(1) Denne meddelelse fastsætter rammer for, hvordan virksomheder, som deltager i eller har deltaget i hemmelige karteller, der påvirker Fællesskabet, skal belønnes for at samarbejde med Kommissionen. Karteller er aftaler og/eller samordnet praksis mellem to eller flere konkurrenter med henblik på at samordne deres konkurrencemæssige adfærd på markedet og/eller påvirke de relevante konkurrenceparametre gennem forskellige former for praksis, f.eks. fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser, tildeling af produktions- eller salgskvoter, markedsdeling, herunder samordning af tilbudsgivning, import- eller eksportbegrænsninger og/eller konkurrencebegrænsende foranstaltninger over for andre konkurrenter. Sådanne former for praksis er blandt de alvorligste overtrædelser af EF-traktatens artikel 81 ( 1 ).

(2) Ved kunstigt at begrænse den konkurrence, der under normale omstændigheder ville herske imellem dem, fjerner virksomhederne netop det pres, der ellers ville få dem til at innovere, både i henseende til produktudvikling og indførelse af mere effektive produktionsmetoder. Sådanne former for praksis medfører også en prisforhøjelse på de råmaterialer og komponenter, som virksomhederne i Fællesskabet køber hos sådanne producenter. De resulterer i sidste ende i prisforhøjelser og begrænsede valgmuligheder for forbrugerne. På lang sigt vil de føre til en forringelse af konkurrenceevnen og en mindskelse af beskæftigelsesmulighederne.

(3) Hemmelige karteller er naturligvis ofte vanskelige at afsløre og undersøge, hvis ikke de involverede virksomheder eller personer samarbejder. Kommissionen mener derfor, det er i Fællesskabets interesse at belønne virksomheder, der deltager i denne form for ulovlig praksis, som er villige til at stoppe denne deltagelse og samarbejde med Kommissionen, uafhængigt af resten af virksomhederne involveret i kartellet. Den interesse, som forbrugerne og borgerne har i, at hemmelige karteller afsløres og straffes, vejer tungere end interessen i at pålægge de virksomheder, der gør det muligt for Kommissionen at afsløre og forbyde sådanne former for praksis, bøder.

(4) Kommissionen mener, at det forhold, at en virksomhed medvirker til at afsløre et kartel, har en værdi i sig selv. Et afgørende bidrag til, at der indledes en undersøgelse eller konstateres en overtrædelse, kan berettige, at den pågældende virksomhed indrømmes bødefritagelse på betingelse af, at visse yderligere krav er opfyldt.

(5) Det forhold, at en eller flere virksomheder er villige til at samarbejde med Kommissionen, kan endvidere berettige, at den nedsætter bøden. Enhver bødenedsættelse skal afspejle en virksomheds faktiske bidrag — for så vidt angår kvalitet og valg af tidspunkt — til Kommissionens påvisning af overtrædelsen. Nedsættelserne skal begrænses til de virksomheder, der forsyner Kommissionen med bevismateriale, som i betydelig grad øger værdien af det materiale, Kommissionen allerede er i besiddelse af.

(6) Ud over at fremlægge allerede eksisterende dokumenter kan virksomhederne spontant indgive fremstillinger af deres viden om et kartel og om den rolle, de har spillet deri, udarbejdet specielt med henblik på fremlæggelse inden for rammerne af samarbejdsmeddelelsen. Sådanne initiativer har vist sig at være nyttige for en effektiv undersøgelse og afslutning af kartelovertrædelser, og de bør ikke modarbejdes af editionskendelser (discovery orders) afsagt i civile søgsmål. Virksomheder, der eventuelt vil anmode om at blive omfattet af samarbejdsmeddelelsen kan opgive at samarbejde med Kommissionen inden for rammerne af denne meddelelse, hvis de derved stilles ringere i et civilt søgsmål end virksomheder, der ikke samarbejder. Sådanne uønskede virkninger vil i høj grad være til skade for den offentlige interesse, som er at sikre en effektiv håndhævelse af EF-traktatens artikel 81 i kartelsager og muliggøre efterfølgende eller parallelle civile søgsmål.

