 1, litra c) og d), kan operatører flytte andre rovdyr, der ikke er vaccineret mod rabies, og dyr af hundefamilien, der ikke er behandlet mod infestering med Echinococcus multilocularis, hvis dyrene transporteres direkte til

a) 

en afgrænset virksomhed

eller

b) 

en virksomhed, hvor de pågældende dyr holdes som pelsdyr som defineret i nr. 1) i bilag I til forordning (EU) nr. 142/2011 ( 2 ).



Afdeling 5

Fugle i fangenskab og rugeæg af fugle i fangenskab

Artikel 59

Krav vedrørende flytning af fugle i fangenskab

1.  

Operatører må kun flytte andre fugle i fangenskab end fugle af papegøjefamilien til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene har opholdt sig uafbrudt på en registreret eller afgrænset virksomhed siden klækningen eller i mindst 21 dage før afsendelsen

b) 

Dyrene kommer fra flokke, der ikke udviser kliniske tegn på eller giver anledning til mistanke om listeopførte sygdomme, der er relevante for arten.

c) 

Dyrene udviser ikke kliniske tegn på eller giver anledning til mistanke om listeopførte sygdomme, der er relevante for arten.

d) 

Hvis dyrene er indført til Unionen fra et tredjeland eller territorium eller en zone deri, har dyrene været holdt i karantæne i overensstemmelse med de krav, der stilles til indførsel til Unionen, på den godkendte karantænestation på bestemmelsesstedet i Unionen.

e) 

Hvis der er tale om duer, er dyrene vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus og kommer fra en virksomhed, hvor der vaccineres mod infektion med Newcastle disease-virus.

f) 

De relevante krav vedrørende vaccination, jf. artikel 61 og 62.

2.  

Operatører må kun flytte fugle af papegøjefamilien til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

b) 

Dyrene kommer fra en virksomhed, hvor der ikke er bekræftet ornitose i de sidste 60 dage før afsendelsen, og hvor der i tilfælde af bekræftet forekomst af ornitose i de sidste seks måneder før afsendelsen er gennemført følgende foranstaltninger:

i) 

Inficerede fugle og fugle, der kan forventes at blive inficeret, er blevet behandlet.

ii) 

Efter behandlingen er de fundet negative ved laboratorietest for ornitose.

iii) 

Efter behandlingen er virksomheden er blevet rengjort og desinficeret.

iv) 

Der er gået mindst 60 dage fra afslutningen af rengøringen og desinficeringen som omhandlet i nr. iii).

c) 

Hvis dyrene har været i kontakt med fugle i fangenskab fra virksomheder, hvor der er diagnosticeret ornitose i de sidste 60 dage før afsendelsen, er de fundet negative ved laboratorietest for ornitose foretaget mindst 14 dage efter kontakten.

d) 

Dyrene er identificeret i overensstemmelse med artikel 76 i delegeret forordning (EU) 2019/2035.

Artikel 60

Krav vedrørende flytning af rugeæg af fugle i fangenskab

Operatører må kun flytte rugeæg af fugle i fangenskab til en anden medlemsstat, hvis æggene opfylder følgende krav:

a) 

De kommer fra en registreret eller afgrænset virksomhed.

b) 

De kommer fra flokke, der er blevet holdt på en registreret eller afgrænset virksomhed.

c) 

De kommer fra flokke, der ikke udviser kliniske tegn på eller giver anledning til mistanke om listeopførte sygdomme, der er relevante for arten.

d) 

De opfylder de relevante krav vedrørende vaccination, jf. artikel 61 og 62.

Artikel 61

Krav vedrørende vaccination mod infektion med Newcastle disease-virus.

Hvis fugle i fangenskab, rugeæg af fugle i fangenskab eller rugeæggenes oprindelsesflokke er blevet vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus med andre vacciner end inaktiverede vacciner, skal de vacciner, der gives, opfylde kriterierne i bilag VI.

Artikel 62

Krav vedrørende flytning af fugle i fangenskab og rugeæg af fugle i fangenskab til en medlemsstat eller en zone deri med status som fri for infektion med Newcastle disease-virus uden vaccination

Operatører må kun flytte fugle i fangenskab af arter af Galliformes og rugeæg af fugle i fangenskab af arter af Galliformes fra en medlemsstat eller en zone deri, der ikke har status som fri for infektion med Newcastle disease-virus uden vaccination, til en medlemsstat eller en zone deri, der har status som fri for infektion med Newcastle disease-virus uden vaccination, hvis kravene i artikel 59-61 for den specifikke vare er opfyldt og de pågældende dyr og rugeæg opfylder følgende krav vedrørende infektion med Newcastle disease-virus:

a) 

Hvis det drejer sig om fugle i fangenskab

i) 

er dyrene ikke vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus

ii) 

er dyrene blevet isoleret i 14 dage inden afsendelsen enten på oprindelsesvirksomheden under en embedsdyrlæges tilsyn eller på en godkendt karantænestation, hvis:

— 
ingen fugle i fangenskab er blevet vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus i de sidste 21 dage før afsendelsen
— 
der ikke er indført andre fugle i de sidste 21 dage før afsendelsen
— 
der ikke er foretaget vaccination på karantænestationen
iii) 

er dyrene i de sidste 14 dage før afsendelsen testet negative ved serologiske test til påvisning af antistoffer mod Newcastle disease-virus foretaget på blodprøver i et omfang, om med 95 % konfidens påviser infektion ved en prævalens på 5 %.

b) 

Hvis der er tale om rugeæg af fugle i fangenskab:

i) 

er æggene ikke vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus

ii) 

kommer de fra flokke, der:

enten

— 
ikke er vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus
eller
— 
er vaccineret mod Newcastle disease-virus med inaktiverede vacciner
eller
— 
er vaccineret mod Newcastle disease-virus med levende vacciner, der opfylder kriterierne i bilag VI, og vaccinationen har fundet sted mindst 30 dage før indsamlingen af rugeæggene.



KAPITEL 6

Krav vedrørende flytning af opdrættede landdyr til afgrænsede virksomheder

Artikel 63

Krav vedrørende flytning af opdrættede landdyr fra andre virksomheder end afgrænsede virksomheder til en afgrænset virksomhed

1.  

Operatører må kun flytte andre opdrættede landdyr end primater, der kommer fra andre virksomheder end en afgrænset virksomhed, til en afgrænset virksomhed, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

Dyrene anbringes i karantæne i et tidsrum, der er afpasset efter de sygdomme, der er listeopført for de arter, der skal flyttes, og under alle omstændigheder i mindst 30 dage, og de holdes i dette tidsrum

enten

i) 

før flytning af dem, på en godkendt karantænestation eller i karantænefaciliteter på en anden afgrænset virksomhed

eller

ii) 

efter flytning af dem, i en karantænefacilitet på den afgrænsede virksomhed på det endelige bestemmelsessted.

b) 

Dyrene udviser ikke kliniske tegn på eller giver anledning til mistanke om sygdomme, der er listeopført for den pågældende art på tidspunktet for flytningen.

c) 

Dyrene opfylder de identifikationskrav, der er fastsat i delegeret forordning (EU) 2019/2035, og som er relevante for den pågældende art.

d) 

Dyrene opfylder kravene vedrørende vaccination, behandling eller testning, der er fastsat i denne forordning, og som gælder for flytning af dyrene.

2.  

Operatører må kun flytte opdrættede primater til en afgrænset virksomhed i overensstemmelse med regler, der er mindst lige så strenge som dem, der er omhandlet i sundhedskodeksen for terrestriske dyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), 2018-udgaven, i artikel 5.9.1-5.9.5 med hensyn til de karantæneforanstaltninger, der finder anvendelse på primater, og i artikel 6.12.4 med hensyn til karantænekrav vedrørende primater fra et ikke-kontrolleret miljø, og der er givet tilladelse til en sådan flytning

a) 

hvis det drejer sig om flytning inden for en medlemsstat, af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat

eller

b) 

hvis det drejer sig om flytning til en anden medlemsstat, på grundlag af en aftale mellem den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten og den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten.

Artikel 64

Krav vedrørende flytning af opdrættede landdyr fra afgrænsede virksomheder til afgrænsede virksomheder i andre medlemsstater

1.  
Operatører må kun flytte opdrættede landdyr fra en afgrænset virksomhed til en afgrænset virksomhed i en anden medlemsstat, hvis de pågældende dyr ikke udgør en væsentlig risiko for spredning af de sygdomme, for hvilke de er listeopført, på grundlag af resultaterne af den overvågningsplan, der omfatter disse dyr.
2.  
Operatører må kun flytte opdrættede dyr, der tilhører familierne Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Moschidae eller Tragulidae, til en anden medlemsstat eller en zone deri, hvis de opfylder mindst et af de krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.
3.  

Uanset stk. 2 kan den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten tillade flytning af sådanne dyr, der ikke opfylder mindst ét af kravene i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689 til en anden medlemsstat eller zone deri

a) 

med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689

eller

b) 

uden status som sygdomsfri og uden et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt. Hvis bestemmelsesmedlemsstaten stiller betingelser for tilladelse til en sådan flytning, skal betingelserne være en eller flere af de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5-8, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.



KAPITEL 7

Særlige regler og fritagelser

Artikel 65

Særlige regler vedrørende flytning af omrejsende cirkusser og dyreforestillinger til andre medlemsstater

1.  

