2013D0114 — DA — 06.03.2013 — 000.003

---

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 1. marts 2013 om retningslinjer for medlemsstaternes beregning af andelen af vedvarende energi fra varmepumper, der anvender forskellige varmepumpeteknologier, i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (meddelt under nummer C(2013) 1082) (EØS-relevant tekst) (2013/114/EU) (EFT L 062, 6.3.2013, p.27)

Berigtiget ved:

►C1	Berigtigelse, EFT L 239, 6.9.2013, s. 184  (114/2013)
►C2	Berigtigelse, EFT L 008, 11.1.2014, s. 32  (114/2013)

---

▼B

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 1. marts 2013

om retningslinjer for medlemsstaternes beregning af andelen af vedvarende energi fra varmepumper, der anvender forskellige varmepumpeteknologier, i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF

(meddelt under nummer C(2013) 1082)

(EØS-relevant tekst)

(2013/114/EU)

Artikel 1

Retningslinjerne for at skønne produktionen af vedvarende energi ved hjælp af forskellige varmepumpeteknologier som omhandlet i bilag VII til direktiv 2009/28/EF findes i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Kommissionen kan revidere og supplere disse retningslinjer frem til den 31. december 2016, såfremt det er nødvendigt af hensyn til den statistiske, tekniske eller videnskabelige udvikling.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

---

BILAG

Retningslinjer for medlemsstaternes beregning af andelen af vedvarende energi fra varmepumper, der anvender forskellige varmepumpeteknologier, i henhold til artikel 5 i direktiv 2009/28/EF

1.   INDLEDNING

Bilag VII i direktiv 2009/28/EF om vedvarende energi (i det følgende benævnt »direktivet«) fastsætter den grundlæggende metode til beregning af vedvarende energi fra varmepumper. Bilag VII fastsætter de tre værdier, der skal anvendes ved beregningen af den vedvarende energi fra varmepumper, som indgår i målene for vedvarende energi:

Metodologien for bestemmelse af energisystemets effektivitet (η) blev fastsat på et møde i arbejdsgruppen om statistikker vedrørende energi den 23. oktober 2009 ( 2 ), mens Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik ( 3 ) omhandler de data, der er nødvendige for beregningen af energisystemets effektivitet. Energisystemets effektivitet (η) sættes til 0,455 (eller 45,5 %) på grundlag af de nyeste data for 2010 ( 4 ), og er den værdi, der skal anvendes frem til 2020.

Disse retningslinjer fastsætter navnlig, hvordan medlemsstaterne skal skønne de to resterende værdier Qusable og »sæsonydelsesfaktoren« (SPF) under hensyntagen til forskelle i klimaforhold, navnlig meget kolde klimaer. Retningslinjerne gør det således muligt for medlemsstaterne at beregne andelen af vedvarende energi fra varmepumpeteknologier.

2.   DEFINITIONER

I denne afgørelse forstås ved:

»Qusable« : den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper beregnet som produktet af den nominelle varmeydelse (Prated) og de årlige ækvivalente varmepumpetimer (HHP), udtrykt i GWh

»årlige ækvivalente varmepumpetimer« (HHP) : det skønnede antal timer pr. år, hvor en varmepumpe skal levere varme ved nominel ydelse for at levere den samlede brugbare varme fra varmepumper, udtrykt i h

»nominel ydelse« (Prated) : køle- eller varmekapacitet for apparatets dampkompressionscyklus eller adsoprtions-/absorptionscyklus under standarddriftsforhold

▼C1

»SPF« : den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor, der refererer til »sæsoneffektfaktoren netto i aktiv tilstand« (SCOPnet) for eldrevne varmepumper eller »den sæsonbaserede primærenergi-effektfaktor netto i aktiv tilstand« (SPERnet) for termisk drevne varmepumper.

