EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02011D0278-20111117
Commission Decision of 27 April 2011 determining transitional Union-wide rules for harmonised free allocation of emission allowances pursuant to Article 10a of Directive 2003/87/EC of the European Parliament and of the Council (notified under document C(2011) 2772) (2011/278/EU)
Consolidated text: Kommissionens afgørelse af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (meddelt under nummer K(2011) 2772) (2011/278/EU)
Kommissionens afgørelse af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (meddelt under nummer K(2011) 2772) (2011/278/EU)
2011D0278 — DA — 17.11.2011 — 001.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (meddelt under nummer K(2011) 2772) (EFT L 130, 17.5.2011, p.1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 299 |
9 |
17.11.2011 |
||
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 27. april 2011
om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF
(meddelt under nummer K(2011) 2772)
(2011/278/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF ( 1 ) af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, særlig artikel 10a, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
I henhold til direktivets artikel 10a skal de fuldt harmoniserede gennemførelsesforanstaltninger for hele Unionen så vidt muligt fastlægge ex ante-benchmark for at sikre, at gratistildelingen af emissionskvoter sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker ved at inddrage de mest effektive teknikker, substitutter, alternative produktionsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af spildgasser, anvendelse af biomasse og opsamling og lagring af CO2, hvor sådanne anlæg findes, og må ikke tilskynde til at øge emissionerne. Tildelinger skal fastlægges forud for handelsperioden, så markedet kan fungere korrekt. |
|
(2) |
Ved fastlæggelsen af principperne for etablering af ex ante-benchmark i de enkelte sektorer eller delsektorer bør udgangspunktet være den gennemsnitlige præstation for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor eller delsektor i EU i årene 2007-2008. Benchmarkene bør beregnes for slutprodukter frem for input for at opnå den størst mulige reduktion af drivhusgasemissioner og de størst mulige energibesparelser for hver enkelt produktionsproces i den pågældende sektor eller delsektor. |
|
(3) |
Kommissionen har med henblik på at etablere benchmarkene konsulteret de relevante interesseparter, herunder også de berørte sektorer og delsektorer. De nødvendige oplysninger til brug ved fastlæggelsen af benchmark, anlægs data om produktion, emissioner og energiforbrug blev indsamlet pr. februar 2009 hos brancheorganisationer, medlemsstater, offentligt og kommercielt tilgængelige kilder og via et rundspørge, som anlæggene blev opfordret til at deltage i. |
|
(4) |
I det omfang, det var muligt, har Kommissionen udviklet benchmark for produkter og for mellemprodukter, der handles mellem anlæg og fremkommer som følge af de i bilag I til direktiv 2003/87/EF anførte aktiviteter. I princippet bør der defineres et benchmark for hvert produkt. Kan et produkt direkte substitueres for et andet, bør begge være omfattet af det samme produktbenchmark og den tilknyttede produktdefinition. |
|
(5) |
Kommissionen har ment, at det var muligt at fastlægge et benchmark for et produkt i tilfælde, hvor der — under hensyntagen til produktionsprocessernes kompleksitet — forelå produktdefinitioner og -klassificeringer, som gjorde det muligt at verificere produktionsdata og at anvende produktbenchmarket på en ensartet måde i hele EU i forbindelse med tildelingen af emissionskvoter. Der er ikke foretaget nogen skelnen ud fra geografisk beliggenhed eller anvendte teknologier, råmaterialer eller brændsler, så de komparative fordele i kulstofeffektivitet på tværs af EU's økonomi ikke forvrænges, og for at øge harmoniseringen af den midlertidige gratistildeling af emissionskvoter. |
|
(6) |
Benchmarkværdierne bør omfatte alle produktionsrelaterede direkte emissioner, herunder emissioner, der vedrører produktionen af målelig varme, der anvendes til produktion, uanset om den målelige varme produceres inden for anlægget eller på et andet anlæg. Emissioner, som vedrører elproduktion eller eksport af målelig varme, herunder også undgåede emissioner fra alternativ varme- eller elproduktion i forbindelse med exotermiske processer eller elproduktion uden direkte emissioner, blev fratrukket ved fastlæggelsen af benchmarkværdierne. I tilfælde, hvor det ikke har været teknisk muligt at fratrække emissioner i forbindelse med eksporten af målelig varme, bør denne varme ikke berettige til gratistildeling af emissionskvoter. |
|
(7) |
For at sikre, at benchmarkene fører til reduktioner i drivhusgasemissionerne, er det for nogle produktionsprocesser, hvor der er en vis mulighed for konvertering mellem de direkte emissioner, der er berettiget til gratistildeling af emissionskvoter, og de indirekte emissioner fra elproduktion, som ikke er berettiget til gratistildelinger i henhold til direktiv 2003/87/EF, de samlede emissioner, herunder også de indirekte emissioner i forbindelse med elproduktion, der er medtaget ved fastlæggelsen af benchmarkværdierne, så der sikres lige vilkår for anlæg med et intensivt brændsels- og elforbrug. I forbindelse med tildelingen af emissionskvoter på grundlag af de pågældende benchmark bør det kun være den del af de samlede emissioner, som er direkte emissioner, der medtages, så det undgås, at der sker gratistildeling af emissionskvoter til emissioner i forbindelse med elproduktion. |
|
(8) |
Ved fastlæggelsen af benchmarkværdierne har Kommissionen som udgangspunkt benyttet det aritmetiske gennemsnit af drivhusgaspræstationerne for de 10 % mest drivhusgaseffektive anlæg i 2007 og 2008, som der er indsamlet data for. Herudover har Kommissionen foretaget en analyse, jf. artikel 10a, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, for alle sektorer, som der er fastsat et produktbenchmark for i bilag I, på grundlag af yderligere oplysninger, der er modtaget fra en række kilder, og på grundlag af en dedikeret undersøgelse, som analyserer de mest effektive teknikker og reduktionspotentialer i EU og på internationalt plan, af, hvorvidt udgangspunkterne i tilstrækkelig grad afspejler de mest effektive teknikker, substitutter, alternative produktionsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af spildgasser, anvendelse af biomasse og opsamling og lagring af CO2, hvor sådanne anlæg findes. De data, der er anvendt til fastlæggelsen af benchmarkværdier er indsamlet fra en lang række kilder for at sikre data fra det størst mulige antal anlæg, som producerede et benchmarket produkt i 2007 og 2008. I første omgang er der af eller på vegne af de respektive sektorsammenslutninger i EU indsamlet data i henhold til nærmere fastsatte regler (»regelsæt« for sektoren) om drivhusgaspræstationerne for anlæg, der er omfattet af EU-ordningen, og som producerer benchmarkede produkter. Disse regelsæt bygger på Kommissionens retningslinjer for kvalitets- og verifikationskriterier for benchmarkingdata i forbindelse med EU-ordningen. Med sigte på at supplere de europæiske sektorsammenslutningers dataindsamling har konsulenter derefter på Europa-Kommissionens vegne indsamlet data fra anlæg, der ikke er omfattet af industriens data, og derudover har medlemsstaternes myndigheder stillet data og analyser til rådighed. |
|
(9) |
For at sikre, at benchmarkværdierne bygger på korrekte data, som er i overensstemmelse med reglerne, har Kommissionen med støtte fra konsulenter gennemført dybtgående overensstemmelsestjek af sektorregelsættene og plausibilitetskontrol af de udgangsværdier, der afledes af dataene. Dataene er verificeret i det nødvendige omfang af uafhængige verifikatorer i overensstemmelse med retningslinjerne for kvalitet og verifikation. |
|
(10) |
Hvis der ved fastlæggelsen af benchmark har været tilfælde, hvor et anlæg producerer en række produkter, og det ikke ansås for teknisk muligt at opdele emissionerne på de enkelte produkter, er der kun indsamlet data for og medtaget anlæg, som kun producerer ét produkt. Det vedrører bl.a. produktbenchmarkene for kalk, calcineret dolomit, flasker og glas af farveløst glas, flasker og glas af farvet glas, facadesten, belægningssten, spraytørret pulver, ikke-coated finpapir, tissue, dækkarton og fluting, ikke-coated og coated karton. For at øge signifikansen og plausibilitetskontrollere resultaterne er værdierne for de 10 % mest effektive anlægs gennemsnitlige præstationer sammenlignet med litteratur om de mest effektive teknikker. |
|
(11) |
Hvis der ikke findes data, eller der ikke foreligger data indsamlet i overensstemmelse med benchmarkingmetoderne, er benchmarkværdierne afledt af oplysninger om aktuelle emissions- og forbrugsniveauer og om de mest effektive teknikker, der hovedsagelig er afledt af referencedokumenterne om bedste tilgængelige teknikker (BREF), som er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening ( 2 ). På grund af manglende data om behandling af spildgasser, varmeeksport og elproduktion er navnlig værdierne for produktbenchmarkene for koks og varmt metal afledt af beregninger af direkte og indirekte emissioner ud fra oplysninger i de relevante BREF om de relevante energistrømme og de standardemissionsfaktorer, der er anført i Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF ( 3 ). For produktbenchmarket for sintret malm er dataene også blevet korrigeret på grundlag af de relevante energistrømme i henhold til den relevante BREF under hensyntagen til afbrændingen af spildgasser i sektoren. |
|
(12) |
I tilfælde, hvor det ikke var teknisk muligt at aflede et produktbenchmark, men hvor der optræder drivhusgasser, som berettiger til en gratistildeling af emissionskvoter, bør disse kvoter tildeles på grundlag af generiske fallback-metoder. Der er udviklet et hierarki med tre fallback-metoder for at opnå de størst mulige reduktioner af drivhusgasemissionerne og de størst mulige energibesparelser i det mindste for dele af de pågældende produktionsprocesser. Varmebenchmarket finder anvendelse i forbindelse med varmeforbrugende processer, hvor der anvendes en målelig varmebærer. Brændselsbenchmarket finder anvendelse, hvor der forbruges ikkemålelig varme. Varme- og brændselsbenchmarkværdierne er afledt ud fra principper om gennemskuelighed og enkelhed under anvendelse af referenceeffektiviteten for en række udbredte brændsler, der kan anses for næstbedst for så vidt angår drivhusgaseffektivitet, under hensyntagen til energieffektivitetsteknikker. Hvad procesemissioner angår, bør emissionskvoterne tildeles på grundlag af de historiske emissioner. For at sikre, at gratistildelingen af emissionskvoter for sådanne emissioner giver et tilstrækkeligt incitament til at mindske drivhusgasemissionerne og for at undgå en forskelsbehandling mellem procesemissioner, der allokeres på grundlag af historiske emissioner, og procesemissioner inden for grænserne af et system omfattet af et produktbenchmark, bør det historiske aktivitetsniveau for hvert anlæg ganges med en faktor 0,9700 for at fastlægge antallet af gratis emissionskvoter. |
|
(13) |
Fra 2013 og fremefter bør alle gratistildelinger i medfør af artikel 10a i direktiv 2003/87/EF ske i henhold til disse regler. Faktorerne i bilag VI anvendes med henblik på at gennemføre den overgangsordning, der er fastsat i artikel 10a, stk. 11, i direktiv 2003/87/EF, ifølge hvilken gratistildelingen af emissionskvoter skal falde fra 80 % af den mængde kvoter, der tildeles i 2013, til 30 % af denne mængde i 2020 og til nul gratistildelinger i 2027. Disse faktorer anvendes ikke, hvis en sektor eller delsektor er blevet opført på listen, der opstilles i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/2/EU af 24. december 2009 om opstilling af en liste over, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF ( 4 ). Der tages hensyn til tildelinger i medfør af nærværende afgørelse ved opstillingen af fremtidige lister over, hvilke sektorer og delsektorer der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage. |
|
(14) |
Med henblik på at lette dataindsamlingen fra driftslederne og beregningen af de emissionskvoter, der skal tildeles af medlemsstaterne, bør hvert anlæg inddeles i delinstallationer efter behov. Medlemsstaterne bør sikre, at emissionerne er fordelt på de relevante delinstallationer på en korrekt måde, og at der ikke er overlapning mellem delinstallationer. |
|
(15) |
Medlemsstaterne bør sikre, at data, der indsamles fra driftslederne og anvendes til tildelingsformål, er fuldstændige, konsistente og har den størst mulige grad af nøjagtighed. Dataene bør verificeres af en uafhængig verifikator, så det sikres, at gratistildelingen af emissionskvoter sker på grundlag af velfunderede og pålidelige data. Nærværende afgørelse bør fastsætte mindstekrav til dataindsamling og -verifikation for at fremme en harmoniseret og konsekvent anvendelse af tildelingsreglerne. |
|
(16) |
Mængden af kvoter, som gratistildeles til etablerede anlæg, bør baseres på historiske produktionsdata. Med henblik på at sikre, at referenceperioden er så repræsentativ for industricyklusserne som muligt, at den dækker en relevant periode, som der foreligger data af god kvalitet for, og at virkningen af særlige omstændigheder, f.eks. en midlertidig lukning af anlæg, mindskes, er de historiske aktivitetsniveauer baseret på medianproduktionen i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008, eller på medianproduktionen i perioden 1. januar 2009 til 31. december 2010, hvis sidstnævnte er større. Det er også hensigtsmæssigt at inddrage alle væsentlige kapacitetsændringer, der er sket i den relevante periode. For nytilkomne bør aktivitetsniveauerne baseres på standardkapacitetsudnyttelsen på grundlag af sektorspecifikke oplysninger eller den anlægsspecifikke kapacitetsudnyttelse. |
|
(17) |
De oplysninger, som indsamles af medlemsstaterne, bør gøre det lettere for de kompetente myndigheder og Kommissionen at anvende denne afgørelse. |
|
(18) |
Når de fastlægger tildelingen til de enkelte anlæg, bør medlemsstaterne sikre, at der ikke sker nogen dobbelttælling eller dobbelttildeling med henblik på at undgå konkurrencefordrejning og på at sikre, at kvotemarkedet fungerer korrekt. Medlemsstaterne bør i denne forbindelse være særligt opmærksomme i tilfælde, hvor et benchmarket produkt produceres i mere end ét anlæg, hvor mere end ét benchmarket produkt produceres i samme anlæg, eller hvor mellemprodukter udveksles på tværs af anlægs grænser. |
|
(19) |
Med henblik på at sikre, at emissionshandelsordningen på sigt fører til emissionsreduktioner, er det i direktiv 2003/87/EF fastsat, at der sker en lineær reduktion af den samlede kvotemængde for EU som helhed. Eftersom der tages hensyn til denne faldende mængde for EU som helhed ved fastlæggelsen af den maksimale årlige kvotemængde, jf. artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, bør alle gratistildelinger af emissionskvoter i medfør af denne afgørelse til anlæg, der ikke er omfattet af den maksimale årlige kvotemængde, som er omhandlet i artikel 10a, stk. 5, justeres lineært på samme måde som kvotemængden for EU som helhed, med år 2013 som referenceår. |
|
(20) |
Den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor, som anvendes hvert år i perioden fra 2013 til 2020 for anlæg, der ikke er udpeget som elektricitetsgeneratorer, og som ikke er nytilkomne, jf. artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, bør fastlægges på grundlag af den foreløbige samlede årlige mængde gratistildelte emissionskvoter i perioden fra 2013 til 2020, der er beregnet for disse anlæg i henhold til nærværende afgørelse, herunder også anlæg, der eventuelt udelukkes, jf. direktivets artikel 27. Denne mængde af gratiskvoter, der tildeles hvert år i perioden, bør sammenlignes med den årlige mængde kvoter, der beregnes i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF for anlæg, som ikke er elektricitetsgeneratorer eller nytilkomne, under hensyntagen til den relevante andel af den samlede årlige kvotemængde for EU som helhed, der fastlægges i henhold til direktivets artikel 9, og den relevante mængde emissioner, som først omfattes af EU-ordningen fra 2013 og fremefter. |
|
(21) |
Hvis der udveksles målelig varme mellem to eller flere anlæg, bør gratistildelingen af emissionskvoter baseres på et anlægs varmeforbrug og tage højde for risikoen for carbon leakage. Emissionskvoterne bør således tildeles varmeforbrugeren for at sikre, at mængden af gratistildelte emissionskvoter er uafhængig af varmeforsyningsstrukturen. |
|
(22) |
Med sigte på at øge signifikansen af de foreliggende data om drivhusgaspræstationerne for de anlæg, der er omfattet af EU-ordningen, er produktbenchmarkene for sulfitcellulose, termomekanisk og mekanisk træmasse samt for genbrugspapir baseret på BREF-oplysninger om de mest effektive teknikker, som også inddrager brugen af fossile brændstoffer til opstart, brugen af fossile brændstoffer (for sulfitcellulose, termomekanisk og mekanisk træmasse) og brugen af varmeenergi (for genbrugspapir). Produktbenchmarket for avispapir er også baseret på de mest effektive teknikker og inddrager også brugen af varmeenergi med sigte på at kunne aflede en signifikant benchmarkværdi. |
|
(23) |
Med henblik på at tage højde for yderligere drivhusgasemissioner, som ikke afspejles i dataene, som benchmarkværdierne for visse anlæg fastlægges ud fra, herunder navnlig methanemissioner, og for at sikre, at gratistildelingen af emissionskvoter på grundlag af produktbenchmarket tager højde for processernes drivhusgaseffektivitet og ikke opmuntrer til at øge emissionerne, er de enkelte datapunkter for anlæggene på benchmarkkurven for salpetersyre korrigeret ud fra oplysninger om gennemsnittet af disse emissioner, der er forelagt af industrien, og oplysninger afledt af BREF'en. Produktbenchmarket for salpetersyre afspejler denne korrektion. |
|
(24) |