Operatører af omrejsende cirkusser og dyreforestillinger må kun flytte deres cirkusser og dyreforestillinger til en anden medlemsstat, hvis følgende krav er opfyldt:

a) 

De giver den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det omrejsende cirkus eller dyreforestillingen er beliggende, en ruteplan for den påtænkte flytning til en anden medlemsstat mindst 10 arbejdsdage før afsendelsen.

b) 

Flytningsdokumentet omhandlet i artikel 77 i delegeret forordning (EU) 2019/2035, som ledsager alle dyr, der skal flyttes, er behørigt opdateret

og

i) 

det individuelle identifikationsdokument for hver hund, kat og fritter, der skal flyttes, omhandlet i artikel 71 i delegeret forordning (EU) 2019/2035 er behørigt udfyldt med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 53, litra b), nr. i) og ii)

ii) 

identifikationsdokumentet for gruppen af opdrættede fugle, der skal flyttes, omhandlet i artikel 79 i delegeret forordning (EU) 2019/2035 er behørigt opdateret.

c) 

I de sidste 12 måneder før afrejsen

i) 

er kvæg, får, geder, dyr af kamelfamilien og hjortedyr med negative resultater blevet underkastet en test for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 1

ii) 

er kvæg, geder og hjortedyr med negative resultater blevet underkastet en test for infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) med en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 1

iii) 

er duer blevet vaccineret mod infektion med Newcastle disease-virus.

d) 

Alle dyr i omrejsende cirkusser og dyreforestillinger er blevet inspiceret af embedsdyrlægen i løbet af de 10 arbejdsdage, der gik forud for afsendelsen af det omrejsende cirkus og dyreforestillingen, og blev fundet klinisk sunde med hensyn til de listeopførte sygdomme, der gælder for listeopførte arter eller for kategorier af dyr.

2.  
Operatører af omrejsende cirkusser og dyreforestillinger må kun flytte opdrættede dyr, der tilhører familierne Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Moschidae eller Tragulidae, til en anden medlemsstat eller en zone deri, hvis de opfylder mindst et af de krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.
3.  

Uanset stk. 2 kan den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten tillade flytning af sådanne dyr, der ikke opfylder mindst ét af kravene i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689 til en anden medlemsstat eller zone deri

a) 

med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689

eller

b) 

uden status som sygdomsfri og uden et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt. Hvis bestemmelsesmedlemsstaten stiller betingelser for tilladelse til en sådan flytning, skal betingelserne være en eller flere af de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5-8, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

Artikel 66

Den kompetente myndigheds forpligtelser i forbindelse med flytning af omrejsende cirkusser og dyreforestillinger til andre medlemsstater

Oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed underskriver og stempler den ruteplan, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1, litra a), forudsat at:

a) 

det omrejsende cirkus eller dyreforestillingen ikke er omfattet af dyresundhedsrestriktioner med hensyn til en sygdom, der er listeopført for de arter af dyr, der holdes i det omrejsende cirkus eller dyreforestillingen

b) 

de dyresundhedsmæssige krav i artikel 65 er opfyldt

c) 

alle de identifikationsdokumenter, der ledsager dyrene under flytning af det omrejsende cirkus eller dyreforestillingen, er behørigt ajourført, og dyrene opfylder de krav til vaccination, behandling eller testning, der er fastsat i denne forordning, og som gælder for flytning af de pågældende arter.

▼M2

Artikel 67

Krav vedrørende flytning af fugle i fangenskab bestemt til udstillinger

1.  
Operatører må kun flytte fugle i fangenskab til en udstilling i en anden medlemsstat, hvis de pågældende dyr opfylder betingelserne i artikel 59.
2.  

Inden flytningen til en udstilling i en anden medlemsstat kan operatørerne i en medlemsstat sammenbringe fugle i fangenskab på en enkelt registreret virksomhed, der er beliggende i samme medlemsstat, på følgende betingelser:

a) 

Fuglene i fangenskab opholder sig på den pågældende virksomhed i højst 12 timer

b) 

På sammenbringningstidspunktet holder virksomheden kun fugle i fangenskab, der er bestemt til den relevante udstilling

c) 

Alle fugle i fangenskab, der er sammenbragt på virksomheden, kommer direkte fra registrerede eller godkendte virksomheder, hvor de til stadighed holdes, og hvor de opfylder betingelserne i artikel 59.

3.  

Operatøren af udstillingen, bortset fra udstillinger med flyveshow, skal sikre, at:

a) 

anbringelsen af dyr i udstillingen er begrænset til fugle i fangenskab, der er registreret på forhånd med henblik på deltagelse i udstillingen

b) 

anbringelsen i udstillingen af fugle, der hidrører fra virksomheder i den medlemsstat, hvor udstillingen finder sted, ikke bringer sundhedsstatussen for fugle, der deltager i udstillingen, i fare, ved

enten

i) 

at kræve samme sundhedsstatus for alle fugle i fangenskab, der deltager i udstillingen

eller

ii) 

at holde de fugle i fangenskab, der hidrører fra den medlemsstat, hvor udstillingen finder sted, i særskilte anlæg eller indelukker adskilt fra fugle i fangenskab, der hidrører fra andre medlemsstater

c) 

en dyrlæge

i) 

foretager identitetskontrol af fugle i fangenskab, der deltager i udstillingen, inden de anbringes i udstillingen

ii) 

overvåger fuglenes kliniske tilstand ved anbringelsen i udstillingen, og mens udstillingen foregår.

4.  

Operatørerne skal sikre, at fugle i fangenskab, der flyttes til en udstilling i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, kun flyttes fra en sådan udstilling til en anden medlemsstat, hvis de opfylder følgende krav:

a) 

dyrene ledsages af et dyresundhedscertifikat i henhold til artikel 81

eller

b) 

hvis der er tale om andre fugle i fangenskab end dem, der deltager i udstillinger med flyveshow, ledsages dyrene af alle følgende dokumenter:

i) 

en erklæring udstedt af den dyrlæge, der er omhandlet i stk. 3, litra c), om, at den sundhedsstatus for fuglene, der er attesteret i det originale dyresundhedscertifikat i henhold til artikel 81, ikke er bragt i fare under udstillingen

ii) 

det gyldige originale dyresundhedscertifikat i henhold til artikel 81, der er udstedt af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten til brug ved flytning af fuglene i fangenskab til udstillingen

c) 

hvis der er tale om fugle, der har deltaget i en udstilling med flyveshow, ledsages dyrene af det gyldige originale dyresundhedscertifikat i henhold til artikel 81, der er udstedt af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten til brug ved flytning af fuglene til udstillingen, hvor fugle flyver, uden attesteringen omhandlet i litra b), nr. i), forudsat at:

i) 

de flyttes tilbage til oprindelsesmedlemsstaten, og

ii) 

den påtænkte flytning af fuglene i fangenskab til oprindelsesmedlemsstaten vil blive afsluttet inden for gyldighedsperioden for det originale dyresundhedscertifikat, jf. artikel 81, der er udstedt af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten til brug ved flytning af fuglene i fangenskab til udstillingen med flyveshow.

5.  

Den dyrlæge, der er omhandlet i stk. 3, litra c), udsteder kun den erklæring, der er omhandlet i stk. 4, litra b), nr. i), hvis:

a) 

dyrene flyttes tilbage til oprindelsesmedlemsstaten

b) 

der er truffet foranstaltninger til, at den påtænkte flytning af fuglene i fangenskab til oprindelsesmedlemsstaten vil blive afsluttet inden for gyldighedsperioden for det originale dyresundhedscertifikat, jf. artikel 81, der er udstedt af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten til brug ved flytning af fuglene i fangenskab til udstillingen

c) 

betingelserne i stk. 3, litra b), er opfyldt.

▼M1

Artikel 68

Særlige krav vedrørende flytning af brevduer til sportsbegivenheder i en anden medlemsstat

Operatører må kun flytte brevduer til sportsbegivenheder i en anden medlemsstat, hvis de pågældende dyr opfylder betingelserne i artikel 59, med undtagelse af den opholdsperiode, der er fastsat i artikel 59, stk. 1, litra a).

▼B



KAPITEL 8

Dyresundhedscertifikater og anmeldelse af flytning



Afdeling 1

Krav vedrørende dyresundhedscertificering

Artikel 69

Undtagelse vedrørende flytning af opdrættede dyr af hestefamilien til andre medlemsstater

De dyresundhedscertificeringskrav, der er fastsat i artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, finder ikke anvendelse på flytning af registrerede dyr af hestefamilien til en anden medlemsstat, hvis:

a) 

oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed har givet tilladelse til undtagelsen

b) 

bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er fastsat i litra c) og d)

c) 

dyr af hestefamilien, der holdes og flyttes på oprindelsesmedlemsstatens og bestemmelsesmedlemsstatens respektive områder, som minimum opfylder de dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning af opdrættede dyr af hestefamilien til andre medlemsstater og navnlig de supplerende dyresundhedsmæssige krav i artikel 22

d) 

oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed og bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed har indført systemer til at sikre sporbarheden af opdrættede dyr af hestefamilien, der flyttes på denne artikels betingelser.

Artikel 70

Undtagelse vedrørende flytning af landdyr i omrejsende cirkusser og dyreforestillinger til andre medlemsstater

De dyresundhedscertificeringskrav, der er fastsat i artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, finder ikke anvendelse på flytning af landdyr i omrejsende cirkusser og dyreforestillinger til en anden medlemsstat.

Artikel 71

Dyresundhedscertifikat for visse opdrættede landdyr

▼M1

1.  
Operatører må kun flytte fugle i fangenskab (med undtagelse af brevduer til sportsbegivenheder), honningbier, humlebier, bortset fra humlebier fra godkendte miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder, primater, hunde, katte, fritter eller andre rovdyr til en anden medlemsstat, hvis de ledsages af et dyresundhedscertifikat, der er udstedt af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed.

▼M2

2.  
Uanset stk. 1 kan operatører flytte fugle i fangenskab fra udstillinger (bortset fra udstillinger med flyveshow) tilbage til fuglenes oprindelsesmedlemsstat i overensstemmelse med artikel 67, stk. 4, litra b).
3.  
Uanset stk. 1 kan operatører flytte fugle i fangenskab fra udstillinger med flyveshow tilbage til fuglenes oprindelsesmedlemsstat i overensstemmelse med artikel 67, stk. 4, litra c).

▼B

Artikel 72

Dyresundhedscertifikat for rugeæg af fugle i fangenskab

Operatører må kun flytte rugeæg af fugle i fangenskab til en anden medlemsstat, hvis de ledsages af et dyresundhedscertifikat, der er udstedt af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed.



