EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02007R0341-20100201

Consolidated text: Kommissionens forordning (EF) n r. 341/2007 af 29. marts 2007 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og visse andre landbrugsprodukter importeret fra tredjelande

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/341/2010-02-01

2007R0341 — DA — 01.02.2010 — 003.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 341/2007

af 29. marts 2007

om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og visse andre landbrugsprodukter importeret fra tredjelande

(EFT L 090, 30.3.2007, p.12)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 514/2008 af 9. juni 2008

  L 150

7

10.6.2008

►M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 972/2008 af 3. oktober 2008

  L 265

6

4.10.2008

►M3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 74/2010 af 26. januar 2010

  L 23

28

27.1.2010




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 341/2007

af 29. marts 2007

om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og visse andre landbrugsprodukter importeret fra tredjelande



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager ( 1 ), særlig artikel 31, stk. 2, og artikel 34, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Siden den 1. juni 2001 er den normale toldsats for import af hvidløg henhørende under KN-kode 0703 20 00 sammensat af en værditold på 9,6 % og et specifikt beløb på 1 200 EUR pr. t netto. Der blev dog åbnet et kontingent på 38 370 t uden specifik told ved en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne vedrørende hvidløg omhandlet i liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT ( 2 ), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 2001/404/EF ( 3 ).

(2)

I aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kina i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 med hensyn til ændringer af indrømmelserne i Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks lister i tilslutning til disse landes tiltrædelse af Den Europæiske Union ( 4 ), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 2006/398/EF ( 5 ), fastsættes det, at Kinas toldkontingent for hvidløg forhøjes med 20 500 t.

(3)

Betingelserne for forvaltning af disse kontingenter (i det følgende benævnt »GATT-kontingentet«) blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1870/2005 af 16. november 2005 om åbning og forvaltning af toldkontingenter og om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg fra tredjelande ( 6 ). Af hensyn til klarheden bør nævnte forordning ophæves og erstattes af en ny forordning fra den 1. april 2007. Forordning (EF) nr. 1870/2005 bør fortsat anvendes for importlicenser udstedt i henhold til nævnte forordning for den importkontingentperiode, der udløber den 31. maj 2007.

(4)

Der kan også importeres hvidløg uden for GATT-kontingentet til normal told eller på præferencebetingelser i henhold til aftaler, som Fællesskabet har indgået med visse tredjelande.

(5)

Hvidløg er et vigtigt produkt i EF’s frugt- og grøntsagssektor, idet den årlige produktion ligger på ca. 250 000 t. Den årlige import fra tredjelande er også betydelig, idet den udgør 60 000-80 000 t. De to vigtigste leverandørtredjelande er Kina (30 000-40 000 t pr. år) og Argentina (ca. 15 000 t pr. år).

(6)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning ( 7 ) anvendes for importlicenser, der udstedes for de importkontingentperioder, der tidligst begynder den 1. januar 2007. I forordning (EF) nr. 1301/2006 er der fastsat nærmere bestemmelser for importlicensansøgninger, licensansøgeres status og udstedelse af licenser. Ifølge nævnte forordning udløber licensernes gyldighedsperiode den sidste dag i importkontingentperioden. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør gælde for toldkontingenter i henhold til nærværende forordning, jf. dog yderligere betingelser og undtagelser for ansøgere og meddelelser til Kommissionen fastsat ved denne forordning.

(7)

Da der opkræves en specifik told for ikke-præferenceimport uden for GATT-kontingentet, kræver forvaltningen af GATT-kontingentet en ordning med importlicenser. En sådan ordning bør muliggøre et detaljeret tilsyn med al import af hvidløg. De nærmere bestemmelser for en sådan ordning bør supplere, og eventuelt kunne fravige, de bestemmelser, der er vedtaget ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser og forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter ( 8 ).

(8)

For at kunne overvåge al import så nøje som muligt, især efter de seneste hændelser, hvor der er konstateret svig i forbindelse med produktets oprindelse eller beskrivelse, bør det fastsættes, at der for al import af hvidløg og andre produkter, som kan anvendes til forkert produktbeskrivelse af hvidløg, skal udstedes en importlicens. Der bør være to kategorier af importlicenser, én for import under GATT-kontingentet og én for al anden import.