(7) Den overvågningsfunktion, som traktaten pålægger Kommissionen i konkurrenceforhold, omfatter ikke blot en pligt til at undersøge og straffe individuelle overtrædelser, men også en pligt til at føre og udvikle en generel politik på dette område. Beskyttelse af virksomhedserklæringer af hensyn til den offentlige interesse hindrer ikke, at de gøres tilgængelige for andre modtagere af klagepunktsmeddelelsen for at sikre deres ret til forsvar i Kommissionens procedure, i det omfang det er teknisk muligt at kombinere begge interesser ved udelukkende at gøre virksomhedserklæringer tilgængelige i Kommissionens lokaler og normalt en enkelt gang efter fremsendelse af den formelle klagepunktsmeddelelse. Endvidere vil Kommissionen behandle personlige data i forbindelse med denne meddelelse i overensstemmelse med dets forpligtigelser under Rådets Forordning (EF) nr. 45/2001. ( 2 )

(8) Kommissionen fritager en virksomhed for en bøde, den ellers ville være blevet pålagt, hvis den afslører at have deltaget i et påstået kartel, der påvirker Fællesskabet, hvis virksomheden er den første til at fremlægge oplysninger og bevismateriale, som Kommissionen mener sætter den i stand til at:

(9) For at sætte Kommissionen i stand til at foretage en målrettet inspektion, jf. punkt 8, litra a), skal virksomheden forsyne Kommissionen med nedenstående oplysninger og bevismateriale, i det omfang Kommissionen ikke mener det hindrer inspektionerne.

(10) Bødefritagelse ifølge punkt 8, litra a) vil ikke blive indrømmet, hvis Kommissionen på tidspunktet for indgivelse af ansøgning allerede var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at vedtage en beslutning om at foretage en inspektion i forbindelse med det påståede kartel eller allerede havde foretaget en sådan inspektion.

(11) Bødefritagelse i henhold til punkt 8, litra b) vil kun blive indrømmet på de kumulative betingelser, at Kommissionen på det tidspunkt, hvor bevismaterialet blev fremlagt, ikke var i besiddelse af tilstrækkeligt materiale til at konstatere en overtrædelse af EF-traktatens artikel 81 i forbindelse med det påståede kartel, og at ingen virksomhed var blevet indrømmet betinget bødefritagelse i henhold til punkt 8, litra a) i forbindelse med det påståede kartel. For at opnå bødefritagelse skal den pågældende virksomhed være den første til at fremlægge samtidigt og belastende bevismateriale vedrørende det påståede kartel, samt en virksomhedserklæring der indeholder de oplysninger der er nævnt i punkt 9, litra a), der kan sætte Kommissionen i stand til at konstatere en overtrædelse af EF-traktatens artikel 81.

(12) Foruden de betingelser, der er anført i punkt 8, litra a), punkt 9 og punkt 10 eller i punkt 8, litra b) og punkt 11, skal alle følgende kumulative betingelser under alle omstændigheder være opfyldt, for at der kan opnås bødefritagelse:

(13) En virksomhed, der har taget skridt til at tvinge andre virksomheder til at deltage i karteller eller blive i det, kan ikke indrømmes bødefritagelse. Den skal fortsat ansøge om bødenedsættelse, hvis den opfylder de relevante krav og opfylder alle de nødvendige betingelser.

(14) En virksomhed, der ønsker at anmode om bødefritagelse, skal henvende sig til Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence. Virksomheden kan enten i første omgang ansøge om en registrering eller straks indgive en formel ansøgning om bødefritagelse til Kommissionen for at opfylde betingelserne i punkt 8, litra a) eller punkt 8, litra b) afhængig af sagen. Kommissionen kan se bort fra ansøgninger om bødefritagelse, hvis de indgives, efter der er fremsendt klagepunktsmeddelelse.