Afdeling 2

Indhold af dyresundhedscertifikater for opdrættede landdyr og rugeæg

Artikel 73

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for opdrættet kvæg

1.  
Det dyresundhedscertifikat for opdrættet kvæg, bortset fra opdrættet kvæg som omhandlet i stk. 2, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 10 samt, hvis det er relevant, kravene i artikel 11, 12 og 13 er overholdt.
2.  
Det dyresundhedscertifikat for opdrættet kvæg, som flyttes enten direkte eller efter at være gjort til genstand for sammenbringning til et slagteri i en anden medlemsstat til omgående slagtning, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 14 er overholdt.

Artikel 74

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for opdrættede får og geder

1.  

Det dyresundhedscertifikat for opdrættede får og geder, bortset fra opdrættede får og geder som omhandlet i stk. 2 og 3, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at følgende krav er overholdt:

a) 

hvis der er tale om får, bortset fra ukastrerede får (handyr), kravene i artikel 15, stk. 1 og 2

b) 

hvis der er tale om geder, kravene i artikel 15, stk. 1 og 3

c) 

hvis der er tale om ukastrerede får (handyr), kravene i artikel 15, stk. 1, 2 og 4

d) 

kravene i artikel 17, hvor det er relevant.

2.  

Det dyresundhedscertifikat for opdrættede får og geder, som flyttes til en anden medlemsstat eller zone deri med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at følgende krav er overholdt:

a) 

kravene i artikel 15, stk. 1, litra a), b) og d)-h)

b) 

kravene i enten artikel 15, stk. 1, litra c), eller artikel 16

c) 

kravene i artikel 17, hvor det er relevant.

3.  
Det dyresundhedscertifikat for opdrættede får og geder, som flyttes enten direkte eller efter at være gjort til genstand for sammenbringning til et slagteri i en anden medlemsstat til omgående slagtning, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 18 er overholdt.

Artikel 75

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for opdrættede svin

1.  
Det dyresundhedscertifikat for opdrættede svin, bortset fra opdrættede svin som omhandlet i stk. 2, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 19 samt, hvis det er relevant, i artikel 20 er overholdt.
2.  
Det dyresundhedscertifikat for opdrættede svin, som flyttes enten direkte eller efter at være gjort til genstand for sammenbringning til et slagteri i en anden medlemsstat til omgående slagtning, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 21 er overholdt.

Artikel 76

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for opdrættede dyr af hestefamilien

1.  
Det dyresundhedscertifikat for opdrættede dyr af hestefamilien, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 22 er overholdt.
2.  

Det dyresundhedscertifikat, der er omhandlet i stk. 1

a) 

skal udstedes for et individuelt dyr af hestefamilien

eller

b) 

kan udstedes for en sending af dyr af hestefamilien

i) 

der sendes direkte til en anden medlemsstat uden at være gjort til genstand for sammenbringning

eller

ii) 

der transporteres enten direkte eller efter være gjort til genstand for sammenbringning til et slagteri til omgående slagtning i en anden medlemsstat.

Artikel 77

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for opdrættede dyr af kamelfamilien

1.  
Det dyresundhedscertifikat for opdrættede dyr af kamelfamilien, bortset fra opdrættede dyr af kamelfamilien som omhandlet i stk. 2, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 23 samt, hvis det er relevant, i artikel 24 er overholdt.
2.  
Det dyresundhedscertifikat for opdrættede dyr af kamelfamilien, som flyttes enten direkte eller efter at være gjort til genstand for sammenbringning til et slagteri i en anden medlemsstat til omgående slagtning, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 25 er overholdt.

Artikel 78

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for opdrættede hjortedyr

1.  
Det dyresundhedscertifikat for opdrættede hjortedyr, bortset fra opdrættede hjortedyr som omhandlet i stk. 2, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 26 samt, hvis det er relevant, i artikel 27 er overholdt.
2.  
Det dyresundhedscertifikat for opdrættede hjortedyr, som flyttes enten direkte eller efter at være gjort til genstand for sammenbringning til et slagteri i en anden medlemsstat til omgående slagtning, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 28 er overholdt.

Artikel 79

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for andre opdrættede hovdyr

1.  
Det dyresundhedscertifikat for andre opdrættede hovdyr, bortset fra andre opdrættede hovdyr som omhandlet i stk. 2, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 29 samt, hvis det er relevant, i artikel 30 er overholdt.
2.  
Det dyresundhedscertifikat for andre opdrættede hovdyr, som flyttes enten direkte eller efter at være gjort til genstand for sammenbringning til et slagteri i en anden medlemsstat til omgående slagtning, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 31 er overholdt.

Artikel 80

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for fjerkræ

Det dyresundhedscertifikat for fjerkræ, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at følgende er overholdt:

a) 

hvis der er tale om avlsfjerkræ og brugsfjerkræ, kravene i artikel 34 samt, hvis det er relevant for den specifikke fjerkrækategori, i artikel 41 og 42

b) 

hvis der er tale om fjerkræ bestemt til slagtning, kravene i artikel 35 samt, hvis det er relevant for den specifikke fjerkrækategori, i artikel 41 og 42

c) 

hvis der er tale om daggamle kyllinger, kravene i artikel 36 samt, hvis det er relevant for den specifikke fjerkrækategori, i artikel 41 og 42

d) 

hvis der er tale om færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle, kravene i artikel 37 samt, hvis det er relevant for den specifikke fjerkrækategori, i artikel 41 og 42.

Artikel 81

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for fugle i fangenskab

▼M1

1.  
Det dyresundhedscertifikat for fugle i fangenskab, bortset fra fugle i fangenskab som omhandlet i stk. 2, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 71, stk. 1, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 59 samt, hvis det er relevant for den specifikke fuglekategori, i artikel 61 og 62 er overholdt.

▼M2

2.  
Det dyresundhedscertifikat for fugle i fangenskab bestemt til udstillinger, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 71, stk. 1, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 67, stk. 1, er overholdt, og, hvis fuglene er sammenbragt på en enkelt registreret virksomhed, at kravene i artikel 67, stk. 2, er overholdt.

▼M1 —————

▼B

Artikel 82

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for rugeæg af fjerkræ

Det dyresundhedscertifikat for rugeæg af fjerkræ, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 161, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 2, og en attestering af, at følgende er overholdt:

a) 

hvis der er tale om rugeæg af fjerkræ, bortset fra dem, der er omhandlet litra b) og c), kravene i artikel 38 samt, hvis det er relevant for den specifikke kategori af æg, i artikel 41 og 42

b) 

hvis der er tale om færre end 20 rugeæg af andet fjerkræ end strudsefugle, kravene i artikel 39 samt, hvis det er relevant for den specifikke kategori af æg, i artikel 41 og 42

c) 

hvis der er tale om specifikt patogenfrie æg af fjerkræ, kravene i artikel 40.

Artikel 83

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for rugeæg af fugle i fangenskab

Det dyresundhedscertifikat for rugeæg af fugle i fangenskab, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 72, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 2, og en attestering af, at kravene i artikel 60 samt, hvis det er relevant for den specifikke kategori af æg, i artikel 61 og 62 er overholdt.

Artikel 84

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for honningbier og humlebier

1.  
Det dyresundhedscertifikat for honningbier, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 71, stk. 1, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 48 samt, hvis det er relevant, i artikel 49 og 50 er overholdt.
2.  
Det dyresundhedscertifikat for humlebier, bortset fra humlebier fra godkendte miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 71, stk. 1, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 51 er overholdt.

Artikel 85

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for primater

Det dyresundhedscertifikat for primater, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 71, stk. 1, skal indeholde de generelle oplysninger, der er fastsat i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 47 er overholdt.

Artikel 86

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for hunde, katte og fritter

1.  
Det dyresundhedscertifikat for hunde, katte og fritter, bortset fra hunde, katte og fritter som omhandlet i stk. 2, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 71, stk. 1, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 53 samt, hvis det er relevant, i artikel 54 er overholdt.
2.  
Det dyresundhedscertifikat for hunde, katte og fritter, som holdes som selskabsdyr, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i henhold til artikel 71, stk. 1, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 55 samt, hvis det er relevant, i artikel 56 er overholdt, og et link til det identifikationsdokument, der er omhandlet i artikel 71 i delegeret forordning (EU) 2019/2035.

Artikel 87

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for andre rovdyr

Det dyresundhedscertifikat for andre rovdyr, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 71, stk. 1, skal indeholde de generelle oplysninger, der er fastsat i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 58 er overholdt.

Artikel 88

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for landdyr, der flyttes fra en afgrænset virksomhed til en afgrænset virksomhed i en anden medlemsstat

Det dyresundhedscertifikat for landdyr, der flyttes fra en afgrænset virksomhed til en afgrænset virksomhed i en anden medlemsstat, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 143, stk. 1, i (EU) 2016/429 eller artikel 71, stk. 1, i nærværende forordning, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 1, og en attestering af, at kravene i artikel 64 er overholdt.



