— medlemsstaternes centralbanker

— postgirokontorer

— i Belgien: »Institut de réescompte et de garantie/Herdiscontering- en Waarborginstituut«

— i Danmark: »Dansk Eksportfinansieringsfond«, »Danmarks Skibskredit A/S« og »KommuneKredit«.

— i Tyskland: »Kreditanstalt für Wiederaufbau«, foretagender, der i medfør af »Wohnungsgemeinnützigkeitsgesetz« er anerkendt som organer inden for den nationale boligpolitik, og hvis hovedvirksomhed ikke er bankvirksomhed, samt foretagender, der i medfør af nævnte lov er anerkendt som almennyttige boligselskaber

— i Grækenland: »Ταμείο Παρακαταθηκών και Δανείων« (Tamio Parakatathikon kai Danion)

— i Spanien: »Instituto de Crédito Oficial«

— i Frankrig: »Caisse des dépôts et consignations«

— i Irland: »credit unions« og »friendly societies«

— i Italien: »Cassa Depositi e Prestiti«

— i Letland: »krājaizdevu sabiedrības«, foretagender, der i medfør af »krājaizdevu sabiedrību likums« er anerkendt som andelsforetagender, der udelukkende yder finansielle tjenesteydelser til deres medlemmer

— i Litauen: »kredito unijos« bortset fra »Centrinė kredito unija«

— i Ungarn: »Magyar Fejlesztési Bank Rt.« og »Magyar Export-Import Bank Rt.«

— i Nederlandene: »Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden NV«, »NV Nordelijke Ontwikkelingsmaatschappij«, »NV Industriebank Limburgs Instituut voor Ontwikkeling en Financiering« og »Overijsselse Ontwikkelingsmaatschappij NV«

— i Østrig: foretagender, der er anerkendt som almennyttige boligselskaber og »Österreichische Kontrollbank AG«

— i Polen: »Spółdzielcze Kasy Oszczędnościowo — Kreditowe« og »Bank Gospodarstwa Krajowego«.

— i Portugal: »Caixas Económicas«, der har eksisteret siden den 1. januar 1986, med undtagelse af dem som er oprettet i aktieselskabsform, og af »Caixa Económica Montepío Geral«

— i Finland: »Teollisen yhteistyön rahasto Oy/Fonden för industriellt samarbete Ab«, og »Finnvera Oyj/Finnvera Abp«

— i Sverige: »Svenska Skeppshypotekskassan«

— i Det Forenede Kongerige: »National Savings Bank«, »Commonwealth Development Finance Company Ltd«, »Agricultral Mortgage Corporation Ltd«, »Scottish Agricultural Securities Corporation Ltd«, »Crown Agents for overseas governments and administrations«, »credit unions« og »municipal banks«.

a) centralorganet og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af centralorganet

b) centralorganets og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af koncernregnskaber, og

c) centralorganets ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilsluttede institutters ledelse.

1) »kreditinstitut«:

2) »tilladelse«: en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at udøve virksomhed som kreditinstitut

3) »filial«: en afdeling, som retligt udgør en ikke-selvstændig del af et kreditinstitut, og som helt eller delvis foretager forretninger, der er forbundet med virksomhed som kreditinstitut

4) »kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med kreditinstitutter

5) »finansieringsinstitut«: et foretagende, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i nr. 2-12 på listen i bilag I

6) »institutter« i afsnit V, kapitel 2, afdeling 2 og 3: institutter som defineret i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/49/EF

7) »hjemland«: den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut er meddelt tilladelse ifølge artikel 6-9 og artikel 11-14

8) »værtsland«: den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut har en filial eller præsterer tjenesteydelser

9) »kontrol«: den forbindelse, der findes mellem et moderselskab og et datterselskab, som fastsat i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et foretagende

10) »kapitalinteresser« med henblik på artikel 57, litra o) og p), artikel 71-73 og afsnit V, kapitel 4: kapitalinteresser som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978, om årsregnskaberne for visse selskabsformer ( 15 ) eller det forhold, at der direkte eller indirekte besiddes 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed

11) »kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af et foretagende

12) »moderselskab«:

13) »datterselskab«:

Ethvert datterselskab af et datterselskab anses også for at være et datterselskab af det moderselskab, som står i spidsen for disse foretagender

14) »moderkreditinstitut i en medlemsstat«: et kreditinstitut, der som datterselskab har et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i sådanne institutter, og som ikke selv er datterselskab af et andet kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat

15) »finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat

16) »moderkreditinstitut i EU«: et moderkreditinstitut i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et andet kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat

17) »finansielt moderholdingselskab i EU«: et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat

18) »offentlige enheder«: ikke-kommercielle administrative organer, der er ansvarlige over for centralregeringen, regionale regeringer eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som ud fra de relevante myndigheders syn udøver samme ansvar som regionale og lokale myndigheder, eller ikke-kommercielle foretagender, der ejes af centralregeringer, med særlige garantiordninger, og kan omfatte lovhjemlede selvstyrende enheder under offentligt tilsyn

19) »finansielt holdingselskab«: et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller fortrinsvis er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter (hvoraf mindst ét er et kreditinstitut), og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF ( 16 ), artikel 2, nr. 15

20) »blandet holdingselskab«: et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, artikel 2, nr. 15, og hvis datterselskaber omfatter mindst ét kreditinstitut

21) »accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af edb-serviceydelser eller enhver anden lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere kreditinstitutters ordinære virksomhed

22) »operationel risiko«: risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive juridiske risici

23) »centralbanker«: omfatter Den Europæiske Centralbank, medmindre andet er anført

24) »udvandingsrisiko«: risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer lån til låntager

25) »sandsynlighed for misligholdelse«: sandsynligheden for, at en modpart over et tidsrum på et år misligholder sine forpligtelser

26) »tab« med henblik på afsnit V, kapitel 2, afdeling 3: økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige diskonteringer og væsentlige direkte og indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instrumentet

27) »tab i tilfælde af misligholdelse« (loss given default (LGD)): tabet ved et engagement som følge af modpartens misligholdelse i forhold til det udestående tilgodehavende ved misligholdelse

28) »omregningsfaktor«: forholdet mellem det på nuværende tidspunkt ikke-udnyttede engagement, som der vil blive trukket på, og som vil blive et udestående tilgodehavende i tilfælde af misligholdelse, og det ikke-udnyttede engagement generelt; størrelsen af engagementet bestemmes i kraft af den meddelte grænse, medmindre den ikke-meddelte grænse er højere

29) »forventet tab« (EL) med henblik på afsnit V, kapitel 2, afdeling 3: det beløb, der forventes tabt i forbindelse med et engagement som følge af modpartens potentielle misligholdelse eller risikoen for udvanding over en etårig periode i forhold til det misligholdte tilgodehavende

30) »kreditrisikoreduktion«: en teknik, et kreditinstitut anvender for at mindske kreditrisikoen ved et eller flere af sine engagementer

31) »finansieret kreditrisikoafdækning«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et kreditinstituts engagement skyldes kreditinstituttets ret til — i tilfælde af modpartens misligholdelse eller hvis en af de øvrige specificerede begivenheder, der vedrører modparten, indtræffer — at realisere eller opnå overførsel eller erhvervelse af eller at tilbageholde visse aktiver eller beløb eller at mindske engagementets størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem engagementets størrelse og størrelsen af fordringen på kreditinstituttet

32) »ufinansieret kreditrisikoafdækning«: en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et kreditinstituts engagement skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller andre specificerede kreditbegivenheder

33) »genkøbstransaktion«: enhver transaktion, der er omfattet af en aftale, der falder ind under definitionen af »genkøbsaftale« eller »omvendt genkøbsaftale« som defineret i artikel 3, stk. 1, litra m), i direktiv 2006/49/EF

34) »transaktion vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer«: alle transaktioner, der falder inden for definitionen af »udlån af værdipapirer eller råvarer« eller »indlån af værdipapirer eller råvarer« som defineret i artikel 3, stk. 1, litra n), i direktiv 2006/49/EF

35) »kontantlignende instrument«: et indlånsbevis eller lignende instrument, der udstedes af det långivende kreditinstitut

36) »securitisation«: en transaktion eller ordning, hvorved risikoen ved et engagement eller en pulje af engagementer opdeles i trancher og er karakteriseret ved følgende:

37) »traditionel securitisation«: en securitisation, der omfatter økonomisk overførsel af engagementer, der securitiseres, til en securitisationsenhed med et særligt formål, der udsteder værdipapirer; dette sker ved overførsel af ejerskabet af securitiserede engagementer fra det engagementsleverende kreditinstitut eller gennem indirekte deltagelse; de udstedte værdipapirer repræsenterer ikke det engagementsleverende kreditinstituts betalingsforpligtelser

38) »syntetisk securitisation«: en securitisation, hvor opdelingen i trancher sker ved brug af kreditderivater eller garantier, og puljen af engagementer ikke fjernes fra det engagementsleverende kreditinstituts balance

39) »tranche«: et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved et engagement eller en række engagementer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab end samme beløbs position i hvert af de andre sådanne segmenter, idet der ikke tages hensyn til den direkte kreditrisikoafdækning, tredjemand giver indehavere af positioner i segmentet eller i andre segmenter

40) »securitisationsposition«: engagement over for en securitisation

41) »engagementsleverende kreditinstitut«: et af følgende:

42) »organiserende kreditinstitut«: et andet kreditinstitut end det engagementsleverende, der etablerer og forvalter et program for virksomhedscertifikater med sikkerhed i specificerede aktiver eller en anden securitisationsordning, hvor der opkøbes engagementer fra tredjemand

43) »kreditforbedring«: et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en securitisation forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med securitisation eller andre typer kreditrisikoafdækning

44) »securitisationsenhed med særligt formål« (securitisation special purpose entity (SSPE)): et forvaltningsinstitut eller et andet selskab end et kreditinstitut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitisationer, hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, hvis struktur har til formål at adskille securitisationsenhedens forpligtelser fra det engagementsleverende kreditinstituts, og hvor de juridiske personer, der ejer securitisationsenheden, i ubegrænset omfang kan pantsætte eller sælge de hermed forbundne rettigheder

45) »gruppe af indbyrdes forbundne kunder«:

46) »snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden på en af følgende måder:

47) »anerkendte børser«: børser, der er anerkendt som sådan af de kompetente myndigheder, og som opfylder følgende krav:

a) startkapitalen må ikke være mindre end 1 mio. EUR

b) de interesserede medlemsstater skal give Kommissionen en begrundelse for, hvorfor de udnytter denne mulighed, og

c) navnet på hver af de kreditinstitutter, der ikke har den i stk. 1 omhandlede minimumskapitel, efterfølges af en bemærkning herom i den fortegnelse, der er nævnt i artikel 14.

a) at kreditinstitutter, der er juridiske personer, og som i henhold til deres nationale lovgivning har et vedtægtsmæssigt hjemsted, har hovedkontor og hjemsted i samme medlemsstat, og

b) at andre kreditinstitutter har hovedkontor i den medlemsstat, der har meddelt tilladelsen, samt at de rent faktisk driver forretning der.

a) det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat

b) det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat, eller

c) det pågældende kreditinstitut kontrolleres af samme juridiske eller fysiske personer, som kontrollerer et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat.

a) det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet

b) det pågældende kreditinstitut er datterselskab af moderselskabet for et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller

c) det pågældende kreditinstitut er kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.

a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist af tolv måneder, giver udtrykkeligt afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse i sådanne tilfælde bortfalder

b) har opnået tilladelsen ved hjælp af urigtige erklæringer eller ved hjælp af ethvert andet middel i strid med gældende bestemmelser

c) ikke længere opfylder de betingelser, der stilles for at opnå tilladelse

d) ikke længere har tilstrækkelig egenkapital eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer, og især ikke længere frembyder sikkerhed for de midler, som er blevet det betroet, eller

e) befinder sig i enhver anden situation, som medfører, at tilladelsen inddrages i henhold til national lovgivning.

a) placeret eller er omfattet af lovgivning uden for Fællesskabet, eller

b) en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv eller direktiv 85/611/EØF ( 19 ), 92/49/EØF ( 20 ), 2002/83/EF ( 21 ), 2004/39/EF samt 2005/68/EF ( 22 ).

a) den påtænkte erhververs omdømme

b) omdømmet og erfaringen hos den person, som kommer til at lede kreditinstituttet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning, især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det kreditinstitut, hvori erhvervelsen påtænkes

d) om kreditinstituttet kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2000/46/EF, 2002/87/EF og 2006/49/EF, navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder

e) om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv 2005/60/EF ( 23 ), forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.

a) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. artikel 1a, nr. 2), i direktiv 85/611/EØF, (i det følgende benævnt »administrationsselskab for et investeringsinstitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes

b) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes, eller

c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes.

a) moderselskabet eller moderselskaberne er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i den medlemsstat, hvis lovgivning finansieringsinstituttet er underlagt

b) de pågældende aktiviteter udøves reelt i samme medlemsstat

c) moderselskabet eller moderselskaberne besidder mindst 90 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af aktier eller kapitalandele i finansieringsinstituttet

d) moderselskabet eller moderselskaberne godtgør over for de kompetente myndigheder, at finansieringsinstituttet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at de med samtykke fra hjemlandets kompetente myndigheder har stillet selvskyldnergaranti for de engagementer, som finansieringsinstituttet indgår, og

e) finansieringsinstituttet indgår, navnlig for de pågældende aktiviteter, i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet eller hvert af dets moderselskaber i overensstemmelse med afsnit V, kapitel 4, afdeling 1, navnlig hvad angår minimumsegenkapitalkravet efter artikel 75, tilsynet med store engagementer og begrænsningerne for kapitalinteresser i artikel 120-122.

a) i hvilken medlemsstat instituttet har til hensigt at etablere en filial

b) et program for filialens virksomhed, hvori bl.a. angives, hvilken art aktiviteter der påtænkes, og hvorledes filialen skal organiseres

c) en adresse i værtslandet, hvorfra dokumenter kan fås, og

d) navnene på de personer, der skal være ansvarlige for filialens ledelse.

a) kreditinstitutter, hvis moderselskab har sit hjemsted i et tredjeland, eller

b) kreditinstitutter, der er beliggende i tredjelande, og hvis moderkreditinstitut eller finansielle moderholdingselskab har sit hjemsted inden for Fællesskabet.

a) dels at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn på grundlag af den konsoliderede finansielle situation for så vidt angår et i Fællesskabet beliggende kreditinstitut eller finansielt holdingselskab, der har et datterselskab, som er et uden for Fællesskabet beliggende kreditinstitut eller finansieringsinstitut, eller som besidder kapitalinteresser i et sådant institut, og

b) dels at de kompetente myndigheder i tredjelande kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med moderselskaber, der har deres hjemsted inden for de pågældende landes område, og som har et datterselskab, der er et i en eller flere medlemsstater beliggende kreditinstitut eller finansieringsinstitut, eller som besidder kapitalinteresser i et sådant institut.

a) til undersøgelse af, om betingelserne for, at kreditinstitutterne kan optage virksomhed som sådanne, er opfyldt, og til at lette det individuelle og det konsoliderede tilsyn med institutternes virksomhed, særlig med hensyn til likviditet, solvens, store engagementer, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt intern kontrol

b) til pålæggelse af sanktioner

c) hvis den kompetente myndigheds afgørelser påklages til højere administrativ myndighed, eller

d) i forbindelse med indbringelse for domstolene efter artikel 55 eller særbestemmelser i nærværende direktiv samt øvrige direktiver, der er vedtaget vedrørende kreditinstitutter.

a) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med forsikringsselskaber, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne

b) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af kreditinstitutter og lignende procedurer, og

c) personer, der er ansvarlige for den lovpligtede revision af kreditinstituttets og andre finansieringsinstitutters regnskaber

a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der er ansvarlige for likvidation og konkursbehandling af kreditinstitutter og lignende procedurer, og

b) de myndigheder, der fører tilsyn med de personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber.

a) oplysningerne skal bruges til udførelse af tilsynsopgaver som beskrevet i første afsnit

b) de oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt tavshedspligt i henhold til artikel 44, stk. 1, og

c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har videregivet nævnte oplysninger, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de opgaver, som er beskrevet i første afsnit

b) de oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt tavshedspligt i henhold til artikel 44, stk. 1, og

c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har videregivet nævnte oplysninger, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

a) centralbankerne og andre organer med tilsvarende opgaver, i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, og

b) i givet fald andre offentlige myndigheder, der overvåger betalingssystemerne.

a) udgøre en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt gælder for udøvelsen af kreditinstitutters aktivitet

b) skade kreditinstitutternes fortsatte drift, eller

c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold heri.

a) kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EØF, for så vidt den er indbetalt, samt overkurs ved emission, dog med undtagelse af kumulative præferenceaktier

b) reserver i henhold til artikel 23 i direktiv 86/635/EØF samt driftsresultat fra det foregående regnskabsår efter udlodning af det endelige udbytte

c) midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici i henhold til artikel 38 i direktiv 86/635/EØF

d) opskrivningshenlæggelser i henhold til artikel 33 i direktiv 78/660/EØF

e) værdireguleringer i henhold til artikel 37, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF

f) andre komponenter i henhold til artikel 63

g) midler, for hvilke medlemmer af et andelskreditinstitut hæfter solidarisk, og de solidariske forpligtelser for låntagerne i visse institutter med fondsstatus, som nævnt i artikel 64, stk. 1, og

h) kumulative præferenceaktier med fast løbetid og ansvarlig indskudskapital som nævnt i artikel 64, stk. 3.

i) kreditinstituttets beholdning af egne aktier ansat til den bogførte værdi

j) immaterielle aktiver i henhold til artikel 4, »Aktiver«, nr. 9, i direktiv 86/635/EØF

k) materielt negativt udbytte i det løbende regnskabsår

l) kapitalinteresser i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 % af disses kapital

m) efterstillede tilgodehavender og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, omhandlede instrumenter, som et kreditinstitut besidder i andre kredit- og finansieringsinstitutter, i hvilke det har kapitalinteresser, der udgør mere end 10 % af kapitalen i hvert enkelt tilfælde

n) kapitalinteresser i andre kredit- og finansieringsinstitutter på op til 10 % af disses kapital, efterstillede tilgodehavender og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, omhandlede instrumenter, som et kreditinstitut besidder i andre kredit- og finansieringsinstitutter end de i litra l) og m) omhandlede for så vidt angår den del af disse samlede kapitalinteresser, efterstillede tilgodehavender og instrumenter, der overstiger 10 % af kreditinstituttets egenkapital beregnet før fradrag af komponenter i litra l)-p)

o) kapitalinteresser som omhandlet i artikel 4, stk. 10, som et kreditinstitut har i:

p) hver af følgende komponenter, som kreditinstituttet besidder i de enheder som defineret i litra o), hvori det har en kapitalinteresse:

q) for kreditinstitutter, der beregner den risikovægtede værdi af engagementerne i medfør af afdeling 3, underafdeling 2: negative beløb som følge af beregningen i punkt 36 i del 1 i bilag VII og værdien af forventede tab beregnet i overensstemmelse med punkt 32 og 33 i del 1 i bilag VII, og

r) værdien af engagementer vedrørende securitisationspositioner, der i medfør af del 4 i bilag IX får en risikovægtning på 1 250 % beregnet på den heri specificerede måde.

a) de kan frit benyttes af kreditinstituttet til dækning af normale bankrisici, når tab eller værdiforringelser endnu ikke er nærmere identificeret

b) deres tilstedeværelse skal fremgå af de interne regnskabsoplysninger, og

c) deres størrelse skal være fastsat af kreditinstituttets direktion, revideret af uafhængige revisorer, meddelt de kompetente myndigheder og undergivet disses tilsyn.

a) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse

b) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give kreditinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden

c) långiverens krav mod kreditinstituttet skal efterstilles al anden ikke-efterstillet gæld

d) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke-betalte renter skal kunne medgå til dækning af tab, idet det tillades kreditinstituttet at fortsætte sine aktiviteter, og

e) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.

a) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning

b) midlerne skal have en oprindelig løbetid på mindst fem år; de skal derefter kunne kræves indfriet

c) den udstrækning, hvori de kan medregnes til egenkapitalen, indskrænkes gradvis i mindst de sidste fem år inden tilbagebetalingsdagen, og

d) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra en likvidation af kreditinstituttet, skal tilbagebetales inden den aftalte forfaldsdato.

a) minoritetsinteresser i henhold til artikel 21 i direktiv 83/349/EØF, hvis metoden med global integration anvendes

b) forskelsbeløb ved første konsolidering i henhold til artikel 19, 30 og 31 i direktiv 83/349/EØF

c) kursdifferencer, som medregnes under de konsoliderede reserver i henhold til artikel 39, stk. 6, i direktiv 86/635/EØF, og

d) forskelsbeløb ved bogføring af visse kapitalinteresser i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 33 i direktiv 83/349/EØF.

a) summen af de i litra d) — h) anførte komponenter må ikke overstige et maksimumsbeløb på 100 % af de i litra a) plus b) og c) nævnte komponenter med fradrag af de i litra i) — k) nævnte komponenter, og

b) summen af de i litra g) — h) anførte komponenter må ikke overstige et maksimumsbeløb på 50 % af de i litra a) plus b) og c) nævnte komponenter med fradrag af de i litra i)-k) nævnte komponenter.

a) der er på nuværende tidspunkt ingen, og der er ikke påtænkt nogen materielle, praktiske eller retlige hindringer for moderselskabets umiddelbare overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af datterselskabets forpligtelser

b) enten skal moderselskabet over for de kompetente myndigheder godtgøre, at datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og afgive erklæring om, at det med samtykke fra den kompetente myndighed har stillet garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risikoen i datterselskabet er ubetydelig

c) moderselskabets risikoevaluerings-, målings- og kontrolprocedurer omfatter datterselskabet, og

d) moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af kapitalandele i datterselskabet, og/eller har ret til at udpege eller fjerne et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan, som beskrevet i artikel 11.

a) der hverken findes eller er påtænkt indført materielle, praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser til kreditinstituttets moderselskab i en medlemsstat, og

b) relevante risikoevaluerings-, målings- og kontrolprocedurer i det konsoliderede tilsyn omfatter kreditinstituttets moderselskab i en medlemsstat.

a) de kriterier, de anvender til at fastslå, at der hverken findes eller er påtænkt indført materielle, praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførelse af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser

b) antallet af moderkreditinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til stk. 3, og hvor mange af disse der har datterselskaber i et tredjeland, og

c) sammenfattet for den pågældende medlemsstat:

a) de kriterier, de anvender til at fastslå, at der hverken findes eller er påtænkt indført materielle, praktiske eller retlige hindringer for middelbar overførelse af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser

b) hvor mange kreditinstitutters moderselskaber, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til stk. 1, og hvor mange af disse, der har datterselskaber i et tredjeland

c) sammenfattet for den pågældende medlemsstat:

a) når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der foreligger retlige hindringer for overførsel af de nødvendige oplysninger

b) når den pågældende virksomhed efter de kompetente myndigheders opfattelse kun er af ringe betydning set ud fra formålene med kreditinstituttilsynet, og under alle omstændigheder når den pågældende virksomheds balancesum udgør mindre end:

c) når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at det under hensyn til formålene med kreditinstituttilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at foretage en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle situation.

