This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02009D0470-20130701
Council Decision of 25 May 2009 on expenditure in the veterinary field (Codified version) (2009/470/EC)
Consolidated text: Rådets beslutning af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (kodificeret udgave) (2009/470/EF)
Rådets beslutning af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (kodificeret udgave) (2009/470/EF)
No longer in force
2009D0470 — DA — 01.07.2013 — 001.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS BESLUTNING af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (kodificeret udgave) (EFT L 155, 18.6.2009, p.30) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 158 |
1 |
10.6.2013 |
||
RÅDETS BESLUTNING
af 25. maj 2009
om visse udgifter på veterinærområdet
(kodificeret udgave)
(2009/470/EF)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ), og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet ( 2 ) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder ( 3 ). Beslutningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. |
|
(2) |
Levende dyr og produkter af animalsk oprindelse er opført på listen over produkter i traktatens bilag I. Husdyrbrug og afsætning af animalske produkter er en indkomstkilde for en stor del af landbrugsbefolkningen. |
|
(3) |
En rationel udvikling af denne sektor og en forbedring af dens produktivitet kan opnås ved, at der indføres veterinærforanstaltninger, som tager sigte på at beskytte og bedre folkesundheden og dyresundheden i Fællesskabet. |
|
(4) |
Bestræbelserne på at nå dette mål nødvendiggør, at der ydes EF-støtte til aktiviteter, der er igangsat eller skal igangsættes. |
|
(5) |
Fællesskabet bør yde tilskud til udryddelse hurtigt muligt af alvorlige smitsomme sygdomme. |
|
(6) |
Det er også nødvendigt, at forekomst af zoonoser, der er til fare for menneskers sundhed, forebygges og mindskes ved hjælp af hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger. |
|
(7) |
I lyset af vedtagelsen af Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr ( 4 ) bør der også ydes EF-tilskud til udryddelsesforanstaltninger, der gennemføres af medlemsstaterne, for at bekæmpe andre sygdomme hos akvakulturdyr, forudsat at de relevante EF-bestemmelser overholdes. |
|
(8) |
Det bør kontrolleres, at EF-tilskud til bekæmpelse af sygdomme hos akvakulturdyr ydes i overensstemmelse med bekæmpelsesbestemmelserne i direktiv 2006/88/EF efter samme procedurer som dem, der gælder for kontrol og bekæmpelse i forbindelse med visse landdyrsygdomme. |
|
(9) |
For at det indre marked kan fungere, kræves en kontrolstrategi, der forudsætter et harmoniseret kontrolsystem for produkter fra tredjelande. Det forekommer hensigtsmæssigt at lette gennemførelsen af denne strategi ved, at Fællesskabet yder tilskud til igangsættelsen og udviklingen af denne strategi. |
|
(10) |
Harmoniseringen af essentielle krav hvad angår beskyttelse af folkesundheden, beskyttelse af dyresundheden og beskyttelse af dyr forudsætter, at der udpeges EF-forbindelses- og referencelaboratorier og gennemføres tekniske og videnskabelige aktioner. Der bør ydes et EF-tilskud. Især når det gælder beskyttelsen af dyr, er det ønskeligt, at der oprettes en database for at indsamle, lagre og sprede de fornødne oplysninger. |
|
(11) |
Indsamling af oplysninger er en forudsætning for at opnå en bedre udvikling og gennemførelse af lovgivningen vedrørende dyresundhed og fødevaresikkerhed. Der er desuden et presserende behov for at formidle oplysninger om lovgivningen vedrørende dyresundhed og fødevaresikkerhed så bredt som muligt i hele Fællesskabet. Finansiering af informationspolitikken vedrørende beskyttelse af dyr bør derfor også omfatte dyresundhed og fødevaresikkerhed for animalske produkter. |
|
(12) |
Der ydes allerede EF-støtte til finansiering af fællesskabsforanstaltninger til udryddelse af visse dyresygdomme. I den forbindelse kan nævnes Rådets direktiv 77/391/EØF af 17. maj 1977 om indførelse af en fællesskabsaktion med henblik på udryddelse af brucellose, tuberkulose og leukose hos kvæg ( 5 ), Rådets direktiv 82/400/EØF af 14. juni 1982 om ændring af direktiv 77/391/EØF og om indførelse af en supplerende fællesskabsaktion med henblik på udryddelse af brucellose, tuberkulose og leukose hos kvæg ( 6 ), Rådets beslutning 80/1096/EØF af 11. november 1980 om en finansiel aktion fra Fællesskabets side med henblik på udryddelse af klassisk svinepest ( 7 ) og Rådets beslutning 89/455/EØF af 24. juli 1989 om indførelse af en fællesskabsforanstaltning til oprettelse af pilotprojekter for bekæmpelse af rabies med henblik på at udrydde og forebygge sygdommen ( 8 ). EF-tilskuddene til udryddelse af hver enkelt af de ovenfor nævnte sygdomme bør fortsat være som fastsat i den relevante beslutning. |
|
(13) |
Det er vigtigt at vedtage en finansiel foranstaltning fra Fællesskabets side til udryddelse, kontrol og overvågning af visse dyresygdomme. Alle Fællesskabets finansielle foranstaltninger til udryddelse, kontrol og overvågning af dyresygdomme og zoonoser, som indebærer obligatoriske udgifter over Fællesskabets budget, bør samles under ét kapitel. |
|
(14) |
I betragtning af deres art bør Kommissionen forvalte de udgifter, der finansieres i henhold til denne beslutning, direkte. |
|
(15) |
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne beslutning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ( 9 ) — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
KAPITEL I
GENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE
Artikel 1
I denne beslutning fastsættes de nærmere vilkår for EF-tilskud til:
— specifikke veterinærforanstaltninger
— kontrolforanstaltninger på veterinærområdet
— programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser.