Afdeling 3

Dyresundhedscertificeringskrav vedrørende særlige typer af flytning af opdrættede landdyr

Artikel 89

Dyresundhedscertificering vedrørende flytning af hovdyr og fjerkræ via virksomheder, der foretager sammenbringning

Den kompetente myndighed udsteder dyresundhedscertifikatet omhandlet i artikel 73-80 til brug ved flytning til en anden medlemsstat af hovdyr og fjerkræ, der gøres til genstand for sammenbringning, under overholdelse af følgende:

a) 

Der foretages dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol og undersøgelser, jf. artikel 91, stk. 1, inden udstedelse af det første dyresundhedscertifikat omhandlet i artikel 73-80

enten

i) 

på oprindelsesvirksomheden, hvis dyrene er bestemt til

— 
direkte flytning til en virksomhed, der er godkendt til sammenbringning i den medlemsstat, som dyrene passerer igennem
eller
— 
en sammenbringning på et transportmiddel i oprindelsesmedlemsstaten med henblik på direkte flytning til en anden medlemsstat

eller

ii) 

på en virksomhed, der er godkendt til sammenbringning, hvis dyrene er blevet sammenbragt i oprindelsesmedlemsstaten med henblik på afsendelse til en anden medlemsstat

eller

iii) 

på en virksomhed, der er godkendt til sammenbringning i en medlemsstat, som dyrene passerer igennem, hvis dyrene har været gjort til genstand for sammenbringning i en sådan medlemsstat.

b) 

Dyresundhedscertifikatet omhandlet i artikel 73-80 udfyldes på grundlag af officielle oplysninger, der

i) 

er tilgængelige for den certifikatudstedende embedsdyrlæge, der har udført de kontroller og undersøgelser, der er omhandlet i litra a), nr. i) og ii), i oprindelsesmedlemsstaten

eller

ii) 

er angivet i det første eller andet dyresundhedscertifikat omhandlet i artikel 73-80, og som er tilgængelige for den certifikatudstedende embedsdyrlæge, der har udført de kontroller og undersøgelser, der er omhandlet i litra a), nr. iii), i den medlemsstat, dyrene passerer igennem, hvis der er aflagt besøg der.

Artikel 90

Dyresundhedscertificering vedrørende opdrættede hovdyr og fjerkræ bestemt til eksport til tredjelande under flytning af dyrene fra oprindelsesmedlemsstaten gennem andre medlemsstaters område til Unionens ydre grænse

Operatørerne skal sikre, at opdrættede hovdyr eller fjerkræ bestemt til eksport til et tredjeland, der transporteres til Unionens ydre grænse gennem en anden medlemsstat, ledsages af sundhedscertifikater, hvori det attesteres, at:

i) 

dyrene som minimum opfylder kravene i dette kapitel vedrørende flytning af opdrættede hovdyr eller fjerkræ bestemt til slagtning i den medlemsstat, hvor udgangsstedet befinder sig

og

ii) 

dyrene, hvis der er tale om dyr af de arter, der er listeopført for infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), som minimum opfylder artikel 33, hvis udgangsstedet befinder sig i en medlemsstat eller en zone deri med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24).



Afdeling 4

Regler om den kompetente myndigheds ansvar for dyresundhedscertificering

Artikel 91

Den kompetente myndigheds ansvar for dyresundhedscertificering

1.  

Inden embedsdyrlægen underskriver et dyresundhedscertifikat, skal vedkommende foretage følgende typer dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol og undersøgelser for at verificere, at kravene er overholdt:

a) 

for så vidt angår hovdyr, identitetskontrol og en klinisk undersøgelse af dyrene i sendingen med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte sygdomme af relevans for den pågældende art

b) 

for så vidt angår avlsfjerkræ, brugsfjerkræ og færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle, dokumentkontrol af de sundheds- og produktionsfortegnelser, der føres på virksomheden, identitetskontrol af dyrene i sendingen og en klinisk inspektion af oprindelsesflokken og af dyrene i sendingen med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte sygdomme af relevans for den pågældende art

c) 

for så vidt angår fjerkræ bestemt til slagtning, dokumentkontrol af de sundheds- og produktionsfortegnelser, der føres på virksomheden, identitetskontrol af dyrene i sendingen og en klinisk inspektion af oprindelsesflokken med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte sygdomme af relevans for den pågældende art

d) 

for så vidt angår daggamle kyllinger, dokumentkontrol af de sundheds- og produktionsfortegnelser, der føres på virksomheden med oprindelsesflokken, med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte sygdomme af relevans for den pågældende art

e) 

for så vidt angår fugle i fangenskab

i) 

identitetskontrol af dyrene i sendingen

ii) 

dokumentkontrol af de sundheds- og produktionsfortegnelser, der føres på virksomheden, og en klinisk inspektion af oprindelsesflokken og af dyrene i sendingen med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte sygdomme af relevans for den pågældende art

▼M2

iii) 

for så vidt angår fugle i fangenskab, der flyttes til en udstilling i en anden medlemsstat fra en enkelt registreret virksomhed i henhold til artikel 67, stk. 2: identitetskontrol og fysisk kontrol af fuglene i fangenskab og dokumentkontrol af den registrerede eller godkendte oprindelsesvirksomheds sundheds- og produktionsfortegnelser og af en erklæring fra operatøren af den pågældende virksomhed, hvori det attesteres, at:

— 
de fugle i fangenskab, der fremvises til certificering, har opholdt sig uafbrudt på oprindelsesvirksomheden siden klækningen eller i mindst 21 dage før afsendelsen
— 
oprindelsesflokken ikke udviser abnorm dødelighed af ukendte årsager, og at
— 
fuglene i oprindelsesflokken inden for de sidste 48 timer ikke har udvist kliniske tegn på eller givet anledning til mistanke om listeopførte sygdomme, der er relevante for arten

▼B

f) 

for så vidt angår rugeæg af fjerkræ, dokumentkontrol af de sundheds- og produktionsfortegnelser, der føres på virksomheden med oprindelsesflokken, og, hvis det er relevant, de fortegnelser, der føres på afsendelsesrugeriet, identitetskontrol af rugeæggene og

enten

i) 

en klinisk inspektion af oprindelsesflokken med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte sygdomme af relevans for arten

eller

ii) 

månedlige sundhedsinspektionsbesøg vedrørende oprindelsesflokkens sundhedsstatus og en vurdering af dens nuværende sundhedsstatus som vurderet ved ajourførte oplysninger fra operatøren

g) 

for så vidt angår rugeæg af fugle i fangenskab, dokumentkontrol af de sundheds- og produktionsfortegnelser, der føres på virksomheden, identitetskontrol af rugeæggene og en klinisk inspektion af oprindelsesflokken med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte sygdomme af relevans for den pågældende art

h) 

for så vidt angår honningbier og humlebier, identitetskontrol og

enten

i) 

en visuel undersøgelse af dyrene, deres emballage og eventuelt ledsagende foder eller andet materiale med henblik på påvisning af ondartet bipest, Aethina tumida (lille stadebille) og Tropilaelaps spp. hos honningbier eller Aethina tumida (lille stadebille) hos humlebier

eller

ii) 

for så vidt angår honningbidronninger, der skal certificeres i henhold til undtagelsen omhandlet i artikel 49, dokumentkontrol af fortegnelserne over de månedlige sundhedsinspektioner i produktionsperioden, en visuel undersøgelse af deres individuelle bure med henblik på verifikation af det maksimale antal følgebier pr. bur og en visuel undersøgelse af dyrene, deres emballage og eventuelt ledsagende foder eller andet materiale med henblik på påvisning af ondartet bipest, Aethina tumida (lille stadebille) og Tropilaelaps spp.

i) 

for så vidt angår primater, dokumentkontrol af sundhedsfortegnelserne, identitetskontrol og en klinisk undersøgelse og, hvis dette ikke er muligt, en klinisk inspektion af dyret/dyrene i sendingen med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte sygdomme af relevans for den pågældende art

j) 

for så vidt angår hunde, katte, fritter og andre rovdyr, identitetskontrol og en klinisk undersøgelse og, hvis dette ikke er muligt, en klinisk inspektion af dyrene i sendingen med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte sygdomme af relevans for den pågældende art

k) 

for så vidt angår landdyr fra en afgrænset virksomhed, der flyttes til en afgrænset virksomhed i en anden medlemsstat, dokumentkontrol af sundhedsfortegnelserne, identitetskontrol og en klinisk undersøgelse og, hvis dette ikke er muligt, en klinisk inspektion af dyrene i sendingen med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte sygdomme af relevans for den pågældende art.

2.  

Embedsdyrlægen foretager dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol og undersøgelser som foreskrevet i stk. 1 og udsteder dyresundhedscertifikatet:

a) 

inden for de sidste 24 timer før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden eller, hvis det er relevant, den virksomhed, der er godkendt til sammenbringning, for så vidt angår andre opdrættede hovdyr end dyr af hestefamilien

b) 

inden for de sidste 48 timer før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden, for så vidt angår dyr af hestefamilien, eller, hvis der er tale om dyr af hestefamilien som omhandlet i artikel 92, stk. 2, den sidste arbejdsdag før afsendelsen

c) 

inden for de sidste 48 timer før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden, for så vidt angår avlsfjerkræ, brugsfjerkræ, færre end 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle, og fugle i fangenskab

d) 

inden for de sidste fem dage før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden, for så vidt angår fjerkræ bestemt til slagtning

e) 

inden for de sidste 24 timer før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden, for så vidt angår daggamle kyllinger

f) 

for så vidt angår rugeæg af fjerkræ:

i) 

inden for de sidste 72 timer før afsendelsen af rugeæggene fra oprindelsesvirksomheden, hvis der er tale om dokumentkontrol, identitetskontrol, den kliniske inspektion af oprindelsesflokken og vurderingen af dens nuværende sundhedsstatus som vurderet ved ajourførte oplysninger fra operatøren

ii) 

inden for de sidste 31 dage før afsendelsen af rugeæggene fra oprindelsesvirksomheden, hvis der er tale om månedlige sundhedsinspektionsbesøg i oprindelsesflokken

g) 

inden for de sidste 48 timer før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden, for så vidt angår rugeæg af fugle i fangenskab

h) 

inden for de sidste 48 timer før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden, for så vidt angår honningbier og humlebier, og inden for de sidste 24 timer før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden, for så vidt angår honningbidronninger, der skal certificeres i henhold til en undtagelse

i) 

inden for de sidste 48 timer før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden, for så vidt angår primater

j) 

inden for de sidste 48 timer før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden, for så vidt angår hunde, katte, fritter og andre rovdyr

k) 

inden for de sidste 48 timer før afsendelsen fra oprindelsesvirksomheden, for så vidt angår landdyr, der flyttes fra en afgrænset virksomhed til en afgrænset virksomhed i en anden medlemsstat.

