1. Den rente, som rapporteringsenhederne indberetter for alle instrumentkategorier af indlån og udlån for nye forretninger og udestående forretninger, er den annualiserede aftalte rentesats (annualised agreed rate, AAR). Denne defineres som den indlånsrente eller udlånsrente, der individuelt er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, omregnet til procent pro anno. Den annualiserede, aftalte rentesats omfatter alle rentebetalinger på indlån og udlån, men ikke eventuelle andre omkostninger. Disagio, defineret som forskellen mellem udlånets nominelle værdi og det beløb, kunden modtager (provenuet), betragtes som en rentebetaling på aftaletidspunktet (tidspunkt t0) og indgår derfor i beregningen af AAR.

2. Hvis tilskrivningen af den rente, der er aftalt mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, finder sted med faste intervaller gennem året, for eksempel månedligt eller kvartalsvis frem for årligt, annualiseres den aftalte rentesats ved hjælp af følgende formel til udledning af AAR:

hvor:

3. De nationale centralbanker kan pålægge rapporteringsenhederne, at de for visse eller alle indlåns- og udlånsinstrumenter for så vidt angår nye forretninger og udestående forretninger indberetter den effektive rente, snævert defineret (narrowly defined effective rate, NDER), i stedet for AAR. NDER defineres som den rentesats, der på årsbasis gør, at nutidsværdierne af de samlede nuværende eller fremtidige forpligtelser bortset fra andre omkostninger (indlån eller udlån, betalinger eller tilbagebetalinger, rentebetalinger) i henhold til kontrakten mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab bliver lige store. NDER er identisk med den rentekomponent, der indgår i opgørelsen af de årlige omkostninger i procent (annual percentage rate of charge, APRC), således som disse er defineret i artikel 3, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF ( 9 ). Ved beregning af NDER bruges en iterativ tilnærmelse, og NDER kan derfor beregnes for alle typer af indlån og udlån, mens AAR beregnes på grundlag af den beregningsformel, der er angivet i afsnit 2, og dermed kun kan beregnes for indlån og udlån med rentetilskrivning med faste intervaller gennem året. Alle andre krav er identiske, hvilket betyder, at resten af dette bilag vedrørende AAR også gælder for NDER.

4. De rentestrømme, der indgår i beregningen af AAR, afspejler, hvad rapporteringsenheden betaler for indlån og modtager for udlån. Hvis det beløb, der betales af den ene part, afviger fra det beløb, der modtages af den anden, er det det beløb, der modtages eller betales af rapporteringsenheden, der skal indgå i MIF-rentestatistikken.

5. I overensstemmelse med dette princip opgøres rentesatser på bruttobasis før skat, idet renterne før skat afspejler, hvad rapporteringsenheden betaler for indlån og modtager for udlån.

6. Det gælder endvidere, at rentesubsidier, som tredjepart yder husholdninger eller ikke-finansielle selskaber, ikke medtages ved beregning af rentebetalingerne, fordi rapporteringsenheden hverken betaler eller modtager subsidiet.

7. Favørrenter, som rapporteringsenheden yder til sine egne ansatte, indgår i MFI-rentestatistikken.

8. Hvor rentebetalingerne er underkastet administrativ regulering, f.eks. i form af rentelofter eller forbud mod forrentning af indlån på anfordring, afspejler MFI-rentestatistikken disse reguleringer. Alle ændringer i den administrative regulering, f.eks. i form af ændringer i administrativt fastsatte rentesatser eller rentelofter, vises i MFI-rentestatistikken som ændringer i rentesatserne.

9. For nye forretninger, for så vidt angår forbrugerkreditter og udlån til husholdninger til boligkøb, indberetter rapporteringsenhederne, ud over AAR, APRC, dvs.

10. APRC omfatter de »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit« som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF. De samlede kreditomkostninger består dels af en rentekomponent, dels af et element, der dækker andre med kreditaftalen forbundne omkostninger, såsom omkostninger i forbindelse med kreditværdighedsundersøgelser, behandling af lånesagen, udarbejdelse af dokumenter, garantistillelser, kreditforsikring osv.

11. Indholdet af det element, der dækker andre omkostninger, kan variere fra land til land, fordi definitionerne i direktiv 2008/48/EF fortolkes forskelligt, og fordi de nationale finansielle systemer er forskellige, ligesom de procedurer, der følges ved sikring af udlån, varierer fra land til land.

12. Rapporteringsenhederne lægger et standardår på 365 dage til grund ved beregningen af AAR, dvs. at der ses bort fra skudår.

