Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02008D0376-20210725

    Consolidated text: Rådets beslutning af 29. april 2008 om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program (2008/376/EF)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/376/2021-07-25

    02008D0376 — DA — 25.07.2021 — 002.001


    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    RÅDETS BESLUTNING

    af 29. april 2008

    om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program

    (2008/376/EF)

    (EUT L 130 af 20.5.2008, s. 7)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2017/955 af 29. maj 2017

      L 144

    17

    7.6.2017

    ►M2

    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1094 af 28. juni 2021

      L 236

    69

    5.7.2021




    ▼B

    RÅDETS BESLUTNING

    af 29. april 2008

    om vedtagelse af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og om de flerårige tekniske retningslinjer for dette program

    (2008/376/EF)



    KAPITEL I

    ALMINDELIGE BESTEMMELSER

    Artikel 1

    Genstand

    Beslutningen omhandler vedtagelsen af Kul- og Stålforskningsfondens forskningsprogram og fastlægger de flerårige tekniske retningslinjer for gennemførelsen af dette program.



    KAPITEL II

    KUL- OG STÅLFORSKNINGSFONDENS FORSKNINGSPROGRAM



    AFDELING 1

    Vedtagelse af et forskningsprogram

    Artikel 2

    Vedtagelse

    Der vedtages et forskningsprogram for Kul- og Stålforskningsfonden (i det følgende benævnt »forskningsprogrammet«).

    ▼M2

    Forskningsprogrammet skal yde støtte til forskningssamarbejde inden for kul- og stålsektoren. Forskningsprogrammet skal også yde støtte til banebrydende teknologier inden for produktion af rent stål, der fører til projekter vedrørende næsten kulstofneutral stålfremstilling og forskningsprojekter til forvaltning af den retfærdige omstilling af tidligere aktive kulminer eller kulminer under nedlukning samt dermed forbundet infrastruktur i overensstemmelse med mekanismen for retfærdig omstilling og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i beslutning 2003/76/EF. Forskningsprogrammet skal være foreneligt med Unionens politiske, videnskabelige og teknologiske målsætninger og skal supplere de aktiviteter, der finder sted i medlemsstaterne og inden for Unionens eksisterende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (»rammeprogrammet for forskning«).

    ▼B

    Der tilskyndes til samordning, komplementaritet og synergi mellem disse programmer samt til udveksling af oplysninger mellem projekter, der finansieres via dette program, og projekter, der finansieres via forskningsrammeprogrammet.

    Forskningsprogrammet støtter forskningsaktiviteter, der sigter mod målsætningerne for kul, jf. afdeling 3, og for stål, jf. afdeling 4.



    AFDELING 2

    Definitioner på kul og stål

    Artikel 3

    Definitioner

    Følgende definitioner finder anvendelse i denne beslutning:

    1) 

    Kul:

    a) 

    stenkul, herunder højkvalitetskul og lavkvalitets-»A«-kul (eller subbituminøse kul) i henhold til »International codification system of coal« fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa

    b) 

    stenkulsbriketter

    c) 

    koks og halvkoks af stenkul

    d) 

    brunkul, herunder lavkvalitets-»C«-kul (eller ortho-lignit) og lavkvalitets-»B«-kul (eller meta-lignit) i henhold til samme klassificering som i litra a)

    e) 

    brunkulsbriketter

    f) 

    koks og halvkoks af brunkul

    g) 

    bituminøs skifer.

    2) 

    Stål:

    a) 

    råstoffer til fremstilling af råjern og stål, såsom jernmalm, jernsvamp og jernskrot

    b) 

    råjern (heri indbefattet varm smelte) og ferrolegeringer

    c) 

    råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller specialstål (heri indbefattet produkter bestemt til genanvendelse eller genudvalsning), såsom flydende stål, støbt ved strengstøbning eller på anden måde, og halvfabrikata, såsom blooms, billets, stænger, slabs og bånd

    d) 

    varmebehandlede produkter af jern, stål eller specialstål (produkter med eller uden overtræk, eksklusive støbte stålprodukter, smedegods og pulvermetallurgiske produkter), såsom skinner, spunsvægjern, profilstål, stænger, valstråd, plader og universalplader, bånd og plader samt rørrundstål og rørfirkantstål

    e) 

    færdigvarer af jern, stål eller specialstål (med eller uden overtræk), såsom koldvalsede bånd og plader og transformator- og dynamoblik

    f) 

    produkter fra ståls første forarbejdningstrin, som kan øge konkurrencepositionen for ovennævnte jern- og stålprodukter, såsom rørformede produkter, stangtrukne og blanke produkter, koldvalsede og koldformede produkter.



    AFDELING 3

    Forskningsmålsætninger for kul

    ▼M2

    Artikel 4

    Støtte til en retfærdig omstilling af kulsektoren og -regionerne

    1.  

    Forskningsprojekter skal støtte omstillingen hen imod en klimaneutral økonomi i EU senest i 2050 med det formål at støtte udfasningen af fossile brændstoffer, udvikle alternative aktiviteter i tidligere mineområder og undgå eller håndtere miljøskade fra kulminer under nedlukning, tidligere aktive kulminer og deres omgivelser. Projekter skal navnlig fokusere på:

    a) 

    udvikling og afprøvning af teknologier til opsamling, anvendelse og lagring af CO2

    b) 

    brug af geotermisk energi i tidligere kulmineområder

    c) 

    ikkeenergetiske anvendelser og produktion af råstoffer fra mineaffald og restprodukter fra tidligere aktive kulminer eller miner under nedlukning med behørig kontrol af, at deres indvirkning på klimaet, miljøet og sundheden er minimeret og mindre end alternative løsninger

    d) 

    omlægning af tidligere kul- og brunkulsminer samt kulrelateret infrastruktur, herunder strømforsyningstjenester, i overensstemmelse med en klimaneutral og miljøvenlig omstilling

    e) 

    fremme af udviklingen af effektive omskolings- og opkvalificeringsprogrammer for arbejdstagere, der rammes af udfasningen af kul herunder forskning i uddannelse og omskoling af arbejdstagere, der er beskæftiget eller tidligere har været beskæftiget i kulsektoren.