Produktbenchmarket for raffineringssektoren bør baseres på en metode med et »CO2-vægtet ton« (i det følgende kaldet »CWT«) for at tage højde for forskellige raffinaderikonfigurationer. Derved bliver CWT raffinaderiets eneste produkt, og dets produktion beregnes på grundlag af fastlagte generiske procesenheder, som hver især er vægtet med en emissionsfaktor i forhold til rådestillering (kaldet CWT-faktoren), som er repræsentativ for CO2-emissionsintensiteten ved et gennemsnitligt energieffektivitetsniveau, for samme standardbrændselstype for hver forbrændingsprocesanlæg og for procesanlæggets gennemsnitlige procesemissioner. De datapunkter, som blev benyttet til at fastlægge produktbenchmarket, er så afledt ved at sammenligne hvert raffinaderis faktiske emissioner med dets samlede CWT. Gratistildelingen af emissionskvoter til raffinaderier er så korrigeret ved at udelukke elforbrug og -produktion for at opfylde bestemmelserne i artikel 10a, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF. |
|
(25) |
Da der kan opnås mange forskellige produktkvaliteter for kalk og calcineret dolomit, baseres produktbenchmarkene på en standardsammensætning for så vidt angår calciumoxid og magnesiumoxid. Hvad angår emissioner fra forbrændingen, er der anvendt data for specifikke forbrændingsemissioner i forbindelse med produktionen af disse standardprodukter på grundlag af beslutning 2007/589/EF. |
|
(26) |
Eftersom det for en række produktbenchmark, f.eks. for ammoniak og soda, antages, at al CO2 fra produktionsprocesserne udledes til atmosfæren, bør emissionerne overvåges og indberettes i overensstemmelse med forordningen om overvågning og rapportering af emissioner fra de aktiviteter, der er opført i bilag I, som vedtages senest den 31. december 2011, jf. artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, idet det forudsættes, at al CO2 produceret under disse produktionsprocesser er udledt til atmosfæren, uanset enhver potentiel brug af carbondioxiden som fødestrøm i kemiske produktionsprocesser. |
|
(27) |
Benchmarket for dampkrakning omfatter ikke den såkaldte supplerende fødestrøm, værdifulde kemikalier, som ikke produceres i hovedprocessen, og de dertil hørende emissioner, men i givet fald bør supplerende fødestrømme tages i betragtning ved gratistildeling af emissionskvoter under anvendelse af specifikke emissionsfaktorer. |
|
(28) |
For at sikre lige vilkår for produktionen af aromater i raffinaderier og kemiske anlæg bør gratistildelingen af emissionskvoter for aromater baseres på CWT-metoden, og benchmarkværdien for raffinaderiprodukter bør anvendes. |
|
(29) |
Hydrogen anvendes i et vist omfang som brændsel, der erstatter konventionelle brændsler som f.eks. naturgas, ved produktionen af vinylchloridmonomer og mindsker derved de direkte emissioner fra forbrændingsprocessen, og anvendelsen af hydrogen som fødestrøm er at foretrække, når det gælder den samlede drivhusgaseffektivitet, så i benchmarket for vinylchloridmonomer sættes anvendelsen af hydrogen som brændsel lig med anvendelsen af naturgas som brændsel. |
|
(30) |
For at sikre lige vilkår for produktionen af hydrogen og syntesegas i raffinaderier og kemiske anlæg bør benchmarket for disse produkter baseres på CWT-metoden og benchmarkværdien for raffinaderiernes benchmark. Begge produktbenchmark henviser til en bestemt volumenkoncentration af hydrogen. |
|
(31) |
Da auktionering af alle kvoter bør være reglen i elsektoren fra 2013 og fremefter og i betragtning af sektorens mulighed for at overvælte de øgede omkostninger for carbondioxid, og at der ikke bør tildeles nogen gratiskvoter i forbindelse med elproduktion, undtagen midlertidige gratistildelinger til modernisering af elproduktion og elektricitet produceret fra spildgasser, bør denne afgørelse ikke omfatte gratistildeling af emissionskvoter i forbindelse med elproduktion eller elforbrug. I henhold til artikel 10a, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF kan medlemsstaterne dog vedtage økonomiske foranstaltninger til fordel for sektorer eller delsektorer, der er udpeget som udsat for en betydelig risiko for carbon leakage som følge af omkostninger i forbindelse med drivhusgasemissioner, der overvæltes på elpriserne, for at kompensere for sådanne omkostninger; sådanne økonomiske foranstaltninger skal være i overensstemmelse med gældende statsstøtteregler eller de statsstøtteregler, der vedtages af Kommissionen på dette område. |
|
(32) |
Det er også hensigtsmæssigt, at produktbenchmarkene tager hensyn til energieffektiv genvinding af spildgasser og emissioner i forbindelse med brugen af dem. Med dette mål for øje er der ved fastlæggelsen af benchmarkværdier for produkter, hvis fremstilling genererer spildgasser, i vidt omfang taget hensyn til kulstofindholdet i disse spildgasser. Hvis spildgasser eksporteres fra produktionsprocessen ud over systemgrænserne for det relevante produktbenchmark og forbrændes med henblik på varmeproduktion uden for systemgrænserne af en benchmarket proces, jf. definitionen i bilag I, bør der tages hensyn til de dertil knyttede emissioner ved at tildele yderligere emissionskvoter på grundlag af varme- eller brændselsbenchmarket. I lyset af princippet om, at der ikke bør tildeles gratis emissionskvoter til nogen form for elproduktion for at undgå unødvendig konkurrencefordrejning på markederne for elektricitet, der leveres til industrianlæg, og under hensyntagen til den indeholdte kulstofpris i elektricitet, er det hensigtsmæssigt, at der — hvor spildgasser eksporteres fra produktionsprocessen ud over systemgrænserne for det relevante produktbenchmark og afbrændes for at producere elektricitet — ikke tildeles yderligere kvoter ud over kvoterne for den del af spildgassens kulstofindhold, som der er taget højde for i det relevante produktbenchmark. |
|
(33) |
Produktbenchmarkene tager også højde for de historiske emissioner fra sikkerhedsafbrænding af spildgasser (flaring), der vedrører produktionen af et givet produkt, og brændsel, der anvendes til en sådan sikkerhedsafbrænding, bør regnes for at være brændsel anvendt til produktion af ikkemålelig varme, så der tages højde for, at denne afbrænding er obligatorisk. |
|
(34) |
Der er brug for en betydelig investeringsindsats for at bekæmpe klimaforandringer og mindske økonomiens kulstofafhængighed. Denne afgørelse bør derfor anvendes på en måde, der fremmer investeringer i rene teknologier i hver sektor og delsektor. Ifølge direktiv 2003/87/EF kan dette mål på et senere tidspunkt suppleres med andre politikker og foranstaltninger, som opmuntrer til en mere effektiv udnyttelse af kvoter med sigte på at generere betydelige investeringer i mere energieffektive teknologier. Navnlig hvis den endelige årlige gratistildelte kvotemængde for alle etablerede anlæg, der fastlægges i overensstemmelse med denne afgørelse, ligger væsentligt under den maksimale årlige kvotemængde omhandlet i artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF, ville en ændring af denne afgørelse kunne skabe incitamenter til yderligere reduktioner af drivhusgasemissionerne, jf. artikel 10a, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF, ved at tildele kvoter til anlæg, der kan indføre innovative teknologier, som mindsker drivhusgasemissionerne yderligere. |
|
(35) |
Investeringer i væsentlige kapacitetsudvidelser, som giver adgang til den reserve til nytilkomne, der er fastsat i artikel 10a, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF, bør være overbevisende og af en vis størrelse, så reserven af emissionskvoter til nytilkomne ikke opbruges for hurtigt, så konkurrencefordrejninger og unødige administrative byrder undgås, og så anlæg behandles ens fra den ene medlemsstat til den anden. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastlægge tærsklen for en væsentlig kapacitetsændring til 10 % af anlæggets installerede kapacitet og at kræve, at ændringen i den installerede kapacitet giver et væsentligt højere eller lavere aktivitetsniveau i det pågældende anlæg. Der bør dog tages hensyn til gradvise kapacitetsudvidelser eller -indskrænkninger, når det vurderes, om tærsklen er nået. |
|
(36) |
På baggrund af det begrænsede antal kvoter i reserven til nytilkomne er det — når en væsentlig del af kvoterne er udstedt til nytilkomne — hensigtsmæssigt at vurdere, om der er sikkerhed for en retfærdig og lige adgang til de resterende kvoter i reserven. Hvis resultaterne af vurderingen taler for det, vil det eventuelt være muligt at indføre et køsystem. Udformningen af et sådant system og fastlæggelsen af kriterier for, hvem der kan tildeles kvoter, bør tage højde for forskellene i tilladelsespraksis i medlemsstaterne, forhindre misbrug og ikke give incitamenter til at reservere kvoter i urimeligt lang tid. |
|
(37) |
For at sikre, at der ikke gratistildeles emissionskvoter til et anlæg, som har indstillet driften, bør denne afgørelse fastsætte foranstaltninger, som definerer sådanne anlæg, og som forbyder udstedelsen af kvoter, medmindre det kan fastslås, at anlægget genoptager sin drift inden for en nærmere fastsat rimelig frist. |
|
(38) |
Med sigte på at tilpasse mængden af emissionskvoter, der tildeles et anlæg, som delvis har indstillet driften, er der fastsat specifikke tærskler, som sammenligner det nedsatte aktivitetsniveau med det oprindelige aktivitetsniveau. Mængden af emissionskvoter, der tildeles, bør så tilpasses i overensstemmelse hermed fra det år, der følger året, hvor anlægget delvis indstillede driften. Hvis et sådant anlæg igen når op på et aktivitetsniveau, der ligger over tærsklerne, bør den oprindelige mængde emissionskvoter, der blev tildelt, igen delvis eller fuldt ud tildeles alt efter anlæggets driftsniveau. |
|
(39) |
Hvor det er relevant, er der taget hensyn til retningslinjerne for fortolkningen af bilag I i direktiv 2003/87/EF. |
|
(40) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Denne afgørelse fastsætter midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i medfør af direktiv 2003/87/EF fra 2013 og fremefter.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Denne afgørelse finder anvendelse på gratistildelingen af emissionskvoter i medfør af kapitel III (stationære anlæg) i direktiv 2003/87/EF i handelsperioderne fra 2013 med undtagelse af midlertidigt gratistildelte emissionskvoter til modernisering af elproduktion i henhold til artikel 10c i direktiv 2003/87/EF.
Artikel 3
Definitioner
1. I denne afgørelse forstås ved:
|
a) |
»etableret anlæg« : et anlæg, som udfører en eller flere af de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, eller en aktivitet, der for første gang er medtaget i EU-ordningen i henhold til artikel 24 i nævnte direktiv, og i) som har fået en drivhusgasemissionstilladelse inden den 30. juni 2011, eller ii) som er i drift, og som inden den 30. juni 2011 har fået alle relevante miljøtilladelser, herunder en tilladelse i henhold til direktiv 2008/1/EF, hvis det er relevant, og som senest den 30. juni 2011 opfyldte alle andre kriterier i den berørte medlemsstats nationale retsregler, på grundlag af hvilke anlægget ville have været berettiget til at få drivhusgasemissionstilladelsen |
|
b) |
»produktbenchmarket delinstallation« : input, output og dertil hørende emissioner i forbindelse med produktionen af et produkt, som der er fastlagt et benchmark for i bilag I |
|
c) |
»varmebenchmarket delinstallation« : input, output og dertil hørende emissioner, som ikke er omfattet af et produktbenchmarket delinstallation, og som vedrører produktion og/eller import fra et anlæg eller anden enhed, der er omfattet af EU-ordningen, af målelig varme, — som forbruges inden for anlæggets grænser til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, eller — som eksporteres til et anlæg eller en anden enhed, der ikke er omfattet af EU-ordningen, med undtagelse af eksport med henblik på elproduktion |
|
d) |
»brændselsbenchmarket delinstallation« : input, output og dertil hørende emissioner, som ikke er omfattet af en produktbenchmarket delinstallation, og som vedrører produktionen af ikkemålelig varme fra brændselsforbrænding, der forbruges til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, herunder også sikkerhedsafbrænding |
|
e) |
»målelig varme« : en nettovarmestrøm, der transporteres via identificerbare rørledninger eller kanaler ved hjælp af en varmebærer, f.eks. navnlig damp, varmluft, vand, olie, flydende metaller og salte, og for hvilken der er installeret eller kan installeres en varmeenergimåler |
|
f) |
»varmeenergimåler« : en varmeenergimåler som omhandlet i bilag MI-004 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/22/EF ( 5 ) eller enhver anden anordning til måling og registrering af produceret varmeenergimængde på grundlag af flowhastigheder og -temperaturer. |
|
g) |
»ikkemålelig varme« : al anden varme end målelig varme |
|
h) |
»procesemissionsdelinstallation« : emissioner af drivhusgasser opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF bortset fra carbondioxid, som finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I opført produktbenchmark, eller carbondioxidemissioner, som finder sted uden for systemgrænserne for et i bilag I opført produktbenchmark som følge af enhver af nedenstående aktiviteter, samt emissioner fra forbrænding af ufuldstændigt oxideret kulstof, der produceres som led i de følgende aktiviteter med henblik på produktion af målelig varme, ikkemålelig varme og elektricitet under forudsætning af, at emissioner, som ville være opstået ved forbrænding af en naturgasmængde med samme teknisk brugbare energiindhold som det forbrændte ufuldstændigt oxiderede kulstof, fratrækkes: i) kemisk eller elektrolytisk reduktion af metalforbindelser i malme, koncentrater og sekundære materialer ii) fjernelse af urenheder fra metaller og metalforbindelser iii) nedbrydning af carbonater, undtagen carbonater til røggasrensning iv) kemiske synteser, hvor det kulstofholdige materiale deltager i reaktionen, men hvor det primære formål ikke er at generere varme v) brug af kulstofholdige additiver eller råmaterialer til et primært formål, som ikke er at generere varme vi) kemisk eller elektrolytisk reduktion af halvmetaloxider som f.eks. siliciumoxider og phosphater |
|
i) |
»væsentlig kapacitetsudvidelse« : en betydelig forøgelse af en delinstallations indledende installerede kapacitet, der medfører alle de følgende resultater: i) der sker en eller flere identificerbare fysiske ændringer i dens konfiguration og funktion, som går ud over blot at udskifte en bestående produktionslinje, og ii) delinstallationen kan drives med en kapacitet, som er mindst 10 % højere end delinstallationens indledende installerede kapacitet før ændringen, eller iii) delinstallationen, som de fysiske ændringer vedrører, har et betydeligt højere aktivitetsniveau, som udløser en yderligere tildeling af emissionskvoter på mere end 50 000 kvoter pr. år, svarende til mindst 5 % af det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter til den pågældende delinstallation før ændringen |
|
j) |
»væsentlig kapacitetsindskrænkning« : en eller flere identificerbare fysiske ændringer, som fører til en betydelig indskrænkning af en delinstallations indledende installerede kapacitet og aktivitetsniveau i samme størrelsesorden som den, der anses for at udgøre en væsentlig kapacitetsudvidelse |
|
k) |
»væsentlig kapacitetsændring« : enten en væsentlig kapacitetsudvidelse eller en væsentlig kapacitetsindskrænkning |
|
l) |
»kapacitetsforøgelse« : forskellen mellem en delinstallations indledende installerede kapacitet og samme delinstallations installerede kapacitet efter en væsentlig kapacitetsudvidelse, bestemt på grundlag af gennemsnittet af de 2 største månedsproduktionsvolumener inden for de første 6 måneder efter start af ændret drift |
|
m) |
»kapacitetsreduktion« : forskellen mellem en delinstallations indledende installerede kapacitet og samme delinstallations installerede kapacitet efter en væsentlig kapacitetsindskrænkning, bestemt på grundlag af gennemsnittet af de to største månedsproduktionsvolumener inden for de første seks måneder efter start af ændret drift |
|
n) |
»start af normal drift« : den verificerede og godkendte første dag i en fortløbende periode på 90 dage eller, hvis den sædvanlige produktionscyklus i en sektor ikke er fortløbende, den første dag i en 90-dages periode, som er opdelt i sektorspecifikke produktionscyklusser, hvor anlægget drives med mindst 40 % af den kapacitet, som udstyret er beregnet til, under hensyntagen til anlægsspecifikke driftsforhold, hvor det er relevant |
|
o) |
»start af ændret drift« : den verificerede og godkendte første dag i en fortløbende periode på 90 dage eller, hvis den sædvanlige produktionscyklus i en sektor ikke er fortløbende, den første dag i en 90-dages periode, som er opdelt i sektorspecifikke produktionscyklusser, hvor den ændrede delinstallation drives med mindst 40 % af den kapacitet, som udstyret er beregnet til, under hensyntagen til delinstallationens specifikke driftsforhold, hvor det er relevant |
|
p) |
»sikkerhedsafbrænding« : afbrænding af pilotbrændstof og meget varierende mængder af procesgasser eller restgasser i en enhed åben for atmosfæriske forstyrrelser, som sker af sikkerhedshensyn og udtrykkeligt er fastlagt i de relevante tilladelser for det pågældende anlæg |
|
q) |
»privat husholdning« : en boligenhed, hvor personerne enten individuelt eller gruppevis træffer foranstaltninger med sigte på at forsyne sig selv med målelig varme |
|
r) |
»verifikator« : kompetent, uafhængig og akkrediteret person eller verifikationsorgan, der er ansvarligt for at gennemføre og afrapportere verifikationsprocessen i overensstemmelse med de detaljerede krav, som medlemsstaten har opstillet i medfør af bilag V i direktiv 2003/87/EF |
|
s) |
»rimelig garanti« : en høj, men ikke absolut garanti, som udtrykkeligt angives i verifikationserklæringen, hvor der tages stilling til, om de verificerede data er fri for væsentlige ukorrekte angivelser |
|
t) |
»forvisningsgrad« : den udstrækning, hvori verifikatoren ud fra sine verifikationskonklusioner føler sig sikker på, at det er bevist, at de data, der er indgivet for et anlæg, er fri for væsentlige ukorrekte angivelser |
|
u) |
»væsentlig ukorrekt angivelse« : en betydelig ukorrekt angivelse (udeladelser, urigtige oplysninger og fejl, dog under hensyntagen til tilladelig usikkerhed) i de fremsendte data, som efter verifikatorens faglige skøn kan få indvirkning på den kompetente myndigheds efterfølgende anvendelse af dataene til beregning af emissionskvotetildelingen. |
Artikel 4
Kompetent myndighed og afrunding
1. Medlemsstaterne træffer passende administrative foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse, herunder udpegning af den eller de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2003/87/EF.