13. Rapporteringsenhederne indberetter MFI-rentestatistik for såvel udestående forretninger som for nye forretninger.

14.  Udestående forretninger defineres som saldoen på alle indlån hos rapporteringsenheden fra husholdninger og ikke-finansielle selskaber og saldoen på alle udlån ydet af rapporteringsenheden til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber.

15. Rentesatsen på udestående forretninger angiver det vejede gennemsnit af de rentesatser, der anvendes på indlåns- og udlånssaldi i de relevante instrumentkategorier på referencetidspunktet, således som dette er defineret i afsnit 29. Den vejede gennemsnitsrente er summen af AAR multipliceret med de hertil svarende udestående forretninger og divideret med de samlede udestående forretninger. Den omfatter alle udestående balancer på aftaler, som er blevet indgået i perioderne forud for indberetningstidspunktet.

16. Hvad angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk som defineret i afsnit 46 til 49 og 55, omfatter begrebet nye forretninger den samlede saldo. Følgelig skal debet- eller kreditsaldoen på referencetidspunktet, som defineret i afsnit 32, anvendes som indikator for nye forretninger for så vidt angår indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk.

17. Rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk afspejler den vejede gennemsnitsrente for saldi på disse konti pr. referencetidspunktet som defineret i afsnit 32. De omfatter de balanceførte positioner for alle udestående aftaler, som er indgået forud for indberetningstidspunktet.

18. For at beregne MFI-rentesatserne på konti, der — afhængigt af saldoen — kan være enten et indlån eller et udlån, sondrer rapporteringsenhederne mellem de perioder, hvor kontiene er i debet og de perioder, hvor kontiene er i kredit. Rapporteringsenhederne indberetter de vejede gennemsnitsrentesatser for de perioder, hvor kontiene er i kredit, som renter på indlån på anfordring og de vejede gennemsnitsrentesatser for de perioder, hvor kontiene er i debet, som renter på overtræk. Rapporteringsenhederne indberetter ikke vejede gennemsnitsrentesatser, der kombinerer (de lave) satser for indlån på anfordring med (de høje) satser på overtræk.

19. De følgende afsnit 20 til 27 vedrører tidsindskud, genkøbsforretninger og alle udlån bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort som defineret i afsnit 46 til 49 og 55. Afsnit 22 til 23 om genforhandlede udlån vedrører andre lån end revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.

20.  Nye forretninger defineres som enhver ny aftale mellem en husholdning eller et ikke-finansielt selskab og rapporteringsenheden. Nye forretninger omfatter:

21.  Genforhandling vedrører husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs aktive medvirken i tilpasningen af vilkår og betingelser i eksisterende aftaler om indlån og udlån, herunder rentesatsen. Forlængelser og andre tilpasninger af vilkårene og betingelserne, der foretages automatisk, dvs. uden husholdningens eller det ikke-finansielle selskabs aktive medvirken, betragtes ikke som genforhandlinger.

22. For den separate rapportering af nye mængder af genforhandlede lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i MFI-rentestatistikken, omfatter genforhandlede lån alle udlån til nye forretninger, bortset fra revolverende lån og overtræk og gæld på kreditkort, der allerede er blevet ydet men endnu ikke tilbagebetalt på genforhandlingstidspunktet.

23. Udlån til gældssanering er ikke umiddelbart undtaget fra genforhandlede lån. Hvis saneringen imidlertid omfatter genforhandling af rentesatsen, og lånet som følge heraf ydes til en rentesats under markedsvilkårene, som foreskrevet i afsnit 28, bør den ikke indgå under genforhandlede lån eller nye forretninger.

24. Rentesatsen på nye forretninger angiver for de relevante instrumentkategorier det vejede gennemsnit af de rentesatser for nye aftaler for så vidt angår indlån og udlån, der er indgået mellem rapporteringsenheden og husholdninger eller ikke-finansielle selskaber i referenceperioden, således som defineret i afsnit 35.

25. Ændringer i rentesatsen på variabelt forrentede mellemværender, hvor rentesatsen automatisk justeres af rapporteringsenheden, er ikke nye aftaler og skal derfor heller ikke betragtes som nye forretninger. For bestående aftaler indgår sådanne ændringer i den variable rentesats derfor ikke i beregningen af rentesatsen for nye forretninger, men alene i gennemsnitsrentesatsen for udestående forretninger.

