EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02015D0740-20180813

Consolidated text: Rådets afgørelse (FUSP) 2015/740 af 7. maj 2015 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Sydsudan og om ophævelse af afgørelse 2014/449/FUSP

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/740/2018-08-13

02015D0740 — DA — 13.08.2018 — 004.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/740

af 7. maj 2015

om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Sydsudan og om ophævelse af afgørelse 2014/449/FUSP

(EUT L 117 af 8.5.2015, s. 52)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2015/1118 af 9. juli 2015

  L 182

31

10.7.2015

►M2

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2017/414 af 7. marts 2017

  L 63

109

9.3.2017

►M3

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2018/168 af 2. februar 2018

  L 31

86

3.2.2018

►M4

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/1125 af 10. august 2018

  L 204

48

13.8.2018




▼B

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/740

af 7. maj 2015

om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Sydsudan og om ophævelse af afgørelse 2014/449/FUSP



Artikel 1

1.  Salg, levering, overførsel eller eksport af våben og af alle typer dertil knyttet materiel, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og -udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele til førnævnte, fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører deres flag, til Sydsudan forbydes, uanset om udstyret hidrører fra medlemsstaternes områder eller ej.

▼M4

2.  Det er også forbudt:

a) direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester, herunder levering af bevæbnede lejesoldater, i tilknytning til militære aktiviteter eller i forbindelse med de produkter, der er nævnt i stk. 1, eller i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af sådanne produkter til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organisationer i Sydsudan eller til anvendelse der

b) direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til militære aktiviteter eller i forbindelse med de produkter, der er nævnt i stk. 1, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, samt forsikring eller genforsikring i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af sådanne produkter, eller ydelse af beslægtet teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organisationer i Sydsudan eller til anvendelse der

c) bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, hvis formål eller virkning er at omgå foranstaltningerne i litra a) eller b).

Artikel 2

Artikel 1 finder ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport af:

a) våben og dertil knyttet materiel samt uddannelse og bistand, som udelukkende er bestemt til støtte for eller brug af FN-personel, herunder De Forenede Nationers mission i Republikken Sydsudan (UNMISS) og De Forenede Nationers midlertidige sikkerhedsstyrke i Abyei (UNISFA)

b) militærudstyr, der ikke er bestemt til at dræbe, men som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug, eller dertil knyttet teknisk bistand eller uddannelse, og som på forhånd er meddelt Sikkerhedsrådets komité, der er nedsat i medfør af resolution 2206 (2015) (»komitéen«)

c) beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt udføres til Sydsudan af FN-personel, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personel, og som udelukkende er til disses personlige brug

d) våben og dertil knyttet materiel, der midlertidigt udføres til Sydsudan af styrkerne i en stat, der i overensstemmelse med folkeretten udelukkende og direkte går i aktion for at lette beskyttelse og evakuering af sine egne statsborgere og de personer, som den har konsulært ansvar for i Sydsudan, som meddelt komitéen

e) våben og dertil knyttet materiel samt teknisk uddannelse og bistand til eller til støtte for Den Afrikanske Unions regionale taskforce, og som udelukkende er bestemt til regionale operationer for at bekæmpe Lord's Resistance Army, som meddelt komitéen på forhånd

f) våben og dertil knyttet materiel samt teknisk uddannelse og bistand, der udelukkende er til støtte for gennemførelsen af fredsaftalen, som godkendt af komitéen på forhånd

g) andet salg eller anden levering af våben eller dertil knyttet materiel eller tilvejebringelse af bistand eller personel som godkendt af komitéen på forhånd.

▼M4

Artikel 2a

1.  Medlemsstaterne inspicerer i overensstemmelse med deres nationale myndigheder, deres nationale ret og folkeretten al fragt til Sydsudan på deres område, herunder i deres søhavne og lufthavne, hvis de har oplysninger, der giver rimelig grund til at antage, at fragten indeholder produkter, som det i henhold til artikel 1 er forbudt at levere, sælge, overføre eller eksportere.

2.  Ved fund af produkter, som det i henhold til artikel 1 er forbudt at levere, sælge, overføre eller eksportere, beslaglægger og bortskaffer medlemsstaterne disse (f.eks. ved destruktion, ubrugeliggørelse, oplagring eller overførsel til en anden stat end oprindelses- eller bestemmelsesstaterne til bortskaffelse).

▼B

Artikel 3

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for de personer:

▼M4

a) som er opført på listen af Sikkerhedsrådet eller komitéen i henhold til punkt 6, 7, 8 og 9 i UNSCR 2206 (2015) og punkt 14 i UNSCR 2428 (2018), jf. bilag I til denne afgørelse

▼B

b) som ikke er omfattet af litra a), men som hindrer den politiske proces i Sydsudan, herunder gennem voldshandlinger eller brud på våbenhvileaftaler, og personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Sydsudan, og personer med tilknytning til dem, jf. bilag II.

2.  Stk. 1 forpligter ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på sit område.

Artikel 4

1.  Denne artikel finder anvendelse på de personer, der er opført på listen i bilag I.

2.  Artikel 3, stk. 1, finder ikke anvendelse, når:

a) rejsen er berettiget af humanitære hensyn, herunder religiøs forpligtelse, som fastlagt af komitéen fra sag til sag

b) indrejse eller transit er nødvendig for gennemførelsen af en retslig procedure

c) rejsen skal fremme målet om fred og national forsoning i Sydsudan og stabiliteten i regionen som fastlagt af komitéen fra sag til sag.

Artikel 5

1.  Denne artikel finder anvendelse på de personer, der er opført på listen i bilag II.

2.  Artikel 3, stk. 1, gælder med forbehold af tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:

a) som værtsland for en international mellemstatslig organisation

b) som værtsland for en international konference, som er indkaldt af FN eller afholdes i FN's regi

c) i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter, eller

d) i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Pavestolen (Vatikanstaten) og Italien.

3.  Stk. 2 skal anses for ligeledes at finde anvendelse i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

4.  Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 2 eller 3.

5.  Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra foranstaltningerne i henhold til artikel 3, stk. 1, hvis rejsen er berettiget af tvingende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for at kunne deltage i mellemstatslige møder og møder, som EU tager initiativ til eller er vært for, eller møder, som en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært for, hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer de restriktive foranstaltningers politiske mål, herunder demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet i Sydsudan.

6.  En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 5, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere af rådsmedlemmerne gør skriftlig indsigelse inden to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere af rådsmedlemmerne gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede fritagelse.