▼B

3.   SKØN Af SPF OG QUSABLE

3.1.    Metodologiprincipper

Metodologien følger tre hovedprincipper:

Medlemsstaterne opfordres til at forbedre de forsigtigt skønnede standardværdier ved at tilpasse dem til de nationale/regionale forhold og ved at udvikle mere nøjagtig metodologi. Sådanne forbedringer bør meddeles Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige.

3.2.    Resumé af metodologien

I henhold til bilag VII i direktivet beregnes andelen af vedvarende energi fra varmepumpeteknologier (ERES) efter følgende regel:

hvor:

Qusable

=

den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper [GWh]

HHP

=

de ækvivalente fuldlasttimer i aktiv tilstand (h)

Prated

=

de installerede varmepumpers nominelle ydelse under hensyntagen til de forskellige typer varmepumpers levetid [GW]

SPF

=

den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor (SCOPnet eller SPERnet).

Standardværdierne for HHP og de forsigtigt skønnede standardværdier for SPF fastsættes i tabel 1 og 2 i afsnit 3.6.

3.3.    Mindsteydelse for varmepumper, for at energien kan betragtes som vedvarende energi i henhold til direktivet

I henhold til bilag VII til direktivet sikrer medlemsstaterne, at kun varmepumper, for hvilke det gælder, at SPF er højere end 1,15 * 1/η, tages i betragtning.

Når energisystemets effektivitet (η) fastsættes til 45,5 % (se afsnit 1 og fodnote 3), bevirker det, at eldrevne varmepumpers SPF (SCOPnet) skal være mindst 2,5, for at disse varmepumper kan tages i betragtning i henhold til dette direktiv.

For varmepumper, der drives af termisk energi (enten direkte eller i form af forbrænding af brændstoffer), er energisystemets effektivitet (η) lig 1. Sådanne varmepumpers SPF (SPERnet) skal være 1,15 for at kunne komme i betragtning som vedvarende energi i henhold til direktivet.

Medlemsstaterne bør, navnlig hvad angår luft-luft-varmepumper, undersøge, hvor stor en andel af deres allerede installerede varmepumpekapacitet, der har en SPF, der ligger over mindsteydelsen. Ved gennemførelsen af denne vurdering kan medlemsstaterne støtte sig til såvel testdata som målinger, om end manglen på data i mange tilfælde vil betyde, at vurderingen beror på en ekspertbedømmelse foretaget af hver medlemsstat. Sådanne ekspertbedømmelser bør være forsigtige, forstået således at skønnene i højere grad bør undervurdere end overvurdere bidraget fra varmepumper ( 5 ). Det er således normalt kun i særlige tilfælde, at luft-luft vandvarmere har en SPF, der ligger over mindstekravet.

3.4.    Systemgrænser for måling af energi fra varmepumper

▼C1

Systemgrænserne for måling omfatter køleprocessen, kølepumpen, adsorptions-/absorptionsprocessen og pumper til opløsningsmidler. SPF bør bestemmes som sæsoneffektfaktoren (SCOPnet) i henhold til EN 14825:2012 eller som den sæsonbaserede primærenergi-effektfaktor netto i henhold til EN 12309. Dette indebærer, at den elektriske energi eller forbruget af brændstof, der anvendes til drift af varmepumpen og cirkulation af kølemidlet, skal tages i betragtning. Den tilhørende systemgrænse er vist i figur 1 nedenfor som SPFH2 markeret med rødt.

▼B

Figur 1

Systemgrænser for måling af SPF og Qusable

Følgende forkortelser anvendes i figur 1:

ES_fan/pump

Energi, der er anvendt til drift af ventilatoren og/eller pumpen, der cirkulerer kølemidlet

EHW_hp

Energi, der anvendes til drift af selve varmepumpen

Ebt_pump

Energi, der anvendes til drift af den pumpe, der cirkulerer det medium, som absorberer den omgivende energi (ikke relevant for alle varmepumper)

▼C1

EHW_bu

Energi, der anvendes til drift af det supplerende forsyningsanlæg (ikke relevant for alle varmepumper)

