EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02010D0096-20181119

Consolidated text: Rådets afgørelse 2010/96/FUSP af 15. februar 2010 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/96(1)/2018-11-19

02010D0096 — DA — 19.11.2018 — 006.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS AFGØRELSE 2010/96/FUSP

af 15. februar 2010

om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker

(EUT L 044 af 19.2.2010, s. 16)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

 M1

RÅDETS AFGØRELSE 2011/483/FUSP af 28. juli 2011

  L 198

37

30.7.2011

 M2

RÅDETS AFGØRELSE 2012/835/FUSP af 21. december 2012

  L 357

13

28.12.2012

►M3

RÅDETS AFGØRELSE 2013/44/FUSP af 22. januar 2013

  L 20

57

23.1.2013

►M4

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2015/441 af 16. marts 2015

  L 72

37

17.3.2015

►M5

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/2239 af 12. december 2016

  L 337

16

13.12.2016

►M6

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/971 af 8. juni 2017

  L 146

133

9.6.2017

►M7

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2018/1787 af 19. november 2018

  L 293

9

20.11.2018


Berigtiget ved:

 C1

Berigtigelse, EUT L 201, 4.8.2011, s.  19 (2010/96/FUSP)




▼B

RÅDETS AFGØRELSE 2010/96/FUSP

af 15. februar 2010

om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker



▼M3

Artikel 1

Mission

1.  Unionen gennemfører en militær uddannelsesmission for at bidrage til opbygningen og styrkelsen af de somaliske nationale væbnede styrker (»SNAF«), der er ansvarlige over for den somaliske nationale regering i overensstemmelse med somaliske behov og prioriteter.

▼M7

2.  For at nå de mål, der er fastsat i stk. 1, skal EU-militærmissionen indsættes i Somalia for at tackle både institutionsopbygning i forsvarssektoren gennem strategisk rådgivning og direkte støtte til den somaliske nationale hær gennem uddannelse, rådgivning og mentorordninger. Fra 2019 og fremefter skal EU-militærmissionen navnlig bidrage til at udvikle den somaliske nationale hærs egen uddannelseskapacitet med henblik på at overdrage uddannelsesaktiviteter for de taktiske enheder, når betingelserne er opfyldt, og skal vejlede i forbindelse med somalisk ejet eller ydet uddannelse. EU-militærmissionen skal også være rede til at bistå andre EU-aktører, så vidt midler og kapacitet rækker, med gennemførelsen af deres respektive mandater på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område i Somalia.

▼M3

3.  Gennemførelsen i Somalia af aktiviteterne i henhold til mandatet afhænger af sikkerhedsforholdene i Somalia og den politiske vejledning fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité.

▼B

Artikel 2

Udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionen

▼M6

1.  Direktøren for den militære planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) er øverstbefalende for missionen EUTM Somalia.

2.  Brigadegeneral Maurizio Morena udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionsstyrken EUTM Somalia.

▼M4

Artikel 3

Udpegelse af missionens hovedkvarter

▼M6

1.  MPCC er den statiske kommando- og kontrolstruktur på militærstrategisk niveau uden for operationsområdet, der er ansvarlig for den operative planlægning og gennemførelsen af EUTM Somalia.

2.  Missionsstyrkens hovedkvarter for EUTM Somalia placeres i Mogadishu og opererer under kommando af den øverstbefalende for EU-missionsstyrken. Det omfatter desuden et forbindelseskontor i Nairobi.

3.  MPCC omfatter en støtteenhed i Bruxelles under missionsstyrkens hovedkvarter, indtil MPCC er nået op på fuld operativ kapacitet.

▼B

Artikel 4

Planlægning og iværksættelse af missionen

Afgørelsen om iværksættelse af EU-militærmissionen træffes af Rådet efter godkendelse af missionsplanen.

Artikel 5

Politisk kontrol og strategisk ledelse

1.  Under ansvar af Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»HR«) udøver Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (»PSC«) den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af EU-militærmissionen. Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser i overensstemmelse med artikel 38 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). Denne bemyndigelse omfatter de nødvendige beføjelser til at ændre planlægningsdokumenterne, herunder missionsplanen og kommandovejen. Den omfatter også de nødvendige beføjelser til at træffe beslutninger om udnævnelse af ►M6  den øverstbefalende for EU-missionsstyrken ◄ . Beslutningskompetencen med hensyn til EU-militærmissonens mål og afslutning forbliver i Rådet.

2.  PSC aflægger med regelmæssige mellemrum rapport til Rådet.

3.  PSC modtager med regelmæssige mellemrum rapporter fra formanden for EU's Militærkomité (EUMC) vedrørende gennemførelsen af EU-militærmissionen. PSC kan, i det omfang det er relevant, indkalde den øverstbefalende for EU-missionen ►M6  og den øverstbefalende for EU-missionsstyrken ◄ til sine møder.