7.  I tilfælde hvor en medlemsstat i medfør af stk. 2, 3, 5 og 6 giver tilladelse til indrejse i eller transit gennem sit område for de personer, der er opført på listen i bilag II, begrænses tilladelsen nøje til det formål, til hvilket den er udstedt, og til de direkte berørte personer.

Artikel 6

1.  Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, der direkte eller indirekte tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af:

▼M4

a) personer og enheder, som er opført på listen af Sikkerhedsrådet eller komitéen i henhold til punkt 6, 7, 8 og 12 i UNSCR 2206 (2015) og punkt 14 i UNSCR 2428 (2018), jf. bilag I til denne afgørelse

▼B

b) personer, som hindrer den politiske proces i Sydsudan, herunder gennem voldshandlinger eller brud på våbenhvileaftaler, og personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Sydsudan, og fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem, jf. bilag II

indefryses.

2.  Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for sådanne fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I eller II.

Artikel 7

1.  Denne artikel finder anvendelse på de personer og enheder, der er opført på listen i bilag I.

2.  En medlemsstats kompetente myndighed kan på sådanne vilkår, som den skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have fastslået at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

a) er nødvendige til at afholde basale udgifter, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på bolig, medicin og lægebehandling, skat, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) udelukkende er til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c) er til betaling af afgifter eller gebyrer for rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler og økonomiske ressourcer.

Den pågældende medlemsstat meddeler på forhånd komitéen, at den har til hensigt, hvor det er relevant, at give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer. Tilladelser kan gives, medmindre komitéen træffer en negativ afgørelse inden fem arbejdsdage efter en sådan meddelelse.

3.  En medlemsstats kompetente myndighed kan på sådanne vilkår, som den skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have fastslået at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, forudsat at den pågældende medlemsstat har underrettet komitéen herom, og at dette er blevet godkendt af komitéen.

4.  Uanset artikel 6, stk. 1, kan en medlemsstats kompetente myndigheder også give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, såfremt den pågældende medlemsstat har fastslået, at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret eller en dom, og at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer udelukkende skal anvendes til at opfylde afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, forudsat at afgørelsen om tilbageholdelsesret er registreret eller dommen er afsagt før datoen for vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 2206 (2015), dvs. den 3. marts 2015, at den ikke er til fordel for en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag I eller II, og at den pågældende medlemsstat har meddelt den til komitéen.

5.  Artikel 6, stk. 1, gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a) renter og andre former for afkast fra disse konti

b) forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af foranstaltningerne i artikel 6

forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger forbliver omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1.

6.  Artikel 6 er ikke til hinder for, at en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag I, foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået før den dato, hvor den pågældende fysiske eller juridiske person, enheden eller organet blev opført på listen, forudsat at den pågældende medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, som er opført på listen i bilag I eller II, og efter at den pågældende medlemsstat har underrettet komitéen om, at den agter at foretage eller modtage sådanne betalinger eller i givet fald give tilladelse til, at pengemidler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer frigives med henblik herpå, 10 arbejdsdage før en sådan tilladelse.

Artikel 8

1.  Denne artikel finder anvendelse på de personer og enheder, der er opført på listen i bilag II.

2.  En medlemsstats kompetente myndighed kan på sådanne vilkår, som den skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have fastslået at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

a) er nødvendige til at dække basale behov hos de personer, der er opført på listen i bilag II, og de familiemedlemmer, som disse har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på bolig, medicin og lægebehandling, skat, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) er bestemt udelukkende til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c) er bestemt udelukkende til betaling af afgifter eller gebyrer for rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer

d) er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen har meddelt de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse.

De berørte medlemsstater underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om tilladelser, der måtte være meddelt i medfør af dette stykke.

3.  Uanset artikel 6, stk. 1, kan en medlemsstats kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet inden den dato, hvor den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, blev opført på listen i bilag II, eller af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato

b) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c) afgørelsen er ikke til fordel for en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag I eller II, og

d) anerkendelsen af afgørelsen er ikke i strid med de almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

Den berørte medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om tilladelser, der måtte være meddelt i medfør af dette stykke.

4.  Artikel 6, stk. 1, er ikke til hinder for, at en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen, foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået, før en sådan fysisk eller juridisk person, en sådan enhed eller et sådant organ blev opført på listen i bilag II, såfremt den pågældende medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen i bilag I eller II.

5.  Artikel 6, stk. 2, gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a) renter og andre former for afkast fra disse konti

b) forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af foranstaltningerne i artikel 6, eller

c) forfaldne betalinger i henhold til retslige, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser, der er truffet i Unionen, eller som kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat,

forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger forbliver omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 6, stk. 1.

Artikel 9

1.  Når Sikkerhedsrådet eller komitéen opfører en person eller enhed på listen, medtager Rådet den pågældende person eller enhed på listen i bilag I.

2.  Rådet træffer efter forslag fra en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik afgørelse om oprettelse og ændring af listen i bilag II.

3.  Rådet underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ om sine afgørelser omhandlet i stk. 1 og 2, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver en sådan fysisk eller juridisk person, en sådan enhed eller et sådant organ mulighed for at fremsætte bemærkninger.

4.  Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sine afgørelser op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ herom.

Artikel 10

1.  Bilag I og II skal indeholde de begrundelser for at opføre personer og enheder omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, på listen, som er meddelt af Sikkerhedsrådet eller af komitéen med hensyn til bilag I og af Rådet med hensyn til bilag II.

2.  Bilag I og II skal også indeholde de tilgængelige oplysninger, som er nødvendige for at identificere de pågældende personer og enheder, og som er meddelt af Sikkerhedsrådet eller af komitéen med hensyn til bilag I og af Rådet med hensyn til bilag II. For så vidt angår personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder eller organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted. Bilag I og II skal også omfatte datoen for opførelsen på listen.

Artikel 11

For at give foranstaltningerne i denne afgørelse størst mulig virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til dem, der er indeholdt i denne afgørelse.

Artikel 12

1.  Denne afgørelse tages løbende op til fornyet overvejelse. Den forlænges eller ændres om nødvendigt, hvis Rådet skønner, at målene i den ikke er nået, og på baggrund af Sikkerhedsrådets relevante afgørelser.

2.  De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 1, litra b), tages op til fornyet overvejelse regelmæssigt og mindst hver 12. måned. De ophører med at finde anvendelse på de berørte personer og enheder, hvis Rådet efter proceduren i artikel 9 fastslår, at betingelserne for deres anvendelse ikke længere er opfyldt.

Artikel 13

Afgørelse 2014/449/FUSP ophæves.