▼B

EB_fan/pump

Energi, der anvendes til drift af ventilatoren og/eller pumpen, der cirkulerer det medium, der leverer den endelige anvendelige varme

QH_hp

Den varme, som energikilden leverer ved hjælp af varmepumpen

QW_hp

Den varme, som leveres af den mekaniske energi, der anvendes til drift af varmepumpen

▼C1

QHW_hp

Varme fra det supplerende forsyningsanlæg (ikke relevant for alle varmepumper)

▼B

ERES	Vedvarende aerotermisk, geotermisk eller hydrotermisk energi (energikilden), der genereres af varmepumpen

ERES

Qusable

Det følger af ovenstående systemgrænser, at beregningen af den vedvarende energi, der genereres af varmepumpen, afhænger af varmepumpen alene og ikke af det varmesystem, som varmepumpen er en del af. En ineffektiv anvendelse af varmepumpeenergi er derfor et spørgsmål om energieffektivitet og bør ikke have indflydelse på beregningerne af den vedvarende energi fra varmepumper.

3.5.    Klimaforhold

Definitionen af gennemsnitlige, koldere og varmere klimaforhold følger den metode, der foreslås i forslaget til Kommissionens delegerede forordning om mærkning af kedler ( 6 ), hvor »gennemsnitlige klimaforhold«, »kolde klimaforhold« og »varme klimaforhold«, er de temperaturforhold, der er kendetegnende for henholdsvis Strasbourg, Helsinki og Athen. De foreslåede klimazoner er beskrevet i figur 2 nedenfor.

Figur 2

Klimazoner

I de tilfælde, hvor en medlemsstat har flere forskellige klimaforhold, bør medlemsstaten foretage et skøn af den installerede varmepumpekapacitet for hver klimazone.

3.6.    SPF og Qusable standardværdier for varmepumper

Standardværdierne for HHP og SPF (SCOPnet) for eldrevne varmepumper fastsættes i tabellen nedenfor:

Standardværdierne for HHP og SPF (SPERnet) for termisk drevne varmepumper fastsættes i tabellen nedenfor:

De standardværdier, der er fastsat i tabel 1 og 2, er typiske for det segment af varmepumper, der har en SPF, der er højere end mindstekravet, hvilket betyder, at varmepumper med en SPF, der er lavere end 2,5, ikke er taget i betragtning ved fastsættelsen af de typiske værdier ( 7 ).

3.7.    Bemærkninger vedrørende varmepumper, der ikke er eldrevne

▼C1

Varmepumper, der ikke er eldrevne, men som enten anvender et flydende eller gasformigt brændstof til drift af kompressoren, eller anvender en adsorptions-/absorptionsproces (der er drevet af forbrænding af flydende eller gasformigt brændstof eller ved hjælp af geotermisk/solvarmeenergi eller spildvarme), leverer vedvarende energi, så længe »den sæsonbaserede primærenergi-effektfaktor netto i aktiv tilstand« (SPERnet) er på 115 % eller mere ( 8 ).

▼B

3.8.    Bemærkninger vedrørende varmepumper, der anvender udledningsluft som energikilde

Varmepumper, der drives af udledningsluft som energikilde, anvender omgivende energi, og sådanne varmepumper leverer derfor vedvarende energi. Men samtidig genvinder sådanne varmepumper også udledningsluft, der ikke er aerotermisk energi i henhold til direktivet ( 9 ). Det er derfor kun den aerotermiske energi, der tages i betragtning som vedvarende energi. Der korrigeres herfor ved at justere HHP-værdierne for sådanne varmepumper som fastsat i afsnit 3.6.