(9)

Af hensyn til de nuværende importører, der normalt importerer betydelige mængder hvidløg, og nye importører, der går ind i markedet, og som også bør have en rimelig chance for at ansøge om importlicenser for en mængde hvidløg under toldkontingenterne, bør der skelnes mellem traditionelle importører og nye importører. Disse to kategorier importører bør defineres klart og tydeligt, og der bør fastsættes visse kriterier for ansøgernes status og for udnyttelsen af de tildelte importlicenser.

(10)

De mængder, der skal tildeles disse kategorier importører, bør fastlægges på grundlag af de faktisk importerede mængder frem for på grundlag af de udstedte importlicenser.

(11)

Der bør fastsættes overgangsforanstaltninger, for at importører fra Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet kan nyde godt af importkontingenterne. Sådanne bestemmelser bør erstattes af de normale bestemmelser, så snart disse importører kan opfylde dem.

(12)

For at tage hensyn til de forskellige handelsmønstre i Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet bør de kompetente myndigheder i disse lande kunne vælge mellem to metoder til fastsættelse af referencemængden for deres traditionelle importører.

(13)

Der bør gælde visse restriktioner for ansøgninger om licens for import af hvidløg fra tredjelande, der indgives af begge kategorier importører. Sådanne restriktioner er nødvendige for ikke blot at sikre konkurrencen mellem importørerne, men også for at sikre, at importører, der virkelig udøver kommerciel virksomhed inden for frugt og grøntsager, får lejlighed til at forsvare deres legitime handelsposition over for andre importører, og at ingen enkelt importør er i stand til at kontrollere markedet.

(14)

For at sikre konkurrencen mellem virkelige importører og forhindre spekulation i tildelingen af importlicenser for hvidløg under GATT-kontingentet og ethvert misbrug af ordningen, der ville skade de nye og de traditionelle importørers legitime handelsposition, bør der indføres skærpet kontrol med, om importlicenserne anvendes korrekt. Med henblik herpå bør det forbydes at overdrage importlicenser, og der bør åbnes mulighed for at idømme sanktioner, hvis der indgives mere end én ansøgning.

(15)

Der er også behov for foranstaltninger til at begrænse antallet af ansøgninger om importlicens i spekulationsøjemed mest muligt, idet sådanne ansøgninger kan medføre, at toldkontingenterne ikke udnyttes fuldt ud. På grund af produktets art og værdi bør der stilles en sikkerhed for hvert ton hvidløg, som der ansøges om importlicens for. Sikkerhedsstillelsen bør fastsættes højt nok til at afværge ansøgninger i spekulationsøjemed, men ikke så højt, at det afskrækker de importører, der virkelig udøver kommerciel virksomhed i hvidløgssektoren. Objektivt set må en sikkerhedsstillelse på 5 % af den gennemsnitlige tillægstold for hvidløg henhørende under KN-kode 0703 20 00 anses for at være passende.

(16)

For at forbedre kontrollen og undgå enhver risiko for fordrejning af handelen som følge af urigtige dokumenter bør den nuværende ordning med oprindelsescertifikater for hvidløg, der importeres fra visse tredjelande, og kravet om, at hvidløg skal transporteres direkte fra oprindelsestredjelandet til Fællesskabet, opretholdes, og landelisten udvides i betragtning af supplerende oplysninger. Sådanne oprindelsescertifikater bør udstedes af de kompetente nationale myndigheder efter artikel 55-62 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks ( 9 ).

(17)

Ud over de meddelelser, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1301/2006, bør det specificeres, hvilke meddelelser mellem medlemsstaterne og Kommissionen der er nødvendige, især for at forvalte toldkontingenterne, træffe foranstaltninger mod svig og overvåge markedet.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Åbning af toldkontingenter og gældende toldsatser

1.  I henhold til aftalerne godkendt ved afgørelse 2001/404/EF og 2006/398/EF åbnes der toldkontingenter for import til Fællesskabet af hvidløg, friske eller kølede, henhørende under KN-kode 0703 20 00 (i det følgende benævnt »hvidløg«) på betingelserne i denne forordning. Størrelsen af hvert toldkontingent, den periode og de delperioder, det gælder for, og løbenummeret er anført i bilag I til denne forordning.