Artikel 14

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

▼M1




BILAG I

LISTE OVER PERSONER OG ENHEDER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 1, LITRA a), OG ARTIKEL 6, STK. 1, LITRA a).

▼M2

A.    PERSONER

1.    Gabriel JOK RIAK (alias: a) Gabriel Jok b) Jok Riak c) Jock Riak)

Titel: Generalløjtnant

Stilling: Leder af sektor 1 i Det Sudanesiske Folks Befrielseshær (SPLA)

Fødselsdato: 1966

Fødested: Bor, Sudan/Sydsudan

Nationalitet: sydsudaner

Adresse: a) delstaten Unity, Sydsudan b) Wau, Western Bahr El Ghazal, Sydsudan

Dato for FN's optagelse på listen: den 1. juli 2015

Yderligere oplysninger: Har ledet sektor 1 i SPLA, der primært opererer inden for delstaten Unity, siden januar 2013. I sin egenskab af leder af sektor 1 i SPLA har han udvidet eller forlænget konflikten i Sydsudan gennem krænkelser af aftalen om indstilling af fjendtlighederne. SPLA er en sydsudansk militær enhed, som er involveret i aktioner, der har udvidet konflikten i Sydsudan, herunder overtrædelser af aftalen af januar 2014 om indstilling af fjendtlighederne og aftalen af 9. maj 2014 om løsning af krisen i Sydsudan, som var et fornyet tilsagn til aftalen om indstilling af fjendtlighederne, og har lagt hindringer i vejen for aktiviteterne i IGAD's overvågnings- og kontrolmekanisme. Link til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/5879060.

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til sanktionskomitéens opførelse på listen:

Gabriel Jok Riak blev opført på listen den 1. juli 2015 i henhold til punkt 7, litra a) og f), og punkt 8 i resolution 2206 (2015), med »tiltag eller politikker, hvis formål eller virkning er at udvide eller forlænge konflikten i Sydsudan eller lægge hindringer i vejen for forsoning eller fredsforhandlinger og processer, herunder krænkelser af aftalen om indstilling af fjendtlighederne«, »blokering af aktiviteterne i internationale fredsbevarende, diplomatiske eller humanitære missioner i Sydsudan, herunder IGAD's overvågnings- og kontrolmekanisme eller af levering eller distribution af eller adgang til humanitær bistand« og som leder »af et organ, herunder enhver sydsudansk regering, opposition, militser eller andre grupper, som har, eller hvis medlemmer har været involveret i en af de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 6 og 7«.

Gabriel Jok Riak er den øverstbefalende for sektor 1 i Det Sudanesiske Folks Befrielseshær (SPLA), en sydsudansk militær enhed, som er involveret i handlinger, der har udvidet konflikten i Sydsudan, herunder brud på aftalen fra januar 2014 om indstilling af fjendtlighederne og aftalen af 9. maj 2014 om løsning af krisen i Sydsudan (majaftalen), som var et fornyet tilsagn til aftalen om indstilling af fjendtlighederne.

Jok Riak har ledet sektor 1 i SPLA, der primært opererer inden for delstaten Unity, siden januar 2013. SPLA's tredje, fjerde og femte division er underordnet sektor 1 og dens leder, Jok Riak.

Jok Riak og styrkerne i SPLA sektor 1 og 3 under hans overordnede kommando har været involveret i flere aktioner, som beskrives nærmere nedenfor, og som overtrådte tilsagnene i aftalen af januar 2014 om at indstille alle militære aktioner imod oppositionsstyrker, samt andre provokerende handlinger, indefryse styrker på deres nuværende placeringer og afstå fra aktiviteter, som f.eks. flytning af styrker eller videregivelse af ammunition, som kunne føre til militær konfrontation.

SPLA-styrker under Jok Riaks overordnede ledelse overtrådte flere gange aftalen om indstilling af fjendtlighederne gennem direkte fjendtligheder.

Den 10. januar 2014 indtog en SPLA-styrke under den overordnede ledelse af den øverstbefalende for sektor 1, Jok Riak, Bentiu, der tidligere havde været kontrolleret af Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse i Opposition (SPLM-IO) siden den 20. december 2013. Tredje division i SPLA lokkede SPLM-IO-soldater i baghold og bombarderede dem nær Leer kort efter undertegnelsen af aftalen om indstilling af fjendtlighederne af januar 2014 og indtog midt i april 2014 Mayom og dræbte mere end 300 SPLM-IO-tropper.

Den 4. maj 2014 genindtog en SPLA-styrke under ledelse af Jok Riak igen Bentiu. På statsfjernsynet i Juba sagde en SPLA-talsmand, at regeringshæren under ledelse af Jok Riak havde indtaget Bentiu kl. fire om eftermiddagen, og tilføjede, at tredje division og en særlig SPLA-taskforce var involveret. Timer efter at majaftalen var blevet bebudet, angreb tredje og fjerde division oppositionsmedlemmer, der tidligere havde angrebet SPLA-stillinger i nærheden af Bentiu og i de nordlige olieregioner i Sydsudan, og slog dem tilbage.

Også efter undertegnelsen af majaftalen genindtog styrker fra tredje division under SPLA Wang Kai, og divisionsleder, Santino Deng Wol, bemyndigede sine styrker til at dræbe enhver, der bar våben eller skjulte sig i huse, og pålagde dem at brænde alle huse, der skjulte oppositionsmedlemmer.

I slutningen af april og i maj 2015 gennemførte styrker under SPLA-sektor 1 under ledelse af Jok Riak en fuldstændig militær offensiv mod oppositionsstyrker i delstaten Unity fra delstaten Lakes.

I strid med betingelserne i ovennævnte aftale om indstilling af fjendtlighederne forsøgte Jok Riak angiveligt at få repareret og modificeret tanks til brug mod oppositionsstyrker i begyndelsen af september 2014. I slutningen af oktober 2014 blev mindst 7 000 SPLA-tropper og tunge våben fra tredje og femte division omfordelt for at styrke tropper fra fjerde division, der stod bag det meste af et oppositionsangreb nær Bentiu. I november 2014 inddrog SPLA nyt militært udstyr og våben, herunder pansrede mandskabsvogne, helikoptere, artillerivåben og ammunition under sektor 1's ansvarsområde, formodentlig som forberedelse til kampe mod oppositionen. I begyndelsen af februar 2015 bestilte Jok Riak angiveligt pansrede mandskabsvogne, der skulle sendes til Bentiu, eventuelt for at reagere på oppositionens seneste bagholdsangreb.