2. Alle beregninger vedrørende et antal kvoter, som foretages i henhold til denne afgørelse, rundes op til nærmeste kvote.
KAPITEL II
ETABLEREDE ANLÆG
Artikel 5
Udpegelse af anlæg
1. Hver medlemsstat udpeger alle anlæg på medlemsstatens eget territorium, der er berettiget til gratistildeling i medfør af artikel 10a i direktiv 2003/87/EF.
2. Hver medlemsstat udpeger også alle elektricitetsgeneratorer og små anlæg, som kan udelukkes fra EU-ordningen, jf. artikel 27 i direktiv 2003/87/EF.
Artikel 6
Opdeling i delinstallationer
1. I forbindelse med denne afgørelse opdeler medlemsstaterne hvert anlæg, der er berettiget til gratistildeling af emissionskvoter i medfør af artikel 10a i direktiv 2003/87/EF, i en eller flere af følgende delinstallationer efter behov:
a) en produktbenchmarket delinstallation
b) en varmebenchmarket delinstallation
c) en brændselsbenchmarket delinstallation
d) en procesemissionsdelinstallation.
Delinstallationer skal i videst muligt omfang svare til fysiske dele af anlægget.
For varmebenchmarkede delinstallationer, brændselsbenchmarkede delinstallationer og procesemissionsdelinstallationer skal medlemsstaterne på grundlag af NACE- eller prodcom-koder klart fastlægge, hvorvidt de relevante processer vedrører eller ikke vedrører en sektor eller delsektor, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU.
Hvis et anlæg, som er omfattet af EU-ordningen, har produceret og eksporteret målelig varme til et anlæg eller en enhed, som ikke er omfattet af EU-ordningen, antager medlemsstaterne, at den varmebenchmarkede delinstallations relevante proces i forbindelse med denne varme ikke tilhører en sektor eller delsektor, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU, medmindre den kompetente myndighed finder det godtgjort, at forbrugeren af den målelige varme tilhører en sektor eller delsektor, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU.
2. Summen af input, output og emissioner for hver delinstallation må ikke overstige input, output og samlede emissioner for anlægget som helhed.
Artikel 7
Indsamling af basisdata
1. For hvert etableret anlæg, der er berettiget til gratistildeling af emissionskvoter i medfør af artikel 10a i direktiv 2003/87/EF, bl.a. anlæg, som kun drives lejlighedsvis, herunder anlæg, der fungerer som reserve- eller standbyanlæg, og anlæg i sæsondrift, indsamler medlemsstaterne for alle årene i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008 eller i givet fald 1. januar 2009 til 31. december 2010, hvor anlægget har været i drift, alle relevante oplysninger og data for hvert af de i bilag IV anførte parametre fra driftslederen.
2. Medlemsstaterne indsamler separate data for hver delinstallation. Om nødvendigt kan medlemsstaterne pålægge driftslederen at forelægge flere data.
Hvis 95 % af input, output og tilhørende emissioner fra den varmebenchmarkede delinstallation, den brændselsbenchmarkede delinstallation eller procesemissionsdelinstallationen vedrører sektorer eller delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU, eller hvis 95 % af input, output og tilhørende emissioner fra den varmebenchmarkede delinstallation, den brændselsbenchmarkede delinstallation eller procesemissionsdelinstallation vedrører sektorer eller delsektorer, der ikke anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, kan medlemsstaterne fritage driftslederen for at fremlægge data til brug i forbindelse med en bestemmelse af risikoen for carbon leakage.
3. Medlemsstaterne pålægger driftslederen at indgive oplysninger om hver produktbenchmarket delinstallations indledende installerede kapacitet, som beregnes således:
a) som hovedregel sættes den indledende installerede kapacitet lig med gennemsnittet af de 2 største månedsproduktionsvolumener i perioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008, idet det antages, at delinstallationen blev drevet med denne belastning 720 timer om måneden 12 måneder om året
b) hvis det ikke er muligt at bestemme den indledende installerede kapacitet i overensstemmelse med litra a), foretages en eksperimentel kontrol af delinstallationens kapacitet under tilsyn af en verifikator for at sikre, at de anvendte parametre er typiske for den pågældende sektor, og at resultaterne af den eksperimentelle kontrol er repræsentative.
4. Hvis en delinstallation har foretaget en væsentlig kapacitetsændring mellem den 1. januar 2005 og den 30. juni 2011, pålægger medlemsstaterne driftslederen både at fremsende oplysninger om den indledende installerede kapacitet for den pågældende delinstallation, beregnet i overensstemmelse med stk. 3, frem til start af ændret drift og oplysning om kapacitetsøgningen henholdsvis kapacitetsreduktionen og om delinstallationens installerede kapacitet efter den væsentlige kapacitetsændring, bestemt på grundlag af gennemsnittet af de 2 største månedsproduktionsvolumener inden for de første 6 måneder efter start af ændret drift. Medlemsstaterne regner denne installerede kapacitet efter en væsentlig kapacitetsændring for at være delinstallationens indledende installerede kapacitet, når de vurderer yderligere væsentlige kapacitetsændringer.
5. Medlemsstaterne indsamler, registrerer og dokumenterer data på en måde, der gør den kompetente myndighed i stand til at anvende dem på en hensigtsmæssig måde.
Medlemsstaterne kan pålægge driftslederen at benytte en elektronisk model eller fastlægge et filformat for fremsendelsen af data. Medlemsstaten skal dog acceptere en driftsleders brug af enhver elektronisk model eller ethvert filformat offentliggjort af Kommissionen i forbindelse med dataindsamling i medfør af denne artikel, medmindre medlemsstatens model eller filformat mindst pålægger registrering af de samme data.
6. Data vedrørende input, output og dertil hørende emissioner, der kun foreligger for et anlæg som helhed, fordeles forholdsmæssigt på de forskellige delinstallationer således:
a) hvis der produceres forskellige produkter efter hinanden på samme produktionslinje, fordeles input, output og dertil hørende emissioner sekventielt på grundlag af brugstiden pr. år for hver delinstallation
b) hvis det ikke er muligt at fordele input, output og dertil hørende emissioner i overensstemmelse med litra a), fordeles de på grundlag af de individuelle producerede produkters masse eller volumen, eller der benyttes skøn, som baseres på forholdet mellem de frie reaktionsenthalpier for de involverede kemiske reaktioner eller på en anden egnet fordelingsnøgle, der bygger på stringente videnskabelige metoder.
7. Medlemsstaterne pålægger driftslederne at indgive fuldstændige og konsistente data og at sikre, at der ikke er nogen overlapning mellem delinstallationer, og at der ikke sker dobbelttælling. Medlemsstaterne påser navnlig, at driftslederne udviser den nødvendige omhu og fremsender så nøjagtige data som muligt, så der opnås en rimelig garanti for dataenes integritet.
Med dette mål for øje sikrer medlemsstaterne, at hver driftsleder også fremsender en metoderapport, som navnlig omfatter en beskrivelse af anlægget, den anvendte indsamlingsmetode, de forskellige datakilder, beregningstrin og, hvor det er relevant, antagelser og metoder i forbindelse med fordelingen af emissioner på de relevante delinstallationer i overensstemmelse med stk. 6. Medlemsstaterne kan pålægge driftslederen at demonstrere nøjagtigheden og fuldstændigheden af de fremsendte data.
8. I tilfælde, hvor der mangler data, pålægger medlemsstaterne driftslederen behørigt at begrunde enhver mangel på data.
Medlemsstaterne pålægger driftslederen at erstatte alle manglende data med konservative skøn, som navnlig baseres på den bedste praksis i branchen og nye videnskabelige og tekniske oplysninger, før eller senest under den kontrol, der foretages af verifikatoren.
Foreligger der ufuldstændige data, bruges der ved et konservativt skøn en værdi på højst 90 % af den værdi, som fås ved at ekstrapolere fra de foreliggende data.
Foreligger der ingen data for målelige varmestrømme for den varmebenchmarkede delinstallation, kan der afledes en tilnærmet værdi fra det tilhørende energiinput ganget med varmeproduktionens effektivitet som kontrolleret af en verifikator. Foreligger der ikke sådanne effektivitetsdata, anvendes en referenceeffektivitet på 70 % for det tilsvarende energiinput for produktion af målelig varme.
9. Hver medlemsstat stiller efter anmodning de data, der indsamles i henhold til stk. 1 til 6, til rådighed for Kommissionen.
Artikel 8
Verifikation
1. I forbindelse med indsamlingen af data i henhold til artikel 7, accepterer medlemsstaterne kun data, der er verificeret og godkendt som tilstrækkelige af en verifikator. Verifikationsprocessen skal relatere til metoderapporten og de indberettede parametre, der er omhandlet i artikel 7 og bilag IV. Ved verifikationen efterprøves pålideligheden, troværdigheden og nøjagtigheden af de data, som driftslederen indgiver, og resultatet skal være en verifikationserklæring, hvori der afgives en erklæring med rimelig garanti om, hvorvidt de fremsendte data er fri for væsentlige ukorrekte angivelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at verifikator er uafhængig af driftslederen, udfører sin opgave på en objektiv og professionel måde og er bekendt med:
a) denne afgørelses bestemmelser og relevante standarder og retningslinjer
b) de lovfæstede, regulatoriske og administrative krav, der gælder for de aktiviteter, der verificeres
c) tilblivelsen af alle oplysninger vedrørende de enkelte parametre eller emissionskilder i anlægget, navnlig hvad angår indsamling, måling, beregning og rapportering af data.
3. Ud over de krav, der er fastsat i beslutning 2007/589/EF, sikrer medlemsstaterne, at alle følgende mindstekrav er opfyldt:
a) verifikator har planlagt og gennemført verifikationen med professionel skepsis og under hensyntagen til, at der kan være omstændigheder, som bevirker, at de forelagte oplysninger og data kan indeholde væsentlige ukorrekte angivelser
b) verifikator har kun valideret rapporterede parametre, der er bestemt med en høj grad af sikkerhed. En høj grad af sikkerhed indebærer, at driftslederen kan påvise:
i) at der ikke er uoverensstemmelser i de rapporterede parametre
ii) at indsamlingen af parametre er sket i overensstemmelse med gældende standarder eller retningslinjer
iii) at anlæggets optegnelser er fuldstændige og kohærente
c) verifikator har begyndt verifikationsprocessen med en strategisk analyse af alle relevante aktiviteter, der udføres på anlægget, og har overblik over alle aktiviteterne og deres betydning for tildelingen
d) verifikator har taget hensyn til oplysningerne i drivhusgasemissionstilladelsen eller andre relevante miljøtilladelser, f.eks. tilladelsen omhandlet i direktiv 2008/1/EF, herunder navnlig i forbindelse med vurderingen af delinstallationers indledende installerede kapacitet
e) verifikator har analyseret de iboende risici og kontrolrisiciene i forbindelse med omfanget og kompleksiteten af driftslederens aktiviteter og i relation til tildelingsparametre, som kunne føre til væsentlige ukorrekte angivelser, og har udarbejdet en verifikationsplan efter denne risikoanalyse
f) verifikator har, hvis det er relevant, aflagt et besøg på anlægget for at kontrollere, hvordan målere og overvågningssystemer fungerer, gennemført samtaler og indhentet fyldestgørende oplysninger og dokumentation. Har verifikator ment, at et besøg på anlægget ikke var hensigtsmæssigt, bør denne beslutning kunne begrundes fuldt ud over for en kompetent myndighed
g) verifikator har gennemført verifikationsplanen ved at indsamle data i henhold til de definerede indsamlingsmetoder, walk-through tests, dokumentgennemgang og analyse- og datarevisionsprocedurer, herunder også enhver anden form for relevant dokumentation, som verifikators verifikationserklæring baseres på
h) verifikator har anmodet driftslederen om at fremlægge eventuelle manglende data eller færdiggøre manglende dele af revisionsspor, redegøre for variationer i parametre eller emissionsdata, revidere beregninger eller afstemme rapporterede data
i) verifikator har udarbejdet en intern verifikationsrapport. Verifikationsrapporten skal dokumentere, at den strategiske analyse, risikoanalysen og verifikationsplanen er gennemført i fuldt omfang, og den skal give tilstrækkelig information til at underbygge en verifikationserklæring. Den interne verifikationsrapport skal også gøre det lettere for den kompetente myndighed og akkrediteringsorganet at foretage en eventuel evaluering af verifikationen
j) verifikator har på grundlag af den interne verifikationsrapports resultater vurderet, hvorvidt de rapporterede parametre indeholder væsentlige ukorrekte angivelser, og om der er andre forhold, der er relevante for verifikationserklæringen
k) verifikator har gjort rede for verifikationsmetoden, de konstaterede forhold og verifikationserklæringen i en verifikationsrapport til driftslederen, som denne fremlægger for den kompetente myndighed sammen med metoderapporten og de rapporterede parametre.
4. Medlemsstaterne tildeler ingen gratis emissionskvoter til et anlæg, hvis dataene vedrørende det pågældende anlæg ikke er verificeret og godkendt som tilstrækkelige.
Medlemsstaterne må kun beslutte at gratistildele emissionskvoter til et anlæg, for hvilket dataene ikke er verificeret og godkendt som tilstrækkelige, hvis de finder det godtgjort, at de manglende data, som ligger til grund for verifikators bedømmelse, skyldes ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder, der med al behørig omhu ikke kunne være undgået, og som driftslederen af det pågældende anlæg ikke har nogen indflydelse på, herunder navnlig på grund af omstændigheder som naturkatastrofer, krig, krigstrusler, terrorisme, revolution, optøjer, sabotage eller vandalisme.
5. Ved verifikationen påser medlemsstaterne navnlig, at delinstallationer ikke overlapper hinanden, og at der ikke sker dobbelttælling.
Artikel 9
Historisk aktivitetsniveau
1. For etablerede anlæg fastlægger medlemsstaterne på grundlag af dataene indsamlet i medfør af artikel 7 de historiske aktivitetsniveauer for hvert anlæg for basisperioden fra den 1. januar 2005 til den 31. december 2008 eller for basisperioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2010, hvis aktivitetsniveauerne for sidstnævnte periode er højere.
2. Det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for hvert produkt, som der er fastsat et produktbenchmark for i bilag I, er medianen af anlæggets årlige historiske produktion af det pågældende produkt i basisperioden.
3. Det varmerelaterede historiske aktivitetsniveau er medianen af den årlige historiske import fra et anlæg, der er omfattet af EU-ordningen, og/eller produktion af målelig varme i basisperioden, som er forbrugt inden for anlæggets grænser til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, eller som er eksporteret til et anlæg eller en anden enhed, der ikke er omfattet af EU-ordningen, med undtagelse af eksport med henblik på elproduktion, udtrykt i terajoule pr. år.
4. Det brændselsrelaterede historiske aktivitetsniveau er medianen af det årlige historiske forbrug af brændsel anvendt til produktion af ikkemålelig varme, som er forbrugt til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, herunder også sikkerhedsafbrænding, i basisperioden, udtrykt i terajoule pr. år.
5. For procesemissioner i forbindelse med produktionen af produkter i det pågældende anlæg i den i stk. 1 omhandlede basisperiode er det procesrelaterede historiske aktivitetsniveau lig med medianen af de årlige historiske procesemissioner udtrykt i tons kulstofdioxidækvivalent.