2.  Værditolden for hvidløg, der importeres under toldkontingenterne omhandlet i stk. 1, udgør 9,6 %.

Artikel 2

Anvendelse af forordning (EF) nr. 1291/2000 og (EF) nr. 1301/2006

Forordning (EF) nr. 1291/2000 og (EF) nr. 1301/2006 anvendes, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås der ved:

1) »importkontingentperiode«: perioden fra den 1. juni til den 31. maj i det efterfølgende år

2) »kompetente myndigheder«: det eller de organer, der er udpeget af medlemsstaterne til at gennemføre denne forordning.

Artikel 4

Importørkategorier

1.  Uanset artikel 5 i forordning (EF) nr. 1301/2006 skal de, der ansøger om A-licenser, jf. artikel 5, stk. 2, opfylde de relevante krav i denne artikels stk. 2, 3 og 4.

2.  Ved »traditionelle importører« forstås importører, der kan bevise:

a) at de har fået udstedt og anvendt importlicenser for hvidløg i henhold til forordning (EF) nr. 565/2002 eller A-licenser i henhold til forordning (EF) nr. 1870/2005 eller nærværende forordning i hver af de tre foregående og afsluttede importkontingentperioder, og

b) at de i den sidste afsluttede importkontingentperiode forud for deres ansøgning importerede mindst 50 t frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 til Fællesskabet.

For Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet gælder følgende for importkontingentperioden 2007/08:

a) første afsnit, litra a), anvendes ikke

b) ved »import til Fællesskabet« forstås import fra andre oprindelseslande end Fællesskabets medlemsstater pr. 31. december 2006.

For Bulgarien og Rumænien gælder følgende for importkontingentperioderne 2007/08, 2008/09, 2009/10 og 2010/11:

a) første afsnit, litra a), anvendes ikke

b) ved »import til Fællesskabet« forstås import fra andre oprindelseslande end Fællesskabets medlemsstater pr. 1. januar 2007.

3.  Ved »nye importører« forstås andre importører end dem, der er omhandlet i stk. 2, som i hver af de to foregående afsluttede importkontingentperioder eller i hvert af de to foregående kalenderår importerede mindst 50 t frugt og grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 til Fællesskabet.

De nye medlemsstater vælger og anvender én af de to metoder, der er omhandlet i første afsnit, på alle nye importører efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres de erhvervsdrivende lige behandling.

4.  Traditionelle og nye importører skal, første gang de ansøger om importlicens for en given importkontingentperiode, indsende et bevis for, at kriterierne i stk. 2 eller 3 er opfyldt, til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret og momsregistreret.

Bevis for samhandel med tredjelande føres udelukkende ved hjælp af tolddokumenterne for overgang til fri omsætning, behørigt påtegnet af toldmyndighederne og med en henvisning til, at den pågældende ansøger er modtageren.

Artikel 5

Fremlæggelse af importlicenser

▼M1

1.  De produkter, for hvilke der skal fremlægges importlicens, er anført i artikel 1, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 ( 10 ). Importlicensens gyldighedsperiode og den sikkerhed, der skal stilles, er som fastsat i del I i bilag II til den pågældende forordning.

▼B

2.  Importlicenser for hvidløg, der er udstedt med henblik på overgang til fri omsætning under kontingenterne i bilag I, benævnes i det følgende som »A-licenser«.

Andre importlicenser benævnes i det følgende som »B-licenser«.



KAPITEL II

A-LICENSER

Artikel 6

Generelle bestemmelser for A-licensansøgninger og A-licenser

1.  Uanset artikel 23 i forordning (EF) nr. 1291/2000 er A-licenser kun gyldige for den delperiode, de er udstedt for. I A-licensernes rubrik 24 anføres en af angivelserne i bilag III.