3.  
Dyresundhedscertifikatet er gyldigt i 10 dage fra udstedelsesdatoen, jf. dog undtagelserne i artikel 92.

Artikel 92

Undtagelse fra dyresundhedscertifikatets gyldighedsperiode

1.  
Uanset stk. 91, stk. 3, kan dyresundhedscertifikatets gyldighedsperiode på 10 dage, hvis der er tale om transport af dyr ad indre vandveje/på havet, forlænges med varigheden af forsendelsen ad indre vandveje/på havet.
2.  

Uanset artikel 91, stk. 3, er certifikatet omhandlet i artikel 76, stk. 2, litra a), for dyr af hestefamilien gyldigt i 30 dage, forudsat at

a) 

det dyr af hestefamilien, der skal flyttes, ledsages af identifikationsdokumentet for hele dyrets levetid, jf. artikel 114, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/429, hvori indgår et valideringsmærke, der er udstedt af den kompetente myndighed eller af det organ, hvortil denne opgave er delegeret for en periode på højst fire år, for at dokumentere, at dyret sædvanligvis opholder sig på en virksomhed, der af den kompetente myndighed er anerkendt som værende en virksomhed med lav sundhedsrisiko på grund af hyppige dyresundhedsbesøg, supplerende identitetskontrol og sundhedsundersøgelser og ingen brug af naturlig bedækning på virksomheden, undtagen i særlige, til formålet indrettede og fra resten af virksomheden adskilte faciliteter

eller

b) 

det registrerede dyr af hestefamilien, der skal flyttes, ledsages af identifikationsdokumentet for hele dyrets levetid, jf. artikel 114, stk.1, litra c), i forordning (EU) 2016/429, hvori indgår en licens til deltagelse i hestekonkurrencer, der er udstedt for en periode på højst fire år af det nationale forbund under det internationale rideforbund (Fédération Equestre Internationale), eller til deltagelse i væddeløb udstedt af den kompetente væddeløbsorganisation, og som dokumenterer, at der aflægges mindst to dyrlægebesøg om året, herunder de besøg, der er nødvendige for at foretage regelmæssige vaccinationer mod hesteinfluenza, og undersøgelser, der er påkrævet i forbindelse med flytning til andre medlemsstater eller tredjelande.

3.  

I gyldighedsperioden dækker certifikatet omhandlet i stk. 2

a) 

en eller flere indførsler til andre medlemsstater

b) 

tilbagetransport til den afsendelsesvirksomhed, der er angivet i certifikatet.



Afdeling 5

Nærmere regler om anmeldelse af flytning af opdrættede landdyr og rugeæg til andre medlemsstater

Artikel 93

Operatørers forhåndsanmeldelse af flytning mellem medlemsstater af humlebier fra godkendte miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder

Hvis humlebier fra godkendte miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder flyttes til en anden medlemsstat, skal operatøren af oprindelsesvirksomheden før afsendelsen af de pågældende humlebier anmelde flytningen til den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten.

Artikel 94

Forhåndsanmeldelse fra operatører af omrejsende cirkusser og dyreforestillinger, når de påtænker at flytte opdrættede landdyr mellem medlemsstater

Hvis omrejsende cirkusser og dyreforestillinger flyttes til en anden medlemsstat, skal operatøren af de omrejsende cirkusser og dyreforestillinger anmelde flytningen til den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten mindst 10 dage før afsendelsen af de pågældende omrejsende cirkusser og dyreforestillinger.

Artikel 95

Operatørers forhåndsanmeldelse af flytning af rugeæg af fugle i fangenskab mellem medlemsstater

Hvis rugeæg af fugle i fangenskab flyttes til en anden medlemsstat, skal operatøren af oprindelsesvirksomheden før den påtænkte flytning af det pågældende avlsmateriale anmelde flytningen til den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten.

Artikel 96

Operatørers oplysningsforpligtelser vedrørende anmeldelse af flytning af opdrættede landdyr til andre medlemsstater

Operatører, der i henhold til artikel 152 i forordning (EU) 2016/429 anmelder flytning til den kompetente myndighed i deres oprindelsesmedlemsstat, skal give den kompetente myndighed de oplysninger om hver enkelt sending af opdrættede landdyr, der skal flyttes til en anden medlemsstat, der er foreskrevet i:

a) 

bilag VIII, del 1, punkt 1, litra a)-d), vedrørende opdrættede landdyr, bortset fra humlebier fra godkendte miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder, der skal flyttes til en anden medlemsstat

b) 

bilag VIII, del 2, vedrørende humlebier fra godkendte miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder.

Artikel 97

Den kompetente myndigheds oplysningsforpligtelser vedrørende anmeldelse af flytning af opdrættede landdyr til andre medlemsstater

Den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten, der i overensstemmelse med artikel 153, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 anmelder flytning til den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten, skal give de oplysninger om hver enkelt sending af opdrættede landdyr, der skal flyttes til en anden medlemsstat, der er foreskrevet i:

a) 

bilag VIII, del 1, punkt 1, litra a)-d), vedrørende opdrættede landdyr, bortset fra humlebier fra godkendte miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder, der skal flyttes til en anden medlemsstat

b) 

bilag VIII, del 2, vedrørende humlebier fra godkendte miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder.

Artikel 98

Anmeldelse af flytning af rugeæg til andre medlemsstater

Operatører, der i overensstemmelse med artikel 163 i forordning (EU) 2016/429 og nærværende forordnings artikel 95 anmelder flytning til den kompetente myndighed i deres oprindelsesmedlemsstat, skal give den kompetente myndighed de oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 2, litra a)-e), om hver enkelt sending af rugeæg, der skal flyttes til en anden medlemsstat.

Artikel 99

Hasteprocedurer

I tilfælde af strømsvigt og andre forstyrrelser i IMSOC skal den kompetente myndighed på oprindelsesstedet for de opdrættede landdyr eller rugeæggene, der skal flyttes til en anden medlemsstat, efterleve de beredskabsplaner, der er fastsat i henhold til artikel 134, litra d), i forordning (EU) 2017/625.

Artikel 100

Udpegelse af regioner til forvaltning af anmeldelser af flytning

Når medlemsstaterne udpeger regioner til forvaltning af anmeldelser af flytning, jf. artikel 97 og 98, skal de sikre, at:

a) 

alle dele af deres område er dækket af mindst én region

b) 

hver udpeget region hører under ansvarsområdet for en kompetent myndighed, der er udpeget til dyresundhedscertificering i den pågældende region

c) 

den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den udpegede region, har adgang til IMSOC

d) 

personalet hos den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den udpegede region, er i besiddelse af passende evner og viden og har modtaget specifik uddannelse eller har tilsvarende praktisk erfaring i anvendelse af IMSOC til produktion, behandling og videresendelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 97 og 98.



DEL III

FLYTNING AF VILDTLEVENDE LANDDYR

Artikel 101

Krav vedrørende flytning af vildtlevende landdyr til andre medlemsstater

1.  
Operatører må kun flytte vildtlevende landdyr fra deres oprindelseslevested ved at pålæsse dem direkte på et transportmiddel, der føres til et levested eller en virksomhed i en anden medlemsstat, uden at dyrene kommer ind på nogen virksomhed i oprindelsesmedlemsstaten.
2.  

Operatører og transportører skal sikre, at transportmidler, der anvendes til transport af vildtlevende landdyr, bortset fra honningbier og humlebier

a) 

er konstrueret på en sådan måde, at:

i) 

dyr ikke kan slippe ud eller falde ud

ii) 

der er mulighed for visuel inspektion af dyrene på transportmidlet

iii) 

udslip af dyreekskrementer, strøelse eller foder undgås eller minimeres

iv) 

udslip af fjer, for så vidt angår fugle, undgås eller minimeres

v) 

dyrene om nødvendigt kan fastholdes eller transporteres sederet

b) 

rengøres og desinficeres straks efter hver transport af dyr eller en hvilken som helst genstand, der udgør en dyresundhedsrisiko, og om nødvendigt desinficeres på ny og under alle omstændigheder tørres eller får lov at tørre, inden der atter pålæsses dyr.

3.  

Operatører og transportører skal sikre, at containere, i hvilke vildtlevende landdyr, bortset fra honningbier og humlebier, transporteres

a) 

opfylder betingelser i stk. 2, litra a)

b) 

udelukkende indeholder vilde dyr af samme art fra samme levested

c) 

er mærket med nærmere oplysninger om art og antal dyr

d) 

enten er ubrugte og dertil indrettede engangscontainere, der skal destrueres efter den første anvendelse, eller er rengjort og desinficeret efter brug og tørret eller har fået lov til at tørre, før de anvendes igen.

4.  

Operatører må kun flytte vildtlevende landdyr fra deres oprindelseslevested til et levested eller en virksomhed i en anden medlemsstat, hvis følgende supplerende krav er opfyldt:

a) 

De fleste af dyrene i sendingen har uafbrudt opholdt sig på oprindelseslevestedet i mindst 30 dage før afsendelsen eller siden fødslen, hvis de er under 30 dage gamle, og har i denne periode ikke været i kontakt med opdrættede dyr, der har lavere sundhedsstatus eller har været omfattet af flytningsrestriktioner af dyresundhedsmæssige årsager, eller med opdrættede dyr, der kommer fra en virksomhed, som ikke opfyldte kravene i litra b).

b) 

Alle dyr, der er indført til Unionen fra et tredjeland eller et territorium i de sidste 30 dage før afsendelsen af de i stk. 1 nævnte dyr, og som er ført ind på en virksomhed, der er beliggende på det levested, hvor de pågældende dyr opholdt sig, holdes adskilt for at forhindre direkte og indirekte kontakt med alle andre dyr på den pågældende virksomhed og levestedet.

c) 

▼M1

Dyrene, der er listeopførte arter for de relevante sygdomme, kommer fra et levested, hvor der ikke er rapporteret om følgende sygdomme og infektioner inden for de angivne tidsrum:

▼B

i) 

infektion med rabiesvirus i de sidste 30 dage før afsendelsen

ii) 

infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos vildtlevende landdyr af arter, der er listeopført for denne sygdom, i de sidste 42 dage før afsendelsen

iii) 

infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos vildtlevende landdyr af arter, der er listeopført for denne sygdom, i de sidste 42 dage før afsendelsen

iv) 

infektion med epizootisk hæmoragi-virus i en radius på 150 km hos vildtlevende landdyr af arter, der er listeopført for denne sygdom, i de sidste to år før afsendelsen

v) 

miltbrand hos hovdyr i de sidste 15 dage før afsendelsen

vi) 

surra (Trypanosoma evansi) i de sidste 30 dage før afsendelsen.

d) 

Hvis de pågældende dyr tilhører familierne Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Moschidae eller Tragulidae, skal oprindelseslevestedet opfylde mindst et af de krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

e) 

Der foreligger ikke viden om, at de pågældende dyr har været i kontakt med vildtlevende landdyr, der ikke opfyldte kravene i litra c), i de sidste 30 dage før afsendelsen.