6. I forbindelse med bestemmelsen af de medianværdier, der er omhandlet i stk. 1 til 5, tages kun kalenderår i betragtning, hvor anlægget har været i drift mindst én dag.
Hvis anlægget har været i drift mindre end to kalenderår i den relevante basisperiode, beregnes de historiske aktivitetsniveauer ud fra hver delinstallations indledende installerede kapacitet, bestemt i henhold til metoden i artikel 7, stk. 3, ganget med den relevante kapacitetsudnyttelsesfaktor, der fastlægges i overensstemmelse med artikel 18, stk. 2.
7. Uanset stk. 2 bestemmer medlemsstaterne det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for produkter, som de i bilag III omhandlede produktbenchmark gælder for, ud fra medianen af den årlige historiske produktion beregnet i henhold til formlerne i samme bilag.
8. Etablerede anlæg, som kun benyttes af og til, herunder navnlig anlæg, der fungerer som reserve- eller standbyanlæg, og anlæg i sæsondrift, og som ikke har været i drift mindst én dag i et givet kalenderår i basisperioden, indgår i bestemmelsen af de i stk. 1 omhandlede medianværdier, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) det er klart påvist, at anlægget benyttes af og til, navnlig at det jævnligt benyttes som standby- eller reservekapacitet, eller at det jævnligt drives i sæsondrift
b) anlægget har en drivhusgasemissionstilladelse og alle andre relevante tilladelser, der kræves i henhold til medlemsstatens nationale retsregler for at drive anlægget
c) det er teknisk muligt at starte driften med kort varsel, og der finder jævnlig vedligeholdelse sted.
9. Hvis et etableret anlæg har foretaget en væsentlig kapacitetsudvidelse eller en væsentlig kapacitetsindskrænkning mellem den 1. januar 2005 og den 30. juni 2011, er de historiske aktivitetsniveauer for det pågældende anlæg lig med summen af medianværdierne bestemt i henhold til stk. 1 uden den væsentlige kapacitetsændring og de historiske aktivitetsniveauer for kapacitetsforøgelsen eller kapacitetsreduktionen.
De historiske aktivitetsniveauer for kapacitetsforøgelsen eller kapacitetsreduktionen er forskellen mellem den indledende installerede kapacitet for hver delinstallation, der har foretaget en væsentlig kapacitetsændring i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, frem til start af ændret drift, og den installerede kapacitet efter den væsentlige kapacitetsændring, bestemt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, ganget med den gennemsnitlige historiske kapacitetsudnyttelse for det pågældende anlæg i årene før start af ændret drift.
Artikel 10
Tildeling på anlægsniveau
1. På grundlag af de data, der indsamles i henhold til artikel 7, beregner medlemsstaterne for hvert år antallet af gratistildelte emissionskvoter fra 2013 og fremefter for hvert etableret anlæg på deres territorium i overensstemmelse med stk. 2 til 8.
2. I forbindelse med denne beregning bestemmer medlemsstaterne først det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter særskilt for hver delinstallation på følgende måde:
a) for hver produktbenchmarket delinstallation skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til værdien af det i bilag I anførte produktbenchmark ganget med det relevante produktrelaterede historiske aktivitetsniveau
b) for
i) den varmebenchmarkede delinstallation skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til værdien af det i bilag I anførte varmebenchmark for målelig varme ganget med det varmerelaterede historiske aktivitetsniveau for forbruget af målelig varme
ii) det brændselsbenchmarkede delinstallation skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til værdien af det i bilag I anførte brændselsbenchmark ganget med det brændselsrelaterede historiske aktivitetsniveau for det forbrugte brændsel
iii) procesemissionsdelinstallationen skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til det procesrelaterede historiske aktivitetsniveau ganget med 0,9700.
3. Hvis målelig varme eksporteres til private husholdninger, og det foreløbige årlige antal emissionskvoter, der er fastlagt i stk. 2, litra b), punkt i), for 2013 er lavere end medianen af de årlige historiske emissioner i forbindelse med produktionen af målelig varme eksporteret til private husholdninger af den pågældende delinstallation i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008, justeres det foreløbige årlige antal emissionskvoter for 2013 med forskellen. For hvert af de følgende år, 2014 til 2020, justeres det foreløbige årlige antal emissionskvoter, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2, litra b), punkt i), hvis det foreløbige årlige antal emissionskvoter for det pågældende år er lavere end en vis procentsats af ovennævnte median af de årlige historiske emissioner. Denne procentsats er 90 % i 2014 og 10 procentpoint lavere hvert år de følgende år.
4. I forbindelse med gennemførelsen af artikel 10a, stk. 11, i direktiv 2003/87/EF anvendes de i bilag VI anførte faktorer på det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter, der er fastlagt for hver delinstallation i henhold til nærværende artikels stk. 2 for det pågældende år, hvis processerne i de pågældende delinstallationer vedrører sektorer eller delsektorer, som ikke anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU.
Hvis processerne i de pågældende delinstallationer vedrører sektorer eller delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU, anvendes en faktor 1 for årene 2013 og 2014. De sektorer og delsektorer, for hvilke faktoren er 1 for årene 2015 til 2020, fastlægges i henhold til artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF.
5. Hvis mindst 95 % af historiske aktivitetsniveau for den varmebenchmarkede delinstallation, den brændselsbenchmarkede delinstallation eller procesemissionsdelinstallationen vedrører sektorer eller delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU, anses delinstallationen som helhed for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage.
Hvis mindst 95 % af historiske aktivitetsniveau for den varmebenchmarkede delinstallation, den brændselsbenchmarkede delinstallation eller procesemissionsdelinstallationen vedrører sektorer eller delsektorer, der ikke anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU, anses delinstallationen som helhed for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage.
6. Det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for delinstallationer, som modtog målelig varme fra delinstallationer, der producerer produkter, som er omfattet af de i bilag I anførte benchmark for salpetersyre, nedsættes med det årlige historiske forbrug af denne varme i basisperioden, jf. artikel 9, stk. 1, ganget med værdien af varmebenchmarket for denne målelige varme, der er anført i bilag I.
7. Det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for hvert anlæg er lig med summen af alle delinstallationers foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter, der beregnes i overensstemmelse med stk. 2, 3, 4, 5 og 6.
Hvis et anlæg omfatter delinstallationer, som producerer papirmasse (kortfibret kraftpapirmasse, langfibret kraftpapirmasse, termomekanisk træmasse og mekanisk træmasse, sulfitcellulose eller anden papirmasse, som ikke er omfattet af et produktbenchmark) og eksporterer målelig varme til andre teknisk forbundne delinstallationer, skal der — uanset det foreløbige antal årlige gratistildelte emissionskvoter for det pågældende anlægs andre delinstallationer — ved beregningen af det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter kun tages hensyn til det foreløbige antal årlige gratistildelte emissionskvoter, der vedrører papirmasseprodukter produceret i delinstallationen, som markedsføres i stedet for at blive videreforarbejdet til papir i samme anlæg eller andre teknisk forbundne anlæg.
8. Medlemsstaterne sikrer, at der ikke sker en dobbelttælling af emissioner, når de fastlægger det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for hvert anlæg, og at tildelingen ikke er negativ. Navnlig i tilfælde, hvor et mellemprodukt, der er omfattet af et produktbenchmark i henhold til de i bilag I definerede systemafgrænsninger, importeres af et anlæg, må der ikke ske en dobbelttælling af emissionerne, når det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter fastlægges for begge de berørte anlæg.
9. Det endelige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for hvert etableret anlæg, med undtagelse af anlæg omfattet af artikel 10a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, er lig med det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for hvert anlæg, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 7, ganget med den tværsektorielle korrektionsfaktor, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3.
For anlæg omfattet af artikel 10a, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, som er berettiget til at få tildelt gratis emissionskvoter, skal det endelige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter svare til det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for hvert anlæg, der er fastlagt i henhold til stk. 7, justeret med den lineære faktor, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, hvorved det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for det pågældende anlæg for 2013 anvendes som reference.
Artikel 11
Tildeling i forbindelse med dampkrakning
Uanset artikel 10, stk. 2, litra a), skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for en produktbenchmarket delinstallation i forbindelse med produktionen af værdifulde kemikalier (i det følgende benævnt »HVC«) være den i bilag I anførte værdi for dampkrakningsproduktbenchmarket ganget med det historiske aktivitetsniveau, der fastlægges i overensstemmelse med bilag III, og ganget med kvotienten af de samlede direkte emissioner, herunder emissioner fra nettoimporten af varme, i den i artikel 9, stk. 1, omhandlede basisperiode, udtrykt i tons kulstofdioxidækvivalent, og summen af disse samlede direkte emissioner og de relevante indirekte emissioner i den i artikel 9, stk. 1, omhandlede basisperiode, beregnet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2. Til resultatet af denne beregning lægges 1,78 tons carbondioxid pr. tons hydrogen ganget med medianen af den historiske produktion af hydrogen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i tons hydrogen, 0,24 tons carbondioxid pr. tons ethylen ganget med medianen af den historiske produktion af ethylen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i tons ethylen, og 0,16 tons carbondioxid pr. tons HVC ganget med medianen af den historiske produktion af andre værdifulde kemikalier end hydrogen og ethylen fra supplerende fødestrøm, udtrykt i tons HVC.
Artikel 12
Tildeling i forbindelse med vinylchloridmonomer
Uanset artikel 10, stk. 2, litra a), skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for en delinstallation i forbindelse med produktionen af vinylchloridmonomer (i det følgende benævnt »VCM«) svare til værdien af VCM-benchmarket ganget med det historiske aktivitetsniveau for VCM-produktion, udtrykt i tons, og ganget med kvotienten af de direkte emissioner for produktionen af VCM, herunder emissioner fra nettoimporten af varme, i den i artikel 9, stk. 1, omhandlede basisperiode, beregnet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, udtrykt som tons carbondioxidækvivalent, og summen af disse direkte emissioner og de hydrogenrelaterede emissioner for produktionen af VCM i den i artikel 9, stk. 1, omhandlede basisperiode, udtrykt som tons carbondioxidækvivalent, beregnet på grundlag af det historiske varmeforbrug på basis af hydrogenforbrænding, udtryk i terajoule (TJ) ganget med 56,1 tons carbondioxid pr. TJ.
Artikel 13
Varmestrømme mellem anlæg
Hvis der i en produktbenchmarket delinstallation indgår målelig varme importeret fra et anlæg eller en anden enhed, som ikke er omfattet af EU-ordningen, nedsættes det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for den pågældende produktbenchmarkede delinstallation, som er fastlagt i henhold til artikel 10, stk. 2, litra a), med mængden af historisk varme, der er importeret fra et anlæg eller en anden enhed, som ikke var omfattet af EU-ordningen i det pågældende år, ganget med det i bilag I anførte varmebenchmark for målelig varme.
Artikel 14
Konvertering mellem brændsel og elektricitet
1. For hvert af de i bilag I anførte produktbenchmarkede delinstallationer, for hvilke der tages hensyn til konvertering mellem brændsel og elektricitet, skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter svare til den i bilag I anførte værdi for det relevante produktbenchmark ganget med det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau og ganget med kvotienten for de samlede direkte emissioner, herunder emissioner fra nettoimporten af varme, i den i artikel 9, stk. 1, omhandlede basisperiode, udtrykt i tons kulstofdioxidækvivalent, og summen af disse samlede direkte emissioner og de relevante indirekte emissioner i den i artikel 9, stk. 1, omhandlede basisperiode.
2. I forbindelse med beregningen i henhold til stk. 1 er de relevante indirekte emissioner lig med det relevante elforbrug, jf. definitionen af processer og emissioner i bilag I, til produktion af det pågældende produkt i den i artikel 9, stk. 1, omhandlede basisperiode, udtrykt i megawatt-timer ganget med 0,465 tons carbondioxid pr. megawatt-time og udtrykt i tons carbondioxid.
I forbindelse med beregningen i henhold til stk. 1 er emissionerne fra nettoimporten af varme lig med mængden af målelig varme til produktion af det pågældende produkt, som er importeret fra anlæg omfattet af EU-ordningen i den i artikel 9, stk. 1, omhandlede basisperiode, ganget med værdien af det i bilag I anførte varmebenchmark.
KAPITEL III
TILDELINGSBESLUTNINGER
Artikel 15
Nationale gennemførelsesforanstaltninger
1. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i direktiv 2003/87/EF fremsender medlemsstaterne inden den 30. september 2011 en liste til Kommissionen over de anlæg på deres territorium, der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, herunder anlæg udpeget i henhold til artikel 5, og anvender hertil den elektroniske model, som stilles til rådighed af Kommissionen.
2. Den i stk. 1 omhandlede liste skal for hvert etableret anlæg navnlig omfatte følgende:
a) identifikation af anlægget og dets grænser ved hjælp af identifikationskoden i den uafhængige transaktionsjournal (CITL)
b) identifikation af et anlægs særskilte delinstallationer
c) oplysninger for hver produktbenchmarket delinstallation om den indledende installerede kapacitet og de årlige produktionsvolumener for det relevante produkt i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008
d) oplysninger for hvert anlæg og hver delinstallation, om det hører til eller ikke hører til en sektor eller delsektor, som er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU
e) oplysninger for hver delinstallation om det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for perioden 2013 til 2020 fastlagt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2
f) i tilgift til litra d), oplysninger for hver delinstallation, som ikke anses for at høre til en sektor eller delsektor, som er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, jf. afgørelse 2010/2/EU, om det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for perioden 2013 til 2020, der falder med lige store mængder fra 80 % af antallet i 2013 til 30 % i 2020, jf. artikel 10, stk. 4
g) oplysninger for hvert anlæg om det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for perioden 2013 til 2020 fastlagt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 6.
På listen anføres også alle elektricitetsgeneratorer og små anlæg, som kan udelukkes fra EU-ordningen, jf. artikel 27 i direktiv 2003/87/EF.
3. Efter modtagelse af den i stk. 1 omhandlede liste vurderer Kommissionen hvert anlægs optagelse på listen og de tilknyttede foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter.
Efter alle medlemsstaters anmeldelse af det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for perioden 2013 til 2020 fastlægger Kommissionen den ensartede tværsektorielle korrektionsfaktor, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF. Den fastlægges ved at sammenligne summen af de foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter til anlæg, som ikke er elektricitetsgeneratorer, for hvert år i perioden 2013 til 2020, uden at anvende de i bilag VI anførte faktorer, med den årlige mængde kvoter, der beregnes i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF for anlæg, som ikke er elektricitetsgeneratorer eller nytilkomne, under hensyntagen til den relevante andel af den samlede årlige kvotemængde for EU som helhed, der fastlægges i henhold til direktivets artikel 9, og den relevante mængde emissioner, som først omfattes af EU-ordningen fra 2013 og fremefter.
4. Hvis Kommissionen ikke afviser et anlægs optagelse på denne liste, herunder også det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for det pågældende anlæg, fastlægger den berørte medlemsstat derefter det endelige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for hvert år i perioden 2013 til 2020 i overensstemmelse med artikel 10, stk. 9.
5. Efter fastlæggelsen af det endelige årlige antal for alle etablerede anlæg på deres territorium fremsender medlemsstaterne en liste til Kommissionen med de endelige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for perioden fra 2013 til 2020 som fastlagt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 9.
Artikel 16
Ændringer i risikoen for carbon leakage
Inden for tre måneder efter vedtagelsen af listen for årene 2015 til 2020, der er omhandlet i artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF, eller vedtagelsen af enhver ændring af den liste, der er fastlagt i henhold til afgørelse 2010/2/EU for 2013 og 2014, reviderer hver medlemsstat den i nærværende afgørelses artikel 15, stk. 1, omhandlede liste og angiver tydeligt ændringerne af den skønnede risiko for carbon leakage for anlæg og delinstallationer og det tilknyttede foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter, hvor det er relevant, og fremsender listen til Kommissionen.
KAPITEL IV
NYTILKOMNE OG LUKNINGER
Artikel 17
Anmodning om gratistildeling
1. På anmodning af en nytilkommen fastlægger medlemsstaterne ud fra de gældende regler antallet af gratis emissionskvoter, der kan tildeles, når det pågældende anlæg har startet den normale drift, og dets indledende installerede kapacitet er fastlagt.
2. Medlemsstaterne accepterer kun anmodninger, som indgives til den kompetente myndighed inden for et år efter start af normal drift af det pågældende anlæg eller delinstallation.
3. Medlemsstaterne opdeler det pågældende anlæg i delinstallationer i overensstemmelse med artikel 6 og pålægger driftslederen sammen med den i stk. 1 omhandlede anmodning at fremsende alle relevante oplysninger og data vedrørende hver af de i bilag V anførte parametre separat for hver delinstallation til den kompetente myndighed. Om nødvendigt pålægger medlemsstaterne driftslederen at forelægge mere disaggregerede data.