    2.  
    Der skal lægges særlig vægt på at styrke europæisk lederskab i forbindelse med forvaltningen af omstillingen af tidligere aktive kulminer og kulrelateret infrastruktur gennem teknologiske og ikketeknologiske løsninger, der også støtter teknologi- og ikketeknologioverførsel. Forskningsaktiviteter med disse målsætninger skal give konkrete klima- og miljømæssige fordele i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet senest i 2050.

    Artikel 5

    Forbedring af sundhed og sikkerhed

    1.  
    I forbindelse med projekter, der omfatter aktiviteter omhandlet i artikel 4 og 6, skal der tages hensyn til spørgsmål vedrørende sikkerhed i kulminer under nedlukning og tidligere aktive kulminer med henblik på at forbedre arbejdsforhold, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen samt sundhedsskadelige miljøforhold.
    2.  
    Forskningsprojekter skal fokusere på sygdomme i forbindelse med minedrift med henblik på at forbedre sundheden for de mennesker, der lever i kulregioner under omstilling. Forskningsprojekter skal også sikre, at der er passende beskyttelsesforanstaltninger under nedlukning af miner og i tidligere aktive miner.

    Artikel 6

    Minimering af miljøvirkninger fra kulminer under omstilling

    1.  
    Forskningsprojekterne skal sigte mod at minimere virkningerne fra kulminer under nedlukning og tidligere aktive miner på atmosfæren, vandmiljøet og jordbunden. Forskningen skal være rettet mod at bevare og genoprette naturressourcerne for kommende generationer og minimere miljøvirkningerne fra kulminer under nedlukning og tidligere aktive miner.
    2.  

    Projekter, som forfølger et eller flere af følgende mål, skal prioriteres:

    a) 

    nye og forbedrede teknologier med henblik på at undgå miljøforurening, herunder metanudslip, fra kulminer under nedlukning, tidligere aktive kulminer og deres omgivelser (herunder atmosfære, land- og vandmiljø, jordbund)

    b) 

    opsamling, forebyggelse og minimering af drivhusgasemissioner, navnlig metan, fra kulforekomster under nedlukning

    c) 

    forvaltning og genanvendelse af mineaffald, flyveaske og afsvovlingsprodukter fra kulminer under nedlukning og tidligere aktive kulminer, samt, hvis relevant, af andre former for affald

    d) 

    retablering af slaggebjergområder og industriel anvendelse af restprodukter fra kulproduktion og -forbrug i kulregioner under omstilling

    e) 

    beskyttelse af vandspejlet og rensning af drænvand fra miner

    f) 

    genopretning af miljøet i tidligere anlæg eller i anlæg under nedlukning, som har anvendt kul, og deres omgivelser, navnlig land- og vandmiljø, jordbund og biodiversitet

    g) 

    beskyttelse af overjordisk infrastruktur mod virkningerne af indsynkning og bevægelser i jordbunden på kort og mellemlang sigt.

    ▼M2 —————

    ▼B



    AFDELING 4

    Forskningsmålsætninger for stål

    ▼M2

    Artikel 8

    Nye, bæredygtige og kulstoffattige stålproduktions- og færdigbehandlingsprocesser

    Forskning og teknologisk udvikling skal stile mod at udvikle, demonstrere og forbedre næsten kulstofneutrale stålproduktionsprocesser med henblik på at forbedre produktkvaliteten og øge produktiviteten. Væsentlig reduktion af emissioner, energiforbrug, CO2-fodaftryk og andre miljøvirkninger samt bevarelse af ressourcer skal indgå som en integrerende del af de tilstræbte aktiviteter. Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:

    a) 

    nye og forbedrede banebrydende næsten kulstofneutrale jern- og stålfremstillingsprocesser og -operationer med særlig vægt på direkte at undgå CO2-forbrug eller fremme intelligent CO2-forbrug, eller begge dele

    b) 

    optimering af stålprocesser og proceskæder (herunder reduktion og forhåndsreduktion af jernmalm, jern- og stålproduktion, processer baseret på smeltning af genvundet skrot, sekundær metallurgi, støbning, valsning, færdigbehandling og overfladebehandling) via instrumentering, detektion af egenskaber ved mellemprodukter og slutprodukter, modellering, styring og automatisering, herunder digitalisering, anvendelse af big data, kunstig intelligens og andre avancerede teknologier

    c) 

    integration af stålprocesser og proceseffektivitet i næsten kulstofneutral stålproduktion

    d) 

    vedligeholdelse og pålidelighed af stålproduktionsværktøjer

    e) 

    teknikker til forøgelse af genanvendelighed, genanvendelse og genbrug af stål og udvikling af en cirkulær økonomi

    f) 

    teknikker til forøgelse af energieffektiviteten inden for stålproduktion ved genvinding af overskudsvarme, forebyggelse af energitab, kombinerede opvarmningsteknikker og energistyringsløsninger

    g) 

    innovative teknologier og løsninger til jern- og stålfremstillingsprocesser, der fremmer aktiviteter på tværs af sektorer, og demonstrationsprojekter, der inddrager kulstofneutral energiproduktion eller bidrager til en ren hydrogenøkonomi.