(15) Kommissionen kan foretage en registrering, der beskytter en ansøgers plads i køen i en given periode, der fastsættes fra sag til sag, og gør det muligt for den pågældende at indsamle de nødvendige oplysninger og beviser. For at være berettiget til en registrering skal ansøgeren give oplysninger til Kommissionen om eget navn og adresse, parterne i det påståede kartel, den(de) berørte vare(r) og det(de) berørte område(r), den anslåede varighed og den påståede karteladfærds art. Ansøgeren skal også oplyse Kommissionen om tidligere eller eventuelle kommende ansøgninger om bødefritagelse til andre myndigheder i forbindelse med det påståede kartel og begrunde anmodningen om en registrering. Når der foretages en registrering, fastlægger Kommissionen den periode, som ansøgeren har til at sikre registreringen ved at indsende de oplysninger og bevismateriale, der er nødvendige for at opfylde den relevante bevistærskel for bødefritagelse. Virksomheder, der har opnået en registrering, kan ikke sikre denne ved at indgive en formel hypotetisk ansøgning. Hvis ansøgeren sikrer registreringen inden for den periode, Kommissionen har fastsat, anses oplysningerne og bevismaterialet for at være indsendt på det tidspunkt, hvor registreringen blev foretaget.

(16) En virksomhed, der indgiver en formel ansøgning om bødefritagelse til Kommissionen, skal:

(17) Generaldirektoratet for Konkurrence udsteder efter anmodning et skriftligt bevis for modtagelse af virksomhedens anmodning om bødefritagelse med angivelse af dato og eventuelt tidspunkt for indgivelse af ansøgningen.

(18) Så snart Kommissionen har modtaget informationen og det bevismateriale, virksomheden har fremlagt i henhold til punkt 16, litra a), og har kontrolleret, at det opfylder betingelserne i punkt 8, litra a) eller punkt 8, litra b), indrømmer den skriftligt virksomheden en betinget bødefritagelse.

(19) Hvis virksomheden har fremlagt oplysninger og bevismateriale i hypotetisk form, kontrollerer Kommissionen, at arten og indholdet af det bevismateriale, der er beskrevet i den detaljerede fortegnelse, der henvises til i punkt 16, litra b), opfylder betingelserne i punkt 8, litra a) eller punkt, 8 litra b) afhængig af den konkrete sag, og underretter virksomheden herom. Efter fremlæggelsen af bevismaterialet senest den fastsatte dato og efter at have kontrolleret, at det svarer til den beskrivelse, der er givet i fortegnelsen, indrømmer Kommissionen skriftligt virksomheden en betinget bødefritagelse.

(20) Hvis det bliver klart, at der ikke er mulighed for bødefritagelse, eller at virksomheden ikke har opfyldt betingelserne i punkt 8, litra a) eller punkt 8, litra b) afhængig af den konkrete sag, underretter Kommissionen virksomheden skriftligt. I det tilfælde kan virksomheden trække materiale, der er fremlagt med henblik på ansøgningen om bødefritagelse, tilbage, eller anmode Kommissionen om at tage materialet i betragtning under afsnit III i denne meddelelse. Dette forhindrer ikke Kommissionen i at benytte sine sædvanlige undersøgelsesbeføjelser til at indhente oplysningerne.

(21) Kommissionen vil ikke tage hensyn til andre ansøgninger om bødefritagelse, før den har taget stilling til en eksisterende ansøgning i relation til samme formodede overtrædelse, uanset om ansøgningen om bødefritagelse er fremlagt formelt eller i kraft af anmodning om en registrering.

(22) Hvis virksomheden ved afslutningen af den administrative procedure, har opfyldt de betingelser, der er anført i punkt 12, indrømmer Kommissionen den bødefritagelse i den relevante. Hvis virksomheden ved afslutningen af den administrative procedure ikke har opfyldt de betingelser, der er anført i punkt 12, vil virksomheden ikke blive omfattet af en favorabel behandling efter denne meddelelse. Hvis Kommissionen efter at have indrømmet betinget bødefritagelse konstaterer, at ansøgeren har tvunget andre virksomheder til at deltage i kartellet, afviser den at indrømme bødefritagelse.