4. For anlæg omhandlet i artikel 3, litra h), i direktiv 2003/87/EF, undtagen anlæg, som har foretaget en væsentlig udvidelse efter den 30. juni 2011, pålægger medlemsstaterne driftslederen at fastlægge den indledende installerede kapacitet for hver delinstallation i henhold til metoden i artikel 7, stk. 3, hvorved den fortløbende 90-dages periode anvendes som referencegrundlaget for fastlæggelsen af starten af normal drift. Medlemsstaterne skal godkende denne indledende installerede kapacitet for hver delinstallation, før de foretager beregningen af tildelingen til anlægget.
5. For at sikre, at der indberettes pålidelige og korrekte data, accepterer medlemsstaterne kun data fremsendt i henhold til denne artikel, som er verificeret og godkendt som tilstrækkelige af en verifikator, jf. kravene i artikel 8.
Artikel 18
Aktivitetsniveauer
1. For anlæg omhandlet i artikel 3, litra h), i direktiv 2003/87/EF, undtagen anlæg, som har foretaget en væsentlig udvidelse efter den 30. juni 2011, fastlægger medlemsstaterne aktivitetsniveauerne for hvert anlæg således:
a) det produktrelaterede aktivitetsniveau for hvert produkt, som der er fastsat et produktbenchmark for i bilag I, er lig med det pågældende anlægs indledende installerede produktionskapacitet for dette produkt ganget med standardkapacitetsudnyttelsesfaktoren
b) det varmerelaterede aktivitetsniveau er den indledende installerede kapacitet for import fra et anlæg, der er omfattet af EU-ordningen, og/eller produktion af målelig varme, som forbruges inden for anlæggets grænser til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, eller som eksporteres til et anlæg eller en anden enhed, der ikke er omfattet af EU-ordningen, med undtagelse af eksport med henblik på elproduktion, ganget med den relevante kapacitetsudnyttelsesfaktor
c) det brændselsrelaterede aktivitetsniveau er den indledende installerede kapacitet for forbrug af brændsler anvendt til produktion af ikkemålelig varme, som forbruges til produktion af produkter, til produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, til varme eller køling, med undtagelse af forbruget til produktion af elektricitet, herunder også sikkerhedsafbrænding, ganget med den relevante kapacitetsudnyttelsesfaktor
d) det procesemissionsrelaterede aktivitetsniveau er procesenhedens indledende installerede kapacitet for produktion af procesemissioner ganget med den relevante kapacitetsudnyttelsesfaktor.
2. Den i stk. 1, litra a), omhandlede standardkapacitetsudnyttelsesfaktor fastlægges og offentliggøres af Kommissionen ud fra de data, der indsamles af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 7. For hvert produktbenchmark i bilag I er det 80-percentilen af gennemsnittet af de årlige kapacitetsudnyttelsesfaktorer for alle anlæg, som producerer det pågældende produkt. Den gennemsnitlige årlige kapacitetsudnyttelsesfaktor for hvert anlæg, som producerer det pågældende produkt, er den gennemsnitlige årlige produktion i perioden 2005 til 2008 divideret med den indledende installerede kapacitet.
Den i stk. 1, litra b)-d), omhandlede relevante kapacitetsudnyttelsesfaktor fastlægges af medlemsstaterne på grundlag af behørigt dokumenterede og uafhængigt verificerede oplysninger om anlæggets tilsigtede normale drift, vedligeholdelse, normale produktionscyklus, energieffektivitetsteknikker og den typiske kapacitetsudnyttelsesfaktor i den pågældende sektor sammenlignet med sektorspecifikke oplysninger.
Ved fastlæggelsen af den i stk. 1, litra d), omhandlede relevante kapacitetsudnyttelsesfaktor i henhold til foregående punktum tager medlemsstaterne også hensyn til behørigt dokumenterede og uafhængigt verificerede oplysninger om inputtets emissionsintensitet og drivhusgaseffektive teknikker.
3. For anlæg, der har foretaget en væsentlig kapacitetsudvidelse efter den 30. juni 2011, fastlægger medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 1 kun aktivitetsniveauerne for kapacitetsforøgelsen for de delinstallationer, som berøres af den væsentlige kapacitetsudvidelse.
For anlæg, der har foretaget en væsentlig kapacitetsindskrænkning efter den 30. juni 2011, fastlægger medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 1 kun aktivitetsniveauerne for kapacitetsreduktionen for de delinstallationer, som berøres af den væsentlige kapacitetsudvidelse.
Artikel 19
Tildeling til nytilkomne
1. I forbindelse med tildeling af emissionskvoter til nytilkomne, med undtagelse af tildelinger til anlæg omhandlet i artikel 3, litra h), tredje led, i direktiv 2003/87/EF, beregner medlemsstaterne det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter fra anlæggets start af normal drift for hver enkelt delinstallation som følger:
a) for hver produktbenchmarket delinstallation skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til værdien af det pågældende produktbenchmark ganget med det relevante produktrelaterede aktivitetsniveau
b) for hver varmebenchmarket delinstallation skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter svare til værdien af det i bilag I anførte varmebenchmark for denne målelige varme ganget med det varmerelaterede aktivitetsniveau
c) for hver brændselsbenchmarket delinstallation skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter svare til værdien af det i bilag I anførte brændselsbenchmark ganget med det brændselsrelaterede aktivitetsniveau
d) for hver procesemissionsdelinstallation skal det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for et givet år svare til det procesrelaterede historiske aktivitetsniveau ganget med 0,9700.
Denne afgørelses artikel 10, stk. 4 til 6 og stk. 8, og artikel 11, 12, 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter.
2. For nytilkomnes uafhængigt verificerede emissioner, som har fundet sted inden starten på normal drift, tildeles der yderligere kvoter på grundlag af de historiske emissioner udtrykt i tons kuldioxidækvivalent.
3. Det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter er lig med summen af alle delinstallationers foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter, beregnet i overensstemmelse med stk. 1, og de i stk. 2 omhandlede yderligere kvoter. Andet punktum i artikel 10, stk. 7, finder anvendelse.
4. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter. Emissionskvoter fra reserven til nytilkomne, der er oprettet i henhold til artikel 10a, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF, tildeles efter »først-til-mølle«-princippet for så vidt angår modtagelsen af denne underretning.
Kommissionen kan afvise det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for det pågældende anlæg. Hvis Kommissionen ikke afviser det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter, fastlægger den berørte medlemsstat derefter det endelige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter.
5. Det endelige årlige antal gratistildelte emissionskvoter skal være lig med det foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for hvert anlæg, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 3, justeret med den lineære faktor omhandlet i artikel 10a, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF, hvorved referencegrundlaget er det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for 2013.
6. Når halvdelen af de kvoter, der er reserveret til nytilkomne i henhold til artikel 10a, stk. 7, i direktiv 2003/87/EF, uanset antallet af kvoter til rådighed i henhold til artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF, er tildelt nytilkomne eller frem til 2020 skal tildeles til nytilkomne, vurderer Kommissionen, om der er behov for et køsystem, som sikrer en retfærdig adgang til reserven.
Artikel 20
Tildeling som nytilkommen efter en væsentlig kapacitetsudvidelse
1. Hvis et anlæg har foretaget en væsentlig kapacitetsudvidelse efter den 30. juni 2011, fastlægger medlemsstaterne på driftslederens anmodning, og uden at det berører tildelingen til et anlæg i medfør af artikel 10, på grundlag af fremgangsmåden i artikel 19 det antal gratis emissionskvoter, der skal tildeles for så vidt angår den pågældende udvidelse.
2. Medlemsstaterne pålægger driftslederen sammen med anmodningen at forelægge dokumentation for, at kriterierne for en væsentlig kapacitetsudvidelse er opfyldt, og at forelægge yderligere oplysninger, jf. artikel 17, stk. 3, til støtte for en eventuel tildelingsbeslutning. Medlemsstaterne pålægger navnlig driftslederen at fremsende oplysninger om delinstallationens kapacitetsforøgelse og den installerede kapacitet efter en væsentlig kapacitetsudvidelse, som skal være verificeret og godkendt som tilstrækkelige af en verifikator i overensstemmelse med kravene i artikel 8. Medlemsstaterne anser denne installerede kapacitet for delinstallationen efter en væsentlig kapacitetsudvidelse for at være delinstallationens indledende installerede kapacitet i forbindelse med en vurdering af en eventuel senere kapacitetsændring.
Artikel 21
Væsentlig kapacitetsindskrænkning
1. Hvis et anlæg har foretaget en væsentlig kapacitetsindskrænkning efter den 30. juni 2011, fastlægger medlemsstaterne antallet af kvoter, som det gratistildelte antal emissionskvoter skal reduceres med i forbindelse med den pågældende indskrænkning. Med dette mål for øje pålægger medlemsstaterne driftslederen at fremsende oplysninger om delinstallationens kapacitetsreduktion og den installerede kapacitet efter en væsentlig kapacitetsindskrænkning, som skal være verificeret og godkendt som tilstrækkelige af en verifikator i overensstemmelse med kravene i artikel 8. Medlemsstaterne anser denne installerede kapacitet for delinstallationen efter en væsentlig kapacitetsindskrænkning for at være delinstallationens indledende installerede kapacitet i forbindelse med en vurdering af en eventuel senere kapacitetsændring.
2. Medlemsstaterne nedsætter det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for hver delinstallation med det foreløbige årlige antal gratistildelte emissionskvoter for den pågældende delinstallation, beregnet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, for så vidt angår den væsentlige kapacitetsindskrænkning.
Medlemsstaterne fastlægger derefter det foreløbige samlede årlige antal for det pågældende anlæg i henhold til den metode, der er anvendt for at fastlægge det foreløbige samlede årlige antal inden den væsentlige kapacitetsindskrænkning, og det endelige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for det pågældende anlæg i overensstemmelse med artikel 10, stk. 9.
3. Anlæggets tildeling tilpasses tilsvarende fra det år, der følger på året, hvor kapacitetsindskrænkningen fandt sted, eller fra 2013, hvis den væsentlige kapacitetsindskrænkning fandt sted før den 1. januar 2013.
Artikel 22
Indstilling af et anlægs drift
1. Et anlæg anses for at have indstillet driften, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a) drivhusgasemissionstilladelsen eller den i henhold til direktiv 2008/1/EF gældende tilladelse eller enhver anden relevant miljøtilladelse er udløbet
b) de tilladelser, der er omhandlet i litra a), er inddraget
c) drift af anlægget er teknisk umulig
d) anlægget er ikke i drift, men har været i drift før, og det er teknisk umuligt at genoptage driften
e) anlægget er ikke i drift, men har været i drift før, og driftslederen kan ikke påvise, at det pågældende anlæg vil genoptage driften senest 6 måneder efter indstilling af driften. Medlemsstaterne kan forlænge denne frist til højst 18 måneder, hvis driftslederen kan påvise, at anlægget ikke kan genoptage driften inden for 6 måneder på grund af ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder, der med al behørig omhu ikke kunne være undgået, og som driftslederen af det pågældende anlæg ikke har nogen indflydelse på, navnlig på grund af omstændigheder som naturkatastrofer, krig, krigstrusler, terrorisme, revolution, optøjer, sabotage eller vandalisme.
2. Stk. 1, litra e), gælder ikke for anlæg, der fungerer som reserve- eller standbyanlæg, og heller ikke for anlæg i sæsondrift, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
a) driftslederen har en drivhusgasemissionstilladelse og alle andre relevante tilladelser
b) det er teknisk muligt at starte driften uden at foretage fysiske ændringer af anlægget
c) der foregår jævnlig vedligeholdelse.
3. Hvis et anlæg har indstillet driften, udsteder den berørte medlemsstat fra det år, som følger på året, hvor driften blev indstillet, ikke længere emissionskvoter til det pågældende anlæg.
4. Medlemsstaterne kan suspendere udstedelsen af emissionskvoter til anlæg omhandlet i stk. 1, litra e), så længe det ikke er påvist, at anlæggets drift genoptages.
Artikel 23
Delvis indstilling af et anlægs drift
1. Et anlæg anses for delvis at have indstillet driften, hvis en delinstallation, der bidrager med mindst 30 % til anlæggets endelige årlige gratistildelte emissionskvoter eller en tildeling på mere end 50 000 kvoter, reducerer sit aktivitetsniveau i et givet kalenderår med mindst 50 % sammenlignet med det aktivitetsniveau, der er anvendt ved beregningen af delinstallationens tildeling i overensstemmelse med artikel 9, eller i givet fald artikel 18 (i det følgende benævnt »oprindeligt aktivitetsniveau«).
2. Tildelingen af emissionskvoter til et anlæg, som delvis indstiller driften, tilpasses i det år, der følger på året, hvor anlægget delvis indstillede driften, eller fra 2013, hvis den væsentlige kapacitetsindskrænkning fandt sted før den 1. januar 2013, således:
Hvis aktivitetsniveauet for den i stk. 1 omhandlede delinstallation reduceres med 50-75 % i forhold til det oprindelige aktivitetsniveau, tildeles delinstallationen kun halvdelen af de oprindeligt tildelte kvoter.
Hvis aktivitetsniveauet for den i stk. 1 omhandlede delinstallation reduceres med 75-90 % i forhold til det oprindelige aktivitetsniveau, tildeles delinstallation kun 25 % af de oprindeligt tildelte kvoter.
Hvis aktivitetsniveauet for den i stk. 1 omhandlede delinstallation reduceres med 90 % eller mere i forhold til det oprindelige aktivitetsniveau, tildeles ingen gratis kvoter for den pågældende delinstallation.
3. Hvis aktivitetsniveauet for den i stk. 1 omhandlede delinstallation når op på et aktivitetsniveau på mere end 50 % sammenlignet med det oprindelige aktivitetsniveau, modtager det anlæg, som delvis havde indstillet driften, de oprindeligt tildelte kvoter fra det år, der følger på kalenderåret, hvor aktivitetsniveauet når op over tærsklen på 50 %.
4. Hvis aktivitetsniveauet for den i stk. 1 omhandlede delinstallation når op på et aktivitetsniveau på mere end 25 % sammenlignet med det oprindelige aktivitetsniveau, modtager det anlæg, som delvis havde indstillet driften, halvdelen af de oprindeligt tildelte kvoter fra det år, der følger på kalenderåret, hvor aktivitetsniveauet når op over tærsklen på 25 %.
Artikel 24
Ændringer af et anlægs drift
1. Medlemsstaterne sørger for, at driftslederen indsender alle relevante oplysninger om planlagte eller gennemførte kapacitetsændringer, aktivitetsniveauet og driften for anlægget til den kompetente myndighed senest den 31. december hvert år.
2. Hvis der sker ændring af et anlægs kapacitet, aktivitetsniveau eller drift, som har indflydelse på anlæggets tildeling, sender medlemsstaterne ved hjælp af en elektronisk model, som Kommissionen stiller til rådighed, alle relevante oplysninger, herunder det reviderede foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for det pågældende anlæg, som er beregnet i overensstemmelse med denne afgørelse, til Kommissionen, før de fastlægger det endelige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter. Kommissionen kan afvise det reviderede foreløbige samlede årlige antal gratistildelte emissionskvoter for det pågældende anlæg.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSE
Artikel 25
Adressater
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
PRODUKTBENCHMARK
1. Definitioner af produktbenchmark og systemafgrænsninger, hvori der ikke er taget hensyn til konvertering mellem brændsel og elektricitet.