3.9.    Bemærkninger vedrørende luft-luft-varmepumper

▼C1

De HHP-værdier, der fremgår af tabel 1 og 2 ovenfor, er baseret på HHE-værdier (HHE = varmetimeækvivalenter), der ikke blot afspejler det antal timer, som varmepumpen er i brug, men også det antal timer, som det supplerende forsyningsanlæg er i brug. Eftersom det supplerende forsyningsanlæg er placeret uden for de systemgrænser, der er beskrevet i afsnit 3.4, justeres HHE-værdierne for alle luft-luft-varmepumper på behørig vis, således at det kun er den anvendelige energi genereret af selve varmepumpen, der tages i betragtning. De justerede HHP-værdier fremgår af tabel 1 og 2 ovenfor.

▼B

Hvad angår luft-luft-varmepumper, hvis kapacitet er angivet for standarddriftsforhold (og ikke for standardtestforhold), bør HHE-værdierne anvendes ( 10 ).

Kun omgivende luft, dvs. udendørs luft, kan bruges som energikilde til en luft-luft-varmepumpe.

3.10.    Bemærkninger vedrørende reversible varmepumper

Under varme klimaforhold, og til en vis udstrækning også under gennemsnitlige klimaforhold, installeres reversible varmepumper ofte med det formål at køle indendørsmiljøer, selvom de også bruges til at producere varme om vinteren. Eftersom efterspørgslen efter nedkøling om sommeren er højere end efterspørgslen efter opvarmning om vinteren, afspejler den nominelle ydelse snarere efterspørgslen efter køling frem for efter varme. Eftersom den installerede kapacitet anvendes som indikator for efterspørgslen efter varme, vil statistikken for den installerede kapacitet således ikke afspejle den kapacitet, der er installeret til varmeformål. Desuden installeres reversible varmepumper ofte parallelt med eksisterende varmesystemer, hvilket indikerer, at disse varmepumper ikke altid anvendes til varmeformål.

Begge elementer bør derfor justeres på behørig vis. En forsigtig reduktion ( 11 ) til 10 % for varmere klimaforhold og 40 % for gennemsnitlige klimaforhold anvendes i tabel 1 og 2 ovenfor. Den reelle reduktion afhænger dog stærkt af national praksis for varmesystemer, hvorfor de nationale værdier skal anvendes, hvor det er muligt. Brugen af alternative værdier skal meddeles Kommissionen og ledsages af en rapport, der beskriver den anvendte metode og de anvendte data. Kommissionen oversætter og offentliggør om nødvendigt dokumenterne på sin gennemsigtighedsplatform.

3.11.    Hybride varmepumpesystemers bidrag til vedvarende energi

Hvad angår hybride varmepumpesystemer, hvor varmepumpen fungerer i samarbejde med andre teknologier for vedvarende energi (f.eks. solvarmefangere, der anvendes som forvarmere), er der risiko for, at der opstår unøjagtigheder ved beregningen af den vedvarende energi. Medlemsstaterne sikrer derfor, at beregningen af vedvarende energi fra hybride varmepumpesystemer er korrekt, og sikrer navnlig, at den vedvarende energi ikke medregnes to gange.

3.12.    Vejledning om udviklingen af mere nøjagtige metoder

Medlemsstaterne forventes og tilskyndes til at foretage egne skøn af både SPF og HHP. Hvis der kan foretages forbedrede skøn, skal sådanne nationale/regionale tilgange være baseret på nøjagtige antagelser og repræsentative prøver af en tilstrækkelig størrelse samt resultere i et væsentligt forbedret skøn af den vedvarende energi fra varmepumper sammenlignet med det skøn, der fremkommer ved brug af metoden i denne afgørelse. Sådanne forbedrede metoder kan være baseret på detaljerede beregninger på baggrund af tekniske data, der bl.a. tager højde for installationsåret, kvaliteten af installationen, kompressortype, driftstilstand, varmedistributionssystem, bivalenspunktet og regionens klimaforhold.

Hvis det kun er muligt at udføre målinger inden for andre systemgrænser end dem, der er fastsat i afsnit 3.4, bør der foretages passende justeringer.

Kun varmepumper, der opfylder mindstekravet til energieffektivitet som fastsat i bilag VII til direktivet, indgår i beregningen af vedvarende energi i forbindelse med direktivet.