Denne beslutning er ikke til hinder for, at visse medlemsstater kan modtage et EF-tilskud på over 50 % i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden ( 10 ).
KAPITEL II
SPECIFIKKE VETERINÆRFORANSTALTNINGER
AFDELING 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 2
De specifikke veterinærforanstaltninger omfatter:
— aktioner af hastende karakter
— bekæmpelse af mund- og klovesyge
— en informationspolitik vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed
— tekniske og videnskabelige foranstaltninger
— tilskud til nationale foranstaltninger til udryddelse af visse sygdomme.
AFDELING 2
Aktioner af hastende karakter
Artikel 3
1. Denne artikel finder anvendelse i tilfælde af udbrud af en af følgende sygdomme på en medlemsstats område:
— kvægpest
— fåre- og gedepest
— smitsomt blæreudslæt hos svin
— bluetongue
— Teschener syge
— fåre- og gedekopper
— Rift Valley fever
— lumpy skin disease
— afrikansk hestepest
— vesikulær stomatitis
— venezuelansk hesteencephalomyelitis
— epizootisk hæmorragi hos hjorte
— klassisk svinepest
— afrikansk svinepest
— oksens ondartede lungesyge
— epizootisk hæmatopoietisk nekrose hos fisk (EHN)
— epizootisk ulcerativt syndrom hos fisk (EUS)
— infektion med Bonamia exitiosa
— infektion med Perkinsus marinus
— infektion med Microcytos mackini
— taura-syndrom hos krebsdyr
— yellowhead hos krebsdyr.
2. Den pågældende medlemsstat får et EF-tilskud til udryddelse af sygdommen på betingelse af, at de umiddelbart trufne foranstaltninger i det mindste omfatter isolering af bedriften, så snart mistanken om sygdommen opstår, og efter den officielle bekræftelse af denne til:
— nedslagning af dyr af modtagelige arter, som er angrebet eller smittet eller mistænkt for at være angrebet eller smittet, og destruktion af dyrene
— destruktion af kontamineret foder og kontaminerede materialer, såfremt disse ikke kan desinficeres i overensstemmelse med tredje led
— rengøring af, insektbekæmpelse på og desinfektion af bedriften og af materiel, der befinder sig på bedriften
— oprettelse af spærrezoner
— indførelse af egnede foranstaltninger, der kan forebygge risiko for smittespredning
— indførelse af et tidsrum, der skal hengå efter slagtningen, inden en ny besætning indsættes på bedriften
— hurtig og passende godtgørelse til dyreejerne.
3. Den pågældende medlemsstat får ligeledes et EF-tilskud, når to eller flere medlemsstater ved udbrud af en af sygdommene i stk. 1 arbejder snævert sammen for at opnå kontrol med den pågældende epidemi, navnlig ved iværksættelse af en epidemiologisk undersøgelse og foranstaltninger til overvågning af sygdommen. Der træffes afgørelse om det specifikke EF-tilskud efter proceduren i artikel 40, 2 med forbehold af de foranstaltninger, der er fastsat som led i de pågældende fælles markedsordninger.
4. Den pågældende medlemsstat underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne trufne foranstaltninger vedrørende anmeldelse og udryddelse og om resultaterne heraf. Situationen undersøges snarest muligt i den komité, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, i det følgende benævnt komitéen. Der træffes afgørelse om det specifikke EF-tilskud efter proceduren i artikel 40, stk. 2, uden at de foranstaltninger, der er fastlagt inden for rammerne af de pågældende fælles markedsordninger, berøres heraf.
5. Hvis det på grund af udviklingen i situationen i Fællesskabet viser sig at være nødvendigt at videreføre den i stk. 2 og artikel 4 omhandlede aktion, kan der efter proceduren i artikel 40, stk. 2, træffes en ny afgørelse om EF-tilskud, som kan ligge 50 % over det i stk. 6, første led, omhandlede. Når denne afgørelse træffes, kan der fastsættes foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat skal træffe for at sikre, at aktionen lykkes, herunder også andre foranstaltninger end dem, der er nævnt i nærværende artikels stk. 2.
6. Med forbehold af de markedsstøtteforanstaltninger, der skal træffes inden for de fælles markedsordninger, skal EF-tilskuddet, om nødvendigt opdelt i flere rater, udgøre:
— 50 % af medlemsstatens udgifter til at godtgøre ejerne for nedslagning og destruktion af dyr og eventuelt produkter derfra, for rengøring af, insektbekæmpelse på og desinfektion af bedrifter og materiel og for destruktion af det kontaminerede foder og de kontaminerede materialer, der er nævnt i stk. 2, andet led
— hvis der er truffet afgørelse om vaccination i henhold til stk. 5, 100 % af udgifterne til vaccine og op til 50 % af udgifterne til selve vaccinationen.
Artikel 4
1. Denne artikel og artikel 3, stk. 4 og 5, finder anvendelse, hvis der udbryder aviær influenza på en medlemsstats område.
2. Den pågældende medlemsstat får et EF-tilskud til udryddelse af aviær influenza, på betingelse af, at de i Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza ( 11 ) fastsatte minimumsbekæmpelsesforanstaltninger er gennemført effektivt og fuldt ud i overensstemmelse med de relevante EF-retsforskrifter, og at der hurtigt er ydet passende godtgørelse til dyreejerne, hvis dyr af modtagelige arter, som er angrebet eller smittet eller mistænkt for at være angrebet eller smittet, er blevet aflivet.
