2011R0582 — DA — 17.10.2016 — 005.001

---

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 582/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (EØS-relevant tekst) (EUT L 167 af 25.6.2011, s. 1)

Ændret ved:

		Tidende
		nr.	side	dato
►M1	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 64/2012 af 23. januar 2012	L 28	1	31.1.2012
►M2	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 519/2013 af 21. februar 2013	L 158	74	10.6.2013
►M3	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 136/2014 af 11. februar 2014	L 43	12	13.2.2014
►M4	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 133/2014 af 31. januar 2014	L 47	1	18.2.2014
►M5	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 627/2014 af 12. juni 2014	L 174	28	13.6.2014
►M6	KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1718 af 20. september 2016	L 259	1	27.9.2016

Berigtiget ved:

►C1	Berigtigelse, EUT L 300, 17.11.2015, s.  49 (582/2011)
►C2	Berigtigelse, EUT L 303, 20.11.2015, s.  109 (133/2014)

---

▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 582/2011

af 25. maj 2011

om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om ændring af bilag I og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF

(EØS-relevant tekst)

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes en række foranstaltninger til gennemførelse af artikel 4, 5, 6 og 12 i forordning (EF) nr. 595/2009.

Den ændrer også forordning (EF) nr. 595/2009 og direktiv 2007/46/EF.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»Motorsystem« : motoren, emissionsbegrænsningssystemet og kommunikationsgrænsefladen (hardware og meddelelser) mellem motorsystemets elektroniske styreenhed(er) (ECU) og andre styreenheder for drivaggregater eller køretøj.

2)	»Driftsprøveplan« : ældningscyklussens og driftsprøveplanens periode til bestemmelse af forringelsesfaktorerne for motorens efterbehandlingssystemfamilie.

3)	»Motorfamilie« : en af fabrikanten foretaget gruppering af motorer, som gennem deres konstruktion, således som den er defineret i punkt 6 i bilag I, har ensartede egenskaber hvad angår emissioner fra udstødningen; alle motorer i motorfamilien skal opfylde de gældende emissionsgrænseværdier.

4)	»Motortype« : en motorkategori, som ikke på væsentlige punkter adskiller sig fra de i del 1 i tillæg 4 til bilag I angivne specifikationer.

5)	»Køretøjstype med hensyn til emissioner og reparations- og vedligeholdelsesinformationer« : en gruppe af køretøjer, som ikke adskiller sig fra hinanden på væsentlige punkter vedrørende motorens og køretøjets egenskaber som angivet i tillæg 4 til bilag I.

6)

»DeNOx-system« : et selektivt katalytisk reduktionssystem (Selective Catalytic Reduction — i det følgende benævnt »SCR«), en NOx-adsorber, en passiv eller aktiv NOx-katalysator eller et andet system til efterbehandling af udstødningen, som er konstrueret til reducere emissionen af nitrogenoxider (Nox).

7)	»System til efterbehandling af udstødningen« : katalysator (oxidations-, 3-vejs eller anden type), partikelfilter, deNOx-system, kombineret deNOx-partikelfilter eller eventuelle andre emissionsbegrænsende anordninger, som er monteret nedstrøms for motoren.

8)

»OBD-system« (egendiagnosesystem) : et system i et køretøj eller motor, som kan: a) detektere fejl, der påvirker motorsystemets ydelse med hensyn til emission, og b) gøre opmærksom på deres opståen gennem et alarmsystem og c) identificere det sandsynlige fejlområde ved hjælp af oplysninger lagret i computer-hukommelsen og/eller kommunikere sådanne oplysninger ud af køretøjet.

▼M4

9)

»Kvalificeret forringet komponent eller system« (Qualified Deteriorated Component or System — i det følgende benævnt »QDC«) : en komponent eller et system, der med vilje er blevet forringet f.eks. ved fremskyndet aldring eller ved at have været manipuleret på en kontrolleret måde, og som af den godkendende myndighed er blevet accepteret i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, med henblik på anvendelse til demonstrering af motorsystemets OBD-ydelse.

▼B

10)	»ECU« : motorsystemets elektroniske styreenhed.

11)	»Diagnosefejlkode« (i det følgende benævnt »DTC«) : en numerisk eller alfanumerisk identifikator, som identificerer eller afmærker en fejl.

12)	»Bærbart emissionsmålingssystem« (Portable Emissions Measurement System — i det følgende benævnt »PEMS«) : et bærbart emissionsmålingssystem, som opfylder kravene i tillæg 2 til bilag II.

13)	»Fejlindikator«(i det følgende benævnt »MI«) : en indikator, som er en del af alarmsystemet, og som i tilfælde af funktionsfejl tydeligt gør føreren af køretøjet opmærksom herpå.

14)	»Ældningscyklus« : den køretøjsdrift (hastighed, belastning, effekt), som skal udføres under driftsprøveplanen.

15)

»Kritiske emissionsrelaterede komponenter« : følgende komponenter, som primært er konstrueret med henblik på emissionsbegrænsning: et eventuelt system til efterbehandling af udstødningen, motorens ECU og hermed forbundne følere og aktuatorer samt udstødningsrecirkulationssystemet (Exhaust Gas Recirculation — i det følgende benævnt »EGR«) inklusive alle tilhørende filtre, kølere, reguleringsventiler og rør.

16)	»Kritisk emissionsrelateret vedligeholdelse« : den nødvendige vedligeholdelse af kritiske emissionsrelaterede komponenter.

17)	»Emissionsrelateret vedligeholdelse« : den vedligeholdelse, som i væsentlig grad påvirker emissionen, eller som sandsynligvis vil påvirke emissionsforringelsen af køretøjet eller motoren ved normal drift.

18)	»Motorfamilie mht. efterbehandlingssystem« : fabrikantens gruppering af motorer, som opfylder definitionen på motorfamilie, men videreinddeles i motorer, der anvender tilsvarende systemer til efterbehandling af udstødningen.

▼M4

19)	»Wobbe-indeks (nedre Wl, eller øvre Wu)« : forholdet mellem den ækvivalente brændværdi af en gas pr. enhedsvolumen og kvadratroden af dens relative massefylde ved samme referencebetingelser: Der også kan angives som

20)

»λ-forskydningsfaktor (Sλ)« : et udtryk, som er fastsat i punkt A.5.5.1. i tillæg 5 til bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49, og som beskriver motorstyringssystemets nødvendige fleksibilitet med hensyn til en ændring af luftoverskudskoefficienten λ, hvis motoren drives med en gas af anden sammensætning end ren methan.

▼B

21)	»Ikke-emissionsrelateret vedligeholdelse« : den vedligeholdelse, som ikke i væsentlig grad påvirker emissionen, og som ikke har en varig indvirkning på emissionsforringelsen af køretøjet eller motoren ved normal drift, når vedligeholdelsen er foretaget.

22)	»OBD-motorfamilie« : fabrikantens gruppering af motorsystemer med samme metode til overvågning/diagnosticering af emissionsrelaterede fejl.

23)	»Scanningsværktøj« : eksternt prøvningsudstyr, der anvendes til standardiseret kommunikation fra uden for køretøjet med OBD-systemet i overensstemmelse med kravene i nærværende forordning.

24)

»Understøttende emissionsstrategi« (Auxiliary Emission Strategy — AES) : en emissionsstrategi, der aktiveres, og som erstatter eller modificerer en grundlæggende emissionsstrategi med et specifikt formål for øje og som reaktion på et specifikt sæt betingelser vedrørende omgivelser og/eller drift, og som kun forbliver operationel, så længe disse betingelser eksisterer.

25)	»Grundlæggende emissionsbegrænsningsstrategi« (Base Emissions Strategy — i det følgende benævnt »BES«) : en emissionsbegrænsningsstrategi, som gælder hele motorens arbejdshastigheds- og belastningsområde, medmindre en AES aktiveres.

26)

»Funktionsrate under brug« : raten for det antal gange, hvor der har eksisteret sådanne betingelser, at en overvågningsenhed eller en gruppe af overvågningsenheder burde have detekteret en fejl, i forhold til det antal kørecyklusser, som er relevant for den pågældende overvågningsenhed eller gruppe af overvågningsenheder.

27)	»Motorstart« : indebærer sluttet tænding, tørning af motor og forbrændingsstart, og den er fuldendt, når motorhastigheden når 150 min-1 under den normale tomgangshastighed i varm tilstand.

28)	»Driftssekvens« : en sekvens, der består af en motorstart, en (motor)driftsperiode, motorstandsning og tiden indtil næste motorstart, hvor en specifik OBD-overvågningsenhed er i funktion indtil afslutningen, og hvor en eventuel fejl ville blive detekteret.

29)

»Emissionsgrænseovervågning« : overvågning af en fejl, der medfører overskridelse af OBD-grænseværdierne, og som består af: a) direkte emissionsmåling via og/eller udstødningsemissionsføler(e) og en model til at korrelere de direkte emissioner til de specifikke emissioner for den gældende prøvningscyklus, b) indikering af en stigning i emissionerne ved korrelation af computerdata for input og output med prøvecyklusspecifikke emissioner.

30)	»Overvågning af funktionsdygtighed« : fejlovervågning, der består i funktionalitetskontroller og overvågningsparametre, der ikke er direkte korrelerede til emissionsgrænser, og som anvendes ved komponenter eller systemer for at kontrollere, om de fungerer indenfor det påkrævede område.

31)

»Rationalitetssvigt« : en fejl, hvor signalet fra en individuel føler eller komponent afviger fra det forventede, når det vurderes i forhold til signaler fra andre følere eller komponenter i styringssystemet, herunder tilfælde, hvor alle de målte signaler og data for komponent-output individuelt er inden for det område, der forbindes med normal drift for den relevante føler eller komponent, og hvor ingen af følerne eller komponenterne individuelt angiver fejl.

32)	»Overvågning for totalt funktionssvigt« : overvågning med henblik på at detektere en fejl, der medfører et fuldstændigt udfald af den ønskede funktion i et system.

33)	»Fejl« : et svigt eller en forringelse i et motorsystem, herunder OBD-systemet, som med rimelighed kan forventes at medføre enten en forøgelse af motorens emission af et af de regulerede forurenende stoffer eller en reduktion af OBD-systemets virkningsgrad.

34)	»Den generelle nævner« : angiver antallet af gange, hvor køretøjet er kørt, idet der er taget hensyn til generelle betingelser.

35)	»Tændingscyklustællingen« : angiver antallet af motorstarter, som køretøjet har været udsat for.

36)	»En kørecyklus« : er sekvens bestående af motorstart, (køretøjets) driftsperiode, motorstandsning og tiden indtil næste motorstart.

37)	»Gruppe af overvågningsenheder« : en række OBD-overvågningsenheder, der, i forbindelse med vurdering af en OBD-motorfamilies funktionsdygtighed under brug, anvendes til kontrol af, om emissionsbegrænsningssystemet fungerer korrekt.

38)	»Nettoeffekt« : effekt på prøvebænk målt på enden af krumtapakslen, eller hvad der svarer til denne, ved en given motorhastighed med det tilbehør, der er angivet i bilag XIV, bestemt ved atmosfæriske referencebetingelser.

39)	»Største nettoeffekt« : nettoeffektens højeste værdi målt ved fuld belastning på motoren.

40)	»Wall flow-dieselpartikelfilter« : et dieselpartikelfilter (Diesel Particulate Filter — i det følgende benævnt »DPF«), hvor al udstødningsgassen tvinges gennem en væg, som bortfiltrerer den faste masse.

41)	»Kontinuerlig regenerering« : efterbehandlingssystemets regenereringsproces, som enten foregår permanent eller mindst én gang pr. WHTC-varmstartprøvning (World Harmonised Transient Driving Cycle).

▼M1

42)	»kundetilpasning« : enhver ændring af et køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, som er foretaget efter specifik anmodning fra en kunde, og som skal godkendes.

43)	»OBD-informationer« : informationer i et OBD-system for ethvert elektronisk system i køretøjet.

44)	»overførselssystem« : et system som defineret i artikel 3, nr. 23), i direktiv 2007/46/EF, overført fra en gammel køretøjstype til en ny køretøjstype.

▼M4

45)	»Dieseltilstand« : den normale driftstilstand af en dobbeltbrændstofmotor, under hvilken motoren ikke anvender gasformige brændstoffer uanset motordriftsforholdene.

46)	»Dobbeltbrændstofmotor« : et motorsystem, som er konstrueret til samtidig drift med dieselbrændstof og et gasformigt brændstof, idet begge brændstoffer måles separat, og hvor den forbrugte mængde af et af brændstofferne i forhold til det andet kan variere afhængigt af driften.

47)	»Dobbeltbrændstofstilstand« : den normale driftstilstand for en dobbeltbrændstofmotor, under hvilken den samtidigt forbruger dieselbrændstof og et gasformigt brændstof ved nogle motordriftsforhold.

48)	»Dobbeltbrændstofkøretøj« : et køretøj, der drives af en dobbeltbrændstofmotor, og hvor de af motoren anvendte brændstoffer leveres fra separate lagringssystemer i køretøjet.

49)	»Servicetilstand« : en særlig tilstand for en dobbeltbrændstofmotor, som aktiveres med henblik på reparation, eller hvis køretøjet skal fjernes fra trafikken, når drift i dobbeltbrændstoftilstand ikke er mulig.

50)	»Gas/energiforhold (GER)« : for dobbeltbrændstofmotorer, forholdet (udtrykt i procent) mellem energiindholdet i det gasformige brændstof og energiindholdet i begge brændstoffer (diesel og gas), idet energiindholdet i brændstofferne defineres som den nedre brændværdi.

51)	»Gennemsnitligt gasforhold« : det gennemsnitlige gas/energiforhold beregnet under en specifik driftssekvens.

52)	»Type 1A-dobbeltbrændstofmotor« : en dobbeltbrændstofmotor, der fungerer i den varme WHTC-prøvningscyklus med et gennemsnitligt gasforhold, som ikke er lavere end 90 % (GERWHTC ≥ 90 %), og som ikke i tomgang udelukkende anvender diesel, og som ikke har nogen dieseltilstand.

53)	»Type 1B-dobbeltbrændstofmotor« : en dobbeltbrændstofmotor, der fungerer i den varme WHTC-prøvningscyklus med et gennemsnitligt gasforhold, som ikke er lavere end 90 % (GERWHTC ≥ 90 %), og som ikke i tomgang udelukkende anvender diesel i dobbeltbrændstoftilstand, og som har en dieseltilstand.

54)

»Type 2A-dobbeltbrændstofmotor« : en dobbeltbrændstofmotor, der fungerer i den varme WHTC-prøvningscyklus med et gennemsnitligt gasforhold på mellem 10 og 90 % (10 % < GERWHTC < 90 %), og som ikke har nogen dieseltilstand, eller en dobbeltbrændstofmotor, der fungerer i den varme WHTC-prøvningscyklus med et gennemsnitligt gasforhold, som ikke er lavere end 90 % (GERWHTC ≥ 90 %), men som i tomgang udelukkende anvender diesel, og som ikke har nogen dieseltilstand.

55)

»Type 2B-dobbeltbrændstofmotor« : en dobbeltbrændstofmotor, der fungerer i den varme WHTC-prøvningscyklus med et gennemsnitligt gasforhold på mellem 10 og 90 % (10 % < GERWHTC < 90 %), og som ikke har nogen dieseltilstand, eller en dobbeltbrændstofmotor, der fungerer i den varme WHTC-prøvningscyklus med et gennemsnitligt gasforhold, som ikke er lavere end 90 % (GERWHTC ≥ 90 %), men som i tomgang udelukkende anvender diesel, og som ikke har nogen dieseltilstand.

56)	»Type 3B-dobbeltbrændstofmotor« : en dobbeltbrændstofmotor, der fungerer i den varme WHTC-prøvningscyklus med et gennemsnitligt gasforhold, som ikke overstiger 10 % (GERWHTC ≤ 10 %), og som har en dieseltilstand.

▼M1

Artikel 2a

Adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer

1.  Fabrikanter iværksætter de nødvendige foranstaltninger og procedurer i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 595/2009 og bilag XVII til nærværende forordning for at sikre, at OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer stilles til rådighed fra deres websteder i et standardiseret format, således at de er let og umiddelbart tilgængelige og på en sådan måde, således at uafhængige aktører ikke forskelsbehandles i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang. Fabrikanterne skal endvidere stille undervisningsmateriale til rådighed for uafhængige aktører og autoriserede forhandlere og reparatører.

2.  Den godkendende myndighed udsteder først typegodkendelse, når fabrikanten har indgivet en attest om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

3.  Attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i artikel 6 i forordning (EF) nr. 595/2009.

4.  Attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer udarbejdes i overensstemmelse med den model, der er fastsat i tillæg 1 til bilag XVII.

5.  Adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer omfatter følgende:

6.  En autoriseret forhandler eller reparatør inden for en given leverandørs distributionssystem anses for at være en uafhængig aktør i denne forordnings forstand, hvis han leverer reparations- og vedligeholdelsesydelser i forbindelse med køretøjer, der er omfattet af en anden leverandørs distributionssystem, som han ikke deltager i.

7.  Reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer skal altid være tilgængelige, når der bortses fra den nødvendige vedligeholdelse af informationssystemet.

8.  Med henblik på fremstilling og vedligeholdelse af OBD-kompatible udskiftnings- eller servicekomponenter samt diagnoseværktøj og prøveudstyr skal fabrikanten uden forskelsbehandling stille de relevante OBD-informationer, reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjet til rådighed for enhver interesseret fabrikant eller reparatør af komponenter, diagnoseværktøj eller prøveudstyr.

9.  Fabrikanten skal stille efterfølgende ændringer af eller supplementer til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer til rådighed på sit websted, så snart de stilles til rådighed for autoriserede reparatører.

10.  Hvis reparations- og vedligeholdelsesoptegnelser for et køretøj opbevares i en central database, som tilhører køretøjsfabrikanten eller forvaltes på vegne af denne, skal uafhængige reparatører, der er godkendt og autoriseret som krævet i henhold til punkt 2.2 i bilag XVII, have adgang til sådanne oplysninger gratis og på samme vilkår som autoriserede reparatører, så det er muligt for dem at indføre oplysninger om reparation og vedligeholdelse, som de har udført.

11.  Fabrikanten skal stille følgende oplysninger til rådighed for interesserede parter:

Med henblik på litra a) i første afsnit må udviklingen af udskiftningskomponenter ikke begrænses af:

For så vidt angår litra b) i første afsnit, skal uafhængige aktører have adgang til ODX-filerne via fabrikantens websted, hvis fabrikanter anvender diagnoseværktøj og prøveudstyr i overensstemmelse med ISO 22900 Modular Vehicle Communication Interface (MVCI) og ISO 22901 Open Diagnostic Data Exchange (ODX) i deres franchiserede netværk.

Artikel 2b

Etapevis typegodkendelse

1.  I tilfælde af etapevis typegodkendelse som defineret i artikel 3, nr. 7), i direktiv 2007/46/EF er slutfabrikanten ansvarlig for at give adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer for egen/egne fremstillingsetape(r) og forbindelsen til den/de foregående etape(r).

Desuden skal slutfabrikanten på sit websted giver uafhængige aktører følgende oplysninger:

2.  Hver fabrikant, som har ansvaret for en eller flere bestemte etaper i typegodkendelsen, skal via sit websted at give adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer om, hvilke etaper i typegodkendelsen, han har ansvaret for, og forbindelsen til den/de forudgående etape(r).

3.  Den fabrikant, der har ansvaret for en eller flere etaper i typegodkendelsen, forelægger følgende oplysninger for den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape:

Hver fabrikant bemyndiger den fabrikant, der har ansvaret for den næste etape, til at videregive dokumenterne til de fabrikanter, der er ansvarlige for eventuelle efterfølgende etaper og den endelige etape.

Desuden skal den fabrikant, der har ansvaret for en eller flere bestemte etaper i typegodkendelsen, på et aftalemæssigt grundlag:

4.  En fabrikant, herunder en slutfabrikant, må kun opkræve gebyrer i overensstemmelse med artikel 2f, for den/de etape(r), som han har ansvaret for.

Fabrikanten, herunder en slutfabrikant, må ikke opkræve gebyrer for levering af oplysninger vedr. webstedets adresse eller kontaktoplysninger for nogen anden fabrikant.

Artikel 2c

Kundetilpasninger

1.  Som undtagelse fra artikel 2a gælder, at, hvis antallet af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af en given kundetilpasning, er mindre end 250 producerede enheder på verdensplan, skal reparations- og vedligeholdelsesinformationerne vedrørende kundetilpasningen gøres umiddelbart og lettilgængelige, således at uafhængige aktører ikke forskelsbehandles i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang.

Til servicering og omprogrammering af de elektroniske styreenheder, som vedrører kundetilpasning, stiller fabrikanten det respektive proprietære specialiserede diagnoseværktøj eller prøveudstyr til rådighed for uafhængige operatører, som stilles til rådighed for autoriserede reparatører.

Kundetilpasningerne opføres på fabrikantens websted for reparations- og vedligeholdelsesinformationer og angives i attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer på tidspunktet for typegodkendelsen.

2.  Hvis antallet af systemer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af en given kundetilpasning, er højere end 250 enheder på verdensplan, kan fabrikanten indtil den 31. december 2015 fravige forpligtelsen i medfør af artikel 2a til at give adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer i et standardiseret format. Hvis fabrikanten gør brug af denne undtagelse, skal han give adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, således at de er umiddelbart og lettilgængelige, og således at uafhængige aktører ikke forskelsbehandles i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang.

3.  Til servicering af kundetilpassede systemer stiller fabrikanterne proprietært specialiseret diagnoseværktøj eller prøveudstyr til rådighed for uafhængige aktører via salg og udlejning.

4.  Fabrikanten skal i attesten om adgang til køretøjets OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer i forbindelse med typegodkendelsen nævne de kundetilpasninger, for hvilke forpligtelsen i artikel 2a til at give adgang til køretøjets OBD-informationer og reparations- og vedligeholdelsesinformationer i et standardiseret format er fraveget, samt en eventuel hertil knyttet elektronisk styreenhed.

Sådanne tilpasninger og eventuelle elektroniske styreenheder, der er knyttet til dem, skal også angives på fabrikantens websted for reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

Artikel 2d

Fabrikanter af små mængder af køretøjer

1.  Som undtagelse fra artikel 2a giver fabrikanter, hvis årlige produktion på verdensplan af en type køretøj, system, komponent eller separat teknisk enhed, der er omfattet af denne forordning, er mindre end 250 enheder, adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, således at de er umiddelbart og lettilgængelige og på en sådan måde, at uafhængige aktører ikke forskelsbehandles i forhold til autoriserede forhandleres og reparatørers muligheder og adgang.

2.  Det køretøj, system, komponent og separate tekniske enhed, der er omfattet af stk. 1, skal være opført på fabrikantens websted for reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

3.  Den godkendende myndighed underretter Kommissionen om hver enkelt typegodkendelse, der udstedes for fabrikanter af små mængder.

Artikel 2e

Overførselssystemer

1.  Med hensyn til overførselssystemer, der er opført i tillæg 3 til bilag XVII, kan fabrikanten indtil den 30. juni 2016 fravige forpligtelsen til at omprogrammere de elektroniske styreenheder efter standarderne i bilag XVII.

En sådan undtagelse skal være angivet på attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer for køretøjet på tidspunktet for typegodkendelsen.

Systemer, for hvilke en fabrikant fraviger forpligtelsen til at omprogrammere de elektroniske styreenheder efter de standarder, der er nævnt i bilag XVII, skal anføres på hans websted for reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

2.  Med henblik på servicering og omprogrammering af de elektroniske styreenheder i de overførselssystemer systemer, for hvilke fabrikanten fraviger forpligtelsen til at omprogrammere de elektroniske styreenheder i overensstemmelse med de standarder, der er nævnt i bilag XVII, skal fabrikanterne sikre, at det respektive proprietære værktøj og udstyr kan købes eller lejes af uafhængige operatører.

Artikel 2f

Gebyrer for adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer

1.  Fabrikanter kan opkræve rimelige og forholdsmæssige gebyrer for adgangen til de reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer, som er omfattet af denne forordning.

For så vidt angår første afsnit skal et gebyr anses for at være urimeligt, hvis det afholder uafhængige aktører fra at søge adgang, fordi det ikke står i forhold til anvendelsesomfanget.

2.  Fabrikanten skal stille reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjet, herunder transaktionsrelaterede tjenester som f.eks. omprogrammering og teknisk bistand, om køretøjer til rådighed på time-, dags-, måneds- og årsbasis, og gebyrerne for adgang til disse informationer skal stå i forhold til adgangsperiodens længde.

Som supplement til tidsbaseret adgang kan fabrikanterne tilbyde transaktionsbaseret adgang, hvor der opkræves gebyrer pr. transaktion og ikke for den periode, hvor adgang gives. Hvis fabrikanter tilbyder begge adgangssystemer, skal uafhængige reparatører vælge et foretrukket system, enten tidsbaseret eller transaktionsbaseret.

Artikel 2g

Overholdelse af forpligtelser vedrørende adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer

1.  En godkendende myndighed kan til enhver tid på eget initiativ, på grundlag af en klage eller på grundlag af en vurdering foretaget af en teknisk tjeneste kontrollere, om en bestemt fabrikant overholder forordning (EF) nr. 595/2009, denne forordning og betingelserne i attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

2.  Hvis en godkendende myndighed konstaterer, at fabrikanten ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, skal den godkendende myndighed, der har udstedt den relevante typegodkendelse, træffe passende foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

Disse foranstaltninger kan omfatte inddragelse eller suspension af typegodkendelsen, bøder eller andre foranstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) nr. 595/2009.

3.  Den godkendende myndighed foretager kontrol med henblik på at undersøge, om fabrikanten har overholdt sine forpligtelser med hensyn til adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, hvis en uafhængig aktør eller en brancheorganisation, der repræsenterer uafhængige aktører, indgiver en klage til den godkendende myndighed.

4.  Den godkendende myndighed kan ved gennemførelsen af denne kontrol anmode den tekniske tjeneste eller enhver anden uafhængig ekspert om at undersøge, om disse forpligtelser er opfyldt.

Artikel 2h

Forummet om adgang til køretøjsinformationer

Dækningsområdet for de aktiviteter, der gennemføres af forummet om adgang til køretøjsinformationer, jf. artikel 13, stk. 9, i Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 ( 1 ) udvides til at omfatte køretøjer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 595/2009.

På grundlag af dokumentation om forsætlig eller utilsigtet misbrug af OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, rådgiver forummet Kommissionen om foranstaltninger for at undgå et sådant misbrug af oplysninger.

▼B

Artikel 3

Typegodkendelseskrav

▼M4

1.  For at opnå EF-typegodkendelse af et motorsystem eller en motorfamilie som separat teknisk enhed, EF-typegodkendelse af køretøjer med godkendte motorstyresystemer med hensyn til emissioner og reparations- og vedligeholdelsesinformationer eller EF-typegodkendelse af køretøjer med hensyn til emissioner og reparations- og vedligeholdelsesinformationer skal fabrikanten i henhold til bestemmelserne i bilag I dokumentere, at køretøjerne eller motorsystemerne underkastes prøvningerne og opfylder kravene i artikel 4 og 14 og i bilag III-VIII, X, XIII, XIV og XVII. Fabrikanten skal ligeledes sikre, at køretøjerne er i overensstemmelse med de specifikationer for referencebrændstoffer, som er fastsat i bilag IX. Hvis der er tale om dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer, skal fabrikanten desuden opfylde kravene i bilag XVIII.

▼M1

1a.  Hvis køretøjets OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer ikke er tilgængelige, eller hvis de ikke opfylder kravene i artikel 6 i forordning (EF) nr. 595/2009, artikel 2b, 2c og 2d i nærværende forordning og bilag XVII til nærværende forordning, når ansøgningen om typegodkendelse indgives, skal fabrikanten fremsende disse oplysninger inden den senest forekommende af følgende datoer: senest seks måneder efter den dato, som er angivet i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 595/2009 eller senest seks måneder efter datoen for typegodkendelse.

1b.  Forpligtelsen til at indgive oplysninger inden for de i stk. 1a fastsatte frister finder kun anvendelse, hvis køretøjet efter typegodkendelse bringes i omsætning.

Hvis køretøjet bringes i omsætning mere end seks måneder efter typegodkendelsen, indgives oplysningerne på den dato, det bringes i omsætning.

1c.  Den godkendende myndighed kan antage, at fabrikanten har iværksat tilfredsstillende foranstaltninger og procedurer med hensyn til adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, på grundlag af en udfyldt attest om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer, såfremt der ikke er modtaget nogen klage, og fabrikanten indgiver attesten inden for de i stk. 1a fastsatte frister.

Hvis attesten for overensstemmelse ikke indgives inden for denne periode, skal den godkendende myndighed træffe passende foranstaltninger til sikring af overensstemmelse.

▼M4

2.  For at opnå EF-typegodkendelse af køretøjer med et godkendt motorsystem med hensyn til emissioner og reparations- og vedligeholdelsesinformationer eller EF-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til emissioner og reparations- og vedligeholdelsesinformationer skal fabrikanten sikre, at monteringskravene i punkt 4 i bilag I er opfyldt. I tilfælde af dobbeltbrændstofkøretøjer skal fabrikanten sikre, at de supplerende monteringskrav i punkt 6 i bilag XVIII er opfyldt.

3.  For at opnå udvidelse af EF-typegodkendelsen af køretøjer med hensyn til emissioner og reparations- og vedligeholdelsesinformationer, som er typegodkendt i henhold til nærværende forordning, med en referencemasse på over 2 380 kg og indtil 2 610 kg skal fabrikanten opfylde kravene i punkt 5 i bilag VIII.

4.  Bestemmelserne om alternativ godkendelse, som angivet i punkt 2.4.1 i bilag X og punkt 2.1 i bilag XIII, gælder ikke for EF-typegodkendelser af et motorsystem eller en motorfamilie som separat teknisk enhed. Disse bestemmelser gælder heller ikke for dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer.

5.  Ethvert motorsystem og ethvert konstruktionselement, som kan have indflydelse på emissionerne af forurenende gasser og partikler, skal være udformet, konstrueret, samlet og monteret på en sådan måde, at motoren og køretøjet under normale driftsforhold opfylder forskrifterne i forordning (EF) nr. 595/2009 og i nærværende forordning. Fabrikanten skal ligeledes sikre, at køretøjerne opfylder de krav til off cycle-emission, som er fastsat i artikel 14 og i bilag VI til nærværende forordning. I tilfælde af dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer finder bestemmelserne i bilag XVIII anvendelse.

6.  For at opnå EF-typegodkendelse af et motorsystem eller en motorfamilie som separat teknisk enhed eller EF-typegodkendelse af køretøjer med hensyn til emissioner og reparations- og vedligeholdelsesinformationer med henblik på at opnå en brændstofuafhængig, brændstofbegrænset eller brændstofspecifik typegodkendelse, skal fabrikanten sikre, at kravene i punkt 1 i bilag I er opfyldt.

▼B

7.  For at opnå en EF-typegodkendelse af en benzin- eller E85-dreven motor, skal fabrikanten sikre at de specifikke krav vedrørende indtag på brændstoftanke til benzindrevne- og E85-drevne køretøjer, fastsat i punkt 4.3 i bilag I, er opfyldt.

8.  For at opnå en EF-typegodkendelse skal fabrikanten sikre, at de specifikke krav vedrørende det elektroniske systems sikkerhed er fastsat i punkt 2.1 i bilag X, er opfyldt.

9.  Fabrikanten træffer tekniske foranstaltninger for at sikre, at udstødningsemissionerne begrænses effektivt i henhold til nærværende forordning i hele køretøjets normale livscyklus og under normale driftsforhold. Heri indgår, at slanger, slangestudse og slangeforbindelser, der anvendes i de emissionsbegrænsende systemer, skal være udført i overensstemmelse med den oprindelige konstruktions hensigt.

10.  Fabrikanten sikrer, at resultaterne af emissionsprøvningerne overholder de gældende grænseværdier under alle specificerede prøvningsbetingelser i nærværende forordning.

11.  Fabrikanten skal bestemme de forringelsesfaktorer, som skal anvendes til at påvise, at emission af forurenende gasser og partikler fra en motorfamilie eller en familie af motorefterbehandlingssystemer fortsat er i overensstemmelse med de gældende emissionsgrænseværdier i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009 i den normale levetid, som er fastsat i artikel 4, stk. 2, i nævnte forordning.

Procedurerne for påvisning af en motor- eller efterbehandlingssystemfamilies overholdelse af de relevante emissionsgrænseværdier i den normale levetid er angivet i bilag VII i nærværende forordning.

12.  For motorer med styret tænding, der skal underkastes prøvningerne i bilag IV, skal det maksimalt tilladte carbonmonoxidindhold i udstødningsgasserne ved normal tomgangshastighed være i overensstemmelse med den mængde, der er angivet af køretøjsfabrikanten. Den højeste volumenmængde af carbonmonoxid må dog ikke overstige 0,3 %.

Volumenmængden af carbonmonoxid i udstødningsgassen må ved høj tomgangshastighed ikke overstige 0,2 % vol., når motorhastigheden er mindst 2 000 min-1 og lambda-værdien er 1 ± 0,03 eller i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer.

