This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02015R1368-20210218
Commission Implementing Regulation (EU) 2015/1368 of 6 August 2015 laying down rules for the application of Regulation (EU) No 1308/2013 of the European Parliament and of the Council with regard to aid in the apiculture sector
Consolidated text: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 af 6. august 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår støtte til biavlssektoren
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1368 af 6. august 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår støtte til biavlssektoren
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/1368/2021-02-18
02015R1368 — DA — 18.02.2021 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1368 af 6. august 2015 (EUT L 211 af 8.8.2015, s. 9) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2021/166 af 10. februar 2021 |
L 48 |
1 |
11.2.2021 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1368
af 6. august 2015
om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår støtte til biavlssektoren
KAPITEL 1
INDLEDENDE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastlægges der gennemførelsesregler om EU-støtte til de nationale programmer for biavlssektoren som omhandlet i artikel 55 i forordning (EU) nr. 1308/2013 (»biavlsprogrammerne«).
Artikel 2
Biavlsår
For gennemførelsen af biavlsprogrammerne forstås ved »biavlsåret« perioden på tolv på hinanden følgende måneder fra 1. august til 31. juli.
KAPITEL 2
BIAVLSPROGRAMMERNE
Artikel 3
Meddelelse om biavlsprogrammerne
Hver medlemsstat meddeler Kommissionen sit forslag til et enkelt biavlsprogram, der omfatter hele medlemsstatens territorium, senest 15. marts forud for starten af programmets første biavlsår.
Medlemsstaterne giver senest den 15. marts 2021 Kommissionen meddelelse om ændring af deres nationale programmer i overensstemmelse med artikel 55, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013. Denne ændring tager højde for forhøjelsen af Unionens bidrag fra 2021.
Artikel 4
Biavlsprogrammernes indhold
Biavlsprogrammerne skal indeholde de elementer, der er anført i bilaget.
Artikel 5
Godkendelse af biavlsprogrammerne
Ændringer af biavlsprogrammerne i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 godkendes af Kommissionen i henhold til artikel 57, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013, senest den 15. juni 2021.
Artikel 6
Ændringer af biavlsprogrammerne
De finansielle grænser for hver foranstaltning kan ændres, forudsat at det samlede loft for overslagene over de årlige udgifter ikke overskrides, og at Unionens deltagelse i finansieringen af biavlsprogrammerne forbliver 50 % af den pågældende medlemsstats udgifter til de godkendte programmer.
Anmodningerne i stk. 2 skal godkendes af Kommissionen efter følgende procedure:
de repræsentative organisationer, der samarbejdede med medlemsstaterne om at udarbejde biavlsprogrammerne, høres
ændringen betragtes som godkendt, hvis Kommissionen ikke har fremsat bemærkninger vedrørende anmodningen efter en periode på 21 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen. Hvis Kommissionen har fremsat bemærkninger, betragtes ændringen som godkendt, så snart Kommissionen har underrettet medlemsstaten om, at bemærkningerne til fulde er imødekommet.
KAPITEL 3
UNIONENS DELTAGELSE
Artikel 7
Udgifternes og betalingernes støtteberettigelse
Alene udgifter, der er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne i medlemsstatens biavlsprogram, er berettiget til EU-tilskud.
Medlemsstaternes betalinger til støttemodtagerne for foranstaltninger, der gennemføres hvert biavlsår, foretages inden for den tolvmånedsperiode, som starter 16. oktober det pågældende biavlsår og udløber 15. oktober det følgende år.
Uanset stk. 2 foretages betalinger i forbindelse med de foranstaltninger, der gennemføres fra den 1. august 2022 til den 31. december 2022, mellem den 16. oktober 2022 og den 15. oktober 2023.
KAPITEL 4
OVERVÅGNING OG KONTROL
Artikel 8
Kontrol
Ved kontrol på stedet kontrollerer medlemsstaterne:
at foranstaltningerne i biavlsprogrammerne er gennemført korrekt, særlig for så vidt angår investerings- og tjenesteydelsesforanstaltninger
at de faktisk afholdte udgifter som minimum stemmer overens med den finansielle støtte, der er anmodet om
hvis relevant, at det angivne antal bistader stemmer overens med ansøgerens faktiske antal bistader, idet der tages hensyn til de yderligere data, som er fremlagt af biavleren om aktiviteter i det pågældende biavlsår.
Stikprøverne udvælges blandt samtlige ansøgere og skal omfatte:
et antal tilfældigt udvalgte ansøgere for at opnå en repræsentativ fejlrate
et antal ansøgere udvalgt på grundlag af en risikoanalyse efter følgende kriterier:
det beløb, støttemodtageren er blevet tildelt
typen af tiltag, der har modtaget støtte under biavlsforanstaltningerne
resultaterne af tidligere kontroller på stedet
andre kriterier, som skal fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 9
Uretmæssige betalinger og sanktioner
KAPITEL 5
BESTEMMELSER OM MEDDELELSE OG OFFENTLIGGØRELSE
Artikel 10
Årlig gennemførelsesrapport
Den årlige gennemførelsesrapport skal indeholde følgende elementer:
en sammenfattende oversigt i EUR over udgifter afholdt i løbet af biavlsåret og opdelt på foranstaltninger
resultater på baggrund af de resultatindikatorer, der er valgt for hver gennemført foranstaltning.