26. En ændring (på tidspunkt t1) af en fast rentesats til en variabel rentesats eller omvendt i kontraktens løbetid, som er aftalt ved kontraktperiodens start (t0), betragtes ikke som en ny aftale, men som en del af de vilkår og betingelser, der blev aftalt på tidspunkt t0. Den betragtes derfor ikke som nye forretninger.

27. Bortset fra revolverende lån og overtræk anses en husholdning eller et ikke-finansielt selskab normalt for at have optaget lånet med dets fulde beløb ved kontraktperiodens start. I stedet for at hæve det fulde beløb ved kontraktperiodens start (tidspunkt t0) kan en husholdning eller et ikke-finansielt selskab dog trække på et udlån i én eller flere trancher på tidspunkt t1, t2, t3, etc. Det forhold, at låneprovenuet udbetales i én eller flere trancher, er irrelevant for MFI-rentestatistikken. Den aftale, der på tidspunkt t0 er indgået mellem rapporteringsenheden og husholdningen eller det ikke-finansielle selskab, og som inkluderer en aftale om det fulde lånebeløb og om rentesatsen, er omfattet af MFI-rentestatistikken over nye forretninger. Hvis en genforhandling af lånets vilkår og betingelser sker efter tidspunktet t0, bør det fulde beløb, der er ydet og endnu ikke tilbagebetalt før genforhandling finder sted, indberettes under genforhandlede lån.

28. Uerholdelige lån og udlån til gældssanering, ydet til rentesatser under markedsrenten, indgår ikke i de vejede gennemsnitsrentesatser eller i de nye forretningsstørrelser. Uerholdelige lån defineres i overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), og 1071den samlede størrelse af et udlån, der delvis eller helt klassificeres som et uerholdeligt lån undtages fra MFI-rentestatistikken. Udlån til gældssanering, dvs. gældssanering af debitorer med økonomiske problemer, bør defineres i overensstemmelse med eksisterende nationale definitioner.

29. På nationalt niveau bestemmer de nationale centralbanker, om MFI-rentesatserne på udestående forretninger — dvs. indikatorerne 1 til 26 i tillæg 1 — skal beregnes som et øjebliksbillede af ultimo-observationer eller som implicitte rentesatser på grundlag af periodegennemsnit. Perioden, der dækkes, er en måned.

30. Rentesatser på udestående forretninger, beregnet som et øjebliksbillede af ultimo-månedens observationer, beregnes som de vejede gennemsnit af de rentesatser, der anvendes på saldiene på indlånskonti og udlånskonti, på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden. På det tidspunkt registrerer rapporteringsenheden de anvendte rentesatser og saldiene for alle husholdningers og ikke-finansielle selskabers indlån og udlån og beregner på det grundlag en vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. I modsætning til rentesatser, beregnet som månedens gennemsnit, opgøres MFI-rentestatistikken over udestående forretninger, beregnet på grundlag af observationer ultimo måneden, udelukkende på basis af udestående aftaler på tidspunktet for dataindsamlingen.

31. Rentesatser på udestående forretninger, beregnet som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, beregnes som brøker med referencemånedens påløbne renter på indlånskonti og udlånskonti i brøkens tæller og månedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti i brøkens nævner. Ved referencemånedens udløb indberetter rapporteringsenheden for hver instrumentkategori månedens påløbne renter og referencemånedens gennemsnitlige saldi på indlånskonti og udlånskonti. I modsætning til rentesatser, der er beregnet på grundlag af observationer pr. ultimo måneden, inkluderer MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, som er beregnet på grundlag af månedlige gennemsnit, også aftaler, der var udestående i løbet af måneden, men som ikke eksisterer længere ved referencemånedens udgang. Referencemånedens gennemsnitssaldo på indlånskonti og udlånskonti beregnes ideelt som dag-til-dag gennemsnit af månedens saldi. Som minimum beregnes månedens gennemsnitssaldo for volatile instrumentkategorier på grundlag af daglige balancetal, dvs. i det mindste indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk. For alle andre instrumentkategorier beregnes månedens gennemsnitssaldo på grundlag af balancer, trukket ugentligt eller hyppigere.

32. De nationale centralbanker fastlægger, om MFI-rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 som beskrevet i tillæg 2, skal beregnes som et øjebliksbillede af ultimo observationer eller som implicitte rentesatser på grundlag af periodegennemsnit. Perioden, der dækkes, er en måned.