13.  Hvis der er tale om lukkede krumtaphuse, skal fabrikanter i forbindelse med prøvningerne i bilag V sikre, at motorens ventilationssystem ikke tillader emission af krumtaphusgasser i atmosfæren. Hvis der er tale om åbne krumtaphuse, skal emissionerne måles og lægges til udstødningsemissionerne efter de bestemmelser, der er fastsat i bilag V.

14.  I forbindelse med ansøgning om typegodkendelse forelægger fabrikanten for den godkendende myndighed oplysninger, der godtgør, at deNOx-systemets emissionsbegrænsende funktion opretholdes under alle forhold, der regelmæssigt forekommer på Den Europæiske Unions område, herunder især lave temperaturer.

Fabrikanter giver desuden den godkendende myndighed oplysninger om, hvorledes et eventuelt EGR-system fungerer, herunder dets drift ved lave omgivende temperaturer.

Disse oplysninger skal også omfatte en beskrivelse af eventuelle påvirkninger af emissionerne i forbindelse med drift ved lave omgivende temperaturer.

▼M1 —————

▼B

Artikel 4

OBD-system

1.  Fabrikanterne sikrer, at alle motorsystemer og køretøjer er udstyret med et OBD-system.

2.  OBD-systemet skal være udformet, konstrueret og monteret i et køretøj i overensstemmelse med bilag X, således at det er i stand til at identificere, registrere og gøre opmærksom på de forskellige typer forringelser eller fejl, der er angivet i nævnte bilag i hele køretøjets livscyklus.

3.  Fabrikanten sikrer, at OBD-systemet opfylder kravene i bilag X, herunder kravene til dets funktionsdygtighed under brug, under alle normale og med rimelighed forudsigelige i EU forekommende kørselsforhold, jf. også de normale driftsforhold, som er specificeret i bilag X.

4.  Ved prøvning med en kvalificeret forringet komponent, skal OBD-systemets fejlindikator aktiveres i overensstemmelse med bilag X. OBD-systemets fejlindikator kan også blive aktiveret ved emissionsniveauer, der ligger under OBD-systemets grænseværdier som specificeret i bilag X.

5.  Fabrikanten skal sikre at bestemmelserne for OBD-motorfamiliers funktionsdygtighed under brug er fastsat i bilag X, bliver fulgt.

6.  Data, der vedrører OBD-systemets funktionsdygtighed under brug, skal lagres og stilles til rådighed uden kryptering ved hjælp af OBD-systemets standard OBD-kommunikationsprotokol i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag X.

7.  I en periode på tre år efter de datoer, der er angivet i artikel 8, stk. 1 og stk. 2, i forordning (EF) nr. 595/2009 kan fabrikanten vælge at OBD-systemer skal opfylde alternative bestemmelser, jf. bilag X i nærværende forordning, med henvisning til dette stykke.

▼M5

8.  De i punkt 2.3.3.3 i bilag X angivne alternative bestemmelser for DPF-funktionsovervågning kan efter anmodning fra fabrikanten anvendes indtil den 31. december 2015 for så vidt angår nye typer af køretøjer eller motorer og indtil den 31. december 2016 for alle nye køretøjer, der sælges, registreres eller ibrugtages i Unionen.

▼M1

Artikel 5

Ansøgning om EF-typegodkendelse af et motorsystem eller en motorfamilie som separat teknisk enhed med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

▼B

1.  Fabrikanten indgiver en ansøgning til den godkendende myndighed om EF-typegodkendelse af et motorsystem eller en motorfamilie som separat teknisk enhed.

2.  Ansøgningen i stk. 1 udformes i overensstemmelse med den model for oplysningsskemaet, som er fastsat i tillæg 4 til bilag I. Til det formål anvendes tillæggets del 1.

3.  Fabrikanten leverer sammen med ansøgningen en dokumentationspakke, der fyldestgørende forklarer alle emissionspåvirkende konstruktionselementer, motorsystemets emissionsbegrænsningsstrategi, de metoder, med hvilke motorsystemet styrer output-variabler, som har betydning for emissionerne, om denne styring er direkte eller indirekte, og det i punkt 4 og 5 i bilag XIII krævede advarsels- og ansporingssystem. Dokumentationspakken skal bestå af følgende dele, inklusive de i punkt 8 i bilag I angivne oplysninger:

4.  Foruden den i stk. 3 omhandlede informationspakke fremlægger fabrikanten følgende oplysninger:

▼M1

▼B

▼M4

▼B

5.  Fabrikanten indleverer en motor eller i givet fald en stammotor, som er repræsentativ for den type, som søges godkendt, til den tekniske tjeneste, som forestår typegodkendelsesprøvningen.

6.  Ændringer af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der foretages efter typegodkendelse, skal ikke automatisk ugyldiggøre en typegodkendelse, medmindre de oprindelige karakteristika eller tekniske parametre er blevet ændret på en måde, der påvirker motorens eller forureningsbegrænsningssystemets funktion.

▼M1

Artikel 6

Administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse af et motorsystem eller en motorfamilie som separat teknisk enhed med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

▼B

1.  Hvis alle de relevante krav er opfyldt, meddeler den godkendende myndighed EF-typegodkendelse for et motorsystem eller en motorfamilie som separat teknisk enhed og udsteder et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med nummereringssystemet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF.

Med forbehold af bestemmelserne i bilag VII til direktiv 2007/46/EF, udformes del 3 af typegodkendelsesnummeret i overensstemmelse med tillæg 9 til bilag I, i nærværende forordning.

En godkendende myndighed må ikke tildele samme nummer til to forskellige motortyper.

▼M4

1a.  Som alternativ til proceduren i stk. 1 meddeler den godkendende myndighed EF-typegodkendelse for et motorsystem eller en motorfamilie som separat teknisk enhed, hvis følgende betingelser er opfyldt:

▼M4

2.  Ved meddelelse af en EF-typegodkendelse i henhold til stk. 1 og 1a udsteder den godkendende myndighed en EF-typegodkendelsesattest i overensstemmelse med modellen i tillæg 5 til bilag I.

▼B

Artikel 7

Ansøgning om EF-typegodkendelse af et køretøj med et godkendt motorsystem med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

1.  Fabrikanten fremsender til den godkendende myndighed en ansøgning om EF-typegodkendelse af et køretøj med et godkendt motorsystem med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

2.  Ansøgningen i stk. 1 udformes i overensstemmelse med den model for oplysningsskemaet, som er fastsat i delt 2 i tillæg 4 til bilag I. Ansøgningen ledsages af en kopi af EF-typegodkendelsesattesten for motorsystemet eller motorfamilien som separat teknisk enhed udstedt i overensstemmelse med artikel 6.

3.  Fabrikanten skal levere en dokumentationspakke, som fyldestgørende forklarer elementerne i advarsels- og ansporingssystemet, som findes i køretøjet i henhold til kravene i bilag XIII. Denne dokumentationspakke leveres i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3.

4.  Foruden den i stk. 3 omhandlede informationspakke fremlægger fabrikanten følgende oplysninger:

▼M1

▼B

5.  Ændringer af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der foretages efter typegodkendelse, ugyldiggør ikke automatisk en typegodkendelse, medmindre de oprindelige karakteristika eller tekniske parametre er blevet ændret på en måde, der påvirker motorens eller forureningsbegrænsningssystemets funktion.

Artikel 8

Administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse af et køretøj med et godkendt motorsystem med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

1.  Hvis alle de relevante krav er opfyldt, meddeler den godkendende myndighed EF-typegodkendelse for et køretøj med et godkendt motorsystem med hensyn til emissioner og adgang til køretøjsreparations- og vedligeholdelsesinformationer og udsteder et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med nummereringssystemet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF.

Med forbehold af bestemmelserne i bilag VII til direktiv 2007/46/EF, udformes del 3 af typegodkendelsesnummeret i overensstemmelse med tillæg 9 til bilag I til nærværende forordning.

En godkendende myndighed må ikke tildele samme nummer til to forskellige køretøjstyper.

▼M4

1a.  Som alternativ til proceduren i stk. 1 meddeler den godkendende myndighed EF-typegodkendelse for et køretøj med et godkendt motorsystem med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

▼M4

2.  Ved meddelelse af en EF-typegodkendelse i henhold til stk. 1 og 1a udsteder den godkendende myndighed en EF-typegodkendelsesattest i overensstemmelse med modellen i tillæg 6 til bilag I.

▼B

Artikel 9

Ansøgning om EF-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

1.  Fabrikanten indsender til den godkendende myndighed en ansøgning om EF-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

2.  Ansøgningen i stk. 1 udformes i overensstemmelse med den model for oplysningsskemaet, som er fastsat i tillæg 4 til bilag I. Til det formål anvendes tillæggets del 1 og 2.

3.  Fabrikanten leverer en dokumentationspakke, der fyldestgørende forklarer alle emissionspåvirkende konstruktionselementer, motorsystemets emissionsbegrænsningsstrategi, de metoder, med hvilke motorsystemet styrer output-variabler, som har betydning for emissionerne, om denne styring er direkte eller indirekte, og det i bilag XIII krævede advarsels- og ansporingssystem. Denne dokumentationspakke leveres i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3.

4.  Foruden den i stk. 3 omhandlede informationspakke fremlægger fabrikanten de oplysninger, der kræves i artikel 5, stk. 4, litra a) til i), og artikel 7, stk. 4, litra a) til e):

5.  Fabrikanten indleverer en motor, som er repræsentativ for den type, som søges godkendt, til den tekniske tjeneste, som forestår typegodkendelsesprøvningen.

6.  Ændringer af et system, en komponent eller en separat teknisk enhed, der foretages efter typegodkendelse, ugyldiggør ikke automatisk en typegodkendelse, medmindre de oprindelige karakteristika eller tekniske parametre er blevet ændret på en måde, der påvirker motorens eller forureningsbegrænsningssystemets funktion.

Artikel 10

Administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

1.  Hvis alle de relevante krav er opfyldt, meddeler den godkendende myndighed EF-typegodkendelse for et køretøj med hensyn til emissioner og adgang til køretøjsreparations- og vedligeholdelsesinformationer og udsteder et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med nummereringssystemet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF.

Med forbehold af bestemmelserne i bilag VII til direktiv 2007/46/EF, udformes del 3 af typegodkendelsesnummeret i overensstemmelse med tillæg 9 til bilag I til nærværende forordning.

En godkendende myndighed må ikke tildele samme nummer til to forskellige køretøjstyper.

▼M4

1a.  Som alternativ til proceduren i stk. 1 meddeler den godkendende myndighed EF-typegodkendelse for et køretøj med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

▼M4

2.  Ved meddelelse af en EF-typegodkendelse i henhold til stk. 1 og 1a udsteder den godkendende myndighed en EF-typegodkendelsesattest i overensstemmelse med modellen i tillæg 7 til bilag I.

▼B

Artikel 11

Produktionens overensstemmelse

1.  Der skal træffes foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse i henhold til artikel 12 i direktiv 2007/46/EF.

2.  Produktionens overensstemmelse kontrolleres på grundlag af beskrivelsen i typegodkendelsesattesten som fastsat i tillæg 5, 6 og 7 til bilag I, afhængigt af hvad der er relevant.

3.  Produktionens overensstemmelse skal vurderes i henhold til de særlige betingelser, der er fastsat i punkt 7 i bilag I, og de relevante statistiske metoder fastsat i tillæg 1, 2 og 3 til dette bilag.

Artikel 12

Overensstemmelse efter ibrugtagning

1.  Foranstaltningerne til sikring af overensstemmelse efter ibrugtagning af køretøjer eller motorsystemer, der er typegodkendt i henhold til nærværende forordning eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EØF ( 2 ), træffes i overensstemmelse med artikel 12 i direktiv 2007/46/EF og i overensstemmelse med kravene i bilag II til nærværende forordning for så vidt angår køretøjer eller motorsystemer typegodkendt i henhold til nærværende forordning og med kravene i bilag XII til nærværende forordning for så vidt angår køretøjer eller motorsystemer typegodkendt i henhold til direktiv 2005/55/EF.

2.  Fabrikanten træffer de nødvendige tekniske foranstaltninger til at sikre effektiv begrænsning af emissioner fra udstødningen i hele køretøjets levetid ved normal brug. Overensstemmelse med nærværende forordnings bestemmelser kontrolleres i forhold til et motorsystems normale livscyklus ved normale driftsforhold, når dette er monteret i et køretøj, jf. bilag II til nærværende forordning.

3.  Fabrikanten meddeler den godkendende myndighed, som udstedte den oprindelige typegodkendelse, resultaterne af prøvning efter ibrugtagning i overensstemmelse med den oprindelige plan, der blev forelagt i forbindelse med typegodkendelsen. Eventuelle afvigelser fra den oprindelige plan skal behørigt begrundes over for den godkendende myndighed.

4.  Hvis den godkendende myndighed, som udstedte den oprindelige typegodkendelse, ikke er tilfreds med fabrikantens indrapportering, jf. punkt 10 i bilag II, eller hvis der er indrapporteret tegn på utilfredsstillende overensstemmelse efter ibrugtagning, kan den anmode fabrikanten om at gennemføre bekræftende prøvninger. Den godkendende myndighed gennemgår den rapport om bekræftende prøvninger, der indsendes af fabrikanten.

5.  Hvis den godkendende myndighed, som udstedte den oprindelige typegodkendelse, ikke er tilfreds med resultaterne af prøvninger efter ibrugtagning eller bekræftende prøvninger i henhold til de kriterier, der er fastsat i bilag II, eller på baggrund af prøvning efter ibrugtagning gennemført af en medlemsstat, skal den forlange, at fabrikanten forelægger en plan over korrigerende foranstaltninger til afhjælpning af den manglende overensstemmelse i henhold til artikel 13 og punkt 9 i bilag II.

6.  En medlemsstat kan gennemføre og rapportere egne overvågningsprøvninger foretaget på grundlag af proceduren for overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning, som er fastsat i bilag II. Oplysninger om udvælgelse, vedligeholdelse og fabrikantens deltagelse i aktiviteterne registreres. På anmodning fra en godkendende myndighed skal den godkendende myndighed, der udstedte den oprindelige godkendelse, afgive de oplysninger om typegodkendelsen, der er nødvendige for at gennemføre prøvning i overensstemmelse med den i bilag II fastsatte procedure.

7.  Hvis en medlemsstat har påvist, at en køretøjstype ikke er i overensstemmelse med de gældende krav i denne artikel og i bilag II, skal den gennem sin egen godkendende myndighed straks underrette den godkendende myndighed, der udstedte den oprindelige typegodkendelse, i overensstemmelse med kravene i artikel 30, stk. 3, i direktiv 2007/46/EF.

Efter at have givet denne meddelelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30, stk. 6, i direktiv 2007/46/EF underretter den godkendende myndighed i den medlemsstat, der har udstedt den oprindelige typegodkendelse straks fabrikanten om, at en motor- eller køretøjstype ikke er i overensstemmelse med kravene i disse bestemmelser.

8.  Efter den i punkt 7 nævnte meddelelse, og såfremt tidligere overensstemmelsesprøvninger efter ibrugtagning viste overensstemmelse, kan den godkendende myndighed, som udstedte den oprindelige typegodkendelse, kræve, at fabrikanten gennemfører yderligere bekræftende prøvninger efter at have hørt eksperterne i den medlemsstat, som indrapporterede det svigtende køretøj.

Hvis der ikke foreligger sådanne prøvningsdata, skal fabrikanten senest 60 dage efter modtagelsen af den i punkt 7 nævnte meddelelse enten forelægge den pågældende myndighed, som udstedte den oprindelige typegodkendelse, en plan for korrigerende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 13 eller gennemføre yderligere overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning med et tilsvarende køretøj for at efterprøve, om køretøjs- eller motortypen opfylder kravene eller ej. Hvis fabrikanten på tilfredsstillende måde kan påvise over for den godkendende myndighed, at der er brug for mere tid til at gennemføre yderligere prøvning, kan fristen forlænges.

9.  Eksperter fra den medlemsstat, der i overensstemmelse med punkt 7 indrapporterede den ikke-overensstemmende motor- eller køretøjstype, indbydes til at overvære de yderligere overensstemmelsesprøvninger efter ibrugtagning, som er nævnt i punkt 8. Resultaterne af prøvningerne skal desuden meddeles den pågældende medlemsstat og de godkendende myndigheder.

Hvis disse overensstemmelsesprøvninger eller bekræftende prøvninger viser, at motor- eller køretøjstypen er ikke-overensstemmende, skal den godkendende myndighed, som udstedte den oprindelige typegodkendelse, kræve, at fabrikanten forelægger en plan for korrigerende foranstaltninger for at udbedre den manglende overensstemmelse. Planen for korrigerende foranstaltninger skal opfylde bestemmelserne i artikel 13 og punkt 9 i bilag II.

Hvis overensstemmelsesprøvningerne efter ibrugtagning viser overensstemmelse, indsender fabrikanten en rapport til den godkendende myndighed. Den godkendende myndighed indsender rapporten til den medlemsstat, som indrapporterede den ikke-overensstemmende køretøjstype, og til de godkendende myndigheder. Rapporten skal indeholde prøvningsresultaterne, jf. punkt 10 i bilag II.

10.  Den godkendende myndighed, som udstedte den oprindelige typegodkendelse, holder den medlemsstat, som fastslog, at motor- eller køretøjstypen ikke var i overensstemmelse med de gældende krav, underrettet om udviklingen og resultaterne i drøftelserne med fabrikanten, de bekræftende prøvninger og de korrigerende foranstaltninger.

Artikel 13

Korrigerende foranstaltninger

1.  På anmodning fra den godkendende myndighed og efter prøvning efter ibrugtagning i overensstemmelse med artikel 12 forelægger fabrikanten planen for korrigerende foranstaltninger for den godkendende myndighed senest 60 arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen fra den godkendende myndighed. Hvis fabrikanten på tilfredsstillende måde kan påvise over for den godkendende myndighed, at der er brug for mere tid til at undersøge årsagen til den manglende overensstemmelse for at kunne forelægge en plan for korrigerende foranstaltninger, kan fristen forlænges.

2.  De korrigerende foranstaltninger gælder for alle motorer efter ibrugtagning, der tilhører samme motorfamilie eller OBD-motorfamilie, og udvides også til motorfamilier eller OBD-familier, som med sandsynlighed kan rammes af samme fejl. Fabrikanten vurderer, om der er behov for at ændre typegodkendelsesdokumenterne og underretter den godkendende myndighed om sin beslutning.

3.  Den godkendende myndighed henvender sig til fabrikanten for i fællesskab med denne at nå frem til en plan for korrigerende foranstaltninger og gennemførelsen af disse. Konstaterer den godkendende myndigheden, der har udstedt den oprindelige typegodkendelse, at det ikke er muligt at nå til enighed, indledes den relevante procedure i artikel 30, stk. 1 og stk. 5, i direktiv 2007/46/EF.

4.  Den godkendende myndighed skal inden for en frist på 30 dage fra den dato, hvor den har modtaget planen for korrigerende foranstaltninger fra fabrikanten godkende eller forkaste denne. Den godkendende myndighed skal inden for samme tidsfrist desuden underrette fabrikanten og alle medlemsstater om sin afgørelse om at godkende eller forkaste planen for korrigerende foranstaltninger.

5.  Fabrikanten er ansvarlig for gennemførelsen af den godkendte plan for korrigerende foranstaltninger.

6.  Fabrikanten fører register over, hvilke motorsystemer eller køretøjer der er tilbagekaldt og udbedret, eller ændret, og hvilket værksted der har udført arbejdet. Den godkendende myndighed har på forlangende adgang til registeret under gennemførelsen af planen og i en periode på fem år efter gennemførelsen af planen.

7.  Enhver reparation eller ændring, jf. punkt 6, skal anføres i en attest, som fabrikanten udsteder til motorens eller køretøjets ejer.

Artikel 14

Krav om begrænsning af off-cycle emissioner

1.  Fabrikanten træffer alle de fornødne foranstaltninger i overensstemmelse med nærværende forordning og artikel 4 i forordning (EF) nr. 595/2009 for at sikre, at udstødningsemissionerne begrænses effektivt i hele køretøjets normale livscyklus og under normale driftsforhold.

Disse foranstaltninger skal tage hensyn til følgende:

▼M1

▼B

2.  Fabrikanten skal overholde de specifikke krav samt de dertil knyttede prøvningsprocedurer, som er fastsat i bilag VI.

▼M6 —————

▼B

Artikel 15

Forureningsbegrænsende anordninger

1.   ►M1  Fabrikanten sikrer, at forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der er beregnet til montering på EF-typegodkendte motorsystemer eller -køretøjer, som er omfattet af forordning (EF) nr. 595/2009, er EF-typegodkendt som separate tekniske enheder i overensstemmelse med kravene i denne artikel og i artikel 1a, 16 og 17. ◄

Katalysatorer, deNOx-anordninger og partikelfiltre betragtes i forbindelse med nærværende forordning som forureningsbegrænsende anordninger.

2.  Originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger af en type, som er omfattet af punkt 3.2.12 i tillæg 4 til bilag I, og som er beregnet til montering på et køretøj, som det relevante typegodkendelsesdokument vedrører, behøver ikke at opfylde alle bestemmelserne i bilag XI, hvis de opfylder kravene i punkt 2.1, 2.2 og 2.3 i nævnte bilag.

3.  Fabrikanten sikrer, at den originale forureningsbegrænsende anordning er forsynet med en identifikationsmærkning.

4.  De identifikationsmærkninger, der er nævnt i stk. 3, omfatter følgende:

▼M6 —————

▼B

Artikel 16

Ansøgning om EF-typegodkendelse af en type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning som separat teknisk enhed

1.  Fabrikanten indgiver en ansøgning til den godkendende myndighed om EF-typegodkendelse af en type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning som en separat teknisk enhed.

2.  Ansøgningen udformes i overensstemmelse med den model for oplysningsskemaet, som er fastsat i tillæg 1 til bilag XI.

▼M1

3.  Fabrikanten indsender attesten om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer.

▼B

4.  Fabrikanten forelægger følgende for den tekniske tjeneste, der er ansvarlig for udførelse af typegodkendelsesprøvningen:

5.  Prøvemotorerne skal i forbindelse med stk. 4, litra a), udvælges af ansøgeren med den godkendende myndigheds godkendelse.

▼M4

Prøvningsbetingelserne skal opfylde kravene i punkt 6 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

Prøvemotorerne skal opfylde følgende krav:

6.  Prøven skal i forbindelse med stk. 4, litra b) og c), være forsynet med en tydelig og ikke-sletbar mærkning med ansøgerens firmanavn eller mærke og handelsbetegnelse.

7.  Prøven skal i forbindelse med stk. 4, litra c), være en kvalificeret forringet komponent.

Artikel 17

Administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning som separat teknisk enhed

1.  Hvis alle de relevante krav er opfyldt, meddeler den godkendende myndighed EF-typegodkendelse for en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning som separat teknisk enhed og udsteder et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med nummereringssystemet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF.

En godkendende myndighed må ikke tildele samme nummer til to forskellige typer forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger.

Samme typegodkendelsesnummer kan omfatte brugen af den pågældende type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning på en række forskellige køretøjs- eller motortyper.

2.  Ved anvendelsen af stk. 1 udsteder den godkendende myndighed en EF-typegodkendelsesattest, der udformes i overensstemmelse med den model, som er fastsat i tillæg 2 i bilag XI.

3.  Såfremt fabrikanten over for den godkendende myndighed kan godtgøre, at den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er af en type, som er angivet i punkt 3.2.12.2 i tillæg 4 til bilag I, er udstedelse af typegodkendelse ikke betinget af efterprøvning af overensstemmelse med de i punkt 4 i bilag XI angivne krav.

▼M6

Artikel 17a

Overgangsbestemmelser for visse typegodkendelser og typeattester

1.  Med virkning fra den 1. september 2018 skal de nationale myndigheder, af grunde, der vedrører emissioner, nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse til nye typer af køretøjer eller motorer prøvet ved procedurer, der ikke opfylder kravene i punkt 4.2.2.2 og 4.2.2.2.1 og 4.2.2.2.2 og 4.3.1.2 og 4.3.1.2.1 og 4.3.1.2.2 i tillæg 1 til bilag II.

2.  Med virkning fra den 1. september 2019 skal de nationale myndigheder for så vidt angår nye køretøjer, som ikke er i overensstemmelse med punkt 4.2.2.2 og 4.2.2.2.1 og 4.2.2.2.2 og 4.3.1.2 og 4.3.1.2.1 og 4.3.1.2.2 i tillæg 1 til bilag II, anse typeattester, der er udstedt for disse køretøjer, for ikke længere at være gyldige i henhold til artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og skal af grunde, der vedrører emissioner, forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer.

Fra den 1. september 2019 og med undtagelse af udskiftningsmotorer til ibrugtagne køretøjer, skal de nationale myndigheder forbyde salg eller anvendelse af nye motorer, som ikke er i overensstemmelse med punkt 4.2.2.2 og 4.2.2.2.1 og 4.3.1.2 og 4.3.1.2.1 i tillæg 1 til bilag II.

▼B

Artikel 18

Ændringer af forordning (EF) nr. 595/2009

Forordning (EF) nr. 595/2009 ændres som angivet i bilag XV til nærværende forordning.

Artikel 19

Ændringer af direktiv 2007/46/EF

Direktiv 2007/46/EF ændres som angivet i bilag XVI til nærværende forordning.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

---

BILAGSFORTEGNELSE

BILAG I	Administrative bestemmelser om EF-typegodkendelse
Tillæg 1	Fremgangsmåde ved kontrol af produktionens overensstemmelse, når standardafvigelsen er tilfredsstillende
Tillæg 2	Fremgangsmåde ved kontrol af produktionens overensstemmelse, når standardafvigelsen er utilfredsstillende eller ikke foreligger
Tillæg 3	Fremgangsmåde ved kontrol af produktionens overensstemmelse på fabrikantens begæring
Tillæg 4	Modeller for oplysningsskemaet
Tillæg 5	Model for EF-typegodkendelsesattest for en motortype/motorkomponent som separat teknisk enhed
Tillæg 6	Model for EF-typegodkendelsesattest for en motortype/motorkomponent som separat teknisk enhed
Tillæg 7	Model for EF-typegodkendelsesattest for en køretøjstype med hensyn til et system
Tillæg 8	Eksempel på EF-typegodkendelsesmærke
Tillæg 9	Nummereringssystem for EF-typegodkendelsesattester
Tillæg 10	Forklarende bemærkninger
BILAG II	Køretøjers eller motorers overensstemmelse efter ibrugtagning
Tillæg 1	Prøvningsprocedure for emissionsprøvning af køretøjer ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer
Tillæg 2	Bærbart emissionsmålingsudstyr
Tillæg 3	Kalibrering af bærbart emissionsmålingsudstyr
Tillæg 4	Metode til kontrol af ECU-momentssignalets overensstemmelse
BILAG III	Kontrol af udstødningsemissioner
BILAG IV	Emissionsdata til brug for typegodkendelse ved teknisk kontrol
BILAG V	Kontrol af emissionen af krumtaphusgasser
BILAG VI	Krav om begrænsning af off-cycle emissioner (OCE) og emissioner under brug
Tillæg 1	PEMS-demonstrationsprøvning ved typegodkendelse
BILAG VII	Efterprøvning af motorsystemers holdbarhed
BILAG VIII	CO2-emissioner og brændstofforbrug
BILAG IX	Specifikationer for referencebrændstoffer
BILAG X	Egendiagnosesystem (OBD)
Tillæg 5	Vurdering af OBD-systemets funktionsdygtighed under brug i indfasningsperioden
BILAG XI	EF-typegodkendelse af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger som separate tekniske enheder
Tillæg 1	Model for oplysningsskemaet
Tillæg 2	Model for EF-typegodkendelsesattest
Tillæg 3	Holdbarhedsprøvning til evaluering af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings emissionsegenskaber
Tillæg 4	Sekvens for termisk ældning
Tillæg 5	Prøvningscyklus for dataindsamling fra chassisdynamometer eller kørsel på vej
Tillæg 6	Aftapnings- og vejningsprocedure
Tillæg 7	Eksempel på driftsprøveplan omfattende termiske sekvenser, smøremiddelforbrugssekvenser og regenereringssekvenser
Tillæg 8	Flowdiagram for gennemførelse af driftsprøveplanen
BILAG XII	Overensstemmelse efter ibrugtagning af motorer og køretøjer, der er typegodkendt i henhold til direktiv 2005/55/EF
BILAG XIII	Krav til sikring af NOx-begrænsningsforanstaltningernes korrekte drift
Tillæg 6	Demonstration af den mindste acceptable reagenskvalitet CDmin
BILAG XIV	Måling af motorens nettoeffekt
BILAG XV	Ændringer af forordning (EF) nr. 595/2009
BILAG XVI	Ændringer af direktiv 2007/46/EF
BILAG ХVII	Adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer
Tillæg 1	Fabrikantens attest om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer
Tillæg 2	OBD-informationer
Tillæg 3	Liste over overførselssystemer, der er omfattet af artikel 2e
BILAG XVIII	Specifikke tekniske krav til dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer
Tillæg 1	Typer af dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer — liste over de vigtigste driftskrav

---

BILAG I

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER OM EF-TYPEGODKENDELSE

1.   KRAV VEDRØRENDE BRÆNDSTOFUAFHÆNGIG/BRÆNDSTOFBEGRÆNSET GODKENDELSE

1.1.    Krav vedrørende brændstofuafhængig typegodkendelse

Der udstedes brændstofuafhængig godkendelse på baggrund af kravene i punkt 1.1.1 til 1.1.6.1.

▼M4

▼M6

▼M4

▼B

▼M4

▼B

▼M6

▼M4

▼B

▼M4

1.2.   Krav vedrørende brændstofbegrænset typegodkendelse ved motorer, som drives af naturgas/biomethan eller LPG, herunder dobbeltbrændstofmotorer

Der udstedes brændstofbegrænset godkendelse på baggrund af kravene i punkt 1.2.1 til 1.2.2.2.

▼B

▼M4

▼M4

1.3.    Krav til brændstofspecifik typegodkendelse

▼B

2.   GODKENDELSE AF ET MEDLEM AF EN MOTORFAMILIE HVAD ANGÅR EMISSIONER FRA UDSTØDNINGEN

3.   MÆRKNING AF MOTOR

▼M6

3.1.

Hvis der tale om en motor, som er typegodkendt som separat teknisk enhed, eller et køretøj, som er typegodkendt med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, skal motoren være forsynet med: a) motorfabrikantens fabriks- eller handelsmærke b) fabrikantens handelsbeskrivelse af motoren.

▼M4

3.2.

