EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02006R0936-20070101

Consolidated text: Kommissionens forordning (EF) n r. 936/2006 af 23. juni 2006 om åbning af en licitation over restitutionen ved eksport af blød hvede til visse tredjelande

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2006/936/2007-01-01

2006R0936 — DA — 01.01.2007 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 936/2006

af 23. juni 2006

om åbning af en licitation over restitutionen ved eksport af blød hvede til visse tredjelande

(EFT L 172, 24.6.2006, p.6)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1996/2006 af 22. december 2006

  L 398

1

30.12.2006




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 936/2006

af 23. juni 2006

om åbning af en licitation over restitutionen ved eksport af blød hvede til visse tredjelande



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn ( 1 ), særlig artikel 13, stk. 3, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I betragtning af den nuværende situation på kornmarkederne har det vist sig hensigtsmæssigt at åbne en licitation over eksportrestitutionen for blød hvede i henhold til artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser ( 2 ).

(2)

I forordning (EF) nr. 1501/95 er der fastsat gennemførelsesbestemmelser for licitationsproceduren for fastsættelse af eksportrestitutionen. Blandt licitationsforpligtelserne er pligten til at indgive en ansøgning om eksportlicens og til at stille sikkerhed. Denne sikkerheds størrelse bør fastsættes.

(3)

Det er nødvendigt at fastsætte en særlig gyldighedsperiode for de licenser, der udstedes i forbindelse med denne licitation. Gyldighedsperioden bør være i overensstemmelse med behovene på verdensmarkedet i produktionsåret 2006/2007.

(4)

For at sikre lige behandling af alle interesserede parter er det nødvendigt at fastsætte, at gyldighedsperioden for de udstedte licenser er den samme.

(5)

For at undgå reimport bør eksporten inden for rammerne af denne licitation begrænses til visse tredjelande.

(6)

Med henblik på en tilfredsstillende afvikling af licitationsproceduren bør der fastsættes en minimumsmængde samt frist og form for fremsendelse af buddene til de kompetente organer.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



Artikel 1

1.  Der afholdes en licitation over eksportrestitutionen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1501/95.

▼M1

2.  Licitationen omfatter blød hvede, der skal eksporteres til tredjelande, undtagen Albanien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Liechtenstein, Den Tidligere Jugoslaviske Republik, Montenegro ( 3 ), Serbien og Schweiz.

▼B

3.  Licitationen er åben indtil den 28. juni 2007. Så længe den varer, holdes der ugentlige licitationer, for hvilke mængderne og fristerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.

Uanset artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1501/95 udløber fristen for indgivelse af bud til den første dellicitation den 6. juli 2006.

Artikel 2

Et bud er kun gyldigt, hvis det omfatter en mængde på mindst 1 000 tons.

Artikel 3

Den sikkerhed, der omhandles i artikel 5, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1501/95, er på 12 EUR/ton.

Artikel 4

1.  Uanset artikel 23, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 ( 4 ) anses de eksportlicenser, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1501/95, med henblik på fastlæggelsen af deres gyldighedsperiode som udstedt på dagen for indgivelsen af buddet.

2.  De eksportlicenser, der er udstedt i forbindelse med licitationen i denne forordning, gælder fra udstedelsesdagen som defineret i stk. 1 til udgangen af fjerde efterfølgende måned.

Artikel 5

Medlemsstaterne tilsender ved anvendelse af formularen i bilaget Kommissionen en elektronisk meddelelse om de indgivne bud senest halvanden time efter udløbet af fristen for den ugentlige indgivelse af bud, således som fastsat i licitationsbekendtgørelsen.

Hvis der ikke indgives bud, underretter medlemsstaterne Kommissionen herom inden for den i stk. 1 nævnte frist.

Fristerne for indgivelse af bud svarer til belgisk tid.

Artikel 6

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG



Licitation over restitutionen ved eksport af blød hvede til visse tredjelande

Formular (1)

(Forordning (EF) Nr. 936/2006)

(Sidste frist for indgivelse af bud)

1

2

3

Nummerering af de bydende

Mængde (tons)

Eksportrestitutionsbeløbet EUR/ton

1

 
 

2

 
 

3

 
 

osv.

 
 

(1)   Sendes til GD AGRI (D/2).



( 1 ) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1154/2005 (EUT L 187 af 19.7.2005, s. 11).

( 2 ) EFT L 147 af 30.6.1995, s. 7. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 777/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 50).

( 3 ) Inklusive Kosovo, som defineret ved resolution nr. 1244 vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd den 10. juni 1999.

( 4 ) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 410/2006 (EUT L 71 af 10.3.2006, s. 7).

Top