▼M1

5.  

Uanset stk. 4, litra d), i nævnte artikel kan den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten tillade flytning af vildtlevende landdyr, der tilhører familierne Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Moschidae eller Tragulidae, der stammer fra et levested, der ikke opfylder mindst et af de krav vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), der er fastsat i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2020/689, til en anden medlemsstat eller zone deri

▼B

a) 

med status som sygdomsfri eller med et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt på de betingelser, der er omhandlet i artikel 43, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/689

eller

b) 

uden status som sygdomsfri og et godkendt udryddelsesprogram vedrørende infektion med bluetonguevirus (serotype 1-24), hvis bestemmelsesmedlemsstaten har underrettet Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, at sådanne flytninger er tilladt. Hvis bestemmelsesmedlemsstaten stiller betingelser for tilladelse til en sådan flytning, skal betingelserne være en eller flere af de betingelser, der er omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 5-8, i bilag V til delegeret forordning (EU) 2019/689.

Artikel 102

Nærmere indhold af dyresundhedscertifikat for vildtlevende landdyr

Det dyresundhedscertifikat for vildtlevende landdyr, der udstedes af oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 155, stk. 1, litra c), i (EU) 2016/429, skal indeholde de generelle oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, punkt 3, og en attestering af, at kravene i nærværende forordnings artikel 101, stk. 4, og, hvis det er relevant, i artikel 101, stk. 5, er overholdt.

Artikel 103

Regler om den kompetente myndigheds ansvar for dyresundhedscertificering i forbindelse med flytning af vildtlevende landdyr til andre medlemsstater

1.  

Inden embedsdyrlægen underskriver dyresundhedscertifikatet foreskrevet i artikel 102 til brug ved flytning af vildtlevende landdyr, skal vedkommende foretage følgende typer identitetskontrol og undersøgelser:

a) 

en undersøgelse af foreliggende oplysninger, der dokumenterer, at kravene i artikel 101, stk. 4, er opfyldt

b) 

identitetskontrol

c) 

en klinisk undersøgelse og, hvis dette ikke er muligt, en klinisk inspektion af dyrene i sendingen med henblik på påvisning af kliniske tegn på eller mistanke om listeopførte eller nye sygdomme af relevans for den pågældende art.

2.  
Embedsdyrlægen skal foretage den dokumentkontrol, identitetskontrol og fysiske kontrol og de undersøgelser, der er foreskrevet i stk. 1, og udstede dyresundhedscertifikatet højst 24 timer før afsendelsen af sendingen fra levestedet.
3.  
Dyresundhedscertifikatet er gyldigt i 10 dage fra udstedelsesdatoen.
4.  
Uanset stk. 3 kan dyresundhedscertifikatets gyldighedsperiode på 10 dage, hvis der er tale om transport af vildtlevende landdyr ad indre vandveje/på havet, forlænges med varigheden af forsendelsen ad indre vandveje/på havet.

Artikel 104

Krav vedrørende operatørers forhåndsanmeldelse af flytning af vildtlevende landdyr til andre medlemsstater

Andre operatører end transportører, der flytter vildtlevende landdyr til en anden medlemsstat, skal anmelde flytningen til den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten mindst 24 timer før afsendelsen af sendingen.

Artikel 105

Operatørers forpligtelser vedrørende anmeldelse af flytning af vildtlevende landdyr til andre medlemsstater

Med henblik på den anmeldelse, der er omhandlet i artikel 155, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/429, skal andre operatører end transportører, der transporterer vildtlevende landdyr til en anden medlemsstat, give den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten de oplysninger, der er foreskrevet i artikel 145, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 og i bilag VIII, del 1, punkt 3, litra a)-d), om hver enkelt sending af disse dyr, der skal flyttes til en anden medlemsstat.

Artikel 106

Den kompetente myndigheds ansvar vedrørende anmeldelse af flytning af vildtlevende landdyr til andre medlemsstater

Den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten, der i overensstemmelse med artikel 155, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/429 anmelder flytning til den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten, skal give de oplysninger, der er foreskrevet i bilag VIII, del 1, punkt 3, litra a)-d), om hver enkelt sending af vildtlevende landdyr, der skal flyttes til en anden medlemsstat.

Artikel 107

Hasteprocedurer

I tilfælde af strømsvigt og andre forstyrrelser i IMSOC skal den kompetente myndighed på oprindelsesstedet for de vildtlevende landdyr efterleve de beredskabsplaner, der er fastsat i henhold til artikel 134, litra d), i forordning (EU) 2017/625.



DEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 108

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 21. april 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

DIAGNOSTICERINGSMETODER

Del 1

Infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis

1. Serologiske test for kvæg, får og geder og dyr af kamelfamilien:

a) 

brucella-stødpudeantigentest (Rose Bengal-test)

b) 

komplementbindingstest (CFT)

c) 

indirekte ELISA (I-ELISA)

d) 

fluorescenspolariseringstest (FPA)

e) 

kompetitiv ELISA (C-ELISA).

2. Serologiske test for svin:

a) 

brucella-stødpudeantigentest (Rose Bengal-test)

b) 

komplementbindingstest (CFT)

c) 

indirekte ELISA (I-ELISA)

d) 

fluorescenspolariseringstest (FPA)

e) 

kompetitiv ELISA (C-ELISA).

3. Brucellin-hudtest (BST) for får, geder og svin.

Del 2

Infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis)

1. Kutan tuberkulintest:

a) 

enkelt intradermal tuberkulintest

b) 

intradermal komparativ tuberkulintest.

2. Tilgængelig test af blodprøver:

a) 

gammainterferontest.

Del 3

Surra (Trypanosoma evansi)

Serologiske test:

a) 

ELISA for trypanosomiasis

b) 

agglutinationstest for trypanosomiasis (CATT) ved en serumfortynding på 1:4.

Del 4

Enzootisk kvægleukose

Serologiske test:

a) 

Test af blodprøver:

i) 

agar-gel-immunodiffusionstest (AGID)

ii) 

blokerende ELISA (B-ELISA)

iii) 

indirekte ELISA (I-ELISA)

b) 

Test af mælkeprøver:

i) 

indirekte ELISA (I-ELISA)

Del 5

Infektiøs bovin rhinotracheitis/infektiøs pustuløs vulvovaginitis



 

Metoder:

Ikke-vaccineret kvæg

BoHV-1 I-ELISA ()

gB-B-ELISA ()

Kvæg vaccineret med en gE-deleteret vaccine

gE-B-ELISA ()

(1)   

ELISA til påvisning af antistoffer mod BoHV-1 (helvirus).

(2)   

ELISA til påvisning af antistoffer mod BoHV-1-gB-protein. Denne metode kan også anvendes, når der henvises til test med henblik på påvisning af antistoffer mod BoHV-1 (helvirus).

(3)   

ELISA til påvisning af antistoffer mod BoHV-1-gE-protein.

Del 6

Bovin virusdiarré

1. Direkte metoder:

a) 

real-time reverse transcription-polymerase chain reaction (RT-PCR)

b) 

ELISA til påvisning af bovin virusdiarré-virus(BVDV)-antigen.

2. Serologiske test:

a) 

indirekte ELISA (I-ELISA)

b) 

blokerende ELISA (B-ELISA)

Del 7

Infektion med Aujeszkys sygdom-virus



 

Metoder:

Svin

ELISA for Aujeszkys sygdom-virus (ADV) ()

Svin, der er under 4 måneder gamle, og som er afkom af moderdyr, der er vaccineret med en gE-deleteret vaccine

gE-ELISA ()

(1)   

ELISA til påvisning af antistoffer mod ADV (helvirus), ADV-gB-protein eller ADV-gD-protein. Med henblik på batchkontrol af ADV-gB-kits og ADV-gD-kits eller ADV(helvirus)-kits skal EF-referenceserum ADV 1, eller understandarder, have en positiv score ved en fortynding på 1:2.

(2)   

ELISA til påvisning af antistoffer mod ADV-gE-protein. Med henblik på batchkontrol skal EF-referenceserum ADV 1, eller understandarder, have en positiv score ved en fortynding på 1:8.

Del 8

Dourine

Komplementbindingstest for dourine ved en serumfortynding på 1:5.

Del 9

Equin infektiøs anæmi

Serologiske test:

a) 

agar-gel-immunodiffusionstest (AGID)

b) 

ELISA for equin infektiøs anæmi.

Del 10

Venezuelansk hesteencephalomyelitis

1. Serologiske test:

a) 

virusisolationstest for venezuelansk hesteencephalomyelitis

b) 

hæmagglutinations-inhibitionstest for venezuelansk hesteencephalomyelitis.

2. Direkte metode:

real-time reverse transcription-polymerase chain reaction (RT-PCR) til påvisning af venezuelansk hesteencephalomyelitis-virusgenom.