Hvis flere virksomheder i de under første afsnit, litra b), nævnte tilfælde opfylder de heri fastsatte kriterier, skal de dog medtages i konsolideringen, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning set ud fra ovennævnte formål.

a) for kreditrisiko og kreditrisikoreduktion i forbindelse med deres samlede aktiviteter med undtagelse af handelsbeholdningsaktiviteter og illikvide aktiver, hvis de fratrækkes egenkapitalen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, litra d), i direktiv 2006/49/EF 8 % af deres samlede risikovægtede engagementer beregnet i overensstemmelse med afdeling 3

b) for så vidt angår deres handelsbeholdningsaktiviteter, for positionsrisici, afviklingsrisici og modpartsrisici og, i det omfang det er tilladt at overskride de i artikel 111-117 omhandlede grænser, store engagementer, der overskrider disse grænser: de kapitalkrav, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 18 og kapitel V, afdeling 4 i direktiv 2006/49/EF

c) for så vidt angår deres samlede aktiviteter, for valutarisici og råvareprisrisici: de kapitalkrav, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2006/49/EF, og

d) for så vidt angår deres samlede aktiviteter, for operationelle risici: de kapitalkrav, der er fastsat i overensstemmelse med afdeling 4.

a) fordringer eller eventualfordringer på centralregeringer eller centralbanker

b) fordringer eller eventualfordringer på regionale regeringer eller lokale myndigheder

c) fordringer eller eventualfordringer på administrative organer og ikke-profitsøgende foretagender

d) fordringer eller eventualfordringer på multilaterale udviklingsbanker

e) fordringer eller eventualfordringer på internationale organisationer

f) fordringer eller eventualfordringer på institutter

g) fordringer eller eventualfordringer på erhvervskunder

h) fordringer eller eventualfordringer på detailkunder

i) fordringer eller eventualfordringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom

j) poster i restance

k) poster henhørende under lovmæssigt fastsatte højrisikokategorier

l) fordringer i form af dækkede obligationer

m) securitisationspositioner

n) kortfristede fordringer på institutioner og virksomheder

o) fordringer i form af institutter for kollektiv investering i værdipapirer, eller

p) andre poster.

a) engagementet skal enten være med (en) fysisk(e) person(er) eller et mindre eller mellemstort foretagende

b) engagementet skal være ét ud af et stort antal engagementer med ensartede karakteristika, således at risiciene i tilknytning til sådanne udlån er væsentligt reducerede, og

c) det samlede beløb, der skyldes kreditinstituttet eller moderselskaber og dettes datterselskaber, herunder poster med restance, af låntageren eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, dog med undtagelse af fordringer eller eventualfordringer med sikkerhed i form af pant i beboelsesejendom, må ikke, så vidt det er kreditinstituttet bekendt, overstige 1 mio. EUR. Kreditinstituttet skal tage rimelige skridt til at erhverve denne viden.

a) modparten er et institut eller et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er underlagt passende tilsynskrav

b) modparten er inkluderet i den samme konsolidering som kreditinstituttet på fuldt grundlag

c) modparten er underlagt de samme risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer som kreditinstituttet

d) modparten er etableret i den samme medlemsstat som kreditinstituttet, og

e) der ikke er nogen aktuel eller forventet materiel praktisk eller retlig hindring for øjeblikkelig overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til kreditinstituttet.

a) kravene i stk. 7, litra a), d) og e)

b) kreditinstituttet og modparten har aftalt en aftalemæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens med henblik på at undgå konkurs, hvis det bliver nødvendigt (nedenfor benævnt institutsikringsordning)

c) ordningerne sikrer, at institutsikringsordningen kan yde den nødvendige støtte som følge af ordningens forpligtelser fra midler, der er umiddelbart tilgængelige

d) institutsikringsordningen omfatter passende og ensartet udformede systemer til overvågning og klassificering af risici (hvilket giver et fuldstændigt overblik over de enkelte deltageres risikosituation og institutsikringsordningen som helhed) med tilsvarende muligheder for at gribe ind; systemerne skal på hensigtsmæssig vis overvåge misligholdte engagementer, jf. med bilag VII, del 4, punkt 44

e) institutsikringsordningen gennemfører egen risikovurdering, som meddeles de enkelte deltagere

f) institutsikringsordningen udfærdiger og offentliggør hvert år en konsolideret rapport, der omfatter status, en opgørelse af indtjening og tab, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed eller en rapport, der omfatter den aggregerede oversigt, den aggregerede opgørelse over indtjening og tab, situationsrapporten og risikorapporten, der vedrører institutsikringsordningen som helhed

g) deltagerne i institutsikringsordningen er forpligtet til at give et varsel på 24 måneder, hvis de ønsker at udtræde af ordningen

h) multipel anvendelse af elementer, som kan indgå i beregningen af egenkapitalen (»multiple gearing«) såvel som enhver uhensigtsmæssig opbygning af egenkapital mellem deltagerne i institutforsikringsordningen er udelukket

i) institutsikringsordningen er baseret på, at deltagerkredsen er en bred vifte af kreditinstitutter med en overvejende ensartet profil, og

j) de kompetente myndigheder godkender og overvåger regelmæssigt, at de i litra d) omhandlede systemer er tilstrækkelige.

a) kreditinstituttets ratingsystemer giver en meningsfuld vurdering af låntagernes og transaktionernes karakteristika, en meningsfuld sondring mellem risici og nøjagtige og konsekvente kvantitative risikovurderinger

b) de interne ratings og estimater af misligholdelse og tab, der benyttes ved beregningen af kapitalgrundlaget, samt de hertil knyttede systemer og processer spiller en væsentlig rolle i risikostyringen og beslutningsprocessen samt i kreditbevillingen, den interne kapitalallokering og de ledelsesmæssige funktioner i kreditinstituttet

c) kreditinstituttet har en kreditrisikokontrolenhed, der er ansvarlig for ratingsystemerne, og som er tilstrækkelig uafhængig og ikke undergivet urimelig indflydelse

d) kreditinstituttet indsamler og opbevarer alle relevante data som en effektiv støtte til sin kreditrisikomåling og kreditrisikokontrol, og

e) kreditinstituttet dokumenterer sine ratingsystemer og grundlaget for deres udformning samt validerer sine ratingsystemer.

a) fordringer eller eventualfordringer på centralregeringer og centralbanker

b) fordringer eller eventualfordringer på institutter

c) fordringer eller eventualfordringer på virksomheder

d) fordringer eller eventualfordringer på detailengagementer

e) aktier

f) securitisationspositioner, eller

g) andre aktiver, der ikke er kreditforpligtelser.

a) engagementer med regionale regeringer, lokale myndigheder eller offentlige enheder, der behandles som engagementer med centralregeringer efter bestemmelserne i underafdeling 1, og

b) engagementer med multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 % efter bestemmelserne i underafdeling 1.

a) engagementer med regionale regeringer og lokale myndigheder, som ikke behandles som engagementer med centralregeringer efter bestemmelserne i underafdeling 1

b) engagementer med offentlige virksomheder, som behandles som engagementer med institutioner efter bestemmelserne i underafdeling 1, og

c) engagementer med multilaterale udviklingsbanker, som ikke tillægges en risikovægt på 0 % efter bestemmelserne i underafdeling 1.

a) der skal enten være tale om engagementer med (en) fysisk(e) person(er) eller et mindre eller mellemstort foretagende, forudsat — i sidstnævnte tilfælde — at det samlede beløb, der skyldes kreditinstituttet eller moderselskaber og dets datterselskaber, herunder poster med restance, af låntageren eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, dog med undtagelse af fordringer eller eventualfordringer med sikkerhed i form af pant i beboelsesejendom, ikke, så vidt det er kreditinstituttet bekendt, overstiger 1 mio. EUR; kreditinstituttet skal have taget rimelige skridt til at bekræfte, at dette er tilfældet

b) engagementerne behandles konsekvent og ensartet i kreditinstituttets risikostyring

c) engagementerne forvaltes ikke så individuelt som engagementer i erhvervsengagementsklassen, og

d) engagementerne repræsenterer hver især et af et stort antal ensartet forvaltede engagementer.

a) ikke-gældsbaserede engagementer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst, og

b) gældsbaserede engagementer, som i henseende til økonomisk indhold svarer til de engagementer, der er anført i litra a).

a) engagementet er med en virksomhed, som specifikt er blevet oprettet for at finansiere og/eller drive fysiske aktiver

b) de kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig grad af kontrol over aktiverne og den indkomst, de genererer, og

c) den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er den indkomst, der genereres af de aktiver, der finansieres, snarere end den uafhængige tilbagebetalingskapacitet i en bredere erhvervsdrivende virksomhed.

a) for de engagementer, der tilhører den engagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra e), den metode, der er fastsat i bilag VII, del 1, punkt 19-21. Hvis kreditinstituttet til dette formål ikke kan sondre mellem unoterede aktier, børsnoterede aktier og andre aktier, skal det behandle de pågældende engagementer som andre aktier

b) for alle andre underliggende engagementer, den metode, der er fastsat i underafdeling 1 med følgende ændringer:

a) for engagementer, der tilhører den engagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra e), den metode, der er fastsat i bilag VII, del 1, punkt 19-21. Hvis kreditinstituttet til dette formål ikke kan sondre mellem unoterede aktier, børsnoterede aktier og andre aktier, skal det behandle de pågældende engagementer som andre aktier, eller

b) for alle andre underliggende engagementer, den metode, der er fastsat i underafdeling 1, med følgende ændringer:

a) den engagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra a), hvis antallet af væsentlige modparter er begrænset, og det ville være uforholdsmæssigt belastende for kreditinstituttet at implementere et ratingsystem for disse modparter

b) den engagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra b), hvis antallet af væsentlige modparter er begrænset, og det ville være uforholdsmæssigt belastende for kreditinstituttet at implementere et ratingsystem for disse modparter

c) engagementer på ikke-centrale forretningsområder samt engagementsklasser, der er uden større betydning i henseende til størrelse og opfattet risikoprofil

d) engagementer med centralregeringen i hjemlandet og dens regionale regeringer, lokale myndigheder og administrative organer, forudsat at:

e) et kreditinstituts engagementer med en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab eller et datterselskab af dets moderselskab, forudsat at modparten er et kreditinstitut eller et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er underlagt passende tilsynskrav, eller en virksomhed, med hvilken der består en forbindelse som anført i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, og engagementer mellem kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i artikel 80, stk. 8

f) aktiepositioner i forhold til selskaber, hvis kreditforpligtelser berettiger til 0 % risikovægtning efter bestemmelserne i underafdeling 1 (herunder offentligt støttede foretagender, på hvilke der kan anvendes 0 % risikovægtning)

g) aktier, der er pålagt som følge af lovgivningsprogrammer til fremme af bestemte erhvervssektorer, som yder betydelige tilskud til kreditinstituttets investering og indebærer en eller anden form for statslig kontrol og restriktioner på aktieinvesteringerne. Denne undtagelse er begrænset til i alt 10 % af kerneegenkapitalen plus den supplerende egenkapital

h) engagementer som anført i bilag VI, del 1, punkt 40, som opfylder betingelserne heri, eller

i) statslige eller statsligt genforsikrede garantier efter bilag VIII, del 2, punkt 19.

a) i tilfælde af traditionelle securitisationer udelukke de engagementer, det har securitiseret, fra dets beregning af de risikovægtede værdier af engagementer og i givet fald af de forventede tab, og

b) i tilfælde af syntetiske securitisationer beregne de risikovægtede værdier af engagementer og i givet fald af de forventede tab vedrørende de securitiserede engagementer i overensstemmelse med bilag IX, del 2.

a) ved valutatransaktioner: engagementer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på 48 timer, efter at betaling har fundet sted, eller

b) ved køb eller salg af værdipapirer: engagementer, der er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted, eller værdipapirerne er leveret alt efter, hvilken dato der ligger først.

a) et kreditinstitut, herunder også dets filialer i tredjelande, og

b) ethvert offentligt eller privat foretagende, herunder også et sådant foretagendes filialer, der opfylder definitionen på et »kreditinstitut« og er godkendt i et tredjeland.

a) ved mindst én gang om året at indberette alle deres store engagementer med løbende indberetning af alle nye store engagementer og eventuelle forøgelser af bestående store engagementer på mindst 20 % i forhold til den seneste indberetning, eller

b) ved mindst fire gange om året at indberette alle store engagementer.

a) aktivposter, der repræsenterer fordringer på centralregeringer eller centralbanker, som usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83

b) aktivposter, der repræsenterer fordringer på internationale organisationer eller multilaterale udviklingsbanker, som usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83

c) aktivposter, der repræsenterer fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af centralregeringer, centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige enheder hvor usikrede fordringer, på det garantistillende organ ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83

d) andre engagementer indgået med eller garanteret af centralregeringer, centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige enheder, hvor usikrede fordringer på enheden, som engagementet er indgået med, eller af hvilket det er garanteret, ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83

e) aktivposter, der repræsenterer fordringer på og andre engagementer med centralregeringer eller centralbanker, som ikke er nævnt i litra a) ovenfor, når de lyder på og i givet fald er finansieret i låntagernes valuta

f) aktivposter og andre engagementer, som af de kompetente myndigheder er godkendt som værende tilstrækkeligt sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af centralregeringer eller centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker, medlemsstaternes regionale regeringer, lokale myndigheder eller offentlige enheder, hvis værdipapirer repræsenterer fordringer på deres udsteder, og som ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83

g) aktivposter og andre engagementer, som af de kompetente myndigheder er godkendt som værende tilstrækkeligt sikret ved indlån i kontanter i det långivende kreditinstitut eller i et kreditinstitut, der er långiverens moder- eller datterselskab

h) aktivposter og andre engagementer, som af de kompetente myndigheder er godkendt som værende tilstrækkeligt sikret ved indlånsbeviser udstedt af det långivende kreditinstitut eller af et kreditinstitut, som er moderselskabet eller et datterselskab til det långivende kreditinstitut, og deponeret hos et af disse institutter, uanset hvilket

i) aktivposter, der repræsenterer fordringer på eller andre engagementer indgået med et institut med en løbetid på højst et år, og som ikke indgår i dettes egenkapital

j) aktivposter, der repræsenterer fordringer på eller andre engagementer med en løbetid på højst et år, på og i institutioner, som ikke er kreditinstitutter, men opfylder kravene i bilag VI, del 1, punkt 85, og for hvilke der er stillet sikkerhed i henhold til nævnte punkt

k) veksler og tilsvarende værdipapirer med en løbetid på højst et år, som bærer et andet kreditinstituts undertegning

l) dækkede obligationer som defineret i bilag VI, del 1, punkt 68-70

m) indtil der har fundet en nærmere samordning sted, de kapitalinteresser i forsikringsselskaber, som er nævnt i artikel 122, stk. 1, indtil højst 40 % af egenkapitalen i det kreditinstitut, som overtager kapitalinteressen

n) aktivposter, der repræsenterer fordringer på det regionale eller centrale kreditinstitut, som i henhold til bestemmelser i love eller vedtægter har til opgave at foretage likviditetsudligning inden for det net af kreditinstitutter, som det långivende kreditinstitut i henhold til disse bestemmelser er tilsluttet

o) engagementer, for hvilke der til de kompetente myndigheders tilfredshed er stillet sikkerhed i form af andre værdipapirer end dem, der er nævnt i litra f)

p) lån, for hvilke der til de kompetente myndigheders tilfredshed er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse eller i form af andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, samt leasingtransaktioner, hvor udlejeren beholder den fulde ejendomsret til den udlejede bolig, så længe lejeren ikke har benyttet sin købsoption, i begge tilfælde inden for 50 % af værdien af den pågældende faste ejendom

q) følgende engagementer, hvis de ville blive tillagt en 50 % risikovægt efter artikel 78-83 og kun indtil 50 % af værdien af den pågældende ejendom:

Med henblik på nr. ii) kan de kompetente myndigheder frem til den 31. december 2011 tillade kreditinstitutter at anerkende 100 % af værdien af den pågældende ejendom. Ved udløbet af denne periode tages denne behandling op til revision. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvorledes de gør brug af denne fortrinsbehandling

r) 50 % af ikke-balanceførte poster med mellemliggende/lav risiko efter klassificeringen i bilag II

s) med de kompetente myndigheders tilladelse, andre garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov eller andre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder sine medlemmer, idet de vægtes med 20 % af beløbet, og

t) ikke-balanceførte poster med lav risiko efter klassificeringen i bilag II, for så vidt der med vedkommende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder er truffet aftale om, at engagementet kun kan indgås, hvis det er godtgjort, at det ikke vil nå op på en sådan størrelse, at de i artikel 111, stk. 1-3, fastsatte øvre grænser overskrides.

a) politikker og procedurer for reduktion af risici hidrørende fra manglende løbetidsmatch mellem engagementer og en eventuel kreditrisikoafdækning af sådanne engagementer

b) politik og procedurer for det tilfælde, at en stresstest viser, at salgsværdien af den accepterede sikkerhedsstillelse er lavere, end hvad der er taget i betragtning efter stk. 1 og 2, og

c) politikker og procedurer for koncentrationsrisici hidrørende fra anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker, navnlig store indirekte kreditengagementer (f.eks. med en enkelt udsteder af værdipapirer, der er accepteret som sikkerhedsstillelse).

a) betragte dette engagement som værende indgået med garantistilleren i stedet for med kunden, eller

b) betragte dette engagement som værende indgået med tredjemanden i stedet for med kunden, hvis der er stillet sikkerhed for det i artikel 113, stk. 3, litra o), omhandlede engagement på de deri nævnte betingelser.

a) og er garantien denomineret i en anden valuta end den, som engagementet er denomineret i, vil den værdi af engagementerne, der anses for dækket, blive beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende valutamatch ved ufinansieret kreditrisikoafdækning i bilag VIII

b) vil manglende match mellem engagementets løbetid og risikoafdækningens løbetid blive behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende løbetidsmatch i bilag VIII, og

c) kan delvis dækning anerkendes i overensstemmelse med behandlingen i bilag VIII.

a) koordinering af indsamlingen og formidlingen af relevante og væsentlige oplysninger i »going concern« -situationer og nødsituationer, og

b) planlægning og koordinering af tilsynsvirksomheden i »going concern« -situationer og nødsituationer, herunder i relation til aktiviteterne i artikel 124, i samarbejde med de implicerede kompetente myndigheder.

a) identifikation af koncernstrukturen i alle større kreditinstitutter i en koncern samt af de kompetente myndigheder for kreditinstitutterne i koncernen

b) procedurer for indsamling af oplysninger fra kreditinstitutterne i en koncern og for kontrol af disse oplysninger

c) en negativ udvikling i kreditinstitutterne eller i andre selskaber i en koncern, som på alvorlig vis kunne påvirke kreditinstitutterne, og

d) større sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat i overensstemmelse med dette direktiv, herunder pålæggelse af supplerende kapitalkrav i henhold til artikel 136 og pålæggelse af begrænsninger i brugen af metoderne med avanceret måling til beregning af egenkapitalkravene i henhold til artikel 105.

a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i kreditinstitutter i en koncern, som kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse, og

b) større sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat i overensstemmelse med dette direktiv, herunder pålæggelse af supplerende kapitalkrav i henhold til artikel 136 og pålæggelse af begrænsninger i brugen af metoderne med avanceret måling til beregning af egenkapitalkravene i henhold til artikel 105.

a) når et kreditinstitut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver en betydelig indflydelse over et eller flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, selv om det ikke besidder kapitalinteresser deri, eller der består andre former for kapitaltilknytning mellem det og de pågældende institutter, og

b) når to eller flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.

a) forpligte kreditinstitutterne til at besidde en egenkapital, der er større end det i artikel 75 fastsatte minimumsniveau

b) kræve, at de arrangementer, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes for at efterkomme artikel 22 og 123, styrkes

c) kræve, at kreditinstitutterne anvender en bestemt nedskrivningspolitik eller behandling af aktiverne i forhold til egenkapitalkravene

d) indskrænke eller begrænse kreditinstitutters forretningsområde, transaktioner eller netværk, og

e) kræve, at risikoen i forbindelse med kreditinstitutternes virksomhed, produkter og systemer reduceres.