Artikel 6

Militær ledelse

1.  EUMC forestår overvågningen af, at EU-militærmissionen, der gennemføres under ansvar af den øverstbefalende for EU-missionen, udføres korrekt.

2.  EUMC modtager med regelmæssige mellemrum rapporter fra den øverstbefalende for EU-missionen. Den kan, i det omfang det er relevant, indkalde den øverstbefalende for EU-missionen ►M6  og den øverstbefalende for EU-missionsstyrken ◄ til sine møder.

3.  Formanden for EUMC fungerer som det primære kontaktled til den øverstbefalende for EU-missionen.

▼M3

Artikel 7

Konsekvens i Unionens reaktion og koordinering

1.  HR sikrer, at gennemførelsen af denne afgørelse er i overensstemmelse med Unionens optræden udadtil som helhed, herunder Unionens udviklingsprogrammer.

▼M6

2.  Med forbehold af kommandovejen modtager den øverstbefalende for EU-missionsstyrken lokal politisk vejledning fra EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn koordineret med relevante EU-delegationer i regionen.

▼M3

3.  EU-militærmissionen skal opretholde og forbedre koordinationen med EUNAVFOR Atalanta og EUCAP Nestor. EU-operationscentret skal i overensstemmelse med sit mandat, der er fastsat i Rådets afgørelse 2012/173/FUSP af 23. marts 2012 om aktivering af EU-operationscentret til missionerne og operationen under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik på Afrikas Horn ( 1 ), lette en sådan koordinering og informationsudveksling med henblik på at øge sammenhængen, effektiviteten og synergien mellem missionerne og operationen under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i regionen.

▼M4

4.  EU-militærmissionen skal, så vidt midler og kapacitet rækker, operere i tæt samarbejde med andre internationale aktører i regionen, navnlig De Forenede Nationer og Amisom i overensstemmelse med Somalias føderale regerings aftalte krav.

▼B

Artikel 8

Tredjestaters deltagelse

1.  Uden at dette anfægter Unionens selvstændige beslutningstagning og fælles institutionelle ramme, og i overensstemmelse med de relevante retningslinjer fra Det Europæiske Råd, kan tredjestater opfordres til at deltage i missionen.

2.  Rådet bemyndiger herved PSC til at opfordre tredjestater til at foreslå bidrag og efter henstilling fra den øverstbefalende for EU-missionen ►M6  i samråd med den øverstbefalende for EU-missionsstyrken, ◄ og EUMC at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag.

3.  Detaljerede bestemmelser vedrørende tredjestaters deltagelse fastlægges i aftaler, der indgås i henhold til artikel 37 i TEU og efter proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Hvis Unionen og en tredjestat har indgået en rammeaftale om denne tredjestats deltagelse i Unionens krisestyringsmissioner, finder bestemmelserne i en sådan aftale anvendelse i forbindelse med denne mission.

4.  Tredjestater, der yder væsentlige militære bidrag til EU-militærmissionen har samme rettigheder og forpligtelser i den daglige ledelse af missionen som de medlemsstater, der deltager i missionen.

5.  Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser om nedsættelse af en bidragyderkomité, hvis tredjestater yder væsentlige militære bidrag.

Artikel 9

Det EU-ledede personels status

Status for EU-ledede enheder og deres personel, herunder privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for gennemførelsen og den uhindrede afvikling af missionen, kan fastlægges i en aftale, der indgås i overensstemmelse med artikel 37 i TEU og efter proceduren i artikel 218, stk. 3, i TEUF.

▼M3

Artikel 10

Finansielle ordninger

1.  De fælles udgifter til EU-militærmissionen administreres i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/871/FUSP af 19. december 2011 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena) ( 2 ) (»Athena«).

2.  Det finansielle referencegrundlag for de fælles udgifter til EU-militærmissionen for perioden indtil den 9. august 2011 beløber sig til 4,8 mio. EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i Athena, er 60 %.

3.  Det finansielle referencegrundlag for de fælles udgifter til EU-militærmissionen for perioden fra den 9. august 2011 til den 31. december 2012 beløber sig til 4,8 mio. EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i Athena, er 30 %.

4.  Det finansielle referencegrundlag for de fælles udgifter til EU-militærmissionen for perioden fra den 1. januar 2013 beløber sig til 11,6 mio. EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i Athena, er 20 %, og den procentdel til forpligtelser, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, i Athena, er 30 %.

▼M4

5.  Det finansielle referencegrundlag for de fælles udgifter til EU-militærmissionen for perioden 1. april 2015 til 31. december 2016 beløber sig til 17 507 399 EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i Athena, er 30 %, og den procentdel til forpligtelser, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, i Athena, er 90 %.

▼M5

6.  Det finansielle referencegrundlag for de fælles udgifter til EU-militærmissionen for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018 udgør 22 948 000 EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2015/528 ( 3 ), er 0 %.