Enhver motortype, der er godkendt som separat teknisk enhed i henhold til nærværende forordning, skal være påført et EF-typegodkendelsesmærke. Dette mærke består af følgende: ▼B 3.2.1. Et rektangel omkring et lille »e« efterfulgt af den talkombination, der kendetegner den medlemsstat, som har udstedt EF-typegodkendelse af en separat teknisk enhed: 1 for Tyskland 2 for Frankrig 3 for Italien 4 for Nederlandene 5 for Sverige 6 for Belgien 7 for Ungarn 8 for Tjekkiet 9 for Spanien 11 for Det Forenede Kongerige 12 for Østrig 13 for Luxembourg 17 for Finland 18 for Danmark 19 for Rumænien 20 for Polen 21 for Portugal 23 for Grækenland 24 for Irland ▼M2 25 for Kroatien ▼B 26 for Slovenien 27 for Slovakiet 29 for Estland 32 for Letland 34 for Bulgarien 36 for Litauen 49 for Cypern 50 for Malta ▼M6 3.2.1.1. For naturgas/biomethandrevne motorer skal en af følgende mærkninger anbringes efter EF-typegodkendelsesmærket: a) »H« for motorer, der er godkendt og kalibreret til gasser i H-gasområdet b) »L« for motorer, der er godkendt og kalibreret til gasser i L-gasområdet c) »HL« for motorer, der er godkendt og kalibreret til gasser i både H-gasområdet og L-gasområdet d) »Ht« for motorer, der er godkendt og kalibreret til en bestemt gassammensætning i H-området af gasser og kan omstilles til en anden nærmere bestemt gas i H-området ved finjustering af motorens brændstofsystem e) »Lt« for motorer, der er godkendt og kalibreret til en bestemt gassammensætning i L-området og kan omstilles til en anden nærmere bestemt gas i L-området ved finjustering af motorens brændstofsystem f) »HLt« for motorer, der er godkendt og kalibreret til en bestemt gassammensætning i enten H- eller L-gasområdet og kan omstilles til en anden nærmere bestemt gas i enten H- eller L-gasområdet ved finjustering af motorens brændstofsystem g) »CNGfr« i alle andre tilfælde, hvor motoren drives af CNG/biomethan og er konstrueret til at køre på brændstof af en bestemt sammensætning af gastyper h) »LNGfr« i de tilfælde, hvor motoren drives af LNG og er konstrueret til at køre på brændstof af en bestemt sammensætning af gastyper i) »LPGfr« i de tilfælde, hvor motoren drives af LPG og er konstrueret til at køre på brændstof af en bestemt sammensætning af gastyper j) »LNG20« i tilfælde af motorer, som er godkendt og kalibreret til en bestemt LNG-sammensætning, der resulterer i en λ-forskydningsfaktor, som ikke afviger mere end 3 % fra λ-forskydningsfaktoren for G20 som anført i bilag IX, og hvis ethanolindhold ikke overstiger 1,5 % k) »LNG« i tilfælde af motorer, som er godkendt og kalibreret til andre LNG-sammensætninger. 3.2.1.2. For dobbeltbrændstofmotorer skal godkendelsesmærket indeholde en række cifre efter det nationale symbol, som angiver, for hvilke dobbeltbrændstofmotortyper og for hvilke gastyper godkendelsen er udstedt. Denne serie cifre skal bestå af to cifre, som identificerer typen af dobbeltbrændstofmotor som defineret i artikel 2, efterfulgt af det eller de bogstaver, der er anført i punkt 3.2.1.1 for den naturgas/biomethan-sammensætning, som motoren anvender. De to cifre, som identificerer typen af dobbeltbrændstofmotor som defineret i artikel 2, er følgende: a) 1A for dobbeltbrændstofmotorer af type 1A b) 1B for dobbeltbrændstofmotorer af type 1B c) 2A for dobbeltbrændstofmotorer af type 2A d) 2B for dobbeltbrændstofmotorer af type 2B e) 3B for dobbeltbrændstofmotorer af type 3B 3.2.1.3. For dieseldrevne motorer med kompressionstænding skal godkendelsesmærket angive bogstavet »D« efter det nationale symbol. 3.2.1.4. For ED95-drevne (ethanol) motorer med kompressionstænding skal godkendelsesmærket angive bogstaverne »ED« efter det nationale symbol. 3.2.1.5. For E85-drevne (ethanol) motorer med styret tænding skal godkendelsesmærket angive »E85« efter det nationale symbol. 3.2.1.6. For benzindrevne motorer med styret tænding skal godkendelsesmærket angive »P« efter det nationale symbol. ▼M4 3.2.2. EF-typegodkendelsesmærket skal også i nærheden af rektanglet omfatte »basisgodkendelsesnummeret«, som udgør del 4 af det typegodkendelsesnummer, der er omhandlet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF, med et foranstillet bogstav, der angiver det emissionsniveau, for hvilket EF-typegodkendelsen er udstedt. 3.2.3. EF-typegodkendelsesmærket skal være påført motoren, så det er let læseligt og ikke kan slettes. Det skal være synligt, når motoren er monteret på køretøjet og skal være fastgjort til en motordel, som er nødvendig for motorens normale funktion og sædvanligvis ikke kræver udskiftning i hele motorens livscyklus. Foruden mærkningen på motoren kan EF-typegodkendelsesmærket også være tilgængeligt via instrumentbrættet. Det skal i så fald være let tilgængeligt for kontrol, og det skal fremgå af køretøjets instruktionsvejledning, hvordan man får adgang til mærket. ▼B 3.2.4. Tillæg 8 indeholder et eksempel på EF-godkendelsesmærket.

▼M4

3.3.

Mærker på naturgas/biomethan- og LPG-drevne motorer For naturgas/biomethan- og LPG-drevne motorer med brændstofbegrænset typegodkendelse påføres følgende mærker med de i punkt 3.3.1 angivne oplysninger: ▼B 3.3.1. Følgende oplysninger skal angives på etiketten: I det i punkt 1.2.1.3 omhandlede tilfælde skal mærkets ordlyd være »MÅ KUN ANVENDES MED NATURGAS I H-OMRÅDET«. I givet fald erstattes »H« af »L«. I det i punkt 1.2.2.2 omhandlede tilfælde skal mærkets ordlyd være »MÅ KUN ANVENDES MED NATURGAS AF SPECIFIKATION …« eller i givet fald »MÅ KUN ANVENDES MED LPG AF SPECIFIKATION …«. Alle oplysninger i den pågældende tabel i bilag IX skal gives med de enkeltbestanddele og grænser, som angives af motorens fabrikant. Bogstaverne og tallene skal være mindst 4 mm høje. Hvis pladsmangel forhindrer en sådan mærkning, kan der anvendes en forenklet kode. I så tilfælde skal forklarende noter indeholdende samtlige ovennævnte oplysninger være lettilgængelige for den person, der fylder brændstoftanken eller vedligeholder eller reparerer motoren og dens tilbehør, samt for de berørte myndigheder. Placeringen og indholdet af disse forklarende noter fastlægges ved aftale mellem fabrikanten og den godkendende myndighed. 3.3.2. Egenskaber Mærkaterne skal være holdbare i hele motorens livscyklus. De skal være let læselige, og bogstaver og tal må ikke kunne slettes. Deres fastgørelse skal være holdbar i hele motorens livscyklus, og de må ikke kunne fjernes, uden at de ødelægges eller gøres ulæselige. 3.3.3. Placering Mærkaterne skal være fastgjort til en motordel, som er nødvendig for motorens normale funktion og sædvanligvis ikke kræver udskiftning i hele motorens livscyklus. Endvidere skal sådanne mærkater være anbragt således, at de er tydelige, efter at motoren er blevet forsynet med alt motorudstyr, som er nødvendigt for motorens funktion.

3.4.

Ved ansøgning om EF-typegodkendelse af et køretøj med en godkendt motor med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer eller en EF-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, skal den i punkt 3.3 omhandlede mærkning desuden være placeret tæt på brændstofpåfyldningsåbningen.

4.   MONTERING PÅ KØRETØJET

4.1.

Motorens montering på køretøjet skal være foretaget på en sådan måde, at der sikres overholdelse af typegodkendelseskravene. I forbindelse med typegodkendelse af motoren skal der tages hensyn til følgende egenskaber: 4.1.1. Motorens indsugningsvakuum må ikke overstige det i del 1 i tillæg 4 i forbindelse med typegodkendelse af motoren angivne. 4.1.2. Udstødningsmodtrykket må ikke overstige det i del 1 i tillæg 4 i forbindelse med typegodkendelse af motoren angivne. 4.1.3. Den effekt, der optages af hjælpeudstyr til drift af motoren, må ikke overstige det i del 1 i tillæg 4 i forbindelse med typegodkendelse af motoren angivne. 4.1.4. Egenskaberne for systemet til efterbehandling af udstødningen skal være i overensstemmelse med det i del 1 i tillæg 4 i forbindelse med typegodkendelse af motoren angivne.

4.2.

Montering af en typegodkendt motor på et køretøj Montering af en motor, som er typegodkendt som separat teknisk enhed på et køretøj, skal desuden opfylde følgende krav: a) For så vidt angår OBD-systemets overensstemmelse skal monteringen, jf. tillæg 1 til bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, opfylde fabrikantens krav som angivet i del 1 i tillæg 4. ▼M6 b) For så vidt angår overensstemmelse af systemet til sikring af, at NOx-begrænsningsforanstaltningerne fungerer korrekt, skal monteringen jf. tillæg 4 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 opfylde fabrikantens krav som angivet i del 1 i bilag 1 til nævnte regulativ. ▼M4 c) Monteringen på et køretøj af en dobbeltbrændstofmotor, der er typegodkendt som separat teknisk enhed, skal desuden opfylde de specifikke monteringskrav, som er fastsat i punkt 6 i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49, samt fabrikantens monteringskrav som fastsat i punkt 7 i bilag XVIII til nærværende forordning. ▼B

4.3.

Indtag på brændstoftanke til benzindrevne eller E85-drevne motorer 4.3.1. Benzintankens eller E85-tankens påfyldningsåbning skal være udformet således, at det ikke er muligt at påfylde brændstof fra en benzinstander, hvor studsen på betjeningspistolen har en udvendig diameter på 23,6 mm eller derover. 4.3.2. Punkt 4.3.1 finder ikke anvendelse på køretøjer, som overholder begge nedenstående betingelser: a) køretøjet er udformet og konstrueret således, at intet udstyr til begrænsning af emissionen af luftforurenende gasser beskadiges af blyholdig benzin, og b) køretøjet er på iøjnefaldende, let læselig og ikke sletbar måde mærket med det i ISO 2575-2004 specificerede symbol for blyfri benzin på et sted, der er umiddelbart synligt for en person, der fylder brændstof på brændstoftanken. Yderligere mærkning er tilladt. 4.3.3. Der skal træffes foranstaltninger til at undgå for stor fordampningsemission samt brændstofudslip på grund af manglende tankdæksel. Det kan ske på en af følgende måder: a) et fastsiddende tankdæksel med automatisk åbning og lukning b) konstruktionsmæssige begrænsninger, der forhindrer stor fordampningsemission, selv om tankdækslet mangler c) eller, for køretøjerne M1 eller N1, andre foranstaltninger med samme virkning. Eksempler herpå kan omfatte, men er ikke begrænset til, tankdæksel fastgjort med strip eller kæde eller et tankdæksel, hvortil der anvendes samme nøgle som til køretøjets tænding. I sidstnævnte tilfælde må nøglen kun kunne fjernes fra tankdækslet, når dette er i låst position.

5.   KRAV OG PRØVNINGER EFTER IBRUGTAGNING

5.1.    Indledning

Dette punkt indeholder specifikationer og prøvninger for ECU-data ved typegodkendelse med henblik på prøvning efter ibrugtagning.

5.2.    Generelle krav

▼M4

▼B

5.3.    Kontrol af tilgængeligheden og overensstemmelsen af de ECU-oplysninger, som kræves til prøvning efter ibrugtagning

▼M1

▼M1

▼M4

▼B

6.   MOTORFAMILIE

▼M4

6.1.    Parametre, der er bestemmende for motorfamilien

Den af fabrikanten bestemte motorfamilie skal overholde bestemmelserne i punkt 5.2 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49, og i tilfælde af dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer bestemmelserne i punkt 3.1 i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

6.2.    Valg af stammotor

Stammotoren for motorfamilien udvælges i overensstemmelse med kravene i punkt 5.2.4 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49, og i tilfælde af dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer i punkt 3.1.2 i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

6.3.    Parametre til bestemmelse af OBD-motorfamilien

OBD-motorfamilien bestemmes ved de grundlæggende konstruktionsparametre, som skal være fælles for alle motorsystemer i familien i overensstemmelse med punkt 6.1 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼M4

6.4.    Udvidelse af en motorfamilie med henblik på at optage et nyt motorsystem heri

▼B

7.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

7.1.    Generelle forskrifter

Der træffes foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse i henhold til artikel 12 i direktiv 2007/46/EF. Produktionens overensstemmelse kontrolleres på grundlag af beskrivelsen i typegodkendelsesattesten som fastsat i tillæg 4 til dette bilag. Ved anvendelse af tillæg 1, 2 eller 3 skal den målte emission af forurenende gasser og partikler fra motorer, som skal underkastes kontrol af produktionens overensstemmelse, justeres ved at benytte de relevante forringelsesfaktorer for den pågældende motor, som anført i tillægget til EF-typegodkendelsesattesten, som er udstedt i henhold til nærværende forordning.

Bestemmelserne i bilag X til direktiv 2007/46/EF finder anvendelse, hvis myndighederne finder producentens kontrolprocedure utilfredsstillende.

Alle motorer, som skal prøves, udtages tilfældigt fra serieproduktionen.

7.2.    Emission af forurenende stoffer

▼M4

▼B

7.3.    Egendiagnosesystem (OBD)

▼M4

▼B

7.4.    Nødvendige ECU-oplysninger til prøvning efter ibrugtagning

▼M4

▼B

8.   DOKUMENTATION

▼M4

▼B

---

Tillæg 1

Fremgangsmåde ved kontrol af produktionens overensstemmelse, når standardafvigelsen er tilfredsstillende

---

Tillæg 2

Fremgangsmåde ved kontrol af produktionens overensstemmelse, når standardafvigelsen er utilfredsstillende eller ikke foreligger

---

Tillæg 3

Fremgangsmåde ved kontrol af produktionens overensstemmelse på fabrikantens begæring

---

Tillæg 4

Modeller for oplysningsskemaet

vedrørende:

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i den relevante målestok på A 4-ark eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkeligt detaljerede. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

Hvis de i dette tillæg omhandlede systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.

Forklarende noter (om udfyldelse af skemaet):

Bogstaverne A, B, C, D, E, svarende til medlemmer af motorfamilier, erstattes med de faktiske navne på motorfamiliemedlemmerne.

Hvis den samme værdi/beskrivelse for en bestemt motoregenskab gælder for alle medlemmer af en motorfamilie, slås de tilsvarende celler A-E sammen.

Hvis familien består af mere end 5 medlemmer, kan der tilføjes nye kolonner.

▼M6

Hvis der ansøges om EF-typegodkendelse af en motor eller motorfamilie som separat teknisk enhed, udfyldes den generelle del og del 1 og 3.

Hvis der ansøges om EF-typegodkendelse af et køretøj med en godkendt motor med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, udfyldes den generelle del og del 2.

Hvis der ansøges om EF-typegodkendelse af et køretøj med hensyn til emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer, udfyldes den generelle del og del 1, 2 og 3.

▼B

Forklarende fodnoter findes i tillæg 10 til dette bilag.

Del 1

:

HOVEDSPECIFIKATIONER FOR (STAM)MOTOREN OG MOTORTYPERNE I EN MOTORFAMILIE

Del 2

:

VÆSENTLIGE EGENSKABER FOR KØRETØJSKOMPONENTERNE OG -SYSTEMERNE MED HENSYN TIL UDSTØDNINGSEMISSION

Del 3

:

ADGANG TIL REPARATIONS- OG VEDLIGEHOLDELSESINFORMATIONER

Tillæg til oplysningsskemaet: oplysninger om prøvningsbetingelser

FOTOGRAFIER OG/ELLER TEGNINGER AF STAMMOTOREN/MOTORTYPEN OG, HVIS RELEVANT, AF MOTORRUMMET

FORTEGNELSE OVER EVENTUELLE YDERLIGERE BILAG.

DATO, JOURNALNUMMER

▼M1

▼B

---

Tillæg

til oplysningsskemaet

Oplysninger om prøvningsbetingelser

1.    Tændrør

2    Tændspole

3    Anvendt smøremiddel

4.    Motordrevet udstyr

5.    Motorydelse (fabrikstal) (8)

▼M4

▼M4

6.    Belastningsindstilling af dynamometer (i givet fald)

7.    Prøvningsbetingelser ved OBD-prøvning

---

Tillæg 5

Model for EF-typegodkendelsesattest for en motortype/komponent som separat teknisk enhed

Forklarende fodnoter findes i tillæg 10 til dette bilag.

Største format: A4 (210 × 297 mm)

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

for en type komponent/separat teknisk enhed (1) i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 som gennemført ved forordning (EU) nr. 582/2011.

Forordning (EF) nr. 595/2009 og forordning (EU) nr. 582/2011, senest ændret ved …

EF-typegodkendelsesnummer:

Begrundelse for udvidelse:

AFSNIT I

AFSNIT II

Bilag: Informationspakke.

Prøvningsrapport.

---

Addendum

til EF-typegodkendelsesattest nr.…

1.   ANDRE OPLYSNINGER

1.1.

Følgende oplysninger gives i forbindelse med typegodkendelse af et køretøj, der er monteret med motor: 1.1.1 Motorens fabriksmærke (firmabetegnelse): 1.1.2 Type og handelsbetegnelse (anfør enhver variant): 1.1.3 Fabrikationskode som markeret på motoren: 1.1.4 Køretøjets klasse (hvis relevant) (b): ▼M4 1.1.5 Motorens klasse: Diesel/benzin/LPG/NG-H/NG-L/NG-HL/ethanol (ED95)/ ethanol (E85)/LNG/LNG20 (1): ▼M4 1.1.5.1 Type dobbeltbrændstofmotor: Type 1A/type 1B/type 2A/type 2B/type 3B (1)(d1): ▼B 1.1.6 Fabrikantens navn og adresse: 1.1.7 Navn og adresse på fabrikantens autoriserede repræsentant (udfyldes evt.):

1.2.	Hvis den under punkt 1.1 anførte motor er typegodkendt som en separat teknisk enhed: 1.2.1 Motorens/motorfamiliens typegodkendelsesnummer (1): 1.2.2 Softwarekalibreringsnummer for motorens elektroniske styreenhed (ECU):

1.3.

Rubrikker som skal udfyldes i forbindelse med typegodkendelse af motor/motorfamilie (1) som separat teknisk enhed (betegnelser som skal være overholdt ved montering af motoren på køretøjet): 1.3.1 Maksimalt og/eller minimalt indsugningsundertryk: 1.3.2 Maksimalt tilladt modtryk: 1.3.3 Udstødningssystemets volumen: 1.3.4 Eventuelle indskrænkninger i anvendelsen:

▼M4

1.4.

Emissionsværdier for motoren/stammotoren (1) Forringelsesfaktor (DF): beregnet/fastsat (1) DF-værdier og emissioner i en eventuel WHSC-prøvning og WHTC-prøvning specificeres i nedenstående tabel ▼B 1.4.1.    WHSC-prøvning ▼M4 Tabel 4 WHSC-prøvning WHSC-prøvning (hvis relevant) (10)(d5) DF CO THC NMHC (d4) NOx PM masse NH3 PM antal Flere/tilføj (1)               Emissioner CO (mg/kWh) THC (mg/kWh) NMHC (d4) (mg/kWh) NOx (mg/kWh) PM masse (mg/kWh) NH3 ppm PM antal (#/kWh) Prøvningsresultat               Beregnet med DF               CO2-emissioner masseemission: … g/kWh Brændstofforbrug: … g/kWh ▼B 1.4.2.    WHTC-prøvning ▼M4 Tabel 5 WHTC-prøvning WHTC-prøvning (10)(d5) DF CO THC NMHC (d4) CH4 (d4) NOx PM masse NH3 PM antal Flere/tilføj (1)                 Emissioner CO (mg/kWh) THC (mg/kWh) NMHC (d4) (mg/kWh) CH4 (d4) (mg/kWh) NOx (mg/kWh) PM masse (mg/kWh) NH3 ppm PM antal (#/kWh) Koldstart                 Varmstart uden regenerering                 Varmstart med regenerering (1)                 kr,u (flere/tilføj) (1)                 kr,d (flere/tilføj) (1) Vægtet prøvningsresultat                 Endeligt prøvningsresultat med DF                 CO2-emissioner masseemission: … g/kWh Brændstofforbrug: … g/kWh ▼B 1.4.3.    Tomgangsprøvning Tabel 6 Tomgangsprøvning Prøvning CO-værdi (% v/v) Lambda (1) Motorhastighed (min–1) Motorolietemperatur (°C) Prøvning ved lav tomgang   N/A     Prøvning ved høj tomgang         ▼M1 1.4.4.    PEMS-demonstrationsprøvning Tabel 6a PEMS-demonstrationsprøvning Køretøjstype (f.eks. M3, N3) og anvendelse (f.eks. stiv eller leddelt lastvogn, bybus)   Beskrivelse af køretøjet (f.eks. køretøjsmodel, prototype)   Godkendelses-/forkastelsesresultater (7) CO THC NMHC CH4 NOx PM masse Arbejdsvindue overensstemmelsesfaktor             Overensstemmelsesfaktor for CO2-massevindue             Oplysninger om kørecyklus By Landevej Motorvej Kørecyklussens tidsmæssige fordeling på bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel, jf. punkt 4.5 i bilag II til forordning (EU) nr. 582/2011       Kørecyklussens tidsmæssige fordeling på acceleration, deceleration, stabil hastighed og standsning, jf. punkt 4.5.5 i bilag II til forordning (EU) nr. 582/2011         Minimum Maksimum Arbejdsvindue, gennemsnitlig motoreffekt (%)     CO2-masse vinduesvarighed (s)     Arbejdsvindue: Procent gyldige vinduer   Vindue for CO2-masse: Procent gyldige vinduer   Brændstofforbrugets overensstemmelsesfaktor   ▼B

1.5

Effektmåling 1.5.1.    Motoreffekt målt på prøvebænk Tabel 7 Motoreffekt målt på prøvebænk Målt motorhastighed (rpm)               Målt brændstoftilførsel (g/h)               Målt drejningsmoment (Nm)               Målt effekt (kW)               Barometertryk (kPa)               Vanddamptryk (kPa)               Indsugningsluftens temperatur (K)               Effektkorrektionsfaktor               Korrigeret effekt (kW)               Hjælpemotoreffekt (kW) (1)               Nettoeffekt (kW)               Nettodrejningsmoment (Nm)               Korrigeret specifikt brændstofforbrug (g/kWh)               1.5.2.    Yderligere oplysninger

---

Tillæg 6

Model for EF-typegodkendelsesattest for en køretøjstype med en godkendt motor

Forklarende fodnoter findes i tillæg 10 til dette bilag.

Største format: A4 (210 × 297 mm)

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

for en køretøjstype med en godkendt motor i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 som gennemført ved forordning (EU) nr. 582/2011.

Forordning (EF) nr. 595/2009 og forordning (EU) nr. 582/2011, senest ændret ved …

EF-typegodkendelsesnummer:

Begrundelse for udvidelse:

AFSNIT I

AFSNIT II

---

Tillæg 7

Model for EF-typegodkendelsesattest for en køretøjstype med hensyn til et system

Forklarende fodnoter findes i tillæg 10 til dette bilag.

Største format: A4 (210 × 297 mm)

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

for en køretøjstype med hensyn til et system i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 som gennemført ved forordning (EU) nr. 582/2011.

Forordning (EF) nr. 595/2009 og forordning (EU) nr. 582/2011, senest ændret ved …

EF-typegodkendelsesnummer:

Begrundelse for udvidelse:

AFSNIT I

AFSNIT II

Bilag: Informationspakke.

Prøvningsrapport.

Addendum

---

Addendum

til EF-typegodkendelsesattest nr. …

1.   ANDRE OPLYSNINGER

1.1.

Følgende oplysninger gives i forbindelse med typegodkendelse af et køretøj, der er monteret med motor: 1.1.1 Motorens fabriksmærke (firmabetegnelse): 1.1.2 Type og handelsbetegnelse (anfør enhver variant): 1.1.3 Fabrikationskode som markeret på motoren: 1.1.4 Køretøjets klasse (hvis relevant): ▼M4 1.1.5 Motorens klasse: Diesel/benzin/LPG/NG-H/NG-L/NG-HL/ethanol (ED95)/ ethanol (E85)/LNG/LNG20 (1): ▼M4 1.1.5.1 Type dobbeltbrændstofmotor: Type 1A/type 1B/type 2A/type 2B/type 3B (1)(d1): ▼B 1.1.6 Fabrikantens navn og adresse: 1.1.7 Navn og adresse på fabrikantens autoriserede repræsentant (udfyldes evt.):

1.2.	Hvis den under punkt 1.1 anførte motor er typegodkendt som en separat teknisk enhed: 1.2.1 Motorens/motorfamiliens typegodkendelsesnummer (1): 1.2.2 Software kalibreringsnummer for motorens elektroniske styreenhed (ECU):

1.3.

Rubrikker som skal udfyldes i forbindelse med typegodkendelse af motor/motorfamilie (1) som separat teknisk enhed (betegnelser som skal være overholdt ved montering af motoren på køretøjet): 1.3.1 Maksimalt og/eller minimalt indsugningsundertryk: 1.3.2 Maksimalt tilladt modtryk: 1.3.3 Udstødningssystemets volumen: 1.3.4 Eventuelle indskrænkninger i anvendelsen:

▼M4

1.4.

Emissionsværdier for motoren/stammotoren (1) Forringelsesfaktor (DF): beregnet/fastsat (1) DF-værdier og emissioner i en eventuel WHSC-prøvning og WHTC-prøvning specificeres i nedenstående tabel ▼B 1.4.1.    WHSC-prøvning ▼M4 Tabel 4 WHSC-prøvning (WHSC-prøvning) (hvis relevant) (10)(d5) DF CO THC NMHC (d4) NOx PM masse NH3 PM antal Flere/tilføj (1)               Emissioner CO (mg/kWh) THC (mg/kWh) NMHC (d4) (mg/kWh) NOx (mg/kWh) PM masse (mg/kWh) NH3 ppm PM antal (#/kWh) Prøvningsresultat               Beregnet med DF               CO2-emissioner masseemission: … g/kWh Brændstofforbrug: … g/kWh ▼B 1.4.2.    WHTC-prøvning ▼M4 Tabel 5 WHTC-prøvning WHTC-prøvning (10)(d5) DF CO THC NMHC (d4) CH4 (d4) NOx PM masse NH3 PM antal Flere/tilføj (1)                 Emissioner CO (mg/kWh) THC (mg/kWh) NMHC (d4) (mg/kWh) CH4 (d4) (mg/kWh) NOx (mg/kWh) PM masse (mg/kWh) NH3 ppm PM antal (#/kWh) Koldstart                 Varmstart uden regenerering                 Varmstart med regenerering (1)                 kr,u (flere/tilføj) (1)                 kr,d (flere/tilføj) (1) Vægtet prøvningsresultat                 Endeligt prøvningsresultat med DF                 CO2-emissioner masseemission: … g/kWh Brændstofforbrug: … g/kWh ▼B 1.4.3.    Tomgangsprøvning Tabel 6 Tomgangsprøvning Prøvning CO-værdi (% v/v) Lambda (1) Motorhastighed (min–1) Motorolietemperatur (°C) Prøvning ved lav tomgang   Ikke relevant     Prøvning ved høj tomgang         ▼M1 1.4.4.    PEMS-demonstrationsprøvning Tabel 6a PEMS-demonstrationsprøvning Køretøjstype (f.eks. M3, N3) og anvendelse (f.eks. stiv eller leddelt lastvogn, bybus)   Beskrivelse af køretøjet (f.eks. køretøjsmodel, prototype)   Godkendelses-/forkastelsesresultater (7) CO THC NMHC CH4 NOx PM masse Arbejdsvindue overensstemmelsesfaktor             Overensstemmelsesfaktor for CO2-massevindue             Oplysninger om kørecyklus By Landevej Motorvej Kørecyklussens tidsmæssige fordeling på bykørsel, landevejskørsel og motorvejskørsel, jf. punkt 4.5 i bilag II til forordning (EU) nr. 582/2011       Kørecyklussens tidsmæssige fordeling på acceleration, deceleration, stabil hastighed og standsning, jf. punkt 4.5.5 i bilag II til forordning (EU) nr. 582/2011         Minimum Maksimum Arbejdsvindue, gennemsnitlig motoreffekt (%)     CO2-masse vinduesvarighed (s)     Arbejdsvindue: Procent gyldige vinduer   Vindue for CO2-masse: Procent gyldige vinduer   Brændstofforbrugets overensstemmelsesfaktor   ▼B

1.5

Effektmåling 1.5.1.    Motoreffekt målt på prøvebænk Tabel 7 Motoreffekt målt på prøvebænk Målt motorhastighed (rpm)               Målt brændstoftilførsel (g/h)               Målt drejningsmoment (Nm)               Målt effekt (kW)               Barometertryk (kPa)               Vanddamptryk (kPa)               Indsugningsluftens temperatur (K)               Effektkorrektionsfaktor               Korrigeret effekt (kW)               Hjælpemotoreffekt (kW) (1)               Nettoeffekt (kW)               Nettodrejningsmoment (Nm)               Korrigeret specifikt brændstofforbrug (g/kWh)               1.5.2.    Yderligere oplysninger

▼M4

---

Tillæg 8

Eksempel på EF-typegodkendelsesmærke

EF-typegodkendelsesmærket i dette tillæg, som er påført en motor, der er godkendt som separat teknisk enhed, viser, at der er tale om en type 2B-dobbeltbrændstofmotor, som er bestemt til gasser både i H-gasområdet og L-gasområdet, og som er godkendt i Belgien (e6) i henhold til emissionstrin C, jf. tillæg 9 til dette bilag.

▼M6

---

Tillæg 9

Nummereringssystem for EF-typegodkendelsesattester

Tredje del af EF-typegodkendelsesnummeret, der udstedes i henhold til artikel 6, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, består af nummeret på gennemførelsesretsakten eller den seneste ændringsretsakt, der finder anvendelse på EF-typegodkendelse. Dette nummer efterfølges af et bogstav, der repræsenterer kravene til OBD- og SCR-systemer i overensstemmelse med tabel 1.

▼B

---

Tillæg 10

Forklarende bemærkninger

▼M4

▼B

▼M4

▼B

▼M4

▼B

---

BILAG II

KØRETØJERS ELLER MOTORERS OVERENSSTEMMELSE EFTER IBRUGTAGNING

1.   INDLEDNING

1.1.	I dette bilag fastsættes bestemmelserne for kontrol og påvisning af motorers og køretøjers overensstemmelse efter ibrugtagning.

2.   PROCEDURE FOR PRØVNING AF OVERENSSTEMMELSE EFTER IBRUGTAGNING

2.1.

Ibrugtagne køretøjers eller motorers overensstemmelse påvises ved at prøve køretøjerne på vej, idet de betjenes ved deres normale kørselsmønstre, kørselsforhold og nyttelast. Overensstemmelsesprøvningen efter ibrugtagning skal være repræsentativ for køretøjer, der køres på de rigtige ruter, med deres normale belastning og af køretøjets sædvanlige erhvervschauffør. Når køretøjet betjenes af en fører, som ikke er det pågældende køretøjs sædvanlige erhvervschauffør, skal den alternative fører være kvalificeret og uddannet til at betjene køretøjer i den klasse, der skal prøves.

2.2.	Hvis det vurderes, at de normale betingelser for et bestemt køretøj efter ibrugtagning er uforenelige med en korrekt gennemførelse af prøvningerne, kan fabrikanten eller den godkendende myndighed anmode om, at der anvendes alternative ruter og belastninger.

2.3.

Fabrikanten skal over for den godkendende myndighed påvise, at det valgte køretøj, de valgte kørselsmønstre, forhold og belastninger er repræsentative for motorfamilien. Kravene i punkt 4.1 og 4.5 anvendes til at bestemme, om kørselsmønstrene og belastningerne kan anvendes til overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning.

2.4.	På tidspunktet for den første typegodkendelse af en ny motorfamilie skal fabrikanten meddele tids- og prøveudtagningsplanen for overensstemmelsesprøvning.

2.5.	Køretøjer skal anses for at være uoverensstemmende, hvis de ikke har en kommunikationsgrænseflade, som muliggør indsamling af de nødvendige ECU-data, jf. punkt 5.2.1 og 5.2.2 i bilag I, eller hvis der er manglende data eller en ikke-standardiseret dataprotokol.

2.6.	Køretøjer, hvor indsamlingen af ECU-data indvirker på køretøjets emission eller ydelse, skal anses for at være uoverensstemmende.

▼M4

2.7.

Dobbeltbrændstofmotorer eller -køretøjer 2.7.1. Dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer skal opfylde følgende supplerende krav: 2.7.1.1. Der skal foretages PEMS-prøvninger i dobbeltbrændstoftilstand. 2.7.1.2. For dobbeltbrændstofmotorer af type 1B, 2B og 3B skal der foretages en yderligere PEMS-prøvning i dieseltilstand på den samme motor og det samme køretøj, umiddelbart efter eller inden der foretages en PEMS-prøvning i dobbeltbrændstoftilstand. I sådanne tilfælde skal afgørelsen om godkendelse eller afvisning af partiet, som er genstand for den statistiske procedure i dette bilag, baseres på følgende: a) Hvis et individuelt køretøj har bestået både PEMS-prøvningen i dobbeltbrændstoftilstand og PEMS-prøvningen i dieseltilstand, opnås der godkendelse. b) Hvis et individuelt køretøj ikke har bestået enten PEMS-prøvningen i dobbeltbrændstoftilstand eller PEMS-prøvningen i dieseltilstand, afvises partiet.

▼B

3.   UDVÆLGELSE AF MOTORER ELLER KØRETØJER

3.1.

Efter udstedelse af typegodkendelse for en motorfamilie skal fabrikanten foretage prøvning efter ibrugtagning på denne motorfamilie senest 18 måneder efter første registrering af et køretøj monteret med en motor fra den pågældende motorfamilie. I forbindelse med etapevis typegodkendelse regnes første registrering for den første registrering af det færdigopbyggede køretøj. Prøvningen gentages periodisk mindst hvert andet år for hver motorfamilie på køretøjer gennem deres levetid, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 595/2009. På fabrikantens anmodning kan prøvningen indstilles fem år efter produktionens ophør. 3.1.1. Med en mindste stikprøvestørrelse på tre motorer tilrettelægges prøvetagningsproceduren således, at sandsynligheden for, at en produktionsbatch holder prøven, når 20 % af køretøjerne eller motorerne er defekte, er 0,90 (producentens risiko = 10 %), medens sandsynligheden for, at en batch godkendes med 60 % af køretøjerne eller motorerne defekte, er 0,10 (forbrugerens risiko = 10 %). 3.1.2. For stikprøven bestemmes et statistisk resultat, der kvantificerer de kumulative antal uoverensstemmende prøvninger ved n-prøvningen. 3.1.3. Bestået/ikke bestået afgørelsen af partiet skal ske i henhold til følgende krav: a) hvis det statistiske resultat er mindre end eller lig med godkendelsesgrænsen for den pågældende stikprøvestørrelse i tabel 1, nås afgørelsen godkendt for partiet b) hvis det statistiske resultat større end eller lig med forkastelsesgrænsen for den pågældende stikprøvestørrelse angivet i tabel 1, nås afgørelsen forkastet for partiet c) ellers afprøves én yderligere motor i henhold til dette bilag, og beregningen foretages for den derved med én forøgede stikprøvestørrelse. I tabel 1 beregnes godkendelsesgrænse og forkastelsesgrænse efter ISO 8422/1991. Tabel 1 Godkendelses- og forkastelsesgrænse for stikprøveplanen Mindste stikprøvestørrelse: 3 Kumuleret antal motorer afprøvet (stikprøvestørrelse) Godkendelsesgrænse Forkastelsesgrænse 3 — 3 4 0 4 5 0 4 6 1 4 7 1 4 8 2 4 9 2 4 10 3 4 Den godkendende myndighed skal godkende de udvalgte motorer og køretøjskonfigurationer, før prøvningsprocedurerne iværksættes. Udvælgelsen skal foregå ved for den godkendende myndighed at fremlægge kriterierne for udvælgelse af de enkelte køretøjer.