33. Svarende til opgørelsen af rentesatserne for udestående forretninger i tillæg 1 opgøres rentesatserne på indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk som følger:

34. Hvad angår konti, der — afhængigt af saldoen — kan være enten et indlån eller et udlån, er det, hvis MFI-rentesatserne opgøres som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, udelukkende saldoen på et bestemt tidspunkt på den sidste dag i måneden, der ligger til grund for afgørelsen af, om kontoen er et indlån på anfordring eller et overtræk i den pågældende måned. Hvis MFI-rentesatserne opgøres som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, foretages klassifikationen af kontoen som indlånskonto eller udlånskonto på grundlag af den daglige ultimosaldo. Herefter beregnes et dag-til-dag gennemsnit af kreditsaldiene og et dag-til-dag gennemsnit af debetsaldiene for på det grundlag at opgøre månedens gennemsnitlige saldo, der udgør nævneren i den brøk, der anvendes ved beregning af den implicitte sats. Endvidere skelnes der ved opgørelse af brøkens tæller mellem påløbne renter på indlånskonti og påløbne renter på udlånskonti. Rapporteringsenhederne indberetter ikke vejede gennemsnitsrentesatser, der kombinerer (de lave) satser for indlån på anfordring med (de høje) satser på overtræk.

35. MFI-rentesatser for nye forretninger på andre kontoformer end indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. alle de indikatorer, der er nævnt i tillæg 2, bortset fra indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36, opgøres som periodegennemsnit. Den periode, der omfattes, er én hel måned.

36. For hver enkelt instrumentkategori opgør rapporteringsenhederne en sats for nye forretninger som det vejede gennemsnit af alle de rentesatser, der er anvendt på nye aftaler i den pågældende instrumentkategori i referencemånedens løb. Disse rentesatser, der opgøres som månedsgennemsnit, indberettes til den nationale centralbank i den medlemsstat, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstaten i euroområdet«), hvor rapporteringsenheden er resident, suppleret med mængden af nye forretninger foretaget i indberetningsmånedens løb for hver enkelt instrumentkategori. Rapporteringsenhederne skal inddrage hele månedens nye aftaler.

37. For de indikatorer, der henviser til genforhandlede lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 88 til 91 i tillæg 2, påkræves kun oplysninger om nye forretningsstørrelser. Der bør tages højde for alle genforhandlinger af eksisterende indlåns- og udlånsaftaler, som defineret i afsnit 22 til 27, selv hvis samme aftale er genforhandlet mere end en gang i løbet af referencemåneden.

38. Rapporteringsenhederne indberetter MFI-rentestatistik for udestående forretninger for de instrumentkategorier, der er angivet i tillæg 1, og MFI-rentestatistik for nye forretninger for de instrumentkategorier, der er angivet i tillæg 2. Som angivet i afsnit 16 er rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, revolverende lån, overtræk og forlænget kredit på kreditkort rentesatserne for nye forretninger, selv om begrebet nye forretninger er udvidet til at omfatte den samlede saldo, og de er følgelig omfattet af tillæg 2.

39. En instrumentkategori, som er angivet i tillæg 1 og 2, er irrelevant på nationalt plan i visse medlemsstater i euroområdet, og der ses derfor bort herfra, hvis residente kreditinstitutter og andre institutioner slet ikke udbyder et produkt af denne kategori til husholdninger eller ikke-finansielle selskaber. Derimod skal der indberettes data, hvis der overhovedet gøres forretning i en instrumentkategori, uanset hvor beskedent forretningsomfanget måtte være.

40. For hver af de instrumentkategorier, der er defineret i tillæg 1 og tillæg 2, som er relevante for de bankforretninger, som residente kreditinstitutter og andre institutioner indgår med husholdninger og ikke-finansielle selskaber, som er residente i medlemsstaterne i euroområdet, opgøres MFI-rentestatistikken på basis af alle de rentesatser, der anvendes på alle de produkter, der hører til en af disse instrumentkategorier. Dette indebærer, at de nationale centralbanker ikke må fastlægge en delmængde af nationale produkter inden for hver instrumentkategori, for hvilke der indberettes MFI-rentestatistik. I stedet indberettes der rentesatser for alle de produkter, den enkelte rapporteringsenhed udbyder. Som fastsat i artikel 16 i retningslinje ECB/2007/9 af 1. august 2007 om monetær statistik og statistik over finansielle institutioner og markeder ( 11 ) behøver de nationale centralbanker ikke at lade hvert produkt, der eksisterer på nationalt plan, indgå i stikprøven. De må imidlertid ikke udelukke en hel instrumentkategori med den begrundelse, at de pågældende beløb er meget små. Det følger heraf, at hvis en given instrumentkategori kun udbydes af en enkelt institution, skal denne institution indgå i stikprøven. Hvis en instrumentkategori ikke eksisterede i en medlemsstat i euroområdet på det tidspunkt, hvor stikprøven blev udtaget, men et nyt produkt inden for denne kategori efterfølgende bliver introduceret af en institution, skal denne institution medtages i stikprøven ved næste repræsentativitetskontrol. Hvis der udvikles et nyt produkt inden for en nationalt eksisterende instrumentkategori, indberetter institutionerne i stikprøven det i den følgende indberetning, eftersom alle rapporteringsenheder har pligt til at foretage indberetning om alle deres produkter.