    Artikel 9

    Avancerede stålkvaliteter og anvendelser

    Forskning og teknologisk udvikling skal fokusere på at opfylde stålbrugernes krav om at udvikle nye næsten kulstofneutrale produkter og på at skabe nye markedsmuligheder og samtidig nedbringe emissioner og miljøvirkninger. I forbindelse med de teknologier, der er omhandlet i artikel 8, skal forskningsprojekter omhandle et eller flere af følgende områder med henblik på at levere næsten kulstofneutrale og bæredygtige stålproduktionsprocesser i Unionen:

    a) 

    nye avancerede stålkvaliteter

    b) 

    forbedring af stålegenskaber såsom mekaniske og fysiske egenskaber, egnethed til yderligere forarbejdning, egnethed til forskellige anvendelsesformål og forskellige arbejdsvilkår

    c) 

    forlængelse af levetiden, navnlig ved at øge ståls og stålstrukturers modstandsdygtighed over for varme og korrosion, mekanisk og termisk udmattelse og andre forringende virkninger

    d) 

    simuleringsmodeller til forudsigelse af mikrostrukturer, mekaniske egenskaber og produktionsprocesser

    e) 

    teknologier i forbindelse med formgivning, svejsning og samling af stål og andre materialer

    f) 

    standardisering af prøvnings- og evalueringsmetoder

    g) 

    højtydende stål til anvendelser som mobilitet, herunder bæredygtighed, miljøvenlige designmetoder, eftermontering, letvægtsdesign og sikkerhedsløsninger.

    Artikel 10

    Ressourcebesparelse, miljøbeskyttelse og cirkulær økonomi

    Både ved produktion og ved anvendelse af stål udgør ressourcebesparelser, beskyttelse af økosystemer, overgang til en cirkulær økonomi og sikkerhedsspørgsmål en integrerende del af arbejdet med forskning og teknologisk udvikling. Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:

    a) 

    teknikker til genindvinding af ukurant stål og biprodukter fra forskellige kilder og forbedring af kvaliteten af stålskrot

    b) 

    behandling af affald og genindvinding af værdifulde sekundære råstoffer, herunder slagge, i og uden for stålværket

    c) 

    forureningskontrol og beskyttelse af miljøet på og omkring arbejdspladsen og stålværket (gasformige, faste eller flydende emissioner, vandforvaltning, støj, lugt, støv osv.)

    d) 

    design af stålkvaliteter og samlede strukturer med henblik på at lette genvinding af stål til genanvendelse eller genbrug

    e) 

    anvendelse af procesgasser og bortskaffelse af emissioner af spildgasser fra stålproduktion

    f) 

    livscyklusvurdering og livscyklustankegang vedrørende produktion og anvendelse af stål.

    ▼M2

    Artikel 10a

    Forvaltning af arbejdsstyrke og arbejdsvilkår

    Forskningsprojekter skal fokusere på et eller flere af følgende områder:

    a) 

    udvikling og udbredelse af kompetencer til at holde trit med nye næsten kulstofneutrale stålproduktionsprocesser, såsom digitalisering, og til at afspejle princippet om livslang læring

    b) 

    forbedring af arbejdsvilkår, herunder sundhed, sikkerhed og ergonomi på og omkring arbejdspladsen.

    ▼B



    KAPITEL III

    FLERÅRIGE TEKNISKE RETNINGSLINJER



    AFDELING 1

    Deltagelse

    Artikel 11

    Medlemsstater

    Enhver virksomhed, offentlig instans, forskningsorganisation, højere læreanstalt eller videregående uddannelsesinstitution eller en hvilken som helst anden juridisk enhed, herunder fysiske personer, som er etableret på en medlemsstats område, kan deltage i forskningsprogrammet og søge om finansiel bistand, såfremt de har til hensigt at udføre en FTU-aktivitet eller kan bidrage væsentligt til en sådan aktivitet.

    Artikel 12

    Kandidatlande

    Enhver virksomhed, offentlig instans, forskningsorganisation, højere læreanstalt eller videregående uddannelsesinstitution eller en hvilken som helst anden juridisk enhed, herunder fysiske personer, i et kandidatland har ret til at deltage i forskningsprogrammet uden at modtage et finansielt bidrag, medmindre andet er fastsat i de relevante Europaaftaler og tillægsprotokoller hertil eller i afgørelser fra de forskellige associeringsråd.

    Artikel 13

    Tredjelande

    Enhver virksomhed, offentlig instans, forskningsorganisation, højere læreanstalt eller videregående uddannelsesinstitution eller en hvilken som helst anden juridisk enhed, herunder fysiske personer, i et tredjeland har ret til at deltage i forskningsprogrammet uden at modtage et finansielt bidrag, såfremt en sådan deltagelse er i Fællesskabets interesse.



    AFDELING 2

    Støtteberettigede aktiviteter

    Artikel 14

    Forskningsprojekter

    Et forskningsprojekt tager sigte på undersøgelser eller forsøg med henblik på at opnå ny viden, der gør det lettere at nå specifikke praktiske mål, såsom at skabe eller udvikle nye produkter, produktionsprocesser eller tjenesteydelser.

    Artikel 15

    Pilotprojekter

    Et pilotprojekt karakteriseres ved opførelse, drift og udvikling af et anlæg eller en betydelig del af et anlæg i en passende målestok og under anvendelse af passende store komponenter med henblik på at verificere den praktiske gennemførlighed af teoretiske resultater eller laboratorieresultater og/eller at øge pålideligheden af de tekniske og økonomiske data, der er nødvendige for at kunne gå over til demonstrationstrinnet og i visse tilfælde til det industrielle og/eller kommercielle trin.