3.2.	De udvalgte motorer og køretøjer skal være i brug og registreret i Den Europæiske Union. Køretøjet skal have kørt mindst 25 000 km.

3.3.	Der skal for hvert prøvet køretøj foreligge dokumentation for, at køretøjet har været korrekt vedligeholdt, og for overholdt eftersyn i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

3.4.

Det kontrolleres, at OBD-systemet sikrer korrekt motorfunktion. Alle fejlindikationer i OBD-systemets hukommelse og driftsklarhedskoden registreres, og de nødvendige reparationer foretages. Motorer med en klasse C-fejl behøver ikke nødvendigvis at blive repareret før prøvning. Diagnosefejlkoden (DTC) skal ikke nulstilles. Motorer med en af de tællere, der kræves i bestemmelserne i bilag XIII, og som ikke står på nul, må ikke prøves. Dette meddeles til den godkendende myndighed.

3.5.

Motoren eller køretøjet må ikke udvise tegn på misbrug (f.eks. overbelastning, brug af forkert brændstof eller andet misbrug) eller andre faktorer (f.eks. uautoriserede indgreb), som kunne indvirke på emissionen. Der tages hensyn til OBD-systemets fejlkoder og data om motorens driftstid, som er lagret i computeren.

3.6.	Alle komponenter i emissionsbegrænsningssystemet skal være i overensstemmelse med dem, som er oplyst i de relevante typegodkendelsesdokumenter.

3.7.	Fabrikanten kan efter aftale med den godkendende myndighed gennemføre overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning med færre motorer eller køretøjer end det i punkt 3.1 angivne antal, hvis den årlige produktion inden for en motorfamilie er på mindre end 500 enheder.

4.   PRØVNINGSBETINGELSER

4.1.    Køretøjets nyttelast

I forbindelse med overensstemmelsesprøvning kan nyttelasten reproduceres, og der kan anvendes en kunstig belastning.

I mangel på statistik til påvisning af, at nyttelasten er repræsentativ for køretøjet, sættes nyttelasten til 50-60 % af køretøjets maksimale nyttelast.

Den maksimale nyttelast er forskellen mellem køretøjets teknisk tilladte totalmasse og køretøjets masse i køreklar stand, jf. bilag I til direktiv 2007/46.

4.2.    De omgivende forhold

Prøvningen foretages under omgivende forhold, der opfylder følgende betingelser:

Et atmosfæretryk, der er større end eller lig med 82,5 kPa

En temperatur på 266 K (– 7 °C) eller derover og mindre end eller lig med den temperatur, der bestemmes af følgende ligning ved det angivne atmosfæretryk:

T = – 0,4514 * (101,3 – pb) + 311

hvor

4.3.    Motorens kølevæsketemperatur

Kølevæsketemperaturen skal være i overensstemmelse med punkt 2.6.1 i tillæg 1.

4.4.

Smøreolie, brændstof og reagens skal overholde de specifikationer, som fabrikanten har oplyst. 4.4.1.    Smøreolie Der tages olieprøver. 4.4.2.    Brændstof Prøvningsbrændstoffet skal være et kommercielt brændstof, som er omfattet af direktiv 98/70/EF og de relevante CEN-standarder eller et referencebrændstof som specificeret i bilag IX til nærværende forordning. Der tages brændstofprøver. 4.4.2.1. Hvis fabrikanten i overensstemmelse med punkt 1 i bilag I til nærværende forordning har erklæret, at køretøjet opfylder kravene i nærværende forordning med hensyn til de kommercielle brændstoffer, der er oplyst i punkt 3.2.2.2.1 i tillæg 4 til bilag I til nærværende forordning, skal der gennemføres prøvning med mindst ét af de oplyste kommercielle brændstoffer eller en blanding mellem de oplyste kommercielle brændstoffer og de kommercielle brændstoffer, der er omfattet af direktiv 98/70/EF og de relevante CEN-standarder. 4.4.3.    Reagens Hvis der er tale om efterbehandlingssystemer, som bruger en reagens til at reducere emissionen, udtages en prøve af reagenset. Reagenset må ikke fryses.

4.5.

Krav til kørecyklus De forskellige kørselstypers fordeling udtrykkes som en procentdel af varigheden af den samlede kørecyklus. Cyklussen skal bestå af bykørsel efterfulgt af kørsel på landevej og motorvej i overensstemmelse med den fordeling, som er angivet i punkt 4.5.1 til 4.5.4. Såfremt en anden prøvningsrækkefølge er begrundet af praktiske hensyn, kan rækkefølgen af by-, landevejs- og motorvejskørsel ændres efter aftale med den godkendende myndighed. For så vidt angår dette afsnit skal »ca.« forstås som målværdien ± 5 %. Bykørsel er kendetegnet ved køretøjshastigheder på mellem 0 og 50 km/h. Landevejskørsel er kendetegnet ved køretøjshastigheder på mellem 50 og 75 km/h. Motorvejskørsel er kendetegnet ved køretøjshastigheder på over 75 km/h. 4.5.1. For køretøjer i klasse M1 og N1 skal cyklussen bestå af ca. 45 % bykørsel, 25 % landevejskørsel og 30 % motorvejskørsel. 4.5.2. For køretøjer i klasse M2 og M3 skal cyklussen bestå af ca. 45 % bykørsel, 25 % landevejskørsel og 30 % motorvejskørsel. Køretøjer i klasse M2 og M3, kategori I, II eller A, jf. definitionen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF ( 5 ), prøves ved ca. 70 % bykørsel og 30 % landevejskørsel. 4.5.3. For køretøjer i klasse N2 skal cyklussen bestå af ca. 45 % bykørsel, 25 % landevejskørsel, efterfulgt af 30 % motorvejskørsel. 4.5.4. For køretøjer i klasse N3 skal cyklussen bestå af ca. 20 % bykørsel, 25 % landevejskørsel, efterfulgt af 55 % motorvejskørsel. 4.5.5 Følgende fordeling af de karakteristiske kørecyklusværdier fra WHDC-databasen kan give yderligere vejledning for evaluering af kørecyklussen: a) acceleration: 26,9 % af tiden b) deceleration: 22,6 % af tiden c) stabil hastighed: 38,1 % af tiden d) standsning (køretøjshastighed = 0): 12,4 % af tiden.

4.6.

Driftskrav 4.6.1. Kørecyklussen vælges således, at prøvningen ikke afbrydes, og så der kontinuerligt udtages data, indtil prøvningens minimumsvarighed i punkt 4.6.5 nås. 4.6.2. Udtagelse af emissions- og andre data påbegyndes, før motoren startes. Eventuelle emissioner ved koldstart kan fjernes fra emissionsevalueringen i overensstemmelse med punkt 2.6 i tillæg 1. 4.6.3. Det er ikke tilladt at kombinere data fra forskellige kørecyklusser eller at ændre eller fjerne data fra kørecyklussen. 4.6.4. Hvis motoren går i stå, må den genstartes, men dataudtagningen må ikke afbrydes. 4.6.5. Prøvningens minimumsvarighed skal være lang nok til at fuldende fem gange det arbejde, der udføres under WHTC-cyklussen, eller frembringe fem gange CO2-referencemassen i kg/cyklus fra WHTC, afhængigt af hvad der er relevant. ▼M4 4.6.6. Den elektriske strøm til PEMS-systemet skal leveres af en ekstern strømforsyning og må ikke komme fra en kilde, som får sin energi enten direkte eller indirekte fra den motor, der afprøves, undtagen i de tilfælde, der er angivet i punkt 4.6.6.1. og 4.6.6.2. ▼M4 4.6.6.1. Som alternativ til punkt 4.6.6 kan den elektriske strøm til PEMS-systemet leveres af køretøjets interne elektriske system, hvis det resterende udstyrs effektkrav ikke øger motorens produktion med mere end 1 % af dennes maksimale effekt, og der træffes foranstaltninger til at forebygge for stor afladning af batteriet, når motoren ikke er i drift eller i tomgang. 4.6.6.2. Ved eventuel tvist vedrørende resultaterne har de målinger, der er udført med et PEMS-system, som får strøm fra en ekstern strømforsyning, forrang for de resultater, der er opnået ved den alternative metode i henhold til punkt 4.6.6.1 ▼B 4.6.7 Montering af PEMS-udstyret må ikke påvirke køretøjets emission og/eller ydelse. 4.6.8. Det anbefales, at køretøjerne betjenes under almindelige trafikforhold i dagstimerne. 4.6.9. Hvis den godkendende myndighed ikke er tilfreds med kontrolresultaterne af datakonsistensen, jf. punkt 3.2 i tillæg 1 til dette bilag, kan den anse prøvningen for at være ugyldig. 4.6.10. Der skal anvendes samme rute til prøvningerne af køretøjerne i den stikprøve, der er beskrevet i punkt 3.1.1 til 3.1.3.

5.   ECU-DATASTRØM

5.1.

Kontrol af tilgængeligheden og overensstemmelsen af de datastrømsoplysninger fra motorens elektroniske styreenhed (ECU), som kræves til prøvning efter ibrugtagning 5.1.1. Datastrømsoplysningernes tilgængelighed, jf. kravene i punkt 5.2 i bilag I, skal påvises, før der foretages prøvning efter ibrugtagning. 5.1.1.1. Hvis disse oplysninger ikke kan hentes af PEMS-systemet på korrekt vis, skal oplysningernes tilgængelighed påvises ved anvendelse af et eksternt OBD-scanningsværktøj som beskrevet i bilag X. 5.1.1.1.1. Hvis der kan skaffes korrekt adgang til disse oplysninger gennem anvendelse af et scanningsværktøj, anses PEMS-systemet for at have svigtet, og prøvningen er ugyldig. 5.1.1.1.2. Hvis der ikke kan skaffes korrekt adgang til disse oplysninger fra to køretøjer med motorer fra samme motorfamilie med et korrekt fungerende scanningsværktøj, anses motoren for ikke-overensstemmende. ▼M4 5.1.2. Momentsignal 5.1.2.1. Overensstemmelsen af det momentsignal, der beregnes af PEMS-udstyret ud fra de i punkt 5.2.1 i bilag I krævede ECU-datastrømsoplysninger, kontrolleres ved fuld belastning. ▼M4 5.1.2.1.1. Den metode, der anvendes til at kontrollere denne overensstemmelse, er beskrevet i tillæg 4. ▼B 5.1.2.2. ECU-momentsignalets overensstemmelse anses for at være tilstrækkelig, hvis det beregnede moment holder sig inden for tolerancerne for momentet ved fuld belastning, jf. punkt 5.2.5 i bilag I. 5.1.2.3. Hvis det beregnede moment ikke holder sig inden for tolerancen for momentet ved fuld belastning, jf. punkt 5.2.5 i bilag I, anses motoren for ikke at have bestået prøven. ▼M4 5.1.2.4. Dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer skal desuden opfylde de krav, inklusive undtagelser, vedrørende drejningsmomentkorrektion, som er fastsat i punkt 10.2.2. i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49. ▼B

6.   EMISSIONSEVALUERING

6.1.	Prøvningen og beregningen af prøvningsresultater udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i tillæg 1 til dette bilag.

6.2.	Overensstemmelsesfaktorerne beregnes og fremlægges for både CO2-massemetoden og metoden baseret på udført arbejde. Afgørelsen om godkendelse/forkastelse træffes på baggrund af resultaterne fra den arbejdsbaserede metode.

6.3.

Den 90 %-kumulative percentil af overensstemmelsesfaktorerne for udstødningsemissionen fra hvert prøvet motorsystem, bestemt i overensstemmelse med måle- og beregningsprocedurerne i bilag 1, må ikke overskride nogen af de i tabel 2 angivne værdier. Tabel 2 Maksimalt tilladte overensstemmelsesfaktorer for emissionsprøvning efter ibrugtagning. Forurenende stof Maks. tilladt overensstemmelsesfaktor CO 1,50 THC (1) 1,50 NMHC (2) 1,50 CH4 (2) 1,50 NOx 1,50 Partikelmasse — Partikelantal — (1)   For motorer med kompressionstænding. (2)   For motorer med styret tænding. ▼M4 6.3.1. I tilfælde af et dobbeltbrændstofkøretøj af type 2A og type 2B i dobbeltbrændstoftilstand, skal den emissionsgrænse, der gælder for anvendelse af overensstemmelsesfaktorerne ved udførelsen af en PEMS-prøvning, fastsættes på baggrund af det faktiske GER beregnet ud fra brændstofforbruget ved prøvning på vej. 6.3.2. Som alternativ til punkt 6.3.1 og i mangel af en stabil metode til måling af gas- eller dieselforbrug under en PEMS-prøvning kan fabrikanten anvende GERWHTC bestemt ved den varme WHTC-prøvningscyklus. ▼B

7.   EVALUERING AF RESULTATERNE AF OVERENSSTEMMELSESPRØVNING EFTER IBRUGTAGNING

7.1.

På baggrund af den rapport om overensstemmelse efter ibrugtagning, der er henvist til i punkt 10, kan den godkendende myndighed enten: a) beslutte, at prøvningen af en motortypefamilies overensstemmelse efter ibrugtagning er tilfredsstillende og ikke foretage sig yderligere b) beslutte, at de foreliggende data er utilstrækkelige til, at der kan træffes nogen beslutning, og forlange yderligere oplysninger og prøvningsdata fra fabrikanten c) beslutte, at en motorfamilies overensstemmelse efter ibrugtagning er utilfredsstillende og træffe de foranstaltninger, der er henvist til i artikel 13 og i dette bilags punkt 9.

8.   BEKRÆFTENDE PRØVNING AF KØRETØJ

8.1.	Bekræftende prøvning foretages for at bekræfte en motorfamilies funktionalitet efter ibrugtagning.

8.2.	Den godkendende myndighed kan udføre bekræftende prøvning.

8.3.	Bekræftende prøvning skal foretages som køretøjsprøvning, jf. punkt 2.1 og 2.2. Der udtages repræsentative køretøjer, der har været anvendt under normale driftsforhold, og disse prøves i overensstemmelse med procedurerne i dette bilag.

8.4.	Et prøvningsresultat kan betragtes som ikke-tilfredsstillende, når grænseværdien angivet i punkt 6 er overskredet betydeligt i prøvningen af to eller flere køretøjer, der repræsenterer samme motorfamilie, for en hvilket som helst forureningskomponent omfattet af reglerne.

9.   PLAN FOR KORRIGERENDE FORANSTALTNINGER

9.1.

Fabrikanten skal, når han påtænker at træffe korrigerende foranstaltninger, indsende en rapport til den godkendende myndighed i den medlemsstat, hvor motorer eller køretøjer, som er genstand for de korrigerende foranstaltninger, er registreret eller brugt, og denne rapport skal indsendes, når han beslutter at gribe ind. Rapporten skal indeholde enkelthederne i de korrigerende foranstaltninger og en beskrivelse af de motorfamilier, der påtænkes omfattet af foranstaltningerne. Fabrikanten skal regelmæssigt rapportere til den godkendende myndighed efter påbegyndelsen af de korrigerende foranstaltninger.

9.2.	Fabrikanten skal fremlægge kopi af al korrespondance i forbindelse med planen for korrigerende foranstaltninger, og skal føre register over tilbagekaldelsen og regelmæssigt tilstille den godkendende myndighed statusrapporter.

9.3.	Fabrikanten giver planen for korrigerende foranstaltninger et unikt navn eller nummer.

9.4.

Fabrikanten skal forelægge en plan for korrigerende foranstaltninger, som skal omfatte de i punkt 9.4.1 til 9.4.11 omhandlede oplysninger. 9.4.1. En beskrivelse af hver enkelt motorsystemtype, der er omfattet af planen for korrigerende foranstaltninger. 9.4.2. En beskrivelse af de specifikke modifikationer, forandringer, reparationer, korrektioner, justeringer eller andre ændringer, der skal foretages for at bringe motorerne i overensstemmelse med forskrifterne, herunder et kort sammendrag af de data og tekniske undersøgelser, som underbygger fabrikantens beslutning om særlige foranstaltninger, der skal afhjælpe den manglende overensstemmelse. 9.4.3. En beskrivelse af den metode, fabrikanten agter at anvende til at underrette køretøjsejerne eller ejerne af motorerne om de korrigerende foranstaltninger. 9.4.4. Eventuelt en beskrivelse af korrekt vedligeholdelse eller brug, som fabrikanten stiller som betingelse for ret til udbedring under planen for korrigerende foranstaltninger, og fabrikantens begrundelse for at stille sådanne betingelser. Der kan ikke stilles betingelser med hensyn til vedligeholdelse eller brug, medmindre vedligeholdelse eller brug påviseligt har betydning for den manglende overensstemmelse og de korrigerende foranstaltninger. 9.4.5. En beskrivelse af, hvilken procedure motor- eller køretøjsejerne skal følge for at få udbedret den manglende overensstemmelse. Beskrivelsen skal omfatte en dato, efter hvilken de korrigerende foranstaltninger kan træffes, hvor lang tid værkstedet skønsmæssigt skal bruge til afhjælpningen, og hvor den kan finde sted. Udbedringen skal ske på hensigtsmæssig måde inden for en rimelig tid efter indleveringen af køretøjet. 9.4.6. En kopi af de oplysninger, der sendes til motor- eller køretøjsejerne. 9.4.7. En kort beskrivelse af det system, som fabrikanten vil benytte til at sikre tilstrækkelige forsyninger af komponenter eller systemer til gennemførelse af udbedringen. Det skal fremgå, hvornår der vil være tilstrækkelige forsyninger af komponenter eller systemer til, at kampagnen kan iværksættes. 9.4.8. En kopi af alle instruktioner, der sendes til de personer, der skal foretage afhjælpningen. 9.4.9. En beskrivelse af hvilken virkning, de foreslåede korrigerende foranstaltninger vil få for den enkelte af planen omfattede motor- eller køretøjstypes emissioner, brændstofforbrug, køreegenskaber og sikkerhed, indeholdende data, tekniske undersøgelser osv., som underbygger disse konklusioner. 9.4.10. Øvrige oplysninger, rapporter eller data, som den godkendende myndighed med rimelighed kan anse for nødvendige for en evaluering af planen for korrigerende foranstaltninger. 9.4.11. Omfatter planen for korrigerende foranstaltninger tilbagekaldelse, skal den godkendende myndighed have forelagt en beskrivelse af, hvordan afhjælpningen registreres. Hvis der anvendes en etiket, vedlægges et eksemplar af denne.

9.5.	Fabrikanten kan anmodes om at udføre rimeligt tilrettelagte og nødvendige prøvninger af komponenter og motorer, hvor der er foretaget en foreslået ændring, reparation eller modifikation, for at godtgøre, at ændringen, reparationen eller modifikationen har den tilsigtede virkning.

10.   RAPPORTERINGSPROCEDURER

10.1.

Der skal indsendes en teknisk rapport til den godkendende myndighed for hver prøvet motorfamilie. Rapporten skal beskrive aktiviteterne i forbindelse med overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning og resultaterne heraf. Rapporten skal mindst indeholde følgende: 10.1.1.    Generelt 10.1.1.1. Fabrikantens navn og adresse: 10.1.1.2. Adresse(r) på samlefabrik(ker): 10.1.1.3. Navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mailadresse på fabrikantens repræsentant: 10.1.1.4. Type og handelsbetegnelse (anfør enhver variant): 10.1.1.5. Motorfamilie: 10.1.1.6. Stammotor: 10.1.1.7. Medlemmer af motorfamilie: 10.1.1.8. Køretøjsidentifikationsnumrene (VIN) for de køretøjer, der er udstyret med en motor, der indgår i overensstemmelseskontrollen efter ibrugtagning. 10.1.1.9. Typeidentifikationsmærke og placering, hvis markeret på køretøjet: 10.1.1.10. Køretøjets klasse: 10.1.1.11. Motortype: Benzin/ethanol (E85), diesel/NG/LPG/ethanol (ED95) (det ikke relevante overstreges): 10.1.1.12. Numre på typegodkendelser af disse motortyper inden for den ibrugtagne familie, herunder numre på alle eventuelle udvidelser og fejlretninger/tilbagekaldelser (større modifikationer). 10.1.1.13. Nærmere oplysninger om udvidelser og fejlretninger/tilbagekaldelser vedrørende sådanne typegodkendelser for de motorer, som fabrikantens oplysninger omfatter. 10.1.1.14. Den motorproduktionsperiode, som fabrikantens oplysninger omfatter (f.eks. »køretøjer eller motorer produceret i kalenderåret 2014«). 10.1.2.    Udvælgelse af motorer eller køretøjer 10.1.2.1. Metode til lokalisering af køretøjer eller motorer 10.1.2.2. Udvælgelseskriterier for køretøjer, motorer, ibrugtagne familier 10.1.2.3. Geografiske områder, hvori fabrikanten har indsamlet køretøjer 10.1.3.    Udstyr 10.1.3.1. PEMS-udstyr, mærke og type 10.1.3.2. PEMS-kalibrering 10.1.3.3. PEMS-strømforsyning 10.1.3.4. Software og version heraf anvendt il beregning (f.eks. EMROAD 4.0) 10.1.4.    Prøvningsdata 10.1.4.1. Prøvningsdato og -tidspunkt 10.1.4.2. Prøvningssted, inkl. nærmere oplysninger om prøvningsrute 10.1.4.3. Vejr/omgivende forhold (f.eks. temperatur, fugtighed, højde over havet) 10.1.4.4. Afstande tilbagelagt pr. køretøj på prøvningsruten 10.1.4.5. Specifikationer for prøvningsbrændstof 10.1.4.6. Reagensspecifikationer (hvis relevant) 10.1.4.7. Specifikationer for smøreolie 10.1.4.8. Emissionsprøvningsresultater i henhold til tillæg 1 til dette bilag 10.1.5.    Motoroplysninger 10.1.5.1. Type motorbrændstof (f.eks. diesel, ethanol ED95, NG, LPG, benzin, E85) 10.1.5.2. Motorens forbrændingssystem (f.eks. kompressionstænding eller styret tænding) 10.1.5.3. Typegodkendelsesnummer 10.1.5.4. Motor ombygget 10.1.5.5. Motorfabrikant 10.1.5.6. Motormodel 10.1.5.7. Motorens produktionsår og -måned 10.1.5.8. Motorens identifikationsnummer 10.1.5.9. Motorens slagvolumen [liter] 10.1.5.10. Antal cylindre 10.1.5.11. Motorens nominelle effekt [kW @ rpm] 10.1.5.12. Maks. drejningsmoment: [Nm @ rpm] 10.1.5.13. Tomgangshastighed [rpm] 10.1.5.14. Momentkurve ved fuld motorbelastning angivet af fabrikanten (ja/nej) 10.1.5.15. Referencenummer for momentkurve ved fuld motorbelastning angivet af fabrikanten 10.1.5.16. DeNOx system (f.eks. EGR, SCR) 10.1.5.17. Katalysatorens type 10.1.5.18. Type partikelfilter 10.1.5.19. Efterbehandling ændret med henblik på typegodkendelse? (ja/nej) 10.1.5.20. Oplysninger vedrørende motorens ECU (softwarekalibreringsnummer) 10.1.6.    Oplysninger om køretøjet 10.1.6.1. Køretøjets ejer 10.1.6.2. Køretøjstype (f.eks. M3, N3) og anvendelse (f.eks. stiv eller leddelt lastvogn, bybus) 10.1.6.3. Køretøjsfabrikant 10.1.6.4. Køretøjets identifikationsnummer (VIN) 10.1.6.5. Køretøjets registreringsnummer og registreringsland 10.1.6.6. Køretøjsmodel 10.1.6.7. Motorens produktionsår og -måned 10.1.6.8. Transmissionstype (f.eks. manuel, automatisk eller andet) 10.1.6.9. Antal fremadgående gear 10.1.6.10. Kilometerstand ved prøvningens begyndelse [km] 10.1.6.11. Bruttovægt for køretøjet (Gross vehicle combination weight rating (GVW)) [kg] 10.1.6.12. Dækstørrelse [ikke obligatorisk] 10.1.6.13. Udstødningsrørets diameter [mm] [ikke obligatorisk] 10.1.6.14. Antal aksler 10.1.6.15. Brændstoftankens/-tankenes kapacitet [liter] [ikke obligatorisk] 10.1.6.16. Antal brændstoftanke [ikke obligatorisk] 10.1.6.17. Reagenstankens/-tankenes kapacitet [liter] [ikke obligatorisk] 10.1.6.18. Antal reagenstanke [ikke obligatorisk] 10.1.7.    Nærmere oplysninger om prøvningsrute 10.1.7.1. Kilometerstand ved prøvningens begyndelse [km] 10.1.7.2. Varighed [s] 10.1.7.3. Gennemsnitlige omgivende forhold (som beregnet ud fra målte øjebliksdata) 10.1.7.4. Oplysninger om følere for omgivende forhold (følernes type og placering) 10.1.7.5. Oplysninger om køretøjets hastighed (f.eks. kumulativ hastighedsfordeling) 10.1.7.6. Andel af kørecyklussens varighed, der er karakteriseret ved bykørsel, kørsel på landevej og kørsel på motorvej, jf. punkt 4.5 10.1.7.7. Andel af kørecyklussens varighed, der er karakteriseret ved acceleration, deceleration, kørsel ved jævn hastighed og standsning, jf. punkt 4.5.5. 10.1.8.    Målte øjebliksdata 10.1.8.1. THC-koncentration [ppm] 10.1.8.2. CO-koncentration [ppm] 10.1.8.3. NOx-koncentration [ppm] 10.1.8.4. CO2-koncentration [ppm] 10.1.8.5. CH4-koncentration [ppm], kun for motorer med styret tænding 10.1.8.6. Udstødningsgasflow [kg/h] 10.1.8.7. Udstødningens temperatur [°C] 10.1.8.8. Den omgivende lufts temperatur [°C] 10.1.8.9. Omgivende tryk [kPa] 10.1.8.10. Omgivende fugtighed [g/kg] [ikke obligatorisk] 10.1.8.11. Motorens drejningsmoment [Nm] 10.1.8.12. Motorhastighed [rpm] 10.1.8.13. Motorbrændstofflow [g/s] 10.1.8.14. Motorens kølevæsketemperatur [°C] 10.1.8.15. Køretøjets hastighed over grund [km/h] fra ECU og GPS 10.1.8.16. Køretøjets geografiske bredde [grader] (tilstrækkelig nøjagtighed til at gøre det muligt af spore prøvningsruten) 10.1.8.17. Køretøjets geografiske længde [grader] 10.1.9.    Beregnede øjebliksdata 10.1.9.1. THC-masse [g/s] 10.1.9.2. CO-masse [g/s] 10.1.9.3. NOx-masse [g/s] 10.1.9.4. CO2-masse [g/s] 10.1.9.5. CH4-masse [g/s], kun for motorer med styret tænding 10.1.9.6. Kumuleret THC-masse [g] 10.1.9.7. Kumuleret CO-masse [g] 10.1.9.8. Kumuleret NOx-masse [g] 10.1.9.9. Kumuleret CO2-masse [g] 10.1.9.10. Kumuleret CH4-masse [g], kun for motorer med styret tænding 10.1.9.11. Beregnet motorbrændstofflow [g/s] 10.1.9.12. Motoreffekt [kW] 10.1.9.13. Motorens arbejde [kWh] 10.1.9.14. Varighed af arbejdsvindue [s] 10.1.9.15. Arbejdsvindue, gennemsnitlig motoreffekt [%] 10.1.9.16. Arbejdsvindue, THC-overensstemmelsesfaktor [-] 10.1.9.17. Arbejdsvindue, CO-overensstemmelsesfaktor [-] 10.1.9.18. Arbejdsvindue, NOx-overensstemmelsesfaktor [-] 10.1.9.19. Arbejdsvindue, CH4-overensstemmelsesfaktor [-], kun for motorer med styret tænding 10.1.9.20. CO2-masse vinduesvarighed [s] 10.1.9.21. THC-overensstemmelsesfaktor [-] for CO2 massevindue 10.1.9.22. CO-overensstemmelsesfaktor [-] for CO2 massevindue 10.1.9.23. NOx-overensstemmelsesfaktor [-] for CO2 massevindue 10.1.9.24. CH4-overensstemmelsesfaktor [-] for CO2 massevindue, kun for motorer med styret tænding 10.1.10.    Gennemsnitsdata og integrerede data 10.1.10.1. Gennemsnitlig THC-koncentration [ppm] [ikke obligatorisk] 10.1.10.2. Gennemsnitlig CO-koncentration [ppm] [ikke obligatorisk] 10.1.10.3. Gennemsnitlig NOx-koncentration [ppm] [ikke obligatorisk] 10.1.10.4. Gennemsnitlig CO2-koncentration [ppm] [ikke obligatorisk] 10.1.10.5. Gennemsnitlig CH4-koncentration [ppm], kun for gasmotorer [ikke obligatorisk] 10.1.10.6. Gennemsnitlig udstødningsgasflow [kg/h] [ikke obligatorisk] 10.1.10.7. Gennemsnitlig udstødningstemperatur [°C] [ikke obligatorisk] 10.1.10.8. THC-emissioner [g] 10.1.10.9. CO-emissioner [g] 10.1.10.10. NOx-emissioner [g] 10.1.10.11. CO2-emissioner [g] 10.1.10.12. CH4-emissioner [g], kun for benzinmotorer 10.1.11.    Godkendelses-/forkastelsesresultater 10.1.11.1. Minimum, maksimum og 90 %-kumulativ percentil for: 10.1.11.2. Arbejdsvindue, THC-overensstemmelsesfaktor [-] 10.1.11.3. Arbejdsvindue, CO-overensstemmelsesfaktor [-] 10.1.11.4. Arbejdsvindue, NOx-overensstemmelsesfaktor [-] 10.1.11.5. Arbejdsvindue, CH4-overensstemmelsesfaktor [-], kun for motorer med styret tænding 10.1.11.6. THC-overensstemmelsesfaktor [-] for CO2 massevindue 10.1.11.7. CO-overensstemmelsesfaktor [-] for CO2 massevindue 10.1.11.8. NOx-overensstemmelsesfaktor [-] for CO2 massevindue 10.1.11.9. CH4-overensstemmelsesfaktor [-] for CO2 massevindue, kun for motorer med styret tænding 10.1.11.10. Arbejdsvindue: Minimal og maksimal gennemsnitlig vindueskraft [%] 10.1.11.11. Vindue for CO2-masse: Minimal og maksimal vinduesvarighed [s] 10.1.11.12. Arbejdsvindue: Procent gyldige vinduer 10.1.11.13. Vindue for CO2-masse: Procent gyldige vinduer 10.1.12.    Kontrol af prøvninger 10.1.12.1. THC-analysator, nulstilling, kalibrering og kontrolresultater, før og efter prøvning 10.1.12.2. CO-analysator, nulstilling, kalibrering og kontrolresultater, før og efter prøvning 10.1.12.3. NOx-analysator, nulstilling, kalibrering og kontrolresultater, før og efter prøvning 10.1.12.4. CO2-analysator, nulstilling, kalibrering og kontrolresultater, før og efter prøvning 10.1.12.5. Resultater fra kontrol af datakonsistens i henhold til punkt 3.2 i tillæg 1 til dette bilag ▼M1 10.1.12.5.1. Resultaterne af den lineære regression, der er beskrevet i punkt 3.2.1 i tillæg 1 til dette bilag, herunder regressionslinjens hældning (m), determinationskoefficienten (r2) og regressionslinjens skæring med y-aksen (b) 10.1.12.5.2. Resultat af overensstemmelseskontrol af ECU-data i overensstemmelse med punkt 3.2.2 i tillæg 1 til dette bilag 10.1.12.5.3. Resultat af overensstemmelseskontrol af specifikt brændstofforbrug ved bremsehestekraft i overensstemmelse med punkt 3.2.3 i tillæg 1 til dette bilag, herunder det beregnede specifikke brændstofforbrug ved bremsehestekraft og forholdet mellem det beregnede specifikke brændstofforbrug ved bremsehestekraft ved PEMS-måling og det angivne specifikke brændstofforbrug ved bremsehestekraft ved WHTC-prøvning 10.1.12.5.4. Resultat af overensstemmelseskontrol af kilometerstanden i overensstemmelse med punkt 3.2.4 i tillæg 1 til dette bilag 10.1.12.5.5. Resultat af overensstemmelseskontrol af omgivende tryk i overensstemmelse med punkt 3.2.5 i tillæg 1 til dette bilag. ▼B 10.1.13. Fortegnelse over eventuelle yderligere bilag, hvor sådanne findes.