41. Undtaget fra reglen om indberetning af alle rentesatser for alle produkter er renter på uerholdelige udlån og udlån til gældssanering. Som anført i afsnit 28 indgår uerholdelige lån og udlån til gældssanering, som ydes til renter under markedsvilkår, dvs. som anvendes over for debitorer med økonomiske problemer, ikke i MFI-rentestatistikken.

42. MFI-rentestatistikken dækker de rentesatser, der anvendes af rapporteringspopulationen. Data om indlån og udlån i andre valutaer end euro kræves ikke indberettet på medlemsstatsniveau i euroområdet. Dette fremgår af tillæg 1 og 2, hvor alle indikatorer refererer til indlån og udlån i euro.

43. Bortset fra genkøbsforretninger, skal alle indlån og udlån sektoropdeles i MFI-rentestatistikken. Tillæg 1 og 2 sondrer derfor mellem indikatorer i forhold til husholdningerne (inklusive non-profit institutioner rettet mod husholdninger) ( 12 ) og i forhold til ikke-finansielle selskaber ( 13 ). Endvidere indberettes der særskilte data for enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, under husholdninger, men kun for så vidt angår nye forretninger til »andre formål«. De nationale centralbanker kan gøre en undtagelse fra kravet om særskilt angivelse af udlån til enkeltmandsvirksomheder, hvis disse lån udgør mindre end 5 % af medlemsstaten i euroområdets samlede udlån til husholdninger, opgjort som udestående forretninger, således som disse skal beregnes i 1071overensstemmelse med forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32).

44. Indikator 5 i tillæg 1 og indikator 11 i tillæg 2 omhandler genkøbsforretninger. Selv om forrentningen i forbindelse med genkøbsforretninger ikke er uafhængig af holdersektoren i alle medlemsstater i euroområdet, kræves der ingen sektoropdeling af genkøbsforretninger på husholdninger og ikke-finansielle selskaber på medlemsstatsniveau i euroområdet. Da genkøbsforretninger må antages hovedsageligt at være meget kortfristede, kræves der heller ingen løbetidsopdeling af genkøbsforretninger på medlemsstatsniveau i euroområdet. MFI-renten for genkøbsforretninger henføres ikke til én sektor, men til begge sektorer under ét.

45. Indikatorerne 5 og 6 i tillæg 2 refererer til indlån med opsigelsesvarsel fra husholdninger. På medlemsstatsniveau i euroområdet omfatter såvel rentesatsen som vægten af indlån med opsigelsesvarsel sådanne indlån fra såvel husholdninger som fra ikke-finansielle selskaber, dvs. begge sektorer betragtes under ét, men indlånet henføres til husholdningssektoren. På medlemsstatsniveau i euroområdet kræves ingen sektoropdeling.

46. Medmindre andet fremgår af de følgende afsnit 47 til 55, følger opdelingen af instrumenter i MFI-rentestatistikken og definitionen af de forskellige instrumenttyper de aktiv- og passivkategorier, der fremgår af del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32).1071

47. MFI-rentesatser på indlån på anfordring, dvs. indikatorerne 1 og 7 i tillæg 2, omfatter alle indlån på anfordring, uanset om de er rentebærende eller ej. Ikke-rentebærende indlån på anfordring indgår derfor i MFI-rentestatistikken.

48. I MFI-rentestatistikken har revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 12 og 23 i tillæg 2, samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32), uanset deres oprindelige rentefikseringsperiode. 1071Strafafgifter på overtræk, der indgår sammen med andre omkostninger, f.eks. i form af særlige gebyrer, medtages ikke ved opgørelsen af AAR som defineret i afsnit 1, fordi denne type rentesats kun omfatter et udlåns egentlige renteelement. Lån, som indberettes under denne kategori, indberettes ikke under nogen anden kategori for nye forretninger.