Såfremt medlemsstaterne anvender alternative metoder og/eller værdier, opfordres de til at meddele Kommissionen disse ledsaget af en rapport, der beskriver den anvendte metode og de anvendte data. Kommissionen oversætter og offentliggør om nødvendigt dokumenterne på sin gennemsigtighedsplatform.

4.   BEREGNINGSEKSEMPEL

Tabellen nedenfor viser et hypotetisk eksempel på en medlemsstat med gennemsnitlige klimaforhold, der har installeret 3 forskellige typer varmepumpeteknologier.

---

( 1 ) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

( 2 ) Se punkt 4.5 i referatet fra mødet den 23.10.2009, der er tilgængeligt her: https://circabc.europa.eu/w/browse/be80a323-0f89-4ab7-b8f7-888e3ff351ed

( 3 ) EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1.

( 4 ) Værdien af η er 45,5 % i 2010 (dvs. en stigning fra 44,0 % i 2007, 44,7 % i 2008 og 45,1 % i 2009), hvilket resulterer i en SPF på mindst 2,5 i 2010. Dette er et forsigtigt skøn, idet energisystemets effektivitet forventes at stige frem mod 2020. Da grundlaget for beregningen af energisystemets effektivitet (η) imidlertid ændres i takt med, at de underliggende statistiske data revideres, bliver situationen mere forudsigelig, hvis η fastsættes til et bestemt niveau for at undgå forvirring vedrørende mindstekravene til SPF (skabe retssikkerhed) og for at lette medlemsstaternes arbejde med metodologiudvikling (se afsnit 3.10). I henhold til artikel 2 i denne afgørelse (revision af retningslinjerne, såfremt det er nødvendigt, inden 31.12.2016) kan η revideres om nødvendigt.

( 5 ) Der bør i den henseende tages særlige forbehold i forbindelse med reversible luft-luft-varmepumper, idet der her er en række potentielle kilder til overvurdering, navnlig: a) ikke alle reversible varmepumper anvendes til opvarmning eller anvendes kun i begrænset omfang hertil, og b) gamle (og nye knap så effektive) enheder har en SPF under mindstekravet på 2,5.

( 6 ) Dette forslag er endnu ikke vedtaget af Kommissionen (januar 2013). Forslaget ligger i WTO's database: http://members.wto.org/crnattachments/2012/tbt/EEC/12_2119_00_e.pdf

( 7 ) Dette betyder, at medlemsstaterne kan betragte værdierne i tabel 1 og 2 som gennemsnitlige værdier for eldrevne varmepumper med en SPF, der er højere end mindstekravet på 2,5.

( 8 ) Jf. afsnit 3.3.

( 9 ) Jf. artikel 5, stk. 4, og definitionen af »aerotermisk energi« i artikel 2, litra b), i direktivet.

( 10 ) Disse værdier er 1 336, 2 066 og 3 465 for henholdsvis varme, gennemsnitlige og kolde klimaforhold.

( 11 ) En italiensk undersøgelse (som der refereres til på side 48 i »Outlook 2011 — European Heat Pump Statistics«) konkluderer, at varmepumper var den eneste installerede varmegenerator i under 10 % af tilfældene. Eftersom reversible luft-luft-varmepumper er den oftest installerede type varmepumpeteknologi (60 % af alle enheder — typisk installeret i Italien, Spanien og Frankrig, såvel som i Sverige og Finland), er det vigtigt, at disse værdier justeres på behørig vis. Konsekvensanalysen, der ledsager Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 af 6. marts 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (EUT L 72 af 10.3.2012, s. 7), antager, at 33 % af de reversible varmepumper i EU ikke anvendes til opvarmning. Derudover må man antage, at en stor andel af de 67 % resterende reversible varmepumper kun delvis anvendes til opvarmning, eftersom de er installeret parallelt med et andet varmesystem. De foreslåede værdier er derfor passende med henblik på at reducere risikoen for overvurdering.