---

Tillæg 1

Prøvningsprocedure for emissionsprøvning af køretøjer ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer

1.   INDLEDNING

Dette tillæg beskriver metoden til bestemmelse af gasemissioner på grundlag af målinger i køretøj under kørsel ved hjælp af bærbare emissionsmålingssystemer (herefter benævnt PEMS). De gasemissioner fra motorens udstødning, der skal måles, omfatter følgende komponenter: Carbonmonoxid, samlede carbonhydrider og nitrogenoxider for dieselmotorer samt desuden methan for gasmotorer. Desuden skal carbondioxid måles for at gøre det muligt at foretage de beregningsprocedurer, der er beskrevet i punkt 4 og 5.

2.   FREMGANGSMÅDE VED PRØVNINGEN

2.1.    Generelle krav

Prøvninger skal udføres med en PEMS, der omfatter:

2.2.    Prøvningsparametre

De parametre, der er sammenfattet i tabel 1, skal måles og registreres:

▼M6

2.2.1.    Format for datarapportering

Emissionsværdier samt andre relevante parametre skal rapporteres og udveksles som datafil i csv-format. Parameterværdier skal være adskilt af et komma, ASCII-kode #h2C. Decimaltegnet for numeriske værdier skal være et punktum, ASCII-kode #h2E Linjer skal afsluttes med linjeskift, ASCII-kode #h0D. Der anvendes ikke tusindadskillere.

▼B

2.3.    Forberedelse af køretøjet

Forberedelse af køretøjet skal omfatte følgende:

2.4.    Montering af måleapparaturet

2.4.1.    Hovedenheden

Når det er muligt, skal PEMS'en monteres på et sted, hvor den påvirkes mindst muligt af følgende:

Montering skal ske i overensstemmelse med anvisningerne fra PEMS-fabrikanten.

2.4.2.    Flowmåler for udstødningen

Udstødningsflowmåleren skal fastgøres til køretøjets udstødningsrør. EFM-følerne bør placeres mellem to stykker lige rør, hvis længde bør være mindst to gange EFM diameteren (opstrøms og nedstrøms). Det anbefales, at EFM'en placeres efter køretøjets lyddæmper for at begrænse virkningen af udstødningsgassen pulsationer på målesignalerne.

2.4.3.    Globalt positioneringssystem (GPS)

Antennen skal monteres så højt som muligt men uden risiko for interferens med eventuelle obstruktioner ved kørsel på vej.

▼M4

2.4.4.    Tilslutning til køretøjets ECU

Der skal anvendes en datalogger til registrering af de motorparametre, der er opført i tabel 1. Denne datalogger kan gøre brug af køretøjets Control Area Network-bus (CAN-bus) for at få adgang til de ECU-data, der er anført i tabel 1 i tillæg 5 til bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, og som udsendes på CAN i overensstemmelse med standardprotokoller som f.eks. SAE J1939, J1708 eller ISO 15765-4. Den kan beregne nettodrejningsmomentet eller udføre enhedskonverteringer.

▼B

2.4.5.    Prøvetagning af gasemissioner

Prøvetagningslinjen skal opvarmes i henhold til specifikationerne i punkt 2.3 i tillæg 2 og isoleres behørigt ved tilslutningspunkterne (prøvetagningssonde og bagside af hovedenhed) for at undgå forekomsten af kolde punkter, der vil kunne medføre kontaminering af prøvetagningssystemet med kondenserede carbonhydrider.

▼M4

Prøvetagningssonden skal monteres i udstødningsrøret i overensstemmelse med kravene i punkt 9.3.10 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

Hvis prøvetagningslinjens længde ændres, skal systemets transporttid kontrolleres og om nødvendigt korrigeres.

2.5.    Procedurer forud for prøvningen

2.5.1.    Start og stabilisering af PEMS-instrumenter

Hovedenhederne opvarmes og stabiliseres i henhold til instrumentfabrikantens specifikationer, indtil tryk, temperaturer og de forskellige flow har nået deres indstillede driftspunkter.

2.5.2.    Rengøring af prøvetagningssystemet

For at forhindre kontaminering gennemskylles PEMS-instrumenternes prøvetagningslinjer, indtil prøvetagningen begynder, i overensstemmelse med instrumentfabrikantens specifikationer.

▼M4

2.5.3.    Kontrol og kalibrering af analysatorer

Nulstillings- og områdekalibrering og den lineære kontrol af analysatorerne skal foretages ved brug af kalibreringsgasser, der opfylder kravene i punkt 9.3.3 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. En lineær kontrol skal have været gennemført inden for tre måneder før den egentlige prøvning.

▼B

2.5.4.    Rengøring af EFM'en

EFM'en skal gennemskylles ved tryktransducerens tilslutninger i overensstemmelse med instrumentfabrikantens specifikationer. Denne procedure skal fjerne kondensation og dieselpartikler fra trykledninger og de dermed forbundne måleporte for flowrørstryk.

2.6.    Emissionsprøvningens gennemførelse

2.6.1.    Prøvningens start

Prøvetagning af emissioner, måling af udstødningsparametre og registrering af motordata og omgivende data skal begynde, før motoren startes. Evalueringen af data skal påbegyndes efter at kølemiddeltemperaturen for første gang er nået op på 343K (70 °C), eller efter at kølemiddeltemperaturen har stabiliseret sig inden for +/– 2K over en periode på 5 minutter, afhængig af hvilket af disse forhold, der først indtræder, dog senest 20 minutter efter motorstart.

2.6.2.    Prøvningens gennemførelse

Prøvetagning af emissioner, måling af udstødningsgasparametre og registrering af motordata og omgivende data skal fortsætte under motorens normale drift under brug. Motoren kan standses eller startes, men prøvetagningen af emissioner skal fortsætte under hele prøvningen.

Periodisk kontrol af PEMS'ens gasanalysatorer skal foretages mindst hver anden time. De data, der registreres under sådan kontrol, skal markeres, og må ikke anvendes til emissionsberegninger.

2.6.3.    Afslutning af prøvningssekvensen

Ved afslutningen af prøvningen skal prøvetagningssystemerne have tilstrækkelig tid til, at deres responstider respekteres. Motoren kan slukkes før eller efter, at prøvetagningen er stoppet.

2.7.    Kontrol af målingerne

▼M4

2.7.1.    Kontrol af analysatorerne

Nulstillings- og områdekalibrering og den lineære kontrol af analysatorerne, som beskrevet i punkt 2.5.3, skal foretages ved brug af kalibreringsgasser, der opfylder kravene i punkt 9.3.3 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

2.7.2.    Nulpunktsforskydning

Ved nulpunktsrespons forstås gennemsnitsrespons, herunder støj, på en nulstillingsgas inden for et tidsrum af mindst 30 sekunder. Forskydningen af nulpunktsresponsen skal være mindre end 2 % af fuldt skalaudslag i det laveste anvendte måleområde.

2.7.3.    Forskydning af respons på kalibreringsgas

Ved kalibreringsrespons forstås gennemsnitsrespons, herunder støj, på en kalibreringsgas inden for et tidsrum af mindst 30 sekunder. Forskydningen af kalibreringsresponsen skal være mindre end 2 % af fuldt skalaudslag i det laveste anvendte måleområde.

2.7.4.    Kontrol af forskydning

Denne finder kun anvendelse, hvis der under prøvningen ikke blev foretaget korrektion af nulpunktsforskydning.

Så hurtigt som praktisk muligt, dog senest 30 minutter efter prøvningens afslutning, skal de gasanalysatorområder, der er blevet anvendt, nulstilles og kalibreres for at kontrollere deres forskydning sammenlignet med resultaterne før prøvning.

Følgende bestemmelser finder anvendelse på analysatorforskydning:

2.7.5.    Forskydningskorrektion

▼M4

Hvis korrektion af forskydning finder anvendelse i overensstemmelse med punkt 2.7.4, skal den korrigerede koncentration beregnes i overensstemmelse med punkt 8.6.1 i bilag 4 i FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

Forskellen mellem de ukorrigerede og de korrigerede bremsespecifikke emissionsværdier skal befinde sig inden for ± 6 % af de ukorrigerede bremsespecifikke emissionsværdier. Hvis forskydningen er over 6 %, kasseres prøvningsresultaterne. Hvis der anvendes forskydningskorrektion, er det kun de forskydningskorrigerede emissionsresultater, der skal anvendes til rapportering af emissionerne.

3.   BEREGNING AF EMISSIONERNE

Det endelige prøvningsresultat oprundes i én operation til det antal decimaler, der er angivet i den gældende emissionsstandard, plus endnu et betydende ciffer i overensstemmelse med ASTM E 29-06b. Mellemværdier, der fører til det endelige bremsespecifikke emissionsresultat, må ikke afrundes.

3.1.    Tidsjustering af data

For at minimere den skævhed i beregningen af masseemissioner, der skyldes tidsforsinkelsen mellem de forskellige signaler, skal de data, der er relevante for emissionsberegningerne tidsjusteret som beskrevet i punkt 3.1.1 til 3.1.4.

▼M4

3.1.1.    Gasanalysatordata

Dataene fra gasanalysatorerne skal tidsjusteres ved hjælp af metoden i punkt 9.3.5 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

3.1.2.    Gasanalysatordata og EFM-data

Dataene fra gasanalysatorerne skal tidsjusteres med dataene fra EFM ved anvendelse af metoden i punkt 3.1.4.

3.1.3.    PEMS-data og motordata

Dataene fra PEMS (gasanalysatorer og EFM) skal tidsjusteres med dataene fra motorens ECU ved anvendelse af metoden i punkt 3.1.4.

3.1.4.    Metode til forbedret tidsjustering af PEMS-dataene

Prøvningsdataene i tabel 1 er opdelt i 3 forskellige kategorier:

1

:

Gasanalysatorer (THC-, CO-, CO2- og NOx-koncentrationer)

2

:

Udstødningsflowmåler (udstødningsmasseflow og udstødningstemperatur)

3

:

Motor (drejningsmoment, hastighed, temperatur, brændstoftilførsel og køretøjets hastighed fra ECU).

Tidsjusteringen af hver kategori med de andre kategorier kontrolleres ved at finde den højeste korrelationskoefficient mellem to serier af parametre. Alle parametre i en kategori forskydes for at maksimere deres korrelationsfaktor. Følgende parametre anvendes til at beregne korrelationskoefficienterne:

For at foretage tidsjustering:

3.2.    Kontrol af datakonsistens

3.2.1.    Analysatordata og EFM-data

▼M4

Dataenes konsistens (udstødningsmasseflow målt med EFM og gaskoncentrationer) kontrolleres ved anvendelse af en korrelation mellem det målte brændstofflow fra ECU og brændstofflowet beregnet ved anvendelse af formelen i punkt 8.4.1.6 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. Der foretages en lineær regression for de målte og de beregnede brændstoftilførselsværdier. Der anvendes mindste kvadraters metode, med bedste tilnærmelse repræsenteret ved en ligning med formen:

▼B

y = mx + b

hvor:

y	det beregnede brændstofflow [g/s]

m	regressionslinjens hældning

x	det målte brændstofflow [g/s]

b	regressionslinjens skæring med y-aksen.

Hældningen (m) og determinationskoefficienten (r2) beregnes for hver regressionslinje. Det anbefales, at denne analyse udføres inden for området fra 15 % af den maksimale værdi til den maksimale værdi og med en frekvens større eller lig med 1 Hz. For at en prøvning kan anses for gyldig, skal følgende to kriterier være opfyldt.

3.2.2.    ECU-drejningsmomentdata

Konsistensen af ECU-drejningsmomentdata kontrolleres ved at sammenligne de maksimale ECU-drejningsmomentværdier ved forskellige motorhastigheder med de tilsvarende værdier i den officielle momentkurve ved fuld motorbelastning i henhold til punkt 5 i bilag II.

3.2.3.    Bremsespecifik brændstofforbrug

Det bremsespecifikke brændstofforbrug (BSFC) kontrolleres ved anvendelse af:

▼M4

▼B

3.2.4.    Kilometer-/miltæller

Den afstand, der angives af køretøjets kilometertæller kontrolleres i forhold til GPS-dataene.

3.2.5.    Omgivende tryk

Data for omgivende tryk kontrolleres i forhold til den højde over havets overflade, der angives af GPS-dataene.

▼M4

3.3.    Tør/våd-korrektion

Hvis koncentrationen måles på tør basis, skal den omregnes til våd basis i overensstemmelse med formelen i punkt 8.1 i tillæg 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

3.4.    NOx-korrektion for fugtindhold og temperatur

De NOx-koncentrationer, der måles af PEMS, skal ikke korrigeres for omgivende lufttemperatur og fugtighed.

▼M4

3.5.    Beregning af øjeblikkelige gasemissioner

Masseemissionerne bestemmes som beskrevet i punkt 8.4.2.3 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

4.   BESTEMMELSE AF EMISSIONER OG OVERENSSTEMMELSESFAKTORER

4.1.    Princippet med gennemsnitsberegningsvinduer (averaging windows)

Emissionerne integreres ved hjælp af en metode med et glidende gennemsnitsberegningsvindue baseret på CO2-referencemassen eller referencearbejdet. Beregningsprincippet er som følger: Masseemissionerne beregnes ikke for det komplette datasæt men for subsæt af komplette datasæt, idet længden af disse subsæt bestemmes, så de passer til motorens CO2-masse eller arbejde målt over den transiente referencelaboratoriecyklus. Beregninger af glidende gennemsnit foretages med tidstrin Δt svarende til dataindsamlingsperioden. Disse subsæt, der bruges til at beregne gennemsnit for emissionsdata, benævnes »gennemsnitsberegningsvinduer« i de efterfølgende punkter.

En sektion af ugyldiggjorte data må ikke tages i betragtning ved beregning af arbejde eller CO2-masse og gennemsnitsberegningsvinduets emissioner.

Følgende data betragtes som ugyldiggjorte data:

▼C2

Masseemissionerne (mg/vindue) bestemmes som beskrevet i punkt 8.4.2.3 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

Figur 1

Køretøjets hastighed versus tid og gennemsnitsberegnede køretøjsemissioner, startende fra det første gennemsnitsberegningsvindue, versus tid

4.2.    Metode baseret på arbejde

Figur 2

Metode baseret på arbejde

Varigheden (t 2,i – t 1,i ) af ith gennemsnitsberegnende vindue bestemmes ved:

hvor:

Hvor Δt er dataindsamlingsperioden, svarende til 1 sekund eller mindre.

4.2.1.    Beregning af specifikke emissioner

De specifikke emissioner e gas (mg/kWh) beregnes for alle vinduer og hvert forurenende stof som følger:

hvor:

▼C1

▼B

4.2.2.    Udvælgelse af gyldige vinduer

Gyldige vinduer er de vinduer, hvis gennemsnitseffekt overskrider effektgrænsen på 20 % af den maksimale motoreffekt. Procentandelen af gyldige vinduer skal være lig med eller større end 50 %.

4.2.2.1.

Hvis procentandelen af gyldige vinduer er under 50 %, skal dataevalueringen gentages med lavere effekttærskler. Effekttærsklen skal reduceres med trin på 1 %, indtil procentandelen af gyldige vinduer er lig med eller større end 50 %.

4.2.2.2.

Den nederste tærskel må under ingen omstændigheder være under 15 %.

4.2.2.3.

Prøvningen er ugyldig, hvis procentandelen af gyldige vinduer er mindre end 50 % af effekttærskelen på 15 %.

4.2.3.    Beregning af overensstemmelsesfaktorer

Overensstemmelsesfaktorer beregnes for hvert gyldigt vindue og for hvert forurenende stof på følgende måde:

hvor:

4.3.    Metode baseret på CO2-masse

Figur 3

Metode baseret på CO2-masse

Varigheden (t2,i – t1,i ) af ith gennemsnitsberegnende vindue bestemmes ved:

hvor:

Hvor Δt er dataindsamlingsperioden, svarende til 1 sekund eller mindre.

CO2-masserne beregnes i vinduerne ved at integrere de øjeblikkelige emissioner beregnet i overensstemmelse med kravene i punkt 3.5.

4.3.1.    Udvælgelse af gyldige vinduer

Gyldige vinduer er vinduer, hvis varighed ikke overskrider den maksimale varighed beregnet ud fra:

hvor:

▼M1

4.3.1.1.

Hvis procentdelen af gyldige vinduer er under 50 %, skal dataevalueringen gentages med vinduer af længere varighed. Dette opnås ved at mindske værdien på 0,2 i formlen i punkt 4.3.1 med 0,01 indtil procentdelen af gyldige vinduer er større end eller lig med 50 %.

4.3.1.2.

Under alle omstændigheder må den mindskede værdi i ovenstående formel ikke være lavere end 0,15.

4.3.1.3.

Testen er ugyldig, hvis procentdelen af gyldige vinduer er mindre end 50 % ved en maksimal vinduesvarighed beregnet i overensstemmelse med punkt 4.3.1, 4.3.1.1 og 4.3.1.2.

▼B

4.3.2.    Beregning af overensstemmelsesfaktorer

Overensstemmelsesfaktorer beregnes for hvert vindue og for hvert forurenende stof på følgende måde:

Med

(koefficient i brug) og

(certificeringskoefficient)

hvor:

▼C1

▼B

---

Tillæg 2

Bærbart emissionsmålingsudstyr

1.   GENERELT

Gasemissioner måles i henhold til den procedure, der er beskrevet i tillæg 1. Nærværende tillæg beskriver de egenskaber, der kræves af det bærbare målingsudstyr, der anvendes til udførelse af sådanne prøvninger.

2.   MÅLINGSUDSTYR

2.1.    Generelle specifikationer for gasanalysatorer

PEMS-gasanalysatorernes specifikationer skal opfylde kravene i punkt 9.3.1 i bilag 4B til FN/ECE-regulativ nr. 49.

2.2.    Gasanalysatorteknologi

▼M4

Gasserne analyseres ved anvendelse af de teknologier, der er beskrevet i punkt 9.3.2 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

Analysatoren til nitrogenoxider kan også være af NDUV-typen (Non-Dispersive Ultra Violet).

▼M4

2.3.    Prøvetagning af gasemissioner

Prøvetagningssonderne skal opfylde kravene i punkt A.2.1.2. og A.2.1.3. i tillæg 2 til bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. Prøvetagningslinjen opvarmes til 190 °C (+/– 10 °C).

2.4.    Andre instrumenter

Måleinstrumenterne skal opfylde kravene i tabel 7 og punkt 9.3.1 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

3.   HJÆLPEUDSTYR

3.1.    Tilslutning af udstødningsflowmeter (EFM) til udstødningsrør

Monteringen af EFM’en må ikke øge modtrykket med mere end den værdi, der anbefales af motorfabrikanten, eller øge udstødningsrørets længde med mere end 1,2 m. For så vidt angår komponenterne i PEMS-udstyret, skal monteringen af EFM’en være i overensstemmelse med de lokalt gældende bestemmelser for trafiksikkerhed og forsikring.

3.2.    Placering og montering af PEMS

PEMS-udstyret skal monteres som specificeret i punkt 2.4 i tillæg 1.

3.3.    Elektrisk kraft

PEMS-udstyret skal tilføres strøm ved hjælp af den metode, der er beskrevet i punkt 4.6.6 i bilag II.

---

Tillæg 3

Kalibrering af bærbart emissionsmålingsudstyr

1.   KALIBRERING OG KONTROL AF UDSTYR

▼M4

1.1.   Kalibreringsgasser

PEMS-gasanalysatorerne skal kalibreres ved anvendelses af gasser, der opfylder kravene i punkt 9.3.3 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

1.2.   Tæthedsprøvning

PEMS-tæthedsprøvningerne skal udføres i overensstemmelse med kravene i punkt 9.3.4 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

1.3.   Kontrol af analysesystemets responstid

Kontrol af PEMS-analysesystemets responstid skal udføres i overensstemmelse med kravene i punkt 9.3.5 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

---

Tillæg 4

Metode til kontrol af ECU-momentssignalets overensstemmelse

1.   INDLEDNING

Dette tillæg beskriver på en ikke-detaljeret måde den metode, der anvendes til kontrol af ECU-momentsignalets overensstemmelse under ISC-PEMS-prøvningen.

Den detaljerede metode overlades til motorfabrikanten med forbehold af den godkendende myndigheds godkendelse.

2.   METODEN »MAKSIMALT DREJNINGSMOMENT«

▼M1

▼M4

---

BILAG III

KONTROL AF UDSTØDNINGSEMISSIONER

1.   INDLEDNING

2.   GENERELLE KRAV

▼B

---

BILAG IV

EMISSIONSDATA TIL BRUG FOR TYPEGODKENDELSE VED TEKNISK KONTROL

Måling af carbonmonoxidemissionen i tomgang

1.   INDLEDNING

▼M4

▼M4

▼B

2.   GENERELLE FORSKRIFTER

3.   TEKNISKE FORSKRIFTER

---

BILAG V

KONTROL AF EMISSIONEN AF KRUMTAPHUSGASSER

1.   INDLEDNING

1.1.	I dette bilag beskrives bestemmelserne og prøvningsprocedurerne for kontrol af emissionen af krumtaphusgasser.

2.   GENERELLE KRAV

2.1.	Der må ikke udledes emissioner fra krumtaphuset direkte til den omgivende atmosfære, bortset fra de undtagelser, der er anført i punkt 3.1.1.

3.   SÆRLIGE KRAV

▼M4

3.1.

Punkt 3.1.1 og 3.1.2 finder anvendelse på motorer med kompressionstænding, dobbeltbrændstofmotorer og motorer med styret tænding drevet af naturgas/biomethan eller LPG. 3.1.1. Motorer udstyret med turboladere, pumper, blæsere eller højtrykskompressorer til luftindsugning kan udlede emissioner fra krumtaphuset til den omgivende atmosfære, hvis emissionerne lægges til udstødningsemissionerne (fysisk eller matematisk) under hele emissionsprøvningen i henhold til punkt 6.10 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. ▼B 3.1.2. Udledninger fra krumtaphuset, der ved al drift føres direkte til udstødningen opstrøms for udstødningsefterbehandlingssystemet, betragtes ikke som udledt direkte til den omgivende atmosfære.

3.2.

Punkt 3.2.1 og 3.2.2 finder anvendelse på motorer med styret tænding drevet af benzin eller E85. ▼M4 3.2.1. Trykket i krumtaphuset måles på et egnet sted under emissionsprøvningscyklussen. Det måles gennem hullet til oliemålepinden med et manometer. ▼M4 3.2.1.1. Trykket i indsugningsmanifolden måles inden for ± 1 kPa. 3.2.1.2. Trykket i krumtaphuset måles inden for ± 0,01 kPa. ▼B 3.2.2. Overensstemmelse med punkt 2.1 anses for tilfredsstillende, hvis det målte tryk under hver af de i punkt 3.2.1 ovenfor fastsatte målebetingelser ikke overstiger det atmosfæriske tryk på måletidspunktet.

---

BILAG VI

KRAV OM BEGRÆNSNING AF OFF-CYCLE EMISSIONER (OCE) OG EMISSIONER UNDER BRUG

1.   INDLEDNING

1.1.

Dette bilag beskriver funktionskrav og forbud mod manipulationsstrategier for motorer og køretøjer, der er typegodkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og nærværende forordning, med henblik på at opnå en effektiv begrænsning af emissioner under et bredt spektrum af motor- og vejrforhold, som optræder ved normal brug af køretøjet. Dette bilag beskriver også procedurerne for prøvning af off-cycle emissioner ved typegodkendelse og under faktisk anvendelse af køretøjet.

2.   DEFINITIONER

Definitionerne i punkt 3 i bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 49 finder anvendelse.

3.   GENERELLE KRAV

▼M4

3.1.	De generelle krav er fastsat i punkt 4 i bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼M4

3.2.

I tilfælde af dobbeltbrændstofmotorer er det tilladt at følge fleksible strategier, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt: a) Motoren forbliver inden for den dobbeltbrændstoftype, der er anmeldt med henblik på typegodkendelse. b) For type 2-dobbeltbrændstofmotorer må den heraf følgende forskel mellem den højeste og den laveste GERWHTC inden for familien aldrig overstige den procentdel, der er angivet i punkt 3.1.1 i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49. c) Disse strategier er anmeldt og opfylder kravene i dette bilag.

▼B

4.   FUNKTIONSKRAV

▼M4

4.1.

Funktionskravene er fastsat i punkt 5 i bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 49 med de undtagelser, der er fastsat i punkt 4.1.1 i nærværende forordning. 4.1.1. Punkt 5.1.2 a) i bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: a) Dens drift indgår i væsentligt omfang i de gældende typegodkendelsesprøvninger, herunder off-cycle-prøvningsprocedurerne i punkt 6 i bilag VI til nærværende forordning og bestemmelserne gældende for overensstemmelse efter ibrugtagning i artikel 12 i nærværende forordning. ▼M4 ————— ▼B

5.   BETINGELSER VEDRØRENDE OMGIVELSER OG DRIFT

5.1.	Betingelserne vedrørende omgivelser og drift er, for så vidt angår dette bilag, de betingelser, der er beskrevet i punkt 6 i bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼M4

6.   OFF-CYCLE-LABORATORIEPRØVNING OG PRØVNING AF KØRETØJER UNDER BRUG VED TYPEGODKENDELSE

6.1.

Off-cycle-prøvningsproceduren ved typegodkendelse skal følge den off-cycle-laboratorieprøvning og prøvning af køretøjer under brug ved typegodkendelse, som er beskrevet i punkt 7 i bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 49, med den undtagelse, der er anført i punkt 6.1.1. 6.1.1. Punkt 7.3, første afsnit, i bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »Prøvning under brug Der udføres en PEMS-demonstrationsprøvning ved typegodkendelse ved at prøve stammotoren i et køretøj efter den procedure, der er beskrevet i tillæg 1 til dette bilag.« ▼M4 —————

▼M4

6.2.

Dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer Den PEMS-demonstrationsprøvning ved typegodkendelse, som kræves i henhold til bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 49, udføres ved at prøve stammotoren for en dobbeltbrændstofmotorfamilie i dobbeltbrændstoftilstand. 6.2.1. For dobbeltbrændstofmotorer af type 1B, 2B og 3B skal der foretages en yderligere PEMS-prøvning i dieseltilstand på den samme motor og det samme køretøj, umiddelbart efter eller inden der foretages en PEMS-demonstrationsprøvning i dobbeltbrændstoftilstand. I sådanne tilfælde opnås der kun godkendelse, hvis køretøjet består både PEMS-demonstrationsprøvningen i dobbeltbrændstoftilstand og PMES-demonstrationsprøvningen i dieseltilstand.

6.3.	Yderligere krav med hensyn til prøvning af køretøjer under brug vil blive fastsat senere i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i nærværende forordning.

▼M4

7.   ERKLÆRING OM OVERHOLDELSE I FORBINDELSE MED OFF-CYCLE-EMISSIONER

▼M6

8.   DOKUMENTATION

Punkt 11 i bilag 10 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger:

▼M4 —————

▼M1

---

Tillæg 1

PEMS-demonstrationsprøvning ved typegodkendelse

1.   INDLEDNING

I dette tillæg beskrives fremgangsmåden for PEMS-demonstrationsprøvning ved typegodkendelse.

2.   PRØVNINGSKØRETØJ

2.1.	Karakteristika for det køretøj, der anvendes til PEMS-demonstrationsprøvningen, skal være repræsentative for den køretøjklasse, hvori motorsystemet påtænkes monteret. Køretøjet kan være en prototype af et køretøj eller et tilpasset seriefremstillet køretøj.

2.2.	ECU-datastrømsoplysningernes tilgængelighed og overensstemmelse påvises (f.eks. i overensstemmelse med punkt 5 i bilag II til denne forordning).

▼M6

2.3.

Fabrikanterne sikrer, at køretøjer kan prøves med PEMS af en uafhængig part på offentlige veje, ved at levere passende adaptere til udstødningsrør, ved at give adgang til ECU-signaler og ved at træffe de nødvendige administrative foranstaltninger. Fabrikanten kan opkræve et rimeligt gebyr, jf. artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2007.

▼M1

3.   PRØVNINGSBETINGELSER

▼M6

3.1.    Køretøjets last

I forbindelse med overensstemmelsesprøvning kan lasten reproduceres, og der kan anvendes en kunstig belastning.

Køretøjets last skal være 50-60 % af dets nyttelast. De supplerende krav, der er fastsat i bilag II, finder anvendelse.

▼M1

3.2.    De omgivende forhold

Prøvningen foretages under omgivende forhold som beskrevet i punkt 4.2 i bilag II.

3.3.	Kølevæsketemperaturen skal være i overensstemmelse med punkt 4.3 i bilag II.

3.4.	Brændstof, smøremidler og reagens Brændstof, smøreolie og reagens til udstødningens efterbehandlingssystem skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 4.4 til 4.4.3 i bilag II.

3.5.	Krav til kørecyklus og drift Kravene til kørecyklus og drift skal være som beskrevet i punkt 4.5 til 4.6.8 i bilag II.

4.   EMISSIONSEVALUERING

4.1.	Prøven udføres, og prøvningsresultaternes beregnes i overensstemmelse med punkt 6 i bilag II.

5.   RAPPORT

5.1.

Aktiviteterne og resultaterne skal fremgå af en teknisk rapport, der beskriver PEMS-demonstrationsprøvningen. Rapporten skal mindst indeholde følgende oplysninger: a) Generelle oplysninger som beskrevet i punkt 10.1.1 til 10.1.1.14 i bilag II. b) Forklaring på, hvorfor det/de køretøje(r) ( 6 ), der benyttes til prøvningen, kan anses for at være repræsentative for den klasse af køretøjer, som motorsystemet er beregnet til. c) Oplysninger om prøvningsudstyret og prøvningsdata som beskrevet i punkt 10.1.3-10.1.4.8 i bilag II. d) Oplysninger om den prøvede motor som beskrevet i punkt 10.1.5-10.1.5.20 i bilag II. e) Oplysninger om det køretøj, der er anvendt til prøvningen, som beskrevet i punkt 10.1.6-10.1.6.18 i bilag II. f) Oplysninger om strækningens egenskaber som beskrevet i punkt 10.1.7-10.1.7.7 i bilag II. g) Oplysninger om målte øjebliksdata og beregnede data som beskrevet i punkt 10.1.8-10.1.9.24 i bilag II. h) Oplysninger om gennemsnitsdata og integrerede data som beskrevet i punkt 10.1.10-10.1.10.12 i bilag II. i) Godkendelses-/forkastelsesresultater som beskrevet i punkt 10.1.11-10.1.11.13 i bilag II. j) Oplysninger om kontrol af prøvninger som beskrevet i punkt 10.1.12-10.1.12.5 i bilag II.

▼B

---

BILAG VII

EFTERPRØVNING AF MOTORSYSTEMERS HOLDBARHED

1.   INDLEDNING

1.1.

Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af metoderne til udvælgelse af motorer til prøvning i en driftsprøveplan med henblik på at bestemme forringelsesfaktorer. Forringelsesfaktorerne skal anvendes i overensstemmelse med kravene i punkt 3.6 i dette bilag på de emissioner, der er målt i overensstemmelse med bilag III.

1.2.

Dette bilag indeholder også nærmere oplysninger om emissionsrelateret og ikke-emissionsrelateret vedligeholdelse af motorer, der indgår i en driftsprøveplan. Sådan vedligeholdelse skal være i overensstemmelse med den vedligeholdelse, der udføres på ibrugtagne motorer, og skal meddeles ejere af nye motorer og køretøjer.

▼M4

1.3.	I tilfælde af dobbeltbrændstofmotorer finder punkt 6.5 i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49 også anvendelse.

▼B

2.   UDVÆLGELSE AF MOTORER TIL BESTEMMELSE AF FORRINGELSESFAKTORER I MOTORENS LEVETID

▼M4

2.1.	Udvælgelsen af motorer skal foretages i henhold til punkt 2 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼M4 —————

▼B

3.   BESTEMMELSE AF FORRINGELSESFAKTORER I MOTORENS LEVETID

▼M4

3.1.