3. EF-tilskuddet, om nødvendigt opdelt i flere rater, udgør:
— 50 % af medlemsstaternes udgifter til at godtgøre dyreejerne for aflivning af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab og for værdien af de destruerede æg
— 50 % af medlemsstatens udgifter i forbindelse med destruktion af dyr, destruktion af animalske produkter, rengøring og desinfektion af bedrifter og materiel, destruktion af det kontaminerede foder og destruktion af kontaminerede materialer, såfremt disse ikke kan desinficeres
— 100 % af udgifterne til vaccine og 50 % af udgifterne til selve vaccinationen, hvis der er truffet afgørelse om nødvaccination i henhold til artikel 54 i direktiv 2005/94/EF.
Artikel 5
Efter procedurerne i artikel 3, stk. 4, 5 og 6, i denne beslutning kan medlemsstaterne inden for de operationelle programmer, der oprettes i henhold til artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond ( 12 ), afsætte midler til udryddelse af de eksotiske sygdomme hos akvakulturdyr, der er anført i artikel 3, stk. 1, i denne beslutning, forudsat at minimumsforanstaltningerne til udryddelse og bekæmpelse af sygdomme fastsat i kapitel V, afdeling 3, i direktiv 2006/88/EF er overholdt.
Artikel 6
1. Artikel 3 finder også anvendelse, når der er tale om at imødegå alvorlige sundhedsmæssige situationer i Fællesskabet, der skyldes de i artikel 3, stk. 1, nævnte sygdomme, også selv om det område, hvor sygdommen bryder ud, er omfattet af en plan for udryddelse af sygdommen i overensstemmelse med artikel 27.
2. Hvis der udbryder Newcastle-disease på en medlemsstats område, finder artikel 3 anvendelse.
Medmindre Kommissionen efter proceduren i artikel 40, stk. 2, på visse betingelser og for en begrænset periode og et begrænset område giver tilladelse til, at der anvendes vaccination, ydes der dog ikke EF-tilskud til levering af vaccine og til gennemførelse af vaccinationen.
3. Bestemmelserne i artikel 3, undtagen stk. 2, fjerde led, og stk. 6, andet led, finder anvendelse ved forekomst af en zoonose, der er nævnt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser ( 13 ), hvis denne forekomst udgør en umiddelbar risiko for den offentlige sundhed. I forbindelse med vedtagelsen af den afgørelse, der er omhandlet i denne beslutnings artikel 3, stk. 4, skal det fastslås, om denne betingelse er opfyldt.
Artikel 7
1. Efter proceduren i artikel 40, stk. 2, tilføjer Kommissionen på begæring af en medlemsstat en eksotisk sygdom, som obligatorisk skal anmeldes, og som kan udgøre en fare for Fællesskabet, på listen i artikel 3, stk. 1.
2. Listen i artikel 3, stk. 1, kan efter proceduren i artikel 40, stk. 2, suppleres alt efter, hvorledes situationen udvikler sig, med henblik på at indføje sygdomme, der er anmeldelsespligtige efter Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet ( 14 ), og sygdomme, der kan overføres til akvakulturdyr. Listen kan også ændres eller begrænses for at tage hensyn til de fremskridt, der er sket i forbindelse med EF-foranstaltninger til bekæmpelse af visse sygdomme.
3. Artikel 3, stk. 2, kan suppleres eller ændres efter proceduren i artikel 40, stk. 2, især for at tage hensyn til optagelsen af nye sygdomme på listen i artikel 3, stk. 1, de indhøstede erfaringer eller vedtagelsen af fællesskabsbestemmelserne for sygdomsbekæmpelse.
Artikel 8
1. Hvis en medlemsstat trues direkte af udbrud eller udvikling på et tredjelands eller en medlemsstats område af en af de i artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1 og 2, artikel 14, stk. 1, eller i bilag I omhandlede sygdomme, giver den Kommissionen og de øvrige medlemsstater meddelelse om, hvilke foranstaltninger den agter at træffe for at beskytte sig.
2. Situationen undersøges hurtigst muligt i komitéen. Efter proceduren i artikel 40, stk. 2, kan der træffes afgørelse om vedtagelse af enhver for situationen relevant foranstaltning, herunder især oprettelse af en vaccinationsstødpudezone, og om ydelse af et EF-tilskud til de foranstaltninger, der anses for at være nødvendige for, at den indledte aktion lykkes.
3. I den i stk. 2 omhandlede afgørelse fastsættes de støtteberettigede udgifter og EF-tilskuddet.
Artikel 9
1. Fællesskabet kan på anmodning fra en medlemsstat beslutte, at medlemsstaterne skal oprette lagre af biologiske produkter til bekæmpelse af de sygdomme, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, (vacciner, standardiserede virusserotyper, diagnostiske sera) og, med forbehold af beslutningen i henhold til artikel 69, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge ( 15 ), artikel 14, stk. 1, i nærværende beslutning.
2. Den i stk. 1 omhandlede aktion og reglerne for dens gennemførelse, især hvad angår valg, produktion, oplagring, transport og anvendelse af sådanne lagre, samt EF-tilskuddet fastlægges efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
Artikel 10
1. Hvis forekomsten eller udviklingen i et tredjeland af en af de i artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, eller artikel 14, stk. 1, omhandlede sygdomme kan være til fare for Fællesskabet, kan dette yde støtte til dette tredjelands foranstaltninger til bekæmpelse af sygdommen ved at levere vaccine eller ved at finansiere fremskaffelsen heraf.