49. I MFI-rentestatistikken har gæld på kreditkort samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Data om rentesatsen indberettes 1071kun for forlænget kredit på kreditkort, i indikatorerne 32 og 36. Rentesatsen for rentefri kredit på kreditkort indberettes ikke særskilt, da den pr. definition er 0 %. Den udestående rentefri kredit på kreditkort er dog inkluderet som en del af MFI-rentestatistikken for udestående forretninger sammen med den udestående forlængede kredit på kreditkort. Hverken den forlængede kredit på kreditkort eller rentefri kredit på kreditkort indberettes under nogen anden indikator for nye forretninger.

50. I MFI-rentestatistikken omfatter nye udlån til ikke-finansielle selskaber (bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort), dvs. indikatorerne 37 til 54, 80, 82, 84 og 91 i tillæg 2, alle lån bortset fra gæld på kreditkort samt revolverende lån og overtræk til virksomheder, uanset beløbsstørrelse, mens indikatorerne 62 til 79, 81, 83 og 85 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 64. Udlån til ikke-finansielle selskaber i tillæg 1, der henviser til udestående forretninger, har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

51. I MFI-rentestatistikken defineres nye forbrugerkreditter til husholdninger, dvs. indikatorerne 13 til 15, 30 og 88 i tillæg 2, som udlån, bortset fra gæld på kreditkort samt revolverende lån og overtræk, der er ydet med det formål at finansiere personligt forbrug af varer og tjenester, mens indikatorerne 55 til 57 omfatter udlån mod sikkerhed som defineret i afsnit 64. Udlån til forbrug i tillæg 1, der henviser til udestående forretninger, har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

52. I MFI-rentestatistikken defineres nye udlån til husholdninger til boligkøb, dvs. indikatorerne 16 til 19, 31 og 89 i tillæg 2, som kredit bortset fra revolverende lån, og overtræk eller gæld på kreditkort, som er forlænget med boliginvestering for øje, herunder boligbyggeri, garagebyggeri og forbedring af egen bolig (istandsættelse), mens indikatorerne 58 til 61 henviser til sekuriserede lån som defineret i afsnit 64. Udlån til husholdninger til boligkøb i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

53. I MFI-rentestatistikken defineres nye udlån til husholdninger til andre formål, dvs. indikatorerne 20 til 22, 33 til 35 og 90 i tillæg 2, som alle udlån bortset fra revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort, der er ydet til erhvervsformål, konsolidering af gæld, uddannelse og lign. Udlån til husholdninger til andre formål i tillæg 1 (dvs. udestående forretninger) har den samme betydning som defineret i del 2 i bilag II til forordning (EF) nr. 25/2009 (ECB/2008/32) og omfatter revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.1071

54. I MFI-rentestatistikken for udestående forretninger, dækker forbrugerkreditter til husholdninger, udlån til husholdninger til boligkøb og andre udlån til husholdninger til andre formål alle lån, som residente kreditinstitutter og andre institutioner har ydet til husholdninger, herunder revolverende lån, overtræk og gæld på kreditkort.

55. I MFI-rentestatistikken for nye forretninger dækker forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, forbrugerkreditter til husholdninger, udlån til husholdninger til boligkøb og udlån til husholdninger til andre formål alle udlån, undtagen rentefri kredit på kreditkort, som residente kreditinstitutter eller andre institutioner har ydet til husholdninger. Rentefri kredit på kreditkort indberettes ikke særskilt i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, men indgår som en del af den hertil svarende post for udestående forretninger.

56. For andre udlån til ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 37 til 54 og 62 til 85 i tillæg 2, sondres der mellem tre beløbskategorier: a) »op til og med 0,25 millioner EUR«, b) »over 0,25 millioner EUR op til og med 1 million EUR« og c) »over 1 million EUR«. Beløbene henviser til den lånetransaktion, der betragtes som en ny forretning, og omfatter ikke den samlede aftale mellem det ikke-finansielle selskab og rapporteringsenheden.

57. Afhængig af instrumenttype og af om MFI-rentestatistikken vedrører udestående forretninger eller nye forretninger, viser statistikken en opdeling efter oprindelig løbetid og restløbetid, opsigelsesvarslets længde og rentetilpasningsperiode og/eller efter oprindelig rentefikseringsperiode. Disse opdelinger sker i form af tidsbånd eller tidsintervaller. For eksempel refererer rentesatsen på indlån med en løbetid på op til to år til den gennemsnitlige rentesats på alle indlån med en oprindelig løbetid på mellem to dage og til og med to år, vægtet efter indlånets størrelse.