a) ordlyden af love, administrative bestemmelser og generelle vejledende retningslinjer, der er vedtaget i deres medlemsstat inden for forsigtighedstilsyn

b) måden, hvorpå de i fællesskabslovgivningen disponible valgmuligheder og skøn kan udøves

c) de generelle kriterier og metoder, de benytter i forbindelse med det tilsyn og den vurdering, der er omhandlet i artikel 124, og

d) uden at dette berører bestemmelserne i kapitel 1, afdeling 2, de samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af rammebestemmelserne for forsigtighedstilsyn i de enkelte medlemsstater.

a) offentliggør en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i bilag XII, del 2 og 3

b) offentliggør oplysninger hyppigere end én gang om året og fastsætter offentliggørelsesfrister

c) benytter andre særlige medier og steder for offentliggørelse af oplysninger end regnskaberne, og

d) benytter særlige midler for kontrol af offentliggørelsen af oplysninger, som ikke er omfattet af den lovpligtige regnskabsrevision.

a) tydeliggørelse af definitionerne for i forbindelse med anvendelsen af nærværende direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne

b) tydeliggørelse af definitionerne for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv

c) tilpasning af terminologien og definitionerne til senere retsakter om kreditinstitutter og hermed beslægtede områder

d) tekniske tilpasninger af listen i artikel 2

e) ændring af størrelsen af startkapitalen, jf. artikel 9, under hensyn til den økonomiske og monetære udvikling

f) udvidelse af indholdet af den i artikel 23 og 24 omhandlede liste, som findes i bilag I, eller tilpasning af listens terminologi under hensyn til udviklingen på finansmarkederne

g) de områder, inden for hvilke de kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger, jf. artikel 42

h) tekniske tilpasninger i artikel 56-67 og 74 som følge af udviklingen inden for regnskabsstandarder eller regnskabskrav, der tager hensyn til fællesskabslovgivningen, eller med henblik på konvergens i tilsynspraksis

i) ændring af listen over engagementsklasser i artikel 79 og 86 for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne

j) beløbet i artikel 79, stk. 2, litra c), i artikel 86, stk. 4, litra a) og i bilag VII, del 1, punkt 5 samt i bilag VII, del 2, punkt 15 for at tage hensyn til virkningen af inflation

k) listen over og klassificeringen af ikke-balanceførte poster i bilag II og IV og behandling heraf ved fastsættelsen af værdier af engagementer med henblik på afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, eller

l) tilpasning af bestemmelserne i bilag V-XII for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, navnlig nye finansielle produkter, eller inden for regnskabsstandarder og krav, hvorved der tages højde for regnskabskrav, der er fastsat i fællesskabslovgivning, eller med henblik på konvergens i tilsynspraksis.

a) specificering af størrelsen af de pludselige og uventede ændringer i de rentesatser, der er omhandlet i artikel 124, stk. 5

b) en midlertidig nedsættelse af det minimumsniveau for egenkapitalen, der er fastsat i artikel 75, og/eller af de risikovægte, der er fastsat i afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, for at tage hensyn til særlige omstændigheder

c) uden at dette berører den rapport, der er omhandlet i artikel 119, tydeliggørelse af undtagelsesbestemmelserne i artikel 111, stk. 4, samt i artikel 113, 115 og 116

d) specificering af, hvilke nøgleaspekter der skal offentliggøres samlede statistiske data om i henhold til artikel 144, stk. 1, litra d), eller

e) specificering af formatet, strukturen, indholdsfortegnelsen og den årlige offentliggørelsesdato for offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 144,

f) tilpasning af de i artikel 19a, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.

a) bestemmelserne i dette direktivs artikel 42-46 skal finde anvendelse, som disse var udformet inden den 1. januar 2007

b) ved »risikovægtet værdi«, som dette er anført i dette direktivs artikel 42, stk. 1, skal forstås »den risikovægtede værdi af engagementer«

c) de tal, der følger af dette direktivs artikel 42, stk. 2, skal betragtes som de risikovægtede værdier af engagementer

d) »kreditderivater« skal indsættes i listen over poster med »fuld risiko« i direktivets bilag II, og

e) den behandling, der er omhandlet i dette direktivs artikel 43, stk. 3, skal gælde for de derivater, der er opført i direktivets bilag IV, uanset om der er tale om balanceførte poster eller ikke-balanceførte poster, og de tal, der følger af den behandling, der er omhandlet i bilag III, skal betragtes som risikovægtede værdier af engagementer.

a) afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 3, om anerkendelse af kreditrisikoreduktion finder ikke anvendelse

b) afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 4, om behandling af securitisation kan sættes ud af kraft af de kompetente myndigheder

1. Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler

2. Udlånsvirksomhed, herunder bl.a. forbrugerkreditter, realkreditlån, factoring og diskontering og handelskreditter (inklusive forfaitering)

3. Finansiel leasing

4. Betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked ( 31 )

5. Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (f.eks. rejsechecks og bankveksler), i det omfang denne aktivitet ikke er dækket af punkt 4

6. Sikkerhedsstillelse og garantier

7. Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende:

8. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed

9. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder

10. »Money broking«

11. Porteføljeadministration og -rådgivning

12. Opbevaring og forvaltning af værdipapirer

13. Kreditoplysninger

14. Boksudlejning

De i bilag I, afsnit A og B, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter ( 32 ) anførte tjenesteydelser og aktiviteter i tilknytning til de i bilag I, afsnit C, omhandlede markeder for finansielle instrumenter, er omfattet af principperne om gensidig anerkendelse i nærværende direktiv.

— Garantier i form af kreditsubstitutter

— Kreditderivater

— Accepter

— Endosserede veksler, som ikke er forpligtende underskrevet af et andet kreditinstitut

— Transaktioner med regresret

— Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn i form af kreditsubstitutter

— Aktiver købt i henhold til konstant terminskontrakt

— »Forward forward deposits«

— Ikke-betalt del af delvis betalte aktier og værdipapirer

— Salgs- og tilbagekøbsaftaler som defineret i artikel 12, stk. 3 og 5, i direktiv 86/635/EØF, og

— Andre poster, der også har fuld risikograd.

— Remburser, udstedte og bekræftede (jf. også mellemliggende/lav risiko)

— Garantier og sikkerheder (herunder licitations- og fuldførelsesgarantier samt told- og afgiftsgarantier) samt garantier, der ikke har form af kreditsubstitutter

— Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn, der ikke har form af kreditsubstitutter

— Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og acceptcertifikater) med en oprindelig løbetid på mere end et år

— »Note issuance facilities« (NIF) og »revolving underwriting facilities« (RUF), og

— Andre poster, der også er tillagt mellemliggende risikograd og som meddelt Kommissionen.

— Remburser, hvor den underliggende forsendelse udgør sikkerhedsstillelsen og andre selvlikviderende transaktioner

— Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og acceptcertifikater) med en oprindelig løbetid på ikke over et år, som ikke uden betingelser kan opsiges når som helst uden varsel, eller som ikke effektivt sikrer en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed, og

— Andre poster, der også er tillagt mellemliggende/lav risikograd og som meddelt Kommissionen.

— Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og acceptcertifikater), som uden betingelser kan opsiges når som helst uden varsel, eller som effektivt sikrer en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed. Detailengagementer kan betragtes som kreditter, der uden betingelser kan opsiges, hvis vilkårene herfor sætter kreditinstituttet i stand til at opsige dem i det omfang, der er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning, og

— Andre poster, der også er tillagt lav risikograd og som meddelt Kommissionen.

1. »Modpartsrisiko (CCR)«: risikoen for, at modparten i forbindelse med en transaktion misligholder sine forpligtelser, inden transaktionens betalingsstrømme er endeligt afviklet.

2. »Central modpart«: en enhed, som retligt intervenerer mellem modparterne i kontrakter, som handles på en eller flere finansielle markeder, ved at blive køber over for hver sælger og sælger over for hver køber

3. »Transaktioner med lang afviklingstid«: transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir, en råvare eller et beløb i udenlandsk valuta til gengæld for kontanter, andre finansielle instrumenter eller råvarer eller omvendt på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fastsat til mere end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion og fem hverdage efter den dag, hvor kreditinstituttet har indgået transaktionen.

4. »»Margin lending«-transaktioner«: transaktioner, hvori et kreditinstitut udbyder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af eller handel med værdipapirer. »Margin lending«-transaktioner omfatter ikke andre lån, som måtte været sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer.

5. »Nettinggruppe«: en gruppe transaktioner, som indgås med en enkelt modpart og er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, og for hvilke netting er anerkendt i henhold til del 7 i dette bilag og artikel 90-93. Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i henhold til del 7 i dette bilag, betragtes i forbindelse med dette bilag som sin egen nettinggruppe.

6. »Risikoposition«: et risikotal, som efter standardmetoden i del 5 tildeles en transaktion ved hjælp af en forudbestemt algoritme.

7. »Risikoafdækningsgruppe«: en gruppe risikopositioner vedrørende transaktioner, der tilhører samme nettinggruppe, og hvor det kun er saldoen, der er relevant for fastsættelsen af engagementets værdi efter standardmetoden i del 5.

8. »Margenaftale«: en kontraktmæssig aftale eller bestemmelser i en aftale, hvorefter en modpart skal stille sikkerhed over for en anden modpart, når den anden modparts engagement med den førstnævnte modpart når over et bestemt niveau.

9. »Margentærskel«: det beløb, som et stadig udestående engagement højst må andrage, før en part har ret til at kræve sikkerhedsstillelse.

10. »Margenrisikoperiode«: tidsrummet fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en nettinggruppe af transaktioner med en misligholdende modpart, indtil denne modpart er afviklet, og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket.

11. »Den faktiske løbetid under metoden med interne modeller for en nettinggruppe med en løbetid på over et år«: forholdet mellem summen af det forventede engagement i en nettinggruppes transaktioners levetid diskonteret med den risikofrie rente og summen af det forventede engagement i løbet af et år i en nettinggruppe diskonteret med den risikofrie rente. Den faktiske løbetid kan korrigeres, så den afspejler »rollover«-risikoen ved at erstatte det forventede engagement med det faktiske forventede engagement for prognosehorisonter på mindre end et år.

12. »Netting på tværs af produkter«: samling af transaktioner vedrørende forskellige produktkategorier i samme nettinggruppe i overensstemmelse med de regler om netting på tværs af produkter, der er beskrevet i dette bilag.

13. »Aktuel markedsværdi (Current Market Value — CMV)«: Som defineret i del 5 nettomarkedsværdien af porteføljen af transaktioner i den nettinggruppe, der er etableret for modparten. CMV beregnes ud fra såvel positive som negative markedsværdier.

14. »Markedsværdiernes fordeling«: prognose over sandsynlighedsfordelingen for nettoværdierne af transaktioner i en nettinggruppe på et tidspunkt i fremtiden (prognosehorisonten) baseret på disse transaktioners faktiske markedsværdi indtil nu.

15. »Engagementernes fordeling«: prognose over sandsynlighedsfordelingen for markedsværdier, hvor mulige forekomster af negative nettomarkedsværdier sættes til nul.

16. »Risikoneutral fordeling«: fordelingen af markedsværdier eller engagementer i en fremtidig tidsperiode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af værdier, der kan udledes af markedet, såsom implicitte volatiliteter.

17. »Reel fordeling«: fordelingen af markedsværdier eller engagementer i en fremtidig tidsperiode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af historiske eller faktiske værdier såsom volatilitet, som fastsættes ud fra tidligere pris- eller kursændringer.

18. »Aktuelt engagement«: nul eller, hvis denne værdi er højere, markedsværdien af en transaktion eller portefølje af transaktioner i en nettinggruppe med en modpart, hvor værdien af disse transaktioner fortabes i tilfælde af modpartens misligholdelse, forudsat at det ikke er muligt at inddrive beløbet i forbindelse med en konkurs.

19. »Maksimalt engagement«: en høj percentil af fordelingen af engagementer på en given fremtidig dato, før den længste transaktion i nettinggruppen forfalder.

20. »Forventet engagement«: (Expected Exposure (EE)) gennemsnittet af fordelingen af engagementer på en given fremtidig dato, før den transaktion i nettinggruppen, der har den længste løbetid, forfalder.

21. »Faktisk forventet engagement [(Effective Expected Exposure (Effective EE))] på en given dato«: det maksimale forventede engagement, der foreligger på denne eller en tidligere dato. Det kan eventuelt for en given dato fastsættes til enten det forventede engagement på denne dato eller det faktiske engagement på den foregående dato afhængig af, hvilken værdi der er højest.

22. »Forventet positivt engagement (Expected Positive Exposure — EPE)«: det vægtede gennemsnit over tid af forventede engagementer, hvor vægtene er den andel, som et enkelt forventet engagement udgør set i forhold til det samlede tidsinterval. Ved beregningen af minimumskapitalkravet fastsættes gennemsnittet for det første år eller, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode, som den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker.

23. »Faktisk forventet positivt engagement (faktisk EPE«: det vægtede gennemsnit over tid af det faktiske forventede engagement for det første år eller, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode, som den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker, hvor vægtene er den andel, som et enkelt forventet engagement udgør set i forhold til det samlede tidsinterval.

24. »Kreditværdijustering«: en justering i forhold til værdiansættelsen på midtmarkedet af porteføljen af transaktioner med en modpart. Denne justering afspejler markedsværdien af den kreditrisiko, der er relateret til en eventuel manglende opfyldelse af kontraktmæssige aftaler indgået med en modpart. Justeringen kan afspejle markedsværdien af modpartens kreditrisiko eller markedsværdien af både kreditinstituttets og modpartens kreditrisiko.

25. »Ensidig kreditværdijustering«: en kreditværdijustering, der afspejler markedsværdien af modpartens kreditrisiko for kreditinstituttet, men afspejler ikke markedsværdien af kreditinstituttets kreditrisiko for modparten.

26. »»Rollover«-risiko«: det beløb, hvormed værdien af det forventede positive engagement undervurderes, når der forventes en løbende strøm af transaktioner med en modpart. Det yderligere engagement, som disse fremtidige transaktioner resulterer i, indgår ikke i beregningen af det forventede positive engagement (EPE).

27. »Generel »wrong-way«-risiko«: opstår, når sandsynligheden for, at modparterne misligholder deres forpligtelser (modparternes probability of default (PD)), er positivt korreleret med generelle markedsrisikofaktorer.

28. »Specifik »wrong way«-risiko«: opstår, når engagementet med en bestemt modpart er positivt korreleret med sandsynligheden for, at denne modpart som følge af transaktionernes art misligholder sine forpligtelser (modpartens PD). Et kreditinstitut anses for at være eksponeret over for specifik »wrong way«-risiko, hvis det forventede engagement til en særlig modpart forventes at være højt, når der også er høj sandsynlighed for, at modparten misligholder sine forpligtelser (modpartens PD er høj).

1. Med forbehold af punkt 2-7 ansætter kreditinstitutterne engagementsværdien for de kontrakter, der er nævnt i bilag IV, efter en af de metoder, der er beskrevet i del 3-6. Kreditinstitutter, der ikke har tilladelse til behandlingen i henhold til artikel 18, stk. 2, i direktiv 2006/49/EF, må ikke anvende den metode, der er beskrevet i del 4. Kreditinstitutterne må ikke anvende den metode, der er beskrevet i del 4, til at ansætte engagementsværdien for de kontrakter, der er nævnt i bilag IV, punkt 3.

Metoderne i del 3-6 kan permanent anvendes sideløbende inden for en koncern, men ikke inden for en enkeltstående juridisk enhed. Det er tilladt sideløbende at anvende metoderne i del 3-5 inden for en juridisk enhed, når en af metoderne anvendes i de tilfælde, der er beskrevet i del 5, punkt 19.

2. Kreditinstitutterne kan med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse ansætte engagementsværdien for:

3. Et kreditinstitut, der køber et kreditderivat til sikring af et engagement uden for handelsbeholdningen eller en modpartsrisiko, kan beregne sit kapitalkrav for det afdækkede aktiv i overensstemmelse med bilag VIII, del 3, punkt 83-92, eller — med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse — bilag VII, del 1, punkt 4, eller bilag VII, del 4, punkt 96-104. I disse tilfælde ansættes engagementsværdien vedrørende modpartsrisikoen til nul for disse kreditderivater.

4. Engagementsværdien vedrørende modpartsrisiko fra solgte »credit default«-swap uden for handelsbeholdningen ansættes til nul, hvis de behandles som kreditrisikoafdækning, der ydes af kreditinstituttet og er omfattet af et kapitalkrav for kreditrisiko for det fulde nominelle beløb.

5. Engagementsværdien for en given modpart i alle metoderne del 3-6 svarer til summen af engagementsværdierne, der er beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende modpart.

6. En engagementsværdi på nul for modpartsrisikoen kan fastsættes for derivatkontrakter, genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og »margin lending« -transaktioner med en central modpart, og som ikke er blevet afvist af den centrale modpart. Desuden kan en engagementsværdi på nul fastsættes vedrørende kreditrisiko ved engagementer over for centrale modparter, der skyldes derivatkontrakter, genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og »margin lending« -transaktioner eller andre engagementer, hvor det fastsættes af de kompetente myndigheder, at kreditinstituttet har et udestående engagement med den centrale modpart. Der stilles dagligt fuld sikkerhedsstillelse for den centrale modparts modpartsrisiko-engagementer med alle deltagere i dets systemer.

7. Engagementer, der skyldes transaktioner med lang afviklingstid, kan fastsættes ved at bruge metoderne i del 3-6, uanset metoderne, der er valgt til at beregne OTC-derivater og genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer, og »margin lending« -transaktioner. Ved beregning af kapitalkrav for transaktioner med lang afviklingstid kan kreditinstitutter, der anvender metoden, der er beskrevet i artikel 84-89, anvende risikovægtene i henhold til metoden, der er beskrevet i artikel 78-83, permanent og uanset positionernes væsentlighed.

8. For metoderne i del 3 og 4 skal de kompetente myndigheder sikre, at det nominelle beløb, der skal lægges til grund, er en relevant målestok for den risiko, der er forbundet med kontrakten. Hvis der f.eks. i kontrakten er foreskrevet en multiplikation af cash flows, skal det nominelle beløb justeres for derved at tage højde for multiplikationseffekten på den pågældende kontrakts risikostruktur.

Trin a): Kontrakter opgøres til markedsværdi (»mark to market«) for at opnå de aktuelle genanskaffelsespris for alle kontrakter med en positiv værdi.

Trin b): For at nå frem til et tal for potentielle fremtidige kreditrisici, undtagen i tilfælde af »single currency floating/floating interest rate swaps«, hvor kun de aktuelle genanskaffelsesomkostninger beregnes, multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende værdier med procenterne i tabel 1:

Med henblik på beregning af den potentielle fremtidige kreditrisiko i overensstemmelse med trin b) kan de kompetente myndigheder tillade, at kreditinstitutter anvender procentsatserne i tabel 2 i stedet for satserne i tabel 1 under forudsætning af, at institutterne anvender optionen i bilag IV, punkt 21, i direktiv 2006/49/EF for kontrakter vedrørende råvarer andet end guld i henhold til punkt 3 i bilag IV i nærværende direktiv:

Trin c): Summen af de aktuelle genanskaffelsespriser og de potentielle fremtidige kreditrisici udgør engagementsværdien..

Trin a): Hvert instruments nominelle hovedstol multipliceres med de i tabel 3 omhandlede procenter:

Trin b): Det således konstaterede oprindelige engagement udgør engagementsværdien.

1. Standardmetoden kan kun benyttes i forbindelse med »over-the-counter«-derivater (OTC-derivater) og transaktioner med lang afviklingstid. Engagementets værdi beregnes særskilt for hver nettinggruppe. Værdien fastsættes eksklusive sikkerhedsstillelse på følgende måde:

engagementets værdi =

hvor:

CMV = den aktuelle markedsværdi af porteføljen af transaktioner i nettinggruppen med en modpart uden hensyn til sikkerhedsstillelse, dvs. hvor

hvor:

CMVi = den aktuelle markedsværdi af transaktion i

CMC = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen, der er stillet i nettinggruppen, dvs. hvor

hvor:

CMCl = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen l

i = indeks, der angiver transaktionen

l = indeks, der angiver sikkerhedsstillelsen

j = indeks, der angiver risikoafdækningsgruppen. Disse risikoafdækningsgrupper svarer til risikofaktorer, for hvilke risikopositioner med modsat fortegn kan modregnes, så der fremkommer en nettorisikoposition, som engagementets værdi herefter beregnes ud fra

RPTij = risikoposition vedrørende transaktionen i med hensyn til risikoafdækningsgruppen j

RPClj = risikoposition vedrørende sikkerhedsstillelsen l med hensyn til risikoafdækningsgruppen j

CCRMj = CCR-multiplikator, der er fastsat i tabel 5 for risikoafdækningsgruppen j

β = 1,4

Sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart har positivt fortegn; sikkerhedsstillelse stillet til en modpart har negativt fortegn.

Sikkerhedsstillelse, der er godkendt til denne metode, er begrænset til den sikkerhedsstillelse, som er tilladt i henhold til bilag VIII, del 1, punkt 11 i nærværende direktiv og bilag II, punkt 9 i direktiv 2006/49/EF.