▼M1 —————

▼B

3.  I rubrik 8 i ansøgninger om A-licenser og importlicenser angives oprindelseslandet, og ordet »ja« markeres med et kryds. Importlicensen er kun gyldig for import med oprindelse i det angivne land.

4.  Uanset artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1291/2000 kan rettighederne i forbindelse med A-licenser ikke overdrages.

Artikel 7

Fordeling af de samlede mængder mellem traditionelle og nye importører

Den samlede mængde, der tildeles Argentina, Kina og andre tredjelande i henhold til bilag I, fordeles således:

a) 70 % til traditionelle importører

b) 30 % til nye importører.

Artikel 8

Referencemængder for traditionelle importører

Ved »referencemængde« forstås i dette kapitel den mængde hvidløg, der blev importeret af en traditionel importør som defineret i artikel 4, som følger:

a) for traditionelle importører, der mellem 1998 og 2000 importerede hvidløg til Fællesskabet i dets sammensætning pr. 1. januar 1995, den største mængde hvidløg, der blev importeret i et af kalenderårene 1998, 1999 og 2000

b) for traditionelle importører, der mellem 2001 og 2003 importerede hvidløg til Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien eller Slovakiet, den største mængde hvidløg, der blev importeret i:

i) kalenderåret 2001, 2002 eller 2003, eller

ii) importkontingentperioden 2001/02, 2002/03 eller 2003/04

c) for traditionelle importører, der mellem 2003 og 2005 importerede hvidløg til Bulgarien eller Rumænien, den største mængde hvidløg, der blev importeret i:

i) kalenderåret 2003, 2004 eller 2005, eller

ii) importkontingentperioden 2003/04, 2004/05 eller 2005/06

d) for traditionelle importører, der ikke falder ind under litra a), b) eller c), den største mængde hvidløg, der er blevet importeret i en af de første tre afsluttede importkontingentperioder, hvor de har fået udstedt importlicenser efter Kommissionens forordning (EF) nr. 565/2002 ( 11 ), forordning (EF) nr. 1870/2005 eller nærværende forordning.

Der tages ikke hensyn til hvidløg med oprindelse i de nye medlemsstater eller Fællesskabet i dets sammensætning pr. 1. januar 2007 ved beregningen af referencemængden.

Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet vælger og anvender én af de to metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra b), på alle traditionelle importører efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres de erhvervsdrivende lige behandling.

Bulgarien og Rumænien vælger og anvender én af de to metoder, der er omhandlet i stk. 1, litra c), på alle traditionelle importører efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres de erhvervsdrivende lige behandling.

Artikel 9

Restriktioner for A-licensansøgninger

1.  Den samlede mængde, som en traditionel importør indgiver A-licensansøgninger for i en importkontingentperiode, må ikke overstige importørens referencemængde. Ansøgninger, der ikke opfylder denne betingelse, afvises af de kompetente myndigheder.

2.  Den samlede mængde, som en ny importør indgiver A-licensansøgninger for i en delperiode, må ikke overstige 10 % af den samlede mængde, der er anført i bilag I for den pågældende delperiode og den pågældende oprindelse. Ansøgninger, der ikke opfylder denne betingelse, afvises af de kompetente myndigheder.

Artikel 10

Indgivelse af A-licensansøgninger

▼M2

1.  Importører skal indgive deres A-licensansøgninger i løbet af de første fem arbejdsdage efter den 15. februar for den første delperiode (juni-august), efter den 15. maj for den anden delperiode (september-november), efter den 15. august for den tredje delperiode (december-februar) og efter den 15. november for den fjerde delperiode (marts-maj).

▼B

2.  I A-licensansøgningerne skal der i rubrik 20 alt efter tilfældet anføres »traditionel importør« eller »ny importør«.

3.  Der kan ikke indgives A-licensansøgninger for en specifik delperiode eller for en specifik oprindelse, når der ikke er anført nogen mængde i bilag I for nævnte delperiode og for nævnte oprindelse.