58. Opdelingen efter oprindelig løbetid og restløbetid samt længden af opsigelsesvarsel og rentetilpasningsperiode er i overensstemmelse med de definitioner, der er givet i del 2 i bilag II til forordning (EF) 1071nr. 25/2009 (ECB/2008/32). Der foretages en opdeling af rentesatser på udestående forretninger efter oprindelig løbetid for alle indlånskategorier bortset fra genkøbsforretninger og for alle udlånskategorier, som angivet i tillæg 1. Der foretages en opdeling efter oprindelig løbetid kombineret med restløbetiden og den næste rentetilpasning for indikatorerne 15 til 26, som angivet i tillæg 1. Der foretages også en opdeling af rentesatser for nye forretninger efter oprindelig løbetid for så vidt angår tidsindskud og efter opsigelsesvarslets længde for så vidt angår indlån med opsigelsesvarsel, som angivet i tillæg 2. Særskilte data for udlån til ikke-finansielle selskaber med en oprindelig rentefikseringsperiode på op til et år i kombination med en oprindelig løbetid på over et år indberettes for hvert enkelt af de i afsnit 56 nævnte lånebånd, således som det fremgår af tillæg 2.

59. Udlånsrentesatserne for nye udlånsforretninger, bortset fra indikatorerne 88 til 91 om genforhandlede lån i tillæg 2, opdeles efter længden af den periode efter aftalens indgåelse, i hvilken rentesatserne ifølge lånekontrakten er fastfrosset. I MFI-rentestatistikken defineres den oprindelige rentefikseringsperiode som den tidsperiode, bestemt ved kontraktperiodens start, i hvilken udlånets forrentning er uændret. Den oprindelige rentefikseringsperiode kan være kortere end eller lig udlånets oprindelige løbetid. Renten betragtes kun som uforanderlig, hvis den er defineret som en præcist angivet procent, f.eks. 10 %, eller er defineret i forhold til en referencerente på et bestemt tidspunkt, f.eks. 6 måneders EURIBOR plus 2 procentpoint pr. en bestemt forud fastsat dato og klokkeslæt. Hvis der ved en kontraktperiodes start mellem husholdningen eller det ikke-finansielle selskab og rapporteringsenheden er aftalt en bestemt metode til beregning af udlånsrenten, f.eks. 6 måneders EURIBOR plus 2 procentpoint i tre år, betragtes rentefikseringsperioden ikke som værende tre år, men seks måneder, idet den faktiske forrentning kan ændre sig for hver seks måneder i løbet af den treårige aftaleperiode. MFI-rentestatistikken for nye udlånsforretninger afspejler alene den rentesats, der ved kontraktperiodens start blev aftalt for den oprindelige rentefikseringsperiode eller som er fastlagt efter en genforhandling af udlånets vilkår. Hvis rentesatsen efter udløb af den oprindelige rentefikseringsperiode automatisk ændres til en variabel rentesats, afspejles dette ikke i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, men alene i rentesatserne for udestående forretninger.

60. For så vidt angår udlån til husholdninger, sondres der mellem følgende oprindelige rentefikseringsperioder:

61. For så vidt angår ikke-finansielle selskaber, sondres der mellem følgende oprindelige rentefikseringsperioder på udlån op til og med 0,25 millioner EUR, over 0,25 millioner EUR og op til og med 1 million EUR og over 1 million EUR:

62. I MFI-rentestatistikken defineres »variabel rente« som en rente, der revideres løbende, f.eks. hver dag eller efter MFI's skøn, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger.

63. Udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, for hvilke der er stillet sikkerhed og/eller garantier, indberettes endvidere særskilt i MFI-rentestatistikken for nye forretninger, bortset fra gæld på kreditkort, revolverende lån og overtræk samt udlån til andre formål. Yderligere foretages der ingen opdeling på sikkerhed/garantier for indikatorer, der henviser til nye forretningsstørrelser af genforhandlede lån.

64. I MFI-rentestatistikken omfatter opdelingen af lån efter sikkerhed/garanti det samlede beløb for nye forretninger, for hvilke der er stillet sikkerhed under anvendelse af teknikken »finansieret kreditrisikoafdækning«, således som denne er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 58), og artikel 197 til 200 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber ( 14 ) og/eller garanteret under anvendelse af teknikken »ufinansieret kreditrisikoafdækning«, således som denne er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 59), samt artikel 201, 202 og 203 i forordning (EU) nr. 575/2013, på en sådan måde, at værdien af sikkerheden og/eller garantien er højere end eller lig med det samlede lånebeløb. Hvis en MFI, undtagen centralbanker og pengemarkedsforeninger, i tilsynsøjemed anvender et system, der adskiller sig fra »standardmetoden«, således som denne er defineret i forordning (EU) nr. 575/2013, kan den også anvende samme behandling ved indberetningen af udlån under denne opdeling.