2. Den i stk. 1 omhandlede aktion, reglerne for dens gennemførelse, de betingelser, der kan fastsættes for den, og EF-tilskuddet fastlægges efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
Artikel 11
1. Kommissionen foretager i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder kontrol på stedet for ud fra et veterinærmæssigt synspunkt at sikre anvendelsen af de vedtagne foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne tager alle de nødvendige skridt til at lette den i stk. 1 nævnte kontrol og især at sørge for, at de sagkyndige på begæring kan få alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kunne vurdere, om aktionerne gennemføres.
3. De almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, især hvad angår hyppigheden af og metoderne til gennemførelse af den i stk. 1 omhandlede kontrol, udpegning af veterinærsagkyndige og den procedure, de skal følge ved udarbejdelsen af deres rapport, fastlægges efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
Artikel 12
Der træffes hvert år som led i budgetproceduren afgørelse om de nødvendige bevillinger til de aktioner, der er anført i denne afdeling.
Artikel 13
Der gives ikke EF-tilskud, hvis det samlede beløb for foranstaltningen er under 10 000 EUR.
AFDELING 3
Bekæmpelse af mund- og klovesyge
Artikel 14
1. Denne artikel finder anvendelse i tilfælde af udbrud af mund- og klovesyge på en medlemsstats område.
2. Den pågældende medlemsstat får et EF-tilskud til udryddelse af mund- og klovesyge på betingelse af, at de i artikel 3, stk. 2, fastsatte foranstaltninger og de relevante bestemmelser i direktiv 2003/85/EF, omgående tages i anvendelse.
3. Bestemmelserne i artikel 3, stk. 4, finder anvendelse.
4. Med forbehold af de foranstaltninger, der skal træffes inden for rammerne af de fælles markedsordninger for at støtte markedet, er det specifikke tilskud i medfør af denne beslutning lig med 60 % af medlemsstatens udgifter:
a) til at godtgøre ejerne for
i) nedslagning og destruktion af dyr
ii) destruktion af mælk
iii) rengøring og desinfektion af bedrifter
iv) destruktion af kontamineret foder og af de kontaminerede materialer, hvis disse ikke kan desinficeres
v) opdrætternes tab som følge af restriktioner i markedsføringen af avlsdyr eller dyr til opfedning som følge af genindførelse af nødvaccination efter artikel 50, stk. 3, i direktiv 2003/85/EF
b) eventuel transport af kroppe til forarbejdningsanlæg
c) enhver anden foranstaltning, der er nødvendig for at udrydde sygdommen på udbrudsstedet.
Kommissionen fastlægger efter proceduren i artikel 40, stk. 2, arten af de andre foranstaltninger, der er nævnt under nærværende stykkes litra c), og hvortil Fællesskabet kan yde det nævnte tilskud, samt de tilfælde, hvor nærværende stykkes litra a), nr. v), finder anvendelse.
5. For første gang inden for 45 dage efter, at det første udbrud af mund- og klovesyge er officielt bekræftet, og derefter afhængigt af, hvorledes situationen udvikler sig, gennemgås situationen på ny i komitéen. Ved denne gennemgang tages der både hensyn til den veterinære situation og til de omtrentlige udgifter, der allerede er afholdt eller skal afholdes. Efter denne gennemgang kan der træffes en ny afgørelse om EF-tilskud, som kan ligge 60 % over det i stk. 4 nævnte, efter proceduren i artikel 40, stk. 3. I denne afgørelse fastsættes de støtteberettigede udgifter og EF-tilskuddet. Når denne afgørelse træffes, kan der desuden fastsættes foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat skal træffe for at sikre, at aktionen lykkes, herunder også andre foranstaltninger end dem, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.
Artikel 15
Der kan ydes EF-tilskud til enhver aktion til bekæmpelse af mund- og klovesyge uden for Fællesskabet, som Fællesskabet har truffet afgørelse om, herunder navnlig til de aktioner, der er vedtaget i medfør af artikel 8 og 10.
Artikel 16
Aktionerne i artikel 15 samt reglerne for deres gennemførelse, de betingelser, der kan fastsættes for dem, og EF-tilskuddet fastlægges efter proceduren i artikel 40, stk. 3.
Artikel 17
Der kan ydes EF-støtte til beredskabslagre af mund- og klovesygevacciner oprettet i henhold til Rådets beslutning 91/666/EØF af 11. december 1991 om oprettelse af EF-beredskabslagre af mund- og klovesygevacciner ( 16 ).
Størrelsen af Fællesskabets deltagelse og de betingelser, der kan fastsættes herfor, fastlægges efter proceduren i artikel 40, stk. 3.
Artikel 18
Der træffes hvert år som led i budgetproceduren afgørelse om de nødvendige bevillinger til de i artikel 15, 16 og 17 anførte aktioner.
Hvis et alvorligt udbrud af mund- og klovesyge medfører udgifter i henhold til denne afdeling, der overstiger bevillingerne i første stykke, træffer Kommissionen inden for rammerne af sine beføjelser de nødvendige foranstaltninger eller forelægger de nødvendige forslag for budgetmyndigheden for at sikre, at de finansielle forpligtelser i artikel 14 kan opfyldes.