Kravene til bestemmelse af forringelsesfaktorer i levetiden er fastsat i punkt 3 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49 med de undtagelser, der er anført i punkt 3.1.1 til 3.1.6. ▼M4 3.1.1. Punkt 3.2.1.3 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »3.2.1.3. Emissionsværdierne ved begyndelsespunktet og ved punktet ved afslutningen af levetiden, der beregnes i overensstemmelse med punkt 3.5.2, skal opfylde de grænseværdier, der er specificeret i tabellen i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009, men individuelle emissionsresultater fra prøvningspunkterne kan overskride disse grænseværdier.« 3.1.2. Punkt 3.2.1.9 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »3.2.1.9. Driftsprøveplanen kan forkortes ved fremskyndet aldring på grundlag af brændstofforbrug. Denne forkortelse skal baseres på forholdet mellem det typiske brændstofforbrug under brug og brændstofforbruget i aldringscyklussen. Driftsprøveplanen må ikke forkortes med mere end 30 %, selv om brændstofforbruget i aldringscyklussen overstiger det typiske brændstofforbrug under brug med mere end 30 %.« 3.1.3. Punkt 3.5.1 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »3.5.1. For hvert forurenende stof målt i de varme WHTC- og WHSC-prøvninger og ved hvert prøvningspunkt i driftsprøveplanen, skal der foretages en »best fit« lineær regressionsanalyse på grundlag af alle prøvningsresultaterne. Resultaterne af hver prøvning for hvert forurenende stof skal udtrykkes med samme antal decimaler som grænseværdien for det pågældende forurenende stof i tabellen i bilag I til forordning (EF) nr. 2009/595, plus endnu en decimal. Hvis det i overensstemmelse med punkt 3.2.1.4 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49 er aftalt, at kun én prøvningscyklus (varm WHTC eller WHSC) skal gennemføres ved hvert prøvningspunkt, og at den anden prøvningscyklus (varm WHTC eller WHSC) kun skal gennemføres ved begyndelsen og afslutningen af driftsprøveplanen, skal regressionsanalysen kun foretages på grundlag af prøvningsresultaterne fra den prøvningscyklus, der er gennemført ved hvert prøvningspunkt. På fabrikantens anmodning og med forudgående accept fra den godkendende myndighed er en ikke-lineær regression tilladt.« 3.1.4. Punkt 3.7.1 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: ▼C2 »3.7.1. Motorerne skal være i overensstemmelse med de respektive emissionsgrænser for hvert forurenende stof som angivet i tabellen i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009 efter anvendelse af forringelsesfaktorerne på prøvningsresultaterne som målt i overensstemmelse med bilag III (egas, ePM). Afhængigt af typen af forringelsesfaktor (DF), finder følgende bestemmelser anvendelse: a) Multiplikativ: (egas eller ePM) * DF ≤ emissionsgrænse b) Additiv: (egas eller ePM) + DF ≤ emissiongrænse« ▼M4 3.1.5. Punkt 3.8.1 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »3.8.1. Produktionens overensstemmelse med hensyn til opfyldelse af emissionskravene kontrolleres på grundlag af kravene i punkt 7 i bilag I til nærværende forordning.« 3.1.6. Punkt 3.8.3 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »3.8.3. Med henblik på typegodkendelse registreres kun forringelsesfaktorer i henhold til punkt 3.5 eller 3.6 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49 i punkt 1.4.1 og 1.4.2 i addendum til tillæg 5 og i punkt 1.4.1 og 1.4.2 i addendum til tillæg 7 til bilag I til nærværende forordning.«

▼M4

3.2.	Det er tilladt at bruge kommercielle brændstoffer til gennemførelse af driftsprøveplanen. Der anvendes et referencebrændstof til udførelse af emissionsprøvningen. ▼M4 —————

▼M4

4.   VEDLIGEHOLDELSE

Kravene til vedligeholdelse er fastsat i punkt 4 i bilag 7 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼B

4.1.    Emissionsrelateret planmæssig vedligeholdelse

▼M4 —————

▼B

---

BILAG VIII

CO2-EMISSIONER OG BRÆNDSTOFFORBRUG

1.   INDLEDNING

1.1.	I dette bilag fastsættes bestemmelserne og prøvningsmetoderne for rapportering af CO2-emissioner og brændstofforbrug.

2.   GENERELLE KRAV

▼M4

2.1.	De generelle krav er fastsat i punkt 2 i bilag 12 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼M4 —————

▼B

3.   BESTEMMELSE AF CO2-EMISSIONER

▼M4

3.1.

Kravene til bestemmelse af CO2-emissioner er fastsat i punkt 3 i bilag 12 til FN/ECE-regulativ nr. 49, med den undtagelse, der er anført i punkt 3.1.1. 3.1.1. Punkt 3.1 og tillæg 1 til bilag 12 til FN/ECE-regulativ nr. 49 finder ikke anvendelse på dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer. I stedet finder punkt 10.3 i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49, som fastsætter supplerende krav vedrørende bestemmelse af CO2-emissioner fra dobbeltbrændstofmotorer, anvendelse. ▼M4 —————

▼B

4.   BESTEMMELSE AF BRÆNDSTOFFORBRUG

▼M4

4.1.	Kravene til bestemmelse af brændstofforbrug er fastsat i punkt 4 i bilag 12 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼M4 —————

▼M4

5.

Bestemmelserne om CO2-emissioner og brændstofforbrug ved udvidelse af en EF-typegodkendelse for en køretøjstype godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og nærværende forordning for et køretøj med en referencemasse på over 2 380 kg men ikke over 2 610 kg 5.1. Bestemmelserne om CO2-emissioner og brændstofforbrug ved udvidelse af en EF-typegodkendelse for en køretøjstype godkendt i henhold til nærværende forordning for et køretøj med en referencemasse på over 2 380 kg men ikke over 2 610 kg er fastsat i tillæg 1 til bilag 12 til FN/ECE-regulativ nr. 49 med de undtagelser, der er anført i punkt 5.1.1 og 5.1.2 i nærværende forordning. 5.1.1. Punkt A.1.1.1 i tillæg 1 til bilag 12 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »A.1.1.1 Dette tillæg indeholder bestemmelser og prøvningsmetoder for rapportering af CO2-emissioner og brændstofforbrug ved udvidelse af en EF-typegodkendelse for en køretøjstype godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og nærværende forordning for et køretøj med en referencemasse på over 2 380 kg men ikke over 2 610 kg.« 5.1.2. Punkt A.1.2.1 i tillæg 1 til bilag 12 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »A.1.2.1. For at opnå en udvidelse af en EF-typegodkendelse for et køretøj med hensyn til dets motortype godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og nærværende forordning for et køretøj med en referencemasse på over 2 380 kg, men ikke over 2 610 kg, skal fabrikanten opfylde kravene i FN/ECE-regulativ nr. 101 med de undtagelser, der er anført i punkt A.1.2.1.2 og A.1.2.1.3.« 5.2. Udvidelse af en EF-typegodkendelse i henhold til dette punkt er ikke mulig for dobbeltbrændstofkøretøjer.

▼M4 —————

▼B

---

BILAG IX

SPECIFIKATIONER FOR REFERENCEBRÆNDSTOFFER

▼M4

Tekniske data for brændstoffer til prøvning af motorer med kompressionstænding og dobbeltbrændstofmotorer

▼M3

▼B

▼M4

Tekniske data for brændstoffer til prøvning af motorer med styret tænding og dobbeltbrændstofmotorer

▼M3

▼B

▼M4

▼B

---

BILAG X

EGENDIAGNOSE (OBD)

1.   INDLEDNING

1.1.	I dette bilag fastsættes funktionelle aspekter ved OBD-systemer til emissionsbegrænsning fra motorsystemer omfattet af nærværende forordning.

2.   GENERELLE KRAV

▼M4

2.1.

De generelle krav er fastsat i punkt 2 i bilag 9A til FN/ECE-regulativ nr. 49 med de undtagelser, der er anført i punkt 2.2.1 i nærværende forordning. ▼M4 2.1.1. Punkt 2.3.2.1. og 2.3.2.2 i bilag 9A til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »2.3.2.1. Funktionen af anordningen til efterbehandling af partikler, herunder filtreringsprocesser og kontinuerlige regenerationsprocesser, skal overvåges i forhold til OBD-grænseværdierne i tabel 1 i dette bilag. 2.3.2.2. Før de datoer, der er specificeret i artikel 4, stk. 8, i nærværende forordning, og hvis der er tale om et wall flow-dieselpartikelfilter (DPF), kan fabrikanten vælge at anvende de krav til funktionsovervågning, der er fastsat i tillæg 8 til bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, i stedet for kravene i punkt 2.3.2.1., hvis vedkommende med teknisk dokumentation kan påvise, at der i tilfælde af forringelse er en positiv korrelation mellem tab af filtreringseffektivitet og tab af trykfald (»delta tryk«) i DPF under de driftsbetingelser for motoren, der er specificeret i de prøvninger, der er beskrevet i tillæg 8 til bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49.«

▼M4

2.2.

Kommissionen foretager inden den 31. december 2012 en gennemgang af overvågningskravene i punkt 2.3.2.1 i bilag 9A til FN/ECE-regulativ nr. 49. Hvis det påvises, at kravenes opfyldelse ikke er teknisk mulig inden for de i nærværende forordnings artikel 4, stk. 8, angivne datoer, fremsætter Kommissionen et forslag om ændring af disse datoer i overensstemmelse hermed.

▼M4 —————

▼B

2.4.

Alternativ godkendelse ▼M4 2.4.1. Hvis fabrikanten anmoder herom for køretøjer i klasse M2 og N1, for køretøjer i klasse M1 and N2 med en største teknisk tilladt totalvægt på højst 7,5 tons og for køretøjer i klasse M3 kategori I, II, A og B som defineret i bilag I til direktiv 2001/85/EF med en tilladt totalvægt på højst 7,5 tons, anses opfyldelse af kravene i bilag XI til forordning (EF) nr. 692/2008 for at være ækvivalente med opfyldelse af kravene i dette bilag i henhold til følgende ækvivalenter: ▼M4 2.4.1.1. OBD-standard Euro 6 – 1 i tabel 1 i tillæg 6 til bilag I til forordning (EF) nr. 692/2008 anses for ækvivalent med bogstav B i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til nærværende forordning. 2.4.1.2. OBD-standard Euro 6 – 1 i tabel 1 i tillæg 6 til bilag I til forordning (EF) nr. 692/2008 anses for ækvivalent med bogstav B i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til nærværende forordning. 2.4.1.3. OBD-standard Euro 6 – 2 i tabel 1 i tillæg 6 til bilag I til forordning (EF) nr. 692/2008 anses for ækvivalent med bogstav C i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til nærværende forordning. 2.4.1.a. Hvis der anvendes en sådan alternativ godkendelse, erstattes oplysningerne vedrørende OBD-systemerne i punkt 3.2.12.2.7.1 til 3.2.12.2.7.4 i del 2 i tillæg 4 til bilag I af oplysningerne i punkt 3.2.12.2.7 i tillæg 3 til bilag I til forordning (EF) nr. 692/2008. 2.4.1.b. De i punkt 2.4.1 nævnte ækvivalenter finder anvendelse på følgende måde: 2.4.1.b.1. De OLT og datoer, der er omhandlet i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I til nærværende forordning, og som er relevante for det bogstav, under hvilket der søges om typegodkendelse, finder anvendelse. 2.4.1.b.2. De krav vedrørende NOx-begrænsende foranstaltninger, der er fastsat i punkt 2.1.2.2.1 til 2.1.2.2.5 i bilag XIII, finder anvendelse. ▼B 2.4.2. ►M1   ◄ Som et alternativ til kravene i punkt 4 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49 og de krav, der er beskrevet i dette bilag, kan motorfabrikanter, hvis årlige produktion på verdensplan af motorer inden for en motortype, der er underlagt nærværende forordning, er på under 500 motorer om året, opnå EF-typegodkendelse på grundlag af de øvrige krav i nærværende forordning, når motorsystemernes emissionsbegrænsningskomponenter mindst overvåges for gennemgang i strømkredsene og føler-outputtenes rationalitet og sandsynlighedsoverensstemmelse, og når efterbehandlingssystemet mindst overvåges for funktionelt svigt. Motorfabrikanter, hvis årsproduktion på verdensplan af motorer inden for en motortype, der er underlagt nærværende forordning, er på under 50 motorer om året, kan opnå EF-typegodkendelse på grundlag af kravene i nærværende forordning, når motorsystemets emissionsbegrænsningskomponenter mindst overvåges for gennemgang i strømkredsene og for føler-outputtenes rationalitet og sandsynlighedsoverensstemmelse (»komponentovervågning«). ▼M1 En fabrikant må ikke gives tilladelse til at anvende de alternative bestemmelser i dette punkt for mere end 500 motorer om året. ▼M1 ————— ▼B 2.4.4. Den godkendende myndighed underretter Kommissionen om de nærmere omstændigheder i forbindelse med hver enkelt typegodkendelse, der udstedes i henhold til punkt 2.4.1 og 2.4.2.

2.5.

Produktionens overensstemmelse OBD-systemet er underlagt de krav for produktionens overensstemmelse, der er specificeret i direktiv 2007/46/EF. Hvis den godkendende myndighed beslutter, at kontrol af produktionens overensstemmelse for OBD-systemet er påkrævet, skal denne kontrol udføres i overensstemmelse med kravene i bilag I til nærværende forordning.

▼M4

2.6.

Dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer 2.6.1. Dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer skal opfylde de krav, der gælder for dieselmotorer, og som er fastsat i dette bilag, uanset om de fungerer i dobbeltbrændstof- eller dieseltilstand. 2.6.2. Dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer skal desuden opfylde OBD-kravene, som er fastsat i punkt 7 i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49. 2.6.3. De bestemmelser om alternativ godkendelse, der er fastsat i punkt 2.4.1, finder ikke anvendelse på dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer.

▼B

3.   FUNKTIONSKRAV

3.1.	Funktionskravene er de krav, der er fastsat i punkt 5 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49.

3.2.

OBD-grænseværdier ▼M4 3.2.1. De OBD-grænseværdier (OTL), der finder anvendelse på OBD-systemet, er de grænseværdier, der er angivet i rækkerne »generelle forskrifter« i tabel 1 for motorer med kompressionstænding og tabel 2 for motorer med styret tænding. 3.2.2. Indtil udløbet af den indfasningsperiode, der er omhandlet i artikel 4, stk. 7, er det OBD-grænseværdierne i rækkerne »indfasningsperiode« i tabel 1 for motorer med kompressionstænding og tabel 2 for motorer med styret tænding, der finder anvendelse. Tabel 1 OTL (motorer med kompressionstænding, herunder dobbeltbrændstofmotorer)   Grænse i mg/kWh   NOx PM masse Indfasningsperiode 1 500 25 Generelle forskrifter 1 200 25 Tabel 2 OTL (motorer med styret tænding)   Grænse i mg/kWh   NOx CO Indfasningsperiode 1 500 7 500  (1) Generelle forskrifter 1 200 7 500 (1)   Grænsen finder anvendelse fra den dato, der er fastsat i række B i tabel 1 i tillæg 9 til bilag I. ▼B

4.   PÅVISNINGSKRAV

▼M4

4.1.	Påvisningskravene er fastsat i punkt 4 i bilag 9A til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼M4 —————

▼B

5.   DOKUMENTATIONSKRAV

▼M4

5.1.	Dokumentationskravene er fastsat i punkt 5 i bilag 9A til FN/ECE-regulativ nr. 49. Dokumentationspakken skal leveres i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 3, og punkt 8 i bilag I til nærværende forordning.

6.   FUNKTIONSKRAV UNDER BRUG

6.1.

Funktionskravene er fastsat i punkt 6 i bilag 9A til FN/ECE-regulativ nr. 49 med de undtagelser, der er anført i punkt 6.1.1 til 6.1.3 i nærværende forordning. 6.1.1. Dokumentationspakken skal leveres i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 3, og punkt 8 i bilag I til nærværende forordning. 6.1.2. Minimal funktionsrate under brug Punkt 6.2.2 i bilag 9A til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »Værdien af den minimale funktionsrate under brug IUPR(min) er 0,1 for alle overvågningsenheder.« 6.1.3. Betingelserne i punkt A.1.5 i tillæg 1 til FN/ECE-regulativ nr. 49 underkastes fornyet gennemgang efter udløbet af den indfasningsperiode, der er omhandlet i artikel 4, stk. 7, i nærværende forordning.

6.2.

Vurdering af funktionsdygtighed under brug i indfasningsperioden 6.2.1. Under indfasningsperioden, der er fastsat i artikel 4, stk. 7, skal vurderingen af OBD-systemers funktionsdygtighed under brug gennemføres i henhold til bestemmelserne i tillæg 5 til dette bilag. 6.2.2. Under indfasningsperioden, der er fastsat i artikel 4, stk. 7, er OBD-systemernes overensstemmelse med kravene i punkt 6.2.3 i bilag 9A til FN/ECE-regulativ nr. 49 ikke obligatorisk. ▼M4 —————

▼B

---

Tillæg 5

Vurdering af OBD-systemets funktionsdygtighed under brug i indfasningsperioden

1.   BAGGRUND

1.1.	I dette tillæg specificeres den proces, der skal følges for vurdering af OBD-systemets funktionsdygtighed under brug for så vidt angår bestemmelserne i punkt 6 i indfasningsperioden omhandlet i artikel 4, stk. 7.

2.   PROCEDURE FOR VURDERING OBD-FUNKTIONSDYGTIGHED UNDER BRUG

2.1.

Vurderingen af funktionsdygtighed under brug i den indfasningsperiode, der er omhandlet i artikel 4,stk. 7, skal omfatte et undersøgelsesprogram, der inkluderer mindst to undersøgelser af funktion under brug af hver en varighed på 9 måneder. Disse to undersøgelser skal være afsluttet senest den 1. juli 2015.

2.2.	Hver fabrikants første undersøgelse skal starte, når det første færdigopbyggede eller etapevis færdigopbyggede køretøj udstyret med en motor fremstillet af den pågældende fabrikant og typegodkendt i henhold til nærværende forordning ibrugtages.

2.3.	Undersøgelsen skal tilrettelægges og gennemføres af den enkelte fabrikant i tæt samarbejde med den godkendende myndighed, der har meddelt typegodkendelse for de pågældende køretøjer eller motorer.

2.4.

Behandling af data i indfasningsperioden omhandlet i artikel 4, stk.7 2.4.1. For at opfylde formålet med indfasningsperioden omhandlet i artikel 4, stk. 7, med hensyn til forbedringer i vurderingen af de krav til OBD-funktionsdygtighed under brug, der er omhandlet i tillæg 4 til nærværende bilag, skal fabrikanterne meddele de godkendende myndigheder og Kommissionen følgende oplysninger: a) de IUPR-data, som fabrikanterne er forpligtede til at levere i henhold til punkt 6 i dette tillæg b) yderligere OBD-informationer, som fabrikanterne er forpligtede til at levere i henhold til nærværende forordning, og som anses eller ikke anses for at være fortrolige c) yderligere data leveret frivilligt af fabrikanten som hjælp til at opnå målet med indfasningsperioden, og som af fabrikanten kan anses for at være kommercielt følsomme. 2.4.2. Oplysninger, som anses for fortrolige eller kommercielt følsomme i henhold til nærværende forordning, og som falder ind under den kategori, der er omhandlet i punkt b) eller c) i punkt 2.4.1, må kun videregives til andre tredjeparter end dem, der er nævnt i punkt 2.4.1 og 2.4.3, med fabrikantens samtykke. 2.4.3. Eksempler på de aspekter ved supplerende data inden for den kategori, der er defineret i punkt c) i punkt 2.4.1, som med rimelighed vil kunne betragtes som kommercielt følsomme, inkluderer følgende: a) oplysninger, der ville gøre det muligt enten at bestemme eller udlede identiteten af køretøjsfabrikanten eller motorfabrikanten eller brugeren af køretøjet med rimelig sikkerhed b) oplysninger om måleteknikker, der er under udvikling.

2.5.	Punkt 2.4 i tillæg 4 finder anvendelse på de problemer, der opstår som følge af fejlbehæftede eller ikke-overensstemmende kommunikationsgrænseflader.

2.6.	Motorer eller køretøjer, hvor indsamlingen af funktionsdata under brug har indvirkning på OBD-overvågningens funktion, anses for ikke-overensstemmende.

3.   OBD-FUNKTIONSDATA UNDER BRUG

3.1.

De funktionsdata for OBD under brug, der skal tages i betragtning ved vurdering af en OBD-motorfamilies overensstemmelse skal være dem, der er registreret af OBD-systemet i henhold til punkt 6 i bilag 9C til FN/ECE-regulativ nr. 49 og gjort tilgængelige i henhold til kravene i punkt 7 i nævnte bilag.

4.   UDVÆLGELSE AF KØRETØJ OG MOTOR

4.1.    Udvælgelse af motor

4.2.    Udvælgelse af køretøjer

5.   UNDERSØGELSER AF FUNKTIONSDYGTIGHED UNDER BRUG

5.1.    Indsamling af funktionsdata under brug

5.2.    Vurdering af funktionsdygtighed under brug

6.   RAPPORT TIL DEN GODKENDENDE MYNDIGHED OG KOMMISSIONEN

For enhver undersøgelse gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende tillæg skal fabrikanten levere den godkendende myndighed og Kommissionen en rapport om OBD-motorfamiliens funktionsdygtighed under brug, der skal omfatte følgende oplysninger:

▼M4 —————

▼B

---

BILAG XI

EF-TYPEGODKENDELSE AF FORURENINGSBEGRÆNSENDE UDSKIFTNINGSANORDNINGER SOM SEPARATE TEKNISKE ENHEDER

1.   INDLEDNING

1.1.	I dette bilag fastsættes supplerende krav vedrørende typegodkendelse af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger som separate tekniske enheder.

2.   GENERELLE KRAV

2.1.    Mærkning

2.1.1.

Alle forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger skal mindst mærkes med følgende oplysninger: a) fabrikantens navn eller varemærke b) den forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings fabrikat og identifikationsnummer som anført i det oplysningsskema, der er udfærdiget i overensstemmelse med modellen i tillæg 1.

2.1.2.

Alle originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger skal mindst mærkes med følgende oplysninger: a) motor- eller køretøjsfabrikantens firmanavn eller -mærke b) den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings fabrikat og identifikationsnummer som anført i de oplysninger, der er nævnt i punkt 2.3.

2.2.    Dokumentation

2.2.1.

Alle forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger skal ledsages af følgende oplysninger: a) fabrikantens navn eller varemærke b) den forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings fabrikat og identifikationsnummer som anført i det oplysningsskema, der er udfærdiget i overensstemmelse med modellen i tillæg 1 c) de køretøjer eller motorer (med angivelse af produktionsår), som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er godkendt til, herunder, hvis det er relevant, en mærkning, som angiver, om den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er egnet til montering på et køretøj med et OBD-system d) monteringsvejledning. Oplysninger i dette punkt skal være tilgængelige i det produktkatalog, som fabrikanten af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger leverer til forhandlere.

2.2.2.

Alle originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger skal ledsages af følgende oplysninger: a) motor- eller køretøjsfabrikantens firmanavn eller -mærke b) den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings fabrikat og identifikationsnummer som anført i de oplysninger, der er nævnt i punkt 2.3 c) de køretøjer eller motorer, for hvilke den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er af en type, der er omfattet af punkt 3.2.12.2.1. i tillæg 4 til bilag I, herunder i givet fald en mærkning, der angiver, om den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er egnet til montering på et køretøj med et OBD-system d) monteringsvejledning. Oplysninger i dette punkt skal være tilgængelige i det produktkatalog, som køretøjs- eller motorfabrikanten leverer til forhandlere.

2.3.

For originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordningers vedkommende giver køretøjsfabrikanten den godkendende myndighed de nødvendige oplysninger i elektronisk format og korrespondancen mellem de relevante identifikationsnumre og typegodkendelsesdokumentationen. Disse oplysninger skal omfatte: a) køretøjs/motorfabrikat(er) og køretøjs/motortype(r) b) den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings fabrikat(er) og type(r) c) den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings identifikationsnummer/numre d) den eller de relevante køretøjs/motortypers typegodkendelsesnummer.

3.   MÆRKE FOR EF-TYPEGODKENDELSE AF SEPARATE TEKNISKE ENHEDER

3.1.	Enhver forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, som er i overensstemmelse med den type, som er godkendt i henhold til nærværende forordning som separat teknisk enhed, skal være påført et EF-typegodkendelsesmærke.

3.2.

Dette mærke består af et rektangel omkring et lille »e« efterfulgt af den talkombination, der kendetegner den medlemsstat, som har udstedt EF-typegodkendelse: 1. for Tyskland 2. for Frankrig 3. for Italien 4. for Nederlandene 5. for Sverige 6. for Belgien 7. for Ungarn 8. For Tjekkiet 9. for Spanien 11. for Det Forenede Kongerige 12. for Østrig 13. for Luxembourg 17. for Finland 18. for Danmark 19. for Rumænien 20. for Polen 21. for Portugal 23. for Grækenland 24. for Irland ▼M2 25. for Kroatien ▼B 26. for Slovenien 27. for Slovakiet 29. for Estland 32. for Letland 34. for Bulgarien 36. for Litauen 49. for Cypern 50. for Malta EF-typegodkendelsesmærket skal også i nærheden af rektanglet omfatte »basisgodkendelsesnummeret«, som udgør del 4 af det typegodkendelsesnummer, som er omhandlet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF, med to foranstillede cifre, som er løbenummeret på den seneste væsentlige tekniske ændring af forordning (EF) nr. 595/2009 eller nærværende forordning, som var gældende på tidspunktet for meddelelse af EF-typegodkendelse af en separat teknisk enhed. I nærværende forordning er dette løbenummer 00.

3.3.	EF-typegodkendelsesmærket skal fastgøres til den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, så det er let læseligt og uudsletteligt. Det skal så vidt muligt være synligt, når den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er monteret på køretøjet.

3.4.	I tillæg 8 til bilag I findes et eksempel på EF-typegodkendelsesmærket.

4.   TEKNISKE KRAV

4.1.    Generelle krav

4.1.1.

Forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger skal være konstrueret, udformet og kunne monteres således, at de sætter motoren og køretøjet i stand til at opfylde de bestemmelser, som det oprindeligt var i overensstemmelse med, og således at emissionerne af forurenende stoffer effektivt begrænses i hele køretøjets normale levetid og ved normal anvendelse.

4.1.2.

Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal være monteret i nøjagtig samme position som den originale forureningsbegrænsende anordning, og placeringen af udstødnings-, temperatur- og trykfølere i udstødningssystemet må ikke være ændret.

4.1.3.

Hvis den originale forureningsbegrænsende anordning indbefatter varmeafskærmning, skal den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning være forsynet med tilsvarende afskærmning.

4.1.4.

Den godkendende myndighed, der udstedte den oprindelige typegodkendelse af udskiftningskomponenten, skal på anmodning af den fabrikant, der ansøger om typegodkendelse af udskiftningskomponenten, uden forskelsbehandling stille de oplysninger til rådighed, der er omhandlet i punkt 3.2.12.2.6.8.1 og 3.2.12.2.6.8.2 i oplysningsskemaet i del 1 i tillæg 4 til bilag I for hver motor, der skal prøves.

4.2    Generelle holdbarhedskrav

Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal være holdbar, dvs. være konstrueret, udformet og skal kunne monteres således, at den opnår rimelig bestandighed mod den tærings- og oxidationspåvirkning, som den er udsat for ved køretøjets driftsbetingelser.

Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal være konstrueret således, at de elementer, der aktivt kontrollerer emissionerne, er hensigtsmæssigt beskyttet mod mekaniske stød, således at det sikres, at de forurenende emissioner begrænses effektivt i hele køretøjets normale levetid under normale driftsforhold.

Den, der ansøger om typegodkendelse, skal til den godkendende myndighed indgive nærmere oplysninger om den prøvning, der er anvendt for at fastslå modstandsdygtigheden over for mekaniske stød, og resultaterne af prøvningen.

4.3.    Krav vedrørende emissioner

▼M4

4.3.1.    Kort beskrivelse af proceduren for evaluering af emissioner

De motorer, der er omhandlet i artikel 16, stk. 4, litra a), og som er udstyret med et komplet emissionsbegrænsende system, herunder en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning af den type, som der anmodes om godkendelse af, skal efter den procedure, der er beskrevet i punkt 4.3.1.1 og 4.3.1.2 underkastes prøvninger, der er hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtede anvendelse, jf. bilag 4 i FN/ECE-regulativ nr. 49, med henblik på at sammenligne dets funktionsdygtighed med det originale emissionsbegrænsende system.

▼B

4.3.1.1.

Hvis den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning ikke omfatter det komplette emissionsbegrænsende system, må der kun anvendes nyt originaludstyr eller nye originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger til at opbygge et komplet system.

4.3.1.2.

Det emissionsbegrænsende system skal ældes efter proceduren i punkt 4.3.2.4 og prøves igen med henblik på at fastslå holdbarheden af dets emissionsegenskaber. Holdbarheden af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning bestemmes på basis af en sammenligning af to på hinanden følgende sæt prøvninger af emissionen af udstødningsgas. a) Det første sæt prøvninger foretages med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, der er blevet tilkørt med 12 WHSC-prøvecyklusser. b) Det andet sæt prøvninger foretages med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, der er blevet ældet efter de procedurer, der er nærmere beskrevet nedenfor. Såfremt godkendelse søges til forskellige motortyper fra samme motorfabrikant, og såfremt disse forskellige typer motorer har samme type original forureningsbegrænsende anordning, kan prøvningen begrænses til mindst to motorer, som udvælges efter aftale med den godkendende myndighed.

4.3.2.    Procedure for evaluering af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings emissionsegenskaber

4.3.2.1

Motoren eller motorerne skal være udstyret med en ny original forureningsbegrænsende anordning, jf. artikel 16, stk. 4. ▼M4 Systemet til efterbehandling af udstødningen skal forkonditioneres med 12 WHSC-cyklusser. Efter denne forkonditionering prøves motorerne efter de WHDC-prøvningsprocedurer, der er beskrevet i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. Der foretages tre udstødningsgasprøvninger af hver egnet type. ▼B Prøvningsmotorerne med det originale system til efterbehandling af udstødningen eller det originale udskiftningssystem til efterbehandling af udstødningen skal overholde de grænseværdier, der er fastsat i typegodkendelsen for motoren eller køretøjet.

4.3.2.2.

Udstødningsgasprøvning med forureningsbegrænsende udskiftningsanordning Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, der skal evalueres, skal monteres på systemet til efterbehandling af udstødningen i henhold til kravene i punkt 4.3.2.1 og erstatte den relevante originale anordning til efterbehandling af udstødningsgassen. ▼M4 Systemet til efterbehandling af udstødningen med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal derefter forkonditioneres med 12 WHSC-cyklusser. Efter denne forkonditionering prøves motorerne efter de WHDC-procedurer, der er beskrevet i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. Der foretages tre udstødningsgasprøvninger af hver egnet type. ▼B

4.3.2.3.

Indledende evaluering af emissionen af forurenende stoffer fra motorer udstyret med forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger. Kravene vedrørende emissioner fra motorer udstyret med forureningsbegrænsende udskiftningsanordning anses for at være opfyldt, hvis resultaterne for hvert reguleret forurenende stof (CO, HC, NMHC, methan, Nox, NH3, partikelmasse og partikelantal alt efter typegodkendelsen af motoren) opfylder følgende betingelser: 1) M ≤ 0,85S + 0,4G 2) M ≤ G hvor: M : middelværdien af emissionerne af et forurenende stof udledt af de tre prøvninger med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. S : middelværdien af emissionerne af et forurenende stof udledt af de tre prøvninger med den originale forureningsbegrænsende anordning eller den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. G : grænseværdien for emissionerne af et forurenende stof i henhold til typegodkendelsen for køretøjet.

▼M6

4.3.2.4.

Holdbarheden af emissionsegenskaberne Systemet til efterbehandling af udstødningen som prøvet i henhold til punkt 4.3.2.2 og med forureningsbegrænsende udskiftningsanordning underkastes de holdbarhedsprocedurer, der er beskrevet i tillæg 3 til dette bilag.

▼B

4.3.2.5.

Udstødningsgasprøvning med ældet forureningsbegrænsende udskiftningsanordning Det ældede system til efterbehandling af udstødningen med den ældede forureningsbegrænsende udskiftningsanordning monteres herefter i den prøvningsmotor, der er anvendt i henhold til punkt 4.3.2.1 og 4.3.2.2. ▼M4 Det ældede system til efterbehandling af udstødningen forkonditioneres med 12 WHSC-cyklusser og prøves derefter efter de WHDC-procedurer, der er beskrevet i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. Der foretages tre udstødningsgasprøvninger af hver egnet type.

4.3.2.6.

Bestemmelse af ældningsfaktoren for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning Ældningsfaktoren for hvert forurenende stof er forholdet mellem de anvendte emissionsværdier ved udgangen af levetidsperioden og ved starten af driftsprøveplanen (hvis f.eks. emissionerne fra det forurenende stof A ved udgangen af levetidsperioden er 1,50 g/kWh og ved starten af driftsprøveplanen er 1,82 g/kWh, er ældningsfaktoren 1,82/1,50 = 1,21).

▼B

4.3.2.7.

Evaluering af emissionen af forurenende stoffer fra motorer udstyret med forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger. Kravene vedrørende emissioner fra motorer udstyret med ældet forureningsbegrænsende udskiftningsanordning (som beskrevet i punkt 4.3.2.5) anses for at være opfyldt, hvis resultaterne for hvert reguleret forurenende stof (CO, HC, NMHC, methan, Nox, NH3, partikelmasse og partikelantal alt efter typegodkendelsen af motoren) opfylder følgende betingelse: M × AF ≤ G hvor: M : middelværdien af emissionerne af et forurenende stof udledt af de tre prøvninger med den forkonditionerede forureningsbegrænsende udskiftningsanordning før ældning (dvs. resultater fra punkt 4.3.2) AF : ældningsfaktoren for et forurenende stof G : grænseværdien for emissionerne af et forurenende stof i henhold til typegodkendelsen for køretøjet/køretøjerne.

4.3.3.    Teknologifamilie for forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger

Fabrikanten kan angive en teknologifamilie for forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, som har grundlæggende kendetegn, der er fælles for anordninger inden for familien.