Efter offensiven i april og maj 2015 i delstaten Unity afslog sektor 1 under SPLA anmodninger fra Den Mellemstatslige Organisation for Udviklings Overvågnings- og Kontrolmekanisme (IGAD-MVM) i Bentiu om at undersøge denne overtrædelse af aftalen om indstilling af fjendtlighederne og nægtede derved IGAD-MVM bevægelsesfrihed til at udføre dens mandat.

Desuden udvidede Jok Riak i april 2014 konflikten i Sydsudan ved angiveligt at bistå med oprustning og mobilisering af så mange som 1 000 unge fra Dinkastammen til at supplere de traditionelle SPLA-styrker.

2.    Simon Gatewech DUAL (alias: a) Simon Gatwich Dual b) Simon Getwech Dual c) Simon Gatwec Duel d) Simon Gatweach e) Simon Gatwick f) Simon Gatwech g) Simon Garwich h) General Gaduel i) Dhual

Titel: Generalmajor

Stilling: Chef for generalstaben, SPLA i Opposition

Fødselsdato: 1953

Fødested: a) Akobo, delstaten Jonglei, Sudan/Sydsudan b) Urordistriktet i delstaten Jonglei, Sudan/Sydsudan

Adresse: Delstaten Jonglei, Sudan/Sydsudan

Dato for FN's optagelse på listen: den 1. juli 2015

Yderligere oplysninger: Er SPLM-IO's generalstabschef og tidligere leder af oppositionsstyrkerne i delstaten Jonglei. Hans styrker gennemførte et angreb i begyndelsen af februar 2015 i delstaten Jonglei, og i marts 2015 forsøgte han at ødelægge freden i delstaten Jonglei gennem angreb på civilbefolkningen. Foto findes i INTERPOL-UN Security Council Special Notice. Link til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/5879066.

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til sanktionskomitéens opførelse på listen:

Simon Gatwech Dual blev opført på listen den 1. juli 2015 i henhold til punkt 6, punkt 7, litra a) og d), og punkt 8 i resolution 2206 (2015) som »ansvarlig for eller direkte eller indirekte meddelagtig i handlinger eller politikker, der truer freden, sikkerheden eller stabiliteten i Sydsudan«, »handlinger eller politikker, hvis formål eller virkning er at udvide eller forlænge konflikten i Sydsudan eller lægge hindringer i vejen for forsoning eller fredsforhandlinger eller -processer, herunder brud på aftalen om indstilling af fjendtlighederne«, »var målrettet mod civile, herunder kvinder og børn gennem voldshandlinger (herunder drab, lemlæstelse, tortur, voldtægt eller andre seksuelle overgreb), bortførelse, tvungen forsvinding, tvangsfordrivelse eller angreb på skoler, hospitaler, religiøse steder eller steder, hvor civile søger tilflugt, eller gennem adfærd, der udgør en alvorlig overtrædelse eller krænkelser af menneskerettighederne eller overtrædelser af den humanitære folkeret« og som leder »af et organ, herunder enhver sydsudansk regering, opposition, militser eller andre grupper, som, eller hvis medlemmer, udøver en af de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 6 og 7«.

Simon Gatwech Dual (Gatwech Dual) har iværksat aktioner eller politikker, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Sydsudan, og er leder af Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse i Opposition (SPLM-IO), en enhed, der har iværksat aktioner, der truer freden, sikkerheden og stabiliteten i Sydsudan, og var målrettet mod civile, herunder kvinder og børn, gennem voldshandlinger.

Gatwech Dual er SPLM-IO's generalstabschef og tidligere leder af oppositionsstyrkerne i delstaten Jonglei.

I 2014 og 2015 havde Gatwech Dual et stort antal tropper under sin kommando og opererede ret selvstændigt med hensyn til at lede angreb. Gatwech Dual fører tilsyn med indsætningen af SPLM-IO-styrker og formentlig også indsætning af styrker fra den hvide hær (en ungdomsmilits fra Nuerstammen).

I slutningen af april 2014 vandt de styrker, der var under Gatwech Duals overordnede kommando, terræn i delstaten Jonglei, da de marcherede mod delstatens hovedstad Bor. Gatwech Dual kan have benyttet nyhederne fra 17. april 2014 om angreb på internt fordrevne nuerfolk på FN-området i Bor til at opildne sine tropper til at søge hævn. IGAD's overvågnings- og kontrolmekanisme i delstaterne Upper Nile, Unity og Jonglei har også nævnt styrker under Gatwech Dual i sin oversigt fra 14. august 2014 over brud på våbenhvilen.

Gatwech Duals styrker gennemførte i starten af februar 2015 et angreb i delstaten Jonglei. Fra marts 2015 har Gatwech Dual forsøgt at ødelægge freden i delstaten Jonglei gennem angreb på civilbefolkningen.

I slutningen af april 2015 var Gatwech Dual involveret i planlægningen og koordineringen af overraskelsesangreb mod sydsudanesiske regeringsstyrker i delstaten Upper Nile. IGAD's overvågnings- og kontrolmekanismes sammenfattende rapport om overtrædelser af aftalen om indstilling af fjendtligheder i perioden den 12.-31. maj 2015 opregner overtrædelser foretaget af oppositionsstyrker under Gatwechs kontrol, herunder et angreb på regeringsstyrker i Ayod.

SPLM-IO-styrker under Gatwech Duals kommando rettede deres angreb mod kvinder, børn og civile. Gatwech Dual beordrede angiveligt enheder under sin kommando til at dræbe Dinkakrigsfanger, kvinder og børn, og officerer under hans kommando erklærede, at oppositionsstyrkerne ikke skulle skelne mellem forskellige Dinkastammer og skulle dræbe dem allesammen.

3.    James Koang CHUOL (alias: a) James Koang Chol Ranley b) James Koang Chol c) Koang Chuol Ranley d) James Koang Chual

Titel: Generalmajor

Fødselsdato: 1961

Nationalitet: sydsudaner Pasnummer: R00012098, Sydsudan

Dato for FN's optagelse på listen: den 1. juli 2015

Yderligere oplysninger: Udnævnt til øverstbefalende for den særlige division under Det Sudanesiske Folks Befrielseshær i Opposition (SPLAIO) i december 2014. Hans styrker har været involveret i angreb mod civile. I februar 2014 angreb styrker under hans kommando FN-lejre, hospitaler, kirker og skoler og foretog omfattende voldtægt, tortur og ødelæggelse af ejendom i et forsøg på at tømme området for civile, soldater og politifolk, der var allieret med regeringen. Link til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/5879069.