▼M7

7.  Det finansielle referencegrundlag for de fælles udgifter til EU-militærmissionen for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 udgør 22 980 000 EUR. Den procentdel af referencebeløbet, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i afgørelse (FUSP) 2015/528, er 0 %, og den procentdel, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 34, stk. 3, er 0 %.

▼M4

Artikel 10b

Projektcelle

1.  EU-militærmissionen skal have en projektcelle med henblik på at identificere og gennemføre projekter, der skal finansieres af medlemsstaterne eller tredjestater, og som er i overensstemmelse med missionens mål og bidrager til opfyldelsen af mandatet.

2.  Med forbehold af stk. 3 bemyndiges den øverstbefalende for EU-missionen til at anvende finansielle bidrag fra medlemsstaterne eller tredjelande til at gennemføre projekter, der konstateres at kunne supplere EU-militærmissionens øvrige aktioner på sammenhængende vis. I sådanne tilfælde indgår den øverstbefalende for EU-missionen en aftale med disse stater, der navnlig omfatter nærmere bestemmelser om, hvordan man skal behandle klager fra tredjeparter over skader, der er sket som følge af handlinger eller undladelser fra den øverstbefalende for EU-missionens side i forbindelse med anvendelsen af de midler, som disse stater har stillet til rådighed.

De bidragydende stater kan under ingen omstændigheder drage hverken Unionen eller HR til ansvar for handlinger eller undladelser fra den øverstbefalende for EU-missionens side i forbindelse med anvendelsen af disse staters midler.

3.  PSC skal give sit samtykke til accept af et finansielt bidrag fra tredjelande til projektcellen.

▼M3

Artikel 11

Videregivelse af informationer

1.   ►M4  HR har om nødvendigt og i overensstemmelse med missionens behov bemyndigelse til i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2013/488/EU ( 4 ) at videregive EU's klassificerede informationer, som er udarbejdet med henblik på missionen, til tredjestater, der er tilknyttet nærværende afgørelse ◄

a) til og med den klassifikationsgrad, der findes i de relevante informationssikkerhedsaftaler indgået mellem Unionen og den pågældende tredjestat

b) eller til og med klassifikationsgraden »CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL« i andre tilfælde.

2.  HR har også bemyndigelse til i overensstemmelse med missionens operative behov og i overensstemmelse med ►M4  afgørelse 2013/488/EU ◄ at videregive EU's klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, som er udarbejdet med henblik på missionen, til De Forenede Nationer (FN) og Den Afrikanske Union (AU). Der udarbejdes ordninger mellem HR og de kompetente myndigheder i FN og AU med henblik herpå.

3.  HR har, hvis der er et specifikt og umiddelbart operativt behov derfor, også bemyndigelse til, under iagttagelse af ►M4  afgørelse 2013/488/EU ◄ , at videregive EU's klassificerede informationer til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, som er udarbejdet med henblik på missionen, til værtsstaten. Der udarbejdes ordninger mellem HR og værtsstatens kompetente myndigheder med henblik herpå.

4.  HR har bemyndigelse til at videregive ikkeklassificerede EU-dokumenter, der vedrører Rådets forhandlinger om missionen, og som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets forretningsorden ( 5 ), til tredjestater, der er tilknyttet denne afgørelse.

5.  HR kan uddelegere sådanne bemyndigelser samt muligheden for at indgå de ovennævnte ordninger til ansatte i EU-Udenrigstjenesten og/eller den øverstbefalende for EU-missionen ►M6  og/eller den øverstbefalende for EU-missionsstyrken ◄ .

▼B

Artikel 12

Ikrafttræden og afslutning

1.  Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

▼M7

2.  EU-militærmissionens mandat ophører den 31. december 2020.

▼M4

3.  Denne afgørelse ophæves fra den dato, hvor EU-hovedkvarteret, forbindelses- og støttekontoret i Nairobi og støtteenheden i Bruxelles i overensstemmelse med de planer, der er godkendt for så vidt angår EU-militærmissionens afslutning, afvikles, jf. dog de procedurer, der er fastlagt i Athena vedrørende EU-militærmissionens revision og regnskabsaflæggelse.

▼B

Artikel 13

Offentliggørelse

1.  Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  PSC's afgørelser om udnævnelse af ►M6  den øverstbefalende for EU-missionsstyrken ◄ , om accept af bidrag fra tredjestater samt om oprettelse af en bidragyderkomité offentliggøres ligeledes i Den Europæiske Unions Tidende.



( 1 ) EUT L 89 af 27.3.2012, s. 66.

( 2 ) EUT L 343 af 23.12.2011, s. 35.

( 3 ) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/528 af 27. marts 2015 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena) og om ophævelse af afgørelse 2011/871/FUSP (EUT L 84 af 28.3.2015, s. 39).

( 4 ) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

( 5 ) Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).

Top