65. For at kunne udlede aggregater for alle medlemsstater i euroområdet, for alle de i tillæg 1 og tillæg 2 angivne instrumenter, aggregeres på tre niveauer.

66. Første aggregering foretages af rapporteringsenhederne som fastsat i afsnit 67 til 72. De nationale centralbanker kan dog også kræve, at rapporteringsenhederne indberetter data om enkeltindskud og enkeltlån. Disse data indberettes til den nationale centralbank i den medlemsstat i euroområdet, hvor rapporteringsenheden er resident.

67. Hvis rentesatserne, der vedrører udestående forretninger, dvs. for indikatorerne 1 til 26 i tillæg 1, er opgjort som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori en vejet gennemsnitsrente pr. ultimo måneden.

68. Hvis rentesatserne, der vedrører udestående forretninger, dvs. for indikatorerne 1 til 26 i tillæg 1, er opgjort som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori månedens påløbne renter og månedens gennemsnitssaldo på indlån og udlån.

69. Hvis rentesatserne, der vedrører indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2, er opgjort som et øjebliksbillede af observationer ultimo måneden, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori en vejet gennemsnitsrente pr. ultimo måneden.

70. Hvis rentesatserne for indlån på anfordring, indlån med opsigelsesvarsel, forlænget kredit på kreditkort, revolverende lån og overtræk, dvs. indikatorerne 1, 5, 6, 7, 12, 23, 32 og 36 i tillæg 2, er opgjort som implicitte rentesatser på grundlag af månedens gennemsnit, indberetter rapporteringsenhederne for hver instrumentkategori påløbne renter i løbet af måneden og månedens gennemsnitssaldo på indlån og udlån.

71. For de instrumentkategorier, der vedrører nye forretninger, dvs. for indikatorerne 2 til 4, 8 til 11, 13 til 22, 30 til 31, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2, indberetter rapporteringsenhederne en vejet gennemsnitsrente. Herudover indberetter rapporteringsenhederne for hver af indikatorerne 2 til 4, 8 til 11, 13 til 22, 33 til 35 samt 37 til 85 i tillæg 2 beløbsomfanget af månedens nye forretninger for hver instrumentkategori. For de instrumentkategorier, der henviser til genforhandlede lån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, dvs. indikatorerne 88 til 91 i tillæg 2, påkræves kun oplysninger om nye forretningsstørrelser.

72. Kreditinstitutter og andre institutioner, der af en national centralbank har fået tilladelse til at indberette til MFI-rentestatistikken sammen som en gruppe, betragtes som én rapporteringsenhed og tilvejebringer de data, der er defineret i afsnit 67 til 71 for gruppen under ét. Herudover indberetter rapporteringsenhederne årligt og for hver instrumentkategori antallet af institutioner i gruppen og variansen af rentesatserne mellem institutionerne. Opgørelsen af antallet af institutioner i gruppen og beregningen af variansen skal ske for oktober måned og indberettes sammen med dataene for oktober.

73. Anden aggregering foretages af de nationale centralbanker. De nationale centralbanker aggregerer rentesatserne og alle de tilknyttede beløb for alle de nationale rapporteringsenheder til en national, vejet gennemsnitsrentesats for hver instrumentkategori. Disse data indberettes til Den Europæiske Centralbank (ECB). Den afsluttende aggregering af instrumentkategorierne fra de enkelte medlemsstater i euroområdet til alle medlemsstater i euroområdet under ét foretages af ECB.

1. Mindstestandarder for overførsel:

2. Mindstestandarder for nøjagtighed:

3. Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:

4. Mindstestandarder for revisioner:

Revisionspolitikken og procedurerne, som ECB og de relevante nationale centralbanker har fastlagt, skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.

Forordning (EF) nr. 2181/2004 (ECB/2004/21)

(EUT L 371 af 18.12.2004, s. 42)

Forordning (EF) nr. 290/2009 (ECB/2009/7)

(EUT L 94 af 8.4.2009, s. 75)

Forordning (EF) nr. 674/2010 (ECB/2010/7)

(EUT L 196 af 28.7.2010, s. 23)