    Artikel 16

    Demonstrationsprojekter

    Et demonstrationsprojekt karakteriseres ved opførelse og/eller drift af et anlæg i industriel målestok eller en betydelig del af et anlæg i industriel målestok med henblik på at samle alle de tekniske og økonomiske data, der er nødvendige for at gå over til industriel og/eller kommerciel udnyttelse af teknologien med den mindst mulige risiko.

    Artikel 17

    Ledsageforanstaltninger

    Ledsageforanstaltninger vedrører fremme af anvendelsen af den opnåede viden eller afholdelse af specifikke workshopper eller konferencer i forbindelse med projekter eller prioriteter under programmet.

    ▼M2

    Artikel 17a

    Europæiske partnerskaber

    1.  
    En del af forskningsprogrammet, nemlig forskning i banebrydende teknologier til reduktion af CO2-emissioner i stålindustrien, kan gennemføres via europæiske partnerskaber med fælles programlægning, der er etableret i overensstemmelse med reglerne i artikel 10 og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 ( 1 ).
    2.  
    Med henblik på denne artikel forstås ved et europæisk partnerskab med fælles programlægning et initiativ, der er udarbejdet med tidlig inddragelse af medlemsstater, hvor Unionen sammen med private eller offentlige partnere eller begge (såsom: industri; universiteter; forskningsorganisationer; organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver på lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt plan; og civilsamfundsorganisationer, herunder stiftelser og NGO'er) forpligter sig til i fællesskab at støtte udviklingen og gennemførelsen af et forskningsprogram. Europæiske partnerskaber med fælles programlægning oprettes på grundlag af aftalememoranda eller kontrakter mellem Kommissionen og sådanne private eller offentlige partnere eller begge med angivelse af partnerskabets målsætninger, tilknyttede forpligtelser angående partnernes finansielle bidrag eller bidrag i naturalier eller begge, de centrale præstations- og effektindikatorer samt de output, der skal leveres. De omfatter identifikation af supplerende forskningsaktiviteter, som gennemføres af partnerne og af forskningsprogrammet.
    3.  
    Inden for rammerne af europæiske partnerskaber med fælles programlægning kan forskningsprogrammet yde støtte til aktiviteter, der er støtteberettigede i henhold til dette afsnit, på den måde, der er fastsat i artikel 30. Det kan desuden ydes støtte i form af priser.
    4.  
    Finansieringen til aktiviteter under denne afdeling skal følge de specifikke indkaldelser af forslag, der er omhandlet i artikel 25, stk. 2 og 3.

    ▼B

    Artikel 18

    Støtteforanstaltninger og forberedende aktioner

    Støtteforanstaltninger og forberedende aktioner er tiltag, der er egnede til at sikre en fornuftig og effektiv forvaltning af forskningsprogrammet, som f.eks. evaluering og udvælgelse af forslag som anført i artikel 27 og 28, regelmæssig overvågning og vurdering som anført i artikel 38, undersøgelser samt klyngegruppering eller etablering af netværk mellem relaterede projekter, der finansieres via forskningsprogrammet.

    Kommissionen kan, hvis den finder det nødvendigt, udnævne uafhængige og højt kvalificerede eksperter til at bistå den med støtteforanstaltninger og forberedende aktioner.



    AFDELING 3

    Forskningsprogrammets forvaltning

    Artikel 19

    Forvaltning

    Forskningsprogrammet forvaltes af Kommissionen. Kommissionen bistås af Kul- og Ståludvalget, de rådgivende grupper for kul og stål og de tekniske grupper vedrørende kul og stål.

    Artikel 20

    Nedsættelse af de rådgivende grupper for kul og stål

    De rådgivende grupper for kul og stål (i det følgende benævnt »de rådgivende grupper«) er uafhængige, tekniske rådgivende grupper.

    ▼M1

    Artikel 21

    Opgaver i de rådgivende grupper

    For henholdsvis de kulrelaterede og de stålrelaterede FTU-aspekter rådgiver hver rådgivende gruppe Kommissionen om:

    a) 

    den overordnede udvikling af forskningsprogrammet, informationspakken, jf. artikel 25, stk. 3, og fremtidige retningslinjer

    b) 

    sammenhæng og eventuel overlapning med andre FTU-programmer på EU-plan og nationalt plan

    c) 

    fastlæggelse af vejledende principper for overvågningen af FTU-projekter

    d) 

    relevansen af arbejde i forbindelse med bestemte projekter

    e) 

    forskningsprogrammets målsætninger i overensstemmelse med afdeling 3 og 4 i kapitel II

    f) 

    de årlige prioriterede målsætninger som fastlagt i informationspakken og, hvis det er relevant, de prioriterede målsætninger for specifikke indkaldelser af forslag, jf. artikel 25, stk. 2

    g) 

    udarbejdelse af en vejledning i evaluering og udvælgelse af FTU-aktioner, jf. artikel 27 og 28

    h) 

    reglerne, procedurerne og effektiviteten for så vidt angår evaluering af forslag vedrørende FTU-aktioner

    i) 

    antallet af tekniske grupper, deres beføjelser og organisering, jf. artikel 24

    j) 

    udarbejdelse af specifikke indkaldelser af forslag, jf. artikel 25, stk. 2

    k) 

    andre foranstaltninger på Kommissionens anmodning.