2. Hvis det i forbindelse med en transaktion i et OTC-derivat med en lineær risikoprofil er bestemt, at et finansielt instrument skal udveksles mod en betaling, betegnes betalingsdelen som et betalingselement. Transaktioner, hvor det bestemmes, at en betaling skal udveksles mod en betaling, består af to betalingselementer. Betalingselementerne består af kontraktmæssigt fastsatte bruttobetalinger, herunder transaktionens nominelle beløb. Kreditinstitutter kan undlade at tage højde for renterisikoen i betalingselementerne, der har en restløbetid på under et år i forbindelse med de følgende beregninger. Kreditinstitutioner kan behandle transaktioner, der består af to betalingselementer, som denomineret i samme valuta som f.eks. renteswaps som en samlet transaktion. Behandlingen af betalingselementer gælder for hele transaktionen.

3. Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor de underliggende finansielle instrumenter udgøres af aktier (inklusive aktieindeks), guld, andre ædelmetaller eller andre råvarer, tildeles en risikoposition for den respektive aktie (eller aktieindeks) eller råvare (inklusive guld og andre ædelmetaller) og en renterisikoposition for betalingselementet. Hvis betalingselementet er denomineret i en udenlandsk valuta, tildeles det desuden en risikoposition i den pågældende valuta.

4. Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor det underliggende instrument er et gældsinstrument, tildeles en renterisikoposition for gældsinstrumentet og en anden renterisikoposition for betalingselementet. Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor en betaling skal udveksles mod en betaling, (dette omfatter valutaterminsforretninger) tildeles en renterisikoposition for hvert betalingselement. Hvis det underliggende gældsinstrument er denomineret i en udenlandsk valuta, tildeles gældsinstrumentet en risikoposition i denne valuta. Hvis et betalingselement er denomineret i udenlandsk valuta, tildeles betalingselementet en risikoposition i den pågældende valuta. Engagementsværdien i forbindelse med en basisswap i udenlandsk valuta sættes til nul.

5. Størrelsen af en risikoposition vedrørende en transaktion, der har en lineær risikoprofil, svarer til den faktiske nominelle værdi (markedsprisen gange mængden) af de underliggende finansielle instrumenter (inklusive råvarer) omregnet til kreditinstituttets indenlandske valuta, medmindre der er tale om gældsinstrumenter.

6. For gældsinstrumenter og betalingselementer svarer størrelsen af risikopositionen til den faktiske nominelle værdi af de udestående bruttobetalinger (inklusive det nominelle beløb) omregnet til kreditinstituttets indenlandske valuta og multipliceret med den modificerede varighed af henholdsvis gældsinstrumentet eller betalingselementet.

7. Størrelsen af en risikoposition i forbindelse med en »credit default«-swap svarer til referencegældsinstrumentets nominelle værdi multipliceret med den pågældende »credit default«-swaps restløbetid.

8. Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat med en ikke-lineær risikoprofil (inklusive optioner og swaptioner) svarer til delta-ækvivalenten af den faktiske nominelle værdi af det finansielle instrument, der ligger til grund for transaktionen, medmindre der er tale om et underliggende gældsinstrument.

9. Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat med en ikke-lineær risikoprofil (inklusive optioner og swaptioner), hvor det underliggende instrument er et gældsinstrument eller et betalingselement, svarer til delta-ækvivalenten af det pågældende finansielle instruments eller betalingselements faktiske nominelle værdi multipliceret med gældsinstrumentets eller betalingselementets modificerede varighed.

10. Ved beregning af risikopositioner behandles sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, som en fordring på modparten i en derivatkontrakt (lang position), som forfalder i dag, mens stillet sikkerhedsstillelse behandles som en forpligtelse til modparten (kort position), som forfalder i dag.

11. Kreditinstitutter kan anvende følgende formler til at fastsætte størrelsen og fortegnet på en risikoposition:

for alle instrumenter undtagen gældsinstrumenter:

faktisk nominel værdi, eller

hvor:

Pref = prisen på det underliggende instrument angivet i referencevalutaen:

V = værdien af det finansielle instrument (i forbindelse med optioner: strikekurs, i forbindelse med transaktioner med en lineær risikoprofil: værdien af det underliggende instrument)

p = prisen på det underliggende instrument angivet i den samme valuta som V.

Gældsinstrumenter og betalingselementet af alle transaktioner:

den faktiske nominelle værdi multipliceret med den modificerede varighed eller

delta-ækvivalentens nominelle værdi multipliceret med den modificerede varighed

hvor:

V = værdien af det finansielle instrument (i forbindelse med optioner: strikekurs, i forbindelse med transaktioner med en lineær risikoprofil: værdien af henholdsvis det underliggende instrument eller betalingselementet)

r = renteniveau.

Hvis V angives i en anden valuta end referencevalutaen skal derivatet omregnes til referencevalutaen ved at multiplicere med den pågældende valutakurs.

12. Risikopositionerne grupperes i risikoafdækningsgrupper. Nettorisikopositionen, dvs. den absolutte værdi af summen af de risikopositioner, der indgår i risikoafdækningsgruppen, beregnes for hver gruppe. Nettorisikopositionen er repræsenteret ved:

i formlerne i punkt 1.

13. I forbindelse med renterisikopositioner vedrørende pengeindskud modtaget fra modparten som sikkerhedsstillelse vedrørende betalingselementer og de underliggende gældsinstrumenter, som ifølge tabel 1 i bilag I til direktiv 2006/49/EF er underlagt et kapitalkrav på 1,60 % eller derunder, er der opstillet seks risikoafdækningsgrupper for hver valuta i tabel 4 nedenfor. Risikoafdækningsgrupper defineres ved hjælp af en kombination af kriterierne »løbetid« og »referencerenter«:

14. For renterisikopositioner vedrørende underliggende gældsinstrumenter eller betalingselementer, hvor rentesatsen er knyttet til en referencerente, der afspejler den generelle markedsrente, svarer restløbetiden til tidsrummet op til den næste justering af rentesatsen. I alle andre tilfælde lægges det underliggende gældsinstruments restlevetid eller for et betalingselement transaktionens restlevetid til grund.

15. Der etableres en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder af et referencegældsinstrument, som ligger til grund for en »credit default«-swap.

16. I forbindelse med renterisikopositioner vedrørende pengeindskud modtaget fra modparten som sikkerhedsstillelse, når denne modpart ikke har udestående gældsforpligtelser med lav specifik risiko og vedrørende gældsinstrumenter, som ifølge tabel 1 i bilag I til direktiv 2006/49/EF er underlagt et kapitalkrav på over 1,60 %, fastsættes der en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder. Når et betalingselement emulerer et sådant gældsinstrument, fastsættes der også en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder af referencegældsinstrumentet. Kreditinstitutterne kan vælge at samle risikopositioner, der er knyttet til en bestemt udsteders gældsinstrumenter eller til samme udsteders referencegældsinstrumenter, i samme risikoafdækningsgruppe, hvis de er emuleret af betalingselementer eller underlagt en »credit default«-swap.

17. Underliggende finansielle instrumenter, som ikke er gældsinstrumenter henføres kun til de samme respektive risikoafdækningsgrupper, hvis der er tale om identiske eller lignende instrumenter. I alle andre tilfælde henføres de til særskilte risikoafdækningsgrupper. Instrumenternes lighed vurderes ud fra følgende kriterier:

18. Modpartsrisiko (CCR)-multiplikatorerne (CCRM) for de forskellige kategorier af risikoafdækningsgrupper er fastsat som anført i tabel 5 nedenfor:

Underliggende instrumenter vedrørende OTC-derivater, jf. tabel 5, punkt 10, henføres til særskilte individuelle risikoafdækningsgrupper for hver kategori af underliggende instrumenter.

19. For visse transaktioner, som har en ikke-lineær risikoprofil eller for betalingselementer og transaktioner med gældsinstrumenter som underliggende instrumenter, for hvilke kreditinstituttet ikke vil være i stand til at bestemme henholdsvis delta-værdien eller den modificerede varighed ved hjælp af en instrumentmodel, som de kompetente myndigheder har godkendt med henblik på at fastsætte minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisikoen, bestemmer de kompetente myndigheder risikopositionernes og de relevante modpartsrisikomultiplikatorers (CCRM'ers) størrelse ud fra en forsigtig vurdering. De kompetente myndigheder kan anmode om, at metoden i del 3 anvendes. Netting anerkendes ikke, dvs. engagementsværdien fastsættes som om, der var en nettinggruppe, der kun indeholder den enkelte transaktion.

20. Et kreditinstitut skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er omfattet af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. del 7, før denne transaktion inkluderes i en nettinggruppe.

21. Et kreditinstitut, der gør brug af sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen, skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne retssikkerhedsstandarder, der er anført i bilag VIII, før det indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.

1. Kreditinstituttet kan med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse anvende metoden med interne modeller til beregning af engagementers værdi for transaktionerne i del 2, punkt 2, nr. i) eller for transaktionerne i punkt 2, nr. ii), iii) og iv) eller for transaktionerne i del 2, punkt 2, nr. i)-iv). I alle disse tilfælde kan transaktionerne i del 2, punkt 2, nr. v) også medtages. Uanset del 2, punkt 1, andet afsnit kan kreditinstitutterne vælge ikke anvende denne metode på engagementer, som er uden betydning med hensyn til størrelse og risiko. For at anvende metoden med interne modeller skal et kreditinstitut opfylde betingelserne i denne del.

2. Anvendelsen af metoden med interne modeller kan med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse ske i faser på tværs af forskellige transaktionstyper og under dette tidsrum kan et kreditinstitut anvende metoderne i del 3 eller del 5. Uanset resten af indholdet i denne del skal det ikke kræves, at kreditinstitutter anvender en særlig modeltype.

3. For alle transaktioner med OTC-derivater og transaktioner med lang afviklingstid, som et kreditinstitut ikke har modtaget godkendelse til at anvende metoden med interne modeller, anvender kreditinstituttet metoderne i del 3 eller del 5. Det er tilladt sideløbende at anvende disse to metoder permanent i en koncern. Sideløbende anvendelse af disse to metoder i en juridisk enhed er kun tilladt, hvis en af metoderne anvendes i de tilfælde, der er beskrevet i del 5, punkt 19.

4. Kreditinstitutter, der har fået tilladelse til at anvende metoden med interne modeller. skal ikke på ny anvende metoderne, der er beskrevet i del 3 eller del 5, undtagen hvis det har været hensigtsmæssigt og er blevet godkendt af de kompetente myndigheder. Hvis et kreditinstitut ikke længere opfylder kravene i denne del, forelægger det enten den kompetente myndighed en plan for en rettidig fornyet overholdelse eller påviser, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæsentlig.

5. Engagementets værdi beregnes ud fra nettinggruppen. Modellen skal angive den sandsynlige fordeling af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, som kan tilskrives ændringer i markedsvariabler som renter, valutakurser osv. Herefter beregner modellen engagementsværdien for nettinggruppen på alle fremtidige datoer under hensyntagen til ændringer i markedsvariablerne. For modparter, som der er indgået margenaftaler med, kan modellen også beskrive fremtidige ændringer i sikkerhedsstillelsen.

6. Kreditinstitutterne kan tage hensyn til anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i bilag VIII, del 1, punkt 11 til nærværende direktiv og bilag II, punkt 9 i direktiv 2006/49/EF, i deres sandsynlige fordelinger af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, hvis de kvantitative, kvalitative og datakravene for metoden med interne modeller er opfyldt for sikkerhedsstillelsen.

7. Engagementets værdi beregnes som produktet af alpha og det faktiske forventede positive engagement (EPE)

Engagementets værdi = α × faktisk EPE

hvor:

alpha (α) sættes til 1,4, men tilsynsmyndighederne kan kræve, at α tildeles en højere værdi, og det faktiske EPE beregnes ved estimering af det forventede engagement (EEt) ud fra det gennemsnitlige engagement på en senere dato t, hvor gennemsnittet fastsættes på grundlag af relevante markedsrisikofaktorers mulige fremtidige værdier. Den interne model estimerer EE på en række fremtidige datoer t1, t2, t3 osv.

8. Det faktiske EE beregnes rekursivt som:

faktisk EEtk = max(faktisk EEtk-1; EEtk)

hvor:

den aktuelle dato benævnes t0 og det faktiske EEt0 svarer til det aktuelle engagement.

9. Det faktiske EPE svarer i denne forbindelse til det gennemsnitlige faktiske EE i det første år af et fremtidigt engagement. Hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, svarer EPE til gennemsnittet af EE, indtil samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber. Det faktiske EPE beregnes ud fra det vægtede gennemsnit af det faktiske EE:

hvor:

vægtene Δtk = tk — tk-1 tager højde for, at det fremtidige engagement kan være beregnet på datoer, der ikke er jævnt fordelt over det pågældende tidsinterval.

10. Det forventede eller maksimale engagement beregnes på grundlag af en fordeling af engagementer, der tager hensyn til, at engagementerne ikke nødvendigvis er normalfordelt.

11. Kreditinstitutterne kan benytte en værdi, der er mere forsigtig end α ganget med det faktiske EPE for hver modpart og beregnet i henhold til ovenstående ligning.

12. De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i punkt 7 tillade kreditinstitutter at anvende deres egne estimater af α, forudsat at de ikke er lavere end 1,2, hvor α svarer til forholdet mellem den interne kapital baseret på en fuldstændig simulering af engagementer med modparter (tæller) og den interne kapital baseret på EPE (nævner). EPE skal i nævneren anvendes, som om der var tale om et fast udestående lånebeløb. Kreditinstitutter skal godtgøre, at deres interne estimater af α i tælleren afspejler væsentlige kilder til stokastisk afhængighed, i fordelingen af markedsværdierne af de pågældende transaktioner eller af porteføljer af transaktioner er fordelt på tværs af de forskellige modparter. Interne estimater skal tage hensyn til porteføljernes granulering.

13. Kreditinstituttet skal sikre, at tælleren og nævneren med hensyn til α beregnes på en måde, der stemmer overens med hensyn til modelleringsmetoder, parameterspecifikationer og porteføljesammensætning. Den anvendte metode skal baseres på kreditinstituttets interne metode for den interne kapital, være veldokumenteret og underkastes en uafhængig validering. Kreditinstitutterne skal desuden revidere deres estimater mindst fire gange om året eller hyppigere, hvis porteføljens sammensætning varierer over tid. Kreditinstitutter skal også vurdere modelrisikoen.

14. Volatiliteten og korrelationen af de faktorer for markedsrisici, der anvendes i den samlede simulering af markeds- og kreditrisiko skal i givet fald baseres på kreditrisikofaktoren for at afspejle mulige stigninger i volatiliteten eller korrelation under en økonomisk nedgang.

15. Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale, skal kreditinstitutterne måle EPE på en af følgende måder:

Minimumskrav for EPE-modeller

16. Kreditinstituttets EPE-model skal opfylde de operationelle krav i punkt 17-41.

17. Kreditinstituttet skal råde over en kontrolenhed, der står for udformningen og iværksættelsen af dets modpartsrisiko-styringssystem og foretage den indledende og løbende validering af den interne model. Denne enhed skal kontrollere inputdataenes integritet og udarbejde og analysere rapporter om resultaterne af kreditinstituttets risikomålingsmodel samt evaluere forholdet mellem risikoeksponeringsværdier og kredit- og handelsbegrænsninger. Enheden skal drives uafhængigt af erhvervskredit- og handelsafdelingerne og må ikke udsættes for upassende indflydelse. Den skal have det fornødne personale og rapportere direkte til kreditinstituttets øverste ledelse. Enhedens arbejde skal integreres tæt med kreditinstituttets daglige kreditrisikostyring. Resultaterne skal som følge heraf udgøre en integreret del af proceduren for planlægning, overvågning og styring af kreditinstituttets kreditrisikoprofil og overordnede risikoprofil.

18. Kreditinstituttet skal råde over CCR-styringspolitikker, -procedurer og -systemer, der er konceptuelt forsvarlige og implementeret med integritet. De skal iværksætte forsvarlig modpartsrisiko-styring, der muliggør identificering, måling, styring, godkendelse og intern rapportering af modpartsrisiko.

19. Kreditinstituttet skal tage hensyn til markeds- og likviditetsrisici og til retlige og operationelle risici, der kan relateres til modpartsrisikoen, i sine risikostyringspolitikker. Kreditinstituttet må ikke drive forretninger med en modpart uden at bedømme dennes kreditværdighed og skal tage fornødent hensyn til den kreditrisiko, der forekommer i forbindelse med afviklingen og forud for denne. Disse risici skal i den udstrækning, det er praktisk muligt, håndteres på modpartsniveau (engagementer med modparter aggregeres med andre kreditengagementer) og på firmaniveau.

20. Kreditinstituttets bestyrelse og øverste ledelse skal deltage aktivt i modpartsrisiko-kontrolproceduren og betragte dette som et væsentligt aspekt af virksomheden, som det er nødvendigt at afsætte betydelige ressourcer til. Den øverste ledelse skal være opmærksom på de begrænsninger og antagelser, der knytter sig til den anvendte model, og på de konsekvenser, disse kan få for resultaternes pålidelighed. Den øverste ledelse skal også tage hensyn til de usikkerheder, der kendetegner markedsforholdene og de operationelle forhold, og vide, hvordan disse afspejles i modellen.

21. De daglige rapporter vedrørende kreditinstituttets modpartsrisiko-engagementer gennemgås med henblik herpå på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med beføjelser til at foretage både reduktioner af positioner, som individuelle kreditchefer eller handlere har foretaget, og reduktioner af kreditinstituttets samlede modpartsrisiko-engagement.

22. Kreditinstituttets modpartsrisiko-styringssystem skal anvendes i kombination med interne kredit- og handelsbegrænsninger. Kredit- og handelsbegrænsningerne skal i den henseende relateres til kreditinstituttets risikomålingsmodel på en måde, som er konsekvent over tid, og som er velkendt af kreditchefer, handlere og overordnede ledere.

23. Kreditinstituttet skal i forbindelse med sin opgørelse af modpartsrisiko også måle anvendelsen af kreditlinjer fra dag til dag og inden for samme dag. Kreditinstituttet skal måle det aktuelle engagement både med og uden sikkerhedsstillelse. På portefølje- og modpartsniveau skal kreditinstituttet beregne og overvåge det maksimale engagement eller det potentielle fremtidige engagement (PFE) med det konfidensinterval, kreditinstituttet har valgt. Kreditinstituttet skal tage hensyn til store eller koncentrerede positioner, bl.a. i forhold til grupper af indbyrdes relaterede modparter, brancher og markeder.

24. Kreditinstituttet skal iværksætte et systematisk og grundigt program med stresstest, som understøtter modpartsrisiko-analysen, og som baseres på de daglige resultater af kreditinstituttets risikomålingsmodel. Resultaterne af disse stresstest gennemgås regelmæssigt af den øverste ledelse og afspejles i de modpartsrisiko-politikker og grænser, som ledelsen og bestyrelsen fastsætter. Hvis stresstest afslører en særlig sårbarhed over for bestemte omstændigheder, skal det øjeblikkeligt sikres, at disse risici håndteres på en hensigtsmæssig måde.

25. Kreditinstituttet skal etablere en praksis, der sikrer overholdelsen af et dokumenteret sæt af interne politikker, kontroller og procedurer vedrørende brugen af modpartsrisiko-styringssystemet. Kreditinstituttets modpartsrisiko-styringssystem skal være veldokumenteret, og der skal foreligge en redegørelse for de empiriske teknikker, der benyttes til måling af modpartsrisiko.

26. Kreditinstituttet skal regelmæssigt foretage en uafhængig gennemgang af modpartsrisiko-styringssystemet ved hjælp af sin egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang skal både omfatte aktiviteterne i erhvervsafdelingerne, der er nævnt i punkt 17 og den uafhængige modpartsrisiko-kontrolenheds aktiviteter. Der skal med regelmæssige mellemrum foretages en revision af den samlede modpartsrisiko-styringsprocedure, hvor der som et minimum ses på:

27. Den fordeling af engagementer, som genereres ved hjælp af den interne model, der anvendes til beregning af det faktiske EPE, skal integreres tæt med kreditinstituttets daglige modpartsrisiko-styringsprocedure. Resultatet af den interne model skal som følge heraf spille en væsentlig rolle i kreditbevillingen, styringen af modpartsrisikoen, den interne kapitalallokering og kreditinstituttets ledelse.

28. Kreditinstituttet skal have erfaring med anvendelse af interne modeller, der viser fordelingen af modpartsrisiko-engagementer. Kreditinstituttet skal således dokumentere, at det i mindst et år forud for de kompetente myndigheders godkendelse har anvendt en intern model til beregning af fordelingen af engagementer, som beregningen af EPE baseres på, og som i det store og hele opfylder minimumskravene, der er fastsat i denne del.

29. Den interne model, der anvendes til beregning af fordelingen af engagementer, skal indgå i en struktur til styring af modpartsrisiko, der muliggør identificering, måling, styring, godkendelse og intern rapportering af modpartsrisiko. Denne struktur skal indbefatte måling af anvendelsen af kreditlinjer (aggregering af engagementer med modparter med andre kreditengagementer) og allokeringen af den interne kapital. Ud over EPE skal kreditinstituttet måle og kontrollere sine aktuelle engagementer. Kreditinstituttet skal om nødvendigt måle det aktuelle engagement både med og uden sikkerhedsstillelse. Brugstesten kræver, at kreditinstituttet måler modpartsrisikoen på andre måder, f.eks. i form af det maksimale engagement eller PFE, baseret på den fordeling af engagementer, der genereres med den samme model, som anvendes til beregning af EPE.

30. Kreditinstituttet skal være i stand til at estimere EE hver dag, medmindre det godtgør over for de kompetente myndigheder, at dets modpartsrisiko-engagementer gør det berettiget at foretage mindre hyppige beregninger. Det skal også beregne EE efter en bestemt tidsprofil for prognosehorisonter, der på dækkende vis afspejler tidsstrukturen for fremtidige cash flows og kontrakternes løbetid og på en måde, der stemmer overens med engagementets betydning og sammensætning.