|
Produktbenchmark |
Definition af omfattede produkter |
Definition af omfattede processer og emissioner (systemafgrænsninger) |
Risiko for carbon leakage, bestemt for 2013 og 2014 ifølge afgørelse 2010/2/EU |
Benchmarkværdi (kvoter/t) |
|
Koks |
Koksovnskoks (fremstillet ved højtemperaturforkoksning af kokskul) eller gasværkskoks (biprodukt fra gasværker), udtryk i ton tørre koks. Koks af brunkul er ikke omfattet af dette benchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene koksovne, H2S/NH3-forbrænding, forvarmning af kul (defreezing), opsamling af koksgas, afsvovlingsanlæg, destillationsanlæg, dampgeneratoranlæg, trykregulering i batterierne, biologisk vandrensning, diverse opvarmning af biprodukter og hydrogenseparator, er omfattet. Rensning af koksovnsgassen er omfattet. |
Ja |
0,286 |
|
Sintret malm |
Agglomereret jernholdigt produkt, der indeholder småpartikler af jernmalm, flusmidler og jernholdige genanvendelsesmaterialer, og som har sådanne kemiske og fysiske egenskaber, bl.a. alkalinitet, mekanisk styrke og permeabilitet, at det tilfører jern og de nødvendige flusmaterialer til jernmalmreduktionsprocessen. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene sintringsbånd, antændelse, fødestrømstilberedning, varmsigtning, sinterafkøling, koldsigtning og dampgenerator, er omfattet. |
Ja |
0,171 |
|
Varmt metal |
Flydende jern, kulstofmættet, til videre forarbejdning |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene højovn, behandlingsanlæg for varmt metal, højovnsblæsere, recuperatorer, konvertere, sekundær metallurgi, vakuumafgasning, støbeanlæg (inkl. overskæring), slaggebehandling, chargetilberedning, gigtgasbehandling, støvudskilning, forvarmning af skrot, tørring af kul til direkte injektion, forvarmning af beholdere, forvarmning af støbeblokke, komprimering af luft, behandling af støv (brikettering), behandling af slam (brikettering), dampinjektion i højovnen, dampgenerator, afkøling af konvertergas, mv., er omfattet. |
Ja |
1,328 |
|
Pre-bake- anoder |
Anoder til elektrolyse af aluminium, som består af oliekoks, beg og normalt genanvendte anoder, og som formgives til brug i et bestemt smelteanlæg og bages til en temperatur på ca. 1 150 °C |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af pre-bake-anoder, er omfattet. |
Ja |
0,324 |
|
Alumi-nium |
Ubearbejdet ulegeret flydende aluminium fra elektrolyse |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnet elektrolyse, er omfattet. |
Ja |
1,514 |
|
Grå cement-klinker |
Grå cementklinker som produceret klinkermængde i alt |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af grå cementklinker, er omfattet. |
Ja |
0,766 |
|
Hvide cement-klinker |
Hvide cementklinker til anvendelse som vigtigste bindemiddel ved formulering af sådanne materialer som fugemidler, fliseklæbere, isolerings- og forankringsmørtel, industrigulvmørtel, færdigblandet puds, reparationsmørtel og vandtætte overfladelag med et maksimalt gennemsnitligt indhold af Fe2O3 på 0,4 vægtprocent, af Cr2O3 på 0,003 vægtprocent og af Mn2O3 på 0,03 vægtprocent. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af hvide cementklinker, er omfattet. |
Ja |
0,987 |
|
Kalk |
Ulæsket kalk: calciumoxid (CaO) fremstillet ved brænding af kalk (CaCO3) med betegnelsen »standard pure« kalk med et indhold af fri CaO på 94,5 %. Kalk, der produceres og forbruges i samme anlæg til rensningsprocesser, er ikke omfattet af dette produktbenchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af kalk, er omfattet. |
Ja |
0,954 |
|
Calcineret dolomit (»dolime«) |
Calcineret dolomit er en blanding af calcium- og magnesiumoxider og fremstilles ved brænding af dolomit (CaCO3.MgCO3) til et restindhold af CO2 på over 0,25 %, et indhold af frit MgO mellem 25 % og 40 % og en rumvægt af handelsvaren under 3,05 g/cm3. Calcineret dolomit skal udtrykkes som »standard pure dolime«-kvalitet med et indhold af frit CaO på 57,4 % og af frit MgO på 38,0 %. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af calcineret dolomit, er omfattet. |
Ja |
1,072 |
|
Sintret calcineret dolomit |
Blanding af calcium- og magnesiumoxider, der udelukkende anvendes til fremstilling af ildfaste sten og andre ildfaste produkter og har en rumvægt på mindst 3,05 g/cm3. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af sintret calcineret dolomit, er omfattet. |
Ja |
1,449 |
|
Floatglas |
Flydeglas/matteret glas/poleret glas (som ton glas udtaget fra afspændingskanalen). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene smeltning, raffinering, arbejdsvanne, bad og afspændingskanal, er omfattet. |
Ja |
0,453 |
|
Flasker, krukker og glas af farveløst glas |
Flasker af ikke-farvet glas, med nominelt rumindhold < 2,5 liter, til næringsmidler og drikkevarer (undtagen flasker med overtræk af læder eller kunstlæder; sutteflasker) undtagen ekstrahvide flintglasprodukter med et jernoxidindhold på mindre end 0,03 vægtprocent udtrykt som Fe2O3 og farvekoordinater inden for intervallerne L fra 100 til 87, a fra 0 til -5 og b fra 0 til 3 (ved hjælp af CIELAB, som Commission Internationale d'Éclairage går ind for), udtrykt i ton emballeret produkt. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene materialehåndtering, smeltning, formgivning, efterfølgende forarbejdning, emballering og hjælpeprocesser, er omfattet. |
Ja |
0,382 |
|
Flasker, krukker og glas af farvet glas |
Flasker af farvet glas, med nominelt rumindhold < 2,5 liter, til næringsmidler og drikkevarer (undtagen flasker med overtræk af læder eller kunstlæder; sutteflasker) udtrykt i ton emballeret produkt. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene materialehåndtering, smeltning, formgivning, efterfølgende forarbejdning, emballering og hjælpeprocesser, er omfattet. |
Ja |
0,306 |
|
Produkter af endeløse glasfibre |
Smeltet glas til fremstilling af produkter af endeløse glasfibre, dvs. afhuggede tråde, rovings, garn og korte glasfibre samt måtter (udtrykt i ton smeltet glas, der udtages af forehearth'en). Mineraluldsprodukter til varme-, lyd- og brandisolering er ikke omfattet. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne glassmeltning i ovnene og glasraffinering i forehearth'ene, er omfattet. Efterfølgende processer til omdannelse af fibrene til salgbare produkter er ikke omfattet af dette produktbenchmark. |
Ja |
0,406 |
|
Mursten |
Mursten (facadesten) med en densitet på > 1 000 kg/m3 til brug i murværk, der er baseret på EN 771-1, undtagen belægningssten, hårdtbrændte sten og blådæmpede facadesten. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne tilberedning af råmateriale, blanding og bearbejdning af leret, formning, tørring, brænding og efterbehandling af teglstenene samt røggasrensning, er omfattet. |
Ja |
0,139 |
|
Belægningssten |
Teglsten til belægninger ifølge EN 1344. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne tilberedning af råmateriale, blanding og bearbejdning af leret, formning, tørring, brænding og efterbehandling af teglstenene samt røggasrensning, er omfattet. |
Ja |
0,192 |
|
Tagsten |
Tegltagsten som defineret i EN 1304:2005, undtagen blådæmpede tagsten og tilbehør. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionsprocesserne tilberedning af råmateriale, blanding og bearbejdning af leret, formning, tørring, brænding og efterbehandling af teglstenene samt røggasrensning, er omfattet. |
Ja |
0,144 |
|
Spraytørret pulver |
Spraytørret pulver til fremstilling af tørpressede væg- og gulvfliser i ton produceret pulver. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af spraytørret pulver, er omfattet. |
Ja |
0,076 |
|
Gips |
Gips, der består af brændt gips eller calciumsulfat (bl.a. til brug i byggeri, sletning af vævet tekstil, coatning af papir, tandbehandling og sanering af jord), i ton calciumsulfat hemihydrat. Alpha-gips er ikke omfattet af dette benchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene formaling, tørring og brænding, er omfattet. |
Nej |
0,048 |
|
Tørret sekundært gips |
Tørret sekundært gips (syntetisk gips, der fremkommer som et genvindingsbiprodukt fra kraftværker eller genvundet materiale fra bygge- og nedrivningsaffald) udtrykt i ton produkt. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til tørring af sekundært gips, er omfattet. |
Nej |
0,017 |
|
Kortfibret kraftpapirmasse |
Kortfibret kraftpapirmasse er en kemisk træmasse, der fremstilles ved sulfatmetoden, dvs. kogning med lud, kan karakteriseres ved en fiberlængde på 1-1,5 mm og hovedsagelig anvendes til produkter, der kræver en bestemt glathed og fylde, fx tissue- og trykpapir, udtrykt som netto salgbar produktion i Adt (Air Dried Tonnes). |
Alle processer, der indgår i træmasseproduktionsprocessen (papirmølle, cellulosekoger, tørresektion, kalkovn og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
Ja |
0,12 |
|
Langfibret kraftpapirmasse |
Langfibret kraftpapirmasse er en kemisk træmasse, der fremstilles ved sulfatmetoden, dvs. kogning med lud, kan karakteriseres ved en fiberlængde på 3-3,5 mm og hovedsagelig anvendes til produkter, hvor styrken er vigtig, fx emballagepapir, udtrykt som netto salgbar produktion i Adt (Air Dried Tonnes). |
Alle processer, der indgår i træmasseproduktionsprocessen (papirmølle, cellulosekoger, tørresektion, kalkovn og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
Ja |
0,06 |
|
Sulfitcellulose, termomekanisk træmasse og mekanisk træmasse |
Sulfitcellulose fremstillet ved en særlig metode til fremstilling af papirmasse, nemlig kogning af træflis under tryk i en hydrogensulfitholdig væske, udtrykt som netto salgbar produktion i Adt (Air Dried Tonnes). Sulfitcellulose kan være bleget eller ubleget. Mekanisk træmasse i forskellige kvaliteter: TMP (thermomechanical pulp) og træslib, udtrykt som netto salgbar produktion i Adt. Mekanisk træmasse kan være bleget eller ubleget. Denne gruppe omfatter ikke de mindre undergrupper såsom halvkemisk træmasse, CTMP (kemisk/termomekanisk træmasse) og silkemasse. |
Alle processer, der indgår i træmasseproduktionsprocessen (papirmølle, cellulosekoger, tørresektion, kalkovn og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
Ja |
0,02 |
|
Genbrugspapirmasse |
Papirmasse fremstillet af fibre fra papir- og papaffald (rent eller brugt) eller andet fiberholdigt cellulosemateriale, udtrykt som netto salgbar produktion i Adt. |
Alle processer, der indgår i produktionen af papirmasse af genbrugspapir og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
Ja |
0,039 |
|
Avispapir |
Særlig papirkvalitet (i ruller eller ark), udtrykt som netto salgbar produktion i Adt, som anvendes til trykning af aviser, og som fremstilles af træslib og/eller mekanisk træmasse eller genanvendte fibre eller en hvilken som helst procentvis kombination af disse to. Gramvægten ligger normalt i intervallet 40-52 g/m2, men kan være op til 65 g/m2. Avispapir er maskinglittet eller svagt glittet, hvidt eller svagt farvet og anvendes i ruller til bogtryk, offsettryk eller flexotryk. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
Ja |
0,298 |
|
Finpapir, ikke coated |
Ikke-coated finpapir, hvilket omfatter både ikke-coated mekanisk og ikke-coated træfrit papir, udtrykt som netto salgbar produktion i Adt: 1. Ikke-coated træfrit papir, der er egnet til trykning og andre grafiske formål og fremstillet af forskellige, hovedsagelig nye fibre, med varierende indhold af mineralske fyldstoffer og efterbehandlet ved en række forskellige processer. Denne kvalitet omfatter det meste papir til kontorbrug, dvs. blanketter, kopi- og printerpapir, brevpapir og bogtrykpapir. 2. Ikke-coated mekanisk papir omfatter de særlige papirkvaliteter, der fremstilles af mekanisk træmasse, og som anvendes til emballage eller grafiske formål/ugeblade. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
Ja |
0,318 |
|
Finpapir, coated |
Coated finpapir, hvilket omfatter både coated mekanisk og coated træfrit papir, udtrykt som netto salgbar produktion i Adt: 1. Coated træfrit papir, der hovedsagelig er fremstillet ved en kemisk papirmasseproces, og som er on-machinecoated til forskellige formål; det går også under betegnelsen »coated freesheet«. Denne gruppe tager især sigte på brochurer, kataloger mv. 2. Coated mekanisk papir, der er fremstillet af mekanisk træmasse og anvendes til grafiske formål/ugeblade. Denne gruppe går også under betegnelsen »coated groundwood«. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
Ja |
0,318 |
|
Tissue |
Tissue, udtrykt som netto salgbar produktion på maskinruller, omfatter mange slags tissue- og rengøringspapir til brug i husholdninger, handel og industri, såsom toiletpapir og ansigtsservietter, køkkenruller, papirshåndklæder og rengøringsruller, og til fremstilling af bleer, hygiejnebind mv. TAD — Through Air Dried tissue indgår ikke i denne gruppe. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. Omsætning fra maskinrullevægt til færdigvare indgår ikke i dette produktbenchmark. |
Ja |
0,334 |
|
Dækkarton og fluting |
Dækkarton og fluting udtrykt som udtrykt som netto salgbar produktion i Adt: 1. Dækkarton omfatter kartontyper, som skal opfylde specifikke testkrav i emballageindustrien for at kunne anvendes som udvendig liner til bølgepap til fremstilling af transportkasser. Dækkarton fremstilles hovedsagelig af genanvendte fibre. 2. Fluting betegner den midterste del af bølgepapkasser, som er beklædt med dækkarton (test-liner/kraftliner) på begge sider. Fluting omfatter hovedsagelig papir, der er fremstillet af genanvendte fibre, men gruppen omfatter også karton, der er fremstillet af kemisk og halvkemisk træmasse. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
Ja |
0,248 |
|
Ikke-coated karton |
Dette benchmark omfatter en lang række ikke-coatede produkter (udtrykt som netto salgbar produktion i Adt), som kan være enheds/kombinationskarton eller multiplexkarton. Ikke-coated karton anvendes hovedsagelig til emballageformål, hvor den vigtigste egenskab er styrke og stivhed, og hvor kommercielle aspekter, fx informationsformidling, er sekundære. Karton fremstilles af nye og/eller genanvendte fibre og har gode egenskaber med hensyn til falsning, stivhed og presning af bukkestreger. Det anvendes hovedsagelig til æsker til forbrugerprodukter såsom dybfrostvarer, kosmetik og beholdere til væsker; det går også under betegnelsen æskekarton, falsæskekarton, food-board og maskinkarton. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
Ja |
0,237 |
|
Coated karton |
Dette benchmark omfatter en lang række coatede produkter (udtrykt som netto salgbar produktion i Adt), som kan være enheds/kombinationskarton eller multiplexkarton. Coated karton anvendes hovedsagelig til kommercielle formål, hvor der er behov for at formidle kommerciel information, som er trykt på emballagen, fra butikshylden i varegrupperne fødevarer, lægemidler, kosmetik mv. Karton fremstilles af nye og/eller genanvendte fibre og har gode egenskaber med hensyn til falsning, stivhed og presning af bukkestreger. Det anvendes hovedsagelig til æsker til forbrugerprodukter såsom dybfrostvarer, kosmetik og beholdere til væsker; det går også under betegnelsen æskekarton, falsæskekarton, food-board og maskinkarton. |
Alle processer, der indgår i papirfremstillingsprocessen (bl.a. papir- eller papmaskinen og tilhørende energiomdannelsesanlæg (kedel/kraftvarmeproduktion) og direkte anvendelse af brændsel i processen), er omfattet. Andre aktiviteter på anlægsområdet, som ikke indgår i disse processer, fx savværk, træbearbejdning, fremstilling af kemikalier til salg, affaldsbehandling (behandling af affald lokalt i stedet for andetsteds (tørring, pelletering, forbrænding, deponering)), fremstilling af fældet calciumcarbonat, behandling af ildelugtende gasser samt fjernvarme, er ikke omfattet. |
Ja |
0,273 |
|
Salpetersyre |
Salpetersyre (HNO3), registreres i ton HNO3 (100 %). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af det benchmarkede produkt og til destruktion af N2O, er omfattet, undtagen produktion af ammoniak. |
Ja |
0,302 |
|
Adipinsyre |
Adipinsyre, registreres i ton tør ren adipinsyre, lagret i silo eller emballeret i (stor)sække. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af det benchmarkede produkt og til destruktion af N2O, er omfattet. |
Ja |
2,79 |
|
Vinylchloridmonomer (VCM) |
Vinylchlorid (chlorethylen) |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene direkte chlorering, oxychlorering og krakning af EDC til VCM, er omfattet. |
Ja |
0,204 |
|
Phenol/acetone |
Summen af phenol, acetone og biproduktet α-methylstyren som produktionen i alt. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af phenol og acetone, er omfattet, herunder komprimering af luft, hydroperoxidation, genvinding af cumen fra luften, koncentrering og spaltning, fraktionering og rensning af produktionen, krakning af tjære, genvinding og rensning af acetophenon, genvinding af AMS til eksport, hydrogenering af AMS til genanvendelse inden for systemafgrænsningen, indledende spildevandsrensning (første spildevandsstripper), kølevandsproduktion (fx køletårne), brug af kølevand (cirkulationspumper), afbrændingsfakler og forbrændingsanlæg (også placeret uden for systemafgrænsningen) samt forbrug af supplementsbrændsel. |
Ja |
0,266 |
|
S-PVC |
Polyvinylchlorid; ikke blandet med andre stoffer, bestående af PVC-partikler med en gennemsnitsstørrelse på 50 – 200 μm. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af S-PVC, er omfattet, undtagen produktion af VCM. |
Ja |
0,085 |
|
E-PVC |
Polyvinylchlorid; ikke blandet med andre stoffer, bestående af PVC-partikler med en gennemsnitsstørrelse på 0,1-3 μm. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af E-PVC, er omfattet, undtagen produktion af VCM. |
Ja |
0,238 |
|
Soda |
Dinatriumcarbonat som bruttoproduktionen i alt, undtagen soda med høj densitet, der opstår som biprodukt ved caprolactamproduktionen. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene rensning af saltvand, brænding af kalksten og fremstilling af læsket kalk, adsorption af ammoniak, fældning af NaHCO3, filtrering eller udskilning af NaHCO3-krystaller fra moderluden, dekomponering af NaHCO3 til Na2CO3, genvinding af ammoniak samt kompaktering eller fremstilling af soda med høj massefylde, er omfattet. |
Ja |
0,843 |
Er der ikke angivet andet, gælder alle produktbenchmark for 1 ton produceret produkt udtrykt som (netto) salgbar produktion i en renhedsgrad på 100 %.