Artikel 11
Dato for meddelelse om antallet af bistader
Meddelelsen omhandlet i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1366 indgives senest 15. marts hvert år fra 2017.
Artikel 12
Regler om meddelelser
De meddelelser, der er nævnt i artikel 3, 6, 10 og 11 i nærværende forordning, indgives i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 ( 1 ).
Artikel 13
Offentliggørelse af data i aggregeret form
Kommissionen offentliggør på sit websted data i aggregeret form om følgende:
antallet af bistader meddelt i overensstemmelse med artikel 11
de årlige gennemførelsesrapporter meddelt i overensstemmelse med artikel 10
undersøgelsen af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren, jf. punkt 3 i bilaget, herunder i det biavlsprogram, der meddeles i overensstemmelse med artikel 3.
KAPITEL 6
AFSLUTTENDE BESTEMMELSE
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Biavlsprogrammerne skal som minimum omfatte følgende elementer:
en vurdering af de resultater, der er opnået under gennemførelsen af det eventuelle foregående biavlsprogram. Fra og med biavlsprogrammerne for 2020-2022 baseres denne vurdering på de to seneste årlige gennemførelsesrapporter for det foregående program som omhandlet i artikel 10
en beskrivelse af den metode, der er anvendt til at fastsætte antallet af bistader i overensstemmelse med artikel 2 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1366
en undersøgelse udført af medlemsstaten om produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren på medlemsstatens territorium. Undersøgelsen skal som minimum omfatte følgende oplysninger fra de seneste to kalenderår forud for meddelelsen om det biavlsprogram, der skal godkendes:
antallet af biavlere
antallet af biavlere, der forvalter mere end 150 bistader
antallet af bistader, der forvaltes af biavlere med mere end 150 bistader
antallet af biavlere, der er medlemmer af en biavlerforening
den årlige honningproduktion i kg for de seneste to kalenderår forud for meddelelsen om det biavlsprogram, der skal godkendes
prisrammen for blomsterhonning på produktionsstedet
prisrammen for blomsterhonning i løs vægt i engroshandel
det forventede gennemsnitsudbytte i kg honning pr. bistade og pr. år
de forventede gennemsnitlige produktionsomkostninger (faste og variable) pr. kg produceret honning
antallet af bistader fastsat i de seneste to kalenderår forud for meddelelsen om det biavlsprogram, der skal godkendes, for de medlemsstater, der ikke havde et sådant program i den foregående treårsperiode
en vurdering af biavlssektorens behov i medlemsstaten som minimum på grundlag af vurderingen af resultaterne af det eventuelle foregående biavlsprogram, hvis en sådan foreligger, en undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturen inden for biavlssektoren og resultaterne af samarbejdet med de repræsentative organisationer inden for biavl
en beskrivelse af biavlsprogrammets målsætninger og sammenhængen mellem disse målsætninger og de biavlsforanstaltninger, der er udvalgt fra listen i artikel 55, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013
en detaljeret beskrivelse af de tiltag, der vil blive udført under de biavlsforanstaltninger, der er udvalgt fra listen i artikel 55, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013, herunder de anslåede omkostninger og en finansieringsplan opdelt på år og foranstaltninger
de kriterier, som medlemsstaterne har fastlagt, med henblik på at sikre, at der ikke sker dobbeltfinansiering af biavlsprogrammerne, i henhold til artikel 5 i delegeret forordning (EU) 2015/1366
de resultatindikatorer, der anvendes for hver enkelt udvalgt biavlsforanstaltning. Medlemsstaterne skal vælge mindst en relevant resultatindikator pr. foranstaltning
ordninger for biavlsprogrammets gennemførelse, herunder:
et af medlemsstaten udpeget kontaktpunkt med ansvar for forvaltning af biavlsprogrammerne
en beskrivelse af proceduren for kontroller
en beskrivelse af de tiltag, der skal træffes i tilfælde af uretmæssige udbetalinger til støttemodtagerne, herunder sanktioner
bestemmelser, der skal sikre, at det godkendte program offentliggøres i medlemsstaten
de tiltag, der skal træffes med henblik på at samarbejde med de repræsentative organisationer inden for biavl
en beskrivelse af den metode, der anvendes til at vurdere resultaterne af den pågældende medlemsstats biavlsprogram.
( 1 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 af 31. august 2009 om gennemførelsesbestemmelser for medlemsstaternes formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter som led i gennemførelsen af de fælles markedsordninger, ordningen med direkte betalinger, fremme af landbrugsprodukter og ordningerne for fjernområderne og øerne i Det Ægæiske Hav (EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3).