This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02020H0912-20201026
Council Recommendation (EU) 2020/912 of 30 June 2020 on the temporary restriction on non-essential travel into the EU and the possible lifting of such restriction
Consolidated text: Rådets henstilling (EU) 2020/912 af 30. juni 2020 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
Rådets henstilling (EU) 2020/912 af 30. juni 2020 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
02020H0912 — DA — 26.10.2020 — 004.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
RÅDETS HENSTILLING (EU) 2020/912 af 30. juni 2020 (EUT L 208I af 1.7.2020, s. 1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
L 230 |
26 |
17.7.2020 |
||
|
L 248 |
26 |
31.7.2020 |
||
|
L 261 |
83 |
11.8.2020 |
||
|
L 354 |
19 |
26.10.2020 |
||
RÅDETS HENSTILLING (EU) 2020/912
af 30. juni 2020
om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
1. Medlemsstaterne bør gradvist ophæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU fra den 22. oktober 2020 på en koordineret måde for så vidt angår personer, der er bosiddende i de tredjelande, der er opført på listen i bilag I.
For at afgøre, hvilke tredjelande de nuværende restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU bør ophæves for, bør den metode og de kriterier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 11. juni 2020 ( 1 ) om 3. vurdering af anvendelsen af de midlertidige rejserestriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU anvendes. Kriterierne vedrører den epidemiologiske situation, inddæmningsforanstaltninger, herunder fysisk afstand, samt økonomiske og sociale hensyn, og de anvendes kumulativt.
2. For så vidt angår den epidemiologiske situation bør de tredjelande, der er opført på listen i bilag I, navnlig opfylde følgende kriterier:
3. Når der træffes afgørelse om, hvorvidt de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU finder anvendelse på en tredjelandsstatsborger, bør bopælen i et tredjeland, for hvilket restriktionerne for ikkevæsentlige rejser er ophævet, være den afgørende faktor (og ikke nationalitet).
4. Hver anden uge bør listen over tredjelande i bilag I revideres og alt efter omstændighederne ajourføres af Rådet i tæt samråd med Kommissionen og de relevante EU-agenturer og -tjenester efter en samlet vurdering på grundlag af den metode, de kriterier og de oplysninger, der er omhandlet i punkt 2.
Rejserestriktioner kan ophæves eller genindføres helt eller delvist for et bestemt tredjeland, der allerede er opført på listen i bilag I, hvis nogle af ovennævnte betingelser og dermed af vurderingen af den epidemiologiske situation ændrer sig. Hurtig beslutningstagning bør finde anvendelse, hvis situationen i et tredjeland hurtigt forværres.
5. Hvis midlertidige rejserestriktioner fortsat finder anvendelse på et tredjeland, bør følgende kategorier af personer fritages fra rejserestriktionerne uanset rejseformål:
unionsborgere som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i TEUF og tredjelandsstatsborgere, der i henhold til aftaler mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og de pågældende tredjelande på den anden side nyder godt af en ret til fri bevægelighed svarende til unionsborgernes, og deres respektive familiemedlemmer ( 2 )
tredjelandsstatsborgere, der er fastboende udlændinge i henhold til direktivet om fastboende udlændinge ( 3 ) og personer, hvis ret til ophold har hjemmel i andre EU-direktiver eller national lovgivning, eller som er indehavere af nationale visa til længerevarende ophold, og deres respektive familiemedlemmer.
Medlemsstaterne kan imidlertid træffe passende foranstaltninger og eksempelvis pålægge sådanne personer selvisolation eller indføre lignende foranstaltninger efter tilbagevenden fra et tredjeland, for hvilket de midlertidige rejserestriktioner opretholdes, forudsat at de pålægger deres egne statsborgere samme krav.
Desuden bør væsentlige rejser være tilladt for de specifikke kategorier af rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, der er omhandlet i bilag II ( 4 ). Medlemsstaterne kan indføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger for disse rejsende, især når deres rejse påbegyndes i en højrisikoregion.
Listen over specifikke kategorier af rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov, der er omhandlet i bilag II, kan revideres af Rådet i tæt samråd med Kommissionen, afhængigt af sociale og økonomiske hensyn og den samlede vurdering af udviklingen i den epidemiologiske situation på grundlag af den metode, de kriterier og de oplysninger, der er omhandlet ovenfor.
6. For at ophæve de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU for så vidt angår de tredjelande, der er opført på listen i bilag I, bør der også regelmæssigt og fra sag til sag tages hensyn til gensidighed.
7. En medlemsstat bør derfor ikke beslutte at ophæve restriktionerne for ikkevæsentlige rejser til EU for et bestemt tredjeland, før ophævelsen af restriktionerne er blevet koordineret i overensstemmelse med denne henstilling.
8. Indbyggere i Andorra, Monaco, San Marino og Vatikanstaten/Den Hellige Stol bør betragtes som bosiddende i EU med henblik på denne henstilling.
9. Denne henstilling bør gennemføres af alle medlemsstater ved alle ydre grænser.
BILAG I
Tredjelande og særlige administrative områder, hvis indbyggere ikke bør berøres af midlertidige restriktioner ved de ydre grænser for ikkevæsentlige rejser til EU:
STATER
AUSTRALIEN
JAPAN
NEW ZEALAND
RWANDA
SINGAPORE
SYDKOREA
THAILAND
URUGUAY
KINA ( 5 )
BILAG II
Specifikke kategorier af rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov:
fagfolk inden for sundhedssektoren, sundhedsforskere og fagfolk inden for ældreplejen
grænsearbejdere
sæsonarbejdere inden for landbruget
transportpersonale
diplomater, personale ved internationale organisationer og personer indbudt af internationale organisationer, hvis fysiske tilstedeværelse er nødvendig for, at disse organisationer fungerer korrekt, militærpersoner og humanitære hjælpearbejdere og civilbeskyttelsespersonale under udøvelsen af deres hverv
passagerer i transit
passagerer, der rejser af bydende familiemæssige årsager
søfarende
personer med behov for international beskyttelse eller andre humanitære behov
tredjelandsstatsborgere, der rejser med henblik på studier
højt kvalificerede arbejdstagere fra tredjelande, hvis deres beskæftigelse er nødvendig ud fra et økonomisk synspunkt, og arbejdet ikke kan udskydes eller udføres i udlandet.
( 1 ) COM(2020) 399 af 11. juni 2020.
( 2 ) Som defineret i artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
( 3 ) Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44).
( 4 ) (Se også Kommissionens meddelelser af 16. marts (COM(2020) 115), af 11. juni 2020 (COM(2020) 399) samt vejledningen af 30. marts 2020 (C (2020) 2050 af 30. marts 2020).)
( 5 ) med forbehold af bekræftelse af gensidighed.