AFDELING 4
Informationspolitik vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed
Artikel 19
Fællesskabet yder tilskud til etablering af en informationspolitik vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed for animalske produkter, herunder:
a) etablering og udvikling af informationsværktøjer, herunder en hensigtsmæssig database, til
i) indsamling og lagring af alle oplysninger om EF-retsforskrifter vedrørende dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed for animalske produkter
ii) formidling af de i nr. i) omhandlede oplysninger til de kompetente myndigheder, producenterne og forbrugerne eventuelt under hensyn til grænseflader med nationale databaser
b) gennemførelse af de undersøgelser, der er nødvendige for at udarbejde og udvikle retsforskrifter vedrørende dyrevelfærd.
Artikel 20
De i artikel 19 omhandlede aktioner, reglerne for deres gennemførelse og EF-tilskuddet fastlægges efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
Artikel 21
Der træffes hvert år som led i budgetproceduren afgørelse om de nødvendige bevillinger til de i denne afdeling anførte aktioner.
AFDELING 5
Tekniske og videnskabelige foranstaltninger
Artikel 22
Fællesskabet kan iværksætte eller bistå medlemsstaterne eller internationale organisationer ved iværksættelsen af de tekniske og videnskabelige foranstaltninger, der er nødvendige for at udvikle Fællesskabets veterinærbestemmelser og for at udvikle undervisning og uddannelse på veterinærområdet.
Artikel 23
De i artikel 22 omhandlede aktioner, reglerne for deres gennemførelse og EF-tilskuddet fastlægges efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
Artikel 24
Der træffes hvert år som led i budgetproceduren afgørelse om de nødvendige bevillinger til de i denne afdeling anførte aktioner.
KAPITEL III
PROGRAMMER FOR UDRYDDELSE AF, KONTROL MED OG OVERVÅGNING AF DYRESYGDOMME OG ZOONOSER
Artikel 25
Fællesskabets finansielle deltagelse i udryddelsen af brucellose, tuberkulose og leukose hos kvæg er fastlagt i direktiv 77/391/EØF og 82/400/EØF, jf. dog bestemmelserne i denne beslutnings artikel 28 stk. 1.
Artikel 26
1. EF-tilskuddet til udryddelse af klassisk svinepest er fastlagt i beslutning 80/1096/EØF.
2. EF-tilskuddet til udryddelse af brucellose hos får er fastlagt i Rådets beslutning 90/242/EØF af 21. maj 1990 om indførelse af en EF-finansieringsforanstaltning til udryddelse af brucellose hos får og geder ( 17 ).
Artikel 27
1. Der indføres en EF-finansieringsforanstaltning til godtgørelse af medlemsstaternes udgifter til finansiering af nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført på listen i bilag I (i det følgende benævnt »programmer«).
Listen i bilag I kan ændres efter proceduren i artikel 40, stk. 2, især i forbindelse med nye sygdomme, der udgør en risiko for dyresundheden og — indirekte — for folkesundheden eller på baggrund af ny epidemiologisk eller videnskabelig dokumentation.
2. Senest den 30. april hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen de årlige eller flerårige programmer, som skal iværksættes i det følgende år, og som de ønsker at få EF-tilskud til.
Programmer, der forelægges efter den 30. april, kan ikke komme i betragtning med hensyn til tilskud i det følgende år.
Programmer, der forelægges af medlemsstaterne, skal mindst indeholde følgende:
a) en beskrivelse af den epidemiologiske situation med hensyn til sygdommen før programmets begyndelsestidspunkt
b) en beskrivelse og afgrænsning af det geografiske og administrative område, hvor programmet gennemføres
c) programmets forventede varighed, de foranstaltninger, der skal anvendes, og det mål, der skal være nået ved dets udløb
d) en analyse af de anslåede udgifter til og det forventede udbytte af programmet.
De detaljerede kriterier, også de kriterier, der involverer mere end én medlemsstat, vedtages efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
I hvert flerårigt program, der forelægges af en medlemsstat, skal de oplysninger, der kræves i henhold til de i dette stykke omhandlede kriterier, allerede fremlægges for hvert af de år, programmet varer.
3. Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at forelægge et flerårigt program eller eventuelt forlænge varigheden af et allerede forelagt etårigt program, hvis flerårig programmering anses for at være nødvendig for at sikre en mere effektiv udryddelse, bekæmpelse og overvågning af en bestemt sygdom, især på baggrund af potentielle trusler mod dyresundheden og — indirekte — mod folkesundheden.
Kommissionen kan koordinere de regionale programmer, der involverer mere end én medlemsstat, i samarbejde med de pågældende medlemsstater.
4. Kommissionen vurderer de programmer, der forelægges af medlemsstaterne, ud fra et veterinært og et økonomisk synspunkt.
Medlemsstaterne giver Kommissionen alle relevante supplerende oplysninger, som sidstnævnte finder påkrævet for at kunne vurdere programmet.
Perioden for indsamling af samtlige oplysninger om programmerne afsluttes hvert år den 15. september.
5. Senest den 30. november hvert år godkendes følgende efter proceduren i artikel 40, stk. 3:
a) programmerne, eventuelt ændret for at tage hensyn til den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4
b) EF-tilskuddets størrelse
c) maksimumsbeløbet for EF-tilskuddet
d) eventuelle betingelser for ydelse af EF-tilskuddet.
Programmer godkendes for en periode på højst seks år.
6. Ændringer i programmerne godkendes efter proceduren i artikel 40, stk. 3.
7. For hvert godkendt program forelægger medlemsstaterne Kommissionen følgende:
a) foreløbige tekniske og økonomiske rapporter
b) en detaljeret teknisk årsrapport med en vurdering af de opnåede resultater og et detaljeret regnskab over udgifterne i det foregående år, som indsendes senest den 30. april hvert år.