For at tilhøre samme teknologifamilie for forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger skal den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning:

4.3.4.    Vurdering af holdbarheden af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings emissionsegenskaber ved hjælp af en ældningsfaktor for teknologifamilien

Hvis fabrikanten har angivet en teknologifamilie for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, kan procedurerne i punkt 4.3.2 anvendes til at bestemme ældningsfaktorer for hvert forurenende stof for stamanordningen i den pågældende familie. Den motor, som disse prøvninger udføres på, skal have et slagvolumen på mindst [0,75 dm3] pr. cylinder.

4.3.4.1.    Bestemmelse af familiemedlemmers holdbarhedsegenskaber

En forureningsbegrænsende udskiftningsanordning A inden for en familie, som er beregnet til montering i en motor med en slagvolumen på CA, kan antages at have samme ældningsfaktorer som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i stamudgaven P, fastsat i en motor med en slagvolumen på CP, hvis følgende betingelser er opfyldt:

VA/CA ≥ VP/CP

hvor:

VA

:

substratvolumen (i dm3) af forureningsbegrænsende udskiftningsanordning A

VP

:

substratvolumen (i dm3) af forureningsbegrænsende udskiftningsanordning P (stamudgave) af samme familie og

begge motorer anvender samme metode til regenerering af emissionsbegrænsende anordninger, der indgår i det originale system til efterbehandling af udstødningen. Dette krav finder kun anvendelse, hvis anordninger, der kræver regenerering, indgår i det originale system til efterbehandling af udstødningen.

Hvis disse betingelser er opfyldt, kan holdbarhedsegenskaberne med hensyn til emissioner for andre medlemmer af familien fastsættes ud fra emissionsresultaterne S) for det pågældende medlem af familien fastsat i henhold til kravene i punkt 4.2.1, 4.3.2.2 og 4.3.2.3 og under anvendelse af de ældningsfaktorer, der er bestemt for stamanordningen i familien.

▼M6

4.3.5.    Brændstoffer

I det tilfælde, der er beskrevet i punkt 1.1.2 i bilag I, skal den prøvningsprocedure, der er fastsat i punkt 4.3.1 til 4.3.2.7 i dette bilag udføres med de brændstoffer, der er angivet af fabrikanten af det oprindelige motorsystem. Efter aftale med den typegodkendende myndighed kan holdbarhedsproceduren som fastsat i tillæg 3 og som omhandlet i punkt 4.3.2.4 dog udføres på kun det brændstof, der repræsenterer den mest ugunstige situation med hensyn til ældning.

▼B

4.4.    Krav vedrørende udstødningsmodtryk

Udstødningsmodtrykket må ikke få det samlede udstødningssystem til at overskride den værdi, der er fastsat i henhold til punkt 4.1.2 i bilag I.

4.5.    Krav vedrørende OBD-kompatibilitet (finder kun anvendelse på forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, som er bestemt til montering på køretøjer udstyret med OBD-system)

4.5.1.

Godtgørelse af OBD-systemets kompatibilitet kræves kun, når den originale forureningsbegrænsende anordning blev overvåget i den originale montering.

4.5.2.

Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings kompatibilitet med OBD-systemet skal dokumenteres ved hjælp af de procedurer, der er beskrevet i bilag X til nærværende forordning og bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49 for så vidt angår forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der skal monteres i motorer eller køretøjer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og nærværende forordning.

4.5.3.

Bestemmelserne i FN/ECE-regulativ nr. 49 om andre komponenter end forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger finder ikke anvendelse.

4.5.4.

Fabrikanten af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning kan benytte de samme procedurer til forkonditionering og prøvning, som er benyttet ved den oprindelige typegodkendelse. I så fald skal den godkendende myndighed, som udstedte den originale typegodkendelse for en køretøjsmotor, på anmodning og uden forskelsbehandling levere tillægget om prøvningsbetingelser til tillæg 4 til bilag I, som indeholder oplysninger om antal og type forkonditioneringscyklusser og den type prøvecyklus, som producenten af originaludstyret har anvendt ved OBD-prøvning af den forureningsbegrænsende anordning.

4.5.5.

For at efterprøve den korrekte montering og funktion af alle andre komponenter, som overvåges af OBD-systemet, må OBD-systemet ikke angive nogen fejlfunktion og må ikke indeholde nogen gemte fejlkoder, før den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning monteres. Til dette formål kan anvendes en vurdering af OBD-systemets tilstand ved afslutningen af prøverne, således som det er beskrevet i punkt 4.3.2 til 4.3.2.7.

4.5.6.

Fejlindikatoren må ikke give signal ved den benyttelse af køretøjet, som kræves i punkt 4.3.2 til 4.3.2.7.

▼M6

4.6.   Krav vedrørende overensstemmelse med de NOx-begrænsende foranstaltninger (finder kun anvendelse på forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der er beregnet til montering på køretøjer, der er udstyret med følere, der direkte måler NOx-koncentrationen i udstødningen)

4.6.1.

Godtgørelse af de NOx-begrænsende foranstaltningers kompatibilitet kræves kun, når den originale forureningsbegrænsende anordning blev overvåget i den originale montering.

4.6.2.

Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings kompatibilitet med de NOx-begrænsende foranstaltninger skal dokumenteres ved hjælp af de procedurer, der er beskrevet i bilag XIII til nærværende forordning, for så vidt angår forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der er beregnet til montering i motorer eller køretøjer, der er typegodkendt i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009 og nærværende forordning.

4.6.3.

Bestemmelserne i FN/ECE-regulativ nr. 49 om andre komponenter end forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger finder ikke anvendelse.

4.6.4.

Fabrikanten af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning kan benytte de samme procedurer til forkonditionering og prøvning, som er benyttet ved den oprindelige typegodkendelse. I så fald skal den godkendende myndighed, som udstedte den oprindelige typegodkendelse af en motor på et køretøj, på anmodning og på et ikke-diskriminerende grundlag fremlægge et oplysningsskema, der præsenteres som et tillæg til oplysningsskemaet i tillæg 4 til bilag I, som indeholder oplysninger om antallet og typen af forkonditioneringscyklusser samt om den type prøvningscyklus, som fabrikanten af originaludstyret har anvendt ved prøvning af den forureningsbegrænsende anordnings NOx-begrænsende foranstaltninger.

4.6.5.

Punkt 4.5.5 gælder for de NOx-begrænsende foranstaltninger, der overvåges af OBD-systemet.

▼B

5.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

5.1.	Der træffes foranstaltninger til sikring af produktionens overensstemmelse i henhold til artikel 12 i direktiv 2007/46/EF.

5.2.

Særlige bestemmelser 5.2.1. Kontrollen omhandlet i punkt 2.2 i bilag X til direktiv 2007/46/EF skal indbefatte overensstemmelse med de karakteristika, som er omhandlet under »type forureningsbegrænsende anordning« i artikel 2, stk. 8, i forordning (EF) nr. 692/2008. 5.2.2. Ved anvendelsen af artikel 12, stk. 2 i direktiv 2007/46/EF kan de i punkt 4.3 i dette bilag beskrevne prøver (krav vedrørende emissioner) udføres. I så tilfælde kan indehaveren af godkendelsen anmode om, at man som sammenligningsgrundlag i stedet for den originale forureningsbegrænsende anordning anvender den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, som blev anvendt ved typegodkendelsesprøvningen (eller et andet prøveeksemplar, som er godtgjort at være i overensstemmelse med den godkendte type). De emissionsværdier, som måles med den undersøgte prøve, må da i gennemsnit højst være 15 % over de gennemsnitsværdier, som er målt med den prøve, som anvendes som sammenligningsgrundlag.

---

Tillæg 1

MODEL

Oplysningsskema nr. …

vedrørende EF-typegodkendelse af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger

Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i den relevante målestok på A 4-ark eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkeligt detaljerede. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkeligt detaljerede.

Hvis systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, forelægges der relevante oplysninger vedrørende ydelsen.

0.   GENERELT

1.   BESKRIVELSE AF ANORDNINGEN

▼M1

2.   ADGANG TIL REPARATIONS- OG VEDLIGEHOLDELSESINFORMATIONER

▼B

---

Tillæg 2

MODEL FOR EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

(største format: A4 (210 × 297 mm))

EF-TYPEGODKENDELSESATTEST

Myndighedens stempel

Meddelelse om:

af en type komponent/separat teknisk enhed ( 8 )

i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009, gennemført ved forordning (EU) nr. 582/2011

Forordning (EF) nr. 595/2009 eller forordning (EU) nr. 582/2011, senest ændret ved …

EF-typegodkendelsesnummer: …

Begrundelse for udvidelse: …

AFSNIT I

AFSNIT II

Bilag

:

Informationspakke. Prøvningsrapport.

▼M6

---

Tillæg 3

Holdbarhedsprøvning til evaluering af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings emissionsegenskaber

1.	I dette tillæg fastlægges den holdbarhedsprøvning, der er omhandlet i bilag XI, punkt 4.3.2.4, til evaluering af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings emissionsegenskaber.

2.

BESKRIVELSE AF HOLDBARHEDSPRØVNINGEN 2.1. Holdbarhedsprøvningen består af en dataindsamlingsfase og en driftsprøveplan. 2.2. Dataindsamlingsfasen 2.2.1. Den udvalgte motor, der er udstyret med hele systemet til efterbehandling af udstødningen inklusive den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, afkøles til omgivende temperatur og gennemgår en WHTC-prøvningscyklus med koldstart i overensstemmelse med punkt 7.6.1 og 7.6.2 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. 2.2.2. Umiddelbart efter WHTC-prøvningscyklussen med koldstart skal motoren køres i ni på hinanden følgende WHTC-varmstartsprøvningscyklusser i overensstemmelse med punkt 7.6.4 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. 2.2.3. Prøvningssekvensen, der er anført i punkt 2.2.1 og 2.2.2, udføres i overensstemmelse med de instrukser, som er fastsat i punkt 7.6.5 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49. 2.2.4. Alternativt kan de relevante data indsamles ved kørsel med fuldt lastet køretøj udstyret med det valgte system til efterbehandling af udstødningen med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. Prøvningen kan foretages enten på vej i henhold til kravene til kørecyklusser i punkt 4.5 til 4.5.5 i bilag II til denne forordning med omfattende registrering af kørselsdataene, eller på et egnet chassisdynamometer. Hvis der vælges prøvning på vej, skal køretøjet køre en kold prøvningscyklus som fastsat i tillæg 5 til dette bilag, efterfulgt af ni varme prøvningscyklusser, der er identiske med den kolde, på en sådan måde, at det arbejde, der udføres af motoren, er det samme som det, der blev opnået under punkt 2.2.1 og 2.2.2. Hvis der vælges chassisdynamometer, skal den simulerede vejstigning i prøvningscyklussen i tillæg 5 tilpasses, så den svarer til det arbejde, der er udført af motoren i WHTC. 2.2.5. Den typegodkendende myndighed skal afvise temperaturdata tilvejebragt i henhold til punkt 2.2.4, hvis den anser disse oplysninger for at være urealistiske, og anmode enten om gentagelse af prøvningen eller om udførelse af prøvningen i henhold til punkt 2.2.1, 2.2.2 og 2.2.3. 2.2.6. Temperaturerne i den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal under hele prøvningen registreres på det sted, hvor der er den højeste temperatur. 2.2.7. I de tilfælde, hvor stedet med den højeste temperatur varierer over tid, eller hvis dette sted er vanskeligt at definere, bør registreres flere massetemperaturer på passende steder. 2.2.8. Antallet og placeringen af temperaturmålingerne vælges af fabrikanten efter aftale med den typegodkendende myndighed baseret på god teknisk skik. 2.2.9. Efter aftale med den typegodkendende myndighed kan én katalysatormassetemperatur eller temperaturen i katalysatorens indtag anvendes, hvis målingen af flere temperaturer viser sig at være umulig eller for vanskelig. Figur 1 Eksempel på placering af temperaturfølere i en generisk efterbehandlingsenhed Figur 2 Eksempel på placering af temperaturfølere i dieselpartikelfilter (DPF) 2.2.10. Temperaturerne skal måles og registreres ved en frekvens på mindst én gang i sekundet (1 Hz) under prøvningssekvensen. 2.2.11. De målte temperaturer skal registreres i et histogram med temperatur-bins på højst 10 °C. I det tilfælde, der er nævnt i punkt 2.2.7, skal den højeste temperaturværdi for hvert sekund registreres i histogrammet. Hver søjle i histogrammet viser den kumulerede frekvens i sekunder af de målte temperaturer i den specifikke bin. 2.2.12. Tiden i timer, der svarer til hver temperatur-bin, skal bestemmes og derefter ekstrapoleres til levetiden for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i overensstemmelse med de værdier, der er angivet i tabel 1. Ekstrapoleringen baseres på den antagelse, at en WHTC-cyklus svarer til 20 km kørsel. Tabel 1 Levetiden for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for hver køretøjsklasse og tilsvarende WHTC-prøvningscyklusser og -driftstider Køretøjsklasse Kilometerstand (km) Tilsvarende antal WHTC-prøvningscyklusser Tilsvarende antal timer Motorsystemer, som er monteret i køretøjer i klasse M1, N1 og N2 114 286 5 714 2 857 Motorsystemer, som er monteret i køretøjer i klasse N2 og N3 med en maksimal teknisk tilladt masse på højst 16 ton og gruppe M3, gruppe I, gruppe II og gruppe A samt gruppe B med en maksimal teknisk tilladt masse på over 7,5 ton 214 286 10 714 5 357 Motorsystemer, som er monteret i køretøjer i klasse N3 med en maksimal teknisk tilladt masse på over 16 ton og klasse M3, kategori III og kategori B med en maksimal teknisk tilladt masse på over 7,5 ton 500 000 25 000 12 500 2.2.13. Det er tilladt at gennemføre dataindsamlingsfasen for forskellige anordninger på samme tid. 2.2.14. I tilfælde af systemer, som er i drift i nærheden af aktiv regenerering, skal antal, længde og temperatur for den regenerering, der forekommer under prøvningssekvensen som defineret i punkt 2.2.1 og 2.2.2, registreres. Hvis der ikke har været aktiv regenerering, skal den varme sekvens, der er defineret i punkt 2.2.2, udvides til også at omfatte mindst to aktive regenereringer. 2.2.15. Den samlede mængde smøremiddel forbrugt i dataindsamlingsperioden, i g/h, registreres efter en egnet metode, f.eks. den i tillæg 6 beskrevne aftapnings- og vejningsprocedure. Til dette formål skal motoren køres i 24 timer, idet den gennemgår på hinanden følgende WHTC-prøvningscyklusser. I de tilfælde, hvor der ikke kan foretages en nøjagtig måling af olieforbruget, kan fabrikanten efter aftale med den typegodkendende myndighed anvende følgende alternativer til bestemmelse af smøremiddelforbruget: a) en defaultværdi på 30 g/h b) en værdi på anmodning af fabrikanten, baseret på solide data og oplysninger og godkendt af den typegodkendende myndighed. 2.3. Beregning af ækvivalent ældningstid svarende til en referencetemperatur 2.3.1. De temperaturer, der registreres i henhold til punkt 2.2 til 2.2.15, skal reduceres til en referencetemperatur Tr , på anmodning af fabrikanten efter aftale med den typegodkendende myndighed inden for det temperaturinterval, der er registreret under dataindsamlingsfasen. 2.3.2. I de tilfælde, der er nævnt i punkt 2.2.13, kan værdien af Tr variere for hver af disse anordninger. 2.3.3. Den tilsvarende ældningstid svarende til referencetemperaturen beregnes for hver bin, jf. 2.2.11, i overensstemmelse med følgende formel: Ligning 1: hvor: R = termisk reaktivitet for forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. Følgende værdier skal anvendes: — Dieseloxidationskatalysator (DOC): 18 050 — katalyseret DPF: 18 050 — SCR- eller ammoniumoxidationskatalysator (AMOX) på basis af jernzeolit (Fe-Z): 5 175 — SCR-kobberzeolit (Cu-Z): 11 550 — SCR-vanadium (V): 5 175 — LNT (lean-NOx-filter): 18 050 Tr = referencetemperatur i K. = midtpunktstemperaturen i K for den temperatur-bin i, som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er udsat for under dataindsamlingsfasen, registreret i temperaturhistogrammet. = tiden i timer, svarende til temperaturen , korrigeret til den fulde levetid, dvs. hvis histogrammet viser 5 timer, og livscyklussen er 4 000 timer ifølge tabel 1, skal alle histogrammer ganges med . = den tilsvarende ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen i perioden . i = bintal, hvor 1 er værdien for bin med den laveste temperatur, og n er værdien for bin med den højeste temperatur. 2.3.4. Den samlede ækvivalente ældningstid beregnes ud fra følgende ligning: Ligning 2: hvor: AT = den samlede ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i løbet af dens levetid for temperaturen i perioden for hver af de i bins registreret i histogrammet. = den tilsvarende ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen i perioden . i = bintal, hvor 1 er værdien for bin med den laveste temperatur, og n er værdien for bin med den højeste temperatur. n = samlet antal temperaturbins. 2.3.5. I det tilfælde, der er omhandlet i punkt 2.2.13, beregnes AT for hver anordning. 2.4. Driftsprøveplan 2.4.1.   Generelle krav 2.4.1.1. Driftsprøveplanen for motorer efter ibrugtagning skal tillade acceleration af ældningen af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning ved hjælp af oplysninger indsamlet i dataindsamlingsfasen, jf. punkt 2.2. 2.4.1.2. Driftsprøveplanen skal bestå af en termisk prøveplan og en prøveplan for smøremiddelforbrug i henhold til punkt 2.4.4.6. Fabrikanten kan efter aftale med den typegodkendende myndighed undlade at gennemføre en driftsprøveplan for smøremiddelforbrug, hvis de forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger er placeret nedstrøms for en efterbehandlingsfilterkomponent (f.eks. et dieselpartikelfilter). Både den termiske prøveplan og prøveplanen for smøremiddelforbrug skal bestå af en gentagelse af henholdsvis en række varmebehandlinger og smøremiddelforbrugssekvenser. 2.4.1.3. For så vidt angår forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der er i drift i nærheden af aktiv regenerering, skal den termiske sekvens suppleres med en aktiv regenereringsmodus. 2.4.1.4. I forbindelse med driftsprøveplaner bestående af såvel termiske planer som planer for smøremiddelforbrug, skal disses respektive sekvenser udskiftes, således at der på hver termisk sekvens, der skal udføres, følger en sekvens, der svarer til smøremiddelforbruget. 2.4.1.5. Det er tilladt at gennemføre driftsprøveplanen på én og samme tid for forskellige anordninger. I dette tilfælde skal der fastlægges en enkelt driftsprøveplan for alle anordninger. 2.4.2.   Termisk prøveplan 2.4.2.1. Den termiske prøveplan skal simulere effekten af termisk ældning af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning med hensyn til dens emissionsegenskaber indtil udgangen af dens levetid. 2.4.2.2. Den motor, der bruges til gennemførelse af driftsprøveplanen, udstyret med systemet til efterbehandling af udstødningen med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, drives i mindst tre på hinanden følgende termiske sekvenser som anført i tillæg 4. 2.4.2.3. Temperaturerne registreres over mindst to termiske sekvenser. Den første sekvens, der gennemføres med henblik på opvarmning, tages ikke i betragtning i forbindelse med temperaturregistreringen. 2.4.2.4. Temperaturerne registreres på passende steder, der er valgt i henhold til punkt 2.2.6 til 2.2.9, med en minimumsfrekvens på en gang i sekundet (1 Hz). 2.4.2.5. Den effektive ældningstid svarende til de termiske sekvenser, der er omhandlet i punkt 2.4.2.3, beregnes ud fra følgende ligninger: Ligning 3: Ligning 4: hvor: = den effektive ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Ti i anden i. Ti = temperaturen i K, målt i anden i, i hver af de termiske sekvenser. R = termisk reaktivitet for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. Fabrikanten skal aftale den R-værdi, der skal anvendes, med den typegodkendende myndighed. Det vil også være muligt som alternativ at anvende følgende defaultværdier: — Dieseloxidationskatalysator (DOC): 18 050 — katalyseret DPF: 18 050 — SCR- eller ammoniumoxidationskatalysator (AMOX) på basis af jernzeolit (Fe-Z): 5 175 — SCR-kobberzeolit (Cu-Z): 11 550 — SCR-vanadium (V): 5 175 — LNT (lean-NOx-filter): 18 050 Tr = referencetemperatur i K, har samme værdi som i ligning 1. AE = den effektive ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for varigheden af den termiske sekvens. AT = den samlede ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i løbet af dens levetid for temperaturen i perioden for hver af de i bins registreret i histogrammet. i = temperaturmålingens nummer. p = samlet antal temperaturmålinger. nc = termisk løbenummer blandt de sekvenser, der er gennemført med henblik på temperaturregistrering, jf. punkt 2.4.2.3. C = det samlede antal termiske sekvenser, der er gennemført med henblik på temperaturregistrering. 2.4.2.6. Det samlede antal termiske sekvenser til optagelse i driftsprøveplanen bestemmes ved anvendelse af følgende ligning: Ligning 5: NTS = AT/AE hvor: NTS = samlet antal termiske sekvenser, der skal gennemføres under driftsprøveplanen AT = den samlede ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i løbet af dens levetid for temperaturen i perioden for hver af de i bins registreret i histogrammet. AE = den effektive ældningstid i timer for at opnå — ved at udsætte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for temperaturen Tr — den samme ældning som den, der ville følge af eksponering af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning for varigheden af den termiske sekvens. 2.4.2.7. Det er tilladt at reducere NTS og dermed driftsprøveplanen ved at øge de temperaturer, som hver anordning udsættes for i hver modus af ældningscyklussen ved anvendelse af en eller flere af følgende foranstaltninger: a) isolere udstødningsrøret b) flytte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning tættere på udstødningsmanifolden c) opvarme udstødningstemperaturen kunstigt d) optimere motorens indstillinger uden i væsentlig grad at ændre motorens karakteristika. 2.4.2.8. Ved anvendelse af de foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 2.4.4.6 og 2.4.4.7, må den samlede ældningstid beregnet fra NTS ikke være mindre end 10 % af levetiden som anført i tabel 1; f.eks. må køretøjsklassen N1 ikke have en NTS på mindre end 286 termiske sekvenser, under forudsætning af, at hver sekvens har en varighed på 1 time. 2.4.2.9. Det er tilladt at øge NTS og dermed varigheden af driftsprøveplanen ved at sænke temperaturerne for hver modus af ældningscyklussen ved anvendelse af en eller flere af følgende foranstaltninger: a) flytte den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning længere væk fra udstødningsmanifolden b) afkøle udstødningstemperaturen kunstigt c) optimere motorens indstillinger. 2.4.2.10. I det i punkt 2.4.1.5 omhandlede tilfælde gælder følgende: 2.4.2.10.1.  NTS er samme værdi for hver anordning, og der kan således opstilles en enkelt driftsprøveplan. 2.4.2.10.2. For at opnå samme NTS for hver anordning udregnes en første NTS -værdi for hver anordning, hver med sine egne AT- og AE-værdier. 2.4.2.10.3. Hvis de beregnede NTS -værdier er forskellige, kan der anvendes en eller flere af de i punkt 2.4.2.7 til 2.4.2.10 anførte foranstaltninger på den eller de anordninger, for hvilke NTS bør modificeres, i løbet af de termiske sekvenser, der er omhandlet i punkt 2.4.2.3, med henblik på at påvirke den målte Ti og dermed på nem vis fremskynde eller forsinke den pågældende anordnings eller de pågældende anordningers kunstige ældning. 2.4.2.10.4. De nye NTS -værdier svarende til de nye temperaturer Ti , der er opnået i punkt 2.4.2.10.3, beregnes. 2.4.2.10.5. De foranstaltninger, der er beskrevet i punkt 2.4.2.10.3 og 2.4.2.10.4, gentages, indtil de NTS -værdier, der er opnået for hver anordning i systemet, matcher. 2.4.2.10.6. De Tr-værdier, der benyttes til opnåelse af de forskellige NTS i punkt 2.4.2.10.4 og 2.4.2.10.5, skal være de samme som dem, der anvendes i punkt 2.3.2 og 2.3.5 til beregning af AT for hver anordning. 2.4.2.11. I tilfælde af en enhed af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der udgør et system som omhandlet i artikel 3, stk. 25, i direktiv 2007/46/EF, kan en af de to følgende løsninger overvejes i forbindelse med anordningernes termiske ældning: 2.4.2.11.1. Enhedens anordninger kan ældes enkeltvis eller sammen i overensstemmelse med punkt 2.4.2.10. 2.4.2.11.2. Såfremt enheden er opbygget på en sådan måde, at det ikke er muligt at adskille anordningerne (f.eks. DOC + SCR i en enhed), skal den termiske ældning af enheden udføres med største NTS . 2.4.3.   Modificeret termisk prøveplan for anordninger, der er i drift i nærheden af aktiv regenerering 2.4.3.1. Den modificerede termiske prøveplan for anordninger, der anvendes i forbindelse med aktiv regenerering, skal simulere virkningen af ældning på grund af såvel termisk belastning som aktiv regenerering af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning ved afslutningen af dens levetid. 2.4.3.2. Den motor, der bruges til driftsprøveplanen, udstyret med systemet til efterbehandling af udstødningen med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, drives i mindst tre modificerede termiske sekvenser, der hver består af en termisk sekvens som anført i tillæg 4 efterfulgt af en komplet aktiv regenerering, hvor den højeste temperatur, der er nået i efterbehandlingssystemet, ikke bør være lavere end den højeste temperatur, der registreres i dataindsamlingsfasen. 2.4.3.3. Temperaturerne registreres over mindst to modificerede termiske sekvenser. Den første sekvens, der gennemføres med henblik på opvarmning, tages ikke i betragtning i forbindelse med temperaturregistreringen. 2.4.3.4. Med henblik på at minimere den tid, der er gået mellem den termiske sekvens som fastsat i tillæg 4, og efterfølgende aktiv regenerering, kan fabrikanten kunstigt udløse aktiv regenerering ved efter hver termisk sekvens som anført i tillæg 4 at køre motoren på en stabil driftsmåde, som gør det muligt for motoren at producere en høj mængde sod. I så fald skal den stabile driftsmåde også betragtes som en del af den modificerede termiske sekvens, der er fastsat i punkt 2.4.3.2. 2.4.3.5. Den effektive ældningstid svarende til hver enkelt modificeret termisk sekvens skal beregnes ved hjælp af ligningerne 3 og 4. 2.4.3.6. Det samlede antal modificerede termiske sekvenser, der skal gennemføres i driftsprøveplanen, bestemmes ved anvendelse af ligning 5. 2.4.3.7. Det er tilladt at reducere NTS og dermed varigheden af driftsprøveplanen ved at øge temperaturerne for hver modus af den modificerede ældningscyklus ved anvendelse af en eller flere af foranstaltningerne i punkt 2.4.2.7. 2.4.3.8. Ud over de foranstaltninger, der er nævnt i punkt 2.4.3.7, kan NTS også reduceres ved at øge den maksimale temperatur for aktiv regenerering i den modificerede termiske sekvens uden under nogen omstændigheder at overskride en katalysatormassetemperatur på 800 °C. 2.4.3.9. NTS må aldrig være mindre end 50 % af antallet af aktive regenereringer, som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er underkastet i sin levetid, beregnet ud fra følgende ligning: Ligning 5: hvor: NAR = antal aktive regenereringssekvenser i løbet af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings levetid. tWHTC = tilsvarende antal timer alt efter hvilken køretøjsklasse, den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er beregnet til ifølge tabel 1. tAR = varighed i timer af en aktiv regenerering. tBAR = tiden i timer mellem to på hinanden følgende aktive regenereringer. 2.4.3.10. Hvis, som følge af anvendelsen af minimumsantallet af modificerede termiske sekvenser som beskrevet i punkt 2.4.3.9, AE × NTS beregnet ud fra ligning 4 overskrider AT beregnet ud fra ligning 2, kan varigheden af de enkelte modusser i den termiske sekvens, der er anført i tillæg 4, og som er forankret i den modificerede termiske sekvens som fastsat i punkt 2.4.3.2 reduceres i samme forhold, for at gøre AE × NTS = AT. 2.4.3.11. Det er tilladt at øge NTS og dermed varigheden af driftsprøveplanen ved at sænke temperaturerne for hver modus af den termoaktive regenereringssekvens ved anvendelse af en eller flere af foranstaltningerne i punkt 2.4.2.9. 2.4.3.12. I det i punkt 2.4.1.5, 2.4.2.10 og 2.4.2.11 omhandlede tilfælde gælder følgende: 2.4.4.   Prøveplanen for smøremiddelforbrug 2.4.4.1. Prøveplanen for smøremiddelforbruget skal simulere virkningen af ældning som følge af kemisk forgiftning eller dannelse af aflejringer som følge af smøremiddelforbruget på udøvelsen af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings emissionsegenskaber ved afslutningen af dens levetid. 2.4.4.2. Det forbrugte smøremiddel i g/h bestemmes over mindst 24 termiske sekvenser eller et tilsvarende antal modificerede termiske sekvenser efter en metode som f.eks. aftapnings- og vejningsproceduren, der er beskrevet i tillæg 6. Der skal anvendes nyt smøremiddel. 2.4.4.3. Motoren skal være udstyret med en oliesump med konstant volumen for at undgå behovet for påfyldninger, idet oliestanden påvirker olieforbrugsraten. Enhver egnet metode, som f.eks. den, der er beskrevet i ASTM standard D7156-09, kan anvendes. 2.4.4.4. Den teoretiske tid i timer, som der er behov for til gennemførelse af den termiske prøveplan eller den modificerede termiske driftsprøveplan, alt efter det gældende, for at opnå samme smøremiddelforbrug som det, der svarer til levetiden for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, beregnes ud fra følgende ligning: Ligning 6: hvor: tTAS = teoretisk varighed i timer af driftsprøveplanen, der skal til for at opnå det samme smøremiddelforbrug som det, der svarer til levetiden for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, forudsat at driftsprøveplanen kun består af en række på hinanden følgende termiske sekvenser eller på hinanden følgende modificerede termiske sekvenser. LCRWHTC = smøremiddelforbrugsraten i g/h bestemt som beskrevet i punkt 2.2.15. tWHTC = tilsvarende antal timer alt efter hvilken køretøjsklasse, den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er beregnet til ifølge tabel 1. LCRTAS = smøremiddelforbrugsraten i g/h bestemt som beskrevet i punkt 2.4.4.2. 2.4.4.5. Antallet af termiske sekvenser eller modificerede termiske sekvenser, der svarer til tTAS , beregnes ved anvendelse af følgende ligning: Ligning 7: hvor: N = antal termiske sekvenser eller modificerede termiske sekvenser svarende til tTAS . tTAS = teoretisk varighed i timer af driftsprøveplanen, der skal til for at opnå det samme smøremiddelforbrug som det, der svarer til levetiden for den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, forudsat at driftsprøveplanen kun bestod af en række på hinanden følgende termiske sekvenser eller på hinanden følgende modificerede termiske sekvenser. tTS = varighed i timer, af en enkelt termisk sekvens eller modificeret termisk sekvens. 2.4.4.6. Værdien af N sammenholdes med værdien af NTS beregnet i overensstemmelse med punkt 2.4.2.6 eller, for anordninger, der er i drift i nærheden af aktiv regenerering, jf. punkt 2.4.3.5. Hvis N ≤ NTS , er det ikke nødvendigt at tilføje en prøveplan for smøremiddelforbrug til den termiske prøveplan. Hvis N > NTS , tilføjes en prøveplan for smøremiddelforbrug til den termiske prøveplan. 2.4.4.7. Det er ikke nødvendigt at tilføje en prøveplan for smøremiddelforbrug, hvis det fornødne smøremiddelforbrug som beskrevet i punkt 2.4.4.8.4 allerede er opnået ved at øge smøremiddelforbruget ved gennemførelsen af den tilsvarende termiske prøveplan bestående i udførelsen af NTS termiske sekvenser eller modificerede termiske sekvenser. 2.4.4.8. Udvikling af prøveplan for smøremiddelforbrug 2.4.4.8.1. Prøveplanen for smøremiddelforbrug skal bestå af en række smøremiddelforbrugssekvenser gentaget flere gange, idet hver smøremiddelforbrugssekvens skal alternere med hver termisk sekvens eller modificeret termisk sekvens. 2.4.4.8.2. Hver smøremiddelforbrugssekvens skal bestå af en stabil driftsmåde ved konstant belastning og hastighed, idet belastningen og hastigheden vælges på en sådan måde, at smøremiddelforbruget maksimeres, og den effektive termiske ældning minimeres. Driftsmåden vælges af fabrikanten efter aftale med den typegodkendende myndighed baseret på god teknisk skik. 2.4.4.8.3. Varigheden af hver enkelt smøremiddelforbrugssekvens bestemmes som følger: 2.4.4.8.3.1. Motoren køres i et passende tidsrum ved en belastning og en hastighed bestemt af fabrikanten i overensstemmelse med punkt 2.4.4.8.2, og forbruget af smøremiddel i g/h, bestemmes ved hjælp af enhver egnet metode, som f.eks. aftapnings- og vejningsproceduren, der er beskrevet i tillæg 6. Skift af smøremiddel gennemføres med de anbefalede intervaller. 2.4.4.8.3.2. Varigheden af hver enkelt smøremiddelforbrugssekvens bestemmes ud fra følgende ligning: Ligning 8: hvor: tLS = varighed i timer, af en enkelt smøremiddelforbrugssekvens LCRWHTC = smøremiddelforbrugsraten i g/h bestemt som beskrevet i punkt 2.2.15. tWHTC = tilsvarende antal timer alt efter hvilken køretøjsklasse, den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er beregnet til ifølge tabel 1. LCRTAS = smøremiddelforbrugsraten i g/h bestemt som beskrevet i punkt 2.4.4.2. LCRLAS = smøremiddelforbrugsraten i g/h bestemt som beskrevet i punkt 2.4.4.8.3.1. tTS = varighed, i timer, af en enkelt termisk sekvens som angivet i tillæg 4 eller modificeret termisk sekvens som angivet i punkt 2.4.3.2. NTS = samlet antal termiske sekvenser eller modificerede termiske sekvenser, der skal gennemføres under driftsprøveplanen 2.4.4.8.4. Smøremiddelforbrugsraten skal altid ligge under 0,5 % af motorens brændstofforbrugsrate for at undgå overdreven askeophobning på forsiden af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. 2.4.4.8.5. Det er tilladt at tilføje den termiske ældning som følge af gennemførelsen af smøremiddelforbrugssekvensen til AE beregnet i henhold til ligning 4. 2.4.5.   Udvikling af den samlede driftsprøveplan 2.4.5.1. Driftsprøveplanen skal være opbygget, således at en termisk eller modificeret termisk sekvens, alt efter hvad der er relevant, alternerer med en smøremiddelforbrugssekvens. Ovennævnte mønster skal gentages NTS gange, idet NTS er den værdi, der er beregnet enten i overensstemmelse med afsnit 2.4.2 eller afsnit 2.4.3, alt efter hvad der er relevant. Et eksempel på en fuldstændig driftsprøveplan, findes i tillæg 7. Et rutediagram, der beskriver udviklingen af en fuldstændig driftsprøveplan findes i tillæg 8. 2.4.6.   Udvikling af driftsprøveplanen 2.4.6.1. Motoren, udstyret med systemet til efterbehandling af udstødningen med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning gennemgår driftsprøveplanen, som er omhandlet i punkt 2.4.5.1. 2.4.6.2. Den motor, der bruges til gennemførelse af driftsprøveplanen, kan være forskellig fra den motor, der bruges i dataindsamlingsfasen, idet sidstnævnte altid er den samme, som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, der skal typegodkendes, er konstrueret til, og den, der skal prøves for emissioner i henhold til punkt 2.4.3.2. 2.4.6.3. Hvis den motor, der bruges til gennemførelse af driftsprøveplanen, har et slagvolumen, der er mindst 20 % større end den motor, der bruges i dataindsamlingsfasen, skal førstnævntes udstødningssystem være udstyret med et bypass med henblik på så godt som muligt at reproducere udstødningens strømningshastighed ved de valgte ældningsbetingelser. 2.4.6.4. I det tilfælde, der er omhandlet i punkt 2.4.6.2, skal den motor, der bruges til gennemførelse af driftsprøveplanen, typegodkendes i henhold til forordning (EF) nr. 595/2009. Hvis den anordning eller de anordninger, der prøves, er beregnet til at blive monteret i et motorsystem med udstødningsrecirkulation (EGR), skal det motorsystem, der anvendes til driftsprøveplanen, også være udstyret med et EGR. Hvis den anordning eller de anordninger, der prøves, er beregnet til montering i et motorsystem med udstødningsrecirkulation (EGR), skal det motorsystem, der anvendes til driftsprøveplanen, også være udstyret med EGR. 2.4.6.5. Det smøremiddel og det brændstof, der anvendes i driftsprøveplanen, skal så vidt muligt ligne dem, der anvendes under dataindsamlingsfasen, der er fastsat i punkt 2.2. Smøremidlet skal være i overensstemmelse med anbefalingen fra motorens fabrikant vedrørende den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, det er beregnet til. De anvendte brændstoffer bør være kommercielle brændstoffer, der opfylder de relevante krav i direktiv 98/70/EF. På fabrikantens anmodning kan der også anvendes referencebrændstoffer i henhold til denne forordning. 2.4.6.6. Smøremidlet må ændres med henblik på vedligeholdelse med de intervaller, som er planlagt af fabrikanten af den motor, der bruges i dataindsamlingsfasen. 2.4.6.7. I tilfælde af en SCR, udføres indsprøjtning af urea i overensstemmelse med den strategi, der er fastlagt af fabrikanten af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning.