31. Engagementet skal måles i hele den periode, som de enkelte kontrakter i nettinggruppen dækker (ikke kun det første år), og det skal overvåges og kontrolleres. Kreditinstituttet skal indføre procedurer, der gør det muligt at påvise og kontrollere risici vedrørende modparter, hvor engagementet strækker sig over mere end et år. Anslåede forøgelser af engagementet skal desuden indarbejdes i den interne model, som kreditinstituttet anvender i forbindelse med den interne kapital.

32. Kreditinstituttet skal indføre sunde procedurer for stresstest til brug ved vurderingen af kapitalgrundlaget i forbindelse med modpartsrisiko. Disse stressværdier skal sammenholdes med EPE-værdien, og kreditinstituttet skal betragte dem som en del af proceduren, der er fastsat i artikel 123. Stresstest skal også sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som vil kunne påvirke kreditinstituttets kreditengagementer i negativ retning, og at vurdere kreditinstituttets evne til at modstå sådanne ændringer.

33. Kreditinstituttet skal foretage stresstest af sine modpartsrisiko-engagementer, herunder af markeds- og kreditrisikofaktorer, der tilsammen fremkalder stress. Stresstest vedrørende modpartsrisici skal indbefatte koncentrationsrisici (vedrørende en enkelt modpart eller grupper af modparter), korrelationsrisici, der både omfatter markeds- og kreditrisici og risikoen for, at en realisering af modpartens positioner giver sig udslag i bevægelser på markedet. Der skal i disse stresstest også tages højde for sådanne markedsbevægelsers påvirkning af kreditinstituttets egne positioner, og denne påvirkning skal indgå i dets vurdering af modpartsrisikoen.

34. Kreditinstituttet skal tage tilstrækkeligt hensyn til engagementer, der giver anledning til en væsentlig generel »wrong-way«-risiko.

35. Kreditinstituttet skal indføre procedurer, der gør det muligt at identificere, overvåge og kontrollere situationer, hvor der opstår specifik »wrong-way«-risiko, begyndende med transaktionens indgåelse og videre gennem hele dens løbetid.

36. Den interne model skal afspejle de vilkår og specifikationer, transaktionen er underlagt, på en aktuel, fyldestgørende og konservativ måde. Disse vilkår omhandler bl.a. nominelle kontraktbeløb, løbetid, referenceaktiver, aftaler vedrørende margenberegning og nettingsystemer. Vilkårene og specifikationerne skal opbevares i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig revision. Proceduren for godkendelse af nettingsystemer forudsætter en udtalelse fra juridisk personale for at kontrollere retskraften af nettingsystemet og udgøre data til databasen fra en uafhængig enhed. Overførslen af data vedrørende transaktionsvilkår og -specifikationer til den interne model skal også foregå efter procedurer for intern revision og formel afstemning mellem den interne model og kildedatasystemer med henblik på løbende at kontrollere, at transaktionsvilkår og -specifikationer afspejles på korrekt eller i hvert fald konservativ vis i EPE.

37. Den interne model skal benytte aktuelle markedsdata til beregning af aktuelle engagementer. Når der anvendes historiske data til estimering af volatilitet og korrelation, skal der inddrages historiske data for en periode på mindst tre år, og de skal ajourføres hver tredje måned eller hyppigere, hvis markedsforholdene gør det nødvendigt. Dataene skal dække en samlet række af økonomiske omstændigheder, f.eks. et helt konjunkturforløb. En enhed uden tilknytning til handelsafdelingen skal validere den pris, handelsafdelingen fremlægger. Dataene skal tilvejebringes uafhængigt af forretningsområder, indsættes i den interne model på en aktuel og fyldestgørende måde og opbevares i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig revision. Kreditinstituttet skal også råde over en veludviklet dataintegritetsprocedure, der gør det muligt at rense data for fejlagtige og/eller anomale observationer. I det omfang den interne model baseres på markedsdata i form af indikatorer, herunder for nye produkter, hvor der eventuelt ikke findes historiske data for en periode på tre år, skal der opstilles interne politikker for at identificere egnede indikatorer, og kreditinstituttet skal bevise empirisk, at den pågældende indikator giver en konservativ fremstilling af den underliggende risiko under negative markedsforhold. Hvis modellen beregner virkningen på sikkerhedsstillelsen som følge af ændringer i værdien af nettinggruppen, skal kreditinstituttet have relevante historiske data for at beregne sikkerhedsstillelsens volatilitet.

38. Modellen skal underkastes en intern valideringsprocedure. Proceduren skal defineres nærmere i kreditinstituttets politikker og overordnede procedurer. Valideringsproceduren skal præcisere, hvilke undersøgelser der kræves for at sikre modellens integritet, og identificere forhold, som bevirker, at forudsætningerne ikke er opfyldt, hvilket kan resultere i, at EPE vurderes for lavt. I forbindelse med valideringen skal det undersøges, hvor omfattende EPE-modellen er.

39. Kreditinstituttet skal overvåge relevante risici og indføre procedurer med henblik på at justere sin estimering af EPE, når disse risici antager et vist omfang. Det skal bl.a. varetage følgende opgaver:

40. Kreditinstituttet skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er omfattet af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. del 7, før denne transaktion inkluderes i en nettinggruppe.

41. Et kreditinstitut, der gør brug af sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen, skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne retssikkerhedsstandarder, der er anført i bilag VIII, før det indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger.

42. Kreditinstituttets EPE-model skal opfylde følgende valideringskrav:

Hvis efterprøvningen (»backtesting«) viser, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, annullerer de kompetente myndigheder godkendelsen eller pålægger passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks forbedres. De kan også kræve, at kreditinstitutterne afsætter yderligere egenkapital i henhold til artikel 136.

a) Nettingtyper, som de kompetente myndigheder kan anerkende

I denne del forstås ved »modpart« enhver enhed (inklusive fysiske personer), der lovligt kan indgå en aftale om netting og ved »aftale om netting på tværs af produkter« forstås en skriftlig bilateral aftale mellem et kreditinstitut og en modpart, der skaber en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle involverede, bilaterale masteraftaler og transaktioner inden for forskellige produktkategorier. Aftaler om netting på tværs af produkter dækker udelukkende netting på bilateralt grundlag.

Med henblik på netting på tværs af produkter betragtes følgende som forskellige produktkategorier:

De kompetente myndigheder kan godkende følgende typer aftaler om netting som risikoreducerende:

b) Betingelser for godkendelse

De kompetente myndigheder må kun på følgende betingelser godkende aftaler om netting som risikoreducerende:

De kompetente myndigheder skal, om nødvendigt efter af have hørt andre relevante kompetente myndigheder, have forvisset sig om, at den pågældende aftale om netting er retsgyldig efter loven i hvert enkelt af de relevante lande. Hvis en af de kompetente myndigheder ikke er forvisset herom, kan aftalen om netting ikke godkendes som risikoreducerende for nogen af modparterne.

De kompetente myndigheder kan acceptere begrundede juridiske udtalelser, der udformes for hver type aftale om netting.

Kontrakter, der indeholder en bestemmelse, hvorefter det er tilladt en ikke-misligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger overhovedet til en misligholder, også selv om misligholderen er nettokreditor (»walkaway«-klausul), kan ikke godkendes som risikoreducerende.

I tillæg til ovenstående skal følgende kriterier opfyldes i forbindelse med aftaler om netting på tværs af produkter:

c) Virkninger af godkendelsen

For så vidt angår del 5 og 6, anerkendes netting som fastlagt heri.

Ved beregning af potentielle fremtidige kreditrisici i overensstemmelse med ovennævnte formel kan perfekt matchende kontrakter, der indgår i aftalen om netting, behandles som en enkelt kontrakt med en nominel hovedstol svarende til nettoindtægterne. Som perfekt matchende kontrakter anses valutaterminsforretninger eller lignende kontrakter, hvor den nominelle hovedstol svarer til »cash flows«, og hvor disse »cash flows« forfalder til betaling på den samme valørdato og er helt eller delvis i samme valuta.

Ved anvendelse af del 4 gælder for trin a) følgende:

1. Rentekontrakter

2. Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld

3. Kontrakter af samme art som dem, der er nævnt i punkt 1, litra a) — e), og i punkt 2, litra a)-d), med andre underliggende instrumenter eller indekser. Disse omfatter som minimum alle instrumenter som omhandlet i direktiv 2004/39/EF, bilag I, afsnit C, punkt 4-7, 9 og 10, der ikke på anden måde er medtaget under punkt 1 og 2.

1.1. Det ledelsesorgan, der er beskrevet i artikel 11, iværksætter arrangementer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter.

2. Ledelsesorganet beskrevet i artikel 11 godkender og gennemgår regelmæssigt de strategier og politikker, der iværksættes for at imødegå, håndtere, overvåge og reducere de risici, som kreditinstituttet er eller kan blive eksponeret for, heriblandt risici, som skyldes de makroøkonomiske forhold, det er underlagt, i relation til konjunkturforløbet.

3. Långivningen baseres på sunde og veldefinerede kriterier. Der fastlægges en klar procedure for godkendelse, ændring, fornyelse og refinansiering af lån.

4. Der iværksættes effektive systemer til løbende forvaltning og overvågning af de forskellige porteføljer og engagementer, der indebærer en kreditrisiko, bl.a. med henblik på at identificere og håndtere problemlån og foretage passende værdireguleringer og hensættelser.

5. Låneporteføljerne diversificeres tilstrækkeligt set i forhold til kreditinstituttets målmarkeder og overordnede lånestrategi.

6. Der udarbejdes skriftlige politikker og procedurer for at afdække og begrænse risikoen for, at de anerkendte teknikker til reduktion af kreditrisikoen, der anvendes af kreditinstituttet, viser sig at være mindre effektive end forventet.

7. Der skal udarbejdes skriftlige politikker og procedurer for at afdække og begrænse koncentrationsrisici i forbindelse med engagementer med modparter, grupper af indbyrdes forbundne modparter og modparter, der opererer i samme økonomiske sektor eller geografiske område eller udbyder samme ydelse eller vare, anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker og navnlig store indirekte kreditengagementer (f.eks. med en enkelt sikkerhedsstiller).

8. Risici hidrørende fra securitisationstransaktioner, som initieres eller finansieres af kreditinstitutter, vurderes og reduceres ved hjælp af passende politikker og procedurer for navnlig at sikre, at transaktionens økonomiske indhold afspejles fuldt ud i risikovurderingen og de ledelsesmæssige beslutninger.

9. Kreditinstitutter, som initierer revolverende securitisationstransaktioner, der er underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse, udarbejder likviditetsplaner for at tage højde for virkningerne af såvel indfrielse ved udløb som førtidig indfrielse.

10. Der implementeres politikker og processer til måling og forvaltning af alle væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici.

11. Der indføres systemer til vurdering og håndtering af risikoen for potentielle ændringer af rentesatserne, som kan påvirke kreditinstituttets ikke-handelsmæssige aktiviteter.

12. Der implementeres politikker og procedurer for vurdering og håndtering af eksponeringen i forhold til operationelle risici, bl.a. i forbindelse med sjældne og meget alvorlige hændelser. Kreditinstitutterne præciserer, uden at dette berører definitionen i artikel 4, nr. 22, hvad der forstås ved operationel risiko med henblik på disse politikker og procedurer.

13. Kreditinstitutterne udarbejder beredskabs- og kontinuitetsplaner, som sikrer, at de kan videreføre driften og begrænse deres tab i tilfælde af alvorlige driftsforstyrrelser.

14. Kreditinstitutterne udarbejder politikker og procedurer for måling og styring af deres aktuelle og fremtidige nettofinansiering og nettofinansieringsbehov. Der opstilles alternative scenarier, og de antagelser, som beslutninger om nettofinansieringen baseres på, skal regelmæssigt tages op til revision.

15. Der udarbejdes beredskabsplaner til håndtering af likviditetskriser.

1. Engagementer med centralregeringer og centralbanker tillægges, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 2-7, en risikovægt på 100 %.

2. Med forbehold af punkt 3 risikovægtes engagementer med centralregeringer og centralbanker, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget eksternt kreditvurderingsinstitut (»ECAI«), i henhold til tabel 1, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til.

3. Engagementer med Den Europæiske Centralbank vægtes med 0 %.

4. Engagementer med medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og er finansieret i centralregeringens og centralbankens nationale valuta, tillægges en risikovægtning på 0 %.

5. Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige så strenge som dem, der anvendes i Fællesskabet, en lavere risikovægt end den, der er anført i punkt 1 og 2, for engagementer med deres centralregering og centralbank, når disse engagementer lyder på og er finansieret i national valuta, kan medlemsstaterne tillade deres egne kreditinstitutter at tillægge sådanne engagementer samme risikovægt.

6. Eksportkreditagenturers kreditvurderinger anerkendes af de kompetente myndigheder, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:

7. Engagementer, hvor en kreditvurdering foretaget af et eksportkreditagentur er blevet anerkendt med henblik på risikovægtning, tillægges en risikovægt i henhold til tabel 2.

8. Engagementer med regionale regeringer og lokale myndigheder risikovægtes, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 9-11, som engagementer med institutioner. Denne fremgangsmåde anvendes uafhængigt af den skønsmulighed, der er anført i artikel 80, stk. 3. Reglerne i punkt 31, 32 og 37 om særbehandling af kortfristede engagementer finder ikke anvendelse.

9. Engagementer med regionale regeringer og lokale myndigheder behandles som engagementer med centralregeringen i det pågældende land, hvis der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse engagementer, fordi de førstnævnte instanser har beføjelser til at inddrive midler, og hvis der findes særlige institutionelle bestemmelser, som reducerer risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser.

De kompetente myndigheder udarbejder og offentliggør listen over de regionale regeringer og lokale myndigheder, der skal risikovægtes på linje med centralregeringer.

10. Engagementer med kirker og religionssamfund oprettet som juridiske personer efter offentlig ret skal, såfremt de opkræver skatter i medfør af en ved lovgivning tildelt ret, behandles som engagement med regionale regeringer og lokale myndigheder, idet dog punkt 9 ikke finder anvendelse. I et sådant tilfælde og med henblik på artikel 89, stk. 1, litra a) er det muligt at få tilladelse til at lade afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 1, finde anvendelse.

11. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige så strenge som dem, der anvendes i Fællesskabet, engagementer med regionale regeringer og lokale myndigheder som engagementer med deres centralregering, kan medlemsstaterne tillade deres egne kreditinstitutter at tillægge engagementer med sådanne regionale regeringer og lokale myndigheder samme risikovægt.

12. Engagementer med administrative organer og ikke-profitsøgende foretagender tillægges, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 13-17, en risikovægt på 100 %.

13. Engagementer med offentlige virksomheder tillægges, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 14-17, en risikovægt på 100 %.

14. Engagementer med offentlige virksomheder kan efter de kompetente myndigheders skøn behandles som engagementer med institutioner. De kompetente myndigheder udøver dette skøn uafhængigt af udøvelsen af det skøn, der er omhandlet i artikel 80, stk. 3. Reglerne i punkt 31, 32 og 37 om særbehandling af kortfristede engagementer finder ikke anvendelse.

15. Under særlige omstændigheder kan engagementer med offentlige virksomheder behandles som engagementer med centralregeringen i det land, under hvis jurisdiktion de er etableret, hvis der efter de kompetente myndigheders opfattelse ikke er nogen risikoforskel mellem sådanne engagementer, fordi der foreligger en passende sikkerhed fra centralregeringens side.

16. Når de kompetente myndigheder i en medlemsstat udnytter muligheden for at behandle engagementer med offentlige virksomheder som engagementer med institutioner eller som engagementer med centralregeringen i det land under hvis jurisdiktion, de er etableret, skal de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat tillade deres egne kreditinstitutter at anvende samme risikovægt for engagementer med sådanne offentlige virksomheder.

17. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige så strenge som dem, der anvendes i Fællesskabet, engagementer med offentlige virksomheder som engagementer med institutioner, kan medlemsstaterne tillade deres egne kreditinstitutter at tillægge engagementer med sådanne offentlige virksomheder samme risikovægt.

18. Med henblik på artikel 78-83 betragtes Det Interamerikanske Investeringsselskab, Black Sea Trade and Development Bank og The Central American Bank for Economic Integration som multilaterale udviklingsbanker.

19. Uden at dette berører bestemmelserne i punkt 20 og 21 behandles engagementer med multilaterale udviklingsbanker som engagementer med institutter i henhold til punkt 29-32. Reglerne i punkt 31, 32 og 37 om særbehandling af kortfristede engagementer finder ikke anvendelse.

20. Engagementer med følgende multilaterale udviklingsbanker tillægges en risikovægt på 0 %:

21. Den tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond tillægges en risikovægtning på 20 %.

22. Engagementer med følgende internationale organisationer tillægges en risikovægt på 0 %:

23. Risikovægtene for engagementer med institutter fastsættes ved anvendelse af en af de to metoder, der er beskrevet i punkt 26-27 og 29-32.

24. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i punkt 23-39, risikovægtes engagementer med finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for meddelelse af tilladelse til og tilsyn med kreditinstitutter, og som er underlagt de samme tilsynskrav som kreditinstitutter, som engagementer med institutter.

25. Engagementer med et ikke-rated institut må ikke tillægges en lavere risikovægt end den, der anvendes for engagementer med den pågældende centralregering.

26. Engagementer med institutter risikovægtes i forhold til det kreditkvalitetstrin, som engagementer med centralregeringen i det land, hvor instituttet er etableret, henføres til i henhold til tabel 3.

27. Risikovægten for engagementer med institutter, der er etableret i lande, hvor centralregeringen ikke er rated, må ikke overstige 100 %.

28. Engagementer med institutter med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder risikovægtes med 20 %.

29. Engagementer med en oprindelig reel løbetid på over tre måneder med institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 4, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til.

30. Engagementer med ikke-ratede institutter tillægges en risikovægt på 50 %.

31. Engagementer med en oprindelig reel løbetid på tre måneder eller derunder med et institut, for hvilken der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 5, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til.

32. Engagementer med en oprindelig reel løbetid på tre måneder eller derunder med ikke-ratede institutter tillægges en risikovægt på 20 %.

33. Hvis metoden i punkt 29-32 anvendes på engagementer med institutter, resulterer det i følgende samspil med specifikke kortsigtede kreditvurderinger.

34. Foreligger der ikke en kortsigtet vurdering af engagementet, anvendes de almindelige regler om særbehandling af kortfristede engagementer, der er anført i punkt 31, for alle engagementer med en restløbetid på højst tre måneder med institutter.

35. Foreligger der en kortsigtet vurdering, hvorefter der anvendes en mere fordelagtig risikovægt eller samme risikovægt som ved anvendelsen af de almindelige regler om særbehandling af kortfristede engagementer, der er anført i punkt 31, anvendes den kortsigtede vurdering kun for det specifikke engagement. Andre kortfristede engagementer følger de almindelige regler om særbehandling af kortfristede engagementer, der er anført i punkt 31.

36. Hvis der foreligger en kortsigtet vurdering, hvorefter der anvendes en mindre fordelagtig risikovægt end ved anvendelsen af de almindelige regler om særbehandling af kortfristede engagementer, der er anført i punkt 31, anvendes de almindelige regler om særbehandling af kortfristede engagementer ikke, og alle ikke-ratede kortfristede fordringer tillægges den risikovægt, der fremgår af den specifikke kortsigtede vurdering.

37. Engagementer med institutter med en restløbetid på 3 måneder eller derunder, som lyder på og er finansieret i national valuta, kan, efter den kompetente myndigheds skøn, i forbindelse med metoderne i punkt 26 og 27 og i punkt 29-32, tillægges en risikovægt i kategorien lige under den særligt fordelagtige risikovægt, der er beskrevet i punkt 4 og 5, for engagementer med den pågældende centralregering.

38. Engagementer, som har en restløbetid på tre måneder eller derunder og lyder på og er finansieret i låntagerens nationale valuta, tillægges en risikovægt på mindst 20 %.

39. Investeringer i aktier eller lovregulerede kapitalinstrumenter udstedt af institutter tillægges en risikovægt på 100 %, medmindre de fratrækkes egenkapitalen.

40. Hvis et engagement med et institut har form af mindstereserver, som kreditinstituttet skal holde ifølge krav fra ECB eller en medlemsstats centralbank, kan medlemsstaterne tillade, at det tillægges den risikovægt, der ville blive tillagt ved engagementer med den pågældende medlemsstats centralbank, forudsat at:

41. Engagementer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til følgende tabel, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til.

42. Engagementer, for hvilke der ikke foreligger en sådan kreditvurdering, tillægges en risikovægt på 100 % eller den samme risikovægt som for den pågældende centralregering, idet den højeste vægt lægges til grund.

43. Engagementer, der opfylder kriterierne i artikel 79, stk. 2, skal tillægges en risikovægt på 75 %.

44. Engagementer, for hvilke der er stillet fuld sikkerhed i form af pant i fast ejendom, tillægges, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 45-60, en risikovægt på 100 %.

45. Engagementer eller en del af et engagement, som til de kompetente myndigheders tilfredshed er helt og fuldt sikrede ved pant i fast ejendom til beboelse, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller den begunstigede ejer i tilfælde af personligt ejede investeringsselskaber, tillægges en risikovægt på 35 %.

46. Engagementer, som til de kompetente myndigheders tilfredshed er helt og fuldt sikrede ved andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, tillægges en risikovægt på 35 %.