(23) Virksomheder, der afslører deres deltagelse i et påstået kartel, der påvirker Fællesskabet, som ikke opfylder betingelserne i afsnit II ovenfor, kan være berettiget til en nedsættelse af bøder, de ellers ville være blevet pålagt.

(24) For at være berettiget hertil skal en virksomhed forsyne Kommissionen med bevismateriale vedrørende den formodede overtrædelse, som repræsenterer en betydelig merværdi i forhold til det bevismateriale, Kommissionen allerede er i besiddelse af, og opfylde de kumulative betingelser, der er fastsat i punkt 12, litra a) til punkt 12, litra c) ovenfor.

(25) Begrebet »merværdi« betegner, i hvor høj grad det fremlagte bevismateriale i sig selv og/eller på grund af sin detailrigdom styrker Kommissionens muligheder for at bevise det påståede kartels eksistens. I sin vurdering vil Kommissionen normalt anse skriftligt bevismateriale, der stammer fra det tidsrum, som forholdene vedrører, for at have større værdi end bevismateriale, der fremkommer senere. Belastende bevismateriale, der er direkte relevant for de pågældende forhold, vil ligeledes normalt blive anset for at have større værdi end bevismateriale, som kun har indirekte relevans. Det vil ligeledes påvirke bevismaterialets værdi, om det kan bekræftes af andre kilder, så det kan gøres gældende over for andre virksomheder, der er involveret i sagen, og afgørende bevismateriale vil således blive anset for at have en større værdi end bevismateriale, som f.eks. virksomhedserklæringer, der skal bekræftes, hvis de bestrides.

(26) Kommissionen afgør i de endelige beslutninger, der vedtages ved afslutningen af den administrative procedure, hvor stor en bødenedsættelse en virksomhed vil få i forhold til den bøde, den ellers ville blive pålagt. For:

For at kunne fastsætte nedsættelsens størrelse inden for hvert af disse grupper vil Kommissionen tage tidspunktet for fremlæggelsen af det fremlagte bevismateriale, som falder ind under betingelserne fastlagt under punkt 24, i betragtning, foruden hvorvidt det repræsenterer betydelig merværdi.

Hvis en ansøger om bødenedsættelse er den første til at fremlægge afgørende bevismateriale efter punkt 25, som Kommissionen benytter til at påvise yderligere forhold, der øger overtrædelsens grovhed eller varighed, tager Kommissionen ikke sådanne yderligere forhold i betragtning, når den fastsætter en eventuel bøde, som skal pålægges den virksomhed, der har fremlagt bevismaterialet.

(27) En virksomhed, der ønsker at opnå bødenedsættelse, skal indgive en formel ansøgning til Kommissionen og forsyne denne med tilstrækkeligt bevismateriale vedrørende det påståede kartel til at blive omfattet af en bødenedsættelse i overensstemmelse med punkt 24 i denne meddelelse. En spontan fremlæggelse af bevismateriale over for Kommissionen, som den pågældende virksomhed ønsker inddraget med henblik på at blive omfattet af den favorable behandling i afsnit III i denne meddelelse, skal klart på tidspunktet for fremlæggelse identificeres som en del af en formel ansøgning om bødenedsættelse.

(28) Generaldirektoratet for Konkurrence udsteder efter anmodning et skriftligt bevis for modtagelse af virksomhedens anmodning om bødenedsættelse og af alle efterfølgende fremlæggelser af bevismateriale med angivelse af dato og eventuelt tidspunkt for indgivelse af ansøgning. Kommissionen vil ikke tage stilling til en ansøgning om bødenedsættelse, før den har taget stilling til en eventuel eksisterende ansøgning om betinget bødefritagelse i relation til samme formodede kartel.