BILAG II

MINIMUMSKRAV FORUD FOR FLYTNING MED HENSYN TIL INFEKTION MED MYCOBACTERIUM TUBERCULOSIS-KOMPLEKS (M. BOVIS, M. CAPRAE OG M. TUBERCULOSIS) HOS GEDER, DYR AF KAMELFAMILIEN OG HJORTEDYR

Del 1

Minimumskrav til et program forud for flytning med hensyn til infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos geder

1. Overvågningsprogrammet forud for flytning med henblik på påvisning af infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) på en virksomhed i forbindelse med flytning til en anden medlemsstat af opdrættede geder, jf. artikel 15, stk. 3, skal som minimum omfatte følgende elementer:

a) 

inspektion efter slagtning af alle slagtede geder fra virksomheden

b) 

post mortem-undersøgelse af alle selvdøde geder, der er over 9 måneder gamle, medmindre det er umuligt af logistiske grunde eller unødvendigt af videnskabelige grunde

c) 

et årligt dyresundhedsbesøg foretaget af en dyrlæge

d) 

årlig test, med negative resultater, af alle geder, der holdes på virksomheden med henblik på avl og opdræt.

2. Uanset punkt 1 er den årlige test, jf. punkt 1, litra d), ikke nødvendigvis påkrævet, hvis den kompetente myndighed på grundlag af en risikovurdering anser risikoen for infektion for at være ubetydelig i medlemsstaten eller zonen, og hvis følgende betingelser er opfyldt:

▼M1

a) 

Elementerne i punkt 1, litra a), b) og c), der udgør en del af overvågningsprogrammet forud for flytning, jf. stk. 1, har været gennemført på den i punkt 1 omhandlede virksomhed i mindst 24 måneder, og der er i dette tidsrum ikke rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberkulosis) hos geder, der har været holdt på virksomheden.

▼B

b) 

Virksomheden er beliggende i en medlemsstat eller en zone deri, der er fri for infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos kvægbestanden.

▼M1

3. Hvis der er rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos geder, der holdes på den i punkt 1 omhandlede virksomhed, må disse dyr kun flyttes til en anden medlemsstat, hvis alle geder, der er over 6 uger gamle, på virksomheden er blevet testet med negative resultater. Disse test skal udføres på geder eller på prøver, der er udtaget fra geder mindst 42 dage efter fjernelsen af det seneste bekræftede tilfælde og af det sidste dyr, som har været testet positivt ved hjælp af en diagnosticeringsmetode.

▼B

Del 2

Minimumskrav til et program forud for flytning med hensyn til infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos dyr af kamelfamilien

1. Overvågningsprogrammet forud for flytning med henblik på påvisning af infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) på en virksomhed i forbindelse med flytning til en anden medlemsstat af opdrættede dyr af kamelfamilien, jf. artikel 23, stk. 1, litra e), skal som minimum omfatte følgende elementer:

a) 

inspektion efter slagtning af alle slagtede dyr af kamelfamilien fra virksomheden

b) 

post mortem-undersøgelse af alle selvdøde dyr af kamelfamilien, der er over 9 måneder gamle, medmindre det er umuligt af logistiske grunde eller unødvendigt af videnskabelige grunde

c) 

et årligt dyresundhedsbesøg foretaget af en dyrlæge

d) 

årlig test, med negative resultater, af alle dyr af kamelfamilien, der holdes på virksomheden med henblik på avl.

2. Uanset punkt 1 er den årlige test, jf. punkt 1, litra d), ikke nødvendigvis påkrævet, hvis den kompetente myndighed på grundlag af en risikovurdering anser risikoen for infektion for at være ubetydelig i medlemsstaten eller zonen, og hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Overvågningsprogrammet forud for flytning, jf. stk. 1, har været gennemført på virksomheden i mindst 24 måneder, og der er i dette tidsrum ikke rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberkulosis) hos dyr af kamelfamilien, der har været holdt på virksomheden.

b) 

Virksomheden er beliggende i en medlemsstat eller en zone deri, der er fri for infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos kvægbestanden.

▼M1

3. Hvis der er rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos dyr af kamelfamilien, der holdes på den i punkt 1 omhandlede virksomhed, må disse dyr kun flyttes til en anden medlemsstat, hvis alle dyr af kamelfamilien, der er over 6 uger gamle, på virksomheden er blevet testet med negative resultater. Disse test skal udføres på dyr af kamelfamilien eller på prøver, der er udtaget fra dyr af kamelfamilien, mindst 42 dage efter fjernelsen af det seneste bekræftede tilfælde og af det sidste dyr, som har været testet positivt ved hjælp af en diagnosticeringsmetode.

▼B

Del 3

Minimumskrav til et program forud for flytning med hensyn til infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos hjortedyr

1. Overvågningsprogrammet forud for flytning med henblik på påvisning af infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) på en virksomhed i forbindelse med flytning til en anden medlemsstat af opdrættede hjortedyr, jf. artikel 26, stk. 1, litra e), skal som minimum omfatte følgende elementer:

a) 

inspektion efter slagtning af alle slagtede hjortedyr fra virksomheden

b) 

post mortem-undersøgelse af alle selvdøde hjortedyr, der er over 9 måneder gamle, medmindre det er umuligt af logistiske grunde eller unødvendigt af videnskabelige grunde

c) 

et årligt dyresundhedsbesøg foretaget af en dyrlæge

d) 

årlig test, med negative resultater, ►C1  af hjortedyr ◄ , der holdes på virksomheden med henblik på avl.

2. Uanset punkt 1 er den årlige test, jf. punkt 1, litra d), ikke nødvendigvis påkrævet, hvis den kompetente myndighed på grundlag af en risikovurdering anser risikoen for infektion for at være ubetydelig i medlemsstaten eller zonen, og hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Overvågningsprogrammet forud for flytning, jf. stk. 1, har været gennemført på virksomheden i mindst 24 måneder, og der er i dette tidsrum ikke rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos hjortedyr, der har været holdt på virksomheden.

b) 

Virksomheden er beliggende i en medlemsstat eller en zone deri, der er fri for infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos kvægbestanden.

3. Hvis der er rapporteret om infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberculosis) hos hjortedyr, der holdes på virksomheden, må disse dyr kun flyttes til en anden medlemsstat, hvis alle hjortedyr, der er over seks uger gamle, på virksomheden med negative resultater er blevet testet ved to lejligheder med et mellemrum på seks måneder for infektion med Mycobacterium tuberculosis-kompleks (M. bovis, M. caprae og M. tuberkulosis). Den første test skal udføres på hjortedyr eller prøver, der er udtaget mindst seks måneder efter fjernelsen af det seneste bekræftede tilfælde og af det sidste dyr, som har været testet positivt ved hjælp af en diagnosticeringsmetode.




BILAG III

MINIMUMSKRAV FORUD FOR FLYTNING MED HENSYN TIL INFEKTION MED BRUCELLA ABORTUS, B. MELITENSIS OG B. SUIS HOS SVIN

1. Overvågningsprogrammet forud for flytning med henblik på påvisning af infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis på en virksomhed i forbindelse med flytning til en anden medlemsstat af opdrættede svin, jf. artikel 19, stk. 1, litra f), nr. ii), skal som minimum omfatte følgende elementer:

a) 

et årligt dyresundhedsbesøg foretaget af en dyrlæge

b) 

hvis der holdes svin på virksomhed med henblik på avl, en årlig immunologisk undersøgelse af svinebesætningen på den pågældende virksomhed ved hjælp af en af de diagnosticeringsmetoder, der er angivet i bilag I, del 1, punkt 2, som har en kapacitet til med et konfidensniveau på 95 % at påvise, at der ikke forekommer infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis med en målprævalens på 10 %.

2. Uanset punkt 1 er det årlige dyresundhedsbesøg, jf. punkt 1, litra a), og undersøgelsen, jf. punkt 1, litra b), ikke nødvendigvis påkrævet, hvis den kompetente myndighed på grundlag af en risikovurdering anser risikoen for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis for at være ubetydelig i medlemsstaten eller zonen, og hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Der er ikke rapporteret om infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis i bestanden af opdrættede svin i de sidste fem år.

b) 

Der er ikke rapporteret om infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis i populationen af vildtlevende dyr af listeopførte arter i de sidste 5 år, og i det tidsrum har vildsvin været med i den dyrepopulation, der er mål for overvågning, jf. artikel 4 i delegeret forordning (EU) 2019/689.

c) 

Medlemsstaten eller zonen deri er fri for infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis for så vidt angår kvæg-, fåre- og gedebestanden.

3. Hvis der er rapporteret om infektion med Brucella abortus, B. melitensis og B. suis hos svin, der holdes på virksomheden, må disse dyr kun flyttes til en anden medlemsstat, hvis alle svin, der holdes på virksomheden, er blevet underkastet en test ved to lejligheder med negative resultater. Den første test skal udføres på prøver, der er udtaget mindst tre måneder efter fjernelsen af de inficerede dyr og de dyr, som er testet positive ved hjælp af en af de diagnosticeringsmetoder, der er fastsat i bilag I, del 1, punkt 2. Den anden test skal udføres på prøver, der er udtaget mindst seks måneder og højst 12 måneder efter den første test.




BILAG IV

TEST AF ÆNDER OG GÆS FOR HØJPATOGEN AVIÆR INFLUENZA

I løbet af den uge, der går forud for pålæsning med henblik på afsendelse, skal ænder og gæs have reageret negativt på en virologisk undersøgelse for højpatogen aviær influenza, enten ved virusisolation eller ved molekylær test, på et niveau, som med 95 % konfidens påviser infektion ved en prævalens på 5 %.