47. Engagementer med lejere i forbindelse med leasingtransaktioner vedrørende fast ejendom til beboelse, hvor kreditinstituttet er udlejer og lejeren har en købsoption, tillægges en risikovægt på 35 %, såfremt de kompetente myndigheder er tilfredse med, at kreditinstituttets engagement helt og fuldt er sikret af ejendomsretten til ejendommen.

48. De kompetente myndigheder skal i forbindelse med punkt 45-47, når de udøver deres skønsmulighed, sikre sig følgende:

49. De kompetente myndigheder kan fravige betingelsen i punkt 48, litra b), for engagementer, der er helt og fuldt sikrede ved pant i fast ejendom til beboelse i det pågældende land, hvis de kan påvise, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for ejerboliger i landet med tabsprocenter, der er tilstrækkelig lave til at berettige en sådan behandling.

50. Når de kompetente myndigheder i en medlemsstat udøver skønsmuligheden i punkt 49, kan de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat tillade deres egne kreditinstitutter at tillægge en risikovægt på 35 % for sådanne engagementer, der er helt og fuldt sikrede ved pant i fast ejendom til beboelse.

51. Engagementer eller en del af et engagement, som efter de kompetente myndigheders skøn og til deres tilfredshed er helt og fuldt sikrede ved pant i kontor- eller andre forretningsejendomme i det pågældende land, kan tillægges en risikovægt på 50 %.

52. Engagementer, som efter de kompetente myndigheders skøn og til deres tilfredshed er helt og fuldt sikrede ved andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører kontor- eller andre forretningsejendomme, kan tillægges en risikovægt på 50 %.

53. Med forbehold af de kompetente myndigheders skøn kan engagementer, der vedrører ejendomsleasingtransaktioner i forbindelse med kontor- eller andre forretningsejendomme i det pågældende land, hvor kreditinstituttet er udlejer og lejeren har en købsoption, tillægges en risikovægt på 50 %, såfremt kreditinstituttets engagement til de kompetente myndigheders tilfredshed er helt og fuldt sikret i form af ejendomsretten til ejendommen.

54. Anvendelsen af punkt 51-53 forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:

55. 50 %-vægtningen tillægges den del af lånet, der ikke overstiger en grænse, der er beregnet ud fra en af følgende betingelser:

56. For den del af lånet, der overstiger grænserne i punkt 55, anvendes en risikovægt på 100 %.

57. Når de kompetente myndigheder i en medlemsstat udøver skønsmuligheden i punkt 51-53, kan de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat tillade deres egne kreditinstitutter at anvende en risikovægt på 50 % for sådanne engagementer, der er helt og fuldt sikrede ved pant i erhvervsejendomme.

58. De kompetente myndigheder kan fravige betingelsen i punkt 54, litra b), for engagementer, der er helt og fuldt sikrede ved pant i erhvervsejendomme i det pågældende land, hvis de kan påvise, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i landet med tabsprocenter, der ikke overstiger følgende grænser:

59. Hvis en af de grænser, der er anført i punkt 58, overskrides i et givet år, bortfalder retten til at anvende punkt 58 og den betingelse, der er anført i punkt 54, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i punkt 58 er opfyldt i et efterfølgende år.

60. Når de kompetente myndigheder i en medlemsstat udøver skønsmuligheden i punkt 58, kan de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat tillade deres egne kreditinstitutter at tillægge en risikovægt på 50 % for sådanne engagementer, der er helt og fuldt sikrede ved pant i erhvervsejendomme.

61. Uden at dette berører bestemmelserne i punkt 62-65, tillægges den usikrede del af poster, der har været i restance i over 90 dage, og som overskrider en tærskel, der defineres af de kompetente myndigheder, og som afspejler et rimeligt risikoniveau, en risikovægt på:

62. Med henblik på at definere den sikrede del af poster i restance anerkendes den samme sikkerhedsstillelse og garanti som for kreditrisikoreduktion.

63. Når der imidlertid ydes fuld sikkerhed for en post i restance ved hjælp af andre former for sikkerhedsstillelse end dem, der anerkendes til reduktion af kreditrisikoen, kan der efter de kompetente myndigheders skøn tillægges en risikovægt på 100 %, som baseres på strenge operationelle kriterier, for at sikre, at den stillede sikkerhed har den fornødne kvalitet, såfremt værdireguleringerne når op på 15 % af engagementets værdi efter regulering.

64. Engagementerne i punkt 45-50 tillægges en risikovægt på 100 % før værdiregulering, hvis de har været i restance i over 90 dage. Hvis værdireguleringerne udgør mindst 20 % af engagementernes værdi efter regulering, kan risikovægten for den resterende del af engagementet nedsættes til 50 % efter de kompetente myndigheders skøn.

65. Engagementerne i punkt 51-60 tillægges en risikovægt på 100 %, hvis de har været i restance i over 90 dage.

66. Engagementer, der er særligt risikobetonede, såsom investeringer i risikokapitalvirksomheder og i private aktier, tillægges efter de kompetente myndigheders skøn en risikovægt på 150 %.

67. De kompetente myndigheder kan tillade, at poster, som ikke er i restance og efter bestemmelserne i denne del vægtes med 150 %, og for hvilke der er foretaget værdireguleringer, tillægges en risikovægt på:

68. Ved »dækkede obligationer« forstås de obligationer, der er defineret i artikel 22, stk. 4, i direktiv 85/611/EØF og sikret ved et af følgende anerkendte aktiver:

Med henblik herpå omfatter udtrykket »sikret« situationer, hvor de i litra a) — f) beskrevne aktiver ifølge lovgivningen udelukkende anvendes til at beskytte obligationsejerne mod tab.

Indtil 31. december 2010 finder 20 %-grænsen for de privilegerede andele, der er udstedt af franske fonds communs de créances eller tilsvarende securitisationsenheder som specificeret i litra d) og e), ikke anvendelse, forudsat at disse privilegerede andele har en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, der er den gunstigste kreditvurderingskategori, som dette ECAI har med hensyn til dækkede obligationer. Inden udløbet af denne periode skal denne undtagelse revurderes, og på grundlag af denne vurdering kan Kommissionen i givet fald forlænge perioden efter proceduren i artikel 151, stk. 2, med eller uden en yderligere revisionsbestemmelse.

Indtil 31. december 2010 kan de 60 %, der er anført i litra f), erstattes med 70 %. Inden udgangen af denne periode skal denne undtagelse revurderes, og på grundlag af denne vurdering kan Kommissionen i givet fald forlænge perioden efter proceduren i artikel 151, stk. 2, med eller uden en yderligere revisionsbestemmelse.

69. Kreditinstitutterne skal i forbindelse med dækkede obligationer med sikkerhed i fast ejendom overholde minimumskravene i bilag VIII, del 2, punkt 8, og værdiansættelsesreglerne i bilag VIII, del 3, punkt 62-65.

70. Uanset bestemmelserne i punkt 68 og 69 kan dækkede obligationer, som falder ind under definitionen i artikel 22, stk. 4, i direktiv 85/611/EØF og er udstedt inden den 31. december 2007, også omfattes af reglerne om særbehandling indtil forfaldstidspunktet.

71. Risikovægten for dækkede obligationer fastsættes på grundlag af den risikovægt, der tillægges privilegerede usikrede engagementer med det kreditinstitut, der har udstedt dem. Der gælder følgende sammenhæng mellem risikovægtene:

72. Risikovægtede værdier af engagementer vedrørende securitisationspositioner fastsættes i overensstemmelse med artikel 94-101.

73. Kortsigtede engagementer med kreditinstitutter eller virksomheder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 7, der viser de kompetente myndigheders fordeling af de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger på seks trin på en kreditkvalitetsskala.

74. Engagementer med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) tillægges, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 75-81, en risikovægt på 100 %.

75. Engagementer med investeringsinstitutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 8, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til.

76. Betragter de kompetente myndigheder en position i et investeringsinstitut som særligt risikobetonet, skal de kræve, at denne position tillægges en risikovægt på 150 %.

77. Kreditinstitutterne kan som anført i punkt 79-81 fastsætte risikovægten for et investeringsinstitut, såfremt følgende anerkendelseskriterier er opfyldt:

78. Hvis en kompetent myndighed anerkender et investeringsinstitut i et tredjeland som anført i punkt 77, litra a), kan en kompetent myndighed i en anden medlemsstat basere sig på denne anerkendelse uden selv at foretage en vurdering.

79. Har kreditinstituttet kendskab til et investeringsinstituts underliggende engagementer, kan det i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i artikel 78-83, lade disse underliggende engagementer indgå i beregningen af den gennemsnitlige risikovægt for investeringsinstituttet.

80. Har kreditinstituttet ikke kendskab til de underliggende engagementer i et investeringsinstitut, kan det beregne den gennemsnitlige risikovægt for dette investeringsinstitut i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i artikel 78-83. Det antages i den forbindelse, at investeringsinstituttet først investerer så meget, som det har tilladelse til, i de engagementsklasser, hvor kapitalkravet er højest, og dernæst investerer i de lavere kategorier, indtil den øvre investeringsgrænse er nået.

81. Kreditinstitutter kan i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i punkt 79 og 80, gøre brug af en tredjemand til at beregne og indberette en risikovægt for investeringsinstituttet, forudsat at beregningens og indberetningens nøjagtighed er tilstrækkelig sikret.

82. Materielle aktiver i henhold til artikel 4, stk. 10, i direktiv 86/635/EØF tillægges en risikovægt på 100 %.

83. Periodeafgrænsningsposter, hvor kreditinstituttet ikke er i stand til at bestemme modparten i overensstemmelse med direktiv 86/635/EØF, tillægges en risikovægt på 100 %.

84. Likvide midler under overførsel tillægges en risikovægt på 20 %. Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler tillægges en risikovægt på 0 %.

85. Medlemsstaterne kan tillade en risikovægt på 10 % for engagementer med kreditinstitutter, som er specialiseret i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet, og som er underkastet nøje tilsyn af de kompetente myndigheder, når de nævnte aktivposter er helt og fuldt garanteret til hjemlandets kompetente myndigheders tilfredshed ved en kombination af aktivposter, som vægtes med 0 eller 20 % og er anerkendt af myndighederne som passende sikkerhed.

86. Beholdninger af aktier og andre kapitalinteresser tillægges en risikovægt på mindst 100 %, medmindre de fratrækkes egenkapitalen.

87. Guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tillægges, for så vidt de understøttes af indskud i guld, en risikovægt på 0 %.

88. I tilfælde af salgs- og tilbagekøbsaftaler samt køb i henhold til terminskontrakt anvendes risikovægten for de omhandlede aktiver og ikke for modparterne.

89. Hvis et kreditinstitut yder kreditbeskyttelse for en række engagementer, således at den n'te misligholdelse i forbindelse med disse engagementer bevirker, at betalingen forfalder, hvorved kontrakten bringes til ophør, tillægges de risikovægte, der er anført i artikel 94-101, forudsat at der er foretaget en ekstern kreditvurdering af produktet med hjælp fra et anerkendt ECAI. Er produktet ikke vurderet af et anerkendt ECAI, aggregeres risikovægtene for samtlige engagementer i kurven med undtagelse af n-1-engagementer op til højst 1 250 %, hvorefter de multipliceres med den nominelle værdi af den beskyttelse, der ydes af kreditderivatet, for at nå frem til den risikovægtede værdi af aktiverne. De n-1-engagementer, der ikke indgår i aggregeringen, fastsættes således, at de indbefatter de engagementer, der hver især resulterer i en lavere risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige engagementer i aggregeringen.

1. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at den metodologi, der danner grundlag for kreditvurderingerne, er stringent, systematisk og tidsmæssigt sammenhængende, og at den valideres på baggrund af den historiske erfaring.

2. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at metodologien friholdes for ydre politiske påvirkninger eller begrænsninger og for økonomisk pres, der kan indvirke på kreditvurderingen.

3. De kompetente myndigheder tager stilling til, om ECAI'ets metodologi er uafhængig, ved hjælp af en række faktorer, heriblandt:

4. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at ECAI'er løbende reviderer deres kreditvurderinger og tilpasser dem til ændringer i den finansielle situation. Vurderingerne revideres efter alle vigtige begivenheder og mindst én gang om året.

5. Inden de kompetente myndigheder giver deres godkendelse, skal de kontrollere, at der for hvert enkelt markedssegment benyttes en vurderingsmetodologi, som bl.a. bygger på følgende standarder:

6. De kompetente myndigheder skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at ECAI'erne øjeblikkeligt underretter dem om alle væsentlige ændringer af den metodologi, der danner grundlag for kreditvurderingerne.

7. De kompetente myndigheder skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at principperne i den metodologi, ECAI'et benytter, når det udarbejder kreditvurderinger, gøres offentligt tilgængelige, således at alle potentielle brugere bliver i stand til at bedømme, om disse vurderinger foretages på en fornuftig måde.

8. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at ECAI'ernes individuelle kreditvurderinger opfattes som troværdige og pålidelige hos brugerne af disse kreditvurderinger.

9. De kompetente myndigheder skal bedømme vurderingernes troværdighed ved hjælp af en række faktorer, heriblandt:

10. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at individuelle kreditvurderinger som et minimum gøres tilgængelige på samme vilkår for alle kreditinstitutter, der har en legitim interesse i disse individuelle kreditvurderinger.

11. De kompetente myndigheder skal navnlig kontrollere, at individuelle kreditvurderinger på samme vilkår som for tilsvarende indenlandske parter er tilgængelige for ikke-indenlandske kreditinstitutter, der har en legitim interesse i disse individuelle kreditvurderinger.

12. De kompetente myndigheder skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver enkelt kreditvurdering, tage hensyn til kvantitative faktorer såsom den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering. Hvis det pågældende ECAI er nystiftet eller kun har indsamlet få data om misligholdelser, skal de kompetente myndigheder anmode det om at oplyse, hvad det anser for at være den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering.

13. De kompetente myndigheder skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver enkelt kreditvurdering, tage hensyn til kvalitative faktorer, heriblandt hvilken gruppe af udstedere ECAI'et dækker, hvilke kreditvurderinger ECAI'et foretager, hvad den enkelte kreditvurdering indeholder, og hvordan ECAI'et definerer misligholdelse.

14. De kompetente myndigheder skal sammenligne misligholdelsesraten for hver enkelt kreditvurdering, der er foretaget af det konkrete ECAI, med en benchmark baseret på den misligholdelsesrate, som andre ECAI'er har registreret for en udstedergruppe, der efter de kompetente myndigheders opfattelse repræsenterer en tilsvarende kreditrisiko.

15. Finder de kompetente myndigheder, at den misligholdelsesrate, som et konkret ECAI har registreret ved en kreditvurdering, til stadighed er betydeligt højere end benchmarken, skal disse myndigheder henføre ECAI'ets kreditvurdering til et højere kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.

16. Hvis de kompetente myndigheder har forhøjet den risikovægt, som et konkret ECAI har fastsat i forbindelse med en bestemt kreditvurdering, og ECAI'et godtgør, at den misligholdelsesrate, der er registreret ved denne kreditvurdering, ikke længere til stadighed er betydeligt højere end benchmarken, kan de kompetente myndigheder beslutte at flytte ECAI'ets kreditvurdering tilbage til det oprindelige kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen.

1. Et kreditinstitut kan udnævne et eller flere anerkendte ECAI'er til fastsættelse af risikovægte for aktivposter og ikke-balanceførte poster.

2. Et kreditinstitut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et anerkendt ECAI for en bestemt kategori af poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsekvent for alle engagementer inden for denne kategori.

3. Et kreditinstitut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et anerkendt ECAI, skal anvende dem vedvarende og konsekvent over tid.

4. Kreditinstituttet kan kun anvende kreditvurderinger fra ECAI'er, hvis de indbefatter samtlige beløb, dvs. både hovedstolen og de renter, der er påløbet.

5. Hvis der for en rated post kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.

6. Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, og disse kreditvurderinger opstiller to forskellige risikovægte for en rated post, tillægges den højeste risikovægt.

7. Hvis der for en rated post foreligger mere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, skal de to vurderinger, der resulterer i de to laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste risikovægte afviger fra hinanden, tillægges den højeste risikovægt. Hvis de to laveste risikovægte er ens, tillægges denne risikovægt.

8. Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer engagementet, indgår i, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post.

9. Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der foreligger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer engagementet, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes, hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, eller hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og det pågældende engagement i alle henseender rangerer pari passu eller anses for privilegeret i forhold til det specifikke emissionsprogram eller den specifikke emissionsfacilitet eller i givet fald i forhold til den pågældende udsteders privilegerede usikrede engagementer.

10. Punkt 8 og 9 er ikke til hinder for anvendelsen af punkt 68-71 i del 1.

11. Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som kreditvurderinger af andre udstedere inden for samme koncern.

12. Kortsigtede kreditvurderinger kan kun anvendes på kortfristede aktivposter og poster under stregen i forbindelse med engagementer med institutter og virksomheder.

13. En kortsigtet kreditvurdering finder kun anvendelse på den post, som den kortsigtede kreditvurdering omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre poster.

14. Uanset bestemmelserne i punkt 13 vil det, hvis en facilitet med kortsigtet rating tillægges en risikovægt på 150 %, medføre, at alle ikke-ratede usikrede engagementer med den pågældende låntager også tillægges en risikovægt på 150 % uden hensyn til, om disse engagementer er kortfristede eller langfristede.

15. Uanset bestemmelserne i punkt 13 vil intet ikke-rated kortfristet engagement kunne tillægges en risikovægt på under 100 %, hvis en facilitet med kortsigtet rating tillægges en risikovægt på 50 %.

16. En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i skyldnerens nationale valuta, kan ikke anvendes til beregning af en risikovægt for et andet engagement med samme låntager, når dette engagement er denomineret i udenlandsk valuta.

17. Uanset bestemmelserne i punkt 16 kan de kompetente myndigheder, når et engagement vedrører et kreditinstituts involvering i et lån, som er bevilget af en multinational udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor på markedet, tillade, at kreditvurderingen af låntagerens post i national valuta anvendes til fastsættelse af en risikovægt.

1. Medmindre andet er bestemt, fastsættes inputparametrene sandsynlighed for misligholdelse (»probability of default« (PD)), tab i tilfælde af misligholdelse (»loss given default« (LGD)) og løbetid (»maturity« (M)) som anført i del 2, mens engagementets værdi fastsættes som anført i del 3.

2. De enkelte engagementers risikovægtede værdi beregnes efter følgende formler:

3. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 5-9 beregnes de risikovægtede værdier af engagementer med virksomheder, institutioner, centralregeringer og centralbanker efter følgende formler:

N(x) angiver den kumulative fordelingsfunktion for en normeret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x). G(z) angiver den inverse kumulative fordelingsfunktion for en normeret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x)= z).

Hvis PD = 0, er RW: 0.

Hvis PD = 1:

hvor ELBE er kreditinstituttets bedste estimat for forventet tab på det misligholdte engagement i overensstemmelse med dette bilags del 4, punkt 80.

Værdien af det risikovægtede engagement = RW * engagementets værdi

4. De risikovægtede værdier af hvert enkelt engagement, der opfylder kravene i bilag VIII, del 1, punkt 29 og bilag VIII, del 2, punkt 22, kan justeres efter følgende formel:

Værdien af det risikovægtede engagement = RW * engagementets værdi * (0,15 + 160*PDpp).

PDpp = sandsynlighed for misligholdelse (PD) for udbyderen af kreditrisikoafdækningen

RW beregnes ved hjælp af den relevante risikovægtformel, der er anført i punkt 3, for engagementet, sandsynlighed for misligholdelse (PD) for skyldneren og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for et sammenligneligt direkte engagement med udbyderen af kreditrisikoafdækningen. Amortisationsfaktoren (b) beregnes på grundlag af sandsynligheden for misligholdelse (PD) for udbyderen af kreditrisikoafdækningen eller sandsynligheden for misligholdelse (PD) for skyldneren afhængig af, hvilken værdi der er lavest.

5. For engagementer med virksomheder, som tilhører en koncern, hvis samlede årsomsætning er på under 50 mio. EUR, kan kreditinstitutterne anvende følgende korrelationsformel til beregning af risikovægtene for erhvervsengagementer. S står i denne formel for den samlede årsomsætning i mio. EUR, hvor 5 mio. EUR <= S <= 50 mio. EUR. Hvis den registrerede omsætning er på under 5 mio. EUR, sættes den til 5 mio. EUR. For erhvervede fordringer svarer den samlede årsomsætning til det vægtede gennemsnit af de enkelte engagementer i puljen.

Kreditinstitutter skal lægge koncernens samlede aktiver til grund i stedet for den samlede årsomsætning, hvis den samlede årsomsætning ikke udgør en relevant indikator for virksomhedens størrelse, og de samlede aktiver udgør en mere relevant indikator end den samlede årsomsætning.

6. Hvis kreditinstituttet i forbindelse med specialiserede udlånsengagementer ikke kan godtgøre, at dets estimater af sandsynligheden for misligholdelse opfylder de minimumskrav, der er anført i del 4, skal det fastsætte risikovægte for disse engagementer i henhold til tabel 1.

De kompetente myndigheder kan tillade, at kreditinstitutter som hovedregel fastsætter særligt fordelagtige risikovægte på 50 % for engagementer i kategori 1 og en risikovægt på 70 % for engagementer i kategori 2, forudsat at kreditinstitutternes emissions- og andre risikokarakteristika berettiger en placering i den relevante kategori.

Kreditinstitutterne skal ved fastsættelsen af risikovægte for specialiserede udlånsengagementer tage hensyn til følgende faktorer: den finansielle styrke, det politiske og lovgivningsmæssige miljø, transaktionernes og/eller aktivernes art, garantistillerens og virksomhedens styrke samt eventuelle indtægter fra offentlig-private partnerskaber og værdipapirporteføljen.