    Artikel 22

    Sammensætning af de rådgivende grupper

    1.  
    Hver rådgivende gruppe sammensættes i overensstemmelse med tabellerne i bilaget. Medlemmerne af de rådgivende grupper udnævnes af Kommissionen og repræsenterer en fælles interesse for interessenterne. De repræsenterer ikke en individuel interessent, men giver udtryk for en holdning, der er fælles for de forskellige interessentorganisationer.

    Medlemmerne udnævnes for en periode på 42 måneder. Medlemmer, som ikke længere er i stand til at bidrage effektivt til gruppens arbejde, som træder tilbage, eller som — selv efter at deres hverv er ophørt — videregiver oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold, indbydes ikke længere til at deltage i de rådgivende gruppers møder og kan erstattes i den resterende del af deres mandatperiode.

    2.  
    Medlemmer af de rådgivende grupper udvælges blandt eksperter, som har kompetence på de i afdeling 3 og 4 i kapitel II omhandlede områder, og som har reageret på offentlige indkaldelser af ansøgninger. Disse eksperter kan også udnævnes efter indstilling fra de organer, der er omhandlet i bilaget, eller fra medlemsstater.

    Medlemmerne skal være aktive på det pågældende område og vide, hvad industrien lægger vægt på.

    3.  
    Kommissionen tilstræber at sikre, at der i hver rådgivende gruppe er et højt ekspertiseniveau og en afbalanceret repræsentation af relevante ekspertiseområder og interesseområder og så vidt muligt en afbalanceret sammensætning med hensyn til køn og geografisk oprindelse, under hensyntagen til de enkelte rådgivende gruppers specifikke opgaver, den nødvendige type ekspertise og resultatet af proceduren for udvælgelse af eksperter.

    ▼B

    Artikel 23

    Møder i de rådgivende grupper

    Kommissionen varetager planlægningen, formandskabet og sekretariatsfunktionen for de rådgivende grupper.

    Om nødvendigt kan formanden bede medlemmerne om at stemme. Hvert medlem har én stemme. Formanden kan invitere løse eksperter eller observatører til at deltage i mødet, hvis det findes hensigtsmæssigt. De løse eksperter og observatørerne har ikke stemmeret.

    Om nødvendigt kan de to rådgivende grupper holde fælles møder f.eks. for at rådgive om spørgsmål, der er relevante for begge sektorer.

    ▼M1

    Artikel 24

    Nedsættelse af de tekniske grupper vedrørende kul og stål og deres opgaver

    1.  
    De tekniske grupper vedrørende kul og stål (»de tekniske grupper«) har til opgave at bistå Kommissionen i overvågningen af forsknings- og pilot-/demonstrationsprojekter.

    Medlemmerne af de tekniske grupper udnævnes personligt af Kommissionen.

    Medlemmer, som ikke længere er i stand til at bidrage effektivt til gruppens arbejde, som træder tilbage, eller som — selv efter at deres hverv er ophørt — videregiver oplysninger om forhold, som ifølge deres natur er tjenestehemmeligheder, navnlig oplysninger om virksomheder og om deres forretningsforbindelser eller omkostningsforhold, indbydes ikke længere til at deltage i de tekniske gruppers møder.

    2.  
    Medlemmer af de tekniske grupper udvælges blandt eksperter, som har kompetence inden for forskningsstrategi, forvaltning eller produktion på de i afdeling 3 og 4 i kapitel II omhandlede områder, og som har reageret på offentlige indkaldelser af ansøgninger.

    Medlemmerne skal være aktive på det pågældende område og være ansvarlige for forskningsstrategi, forvaltning eller produktion i de pågældende sektorer.

    3.  
    Kommissionen tilstræber at sikre, at der i hver teknisk gruppe er et højt niveau af faglig ekspertise, en afbalanceret repræsentation af relevante ekspertiseområder og så vidt muligt en afbalanceret sammensætning med hensyn til køn og geografisk oprindelse, under hensyntagen til de enkelte tekniske gruppers specifikke opgaver, den nødvendige type ekspertise og resultatet af proceduren for udvælgelse af eksperter. Medlemskab af en teknisk gruppe udelukker ikke muligheden for at optræde som evalueringsekspert.

    Kommissionen sikrer, at der er indført regler og procedurer, som i passende omfang forhindrer og bidrager til håndteringen af interessekonflikter blandt medlemmer af de tekniske grupper med ansvar for vurdering af et specifikt projekt. Disse procedurer skal desuden sikre en lige og retfærdig behandling under hele overvågningen af projekterne.

    Møder i de tekniske grupper afholdes så vidt muligt på mødesteder, der er valgt med henblik på at sikre, at projektovervågningen og evalueringen af resultaterne varetages bedst muligt.

    ▼B



    AFDELING 4

    Forskningsprogrammets gennemførelse

    ▼M1

    Artikel 25

    Indkaldelse af forslag

    1.  
    Der offentliggøres årligt en indkaldelse af forslag. Åbningsdagen for indsendelse af forslag offentliggøres i den i stk. 3 omhandlede informationspakke. Medmindre andet er fastlagt, er fristen for indsendelse af forslag til evaluering den 15. september hvert år. Såfremt den 15. september falder i en weekend eller på en fredag eller mandag, flyttes fristen automatisk til den første arbejdsdag efter den 15. september. Fristen offentliggøres i den i stk. 3 omhandlede informationspakke.
    2.  
    Hvis Kommissionen i overensstemmelse med artikel 41, litra d) og e), beslutter at ændre den i stk. 1 omhandlede frist for indsendelse af forslag eller at foretage specifik indkaldelse af forslag, offentliggøres oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende.

    Specifikke indkaldelser af forslag skal indeholde frister og fremgangsmåde for indgivelse af forslag, herunder hvorvidt der er tale om et eller to trin, og for evaluering af forslagene, prioriteter, typen af støtteberettiget projekt i henhold til artikel 14-18, hvis det er relevant, og forventet finansieringsbeløb.