8. Betalingsanmodninger, der vedrører udgifter afholdt af en medlemsstat til et bestemt program i det foregående år, indsendes til Kommissionen senest den 30. april.
Hvis fristen for indsendelse af betalingsanmodninger overskrides, nedsættes EF-tilskuddet med 25 % den 1. juni, 50 % den 1. august, 75 % den 1. september og 100 % den 1. oktober i det pågældende år.
Senest den 30. oktober hvert år træffer Kommissionen afgørelse om EF-støtten under hensyntagen til de tekniske og økonomiske rapporter, der er forelagt af den pågældende medlemsstat i henhold til stk. 7.
9. Kommissionens eksperter kan foretage kontrol på stedet i samarbejde med den kompetente myndighed, i det omfang det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af denne beslutning i overensstemmelse med artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes ( 18 ).
Kommissionens eksperter kan ved gennemførelsen af denne kontrol bistås af en ekspertgruppe nedsat efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
10. Gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
11. Medlemsstaterne kan inden for de operationelle programmer, der oprettes i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1198/2006, afsætte midler til udryddelse af de sygdomme hos akvakulturdyr, der er anført i bilag I til denne beslutning.
Midlerne afsættes efter procedurerne i denne artikel med følgende ændringer:
a) støttesatsen skal være i overensstemmelse med støttesatsen i forordning (EF) nr. 1198/2006
b) stk. 8 i denne artikel finder ikke anvendelse.
Udryddelsen gennemføres i henhold til artikel 38, stk. 1, i direktiv 2006/88/EF eller inden for rammerne af et udryddelsesprogram.
12. For de programmer, som Kroatien skal gennemføre i løbet af 2013, finder datoen 30. april i stk. 2, 15. september i stk. 4, og 30. november i stk. 5, ikke anvendelse.
Artikel 28
1. Uanset artikel 25, 26 og 27 fastlægger Kommissionen efter proceduren i artikel 40, stk. 2, EF-tilskuddet til programmer i forbindelse med de i de pågældende artikler omhandlede sygdomme til 50 % af medlemsstaternes udgifter i form af godtgørelse til ejerne for nedslagning af dyr på grund af de pågældende sygdomme.
2. Efter anmodning fra en medlemsstat gennemgår Kommissionen situationen på ny i komitéen, for så vidt angår de i artikel 25, 26 og 27 omhandlede sygdomme. Ved den fornyede gennemgang tages der både hensyn til den veterinærmæssige situation og til evalueringen af de udgifter, for hvilke der allerede er indgået eller skal indgås forpligtelser. Efter denne gennemgang kan der efter proceduren i artikel 40, stk. 3, træffes en ny afgørelse om EF-tilskud, som kan overstige 50 % af medlemsstaternes udgifter til at godtgøre ejerne for nedslagning af dyr på grund af den pågældende sygdom.
I forbindelse med vedtagelsen af denne beslutning kan der træffes enhver anden nødvendig foranstaltning, som den berørte medlemsstat skal iværksætte for at sikre, at aktionen virker efter hensigten.
Artikel 29
Fællesskabets budgetmæssige forpligtelser i forbindelse med medfinansieringen af programmerne indgås årligt. Udgiftsforpligtelserne i forbindelse med de flerårige programmer indgås i overensstemmelse med artikel 76, stk. 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ( 19 ). For flerårige programmer indgås den første budgetmæssige forpligtelse, når programmerne er godkendt. Hver efterfølgende forpligtelse indgås af Kommissionen på grundlag af afgørelsen om at yde tilskud, jf. denne beslutnings artikel 27, stk. 5.
KAPITEL IV
VETERINÆRKONTROL
AFDELING 1
Indledende bestemmelse
Artikel 30
Fællesskabet medvirker til at øge veterinærkontrollens effektivitet ved:
— at yde støtte til forbindelses- og referencelaboratorier
— at yde tilskud til indførelse af kontrol til forebyggelse af zoonoser
— at yde tilskud til indførelse af den nødvendige kontrolstrategi med henblik på det indre markeds funktion.
AFDELING 2
Forbindelses- og referencelaboratorier
Artikel 31
1. Der kan ydes EF-støtte til ethvert forbindelses- eller referencelaboratorium, der er udpeget som sådant i overensstemmelse med Fællesskabets veterinærbestemmelser, og som udfører de opgaver og opfylder de krav, der er fastlagt heri.
2. Reglerne for ydelse af den i stk. 1 omhandlede støtte, de betingelser, der kan fastsættes for den, og støttebeløbet fastlægges efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
3. Der træffes hvert år afgørelse om de nødvendige bevillinger til de i denne afdeling anførte aktioner som led i budgetproceduren.
AFDELING 3
Kontrolstrategi
Artikel 32
1. Hver enkelt medlemsstat opstiller et program for udveksling af personale, der arbejder i veterinærsektoren.
2. I komitéen koordinerer Kommissionen udvekslingsprogrammerne sammen med medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af de koordinerede udvekslingsprogrammer.
4. Hvert år gennemgås udvekslingsprogrammernes afvikling i komitéen på grundlag af rapporter fra medlemsstaterne.
5. Medlemsstaterne tager hensyn til de indhøstede erfaringer for at forbedre og udbygge udvekslingsprogrammerne.
6. Der kan ydes EF-støtte for at muliggøre en effektiv gennemførelse af udvekslingsprogrammerne, navnlig gennem supplerende uddannelseskurser som nævnt i artikel 34, stk. 1. EF-tilskuddet og de betingelser, der kan fastsættes for det, fastlægges efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
7. Artikel 23 og 24 finder anvendelse i forbindelse med denne artikel.
Artikel 33
Artikel 32, stk. 6 og 7, finder anvendelse på de programmer, som udarbejdes i medfør af Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande ( 20 ) og Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet ( 21 ) med henblik på tilrettelæggelsen af veterinærkontrollen ved de ydre grænser med produkter fra tredjelande, der føres ind i Fællesskabet.