7. Med hensyn til deres erhvervede fordringer på selskaber skal kreditinstitutter opfylde de minimumskrav, der er angivet i del 4, punkt 105-109. I forbindelse med erhvervede fordringer på selskaber, der også opfylder betingelserne i punkt 14, kan standarderne i del 4 for risikokvantificering af detailengagementer anvendes, hvis det ville være urimeligt belastende for et kreditinstitut at benytte de standarder for risikokvantificering af erhvervsengagementer, der er fastsat i del 4.

8. Når der er tale om erhvervede fordringer på selskaber, kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, eller fuld eller delvis sikkerhedsstillelse for første del af et tab som følge af misligholdelse, udvandingstab eller begge dele behandles som »first-loss«-positioner som led i IRB-securitisationsrammerne.

9. Hvis et kreditinstitut yder kreditbeskyttelse for en række engagementer, således at den n'te misligholdelse i forbindelse med disse engagementer bevirker, at betalingen forfalder, hvorved kontrakten bringes til ophør, anvendes de risikovægte, der er anført i artikel 94-101, forudsat at der er foretaget en ekstern kreditvurdering af produktet med hjælp fra et anerkendt ECAI. Er produktet ikke vurderet af et anerkendt ECAI, aggregeres risikovægtene for samtlige engagementer i kurven med undtagelse af n-1-engagementer, hvor summen af værdien af det forventede tab multipliceret med 12,5 og af det risikovægtede engagement ikke overstiger den nominelle værdi af den beskyttelse, der ydes af kreditderivatet, multipliceret med 12,5. De n-1-engagementer, der ikke indgår i aggregeringen, fastsættes således, at de indbefatter de engagementer, der hver især resulterer i en lavere risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige engagementer i aggregeringen.

10. Med forbehold af punkt 12 og 13 beregnes de risikovægtede værdier af detailengagementer efter følgende formler:

Risikovægt (RW) =

N(x) angiver den kumulative fordelingsfunktion for en normeret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x). G(z) angiver den inverse kumulative fordelingsfunktion for en normeret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x)= z).

Hvis sandsynlighed for misligholdelse (PD) = 1 (misligholdt engagement), er RW: Max{0,12.5 *(LGD-ELBE)}

hvor ELBE er kreditinstituttets bedste estimat for forventet tab på det misligholdte engagement i overensstemmelse med dette bilags del 4, punkt 80.

Værdien af det risikovægtede engagement = RW * engagementets værdi

11. De risikovægtede værdier af hvert enkelt engagement med mindre og mellemstore foretagender som defineret i artikel 86, stk. 4, som opfylder kravene i bilag VIII, del 1, punkt 29 og bilag VIII, del 2, punkt 22, kan beregnes i overensstemmelse med punkt 4.

12. For detailengagementer med sikkerhed i fast ejendom benyttes en korrelation (R) på 0,15 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i punkt 10.

13. For de kvalificerede revolverende detailengagementer, der er defineret i litra a) - e), benyttes en korrelation (R) på 0,04 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i punkt 10.

Som undtagelse fra litra b) kan de kompetente myndigheder se bort fra kravet om, at engagement skal være usikret, når det drejer sig om sikrede kreditfaciliteter, der er forbundet med en lønkonto. I så fald medregnes de beløb, der stammer fra sikkerhedsstillelsen, ikke i tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimatet.

15. Ved erhvervede fordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, fuld eller delvis sikkerhedsstillelse som »first-loss«-sikring som følge af misligholdelse, tab som følge af udvanding eller begge dele behandles som »first-loss«-positioner som led i IRB-securitisationsrammerne.

16. I forbindelse med blandede puljer af erhvervede fordringer på detailmarkedet, hvor de købende kreditinstitutter ikke er i stand til at adskille engagementer med sikkerhed i fast ejendom og revolverende detailengagementer med kvalificerede udstedere fra andre detailengagementer, anvendes den funktion til beregning af risikovægten for kunder på detailmarkedet, der resulterer i det højeste kapitalkrav for disse engagementer.

17. Kreditinstitutterne kan anvende forskellige metoder for forskellige porteføljer, såfremt kreditinstitutterne selv anvender forskellige metoder internt. Hvis et kreditinstitut anvender forskellige metoder, skal det godtgøre over for de kompetente myndigheder, at disse metoder er valgt på et konsistent grundlag og ikke bunder i regelarbitrage.

18. De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i punkt 17 tillade, at der fastsættes risikovægtede værdier for aktiepositioner med accessoriske servicevirksomheder efter reglerne om behandling af andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser.

19. De risikovægtede værdier af positioner beregnes efter følgende formel:

Risikovægt (RW) = 190 % for private aktiepositioner i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer

Risikovægt (RW) = 290 % for positioner i børsnoterede aktier

Risikovægt (RW) = 370 % for alle andre aktiepositioner

Værdien af den risikovægtede position = RW * positionens værdi

20. Korte likvide positioner og afledte instrumenter uden for handelsbeholdningen kan modregnes med lange positioner i samme individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er beregnet til risikoafdækning af specifikke aktiepositioner, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år mere. Andre korte positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt tillægges de enkelte positioners absolutte værdi. Er der manglende match mellem positionernes løbetid, anvendes samme metode som for erhvervsengagementer, som fastlagt i bilag VII, del 2, punkt 16.

21. Kreditinstitutter kan anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse, der er baseret på en aktieposition, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i artikel 90-93.

22. De risikovægtede værdier af engagementer beregnes efter formlerne i punkt 3. Hvis kreditinstitutterne ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende den definition af misligholdelse, der er anført i del 4, punkt 44-48, justeres risikovægtene med en faktor 1,5.

23. For de enkelte engagementer må summen af værdien af det forventede tab multipliceret med 12,5 og af det risikovægtede engagement ikke overstige engagementets værdi multipliceret med 12,5.

24. Kreditinstitutter kan anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse, der er baseret på en aktieposition, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i artikel 90-93. Det kræver, at tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) fastsættes til 90 % for engagementet med den part, der yder risikoafdækningen. For private aktiepositioner i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer kan tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) fastsættes til 65 %. Løbetiden sættes med henblik herpå til 5 år.

25. De risikovægtede værdier af engagementer opgøres ud fra det potentielle tab på kreditinstituttets aktiepositioner, hvilket beregnes ved brug af interne modeller for den potentielle risiko for tab (»value-at-risk«) baseret på et ensidigt 99 %-konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkastet og et passende risikofrit afkast, der er beregnet over en længere analyseperiode, multipliceret med 12,5. De risikovægtede værdier af hvert enkelt engagement må ikke være lavere end summen af de risikovægtede værdier af engagementer, der som et minimum kræves efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-metoden, og de tilsvarende forventede tab multipliceret med 12,5 og beregnet på basis af de i del 2, punkt 24, litra a), anførte sandsynlighed for misligholdelse (PD)-værdier og de dertil hørende tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier i del 2, punkt 25 og 26.

26. Kreditinstitutter kan anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse, der er baseret på en aktieposition.

27. De risikovægtede værdier af engagementer beregnes efter følgende formel:

Værdien af det risikovægtede engagement = 100 % * engagementets værdi,

undtagen når engagementet er et restbeløb, hvilket medfører, at det bør fastsættes for hvert enkelt år og skal beregnes således:

1/t*100 %* engagementetsværdi,

hvor t er antallet af år for lejekontraktens løbetid.

28. Risikovægte for udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer på selskaber og detailfordringer:

Risikovægtene beregnes efter formlen i punkt 3. Inputparametrene sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) bestemmes som anført i del 2, engagementets værdi bestemmes som anført i del 3, og løbetiden sættes til 1 år. Hvis kreditinstitutterne kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at udvandingsrisikoen er ubetydelig, behøver den ikke at blive anerkendt.

29. Medmindre andet er anført, bestemmes inputparametrene sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) som anført i del 2 og engagementets værdi som anført i del 3.

Ved misligholdte engagementer (sandsynlighed for misligholdelse (PD) = 1), hvor kreditinstitutterne bruger deres egne estimater for tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), er EL EL BE, kreditinstituttets bedste estimat for forventet tab på det misligholdte engagement i henhold til del 4, punkt 80.

For engagementer, der behandles som anført i del 1, punkt 4, fastsættes EL til 0.

31. De forventede tab vedrørende specialiserede udlånsengagementer, hvor kreditinstitutterne anvender de risikovægtningsmetoder, der er anført i punkt 6, klassificeres i henhold til tabel 2.

Hvis de kompetente myndigheder har tilladt, at et kreditinstitut som hovedregel anvender særligt fordelagtige risikovægte på 50 % for engagementer i kategori 1 og 70 % for engagementer i kategori 2, vil det forventede tab ligge på 0 % for engagementer i kategori 1 og 0,4 % for engagementer i kategori 2.

32. De forventede tab vedrørende aktiepositioner, hvor de risikovægtede værdier af disse engagementer beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i punkt 19-21, beregnes efter følgende formel:

Der anvendes følgende EL-værdier:

34. De forventede tab vedrørende aktiepositioner, hvor de risikovægtede værdier af disse engagementer beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i punkt 25-26, udgør 0 %.

36. De forventede tab, der beregnes i overensstemmelse med punkt 30, 31 og 35, fratrækkes summen af de værdireguleringer og hensættelser, der foretages for disse engagementer. Nedslag i forbindelse med balanceførte engagementer, der er erhvervet som misligholdte engagementer, jf. del 3, punkt 1, behandles som værdireguleringer. De forventede tab vedrørende securitiserede engagementer og de værdireguleringer og hensættelser, der foretages for disse engagementer, indgår ikke i denne beregning.

1. Inputparametrene sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og løbetid (M), som anvendes ved beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer og forventede tab, der er anført i del 1, baseres på kreditinstituttets estimater i overensstemmelse med del 4, forudsat at følgende bestemmelser er overholdt.

2. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for et engagement med en virksomhed eller en institution fastsættes til mindst 0,03 %.

3. For erhvervede fordringer på selskaber, hvor kreditinstituttet ikke kan godtgøre, at dets sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater opfylder minimumskravene i del 4, bestemmes sandsynligheden for misligholdelse (PD) ved hjælp af følgende metoder. For privilegerede krav vedrørende erhvervede fordringer på selskaber baseres sandsynligheden for misligholdelse (PD) på kreditinstituttets estimat af det forventede tab divideret med tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for disse fordringer. For efterstillede krav vedrørende erhvervede fordringer på selskaber baseres sandsynligheden for misligholdelse (PD) på kreditinstituttets estimat af det forventede tab. Hvis et kreditinstitut har tilladelse til at benytte sine egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for erhvervsengagementer, og det er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede fordringer på selskaber i sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet anvendes.

4. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) udgør 100 % for låntagere, der er i restance.

5. Kreditinstitutter kan anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 90-93. Med hensyn til udvandingsrisiko kan de kompetente myndigheder også anerkende andre udbydere af ufinansieret kreditbeskyttelse end de i bilag VIII, del 1, nævnte.

6. Kreditinstitutter, der benytter deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan med forbehold af bestemmelserne i punkt 10 anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse ved at justere sandsynligheden for misligholdelse (PD).

7. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer på selskaber fastsættes sandsynligheden for misligholdelse (PD), så den svarer til estimatet af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et kreditinstitut har tilladelse til at benytte sine egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater for erhvervsengagementer, og det er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i selskaber i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet anvendes. Kreditinstitutterne kan anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse i sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel 90-93. De kompetente myndigheder kan anerkende andre udbydere af ufinansieret beskyttelse end de i bilag VIII, del 1, nævnte. Hvis et kreditinstitut har tilladelse til at anvende sine egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater vedrørende udvandingsrisiko for erhvervede fordringer på selskaber, kan det anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse ved at justere sine sandsynlighed for misligholdelse (PD)'er, jf. dog punkt 10.

9. Uanset punkt 8 kan et kreditinstitut med hensyn til udvandings- og misligholdelsesrisici, hvis det har tilladelse til at benytte sine egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater for erhvervsengagementer, og det er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede fordringer på selskaber i sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), anvende tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimatet for erhvervede fordringer på selskaber.

10. Uanset punkt 8 kan et kreditinstitut, hvis det har tilladelse til at benytte sine egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater for engagementer med virksomheder, institutioner, centralregeringer og centralbanker, anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse ved at justere sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at minimumskravene i del 4 er opfyldt, og der er opnået godkendelse fra de kompetente myndigheder. Kreditinstitutter må ikke fastsætte justerede sandsynlighed for misligholdelse (PD)- og/eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier for garanterede engagementer, hvis det resulterer i, at den justerede risikovægt bliver lavere end for et lignende direkte engagement med garantistilleren.

11. Med henblik på del 1, punkt 4, og uanset punkt 8 og 10 fastsættes tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for et sammenligneligt direkte engagement med udbyderen af kreditrisikoafdækningen på grundlag af enten tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) vedrørende en ikke-afdækket facilitet i relation til garantistilleren eller skyldnerens ikke-afdækkede facilitet afhængig af, om der, såfremt både garantistilleren og skyldneren misligholder deres forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der vil kunne inddrives, vil afhænge af garantistilleren henholdsvis skyldnerens finansielle situation.

12. Med forbehold af punkt 13 fastsætter kreditinstitutterne for engagementer i tilknytning til genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer løbetiden (M) til 0,5 år, mens de for alle andre engagementer fastsætter løbetiden til 2,5 år. De kompetente myndigheder kan forlange, at alle kreditinstitutter på deres område anvender den pågældende løbetid på hvert engagement som anført i punkt 13.

såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af margen og daglig værdiansættelse og bestemmelser, der gør det muligt at iværksætte øjeblikkelig likvidation eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende fastsættelse af margen.

For andre kortfristede engagementer, som de kompetente myndigheder angiver, og som ikke indgår i kreditinstituttets løbende engagement med skyldneren, skal løbetiden i øvrigt fastsættes til mindst én dag. De specifikke omstændigheder skal undersøges omhyggeligt i hvert enkelt tilfælde.

15. De kompetente myndigheder kan tillade, at der for engagementer med virksomheder, som er beliggende i Fællesskabet, og hvis konsoliderede omsætning og konsoliderede aktiver udgør under 500 mio. EUR, anvendes den løbetid, der er anført i punkt 12. Kompetente myndigheder kan erstatte samlede aktiver for en værdi af EUR 500 mio. med samlede værdier for en værdi af EUR 1 000 mio. for virksomheder, der hovedsaglig investerer i fast ejendom.

16. Manglende løbetidsmatch behandles som anført i artikel 90-93.

17. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) af et engagement fastsættes til mindst 0,03 %.

18. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) udgør 100 % for låntagere, der er i restance, eller, hvis der tages udgangspunkt i gælden, for misligholdte engagementer.

19. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer fastsættes sandsynligheden for misligholdelse (PD), så den svarer til estimaterne af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et kreditinstitut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet anvendes.

20. Ufinansieret kreditbeskyttelse kan med forbehold af bestemmelserne i punkt 22 anerkendes ved justering af sandsynligheden for misligholdelse (PD). I så fald skal bestemmelserne i artikel 90 — 93 overholdes i forbindelse med udvandingsrisiko, hvis kreditinstitutterne ikke anvender deres egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater; i denne forbindelse kan de kompetente myndigheder anerkende andre udbydere af ufinansieret beskyttelse end de i bilag VIII, del 1, nævnte.

21. Kreditinstitutter skal tilvejebringe deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), forudsat at minimumskravene i del 4 er opfyldt, og der er opnået godkendelse fra de kompetente myndigheder. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdi på 75 %. Hvis et kreditinstitut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimatet anvendes.

22. Ufinansieret kreditbeskyttelse kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at minimumskravene i del 4, punkt 99-104, er opfyldt, og der er opnået godkendelse fra de kompetente myndigheder, enten for et enkelt engagement eller for en pulje af engagementer. Kreditinstitutter må ikke fastsætte justerede sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier for garanterede engagementer, hvis det resulterer i, at den justerede risikovægt bliver lavere end for et lignende direkte engagement med garantistilleren.

23. Med henblik på del 1, punkt 11, og uanset punkt 22 fastsættes tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for et sammenligneligt direkte engagement med udbyderen af kreditrisikoafdækningen på grundlag af enten tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) vedrørende en ikke-afdækket facilitet i relation til garantistilleren eller skyldnerens ikke-afdækkede facilitet afhængig af, om der, såfremt både garantistilleren og skyldneren misligholder deres forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der vil kunne inddrives, vil afhænge af garantistilleren henholdsvis skyldnerens finansielle situation.

24. Sandsynligheden for misligholdelse bestemmes efter de metoder, der gælder for erhvervsengagementer.

25. Tab i tilfælde af misligholdelse fastsættes til 65 % for private aktiepositioner i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer.

26. For alle andre engagementer fastsættes tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) til 90 %.

27. Løbetiden fastsættes til 5 år for samtlige engagementer.

1. Medmindre andet er anført, måles værdien af engagementer vedrørende balanceførte poster før værdiregulering. Denne regel gælder også for aktiver, som erhverves til en pris, der afviger fra det skyldige beløb. For erhvervede aktiver betegnes forskellen mellem det skyldige beløb og den nettoværdi, der er opført på kreditinstituttets balance, som et nedslag, hvis det skyldige beløb er større, og som en præmie, hvis det er mindre.

2. Når kreditinstitutter anvender rammeaftaler om netting i forbindelse med genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer, beregnes værdien af engagementer i overensstemmelse med artikel 90-93.

3. Kreditinstitutter skal i forbindelse med balanceført netting af udlån og indlån anvende de metoder, der er omhandlet i artikel 90-93, til beregning af engagementernes værdi.

4. Værdien af engagementer vedrørende lejekontrakter svarer til de diskonterede minimumslejeindbetalinger.

Minimumslejeindbetalinger er betalinger, som lejeren betaler eller har pligt til at betale i løbet af lejekontraktens løbetid, og enhver købsoption (dvs. hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker). Ethvert garanteret restbeløb, der opfylder betingelserne i bilag VIII, del 1, punkt 26-28 vedrørende anerkendelse af udbrydere af kreditrisikoafdækning samt minimumskravene for anerkendelse af andre former for garantier i henhold til bilag VIII, del 2, punkt 14-19, bør omfattes af minimumslejeindbetalingerne.

5. For alle poster, der er opført i bilag IV, fastsættes engagementsværdien efter de metoder, der er beskrevet i bilag III.

6. Med henblik på beregning af risikovægtede værdier af engagementer vedrørende erhvervede fordringer fastsættes engagementsværdien til det udestående beløb fratrukket kapitalkrav vedrørende udvandingsrisici forud for kreditrisikoreduktion.

7. Når et engagement har form af værdipapirer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og »margin lending«-transaktioner, er værdien af engagementet værdien af værdipapirerne eller råvarerne beregnet i overensstemmelse med artikel 74. Anvendes den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i bilag VIII, del 3, skal engagementets værdi som fastsat i det nævnte bilag forhøjes med den volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller råvarer. Værdien af et engagement i form af genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og »margin lending«-transaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med bilag III eller bilag VIII, del 3, punkt 12-21.

8. Uanset punkt 7 fastsættes engagementsværdien af kreditrisikoen ved udestående engagementer som fastsat af de kompetente myndigheder med en central modpart, i overensstemmelse med bilag III, del 2, punkt 6, på betingelse af, at der dagligt stilles fuld sikkerhedsstillelse for den centrale modparts kreditrisikoeksponering over for modparten.

9. Værdien af engagementer vedrørende følgende poster beregnes ud fra det forpligtede, men uudnyttede beløb multipliceret med en omregningsfaktor.

10. Er en forpligtelse knyttet til indgåelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to omregningsfaktorer, der gælder for de enkelte forpligtelser.

Med henblik på dette punkt henføres de ikke-balanceførte poster til risikokategorier som anført i bilag II.

13. Værdien af engagementer vedrørende andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, baseres på den værdi, der er anført i årsregnskabet.

1. Et ratingsystem skal omfatte alle de metoder, procedurer, tilsyns- og dataindsamlingsforanstaltninger og IT-systemer, der er nødvendige for at vurdere kreditrisici, henføre engagementer til risikogrupper eller puljer (rating) og kvantificere estimater af misligholdelse og tab for en bestemt type engagementer.

2. Hvis et kreditinstitut anvender flere forskellige ratingsystemer, skal de grundlæggende regler om, hvordan en låntager eller en transaktion henføres under et ratingsystem, dokumenteres og anvendes på en sådan måde, at det afspejler risikoniveauet i tilstrækkelig grad.

3. Ratingkriterier og -procedurer skal revideres regelmæssigt for at afklare, om de fortsat er hensigtsmæssige set i forhold til den aktuelle portefølje og de eksterne vilkår.

4. Anvender et kreditinstitut direkte estimater af risikoparametre, svarer det til at opstille risikogrupper på en kontinuert ratingskala.

5. Ratingsystemet skal tage højde for låntagernes og transaktionernes risikokarakteristika.

6. Ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for låntagere med det ene formål at kvantificere risikoen for, at låntagerne misligholder deres forpligtelser. Ratingskalaen for låntagere skal bestå af mindst 7 risikogrupper for låntagere, der ikke er i restance, og 1 risikogruppe for låntagere, der er i restance.

7. Ved »låntagerrisikogruppe« forstås en risikokategori på den ratingskala for låntagere, der indgår i et ratingsystem. Låntagerne fordeles på grupper ud fra en række nærmere angivne ratingkriterier, som danner grundlag for udarbejdelse af estimater af sandsynligheden for misligholdelse. Kreditinstituttet skal dokumentere forholdet mellem de forskellige låntagerrisikogrupper, nærmere bestemt hvilken risiko for misligholdelse der gælder for hver gruppe, og hvilke kriterier der er anvendt ved fastlæggelsen af denne risiko for misligholdelse.