    3.  
    Kommissionen sikrer, at der stilles tilstrækkelig vejledning og information til rådighed for alle potentielle deltagere på tidspunktet for offentliggørelsen af indkaldelsen af forslag, navnlig i en informationspakke, der er tilgængelig på Kommissionens websted. Informationspakken kan desuden rekvireres fra Kommissionen i papirudgave.

    Informationspakken skal indeholde oplysninger om nærmere regler for deltagelse, om metoderne til forvaltning af forslag og projekter, om ansøgningsformularer, om regler for indsendelse af forslag, om standardaftaler, om støtteberettigede omkostninger, om maksimalt tilladte finansielle bidrag, om udbetalingsbestemmelser samt om forskningsprogrammets årlige prioriterede målsætninger.

    Ansøgninger indsendes til Kommissionen i overensstemmelse med reglerne i informationspakken.

    ▼B

    Artikel 26

    Forslagenes indhold

    Forslagene skal være relevante i forhold til de forskningsprioriteter, som er fastsat i kapitel II, afdeling 3 og 4, og, hvis det er relevant, de prioriterede målsætninger, der er angivet i informationspakken i overensstemmelse med artikel 25, stk. 3, eller de prioriterede målsætninger, der er fastlagt for specifikke indkaldelser af forslag i henhold til artikel 25, stk. 2.

    Hvert forslag skal indeholde en detaljeret beskrivelse af det foreslåede projekt og fuldstændige oplysninger om projektets mål, partnerskab (med nærmere oplysninger om hver enkelt partners rolle), forvaltningsstruktur, forventede resultater og udsigterne til anvendelse af disse resultater samt skøn over forventede industrielle, økonomiske, sociale og miljømæssige fordele.

    Forslagets samlede omkostninger og omkostningsfordelingen skal være realistisk og faktisk, og cost-benefit-forholdet ved projektet skal forventes at være gunstigt.

    Artikel 27

    Evaluering af forslagene

    Kommissionen sørger for en fortrolig, fair og uvildig evaluering af forslagene.

    ▼M1

    Kommissionen sikrer, at en vejledning i evaluering og udvælgelse af FTU-aktioner stilles til rådighed for alle potentielle deltagere.

    ▼B

    Artikel 28

    Udvælgelse af forslag og overvågning af projekter

    1.  
    Kommissionen registrerer forslagene og kontrollerer, om de opfylder støttebetingelserne.
    2.  
    Kommissionen evaluerer forslagene med bistand fra uafhængige eksperter.

    ▼M1

    3.  
    Kommissionen opstiller en prioriteret liste over de vedtagne forslag.

    ▼B

    4.  
    Kommissionen træffer beslutning om valget af projekter og tildelingen af midler. Såfremt Fællesskabets bidrag som led i forskningsprogrammet skønnes at nå op på eller overstige 0,6 mio. EUR, finder artikel 41, stk. 1, litra a), anvendelse.
    5.  
    Kommissionen overvåger forskningsprojekter og –aktiviteter med bistand fra de i artikel 24 omhandlede tekniske grupper.

    Artikel 29

    Tilskudsaftaler

    Projekter baseret på udvalgte forslag samt foranstaltninger og aktioner som beskrevet i artikel 14-18 gøres til genstand for tilskudsaftaler. Tilskudsaftalerne baseres på relevante standardaftaler, der udformes af Kommissionen under fornøden hensyntagen til de forskellige berørte aktiviteter.

    I tilskudsaftalerne fastsættes det finansielle bidrag, der tildeles via forskningsprogrammet, beregnet på grundlag af de støtteberettigede omkostninger, samt de nærmere bestemmelser om udgiftsopgørelser, afslutning af regnskaber og revisionspåtegninger. Der fastsættes endvidere bestemmelser om aktindsigt, formidling og anvendelse af viden.

    ▼M1

    Artikel 29a

    Gennemførelse af aktioner

    1.  
    Deltagerne gennemfører aktioner i overensstemmelse med alle betingelserne og forpligtelserne i denne afgørelse, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 ( 2 ) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 ( 3 ) samt forslagsindkaldelsen og tilskudsaftalen.
    2.  
    Deltagerne indgår ikke forpligtelser, der er uforenelige med denne afgørelse eller tilskudsaftalen. Hvis en deltager ikke opfylder sine forpligtelser, for så vidt angår den tekniske gennemførelse af aktionen, opfylder de andre deltagere forpligtelserne uden supplerende tilskud fra EU, medmindre Kommissionen udtrykkeligt fritager dem for disse forpligtelser. Deltagerne sørger for, at Kommissionen i tide underrettes om enhver begivenhed, der kan påvirke aktionens gennemførelse eller Unionens interesser betydeligt.
    3.  
    Deltagerne gennemfører aktionen og træffer alle nødvendige og rimelige foranstaltninger med henblik herpå. De skal råde over tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre aktionen, når der er behov for det. Hvis det er relevant for gennemførelsen af aktionen, kan deltagerne indkalde tredjeparter, herunder underleverandører, til at udføre arbejdet i forbindelse med aktionen. Deltagerne er ansvarlige over for Kommissionen og de andre deltagere for det udførte arbejde.
    4.  
    Tildeling af underleverandørkontrakter til gennemførelse af visse dele af aktionen begrænses til tilfælde, som er fastsat i tilskudsaftalen, og til behørigt begrundede tilfælde, der ikke klart kunne forudses på tidspunktet for tilskudsaftalens ikrafttræden.
    5.  
    Tredjeparter ud over underleverandører kan udføre arbejde i forbindelse med aktionen på de betingelser, der er fastsat i tilskudsaftalen. Tredjeparten og det arbejde, der skal udføres af denne, anføres i tilskudsaftalen.