(29) Hvis Kommissionen når frem til den foreløbige konklusion, at det materiale, som virksomheden har fremlagt, udgør en betydelig merværdi i henhold til punkt 24 og 25, og at virksomheden opfylder betingelserne i punkt 12 og 27, meddeler den senest på det tidspunkt, hvor der udsendes en klagepunktsmeddelelse, skriftligt virksomheden, at den har til hensigt at indrømme en bødenedsættelse inden for et nærmere angivet interval, jf. punkt 26. Kommissionen vil også inden for samme frist skriftligt meddele virksomheden, hvis den når frem til den foreløbige konklusion, at virksomheden ikke er berettiget til en bødenedsættelse. Kommissionen kan se bort fra ansøgninger om bødenedsættelse, hvis de indgives, efter der er fremsendt klagepunktsmeddelelse.

(30) Ved afslutningen af den administrative procedure vedtager Kommissionen en beslutning, hvori den vurderer den endelige situation for hver enkelt virksomhed, der har anmodet om en bødenedsættelse. Kommissionen vil i sådanne endelige beslutninger fastslå:

Hvis Kommissionen finder, at virksomheden ikke har opfyldt de betingelser, der er anført i punkt 12, vil virksomheden ikke blive omfattet af en favorabel behandling efter denne meddelelse.

(31) En virksomhedserklæring er en spontan fremstilling af eller på vegne af en virksomhed indgivet til Kommissionen vedrørende virksomhedens viden om et kartel og om den rolle, den har spillet deri, udarbejdet specielt med henblik på fremlæggelse inden for rammerne af denne meddelelse. Enhver erklæring, der er afgivet til Kommissionen i relation til denne meddelelse, indgår i Kommissionens sagsakter og kan benyttes som bevismateriale.

(32) På ansøgerens anmodning, og under forudsætning af at ansøgeren ikke allerede har afsløret indholdet af virksomhedserklæringen til tredjeparter, kan Kommissionen acceptere, at virksomhedserklæringer afgives mundtligt. Mundtlige virksomhedserklæringer registreres og transskriberes i Kommissionens lokaler. I overensstemmelse med artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 ( 6 ) og artikel 3 og 17 i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 ( 7 ) vil virksomheder, der aflægger mundtlige virksomhedserklæringer, få mulighed for at kontrollere den tekniske nøjagtighed af registreringen, som vil forefindes i Kommissionens lokaler, og rette indholdet af deres mundtlige udtalelser inden for en given tidsfrist. Virksomhederne kan give afkald på denne ret inden for den fastsatte frist, og optagelsen vil så fra det tidspunkt blive betragtet som godkendt. Efter den udtrykkelige eller indirekte godkendelse af den mundtlige erklæring eller fremsættelse af rettelser til den, skal virksomheden inden for en given tidsfrist lytte til optagelserne i Kommissionens lokaler og kontrollere, at transskriberingen er korrekt. Manglende overholdelse af sidstnævnte betingelse kan betyde, at en eventuel favorabel behandling efter samarbejdsmeddelelsen bortfalder.

(33) Adgang til virksomhedserklæringer gives udelukkende til modtagerne af en klagepunktsmeddelelse, forudsat at de sammen med de juridiske rådgivere, der får adgang i deres navn, forpligter sig til ikke ved hjælp af mekaniske eller elektroniske hjælpemidler at kopiere oplysningerne i den virksomhedserklæring, som de får adgang til, og sikrer sig, at oplysningerne i virksomhedserklæringen udelukkende bliver brugt til nedenstående formål. Andre parter, som f.eks. klagere, vil ikke få adgang til virksomhedserklæringer. Kommissionen anser at denne specifikke beskyttelse af en virksomhedserklæring ikke længere er motiveret fra det tidspunkt hvor ansøgeren afslører indholdet i denne til tredjeparter.