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til sanktionskomitéens opførelse på listen:

James Koang Chuol (Koang) blev opført på listen den 1. juli 2015 i henhold til punkt 6, punkt 7, litra a) og d), og punkt 8 i resolution 2206 (2015) som »ansvarlig for eller direkte eller indirekte meddelagtig i handlinger eller politikker, der truer freden, sikkerheden eller stabiliteten i Sydsudan«, »handlinger eller politikker, hvis formål eller virkning er at udvide eller forlænge konflikten i Sydsudan eller lægge hindringer i vejen for forsoning, fredsforhandlinger eller -processer, herunder brud på aftalen om indstilling af fjendtlighederne«, »var målrettet mod civile, herunder kvinder og børn gennem voldshandlinger (herunder drab, lemlæstelse, tortur, voldtægt eller andre seksuelle overgreb), bortførelse, tvungen forsvinding, tvangsfordrivelse eller angreb på skoler, hospitaler, religiøse steder eller steder, hvor civile søger tilflugt, eller gennem adfærd, der anses for at udgøre en alvorlig overtrædelse eller krænkelse af menneskerettighederne eller en overtrædelse af den humanitære folkeret« og som leder »af en enhed, herunder en sydsudansk regering, oppositionen, militser eller andre grupper, som har, eller hvis medlemmer har, været involveret i en af de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 6 og 7«.

James Koang Chuol (Koang) har været en trussel mod freden, sikkerheden eller stabiliteten i Sydsudan som leder af de regeringsfjendtlige styrker i delstaten Unity, Sydsudan, hvis medlemmer har rettet deres angreb mod civile, herunder kvinder og børn gennem drab, seksuel vold og angreb på skoler, hospitaler, religiøse steder og steder, hvor civile søger tilflugt.

Koang hoppede af fra sin position som øverstbefalende for fjerde division under Det Sudanesiske Folks Befrielseshær (SPLA) i december 2013. Afhoppede soldater henrettede efter ordrer fra Koang op til 260 soldater på deres base, inden de rettede deres angreb mod og dræbte civile i delstatens hovedstad Bentiu.

Koang blev udnævnt til øverstbefalende for den særlige division under Det Sudanesiske Folks Befrielseshær i Opposition (SPLA-IO) i december 2014. I sin nye position ledede Koang angreb på regeringsstyrker i områderne Renk og Maban i delstaten Upper Nile i januar 2015, hvilket i Den Mellemstatslige Organisation for Udviklings overvågnings- og kontrolmekanisme blev omhandlet som krænkelser af aftalen om indstilling af fjendtlighederne.

Efter at Koang havde fået kommandoen over regeringsfjendtlige styrker i delstaten Unity State i februar 2014, angreb disse styrker FN-lejre, hospitaler, kirker og skoler og foretog omfattende voldtægt, tortur og ødelæggelse af ejendom i et forsøg på at tømme området for civile, soldater og politifolk, der var allieret med regeringen. Den 14. og 15. april 2014 erobrede Koangs styrker Bentiu efter voldsomme kampe og startede angreb mod civile. Under forskellige hændelser ved en moske, en kirke og et forladt fødevarelager i Bentiu adskilte styrkerne civile, der havde søgt ly, efter deres etnicitet og nationalitet, inden de gik i gang med målrettede drab, der efterlod mindst 200 døde og 400 sårede. I midten af september 2014 beordrede Koang angiveligt sine styrker til at målrette civile dinkaer under et angreb i delstaten Upper Nile.

4.    Santino Deng WOL (alias: a) Santino Deng Wuol b) Santino Deng Kuol

Titel: Generalmajor

Stilling: Øverstkommanderende for SPLA's tredje division

Fødselsdato: 9. november 1962

Fødested: Aweil, Sudan/Sydsudan

Dato for FN's optagelse på listen: den 1. juli 2015

Yderligere oplysninger: Har anført og ledet militære aktioner mod oppositionstyrker og gennemført konfrontationssøgende troppebevægelser i strid med aftalen om indstilling af fjendtlighederne. I maj 2015 dræbte styrker under hans kommando børn, kvinder og ældre mænd, satte ild til ejendom og stjal husdyr, efterhånden som de bevægede sig frem gennem delstaten Unity på vej mod oliefeltet Thorjath. Link til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/5879071.

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til sanktionskomitéens opførelse på listen:

Santino Deng Wol blev opført på listen den 1. juli 2015 i henhold til punkt 6, punkt 7, litra a) og d), og punkt 8 i resolution 2206 (2015) på grund af »handlinger eller politikker, hvis formål eller virkning er at udvide eller forlænge konflikten i Sydsudan eller lægge hindringer i vejen for forsoning, fredsforhandlinger eller -processer, herunder brud på aftalen om indstilling af fjendtlighederne«, »var målrettet mod civile, herunder kvinder og børn gennem voldshandlinger (herunder drab, lemlæstelse, tortur, voldtægt eller andre seksuelle overgreb), bortførelse, tvungen forsvinding, tvangsfordrivelse eller angreb på skoler, hospitaler, religiøse steder eller steder, hvor civile søger tilflugt, eller gennem adfærd, der udgør en alvorlig overtrædelse eller krænkelse af menneskerettighederne eller en overtrædelse af den humanitære folkeret« og som leder »af en enhed, herunder en sydsudansk regering, oppositionen, militser eller andre grupper, som har, eller hvis medlemmer har, været involveret i en af de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 6 og 7«.

Santino Deng Wol (Deng Wol) er generalmajor i Det Sudanesiske Folks Befrielseshær (SPLA) og øverstbefalende for SPLA's tredje division, en sydsudansk militær enhed, som har været involveret i handlinger, der har udvidet konflikten i Sydsudan, herunder brud på aftalen fra januar 2014 om indstilling af fjendtlighederne og aftalen af 9. maj 2014 om løsning af krisen i Sydsudan (majaftalen), som var et fornyet tilsagn i forhold til aftalen om indstilling af fjendtlighederne.

Deng Wol har anført og ledet militære aktioner mod oppositionstyrker og gennemført konfrontationssøgende troppebevægelser i strid med aftalen om indstilling af fjendtlighederne.

Kort tid efter at forhandlerne fra begge sider var blevet enige om at indstille fjendtlighederne, forberedte Deng Wol sine styrker til at bevæge sig mod byen Leer i delstaten Unity. Efterfølgende overfaldt og bombarderede de oprørere nær Leer.