    Disse tredjeparters omkostninger er støtteberettigede, hvis tredjeparten opfylder alle følgende betingelser:

    a) 

    tredjeparten ville være støtteberettiget, hvis den var deltager

    b) 

    tredjeparten er en associeret enhed eller har retlig forbindelse til en deltager, der indebærer et samarbejde, som ikke er begrænset til aktionen

    c) 

    tredjeparten er anført i tilskudsaftalen, og

    d) 

    tredjeparten overholder de regler, der gælder for deltageren i tilskudsaftalen med hensyn til støtteberettigede omkostninger og kontrol med udgifterne.

    6.  
    Deltagerne skal overholde gældende nationale love og etiske regler i de lande, hvor aktionen gennemføres. Hvis det er relevant, skal deltagerne ansøge de relevante nationale eller lokale etiske råd om godkendelse, inden de påbegynder aktionen.

    ▼B

    Artikel 30

    Finansielle tilskud

    1.  
    Forskningsprogrammet baseres på FTU-tilskudsaftaler med omkostningsdeling. Det samlede finansielle tilskud, herunder al anden offentlig finansiering, skal være i overensstemmelse med de gældende regler om statsstøtte.
    2.  
    Der anvendes offentlige indkøbsaftaler i forbindelse med køb af løsøre og fast ejendom samt udførelse af arbejde eller levering af tjenesteydelser, der er nødvendige for gennemførelsen af støtteforanstaltningerne og de forberedende aktioner.
    3.  

    Uanset stk. 1 i denne artikel er det maksimale samlede finansielle tilskud, i procent af de støtteberettigede omkostninger som defineret i artikel 31-35, som følger:

    a) 

    for forskningsprojekter op til 60 %

    b) 

    for pilot- og demonstrationsprojekter op til 50 %

    c) 

    for ledsageforanstaltninger, støtteforanstaltninger og forberedende aktioner op til 100 %.

    Artikel 31

    Støtteberettigede omkostninger

    1.  

    De støtteberettigede omkostninger fordeler sig på følgende omkostningskategorier:

    a) 

    udstyr

    b) 

    personale

    c) 

    driftsomkostninger

    d) 

    indirekte omkostninger.

    2.  
    De støtteberettigede omkostninger omfatter kun de faktiske omkostninger, der påløber for det arbejde, der udføres i henhold til tilskudsaftalen. Støttemodtagere, associerede støttemodtagere og underkontrahenter til støttemodtagere kan ikke gøre krav på budgetterede eller kommercielle satser.

    Artikel 32

    Omkostninger til udstyr

    Omkostninger i forbindelse med køb eller leje af udstyr, som har direkte tilknytning til gennemførelsen af projektet, kan medregnes som en direkte omkostning. De støtteberettigede omkostninger til leje af udstyr må ikke overskride de støtteberettigede omkostninger, der ville være opstået ved køb af udstyret.

    ▼M1

    Artikel 33

    Omkostninger til personale

    Støtteberettigede personaleomkostninger omfatter kun det faktiske antal arbejdstimer for de personer, der udfører arbejde i direkte forbindelse med aktionen.

    Personaleomkostningerne for ejere af små og mellemstore virksomheder og andre fysiske personer, der ikke modtager løn, kan refunderes på grundlag af en enhedsomkostning.

    ▼B

    Artikel 34

    Driftsomkostninger

    Driftsomkostninger, der er direkte knyttet til gennemførelsen af projektet, må udelukkende omfatte udgifter til:

    a) 

    råstoffer

    b) 

    forbrugsvarer

    c) 

    energi

    d) 

    transport af råstoffer, forbrugsvarer, udstyr, produkter, råmateriale eller brændsel

    e) 

    vedligeholdelse, reparation, ændring eller ombygning af eksisterende udstyr

    f) 

    edb-service og andre specifikke tjenester

    g) 

    leje af udstyr

    h) 

    analyser og prøver

    i) 

    afholdelse af specifikke workshopper

    j) 

    revisionspåtegning og bankgaranti

    k) 

    beskyttelse af viden

    l) 

    bistand fra tredjepart.

    Artikel 35

    Indirekte omkostninger

    Alle andre udgifter, såsom faste omkostninger, der kan opstå i forbindelse med projektet, og som ikke er direkte nævnt i de foregående kategorier, herunder udgifter til rejse og ophold, omfattes med et bloktilskud på 35 % af de støtteberettigede personaleudgifter, jf. artikel 33.



    AFDELING 5

    Evaluering og overvågning af forskningsaktiviteterne

    Artikel 36

    Tekniske rapporter

    For så vidt angår forsknings-, pilot- og demonstrationsprojekter, jf. artikel 14, 15 og 16, udarbejder støttemodtagerne periodiske rapporter. Disse rapporter skal dokumentere de tekniske fremskridt, der er sket.

    Efter arbejdets afslutning fremlægger støttemodtageren eller støttemodtagerne en slutrapport med en vurdering af udnyttelse og virkninger. Denne rapport offentliggøres af Kommissionen i fuld længde eller som resumé afhængigt af projektets strategiske relevans og om nødvendigt efter høring af den relevante rådgivende gruppe.

    Kommissionen kan stille krav om, at støttemodtageren eller støttemodtagerne fremlægger slutrapporter om ledsageforanstaltninger, jf. artikel 17, samt om støtteforanstaltninger og forberedende aktioner, jf. artikel 18.