(34) I overensstemmelse med Kommissionen meddelelse om regler for indsigt i Kommissionens sagsakter ( 8 ), er det kun modtagerne af en klagepunktsmeddelelse, der får aktindsigt, og kun på den betingelse, at de oplysninger, der opnås derved, udelukkende anvendes i forbindelse med retssager eller administrative procedurer vedrørende anvendelsen af de EU-retlige konkurrenceregler. Enhver tilsidesættelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 773/2004 ( 9 ) angående brug af oplysninger opnået gennem aktindsigt, der sker under sagens behandling, vil kunne betragtes som manglende samarbejde ifølge punkt 12 og 27 i denne meddelelse. Det vil i givet fald under visse omstændigheder kunne straffes efter regler vedtaget i national lovgivning ( 10 ). Hvis en sådan tilsidesættelse af reglerne for brug af oplysninger finder sted, efter at Kommissionen har vedtaget en forbudsbeslutning i sagen, kan Kommissionen ud over en eventuel sanktion efter national ret i en eventuel retssag ved Unionens retsinstanser anmode om, at den ansvarlige virksomheds bødepålæg forhøjes. Hvis de ovennævnte begrænsninger i adgangen til brug af oplysningerne på noget tidspunkt tilsidesættes med en udenforstående advokats medvirken, kan Kommissionen indberette sagen for det advokatsamfund, den pågældende advokat tilhører, med henblik på rejsning af en disciplinærsag.

(35) Virksomhedserklæringer, der fremsættes efter denne meddelelse, fremsendes kun til medlemsstaternes konkurrencemyndigheder i medfør af artikel 12 i forordning (EF) nr. 1/2003, forudsat at betingelserne i netværksmeddelelsen ( 11 ) er opfyldt, og at beskyttelsesforanstaltningerne mod afsløring hos den modtagende konkurrencemyndighed svarer til Kommissionens.

(35a) I overensstemmelse med punkt 26a i Kommissionens meddelelse om samarbejdet mellem Kommissionen og domstolene i EU's medlemsstater om anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 vil Kommissionen på intet tidspunkt udlevere virksomhedserklæringer afgivet med henblik på straflempelse til nationale domstole til brug i erstatningssager efter overtrædelser af disse traktatbestemmelser ( 12 ). Dette afsnit gælder med forbehold af artikel 6, stk. 7, i direktiv 2014/104/EU.

(36) Kommissionen vil ikke tage stilling til, hvorvidt der skal indrømmes betinget bødefritagelse, eller om en ansøger skal belønnes, hvis det bliver klart, at ansøgningen vedrører overtrædelser, der er omfattet af den femårige forældelsesfrist for pålæggelse af bøder, der er fastsat i artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1/2003, da sådanne ansøgninger ikke har noget formål.

(37) Fra datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende erstatter denne meddelelse Kommissionens meddelelse fra 2002 om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager i alle sager, hvor ingen virksomhed har kontaktet Kommissionen med henblik på at blive omfattet af den favorable behandling i denne meddelelse. Punkt 31 til 35 i denne meddelelse vil imidlertid fra dens offentliggørelse finde anvendelse på alle igangværende og nye ansøgninger om bødefritagelse eller bødenedsættelse.

(38) Kommissionen er opmærksom på, at denne meddelelse skaber berettigede forventninger hos de virksomheder, der ønsker at underrette Kommissionen om eksistensen af et kartel.

(39) I overensstemmelse med Kommissionens praksis vil det forhold, at en virksomhed har samarbejdet med Kommissionen under den administrative procedure, blive nævnt i beslutningen for at begrunde bødefritagelsen eller bødenedsættelsen. Den omstændighed, at der indrømmes bødefritagelse eller bødenedsættelse, beskytter ikke en virksomhed mod de civilretlige konsekvenser af dens deltagelse i en overtrædelse af EF-traktatens artikel 81.

(40) Kommissionen mener, at offentliggørelse af dokumenter eller skrevne eller optagede erklæringer modtaget i forbindelse med denne meddelelse normalt vil være til skade for visse offentlige eller private interesser, for eksempel for beskyttelsen af formålet med inspektioner og undersøgelser, jf. artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001 ( 13 ), selv efter beslutningen er blevet taget.