4.  Hvis en importør indgiver mere end én ansøgning, afvises de alle, og den sikkerhed, der blev stillet ved ansøgningernes indgivelse, fortabes og inddrages af den pågældende medlemsstat.

5.  Der kan ikke udstedes B-licenser på grundlag af ansøgninger om A-licenser.

Artikel 11

Udstedelse af A-licenser

De kompetente myndigheder udsteder A-licenser på den syvende arbejdsdag efter den meddelelse, der er fastsat i artikel 12, stk. 1.

Artikel 12

Meddelelser til Kommissionen

 

Inden udgangen af hver måned omhandlet i artikel 10, stk. 1, skal medlemsstaterne meddele Kommissionen, hvor stor en mængde der er indgivet A-licensansøgninger for den pågældende delperiode, eller i givet fald »ingen mængde«.

Uanset artikel 11, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1301/2006 skal medlemsstaterne meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, første afsnit, litra c), i nævnte forordning, senest ved:

a) udgangen af november for de mængder, for hvilke der er disponible oplysninger på nævnte dato, og

b) udgangen af juli for de resterende mængder for den pågældende toldkontingentperiode.

 ◄

Meddelelserne skal fordeles på oprindelse. Meddelelserne indeholder også særskilte tal for de mængder hvidløg, som henholdsvis traditionelle og nye importører har ansøgt om.

2.  Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen listen over traditionelle og nye importører, der ansøger om A-licenser for den relevante delperiode, senest den sidste dag i hver måned omhandlet i artikel 10, stk. 1. Når det drejer sig om sammenslutninger af erhvervsdrivende, der er etableret efter national ret, skal de tilsluttede erhvervsdrivende også anføres på listen. Meddelelserne sendes elektronisk via den formular, som Kommissionen stiller til rådighed for medlemsstaterne.



KAPITEL III

B-LICENSER

Artikel 13

Bestemmelser for B-licensansøgninger og B-licenser

1.  Ansøgere kan indgive B-licensansøgninger til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret og momsregistreret.

▼M1

2.  Artikel 6, stk. 3 og 4, anvendes tilsvarende på B-licenser.

▼B

3.  B-licenser skal udstedes straks.

▼M1 —————

▼B

Artikel 14

Meddelelser til Kommissionen

Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen, hvor stor en mængde i alt der er indgivet B-licensansøgninger for, eller i givet fald, at der ingen ansøgninger er indgivet, senest den anden arbejdsdag i hver uge, for så vidt angår ansøgninger modtaget i den foregående uge.

De pågældende mængder skal opdeles efter importlicensansøgningsdato, oprindelse og KN-kode. For andre produkter end hvidløg skal også produktnavnet som anført i licensansøgningens rubrik 14 meddeles.

▼M3

Meddelelserne til Kommissionen i henhold til denne artikel fremsendes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 792/2009 ( 12 ).

▼B



KAPITEL IV

OPRINDELSESCERTIFIKATER OG DIREKTE TRANSPORT

Artikel 15

Oprindelsescertifikater

Hvidløg med oprindelse i et tredjeland anført i bilag IV kan kun overgå til fri omsætning i Fællesskabet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) der fremlægges et oprindelsescertifikat udstedt af de kompetente nationale myndigheder i det pågældende land, jf. artikel 55-62 i forordning (EØF) nr. 2454/93

b) produktet er blevet transporteret direkte fra det pågældende land til Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 16.

Artikel 16

Direkte transport

1.  Nedenstående produkter anses for at være transporteret direkte fra de tredjelande, der er anført i bilag IV, til Fællesskabet:

a) produkter, hvis transport ikke går via noget andet tredjelands territorium

b) produkter, hvis transport går via ét eller flere andre tredjelande end oprindelseslandet, med eller uden omladning eller midlertidig oplagring i sådanne lande, hvis transporten gennem de pågældende lande er berettiget af geografiske årsager eller af transporthensyn, og hvis produkterne:

i) er forblevet under toldmyndighedernes tilsyn i transit- eller oplagringslandet eller transit- eller oplagringslandene

ii) ikke er bragt på markedet eller overgået til frit forbrug dér

iii) ikke der har undergået andre behandlinger end aflæsning og genpålæsning eller enhver anden behandling, der skal sikre, at deres tilstand ikke forringes.