Alle definitioner af omfattede processer og udledninger (systemafgrænsninger) omfatter afbrændingsfakler, hvor sådanne forefindes.
Risikoen for carbon leakage af de benchmarkede produkter er baseret på afgørelse 2010/2/EU og gælder for 2013 og 2014. For 2013 og 2014 kan der ved en kommissionsafgørelse føjes andre sektorer til denne liste.
2. Definitioner af produktbenchmark og systemafgrænsninger, hvori der er taget hensyn til konvertering mellem brændsel og elektricitet.
|
Produktbenchmark |
Definition af omfattede produkter |
Definition af omfattede processer og emissioner (systemafgrænsninger) |
Risiko for carbon leakage, bestemt for 2013 og 2014 ifølge afgørelse 2010/2/EU |
Benchmarkværdi (kvoter/t) |
|
Raffinaderiprodukter |
Blanding af raffinaderiprodukter med mere end 40 % lette produkter (motorbenzin, herunder flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, andre lette olier af råolie/lette præparater, petroleum, herunder jetbrændstof af petroleumstypen, samt gasolie), udtrykt som CO2-vægtede ton (CWT). |
Alle processer i et raffinaderi, som modsvarer definitionen af en af CWT-procesanlæggene, samt hjælpefaciliteter (uden for processerne), som benyttes inden for anlægsområdet, fx tankkapacitet, blanding og spildevandsrensning, er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
0,0295 |
|
Kulstofstål fra lysbueovne |
Stål, der indeholder mindre end 8 % metalliske legeringselementer og sporelementer i en sådan mængde, at dets anvendelse er begrænset til formål, hvor der ikke stilles særlig høje krav til overfladekvalitet og bearbejdelighed. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene lysbueovn, sekundær metallurgi, støbning og afskæring, efterforbrænding, støvudskilning, opvarmning af beholdere, forvarmning af støbeblokke samt tørring og forvarming af skrot, er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
0,283 |
|
Højtlegeret stål fra lysbueovne |
Stål, der indeholder 8 % metalliske legeringselementer eller derover, eller hvortil der stilles særlig høje krav til overfladekvalitet og bearbejdelighed. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene lysbueovn, sekundær metallurgi, støbning og afskæring, efterforbrænding, støvudskilning, opvarmning af beholdere, forvarmning af støbeblokke, grube til langsom afkøling samt tørring og forvarming af skrot, er omfattet. Procesanlæggene FeCr-konverter og kryogen lagring af industrigasser er ikke omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
0,352 |
|
Støbejern |
Støbt jern, udtrykt i ton flydende jern, færdiglegeret, slaggefrit og klar til støbning. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procestrinnene smeltning, støbning, kernefremstilling og efterbearbejdning, er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes kun elforbruget til smeltningsprocessen inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
0,325 |
|
Mineraluld |
Isoleringsprodukter af mineraluld til varme-, lyd- og brandisolering, fremstillet af glas, sten eller slagge. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene smeltning, fiberdannelse og indsprøjtning af bindemiddel, hærdning og tørring samt formgivning, er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Nej |
0,682 |
|
Gipsplader |
Benchmarket omfatter plader, tavler, fliser o.l., af gips eller gipsblandinger, (ikke) beklædt eller forstærket kun med papir eller pap, undtagen genstande med gips som bindemiddel, dekoreret (i ton calciumsulfat hemihydrat). HD-gipsfiberplader er ikke omfattet af dette benchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktionstrinnene formaling, tørring, brænding og tørring af plader, er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes kun elforbruget til varmepumperne i tørringsfasen. |
Nej |
0,131 |
|
Carbon black |
Furnace black. Gas black og lampesort er ikke omfattet af dette benchmark. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af furnace black samt efterbehandling, emballering og gasafbrænding (flaring), er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
1,954 |
|
Ammoniak |
Ammoniak (NH3), registreres i ton produceret. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af ammoniak og mellemproduktet hydrogen, er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
1,619 |
|
Dampkrakning |
Blanding af værdifulde kemikalier (HVC), udtrykt som den samlede masse af acetylen, ethylen, propylen, butadien, benzen og hydrogen, undtagen HVC fra supplerende fødestrømme (hydrogen, ethylen og andre HVC), som i den samlede produktmix har et indhold af ethylen på mindst 30 vægtprocent og et indhold af HVC, brændselsgas, butener og flydende kulbrinter på tilsammen mindst 50 vægtprocent. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af værdifulde kemikalier som rent produkt eller mellemprodukt med koncentreret indhold af de pågældende værdifulde kemikalier i form af den mindst forædlede handelsvare (rå C4, ikke-hydrogeneret pyrolysebenzin), er omfattet, undtagen C4-ekstraktion (butadienanlæg), C4-hydrogenering, hydrogenbehandling af pyrolysebenzin og aromatekstraktion samt logistik/lager i forbindelse med den daglige drift. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
0,702 |
|
Aromater |
Blanding af aromater, udtrykt som CO2-vægtede ton (CWT). |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til hydrogenbehandling af aromater fra pyrolysebenzinunderanlægget, benzen/toluen/xylen-(BTX-) ekstraktion, TDP, HDA, xylenisomerisering, p-xylenanlæg, cumenproduktion og cyclohexanproduktion, er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
0,0295 |
|
Styren |
Styrenmonomer (vinylbenzen, CAS-nummer: 100-42-5) |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af styren og mellemproduktet ethylbenzen (den mængde, der anvendes som udgangsmateriale for styrenproduktionen), er omfattet. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
0,527 |
|
Hydrogen |
Ren hydrogen og blandinger af hydrogen og carbonmonoxid med et hydrogenindhold på mindst 60 molprocent af det samlede indhold af hydrogen og carbonmonoxid, baseret på en aggregering af alle hydrogen- og carbonmonoxidholdige strømme, der udgår fra den pågældende delinstallation, udtrykt som 100 % hydrogen. |
Alle relevante proceselementer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af hydrogen og separation af hydrogen og carbonmonoxid, er omfattet. Disse elementer befinder sig mellem: a) de punkter, hvor kulbrintefødestrømme og eventuelle separate brændsler tilføres b) de punkter, hvor der udtages produktstrømme, der indeholder hydrogen og/eller carbonmonoxid c) de punkter, hvor der tilføres eller udtages varme. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
8,85 |
|
Syntesegas |
Blandinger af hydrogen og carbonmonoxid med et hydrogenindhold på mindre end 60 molprocent af det samlede indhold af hydrogen og carbonmonoxid, baseret på en aggregering af alle hydrogen- og carbonmonoxidholdige strømme, der udgår fra den pågældende delinstallation, omregnet til 47 volumenprocent hydrogen. |
Alle relevante proceselementer, der er direkte eller indirekte knyttet til produktion af syntesegas og separation af hydrogen og carbonmonoxid, er omfattet. Disse elementer befinder sig mellem: a) de punkter, hvor kulbrintefødestrømme og eventuelle separate brændsler tilføres b) de punkter, hvor der udtages produktstrømme, der indeholder hydrogen og/eller carbonmonoxid c) de punkter, hvor der tilføres eller udtages varme. Ved bestemmelse af de indirekte udledninger medregnes det samlede elforbrug inden for systemets afgrænsning. |
Ja |
0,242 |
|
Ethylenoxid/ethylenglycoler |
Benchmarket for ethylenoxid/ethy-lenglycol omfatter produkterne ethylenoxid (EO, helt rent), monoethylenglycol (MEG, standardkvalitet + fiberkvalitet (helt rent)), diethylenglycol (DEG), triethylenglycol (TEG). Den samlede produktmængde udrykkes i EO-ækvivalenter (EOE), der defineres som den mængde EO (masse), der er indlejret i en masseenhed af den specifikke glycol. |
Alle processer, der er direkte eller indirekte knyttet til procesanlæggene EO-produktion, EO-rensning og glycolafsnittet, er omfattet. Det samlede elforbrug (og dertil knyttede indirekte emissioner) inden for systemets afgrænsning er omfattet af dette produktbenchmark. |
Ja |
0,512 |
Er der ikke angivet andet, gælder alle produktbenchmark for 1 ton produceret produkt udtrykt som (netto) salgbar produktion i en renhedsgrad på 100 %.
Alle definitioner af omfattede processer og udledninger (systemafgrænsninger) omfatter afbrændingsfakler, hvor sådanne forefindes.
Risikoen for carbon leakage af de benchmarkede produkter er baseret på afgørelse 2010/2/EU og gælder for 2013 og 2014. Der kan ved en kommissionsafgørelse føjes andre sektorer til denne liste.
3. Benchmark for varme og brændsel
|
Benchmark |
Benchmarkværdi (kvoter/TJ) |
|
Varmebenchmark |
62,3 |
|
Brændselsbenchmark |
56,1 |
BILAG II
SPECIFIKKE PRODUKTBENCHMARK
1. Benchmark for raffinaderier: CWT-funktioner
|
CWT-funktioner |
Beskrivelse |
Basis (1 000 t/år) |
CWT-faktor |
|
Atmosfærisk destillation af råolie |
Mild Crude Unit, Standard Crude Unit |
F |
1,00 |
|
Vakuumdestillation |
Mild Vacuum Fractionation, Standard Vacuum Column, Vacuum Fractionating Column I vakuumdestillationsfaktoren er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for Heavy Feed Vacuum- (HFV-) anlægget. Da denne altid er serieforbundet med MVU, er HFV-kapacitet ikke opgjort særskilt. |
F |
0,85 |
|
Opløsningmiddeldeasfaltering |
Conventional Solvent, Supercritical Solvent |
F |
2,45 |
|
Visbreaking |
Atmospheric Residuum (uden Soaker Drum), Atmospheric Residuum (med Soaker Drum), Vacuum Bottoms Feed (uden Soaker Drum), Vacuum Bottoms Feed (med Soaker Drum) I visbreakingfaktoren er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for Vacuum Flasher Column (VAC VFL), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
F |
1,40 |
|
Termisk krakning |
I faktoren for termisk krakning er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for Vacuum Flasher Column (VAC VFL), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
F |
2,70 |
|
Delayed Coking |
Delayed Coking |
F |
2,20 |
|
Fluid Coking |
Fluid Coking |
F |
7,60 |
|
Flexicoking |
Flexicoking |
F |
16,60 |
|
Coke Calcining |
Skaktovn, vandretliggende roterovn |
P |
12,75 |
|
Katalytisk krakning med fluid bed (FCC) |
Fluid Catalytic Cracking, Mild Residuum Catalytic Cracking, Residual Catalytic Cracking |
F |
5,50 |
|
Anden katalytisk krakning |
Houdry Catalytic Cracking, Thermofor Catalytic Cracking |
F |
4,10 |
|
Hydrokrakning af destillat/gasolie |
Mild Hydrocracking, Severe Hydrocracking, Naphtha Hydrocracking |
F |
2,85 |
|
Hydrokrakning af restfraktioner |
H-Oil, LC-Fining™ og Hycon |
F |
3,75 |
|
Hydrogenbehandling af nafta/gasolie |
Mætning af benzen, afsvovling af C4-C6-fødestrømme, konventionel hydrogenbehandling af nafta, mætning af diolefiner til olefiner, mætning af diolefiner til olefiner i alkyleringsfødestrømme, hydrogenbehandling af FCC-benzin med minimalt tab af oktantal, olefinalkylering af Thio S, S-Zorb™-processen, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta, afsvovling af pyrolysebenzin/nafta, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta I faktoren for hydrogenbehandling af nafta er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for reaktor til selektiv hydrogenbehandling (NHYT/RXST), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
F |
1,10 |
|
Hydrogenbehandling af petroleum/diesel |
Mætning af aromater, konventionel hydrogenbehandling, hydrogenering af opløsningsmiddelaromater, konventionel hydrogenbehandling af destillater, hydrogenbehandling af High Severity Distillate, hydrogenbehandling af Ultra-High Severity, afvoksning af Middle Distillate, S-Zorb™-processen, selektiv hydrogenbehandling af destillater |
F |
0,90 |
|
Hydrogenbehandling af restfraktioner |
Afsvovling af Atmospheric Residuum, afsvovlling af Vacuum Residuum |
F |
1,55 |
|
Hydrogenbehandling af VGO |
Hydroafsvovling/denitrificering, hydroafsvovling |
F |
0,90 |
|
Hydrogenfremstilling |
Steam Methane Reforming, Steam Naphtha Reforming, Partial Oxidation Units of Light Feeds I faktoren for hydrogenfremstilling er også indregnet energiforbrug og emissioner for rensning (H2PURE), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
P |
300,00 |
|
Katalytisk reforming |
Kontinuerlig regenerering, cyklisk, semi-regenerativ, AROMAX |
F |
4,95 |
|
Alkylering |
Alkylering med fluorbrintesyre, alkylering med svovlsyre, polymerisering af C3-olefinfødestrøm, polymerisering af C3/C4-fødestrøm, Dimersol I faktoren for alkylering/polymerisering er også indregnet energiforbrug og emissioner for regenerering af syre (ACID), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
P |
7,25 |
|
C4-isomerisering |
C4-isomerisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner knyttet til den for EU-27 særlige gennemsnitlige fraktionering (DIB), korreleret med C4-isomerisering. |
R |
3,25 |
|
C5/C6-isomerisering |
C5/C6-isomerisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner knyttet til den for EU-27 særlige gennemsnitlige fraktionering (DIH), korreleret med C5-isomerisering. |
R |
2,85 |
|
Oxygenatfremstilling |
MTBE-destillationsanlæg, MTBE-ekstraktionsanlæg, ETBE, TAME, isooctenfremstilling |
P |
5,60 |
|
Propylenfremstilling |
Kemisk kvalitet, polymerkvalitet |
F |
3,45 |
|
Asfaltfremstilling |
Asfalt- og bitumenfremstilling I produktionstallene skal indregnes polymermodificeret asfalt. I CWT-faktoren er indregnet blæsning. |
P |
2,10 |
|
Blanding af polymermodificeret asfalt |
Blanding af polymermodificeret asfalt |
P |
0,55 |
|
Genvinding af svovl |
Genvinding af svovl I faktoren for genvinding af svovl er også indregnet energiforbrug og emissioner for genvinding af tail gas (TRU) og H2S Springer Unit (U32), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
P |
18,60 |
|
Opløsningsmiddelekstraktion af aromater (ASE) |
ASE: ekstraktiv destillation, ASE: væske/væskeekstraktion, ASE: væske/væskeekstraktion med ekstraktiv destillation CWT-faktoren gælder for alle fødestrømme, herunder pyrolysebenzin efter hydrogenbehandling. Hydrogenbehandling af pyrolysebenzin bør medregnes under hydrogenbehandling af nafta. |
F |
5,25 |
|
Hydrodealkylering |
Hydrodealkylering |
F |
2,45 |
|
TDP/TDA |
Toluendisproportionering/dealkylering |
F |
1,85 |
|
Cyclohexanfremstilling |
Cyclohexanfremstilling |
P |
3,00 |
|
Xylenisomerisering |
Xylenisomerisering |
F |
1,85 |
|
Paraxylenfremstilling |
Paraxylenadsorption, paraxylenkrystallisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for Xylene Splitter og Orthoxylene Rerun Column. |
P |
6,40 |
|
Metaxylenfremstilling |
Metaxylenfremstilling |
P |
11,10 |
|
Ftalsyreanhydridfremstilling |
Ftalsyreanhydridfremstilling |
P |
14,40 |
|
Maleinsyreanhydridfremstilling |
Maleinsyreanhydridfremstilling |
P |
20,80 |
|
Ethylbenzenfremstilling |
Ethylbenzenfremstilling I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for destillation af ethylbenzen. |
P |
1,55 |
|
Cumenfremstilling |
Cumenfremstilling |
P |
5,00 |
|
Phenolfremstilling |
Phenolfremstilling |
P |
1,15 |
|
Opløsningsmiddelekstraktion af smøreolier |
Opløsningsmiddelekstraktion af smøreolier: Furfural som opløsningsmiddel, NMP som opløsningsmiddel, phenol som opløsningsmiddel, SO2 som opløsningsmiddel. |
F |
2,10 |
|
Opløsningsmiddelafvoksning af smøreolier |
Opløsningsmiddelafvoksning af smøreolier: Chlorcarboner som opløsningsmiddel, MEK/toluen som opløsningsmiddel, MEK/MIBK som opløsningsmiddel, propan som opløsningsmiddel. |
F |
4,55 |
|
Katalytisk isomerisering af voks |
Katalytisk isomerisering af voks og afvoksning, selektiv vokskrakning. |
F |
1,60 |
|
Hydrokrakning af smøreolier |
Lube Hydrocracker med Multi-Fraction Distillation, Lube Hydrocracker med Vacuum Stripper. |
F |
2,50 |
|
Afoliering af voks |
Afoliering af voks: Chlorcarboner som opløsningsmiddel, MEK/toluen som opløsningsmiddel, MEK/MIBK som opløsningsmiddel, propan som opløsningsmiddel. |
P |
12,00 |
|
Hydrogenbehandling af smøreolier/voks |
Lube H/F med Vacuum Stripper, Lube H/T med Multi-Fraction Distillation, Lube H/T med Vacuum Stripper, Wax H/F med Vacuum Stripper, Wax H/T med Multi-Fraction Distillation, Wax H/T med Vacuum Stripper |
F |
1,15 |
|
Hydrogenbehandling af opløsningsmidler |
Hydrogenbehandling af opløsningsmidler |
F |
1,25 |
|
Fraktionering af opløsningsmidler |
Fraktionering af opløsningsmidler |
F |
0,90 |
|
Molekylsi til C10+-paraffiner |
Molekylsi til C10+-paraffiner |
P |
1,85 |
|
Partiel oxidation af restfraktionsfødestrømme (POX) til brændsel |
POX syntesegas til brændsel |
SG |
8,20 |
|
Partiel oxidation af restfraktionsfødestrømme (POX) til hydrogen eller methanol |
POX syntesegas til hydrogen eller methanol, POX syntesegas til methanol I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for CO Shift og H2 Purification (U71), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
SG |
44,00 |
|
Methanol fra syntesegas |
Methanol |
P |
–36,20 |
|
Separation af luft |
Separation af luft |
P (MNm3 O2) |
8,80 |
|
Fraktionering af indkøbt naturgaskondensat |
Fraktionering af indkøbt naturgaskondensat |
F |
1,00 |
|
Røggasrensning |
DeSOx og deNOx |
F (MNm3) |
0,10 |
|
Behandling og komprimering af brændselsgas med henblik på salg |
Behandling og komprimering af brændselsgas med henblik på salg |
kW |
0,15 |
|
Afsaltning af havvand |
Afsaltning af havvand |
P |
1,15 |
Grundlag for CWT-faktorer: Frisk fødestrøm netto (F), reaktorfødestrøm (R, inkl. recirkulering), produktstrøm (P), syntesegasfremstilling til POX-anlæg (SG).