Artikel 34
1. Kommissionen kan enten direkte eller ved de kompetente nationale myndigheders mellemkomst tilrettelægge genopfriskningskurser eller møder for personale i medlemsstaterne, navnlig det personale, der har ansvaret for den i artikel 33 nævnte veterinærkontrol.
Disse genopfriskningskurser eller møder kan afhængigt af de foreliggende muligheder på anmodning af de kompetente myndigheder og efter godkendelse fra Kommissionen åbnes for adgang for personale fra tredjelande, som har indgået samarbejdsaftaler med Fællesskabet på veterinærkontrolområdet, samt for veterinærvidenskabelige kandidater, der ønsker at supplere deres uddannelse inden for fællesskabslovgivning.
2. Enkelthederne ved tilrettelæggelsen af de i stk. 1 omhandlede aktioner og EF-tilskuddet fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
Artikel 35
1. Der kan ydes EF-støtte til indførelsen af systemer for identifikation af dyrene og for underretning om sygdomme som led i reglerne om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med levende dyr med henblik på gennemførelsen af det indre marked.
2. Enkelthederne ved tilrettelæggelsen af den i stk. 1 omhandlede aktion og EF-tilskuddet fastlægges af Kommissionen efter høring af komitéen.
Artikel 36
1. Der kan ydes EF-tilskud til datamatisering af veterinærprocedurerne vedrørende:
a) handel inden for Fællesskabet med og import af levende dyr og animalske produkter
b) hosting, forvaltning og vedligeholdelse af integrerede edb-veterinærsystemer, herunder grænseflader med nationale databaser, hvor det er relevant.
2. De nærmere bestemmelser vedrørende den i stk. 1 omhandlede foranstaltning og EF-tilskuddet fastlægges efter proceduren i artikel 40, stk. 2.
Artikel 37
1. Skulle en medlemsstat af strukturelle eller geografiske årsager få problemer med personale eller infrastruktur ved iværksættelsen af kontrolstrategien på grund af den måde, hvorpå det indre marked for levende dyr og animalske produkter fungerer, kan den i en overgangsperiode få gradvis aftagende EF-støtte.
2. Den pågældende medlemsstat forelægger Kommissionen et nationalt program for forbedring af sit kontrolsystem ledsaget af de fornødne finansielle oplysninger.
3. Artikel 27, stk. 3-11, finder anvendelse i forbindelse med denne artikel.
Artikel 38
Der træffes hvert år som led i budgetproceduren afgørelse om de nødvendige bevillinger til de i denne afdeling anførte aktioner.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 39
De udgifter, der finansieres i henhold til denne beslutning, forvaltes direkte af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 148, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.
Artikel 40
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, som er nedsat i henhold til artikel 58 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed ( 22 ).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til 15 dage.
Artikel 41
Kommissionen forelægger hvert fjerde år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om dyresundhedssituationen og omkostningseffektiviteten af gennemførelsen af programmerne i de forskellige medlemsstater, herunder nærmere angivelse af de vedtagne kriterier.
Artikel 42
Beslutning 90/424/EØF ophæves.
Henvisninger til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende beslutning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.
Artikel 43
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
DYRESYGDOMME OG ZOONOSER
— Kvægtuberkulose
— Kvægbrucellose
— Fåre- og gedebrucellose (B. melitensis)
— Bluetongue i endemiske områder eller højrisikoområder
— Afrikansk svinepest
— Smitsomt blæreudslæt hos svin
— Klassisk svinepest
— Miltbrand
— Oksens ondartede lungesyge
— Aviær influenza
— Rabies
— Echinokokkose
— Transmissible spongiforme encephalopatier (TSE)
— Campylobacteriose
— Listeriose
— Salmonellose (zoonotisk salmonella)
— Trikinose
— Verotoksinproducerende E. coli
— Egtvedsyge (VHS)
— Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN)
— Koi herpesvirus-sygdom (KHV)
— Infektiøs lakseanæmi (ISA)
— Infektion med Marteilia refringens
— Infektion med Bonamia ostreae
— Fiskedræber hos krebsdyr.