2.  Der skal for medlemsstaternes kompetente myndigheder fremlægges bevis for, at betingelserne i stk. 1, litra b), er opfyldt, sammen med:

a) et gennemgående transportdokument, der er udfærdiget i oprindelseslandet, og som dækker transporten gennem transitlandet eller -landene, eller

b) en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet eller -landene, der indeholder:

i) en nøjagtig varebeskrivelse

ii) datoerne for aflæsning og genpålæsning med identifikationsoplysninger om de anvendte transportmidler

iii) en erklæring til attestering af de forhold, som produkterne har været opbevaret under, eller

c) andre underbyggende dokumenter, hvis det i litra a) eller b) omhandlede bevis ikke kan fremlægges.

Artikel 17

Administrativt samarbejde med visse tredjelande

1.  Så snart hvert tredjeland, der er anført i bilag IV til denne forordning, har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at indføre en procedure for administrativt samarbejde, jf. artikel 63, 64 og 65 i forordning (EØF) nr. 2454/93, offentliggøres der en meddelelse om fremsendelsen af sådanne oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.

2.  A-licenser for import af hvidløg med oprindelse i de lande, der er anført i bilag IV, må kun udstedes, hvis det pågældende land har indsendt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til Kommissionen. Oplysningerne anses for at være indsendt på datoen for offentliggørelse som omhandlet i stk. 1.



KAPITEL V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 18

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1870/2005 ophæves.

Forordning (EF) nr. 1870/2005 anvendes dog fortsat for importlicenser udstedt i henhold til denne forordning for den importkontingentperiode, der udløber den 31. maj 2007.

Artikel 19

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. april 2007.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I



Toldkontingenter, der er åbnet i henhold til afgørelse 2001/404/EF og 2006/398/EF for import af hvidløg henhørende under KN-kode 0703 20 00

Oprindelse

Løbenummer

Kontingent (t)

Første delperiode

(juni-august)

Anden delperiode

(september-november)

Tredje delperiode

(december-februar)

Fjerde delperiode

(marts-maj)

I alt

Argentina

 

 
 

19 147

Traditionelle importører

09.4104

9 590

3 813

Nye importører

09.4099

4 110

1 634

I alt

 

13 700

5 447

Kina

 
 
 
 
 

33 700

Traditionelle importører

09.4105

6 108

6 108

5 688

5 688

Nye importører

09.4100

2 617

2 617

2 437

2 437

I alt

 

8 725

8 725

8 125

8 125

Andre tredjelande

 
 
 
 
 

6 023

Traditionelle importører

09.4106

941

1 960

929

386

Nye importører

09.4102

403

840

398

166

I alt

 

1 344

2 800

1 327

552

I alt

10 069

11 525

23 152

14 124

58 870

▼M1 —————

▼B




BILAG III

Angivelser omhandlet i artikel 5, stk. 2

på bulgarsk

:

Лицензия, издадена и валидна само за под-периода от 1 месец/година до 28/29/30/31 (месец/година).

på spansk

:

certificado expedido y válido solamente para el subperiodo comprendido entre el 1 [mes y año] y el 28/29/30/31 [mes y año].

på tjekkisk

:

Licence vydaná a platná pouze pro podobdobí od 1. [měsíc/rok] do 28./29./30./31. [měsíc/rok].

på dansk

:

Licens, der kun er udstedt og gyldig for delperioden 1. [måned/år] – 28./29./30./31. [måned/år]

på tysk

:

Lizenz nur erteilt und gültig für den Teilzeitraum vom 1. [Monat/Jahr] bis zum 28./29./30./31. [Monat/Jahr].

på estisk

:

Litsents on välja antud üheks alaperioodiks alates 1. [kuu/aasta] kuni 28./29./30./31. [kuu/aasta] ja kehtib selle aja jooksul

på græsk

:

Πιστοποιητικό εκδοθέν και ισχύον μόνο για την υποπερίοδο από την 1η [μήνας/έτος] έως τις 28/29/30/31 [μήνας/έτος]

på engelsk

:

licence issued and valid only for the subperiod 1 [month/year] to 28/29/30/31 [month/year]

på fransk

:

certificat émis et valable seulement pour la sous-période du 1er [mois/année] au 28/29/30/31 [mois/année]

på irsk

:

ceadúnas a eiseofar don fhotréimhse ón 1[mí/bliain] go dtí an 28/29/30/31[mí/bliain] nach bailí dó ach ar feadh na fotréimhse sin

på italiensk

:

titolo rilasciato e valido unicamente per il sottoperiodo dal 1o [mese/anno] al 28/29/30/31 [mese/anno]

på lettisk

:

atļauja izdota un derīga tikai attiecībā uz vienu apakšperiodu no 1. [mēnesis/gads] līdz 28./29./30./31. [mēnesis/gads]

på litauisk

:

Licencija išduota ir galioja tik vieną laikotarpio dalį nuo [metai, mėnuo] 1 d. iki [metai, mėnuo] 28/29/30/31 d.

på ungarsk

:

Az engedélyt kizárólag a [év/hó] 1-jétől [év/hó] 28/29/30/31-ig terjedő alidőszakra állították ki és kizárólag erre az időszakra érvényes

på maltesisk

:

Liċenzja maħruġa u valida biss għas-subperjodu mill-1 ta’ (xahar/sena) sa’ 28/29/30/31 ta’ (xahar/sena)

på nederlandsk

:

certificaat afgegeven voor en slechts geldig in de deelperiode van 1 [maand/jaar] tot en met 28/29/30/31 [maand/jaar]

på polsk

:

Pozwolenie wydane i ważne tylko na podokres od dnia 1 [miesiąc/rok] r. do dnia 28/29/30/31 [miesiąc/rok] r.

på portugisisk

:

certificado emitido e válido apenas para o subperíodo de 1 de [mês/ano] a 28/29/30/31 de [mês/ano]

på rumænsk

:

licență emisă și valabilă numai pentru subperioada de la 1 [lună/an] până la 28/29/30/31[lună/an]

på slovakisk

:

licencia vydaná a platná len pre podobdobie od 1. [mesiac/rok] do 28./29./30./31. [mesiac/rok]

på slovensk

:

dovoljenje, izdano in veljavno izključno za podobdobje od 1. (mesec/leto) do 28./29./30./31. (mesec/leto)

på finsk

:

todistus on myönnetty osakiintiökaudeksi 1 päivästä [kuukausi/vuosi] 28/29/30/31 päivään [kuukausi/vuosi] ja se on voimassa ainoastaan kyseisenä osakiintiökautena

på svensk

:

licens utfärdad och giltig endast för delperioden den 1 [månad/år] till den 28/29/30/31 [månad/år]

▼M2




BILAG IV

Liste over tredjelande omhandlet i artikel 15, 16 og 17

De Forenede Arabiske Emirater

Iran

Libanon

Malaysia

Taiwan

Vietnam.



( 1 ) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 47/2003 (EUT L 7 af 11.1.2003, s. 64).

( 2 ) EFT L 142 af 29.5.2001, s. 8.

( 3 ) EFT L 142 af 29.5.2001, s. 7.

( 4 ) EUT L 154 af 8.6.2006, s. 24.

( 5 ) EUT L 154 af 8.6.2006, s. 22.

( 6 ) EUT L 300 af 17.11.2005, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2000/2006 (EUT L 379 af 28.12.2006, s. 37).

( 7 ) EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13. Ændret ved forordning (EF) nr. 289/2007 (EUT L 78 af 17.3.2007, s. 17).

( 8 ) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1913/2006 (EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52).

( 9 ) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 214/2007 (EUT L 62 af 1.3.2007, s. 6).

( 10 ) EUT L 114 af 26.4.2008, s. 3.

( 11 ) EFT L 86 af 3.4.2002, s. 11. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1870/2005.

( 12 ) EUT L 228 af 1.9.2009, s. 3.

Top