2. Benchmark for aromater: CWT-funktioner
|
CWT-funktion |
Beskrivelse |
Basis (1 000 t/år) |
CWT-faktor |
|
Hydrogenbehandling af nafta/gasolie |
Mætning af benzen, afsvovling af C4-C6-fødestrømme, konventionel hydrogenbehandling af nafta, mætning af diolefiner til olefiner, mætning af diolefiner til olefiner i alkyleringsfødestrømme, hydrogenbehandling af FCC-benzin med minimalt tab af oktantal, olefinalkylering af Thio S, S-Zorb™-processen, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta, afsvovling af pyrolysebenzin/nafta, selektiv hydrogenbehandling af pyrolysebenzin/nafta. I faktoren for hydrogenbehandling af nafta er også indregnet gennemsnitligt energiforbrug og emissioner for reaktor til selektiv hydrogenbehandling (NHYT/RXST), men kapaciteten er ikke opgjort særskilt. |
F |
1,10 |
|
Opløsningsmiddelekstraktion af aromater (ASE) |
ASE: ekstraktiv destillation, ASE: væske/væskeekstraktion, ASE: væske/væskeekstraktion med ekstraktiv destillation CWT-faktoren gælder for alle fødestrømme, herunder pyrolysebenzin efter hydrogenbehandling. Hydrogenbehandling af pyrolysebenzin bør medregnes under hydrogenbehandling af nafta. |
F |
5,25 |
|
TDP/TDA |
Toluendisproportionering/dealkylering |
F |
1,85 |
|
Hydrodealkylering |
Hydrodealkylering |
F |
2,45 |
|
Xylenisomerisering |
Xylenisomerisering |
F |
1,85 |
|
Paraxylenfremstilling |
Paraxylenadsorption, paraxylenkrystallisering I faktoren er også indregnet energiforbrug og emissioner for Xylene Splitter og Orthoxylene Rerun Column. |
P |
6,40 |
|
Cyclohexanfremstilling |
Cyclohexanfremstilling |
P |
3,00 |
|
Cumenfremstilling |
Cumenfremstilling |
P |
5,00 |
Grundlag for CWT-faktorer: Frisk fødestrøm netto (F), produktstrøm (P).
BILAG III
HISTORISK AKTIVITETSNIVEAU FOR SPECIFIKKE PRODUKTBENCHMARK, JF. ARTIKEL 9, STK. 7
1. Medlemsstaterne fastlægger det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede raffinaderibenchmark gælder for, på grundlag af de forskellige CWT-funktioner, deres definitioner, grundlaget for gennemløb og de i bilag II anførte CWT-faktorer i henhold til følgende formel:
hvor
|
HALCWT |
: |
historisk aktivitetsniveau udtrykt i CWT |
|
TPi,k |
: |
CWT-funktionens gennemløb i basisperiodens år k |
|
CWTi |
: |
CWT-faktoren for CWT-funktionen i |
|
TPAD,k |
: |
gennemløb for CWT-funktionen »Atmosfærisk destillation af råolie« i basisperiodens år k |
2. Medlemsstaterne fastlægger det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for kalk gælder for, i henhold til følgende formel:
hvor
|
HALlime,standard |
: |
historisk aktivitetsniveau for kalkproduktion udtrykt i ton »standard pure« kalk |
|
mCaO,k |
: |
indhold af fri CaO i den producerede kalk i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent Findes der ingen data om indholdet af fri CaO, anvendes et konservativt skøn på mindst 85 % |
|
mMgO,k |
: |
indhold af fri MgO i den producerede kalk i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent Findes der ingen data om indholdet af fri MgO, anvendes et konservativt skøn på mindst 0,5 % |
|
HALlime,uncorrected,k |
: |
ikkekorrigeret historisk aktivitetsniveau for kalkproduktion i basisperiodens år k, udtrykt i tons kalk |
3. Medlemsstaterne fastlægger det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for calcineret dolomit gælder for, i henhold til følgende formel:
hvor
|
HALdolime,standard |
: |
historisk aktivitetsniveau for produktion af calcineret dolomit udtrykt i ton »standard pure« calcineret dolomit |
|
mCaO,k |
: |
indhold af fri CaO i den producerede calcineret dolomit i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent Findes der ingen data om indholdet af fri CaO, anvendes et konservativt skøn på mindst 52 % |
|
mMgO,k |
: |
indhold af fri MgO i den producerede calcinerede dolomit i basisperiodens år k, udtrykt i vægtprocent Findes der ingen data om indholdet af fri MgO, anvendes et konservativt skøn på mindst 33 % |
|
HALdolime,uncorrected,k |
: |
ikkekorrigeret historisk aktivitetsniveau for calcineret dolomitproduktion i basisperiodens år k, udtrykt i tons kalk |
4. Medlemsstaterne fastlægger det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for dampkrakning gælder for, i henhold til følgende formel:
hvor
|
HALHVC,net |
: |
historisk aktivitetsniveau for værdifulde kemikalier (HVC), uden værdifulde kemikalier produceret fra supplerende fødestrøm, udtrykt i tons HVC |
|
HALHVC,total,k |
: |
historisk aktivitetsniveau for den samlede produktion af værdifulde kemikalier i basisperiodens år k, udtrykt i tons HVC |
|
HSFH,k |
: |
historisk supplerende hydrogenfødestrøm i basisperiodens år k, udtrykt i tons hydrogen |
|
HSFE,k |
: |
historisk supplerende ethylenfødestrøm i basisperiodens år k, udtrykt i tons ethylen |
|
HSFO,k |
: |
historiske supplerende fødestrømme af andre værdifulde kemikalier end hydrogen og ethylen i basisperiodens år k, udtrykt i tons HVC |
5. Medlemsstaterne fastlægger det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for aromater gælder for, på grundlag af de forskellige CWT-funktioner, deres definitioner, grundlaget for gennemløb og de i bilag II anførte CWT-faktorer i henhold til følgende formel:
hvor
|
HALCWT |
: |
historisk aktivitetsniveau udtrykt i CWT |
|
TPi,k |
: |
CWT-funktionens gennemløb i basisperiodens år k |
|
CWTi |
: |
CWT-faktoren for CWT-funktionen i |
6. Medlemsstaterne fastlægger det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for hydrogen gælder for, i henhold til følgende formel:
hvor
|
HALH2 |
: |
historisk aktivitetsniveau for hydrogenproduktion omregnet til 100 % hydrogen |
|
VFH2,k |
: |
historisk produktion volumenfraktion af rent hydrogen i basisperiodens år k |
|
HALH2 + CO,k |
: |
historisk aktivitetsniveau for hydrogenproduktion omregnet til historisk hydrogenindhold udtrykt som normkubikmeter pr. år (dvs. 0 °C og 101,325 kPa) i basisperiodens år k |
7. Medlemsstaterne fastlægger det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for syntesegas gælder for, i henhold til følgende formel:
hvor
|
HALsyngas |
: |
historisk aktivitetsniveau for syntesegas omregnet til 47 % hydrogen |
|
VFH2,k |
: |
historisk produktion volumenfraktion af rent hydrogen i basisperiodens år k |
|
HALH2 + CO,k |
: |
historisk aktivitetsniveau for syntesegasproduktion omregnet til historisk hydrogenindhold udtrykt som normkubikmeter pr. år (dvs. 0 °C og 101,325 kPa) i basisperiodens år k |
8. Medlemsstaterne fastlægger det produktrelaterede historiske aktivitetsniveau for basisperioden for produkter, som det i bilag I omhandlede produktbenchmark for ethylenoxid/ethylenglycoler gælder for, i henhold til følgende formel:
hvor
|
HALEO/EG |
: |
historisk aktivitetsniveau for produktion af ethylenoxid/ethylenglycoler, udtrykt i tons ethylenoxidækvivalent |
|
HALi,k |
: |
historisk aktivitetsniveau for produktion af ethylenoxid eller ethylenglycol i basisperiodens år k, udtrykt i tons |
|
CFEOE,i |
: |
omregningsfaktor for ethylenoxid eller ethylenglycol i i forhold til ethylenoxid Følgende omregningsfaktorer anvendes: Ethylenoxid: 1,000 Monoethylenglycol: 0,710 Diethylenglycol: 0,830 Triethylenglycol: 0,880 |
BILAG IV
PARAMETRE FOR INDSAMLING AF BASISDATA FOR ETABLEREDE ANLÆG
I forbindelse med den i artikel 7, stk. 1, omhandlede indsamling af basisdata pålægger medlemsstaterne driftslederen mindst at fremsende følgende data på anlægs- og delinstallationsniveau for alle kalenderår i basisperioden, der er valgt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, (2005-2008 eller 2009-2010). Ifølge artikel 7, stk. 2, kan medlemsstaterne anmode om yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt:
|
Parameter |
Bemærkninger |
|
Indledende installeret kapacitet |
Kun for den produktbenchmarkede delinstallation, udtrykt i den enhed, der er fastsat i bilag I for det pågældende produkt |
|
Kapacitetsøgning og kapacitetsreduktion og den installerede kapacitet for delinstallationen efter en væsentlig kapacitetsændring mellem 1. januar 2009 og 30. juni 2011 |
Kapaciteten udtrykkes således: 1) for den produktbenchmarkede delinstallation: i den enhed, der er fastsat i bilag I for det pågældende produkt 2) for den varmebenchmarkede delinstallation: i terajoule målelig varme forbrugt til produktion af produkter eller produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, varme eller køling inden for anlæggets grænser pr. år 3) for den brændselsbenchmarkede delinstallation: i terajoule brændselsinput pr. år 4) for produktionen af procesemissioner: i tons udledt carbondioxidækvivalent pr. år. |
|
Produktnavn(e) |
|
|
Aktivitetens NACE-kode |
|
|
PRODCOM-kode(r) for produkt(er) |
|
|
Identifikation som elektricitetsgenerator |
|
|
Historiske aktivitetsniveauer |
Afhængigt af delinstallationstypen; for produktbenchmarkede delinstallationer også alle årlige produktionsvolumener, som medianen er fastlagt ud fra |
|
Gennemløb for alle relevante CWT-functions |
Kun for produktbenchmarkede raffinaderiprodukter og aromater |
|
Data anvendt ved beregningen af de historiske aktivitetsniveauer |
Minimum for produktbenchmarkene for kalk, calcineret dolomit, dampkrakning, hydrogen og syntesegas |
|
Samlede drivhusgasemissioner |
Kun direkte emissioner og kun, hvis ikke alle anlæggets emissioner stammer fra benchmarkede produkter |
|
Drivhusgasemissioner fra brændsler |
Kun direkte emissioner og kun, hvis ikke alle anlæggets emissioner stammer fra benchmarkede produkter |
|
Drivhusgasemissioner fra processer |
Kun, hvis ikke alle anlæggets emissioner stammer fra benchmarkede produkter |
|
Samlet energiinput fra brændsler inden for anlægget |
Kun, hvis ikke alle anlæggets emissioner stammer fra benchmarkede produkter |
|
Energiinput fra brændsler inden for anlægget, som ikke anvendes til produktion af målelig varme |
Kun, hvis ikke alle anlæggets emissioner stammer fra benchmarkede produkter |
|
Energiinput fra brændsler inden for anlægget, som anvendes til produktion af målelig varme |
Kun, hvis ikke alle anlæggets emissioner stammer fra benchmarkede produkter |
|
Forbrugt målelig varme |
Kun, hvis ikke alle anlæggets emissioner stammer fra benchmarkede produkter |
|
Importeret målelig varme |
|
|
Drivhusgasemissioner i forbindelse med varmeproduktion eksporteret til private husholdninger |
|
|
Eksporteret målelig varme |
Kun til forbrugere, der ikke er omfattet af EU-ordningen, med tydelig angivelse af, hvorvidt forbrugeren er en privat husholdning eller ej |
|
Elektricitet forbrugt i overensstemmelse med den relevante systemafgrænsning (bilag I) |
Kun for delinstallationer med et benchmark, hvor konverteringen mellem varme og elektricitet er relevant |
|
Hydrogen anvendt som brændsel ved produktionen af vinylchloridmonomer |
Kun for delinstallationer omfattet af benchmarket for vinylchloridmonomer |
BILAG V
Parametre for dataindsamling for nytilkomne
|
Parameter |
Bemærkninger |
|
Produktnavn(e) |
|
|
Aktivitetens NACE-kode |
|
|
PRODCOM-kode(r) for produkt(er) |
|
|
Indledende installeret kapacitet før den væsentlige udvidelse |
Kun for delinstallationer, som hævder at have foretaget en væsentlig kapacitetsudvidelse |
|
Kapacitetsøgning (i forbindelse med en væsentlig udvidelse) |
Kun for delinstallationer, som hævder at have foretaget en væsentlig kapacitetsudvidelse |
|
Installeret kapacitet efter den væsentlige udvidelse |
Kun for delinstallationer, som hævder at have foretaget en væsentlig kapacitetsudvidelse |
|
Indledende installeret kapacitet |
Kun for nytilkomne, som udfører en eller flere af de bilag I til direktiv 2003/87/EF nævnte aktiviteter, og som har fået en drivhusgasemissionstilladelse for første gang efter 30. juni 2011, eller som udfører en aktivitet, der er omfattet af EU-ordningen, jf. artikel 24, stk. 1 eller 2, for første gang, Udtrykt i: 1) for den produktbenchmarkede delinstallation: i den enhed, der er fastsat i bilag I for det pågældende produkt 2) for den varmebenchmarkede delinstallation: i terajoule målelig varme forbrugt til produktion af produkter eller produktion af anden mekanisk energi end den, der bruges til produktion af elektricitet, varme eller køling inden for anlæggets grænser pr. år 3) for den brændselsbenchmarkede delinstallation: i terajoule brændselsinput pr. år 4) for produktionen af procesemissioner: i tons udledt carbondioxidækvivalent pr. år. |
|
Relevant kapacitetsudnyttelsesfaktor |
For andre delinstallationer end produktbenchmarkede delinstallationer |
|
Forventet importeret målelig varme |
|
|
Forventet elektricitet forbrugt i overensstemmelse med den relevante systemafgrænsning (bilag I) |
Kun for delinstallationer med et benchmark, hvor konverteringen mellem varme og elektricitet er relevant |
|
Forventet hydrogen anvendt som brændsel ved produktionen af vinylchloridmonomer |
Kun for delinstallationer omfattet af benchmarket for vinylchloridmonomer |
|
Start på normal drift |
Udtrykt som en dato |
|
Startdato |
|
|
Drivhusgasemissioner |
Før start af normal drift, udtrykt i tons kuldioxidækvivalent |
BILAG VI
FAKTOR, SOM SIKRER, AT OVERGANGSORDNINGEN FØRER TIL EN REDUKTION AF GRATISTILDELINGERNE, JF. ARTIKEL 10, STK. 11, I DIREKTIV 2003/87/EF
|
År |
Faktorens værdi |
|
2013 |
0,8000 |
|
2014 |
0,7286 |
|
2015 |
0,6571 |
|
2016 |
0,5857 |
|
2017 |
0,5143 |
|
2018 |
0,4429 |
|
2019 |
0,3714 |
|
2020 |
0,3000 |
( 1 ) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
( 2 ) EUT L 24 af 29.1.2008, s. 8.
( 3 ) EUT L 229 af 31.8.2007, s. 1.
( 4 ) EUT L 1 af 5.1.2010, s. 10.
( 5 ) EUT L 135 af 30.4.2004, s. 1.