I midten af april 2014 forberedte Deng Wols styrker sig angiveligt på at generobre Bentiu fra de regeringsfjendtlige styrker. Senere på måneden erobrede Deng Wols styrker Mayom efter en heftig kamp, hvor de dræbte over 300 oppositionsstyrker. Derefter erobrede Deng Wols styrker i begyndelsen af maj 2014 Tor Abyad og dræbte i forbindelse hermed oppositionsstyrker. Kort efter angreb og genindtog SPLA-styrker, herunder Deng Wols styrker, byen Wang Kai i delstaten Unity. Deng Wol bemyndigede sine styrker til at dræbe enhver, der bar våben eller skjulte sig i huse, og pålagde dem at brænde alle huse, hvor der var tilhængere af oppositionen.

Deng Wols SPLA's tredje division deltog i offensiven i april og maj 2015 i delstaten Unity, hvor SPLA iværksatte en koordineret offensiv med henblik på at indtage oppositionens tilholdssteder i regionerne Mayom, Guit, Koch, Mayendit og Leer. Deng Wols styrker dræbte børn, kvinder og ældre mænd, satte ild til ejendom og stjal husdyr, efterhånden som de bevægede sig frem gennem delstaten Unity på vej mod oliefeltet Thorjath i maj 2015. Endvidere tilskyndede Deng Wol i begyndelsen af denne måned angiveligt til henrettelsen af tilfangetagne soldater fra oppositionen.

5.    Marial Chanuong Yol MANGOK (alias: a) Marial Chinuong b) Marial Chan c) Marial Chanoung Yol d) Marial Chinoum

Stilling: a) Generalmajor i Det Sudanesiske Folks Befrielseshær b) Øverstbefalende for præsidentgarden

Fødselsdato: den 1. januar 1960

Fødested: Yirol, delstaten Lakes

Nationalitet: sydsudaner, Pasnummer: R00005943, Sydsudan

Dato for FN's optagelse på listen: den 1. juli 2015

Yderligere oplysninger: Hans præsidentgarde førte an i nedslagtningen af civile nuere i og omkring Juba, hvor mange blev begravet i massegrave. En sådan grav skulle angiveligt indeholde 200-300 civile. Link til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/72684667.

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til sanktionskomitéens opførelse på listen:

Marial Chanuong Yol Mangok blev opført på listen den 1. juli 2015 i henhold til punkt 7, litra a), c) og d), og punkt 8 i resolution 2206 (2015) på grund af »handlinger eller politikker, hvis formål eller virkning er at udvide eller forlænge konflikten i Sydsudan eller lægge hindringer i vejen for forsoning, fredsforhandlinger eller -processer, herunder brud på aftalen om indstilling af fjendtlighederne«, »planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der krænker den gældende internationale menneskerettighedslovgivning eller den humanitære folkeret, eller handlinger, der udgør krænkelser af menneskerettighederne i Sydsudan«, »var målrettet mod civile, herunder kvinder og børn gennem voldshandlinger (herunder drab, lemlæstelse, tortur, voldtægt eller andre seksuelle overgreb), bortførelse, tvungen forsvinding, tvangsfordrivelse eller angreb på skoler, hospitaler, religiøse steder eller steder, hvor civile søger tilflugt, eller gennem adfærd, der udgør en alvorlig overtrædelse eller krænkelse af menneskerettighederne eller en overtrædelse af den humanitære folkeret« og som leder »af en enhed, herunder en sydsudansk regering, oppositionen, militser eller andre grupper, som har, eller hvis medlemmer har, været involveret i en af de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 6 og 7«.

Mangok er øverstbefalende for den sydsudanske regerings præsidentgarde, som ledte operationerne i Juba efter de kampe, der begyndte den 15. december 2013. Han udførte ordrer om at afvæbne nuersoldater og beordrede derefter brugen af tanks til at ramme politiske personligheder i Juba og dræbte 22 af oppositionslederen Riek Machars ubevæbnede livvagter samt syv af den tidligere indenrigsminister Gier Chuang Aluongs livvagter.

I de indledende operationer i Juba førte Mangoks præsidentgarde ifølge talrige og troværdige beretninger an i nedslagtningen af civile nuere i og omkring Juba, hvoraf mange blev begravet i massegrave. En sådan grav skulle angiveligt indeholde 200-300 civile.

6.    Peter GADET (alias: a) Peter Gatdet Yaka b) Peter Gadet Yak c) Peter Gadet Yaak d) Peter Gatdet Yaak e) Peter Gatdet f) Peter Gatdeet Yaka

Titel: a) General b) Generalmajor

Fødselsdato: Mellem 1957 og 1959

Fødested: a) Mayomdistriktet i delstaten Unity b) Mayan i delstaten Unity

Dato for FN's optagelse på listen: den 1. juli 2015

Yderligere oplysninger: Udnævnt til SPLA-IO's vicestabschef for operationer den 21. december 2014. Styrker under hans kommando valgte civile som mål, herunder kvinder, i april 2014 under et angreb på Bentiu, der omfattede målrettede drab på grundlag af etnisk tilhørsforhold. Link til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/notice/search/un/5879076.

Peter Gadet blev opført på listen den 1. juli 2015 i henhold til punkt 7, litra a), d) og e), og punkt 8 i resolution 2206 (2015) på grund af »handlinger eller politikker, hvis formål eller virkning er at udvide eller forlænge konflikten i Sydsudan eller lægge hindringer i vejen for forsoning, fredsforhandlinger eller -processer, herunder brud på aftalen om indstilling af fjendtlighederne«, »var målrettet mod civile, herunder kvinder og børn gennem voldshandlinger (herunder drab, lemlæstelse, tortur, voldtægt eller andre seksuelle overgreb), bortførelse, tvungen forsvinding, tvangsfordrivelse eller angreb på skoler, hospitaler, religiøse steder eller steder, hvor civile søger tilflugt, eller gennem adfærd, der udgør en alvorlig overtrædelse eller krænkelse af menneskerettighederne eller en overtrædelse af den humanitære folkeret«, »væbnede grupper eller væbnede styrkers rekruttering af børn i forbindelse med den væbnede konflikt i Sydsudan« og som leder »af en enhed, herunder en sydsudansk regering, oppositionen, militser eller andre grupper, som har, eller hvis medlemmer har, været involveret i en af de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 6 og 7«.

Yderligere oplysninger

Peter Gadet er den øverstbefalende for styrker i Det Sudanesiske Folks Befrielseshær i Opposition (SPLA-IO), der har deltaget i handlinger, der har udvidet konflikten i Sydsudan, herunder brud på aftalen fra januar 2014 om indstilling af fjendtlighederne.