    Artikel 37

    Årlig gennemgang

    Kommissionen gennemgår årligt aktiviteterne i programmets regi og udviklingen i det gennemførte FTU-arbejde. Rapporten med den årlige gennemgang sendes til Kul- og Ståludvalget.

    Kommissionen kan udnævne uafhængige og højt kvalificerede eksperter til at bistå den med den årlige gennemgang.

    Artikel 38

    Overvågning og evaluering af forskningsprogrammet

    1.  
    Kommissionen foretager en overvågning af programmet, herunder en vurdering af de forventede fordele. Overvågningsrapporten forelægges første gang i slutningen af 2013 og derefter hvert syvende år. Kommissionen offentliggør rapporten på webstedet for Fællesskabets Informationstjeneste for Forskning og Udvikling (CORDIS) eller et tilsvarende websted.
    2.  
    Kommissionen foretager en evaluering af programmet ved afslutningen af de projekter, der finansieres i løbet af hver syvårig periode. De fordele, som samfundet og de relevante sektorer opnår fra FTU-aktiviteterne, evalueres også. Evalueringsrapporten offentliggøres.
    3.  
    Både overvågningen og evalueringen, jf. stk. 1 og 2, gennemføres af Kommissionen med bistand fra paneler bestående af højt kvalificerede eksperter, der udnævnes af Kommissionen.

    ▼M2

    Artikel 39

    Udnævnelse af uafhængige og højt kvalificerede eksperter

    I forbindelse med udnævnelsen af uafhængige og højt kvalificerede eksperter, jf. artikel 18, artikel 28, stk. 2, og artikel 38, finder artikel 237 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ( 4 ) anvendelse.

    ▼B



    KAPITEL IV

    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

    Artikel 40

    Gennemgang af de flerårige tekniske retningslinjer

    De flerårige tekniske retningslinjer i kapitel III revideres hvert syvende år, idet den første periode slutter den 31. december 2014. Med henblik herpå vurderer Kommissionen senest inden udgangen af første halvår af det sidste år i hver syvårsperiode, hvordan de flerårige tekniske retningslinjer har fungeret, og om de har været effektive, og foreslår eventuelle tilpasninger af dem.

    Hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, kan den foretage en sådan vurdering og forelægge Rådet forslag til eventuelle passende ændringer inden udløbet af syvårsperioden.

    Artikel 41

    Gennemførelsesforanstaltninger

    Kommissionen træffer i overensstemmelse med proceduren i artikel 42, stk. 2, følgende gennemførelsesforanstaltninger:

    a) 

    godkendelse af finansieringen, hvis Fællesskabets bidrag som led i forskningsprogrammet skønnes at nå op på eller overstige 0,6 mio. EUR

    b) 

    udarbejdelse af grundlaget for den overvågning og evaluering af forskningsprogrammet, der er omhandlet i artikel 38

    ▼M2 —————

    ▼M1

    d) 

    ændring af fristen i artikel 25

    ▼B

    e) 

    udarbejdelse af specifikke indkaldelser af forslag.

    Artikel 42

    Udvalg

    1.  
    Kommissionen bistås af Kul- og Ståludvalget.

    ▼M1

    2.  
    Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ( 5 ).

    ▼B

    Artikel 43

    Ophævelse og overgangsbestemmelser

    Beslutning 2003/78/EF ophæves. Beslutning 2003/78/EF finder imidlertid fortsat anvendelse indtil den 31. december 2008 på finansiering af aktiviteter i forbindelse med forslag, der indgives inden den 15. september 2007.

    Artikel 44

    Anvendelse

    Denne beslutning har virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 16. september 2007.

    Artikel 45

    Adressater

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.




    BILAG

    Den Rådgivende Gruppe for Kul, jf. artikel 22, sammensættes således:



    Medlemmer

    I alt højst

    a)  Fra kulproducenter/nationale sammenslutninger eller relaterede forskningscentre

    8

    b)  Fra organisationer, der repræsenterer kulproducenter på europæisk niveau

    2

    c)  Fra kulbrugere eller relaterede forskningscentre

    8

    d)  Fra organisationer, der repræsenterer kulbrugere på europæisk plan

    2

    e)  Fra organisationer, der repræsenterer arbejdstagerne

    2

    f)  Fra organisationer, der repræsenterer udstyrsleverandører

    2

     

    24

    Medlemmerne skal have en bred baggrundsviden og individuel ekspertise på et eller flere af følgende områder: kulminedrift og anvendelse af kul, miljø- og arbejdsmarkedsspørgsmål, herunder sikkerhedsaspekter.

    Den Rådgivende Gruppe for Stål, jf. artikel 22, sammensættes således:



    Medlemmer

    I alt højst

    a)  Fra stålindustrien/nationale sammenslutninger eller relaterede forskningscentre

    21

    b)  Fra organisationer, der repræsenterer producenter på europæisk niveau

    2

    c)  Fra organisationer, der repræsenterer arbejdstagerne

    2

    d)  Fra organisationer, der repræsenterer forarbejdningsindustrier i et senere produktionsled eller stålbrugere

    5

     

    30

    Medlemmerne skal have en bred baggrundsviden og individuel ekspertise på et eller flere af følgende områder: råstoffer, jernfremstilling, stålfremstilling, strengstøbning, varm- og/eller koldvalsning, færdigbehandling af stål og/eller overfladebehandling, udvikling af stålsorter og/eller stålprodukter, stålanvendelsesområder og stålegenskaber, miljø- og arbejdsmarkedsspørgsmål, herunder sikkerhedsaspekter.



    ( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).

    ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

    ( 3 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

    ( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).

    ( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

    Top