BILAG II
OPHÆVET BESLUTNING MED OVERSIGT OVER ÆNDRINGER
|
Rådets beslutning 90/424/EØF (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19) |
|
|
Rådets beslutning 91/133/EØF (EFT L 66 af 13.3.1991, s. 18) |
|
|
Rådets forordning (EØF) nr. 3763/91 (EFT L 356 af 24.12.1991, s. 1) |
Udelukkende artikel 10, stk. 1 |
|
Rådets beslutning 92/337/EØF (EFT L 187 af 7.7.1992, s. 45) |
|
|
Rådets beslutning 92/438/EØF (EFT L 243 af 25.8.1992, s. 27) |
Udelukkende artikel 11 |
|
Rådets direktiv 92/117/EØF (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 38) |
Udelukkende artikel 9, stk. 2 |
|
Rådets direktiv 92/119/EØF (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 69) |
Udelukkende artikel 23, stk. 2 |
|
Kommissionens beslutning 93/439/EØF (EFT L 203 af 13.8.1993, s. 34) |
|
|
Kommissionens beslutning 94/77/EF (EFT L 36 af 8.2.1994, s. 15) |
|
|
Rådets beslutning 94/370/EF (EFT L 168 af 2.7.1994, s. 31) |
|
|
Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103) |
Udelukkende artikel 17 |
|
Rådets beslutning 2001/12/EF (EFT L 3 af 6.1.2001, s. 27) |
|
|
Rådets beslutning 2001/572/EF (EFT L 203 af 28.7.2001, s. 16) |
|
|
Rådets forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1) |
Udelukkende bilag III, nr. 9 |
|
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31) |
Udelukkende artikel 16 |
|
Rådets beslutning 2006/53/EF (EUT L 29 af 2.2.2006, s. 37) |
|
|
Rådets beslutning 2006/782/EF (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 57) |
|
|
Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1) |
Kun for så vidt angår henvisningen til beslutning 90/424/EØF i artikel 1, stk. 2, andet led, og bilaget, del 5B(I), nr. 3) |
|
Rådets beslutning 2006/965/EF (EUT L 397 af 30.12.2006, s. 22) |
Udelukkende artikel 1 |
|
Kommissionens beslutning 2008/685/EF (EUT L 224 af 22.8.2008, s. 11) |
BILAG III
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Beslutning 90/424/EØF |
Nærværende beslutning |
|
Artikel 1 og 2 |
Artikel 1 og 2 |
|
Artikel 3, stk. 1 og 2 |
Artikel 3, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 3, stk. 2a |
Artikel 3, stk. 3 |
|
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 3, stk. 4 |
|
Artikel 3, stk. 4 |
Artikel 3, stk. 5 |
|
Artikel 3, stk. 5 |
Artikel 3, stk. 6 |
|
Artikel 3a |
Artikel 4 |
|
Artikel 3b |
Artikel 5 |
|
Artikel 4 |
Artikel 6 |
|
Artikel 5 |
Artikel 7 |
|
Artikel 6 |
Artikel 8 |
|
Artikel 7 |
Artikel 9 |
|
Artikel 8 |
Artikel 10 |
|
Artikel 9 |
Artikel 11 |
|
Artikel 10 |
Artikel 12 |
|
Artikel 10a |
Artikel 13 |
|
Artikel 11, stk. 1-5 |
Artikel 14, stk. 1-5 |
|
Artikel 11, stk. 6 |
— |
|
Artikel 12 |
Artikel 15 |
|
Artikel 13 |
Artikel 16 |
|
Artikel 14 |
Artikel 17 |
|
Artikel 15 |
Artikel 18 |
|
Artikel 16 |
Artikel 19 |
|
Artikel 17 |
Artikel 20 |
|
Artikel 18 |
Artikel 21 |
|
Artikel 19 |
Artikel 22 |
|
Artikel 20 |
Artikel 23 |
|
Artikel 21 |
Artikel 24 |
|
Artikel 22, stk. 1 |
Artikel 25 |
|
Artikel 22, stk. 2 |
— |
|
Artikel 23, stk. 1 |
Artikel 26, stk. 1 |
|
Artikel 23, stk. 2 |
— |
|
Artikel 23, stk. 3 |
Artikel 26, stk. 2 |
|
Artikel 23, stk. 4 |
— |
|
Artikel 24 |
Artikel 27 |
|
Artikel 25, stk. 1 og 2 |
Artikel 28, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 25, stk. 3 |
— |
|
Artikel 25, stk. 4 |
— |
|
Artikel 26 |
Artikel 29 |
|
Artikel 27 |
Artikel 30 |
|
Artikel 28 |
Artikel 31 |
|
Artikel 34 |
Artikel 32 |
|
Artikel 35 |
Artikel 33 |
|
Artikel 36 |
Artikel 34 |
|
Artikel 37 |
Artikel 35 |
|
Artikel 37a |
Artikel 36 |
|
Artikel 38 |
Artikel 37 |
|
Artikel 39 |
Artikel 38 |
|
Artikel 40a |
Artikel 39 |
|
Artikel 41, stk. 1 |
Artikel 40, stk. 1 |
|
Artikel 41, stk. 2 |
Artikel 40, stk. 2 |
|
Artikel 42, stk. 1 |
— |
|
Artikel 42, stk. 2 |
Artikel 40, stk. 3 |
|
Artikel 41, stk. 3 |
Artikel 40, stk. 4 |
|
Artikel 43, stk. 1 |
— |
|
Artikel 43, stk. 2 |
— |
|
Artikel 43a |
Artikel 41 |
|
— |
Artikel 42 |
|
Artikel 44 |
Artikel 43 |
|
Bilag |
Bilag I |
|
— |
Bilag II |
|
— |
Bilag III |
( 1 ) Udtalelse af 16. december 2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
( 2 ) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.
( 3 ) Se bilag II.
( 4 ) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.
( 5 ) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 44.
( 6 ) EFT L 173 af 19.6.1982, s. 18.
( 7 ) EFT L 325 af 1.12.1980, s. 5.
( 8 ) EFT L 223 af 2.8.1989, s. 19.
( 9 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
( 10 ) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
( 11 ) EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.
( 12 ) EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.
( 13 ) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.
( 14 ) EFT L 378 af 31.12.1982, s. 58.
( 15 ) EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1.
( 16 ) EFT L 368 af 31.12.1991, s. 21.
( 17 ) EFT L 140 af 1.6.1990, s. 123.
( 18 ) EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.
( 19 ) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
( 20 ) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.
( 21 ) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.
( 22 ) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.