▼M6

---

Tillæg 4

Sekvens for termisk ældning

---

Tillæg 5

Prøvningscyklus for dataindsamling fra chassisdynamometer eller kørsel på vej

---

Tillæg 6

Aftapnings- og vejningsprocedure

---

Tillæg 7

Eksempel på driftsprøveplan omfattende termiske sekvenser, smøremiddelforbrugssekvenser og regenereringssekvenser

---

Tillæg 8

Flowdiagram for gennemførelse af driftsprøveplanen

▼B

---

BILAG XII

OVERENSSTEMMELSE EFTER IBRUGTAGNING AF MOTORER OG KØRETØJER, DER ER TYPEGODKENDT I HENHOLD TIL DIREKTIV 2005/55/EF

1.   INDLEDNING

2.   PROCEDURE FOR PRØVNING AF OVERENSSTEMMELSE EFTER IBRUGTAGNING

▼M4

▼B

---

BILAG XIII

KRAV TIL SIKRING AF NOx-BEGRÆNSNINGSFORANSTALTNINGERNES KORREKTE DRIFT

1.   INDLEDNING

I dette bilag fastsættes kravene til sikring af NOx-begrænsningsforanstaltningernes korrekte drift. Det indbefatter krav for køretøjer, der med henblik på emissionsbegrænsning gør brug af en reagens i efterbehandlingssystemet.

▼M4

2.   GENERELLE KRAV

De generelle krav er fastsat i punkt 2 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 med de undtagelser, der er anført i punkt 2.1 til 2.1.5 i nærværende forordning.

2.1.   Alternativ godkendelse

▼M4

2.1.1.

Hvis fabrikanten anmoder, anses opfyldelse af kravene i bilag XVI til forordning (EF) nr. 692/2008 for at modsvare opfyldelse af kravene i dette bilag, for så vidt angår køretøjer i klasse M2 og N1, for køretøjer i klasse M1 and N2 med en maksimalt tilladt masse på højst 7,5 ton og for køretøjer i klasse M3 kategori I, II, A og B som defineret i bilag I til direktiv 2001/85/EF med en maksimalt tilladt masse på højst 7,5 ton.

2.1.2.

Hvis der anvendes alternativ godkendelse: 2.1.2.1. Oplysningerne vedrørende korrekt drift af de NOx-begrænsende foranstaltninger i punkt 3.2.12.2.8.1 til 3.2.12.2.8.5 i del 2 i tillæg 4 til bilag I til nærværende forordning erstattes af oplysningerne i punkt 3.2.12.2.8 i tillæg 3 til bilag I til forordning (EF) nr. 692/2008. 2.1.2.2. Der gælder følgende undtagelser vedrørende anvendelsen af kravene i bilag XVI til forordning (EF) nr. 692/2008 og i dette bilag: ▼M6 2.1.2.2.1. De bestemmelser om overvågning af reagenskvaliteten, der er fastsat i punkt 7 til 7.1.3 i dette bilag, finder anvendelse i stedet for punkt 4.1 og 4.2 i bilag XVI til forordning (EF) nr. 692/2008. 2.1.2.2.2. De bestemmelser om overvågning af reagenskvaliteten, der er fastsat i punkt 8, 8.1 og 8.1.1 i dette bilag, finder anvendelse i stedet for punkt 5 til 5.5 i bilag XVI til forordning (EF) nr. 692/2008. ▼M4 2.1.2.2.3. Føreradvarselssystemet omhandlet i punkt 4, 7 og 8 i dette bilag skal forstås som føreradvarselssystemet i punkt 3 i bilag XVI til forordning (EF) nr. 692/2008. 2.1.2.2.4. Punkt 6 i bilag XVI til forordning (EF) nr. 692/2008 finder ikke anvendelse. 2.1.2.2.5. Bestemmelserne i punkt 5.2 i dette bilag finder anvendelse i tilfælde af køretøjer, der anvendes af redningstjenester, eller på motorer eller køretøjer, der er defineret i artikel 2, stk. 3, litra b), i direktiv 2007/46/EF.

2.1.3.

Punkt 2.2.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »2.2.1. Fabrikanten skal som anført i tillæg 4 til bilag I til nærværende forordning angive oplysninger, som fuldt ud beskriver et af dette bilag omfattet motorsystems funktionelle egenskaber.«

2.1.4.

Punkt 2.2.4, første afsnit, i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »2.2.4. Når en fabrikant ansøger om godkendelse af en motor eller motorfamilie som separat teknisk enhed, skal der i den dokumentationspakke, der er omhandlet i artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 3, eller artikel 9, stk. 3, i nærværende forordning, indgå de relevante krav, der sikrer, at køretøjet, når det anvendes på vej eller andre steder, alt efter det enkelte tilfælde, opfylder kravene i dette bilag. Denne dokumentation skal indeholde følgende:«

2.1.5.

Punkt 2.3.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »2.3.1. Den emissionsbegrænsende funktion i alle motorsystemer, som er omfattet af dette bilag, skal opretholdes under alle forhold, der regelmæssigt forekommer inden for EU's område, herunder især lave omgivende temperaturer, jf. bilag VI til nærværende forordning.«

▼M4 —————

▼B

3.   VEDLIGEHOLDELSESKRAV

▼M4

3.1.	Vedligeholdelseskravene er fastsat i punkt 3 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼M4 —————

▼B

4.   FØRERADVARSELSSYSTEM

▼M4

4.1.

Egenskaber og driftskarakteristika for føreradvarselssystemet er fastsat i punkt 4 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 med de undtagelser, der er anført i punkt 4.1.1 i nærværende forordning. ▼M4 4.1.1. Punkt 4.8 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »4.8. På køretøjer til anvendelse af redningstjenester eller på køretøjer i de klasser, der er defineret i artikel 2, stk. 3, litra b), i direktiv 2007/46/EF, kan der være en anordning, hvormed føreren kan dæmpe de visuelle alarmer, som advarselssystemet afgiver.«

▼M4 —————

▼B

5.   FØRERANSPORINGSSYSTEM

▼M4

5.1.

Egenskaber og driftskarakteristika for føreradvarselssystemet er fastsat i punkt 5 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 med de undtagelser, der er anført i punkt 5.1.1. i nærværende forordning. ▼M4 5.1.1. Punkt 5.2 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »5.2. Kravet om et føreransporingssystem finder ikke anvendelse på motorer eller køretøjer, der anvendes af redningstjenester, eller på motorer eller køretøjer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), i direktiv 2007/46/EF. Permanent deaktivering af føreransporingssystemet må kun foretages af motor- eller køretøjsfabrikanten.«

▼M4 —————

▼B

6.   REAGENSNIVEAU

▼M4

6.1.	Foranstaltningerne vedrørende reagensniveau er fastsat i punkt 6 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼M4 —————

▼B

7.   OVERVÅGNING AF REAGENSKVALITETEN

▼M4

7.1.

Foranstaltningerne vedrørende overvågning af reagenskvaliteten er fastsat i punkt 7 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 med de undtagelser, der er anført i punkt 7.1.1, 7.1.2 og 7.1.3 i nærværende forordning. 7.1.1. Punkt 7.1.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »7.1.1. Fabrikanten skal fastsætte en acceptabel minimumsreagenskoncentration (CDmin), som resulterer i udstødningsemissioner, der ikke overstiger grænseværdierne i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009.« ▼M4 ————— ▼M4 7.1.2. Punkt 7.1.1.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »7.1.1.1. I den indfasningsperiode, der er omhandlet i artikel 4, stk. 7, i nærværende forordning og på fabrikantens anmodning med henblik på anvendelse af punkt 7.1. erstattes henvisningen til NOx-emissionsgrænsen i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009 af værdien 900 mg/kWh.« 7.1.3. Punkt 7.1.1.2 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »7.1.1.2. Den korrekte værdi af CDmin skal påvises under typegodkendelsen ved den procedure, der er beskrevet i tillæg 6 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49, og registreres i den udvidede dokumentationspakke som omhandlet i artikel 3, og punkt 8 i bilag I til nærværende forordning.« ▼M4 —————

▼M6

8.   FORBRUG AF REAGENS OG DOSERINGSAKTIVITET

8.1.

Foranstaltningerne vedrørende overvågning af reagensforbrug og doseringsaktivitet er fastsat i punkt 8 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49. ▼M4 8.1.1. Punkt 8.4.1.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 skal forstås som følger: »8.4.1.1. Indtil udløbet af den indfasningsperiode, der er omhandlet i artikel 4, stk. 7, i nærværende forordning, skal føreradvarselssystemet som beskrevet i punkt 4 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49 aktiveres, hvis der detekteres en afvigelse på over 50 % mellem det gennemsnitlige reagensforbrug og det for motorsystemet gennemsnitligt nødvendige reagensforbrug over en periode, der fastsættes af fabrikanten, men som ikke må være længere end den maksimumsperiode, der er fastsat i punkt 8.3.1 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49.«

▼M4 —————

▼B

9.   OVERVÅGNING AF FEJL, DER KAN SKYLDES UAUTORISEREDE INDGREB

▼M4

9.1.	Foranstaltningerne vedrørende overvågning af fejl, der kan skyldes uautoriserede indgreb, er fastsat i punkt 6 i bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

▼M4 —————

▼M4

10.   DOBBELTBRÆNDSTOFMOTORER OG -KØRETØJER

Kravene til sikring af korrekt drift af de NOx-begrænsende foranstaltninger i dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer er fastsat i punkt 8 i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49 med de undtagelser, der er anført i punkt 10.1 i nærværende forordning:

11.

PUNKT A.1.4.3. LITRA C), I TILLÆG 1 TIL BILAG 11 TIL FN/ECE-REGULATIV NR. 49 SKAL FORSTÅS SOM FØLGER: »c) Den drejningsmomentbegrænsning, der kræves i forbindelse med ansporing på lavt niveau, kan demonstreres samtidigt med den generelle procedure for godkendelse af motorens præstationer i overensstemmelse med nærværende forordning. Der kræves i dette tilfælde ikke separat drejningsmomentmåling under demonstrationen af ansporingssystemet. Den hastighedsbegrænsning, der kræves i forbindelse med kraftig ansporing, skal demonstreres i overensstemmelse med kravene i punkt 5 i dette bilag.«

12.

FØRSTE OG ANDET AFSNIT I TILLÆG 4 TIL BILAG 11 TIL FN/ECE-REGULATIV NR. 49 SKAL FORSTÅS SOM FØLGER: »Dette tillæg finder anvendelse, når fabrikanten anmoder om EF-typegodkendelse af et køretøj med en godkendt motor for så vidt angår emissioner og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 595/2009 og nærværende forordning. I dette tilfælde kræves der, ud over monteringskravene i bilag I til nærværende forordning, en påvisning af korrekt montering. Denne påvisning foretages ved for den godkendende myndighed at forelægge et teknisk dossier med dokumentation som f.eks. tekniske tegninger, funktionsanalyser og resultaterne af tidligere prøvninger.«

▼M4 —————

▼M4

---

Tillæg 6

Demonstration af den mindste acceptable reagenskvalitet CDmin

▼B

---

BILAG XIV

MÅLING AF MOTORENS NETTOEFFEKT

1.   INDLEDNING

1.1.	I dette bilag fastsættes kravene vedrørende måling af motorens nettoeffekt.

2.   GENERELT

2.1.	De generelle krav til gennemførelse af prøvninger og fortolkning af resultater er fastsat i punkt 5 i FN/ECE-regulativ nr. 85 med de undtagelser, der fremgår af dette bilag. 2.1.1. Målingen af nettoeffekten i henhold til dette bilag skal foretages på alle medlemmer af en motorfamilie.

2.2.

Prøvebrændstof: ▼M6 2.2.1. For motorer med styret tænding drevet af benzin eller E85 skal punkt 5.2.3.1 i FN/ECE-regulativ nr. 85 forstås som følger: »Der skal anvendes et kommercielt brændstof. I tilfælde af tvist skal brændstoffet være det relevante referencebrændstof som angivet i bilag IX til forordning (EU) nr. 582/2011.« ▼M4 2.2.2. For LPG-drevne motorer med styret tænding og LPG-drevne dobbeltbrændstofmotorer: 2.2.2.1. For motorer med selvtilpassende brændstofsystem skal punkt 5.2.3.2.1 i FN/ECE-regulativ nr. 85 forstås som følger: »Der skal anvendes et kommercielt brændstof. I tilfælde af tvist skal brændstoffet være det relevante referencebrændstof som angivet i bilag IX til nærværende forordning. I stedet for det referencebrændstof, der er angivet i bilag IX til nærværende forordning, kan der anvendes referencebrændstof som fastsat i bilag 8 til FN/ECE-regulativ nr. 85.« 2.2.2.2. For motorer uden selvtilpassende brændstofsystem skal punkt 5.2.3.2.2 i FN/ECE-regulativ nr. 85 forstås som følger: »Det anvendte brændstof skal være det referencebrændstof, der er fastsat i bilag IX til nærværende forordning, eller også kan de referencebrændstoffer, der er fastlagt i bilag 8 til FN/ECE-regulativ nr. 85, anvendes med det laveste C3- indhold, eller« 2.2.3. For naturgas/biomethandrevne motorer med styret tænding og naturgas/biomethandrevne dobbeltbrændstofmotorer: 2.2.3.1. For motorer med selvtilpassende brændstofsystem skal punkt 5.2.3.3.1 i FN/ECE-regulativ nr. 85 forstås som følger: »Der skal anvendes et kommercielt brændstof. I tilfælde af tvist skal brændstoffet være det relevante referencebrændstof som angivet i bilag IX til nærværende forordning. I stedet for det referencebrændstof, der er angivet i bilag IX til nærværende forordning, kan der anvendes referencebrændstof som fastsat i bilag 8 til FN/ECE-regulativ nr. 85.« 2.2.3.2. For motorer uden selvtilpassende brændstofsystem skal punkt 5.2.3.3.2 i FN/ECE-regulativ nr. 85 forstås som følger: »Der skal anvendes et kommercielt brændstof med et Wobbe-indeks på mindst 52,6 MJm-3 (20 °C, 101,3 kPa). I tilfælde af tvist skal brændstoffet være det referencebrændstof GR, der er angivet i bilag IX til nærværende forordning.« 2.2.3.3. For motorer, som er mærket til en brændstofsammensætning inden for et bestemt område, skal punkt 5.2.3.3.3 i FN/ECE-regulativ nr. 85 forstås som følger: »Der skal anvendes et kommercielt brændstof med et Wobbe-indeks på mindst 52,6 MJm-3 (20 °C, 101,3 kPa), hvis motoren er mærket til H-gasområdet, eller mindst 47,2 MJm-3 (20 °C, 101,3 kPa), hvis motoren er mærket til L-gasområdet. I tilfælde af tvist skal brændstoffet være det referencebrændstof GR, der er angivet i bilag IX til nærværende forordning, hvis motoren er mærket til H-gasområdet, eller referencebrændstof G23, hvis motoren er mærket til L-gasområdet, dvs. brændstoffet med det højeste Wobbe-indeks i det relevante område, eller« ▼M6 2.2.4. For motorer med kompressionstænding skal punkt 5.2.3.4 i FN/ECE-regulativ nr. 85 forstås som følger: »Der skal anvendes et kommercielt brændstof. I tilfælde af tvist skal brændstoffet være det relevante referencebrændstof som angivet i bilag IX til forordning (EU) nr. 582/2011.« ▼B

2.3.

Motordrevet udstyr Kravene til motordrevet udstyr er forskellige i hhv. FN/ECE-regulativ nr. 85 (effektprøvning) og FN/ECE-regulativ nr. 49 (emissionsprøvning). 2.3.1. Ved måling af motorens nettoeffekt finder bestemmelserne om prøvningsbetingelser og hjælpeudstyr som fastlagt i bilag 5 til FN/ECE-regulativ nr. 85 anvendelse. ▼M4 2.3.2. Ved emissionsprøvning ifølge procedurerne i bilag III til nærværende forordning finder bestemmelserne om motoreffekt som fastlagt i punkt 6.3 i bilag 4 til FN/ECE-regulativ nr. 49 anvendelse. ▼B

---

BILAG XV

ÆNDRINGER AF FORORDNING (EF) Nr. 595/2009

Bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009 affattes som følger:

---

»BILAG I

---

BILAG XVI

ÆNDRINGER AF DIREKTIV 2007/46/EF

I direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:

▼M1

---

BILAG XVII

ADGANG TIL OBD-INFORMATIONER SAMT REPARATIONS- OG VEDLIGEHOLDELSESINFORMATIONER

1.   INDLEDNING

2.   KRAV

---

Tillæg 1

Fabrikantens attest om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer

(Fabrikant): …

(Fabrikantens adresse): …

bekræfter hermed, at

der gives adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer i overensstemmelse med bestemmelserne i:

for så vidt angår de i bilaget til denne attest anførte typer køretøjer, motorer og forureningsbegrænsende anordninger.

Der gælder følgende undtagelser: Kundetilpasninger ( 10 )— Små mængder (8 10) — Overførselssystemer (8 10) .

Det vigtigste websted, hvorfra der gives adgang til de relevante informationer, og som hermed attesteres at være i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser, er anført i et bilag til denne attest sammen med kontaktoplysninger for undertegnede ansvarlige fabrikants repræsentant.

Hvis relevant: Fabrikanten bekræfter hermed også at opfylde kravet i artikel 3, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 582/2011, i denne forordning om at levere de relevante informationer om tidligere godkendelser af disse køretøjstyper senest 6 måneder efter datoen for typegodkendelse.

Udfærdiget i … [sted]

Den … [dato]

[Underskrift] [Stilling]

Bilag:

---

BILAG I

til fabrikantens attest om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer

Webadresser, hvortil der henvises i denne attest:

---

BILAG II

til fabrikantens attest om adgang til OBD-informationer samt reparations- og vedligeholdelsesinformationer

Kontaktoplysninger om fabrikantens repræsentant, hvortil der henvises i denne attest:

---

Tillæg 2

OBD-informationer

1.	Køretøjsfabrikanten skal give de oplysninger, der kræves i henhold til dette tillæg, med henblik på at give mulighed for produktion af OBD-kompatible udskiftnings- eller servicekomponenter samt diagnoseværktøj og prøvningsudstyr.

2.

På anmodning skal følgende oplysninger stilles til rådighed uden forskelsbehandling for enhver interesseret fabrikant af komponenter, diagnoseværktøj eller prøvningsudstyr: — Beskrivelse af type og antal konditioneringscyklusser, som er anvendt ved den oprindelige typegodkendelse af køretøjet. — Beskrivelse af typen af OBD-demonstrationscyklus, som er anvendt ved den oprindelige typegodkendelse af køretøjet for den komponent, som overvåges af OBD-systemet. — Et fuldstændigt dokument, hvor alle overvågede komponenter er beskrevet med strategi for fejldetektion og aktivering af fejlindikator (MI) (fast antal kørecyklusser eller statistisk metode), med en liste over de relevante sekundære overvågede parametre for hver komponent, som overvåges af OBD-systemet, og en liste over alle anvendte OBD-koder og -formater (med forklaring af hver kode og hvert format), som er knyttet til de enkelte emissionsrelaterede komponenter i drivaggregatet og til de enkelte ikke-emissionsrelaterede komponenter, når overvågning af komponenten er bestemmende for aktivering af fejlindikatoren. Særligt for køretøjstyper, der anvender et kommunikationslink i henhold til ISO 15765-4 »Road vehicles — Diagnostics on Controller Area Network (CAN) — Part 4: Requirements for emissions-related systems« skal der fremlægges en omfattende redegørelse for data, som afgives i service $05 Test-ID $ 21 til FF og data, som afgives i service $ 06, og en omfattende redegørelse for data, som afgives i service $ 06 Test ID $ 00 til FF for hver ID-supported OBD-overvågningsenhed. Hvis der anvendes andre kommunikationsprotokoller, angives tilsvarende omfattende redegørelser. Disse oplysninger kan gives i form af et skema svarende til nedenstående: Komponent | Fejlkode | Overvågnings-strategi | Kriterier for fejldetektion | Kriterier for aktivering af fejlindikator | Sekundære parameter | Konditionering | Demonstrationstest Katalysator | P0420 | Signaler fra lambdasonde 1 og 2 | Forskel mellem signaler fra sonde 1 og sonde 2 | 3. cyklus | Motorhastighed, motorbelastning, A/F-arbejdsmåde, katalysatortemperatur | 2 type 1-cyklusser | Type 1

3.

Oplysninger, der er nødvendige med henblik på fremstilling af diagnoseværktøj For at gøre det muligt at udvikle generiske diagnoseværktøjer til multimærke-reparatører skal køretøjsfabrikanter stille de i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 anførte oplysninger til rådighed på deres websteder med reparationsinformationer. Disse oplysninger skal omfatte alle diagnoseværktøjsfunktioner og alle links til reparationsinformationer og fejlfindingsinstrukser. Der kan eventuelt pålægges et passende gebyr for at få adgang til disse oplysninger. 3.1.    Oplysninger om kommunikationsprotokol Nedenstående oplysninger skal leveres og systematiseres efter køretøjets mærke, model og variant eller andre egnede definitioner som f.eks. VIN eller identifikation af køretøj eller system: a) ethvert yderligere protokolinformationssystem, som er nødvendigt for at give mulighed for fuldstændig diagnosestilling som supplement til standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, herunder supplerende hardware- eller softwareprotokolinformation, parameteridentifikation, overførselsfunktioner, »keep alive«-krav eller fejlbetingelser b) detaljerede oplysninger om, hvorledes de fejlkoder, der ikke er i overensstemmelse med standarderne i punkt 4.7.3 i bilag 9B til FN/ECE-regulativ nr. 49, opnås og fortolkes c) en liste over alle tilgængelige live data-parametre inklusive kalibrerings- og adgangsoplysninger d) en liste over alle tilgængelige funktionsprøvninger inklusive aktivering af anordning eller kontrol samt midler til anvendelse heraf e) detaljerede oplysninger om, hvorledes man opnår alle komponenter og statusinformation, tidsstempler, indkommende selvtestfejlkoder og fryserammer f) nulstilling af parametre for tilpasset læring (adaptive learning), variantkodning og opsætning af udskiftningskomponenter samt kundepræferencer g) ECU-identifikation og variantkodning h) detaljerede oplysninger om nulstilling af serviceindikator i) placering af diagnosekonnektor og detaljerede konnektoroplysninger j) motorkodeidentifikation. 3.2.    Prøvning og diagnose af OBD-overvågede komponenter Der kræves følgende oplysninger: a) en beskrivelse af prøvningerne til bekræftelse af funktionsdygtigheden på komponent- eller kabelniveau b) prøvningsprocedure inklusive prøvningsparametre og komponentoplysninger c) tilslutningsdetajler inklusive minimums- og maksimums-output og minimums- og maksimums–input samt køre- og belastningsværdier d) værdier, der forventes under bestemte køreforhold, herunder tomgang e) elektriske værdier for komponenten i statisk og dynamisk tilstand f) svigtværdier for hvert af ovenstående tilfælde g) svigtdiagnosesekvenser inklusive fejltræer og styret fejludbedring (guided diagnostic elimination). 3.3.    Nødvendige data med henblik på reparation Der kræves følgende oplysninger: a) ECU- og komponentinitialisering (ved montering af udskiftningskomponenter) b) initialisering af nye elektroniske styringsenheder eller elektroniske udskiftningsstyringsenheder, eventuelt ved anvendelse af »pass-through« (re-)programmeringsteknikker.

---

Tillæg 3

▼M4

---

BILAG XVIII

SPECIFIKKE TEKNISKE KRAV TIL DOBBELTBRÆNDSTOFMOTORER OG -KØRETØJER

1.   Anvendelsesområde

Dette bilag finder anvendelse på de dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer, der er omfattet af denne forordning, og fastsætter de supplerende krav og undtagelser, som gælder for fabrikanten for typegodkendelse af dobbeltbrændstofmotorer og -køretøjer.

2.   I tillægget findes en liste over, hvilke typer dobbeltbrændstofmotorer der er omfattet af denne forordning, og de vigtigste driftskrav.

3.   Specifikke godkendelseskrav for dobbeltbrændstofmotorer

4.   Generelle krav

5.   Funktionskrav

5.1.   Emissionsgrænseværdier for type 1A- og type 1B-dobbeltbrændstofmotorer

5.2.   Emissionsgrænseværdier for type 2A- og type 2B-dobbeltbrændstofmotorer

5.2.1.   Emissionsgrænseværdier for WHSC-prøvningscyklussen

For type 2A- og type 2B-dobbeltbrændstofmotorer, der fungerer både i diesel- og dobbeltbrændstoftilstand, er grænseværdierne for udstødningsemissioner (inklusive grænsen for partikelantal) i WHSC-prøvningscyklussen de samme, som gælder for motorer med kompressionstænding i WHSC-prøvningscyklussen, og som er fastlagt i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009.

5.2.2.   Emissionsgrænseværdier for WHTC-prøvningscyklussen

5.2.2.1.   Emissionsgrænseværdier for CO, NOx, NH3 og PM masse i dobbeltbrændstoftilstand

Emissionsgrænseværdierne for CO, NOx, NH3 og PM masse i WHTC-prøvningscyklussen for type 2A- og type 2B-dobbeltbrændstofmotorer, der fungerer i dobbeltbrændstoftilstand, er de samme, som gælder for både motorer med kompressionstænding og motorer med styret tænding i WHTC-prøvningscyklussen, og som er fastlagt i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009.

5.2.2.2.   Emissionsgrænseværdier for carbonhybrider i dobbeltbrændstoftilstand

5.2.2.2.1.   Naturgas/biomethandrevne motorer

Emissionsgrænseværdierne for THC, NMHC og CH4 i WHTC-prøvningscyklussen for type 2A- og type 2B-dobbeltbrændstofmotorer, som drives af naturgas/biomethan i dobbeltbrændstoftilstand, beregnes ud fra de grænseværdier, der gælder for motorer med kompressionstænding og motorer med styret tænding i WHTC-prøvningscyklussen, og som er fastlagt i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009, efter den beregningsprocedure, der er anført i punkt 5.2.3 i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

5.2.2.2.2.   LPG-drevne motorer

Emissionsgrænseværdierne for THC i WHTC-prøvningscyklussen for type 2A- og type 2B-dobbeltbrændstofmotorer, som drives af LPG i dobbeltbrændstoftilstand, er de samme, som gælder for motorer med kompressionstænding i WHTC-prøvningscyklussen, og som er fastlagt i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009.

5.2.2.3.   Emissionsgrænseværdier for partikelantal i dobbeltbrændstoftilstand

Emissionsgrænseværdierne for partikelantal i WHTC-prøvningscyklussen for type 2A- og type 2B-dobbeltbrændstofmotorer i dobbeltbrændstoftilstand beregnes ud fra de grænseværdier, der gælder for motorer med kompressionstænding og motorer med styret tænding i WHTC-prøvningscyklussen, og som er fastlagt i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009, efter den beregningsprocedure, der er anført i punkt 5.2.4 i bilag 15 til FN/ECE-regulativ nr. 49.

5.2.2.4.   Emissionsgrænseværdier i dieseltilstand

Emissionsgrænseværdierne (inklusive grænsen for partikelantal) i WHTC-prøvningscyklussen for type 2B-dobbeltbrændstofmotorer i dieseltilstand er de grænseværdier, der er fastlagt for motorer med kompressionstænding i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009.

5.3.   Emissionsgrænseværdier for type 3B-dobbeltbrændstofmotorer

Emissionsgrænseværdierne for type 3B-dobbeltbrændstofmotorer, uanset om de fungerer i dobbeltbrændstof- eller dieseltilstand, er de grænseværdier for udstødningsemissioner, der gælder for motorer med kompressionstænding, og som er fastlagt i bilag I til forordning (EF) nr. 595/2009.

6.   Påvisningskrav

7.   Dokumentation vedrørende montering på et køretøj af en typegodkendt dobbeltbrændstofmotor

---

Tillæg 1

---

( 1 ) EUT L 199 af 28.7.2008, s. 1.

( 2 ) EUT L 275 af 20.10.2005, s. 1.

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).

( 4 ) EUT L 326 af 24.11.2006, s. 55.

( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/85/EF af 20. november 2001 om særlige bestemmelser for køretøjer, der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over førerens plads, og om ændring af direktiv 70/156/EØF og 97/27/EF (EFT L 42 af 13.2.2002, s. 1).

( 6 ) Køretøj eller køretøjer i tilfælde af sekundær motor.

( 7 ) Det ikke-gældende overstreges.

( 8 ) Det ikke gældende overstreges.

( 9 ) Hvis typeidentifikationsmærkerne består af tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, separate tekniske enheder eller komponenter, der er omfattet af dette oplysningsskema, skal disse tegn i følgedokumenterne markeres med symbolet »?« (f.eks. ABC??123??).

( 10 ) Det ikke gældende overstreges.