BILAG V

KRAV VEDRØRENDE TEST AF SENDINGER PÅ UNDER 20 STYKKER FJERKRÆ, BORTSET FRA STRUDSEFUGLE, ELLER UNDER 20 RUGEÆG AF FJERKRÆ, BORTSET FRA STRUDSEFUGLE

1. Sendinger af under 20 stykker fjerkræ, bortset fra strudsefugle, eller under 20 rugeæg af fjerkræ, bortset fra strudsefugle, skal være testet negative i overensstemmelse med punkt 2 for følgende sygdomsagenser for de relevante listeopførte arter:

a) 

infektion med Salmonella Pullorum, S. Gallinarum og S. arizonae

b) 

mycoplasmose hos fugle (Mycoplasma gallisepticum og M. meleagridis)

2. Testning:

a) 

Hvis der er tale om avlsfjerkræ, brugsfjerkræ og fjerkræ bestemt til slagtning, skal dyrene være testet negative ved serologiske og/eller bakteriologiske test vedrørende de i punkt 1 nævnte sygdomme senest 21 dage før pålæsningen med henblik på afsendelse.

b) 

Hvis der er tale om rugeæg og daggamle kyllinger, skal oprindelsesflokken være testet negativ ved serologiske og/eller bakteriologiske test vedrørende de i punkt 1 nævnte sygdomme senest 21 dage før pålæsningen med henblik på afsendelse på et niveau, der giver 95 % konfidens for at påvise infektion ved en prævalens på 5 %.

c) 

Hvis dyrene er blevet vaccineret mod infektion med en Salmonella- eller Mycoplasma-serotype, skal der kun anvendes bakteriologisk undersøgelse. Bekræftelsesmetoden skal være i stand til at skelne mellem levende vaccinestammer og feltstammer.




BILAG VI

KRITERIER FOR VACCINER MOD INFEKTION MED NEWCASTLE DISEASE-VIRUS

Levende svækkede vacciner mod infektion med Newcastle disease-virus skal fremstilles af en Newcastle disease-virusstamme, hvor master seed er blevet testet og har vist at have et intracerebralt patogenicitetsindeks (ICPI) på:

a) 

mindre end 0,4 , såfremt ikke mindre end 107 EID50 (50 % Embryo Infectious Dose) indgives hvert dyr, der indgår i ICPI-testen, eller

b) 

mindre end 0,5 , såfremt ikke mindre end 108 EID50 indgives hvert dyr, der indgår i ICPI-testen.




BILAG VII

GYLDIGHEDEN AF RABIESVACCINATION OG RISIKOBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER FOR ANDRE SYGDOMME END RABIES

Del 1

Gyldigheden af rabiesvaccinationer for hunde, katte, fritter og andre rovdyr

Gyldighedskravene til vaccination mod infektion med rabiesvirus, jf. artikel 53, litra b), nr. i), artikel 55, litra b), nr. i), og artikel 58, stk. 1, litra c), er fastsat i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 ( 3 ).

Hvis der i en medlemsstat ikke er godkendt nogen rabiesvaccine til andre rovdyr end hunde, katte og fritter, skal en rabiesvaccination, der er foretaget i henhold til artikel 10, stk. 1, i direktiv 2001/82/EF, anses for gyldig.

Del 2

Risikobegrænsende foranstaltninger for andre sygdomme end rabies

1. De risikobegrænsende foranstaltninger for infestering med Echinococcus multilocularis, jf. artikel 53, litra b), nr. ii), og artikel 55, litra b), nr. ii), er dem, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/772 ( 4 ) kombineret med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/878 ( 5 ).

2. Uanset stk. 1 skal den i artikel 58, stk. 1, litra d), omhandlede behandling af andre dyr af hundefamilien end hunde mod infestering med Echinococcus multilocularis, foretages og dokumenteres højst 48 timer før indførsel til en medlemsstat eller en zone deri, der er opført i bilaget til forordning (EU) 2018/878.

3. De risikobegrænsende foranstaltninger for andre sygdomme end infektion med rabiesvirus og infestering med Echinococcus multilocularis, jf. artikel 53, litra b), nr. ii), og artikel 55, litra b), nr. ii), er de forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger, der gælder for den relevante rovdyrart, og som er vedtaget i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 576/2013.




BILAG VIII

OPLYSNINGER, SOM DYRESUNDHEDSCERTIFIKATER OG ANMELDELSER SKAL INDEHOLDE

Del 1

Oplysninger i dyresundhedscertifikatet for landdyr og rugeæg, der flyttes til en anden medlemsstat

1. Dyresundhedscertifikatet for de opdrættede landdyr, der er omhandlet i artikel 143, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 og i nærværende forordnings artikel 71, stk. 1, og som flyttes til en anden medlemsstat, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a) 

afsenders og modtagers navn og adresse

b) 

afsendervirksomhedens navn og adresse og

i) 

hvis afsendervirksomheden er en godkendt virksomhed, den pågældende virksomheds unikke godkendelsesnummer eller

ii) 

hvis afsendervirksomheden er en registreret virksomhed, den pågældende virksomheds unikke registreringsnummer

c) 

bestemmelsesvirksomhedens navn og adresse og

i) 

hvis bestemmelsesvirksomheden er en godkendt virksomhed, den pågældende virksomheds unikke godkendelsesnummer eller

ii) 

hvis bestemmelsesvirksomheden er en registreret virksomhed, den pågældende virksomheds unikke registreringsnummer

d) 

dyrenes art og kategori og, hvis det kræves, identifikation

e) 

oplysninger om dyresundhedssituationen og supplerende garantier vedrørende:

i) 

oprindelsesmedlemsstaten eller -zonen

ii) 

dyrenes oprindelsesvirksomhed og -flok, herunder testresultater, hvis det er relevant

iii) 

de dyr, der skal afsendes, herunder testresultater, hvis det er relevant

f) 

dato og sted for udstedelse af dyresundhedscertifikatet og dets gyldighedsperiode, embedsdyrlægens navn, stilling og underskrift samt stemplet for den kompetente myndighed på sendingens oprindelsessted.

2. Dyresundhedscertifikatet for rugeæg, der er omhandlet i artikel 161, stk. 1, i forordning (EU) 2016/429 og i nærværende forordnings artikel 72, og som flyttes til en anden medlemsstat, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a) 

afsenders og modtagers navn og adresse

b) 

afsendervirksomhedens navn og adresse og

i) 

hvis afsendervirksomheden er en godkendt virksomhed, den pågældende virksomheds unikke godkendelsesnummer eller

ii) 

hvis afsendervirksomheden er en registreret virksomhed, den pågældende virksomheds unikke registreringsnummer

c) 

bestemmelsesvirksomhedens navn og adresse og

i) 

hvis bestemmelsesvirksomheden er en godkendt virksomhed, den pågældende virksomheds unikke godkendelsesnummer eller

ii) 

hvis bestemmelsesvirksomheden er en registreret virksomhed, den pågældende virksomheds unikke registreringsnummer

d) 

kategorien af rugeæg

e) 

oplysninger til identifikation af rugeæg

i) 

art og, hvis det kræves, identifikation af de dyr, de hidrører fra

ii) 

den mærkning, der er anbragt på rugeæggene, hvis det kræves

iii) 

sted og dato for deres indsamling

f) 

oplysninger om dyresundhedssituationen og supplerende garantier vedrørende:

i) 

oprindelsesmedlemsstaten eller -zonen deri

ii) 

oprindelsesvirksomhed og -flok, herunder testresultater, hvis det er relevant

iii) 

de dyr, som rugeæggene er indsamlet fra, herunder testresultater, hvis det er relevant

iv) 

de rugeæg, der skal afsendes

g) 

dato og sted for udstedelse af dyresundhedscertifikatet og dets gyldighedsperiode, embedsdyrlægens navn, stilling og underskrift samt stemplet for den kompetente myndighed på sendingens oprindelsessted.

3. Dyresundhedscertifikatet for vildtlevende landdyr, der er omhandlet i artikel 155, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/429, og som flyttes til en anden medlemsstat, skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a) 

afsenders og modtagers navn og adresse

b) 

det sted, hvor dyrene blev indfanget og pålæsset med henblik på afsendelse

c) 

bestemmelsesstedet og

i) 

hvis bestemmelsesstedet er levestedet, det sted, hvor dyrene skal aflæsses, eller

ii) 

hvis bestemmelsesvirksomheden er en registreret virksomhed, den pågældende virksomheds unikke registreringsnummer

d) 

dyrenes art og kategori

e) 

dato og sted for udstedelse af dyresundhedscertifikatet og dets gyldighedsperiode, embedsdyrlægens navn, stilling og underskrift samt stemplet for den kompetente myndighed på sendingens oprindelsessted.

Del 2

Oplysninger i anmeldelse af flytning for så vidt angår visse landdyr, for hvilke der ikke kræves dyresundhedscertifikat

Anmeldelse af flytning af humlebier fra godkendte miljømæssigt isolerede produktionsvirksomheder til en anden medlemsstat skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a) 

afsenders og modtagers navn og adresse

b) 

afsendervirksomhedens navn, adresse og unikke godkendelsesnummer

c) 

bestemmelsesvirksomhedens navn og adresse og

i) 

hvis bestemmelsesvirksomheden er en godkendt virksomhed, den pågældende virksomheds unikke godkendelsesnummer eller

ii) 

hvis bestemmelsesvirksomheden er en registreret virksomhed, den pågældende virksomheds unikke registreringsnummer

d) 

dyrenes art, kategori og antal og koloniers størrelse

e) 

afsendelsesdatoen.



( 1 ) http://www.edqm.eu (seneste udgave).

( 2 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1).

( 4 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/772 af 21. november 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 for så vidt angår forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af Echinococcus multilocularis-infektioner hos hunde og om ophævelse af delegeret forordning (EU) nr. 1152/2011 (EUT L 130 af 28.5.2018, s.1).

( 5 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/878 af 18. juni 2018 om vedtagelse af listen over medlemsstater eller dele af medlemsstaternes områder, der overholder kategoriseringsreglerne i artikel 2, stk. 2 og 3, i delegeret forordning (EU) 2018/772 for så vidt angår anvendelsen af forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af Echinococcus multilocularis-infektion hos hunde (EUT L 155 af 19.6.2018, s. 1).

Top