Styrker under ledelse af Gadet angreb og erobrede Kaka i delstaten Upper Nile fra Det Sudanesiske Folks Befrielseshær (SPLA) i slutningen af marts 2014. Gadet blev efterfølgende overført fra delstaten Jonglei til Bentiu, hvor han blev udnævnt til delstaten Unitys militærguvernør med henblik på at bistå de regeringsfjendtlige styrkers indsats med at mobilisere befolkningen, der overvejende er Bol nuere. Efterfølgende ledte Gadet SPLA-IO's angreb i delstaten Unity. Gadets styrker var ansvarlige for at beskadige et delvist opført olieraffinaderi i delstaten Unity, der bygges af et russisk selskab. Gadets styrker overtog også kontrollen med områderne Tor Abyad og Kilo 30 i delstaten Unitys oliefelter.

Fra medio april 2014 omringede 50 000 af de regeringsfjendtlige styrkers tropper Malakal som forberedelse til et angreb på Bentiu. Den 15. april 2014 angreb Gadets styrker Bentiu og overtog kontrollen for derefter igen at miste kontrollen over byen. Styrker under ledelse af Gadet valgte civile som mål, herunder kvinder, i april 2014 under et angreb på Bentiu, der omfattede målrettede drab på grundlag af etnisk tilhørsforhold.

I juni 2014 udstedte Peter Gadet en instruks til ledere i SPLA-IO om at rekruttere unge i alle de oprørskontrollerede regioner.

Fra den 25.-29. oktober 2014 omringede og angreb styrker under Gadets kommando Bentiu og Rubkona og indtog kortvarigt byen Bentiu den 29. oktober, inden de trak sig tilbage.

Den 21. december 2014 blev Gadet udnævnt til SPLA-IO's vicestabschef for operationer. Efter denne udnævnelse blev styrker fra SPLA-IO nævnt af IGAD's overvågnings- og kontrolmekanisme i forbindelse med gentagne krænkelser af aftalen om indstilling af fjendtlighederne i delstaterne Unity, Upper Nile og Jonglei.

▼M4

7.    Malek REUBEN RIAK RENGU (alias: a) Malek Ruben)

Titel: Generalløjtnant

Stilling: a) vicechef for generalstaben for logistik b) vicechef for forsvarsstaben og generalinspektør for hæren

Fødselsdato: den 1. januar 1960

Fødested: Yei, Sydsudan

Nationalitet: sydsudaner

Dato for FN's optagelse på listen: den 13. juli 2018

Yderligere oplysninger: I egenskab af SPLA's vicechef for generalstaben for logistik var Malek Riak en af de højtstående officerer i Sydsudans regering, der planlagde og ledede en offensiv i delstaten Unity i 2015, som førte til omfattende ødelæggelser og omfattende fordrivelse af befolkningen.

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til sanktionskomitéens opførelse på listen:

Malek Ruben Riak blev opført på listen den 13. juli 2018 i henhold til punkt 6, punkt 7, litra a), og punkt 8 i resolution 2206 (2015) som bekræftet på ny i resolution 2418 (2018) på grund af »handlinger eller politikker, der truer freden, sikkerheden eller stabiliteten i Sydsudan«, »handlinger eller politikker, hvis formål eller virkning er at udvide eller forlænge konflikten i Sydsudan …« og som leder »af en enhed, herunder en sydsudansk regering, oppositionen, militser eller andre grupper, som har, eller hvis medlemmer har, været involveret i en af de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 6 og 7« og i henhold til punkt 14, litra e), i denne resolution på grund af »planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der involverer seksuel vold og kønsbestemt vold i Sydsudan«.

Ifølge rapporten fra ekspertpanelet for Sydsudan fra januar 2016 (S/2016/70) tilhørte Malek Riak en gruppe af højtstående sikkerhedsfolk, som planlagte en offensiv i delstaten Unity mod SPLM-IO i starten af januar 2015 og efterfølgende havde ansvaret for dens udførelse fra slutningen af april 2015 og frem. Sydsudans regering begyndte at bevæbne Bul Nuer-unge i starten af 2015 for at muliggøre deres deltagelse i offensiven. De fleste Bul Nuer-unge havde allerede adgang til automatiske rifler af AK-modellen, men de havde brug for ammunition for at kunne fortsætte deres operationer. Ekspertpanelet rapporterede om beviser, herunder vidneudsagn fra militærkilder, på at der blev leveret ammunition til grupper af unge fra SPLA's hovedkvarter specielt med henblik på offensiven. Malek Riak var SPLA's vicechef for logistikstaben på det pågældende tidspunkt. Offensiven resulterede i systematisk ødelæggelse af landsbyer og infrastruktur, tvangsfordrivelse af lokalbefolkningen, vilkårlige drab på og tortur af civile, udbredt brug af seksuel vold, herunder mod ældre og børn, bortførelse og rekruttering af børn som soldater samt omfattende fordrivelse af befolkningen. Efter ødelæggelsen af store dele af de sydlige og centrale dele af staten offentliggjorde talrige medier og humanitære organisationer samt De Forende Nationers Mission i Sydsudan (UNMISS) rapporter om omfanget af de overgreb, der blev begået.

8.    Paul MALONG AWAN (alias: a) Paul Malong Awan Anei, b) Paul Malong, c) Bol Malong)

Titel: General

Stilling: a) forhenværende stabschef i Det Sudanesiske Folks Befrielseshær (SPLA), b) forhenværende guvernør, delstaten Northern Bahr el-Ghazal

Fødselsdato: a) 1962, b) den 4. december 1960, c) den 12. april 1960

Fødested: Malualkon, Sydsudan

Nationalitet: a) sydsudaner, b) ugander

Pasnummer: a) sydsudansk nr. S00004370, b) sydsudansk nr. D00001369, c) sydsudansk nr. 003606, d) sudansk nr. 00606, e) sudansk nr. B002606

Dato for FN's optagelse på listen: den 13. juli 2018

Yderligere oplysninger: Som SPLA's generalstabschef udvidede eller forlængede Paul Malong konflikten i Sydsudan ved brud på aftalen om indstilling af fjendtlighederne og brud på aftalen fra 2015 om en løsning på konflikten i Sydsudan (ARCSS). Han førte angiveligt an i et forsøg på at dræbe oppositionslederen Riek Machar. Han gav SPLA-enheder ordre til at forhindre transport af humanitære forsyninger. Under Paul Malongs ledelse angreb SPLA civile, skoler og hospitaler, var ansvarlig for tvangsfordrivelse civile, udførte tvungne forsvindinger, tilbageholdt civile vilkårligt og begik torturhandlinger og voldtægt. Han mobiliserede stammemilitsen Mathiang Anyoor Dinka, der bruger børnesoldater. Under hans ledelse gjorde SPLA det vanskeligere for UNMISS, Den Fælles Overvågnings- og Evalueringskomité (JMEC) og CTSAMM at få adgang til steder for at efterforske og dokumentere overgreb.

Oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til sanktionskomitéens opførelse på listen:

Paul Malong Awan blev opført på listen den 13. juli 2018 i henhold til punkt 6, punkt 7, litra a), b), c), d) og f), og punkt 8 i resolution 2206 (2015) som bekræftet på ny i resolution 2418 (2018) på grund af »handlinger eller politikker, hvis formål eller virkning er at udvide eller forlænge konflikten i Sydsudan eller lægge hindringer i vejen for forsoning, fredsforhandlinger eller -processer, herunder brud på aftalen om indstilling af fjendtlighederne«, »handlinger eller politikker, der truer overgangsaftaler eller undergraver den politiske proces i Sydsudan«, »angreb på civile, herunder kvinder og børn gennem voldshandlinger (herunder drab, lemlæstelse, tortur, voldtægt eller andre seksuelle overgreb), bortførelse, tvungen forsvinding, tvangsfordrivelse eller angreb på skoler, hospitaler, religiøse steder eller steder, hvor civile søger tilflugt, eller gennem adfærd, der udgør en alvorlig overtrædelse eller krænkelse af menneskerettighederne eller en overtrædelse af den humanitære folkeret«, »planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der krænker den gældende internationale menneskerettighedslovgivning eller den humanitære folkeret, eller handlinger, der udgør krænkelser af menneskerettighederne i Sydsudan«, »væbnede grupper eller væbnede styrkers brug eller rekruttering af børn i forbindelse med den væbnede konflikt i Sydsudan«»blokering af aktiviteterne i internationale fredsbevarende, diplomatiske eller humanitære missioner i Sydsudan, herunder IGAD's overvågnings- og kontrolmekanisme eller af levering eller distribution af eller adgang til humanitær bistand« og som leder »af en enhed, herunder en sydsudansk regering, oppositionen, militser eller andre grupper, som har, eller hvis medlemmer har, været involveret i en af de aktiviteter, der er beskrevet i punkt 6 og 7«.

Paul Malong fungerede som SPLA's generalstabschef fra den 23. april 2014 til maj 2017. I sin tidligere stilling som generalstabschef udvidede eller forlængede han konflikten i Sydsudan ved brud på aftalen om indstilling af fjendtlighederne og brud på aftalen fra 2015 om en løsning på konflikten i Sydsudan (ARCSS). Fra starten af august 2016 førte Paul Malong angiveligt an i et forsøg på at dræbe den sydsudanske oppositionsleder Riek Machar. Paul Malong, som med overlæg gik imod præsident Salva Kiirs ordrer, beordrede angrebene den 10. juli 2016 med tank, armeret helikopter og infanteri på Riek Machars bolig og basen for Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse i Opposition (SPLM-IO) i Jebel. Paul Malong ledede personligt indsatsen fra SPLA's hovedkvarter for at pågribe Riek Machar. Fra starten af august 2016 ville Paul Malong have SPLA til at angribe Riek Machars formodede opholdssted straks og meddelte de øverstbefalende i SPLA, at Riek Machar ikke skulle fanges levende. Hertil kommer, at oplysninger fra starten af 2016 tyder på, at Paul Malong gav SPLA-enheder ordre til at forhindre transport af humanitære forsyninger over Nilen, hvor titusinder af civile var truet af sult, idet han hævdede, at fødevarehjælpen ville blive omdirigeret fra civile til militser. Som følge af Paul Malongs ordrer kunne fødevareforsyningerne ikke krydse Nilen i mindst to uger.

I sin tid som SPLA's generalstabschef har Paul Malong været ansvarlig for, at SPLA og dets allierede styrker har begået alvorlige overgreb, herunder angreb på civile, tvangsfordrivelse, tvungne forsvindinger, vilkårlige tilbageholdelser, tortur og voldtægt. Under Paul Malongs ledelse iværksatte SPLA angreb mod civilbefolkningen og dræbte med overlæg ubevæbnede civile og civile på flugt. Alene i Yei-området dokumenterede FN 114 drab på civile begået af SPLA og dets allierede styrker mellem juli 2016 og januar 2017. SPLA angreb med overlæg skoler og hospitaler. I April 2017 gav Paul Malong angiveligt SPLA ordre til at fjerne alle mennesker, herunder civile, fra området omkring Wau. Angiveligt søgte Paul Malong ikke at hindre SPLA-troppers drab på civile, og personer, der mistænktes for at skjule oprørere, blev betragtet som legitime mål.

Ifølge en rapport af 15. oktober 2014 fra Den Afrikanske Unions Undersøgelseskommission vedrørende Sydsudan var Paul Malong ansvarlig for massemobiliseringen af stammemilitsen Mathiang Anyoor Dinka, som i henhold til dokumentation fra overvågningsmekanismen for våbenhvilen og midlertidige sikkerhedsforanstaltninger (CTSAMM) bruger børnesoldater.

Under Paul Malongs ledelse af SPLA begrænsede regeringsstyrkerne regelmæssigt adgangen for De Forenede Nationers Mission i Sydsudan (UNMISS), Den Fælles Overvågnings- og Evalueringskomité (JMEC) og CTSAMM, når de forsøgte at efterforske og dokumentere overgreb. F.eks. forsøgte en fælles FN- og CTSAMM-patrulje at få adgang til Pajok den 5. april 2017, men den blev afvist af SPLA-soldater.

▼M1

B.   ENHEDER

▼B




BILAG II

Liste over de i artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 1, litra b), nævnte personer og enheder



 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse

▼M1 —————

▼M4 —————

▼M3

2.

Michael Makuei Leuth

Fødselsdato: 1947

Fødested: Bor, Sydsudan; Bor, Sudan

Michael Makuei Leuth har haft stillingen som minister for information og broadcasting siden 2013 og har været offentlig talsmand for regeringens delegation i fredsforhandlingerne i Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD). Michael Makuei Leuth har obstrueret den politiske proces i Sydsudan, navnlig ved at obstruere gennemførelsen af aftalen fra august 2015 om en løsning på konflikten i Sydsudan (ARCSS) gennem opildnende offentlige udtalelser og obstruktion af arbejdet i ARCSS' fælles overvågnings- og evalueringskomité og oprettelsen af ARCSS' midlertidige retsinstitutioner. Han har desuden hindret FN's regionale beskyttelsesstyrkes virke. Michael Makuei Leuth er også ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder begrænsninger af ytringsfriheden.

3.2.2018

▼M4 —————

Top