8. Kreditinstitutter, der har store porteføljer inden for et bestemt markedssegment og interval for misligholdelsesrisici, skal opdele dette interval i et passende antal låntagerrisikogrupper for at undgå for store koncentrationer af låntagere inden for en bestemt gruppe. Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt risikogruppe, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at sandsynligheden for misligholdelse (PD) inden for låntagerrisikogruppen dækker et forholdsvis snævert bånd, og at den risiko for misligholdelse, der er forbundet med samtlige låntagere i gruppen, ligger inden for dette bånd.

9. Ratingsystemet skal, for at de kompetente myndigheder kan anerkende det til beregning af kapitalkravet ved hjælp af egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater, omfatte en særlig ratingskala for faciliteter, som udelukkende afspejler tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-relaterede transaktionskarakteristika.

10. Ved »facilitetsgruppe« forstås en risikokategori på den ratingskala for faciliteter, der indgår i et ratingsystem. Engagementer fordeles på facilitetsgrupper ud fra en række nærmere angivne ratingkriterier, som danner grundlag for udarbejdelse af estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD). Definitionen af facilitetsgrupper skal indeholde en beskrivelse af, hvordan engagementer henføres til en gruppe, og hvilke kriterier der anvendes til fastsættelse af risikoniveauet for de forskellige grupper.

11. Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt facilitetsgruppe, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) inden for facilitetsgruppen dækker et forholdsvis snævert bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige engagementer i gruppen, ligger inden for dette bånd.

12. Kreditinstitutter, som anvender de metoder, der er anført i del 1, punkt 6, til risikovægtning af specialiserede udlånsengagementer, undtages fra kravet om, at de skal fastsætte en ratingskala for låntagere med det ene formål at kvantificere risikoen for, at låntagerne misligholder deres forpligtelser i forbindelse med disse engagementer. Uanset bestemmelserne i punkt 6 skal disse kreditinstitutter for disse engagementer fastsætte mindst 4 risikogrupper for låntagere, der ikke er i restance, og mindst 1 risikogruppe for låntagere, der er i restance.

13. Ratingsystemer skal afspejle risici i tilknytning til såvel låntagere som transaktioner og indregne alle relevante karakteristika vedrørende låntagere og transaktioner.

14. Det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af engagementer i en given risikogruppe eller pulje er tilstrækkeligt til, at der kan foretages en meningsfuld kvantificering og validering af tabskarakteristikaene for den pågældende gruppe eller pulje. Fordelingen af engagementer og låntagere på risikogrupper eller puljer skal tage sigte på at undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer.

15. Kreditinstitutterne skal godtgøre, at den måde, hvorpå de henfører engagementer til risikogrupper eller puljer, gør det muligt at foretage en meningsfuld sondring mellem risici, klassificere engagementer, der er tilstrækkelig ensartede, og foretage nøjagtige og konsekvente vurderinger af tabskarakteristikaene for de pågældende grupper eller puljer. Klassificeringen skal for erhvervede fordringer afspejle sælgerens emissionspraksis og deres kunders forskellighed.

18. Kreditinstituttet skal tage alle relevante oplysninger i betragtning ved inddelingen af låntagere og faciliteter i risikogrupper eller puljer. Oplysningerne skal være aktuelle og gøre det muligt for kreditinstituttet at forudse, om forpligtelserne i forbindelse med engagementet vil blive opfyldt. Jo færre oplysninger et kreditinstitut har, jo mere konservativt er det nødt til at være, når det inddeler engagementer i låntagerrisiko- og facilitetsgrupper eller puljer. Hvis kreditinstituttet primært baserer sin interne rating på en ekstern rating, skal det sørge for også at inddrage andre relevante oplysninger.

19. De enkelte låntagere henføres til en låntagerrisikogruppe som led i kreditbevillingsproceduren.

20. Kreditinstitutter, der har tilladelse til at benytte deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og/eller omregningsfaktorer, skal også henføre de enkelte engagementer til facilitetsgrupper som led i kreditbevillingsproceduren.

21. Kreditinstitutter, som anvender de metoder, der er anført i del 1, punkt 6, til risikovægtning af specialiserede udlånsengagementer, skal henføre hvert af disse engagementer til en risikogruppe i overensstemmelse med punkt 12.

22. Alle juridiske enheder, som kreditinstituttet driver forretning med, skal rates særskilt. Kreditinstituttet skal godtgøre over for den kompetente myndighed, at det har en fornuftig politik for behandling af individuelle låntagere og grupper af indbyrdes forbundne kunder.

24. De enkelte engagementer henføres til en låntagerrisikogruppe eller en pulje som led i kreditbevillingsproceduren.

25. Kreditinstitutter skal i forbindelse med inddelingen i risikogrupper og puljer oplyse, i hvilke tilfælde man kan beslutte at tilsidesætte de input eller output, der indgår i ratingprocessen, og hvilke medarbejdere der har til opgave at godkende disse beslutninger. Kreditinstitutterne skal fremlægge oplysninger om disse beslutninger og om de ansvarlige medarbejdere. Kreditinstitutterne skal undersøge, om forpligtelserne i forbindelse med de engagementer, hvis rating er blevet tilsidesat, er blevet opfyldt. De skal bl.a. vurdere, om forpligtelserne i forbindelse med engagementer, hvis rating er blevet tilsidesat af en bestemt person på vegne af samtlige ansvarlige medarbejdere, er blevet opfyldt.

26. Ratings og regelmæssige revisioner af ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig part, som ikke har direkte gavn af de beslutninger, der træffes om ydelse af lån.

27. Kreditinstitutterne skal ajourføre deres ratings mindst én gang om året. Låntagere i højrisikogruppen og problematiske engagementer skal revideres hyppigere. Kreditinstitutterne skal gennemføre en ny rating, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger om låntageren eller engagementet.

28. Kreditinstituttet skal indføre effektive metoder til tilvejebringelse og ajourføring af relevante oplysninger om låntagernes karakteristika, som indvirker på sandsynligheden for misligholdelse (PD), og om transaktionernes karakteristika, som indvirker på tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og/eller og omregningsfaktorer.

29. Kreditinstituttet skal mindst én gang om året ajourføre sin rating af låntagere og faciliteter eller i givet fald revidere tabskarakteristika og status med hensyn til misligholdelser for de enkelte risikopuljer. Kreditinstituttet skal også mindst én gang om året gennemgå et repræsentativt udsnit af de engagementer, der indgår i hver pulje, for at sikre sig, at engagementerne stadig befinder sig i den rigtige pulje.

31. Kreditinstitutter skal dokumentere, hvordan deres ratingsystemer er udformet og fungerer i praksis. Denne dokumentation skal vise, at minimumskravene i denne del er opfyldt, og belyse emner som porteføljespredning, ratingkriterier, hvilke opgaver der varetages af de parter, der rater låntagere og engagementer, revisionshyppighed for ratings og ledelsesmæssig kontrol med ratingprocessen.

32. Kreditinstituttet skal dokumentere grundlaget for dets valg af ratingkriterier og den analyse, der har motiveret dette valg. Kreditinstituttet skal dokumentere alle større ændringer i risikoratingprocessen og angive, hvilke ændringer der er foretaget i risikoratingprocessen efter de kompetente myndigheders seneste revision. Tilrettelæggelsen af ratingarbejdet, herunder ratingprocessen og den interne kontrolstruktur, skal også dokumenteres.

33. Kreditinstitutterne skal dokumentere de specifikke definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes internt, og godtgøre, at de stemmer overens med definitionerne i dette direktiv.

35. Selv om der anvendes en model, som er købt hos en tredjemand, der hævder at have patent på teknologien, betyder det ikke, at dokumentationskravet eller de øvrige krav, der stilles til ratingsystemer, bortfalder. Kreditinstituttet har pligt til at opfylde de kompetente myndigheders krav.

36. Kreditinstitutter skal indsamle og opbevare data om aspekter vedrørende deres interne ratings, jf. artikel 145-149.

kreditinstitutter, der ikke benytter deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og/eller omregningsfaktorer, skal indsamle og opbevare data vedrørende sammenligninger af de faktiske tab i tilfælde af misligholdelse med værdierne i del 2, punkt 8, og sammenligninger af de faktiske omregningsfaktorer med værdierne i del 3, punkt 9.

40. Kreditinstituttet skal indføre sunde metoder til krisesimulation (stresstest) til brug ved vurderingen af dets kapitalgrundlag. Stresstest skal sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som kunne påvirke kreditinstituttets krediteksponering i negativ retning, og at vurdere kreditinstituttets evne til at modstå sådanne ændringer.

41. Kreditinstituttet skal regelmæssigt gennemføre en stresstest af kreditrisici for at vurdere, hvordan bestemte forhold vil indvirke på dets samlede kapitaldækning for kreditrisici. Den anvendte test skal udvælges af kreditinstituttet og underkastes tilsynsmæssig kontrol. Den anvendte test skal være meningsfuld og forholdsvis konservativ og som et minimum indbefatte virkningerne af milde recessionsscenarier. Kreditinstituttet skal analysere ændringer af sine ratings ved hjælp af stresstestscenarier. De stresstestede porteføljer skal omfatte den altovervejende del af kreditinstituttets samlede eksponering.

42. Kreditinstitutter, der anvender fremgangsmåden i del 1, punkt 4, skal som led i deres stresstestsystem undersøge virkningen af en forringelse af den kreditkvalitet, der tillægges udbydere af kreditrisikoafdækning og navnlig udbydere af kreditrisikoafdækning, som ikke overholder kriterierne.

43. Kreditinstitutter skal opfylde følgende krav i forbindelse med beregningen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer:

Med hensyn til overtræk, anses låntageren for at være i restance, hvis han har overskredet den meddelte grænse, har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket et beløb uden at have tilladelse hertil og hvis det underliggende beløb er betydelig.

Den »meddelte grænse« er den grænse, skyldneren er blevet gjort bekendt med.

For kreditkort anses låntageren for at være i restance, når minimumsbetalingens forfaldsdato overskrides.

For detailengagementer og engagementer med offentlige virksomheder skal de kompetente myndigheder fastsætte antallet af restancedage som anført i punkt 48.

For erhvervsengagementer kan de kompetente myndigheder fastsætte antallet af restancedage som anført i artikel 154, stk. 7.

I forbindelse med detailengagementer kan kreditinstitutterne anvende definitionen af misligholdelse på faciliteter.

Under alle omstændigheder skal engagementet i restance have overskredet en grænse, som fastlægges af de kompetente myndigheder, og som afspejler et acceptabelt risikoniveau.

46. Kreditinstitutter, som anvender eksterne data, der ikke uden videre opfylder definitionen af misligholdelse, skal godtgøre over for de kompetente myndigheder, at de har foretaget passende justeringer for at bringe dem i generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse.

47. Mener kreditinstituttet, at et engagement, der tidligere har været misligholdt, ikke længere er forbundet med øget risiko for misligholdelse, skal det rate låntageren eller faciliteten på samme måde som et ikke-misligholdt engagement. Hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at definitionen af en misligholdelse er opfyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.

48. For detailengagementer og engagementer med offentlige virksomheder kan de enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder fastsætte det nøjagtige antal af restancedage, som alle kreditinstitutter på deres område skal være underlagt efter den definition af misligholdelse, der er fastsat i punkt 44, for engagementer med modparter, som er etableret på medlemsstatens område. Det konkrete antal skal være på mellem 90 og 180 dage afhængigt af, hvilket produktområde der er tale om. For engagementer med modparter, der er etableret på en anden medlemsstats område, fastsætter de kompetente myndigheder et antal restancedage, som ikke må være højere end det antal, der er fastsat af den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat.

49. Kreditinstituttets egne estimater af risikoparametrene sandsynlighed for misligholdelse, tab i tilfælde af misligholdelse, omregningsfaktorer og forventet tab skal baseres på alle relevante data, oplysninger og metoder. Estimaterne skal foretages ved brug af såvel den historiske erfaring som empiriske data og ikke bare overlades til kreditinstituttets eget skøn. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og baseres på de faktorer, der indvirker mest på de respektive risikoparametre. Jo færre data et kreditinstitut har, jo mere konservativt er det nødt til at være i sin vurdering.

50. Kreditinstituttet skal være i stand til at udskille sin tabserfaring med hensyn til misligholdelsesrate, tab i tilfælde af misligholdelse, omregningsfaktorer eller tab, hvor der anvendes estimater af det forventede tab, i de faktorer, der efter dets opfattelse indvirker på de respektive risikoparametre. Kreditinstituttet skal godtgøre, at dets estimater bygger på lang tids erfaring.

51. Der skal tages hensyn til eventuelle ændringer i udlånspraksis eller i procedurerne for inddrivelse af gæld i de observationsperioder, der er omhandlet i punkt 66, 71, 82, 86, 93 og 95. Kreditinstituttets estimater skal afspejle virkningerne af tekniske fremskridt og nye data og andre oplysninger, efterhånden som de fremkommer. Kreditinstitutterne skal revidere deres estimater i lyset af nye oplysninger, dog mindst én gang om året.

52. Den gruppe af engagementer, der har leveret data til brug for estimater, de kreditstandarder, der blev anvendt ved genereringen af disse data, og andre relevante karakteristika skal være sammenlignelige med de tilsvarende karakteristika for kreditinstituttets engagementer og standarder. Kreditinstituttet skal også godtgøre, at de økonomiske eller markedsmæssige vilkår, der ligger til grund for dataene, er relevante for de aktuelle og fremtidige vilkår. Antallet af engagementer i det pågældende udsnit og den dataperiode, der anvendes ved kvantificeringen, skal være tilstrækkelig til, at kreditinstituttet har tillid til, at dets estimater er nøjagtige og velfunderede.

53. For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger, som det købende kreditinstitut er i besiddelse af, vedrørende kvaliteten af de underliggende fordringer, heriblandt data om lignende puljer tilvejebragt af sælgeren, af det købende kreditinstitut eller af andre foretagender. Det købende kreditinstitut skal vurdere alle data, som sælgeren lægger til grund.

54. Kreditinstituttet skal opstille en forsigtighedsmargen for sine estimater baseret på de estimeringsfejl, der må forventes. Hvis metoder og data er mindre tilfredsstillende, og der må forventes et større antal fejl, fastsættes en større forsigtighedsmargen.

55. Anvender kreditinstitutterne forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres, og det skal godtgøres over for den kompetente myndighed, at de er hensigtsmæssige.

56. Hvis kreditinstitutterne kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at der er foretaget passende justeringer af de data, der er indsamlet forud for gennemførelsen af dette direktiv, med henblik på at skabe generel overensstemmelse med definitionerne af misligholdelse eller tab, kan de kompetente myndigheder tillade kreditinstitutterne en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de fastsatte datastandarder.

58. Selv om et kreditinstitut anvender data, der er fælles for flere kreditinstitutter, vil det stadig være ansvarlig for sine ratingsystemers integritet. Kreditinstituttet skal godtgøre over for den kompetente myndighed, at det har det fornødne kendskab til sine egne ratingsystemer, herunder at det formår at sikre en effektiv overvågning og revision af ratingprocessen.

59. Kreditinstitutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse for hver låntagerrisikogruppe baseret på den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate i løbet af et år.

60. For erhvervede fordringer på selskaber kan kreditinstitutterne estimere de forventede tab for hver låntagerrisikogruppe ud fra den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate i løbet af et år.

61. Hvis et kreditinstitut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for erhvervede fordringer på selskaber på grundlag af et estimat af EL samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-koncept, der er omhandlet i punkt 73.

62. Kreditinstitutternes teknikker til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal understøttes af analyser. Kreditinstitutterne skal erkende vigtigheden af, at de bruger deres egen dømmekraft, når de skal kombinere resultaterne af disse teknikker og korrigere for de begrænsninger, der er forbundet med teknikker og oplysninger.

63. For så vidt som et kreditinstitut anvender data, der er baseret på dets egen erfaring med misligholdelser, til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal det godtgøre i sin analyse, at estimaterne afspejler emissionsstandarder og eventuelle afvigelser mellem det ratingsystem, der har genereret dataene, og det nuværende ratingsystem. Hvis emissionsstandarder eller ratingsystemer er blevet ændret, skal kreditinstituttet fastsætte en større forsigtighedsmargen i sit estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD).

64. For så vidt som et kreditinstitut relaterer eller konverterer sine interne ratings til den skala, der anvendes af et ECAI eller en lignende organisation, og derefter anvender den misligholdelsesrate, der er observeret for den eksterne organisations ratings, på kreditinstituttets ratings, skal konverteringen baseres på en sammenligning af interne ratingkriterier med de kriterier, der anvendes af den eksterne organisation, og en sammenligning af interne og eksterne ratings af eventuelle fælles låntagere. Systematiske fejl (bias) eller uoverensstemmelser i konverteringsmetoden eller i de underliggende data bør undgås. De kriterier, som den eksterne organisation har lagt til grund for de data, der anvendes til kvantificeringen, skal kun fokusere på misligholdelsesrisici og ikke afspejle transaktionskarakteristika. Kreditinstituttet skal i forbindelse med sin analyse sammenligne de definitioner af misligholdelse, der er anvendt, med forbehold af kravene i punkt 44-48. Kreditinstituttet skal dokumentere grundlaget for konverteringen.

65. Hvis et kreditinstitut anvender statistiske modeller til forudsigelse af misligholdelser, kan det estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) som et simpelt gennemsnit af de estimater af sandsynligheden for misligholdelse, der er opstillet for de enkelte låntagere i en bestemt risikogruppe. Kreditinstituttet skal opfylde kravene i punkt 30, når de anvender modeller vedrørende sandsynligheden for misligholdelse til dette formål.

66. Uanset om kreditinstituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Bestemmelserne i dette punkt gælder også for anvendelse af sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-metoden i forbindelse med aktier. Medlemsstaterne kan tillade kreditinstitutter, som ikke har tilladelse til at benytte egne estimater for tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) eller omregningsfaktorer, at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.

67. Kreditinstitutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) for hver låntagerrisikogruppe eller pulje baseret på den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate i løbet af et år.

68. Uanset bestemmelserne i punkt 67 kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater også beregnes ud fra de faktiske tab og passende estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD).

Kreditinstitutterne kan gøre brug af både eksterne og interne referencedata vedrørende erhvervede detailfordringer. Kreditinstitutterne skal foretage sammenligninger mellem alle relevante datakilder.

70. Hvis et kreditinstitut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for detailengagementer på grundlag af et estimat af de samlede tab samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-koncept, der er omhandlet i punkt 73.

71. Uanset om kreditinstituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til estimering af tabskarakteristika, skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Kreditinstituttet har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis det kan overbevise den kompetente myndighed om, at nyere data er bedre til beregning af de fremtidige tabsprocenter. Medlemsstaterne kan tillade kreditinstitutter at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.

72. Kreditinstitutterne skal identificere og analysere forventede ændringer af risikoparametre i kreditengagementers levetid (sæsoneffekter).

73. Kreditinstitutterne skal foretage estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for hver facilitetsgruppe eller pulje på grundlag af det gennemsnitlige faktiske tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for hver facilitetsgruppe eller pulje og inddrage alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (gennemsnitlig vægtning af misligholdelsen).

74. Kreditinstitutterne skal anvende de tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater, der er passende for en økonomisk afmatning, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem sigter mod at tilvejebringe faktiske tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier på et konstant niveau, fordelt på risikogrupper eller puljer over tid, skal kreditinstitutterne justere deres estimater af risikoparametre for risikogrupper eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk afmatning vil få på kapitalen.

75. Kreditinstituttet skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem den risiko, der er forbundet med låntageren, og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller sikkerhedsstilleren. De tilfælde, hvor der er en klar sammenhæng, skal behandles konservativt.

76. Manglende valutamatch mellem den underliggende forpligtelse og sikkerhedsstillelsen skal behandles konservativt i forbindelse med kreditinstituttets vurdering af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD).

77. For så vidt som tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater tager hensyn til den stillede sikkerhed, skal disse estimater ikke udelukkende baseres på sikkerhedens anslåede markedsværdi. Tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater skal tage hensyn til, hvilken betydning det har, hvis kreditinstitutter ikke er i stand til hurtigt at overtage kontrollen med den sikkerhed, de har stillet, og realisere den.

78. For så vidt som tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater tager højde for sikkerhedsstillelsen, skal kreditinstitutter fastsætte interne krav for sikkerhedsstillelse, retssikkerhed og risikostyring, som generelt er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i bilag VIII, del 2.

79. I det omfang et kreditinstitut anerkender sikkerhedsstillelse i forbindelse med engagementers værdi for modpartsrisikoen i overensstemmelse med bilag III, del 5 eller 6, skal de beløb, som denne sikkerhedsstillelse ventes at indbringe, ikke medregnes i tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater.

80. Med hensyn til engagementer, der allerede er nødlidende, skal kreditinstituttet anvende den samlede sum af det forventede tab for hvert engagement set i forhold til de aktuelle økonomiske forhold og engagementets status samt muligheden for yderligere uventede tab i inddrivningsperioden.

81. Såfremt kreditinstituttet har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer i sit driftsregnskab, skal disse gebyrer indgå i dets opgørelse af engagementer og tab.

82. Estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) skal baseres på data vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.

83. Uanset punkt 73 kan tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater beregnes ud fra de faktiske tab og passende estimater af PD.

84. Uanset punkt 89 kan kreditinstitutterne tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres omregningsfaktorer eller i deres tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater.

85. I forbindelse med erhvervede fordringer på detailmarkedet kan kreditinstitutter gøre brug af både interne og eksterne referencedata til estimering af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD).

86. Estimater af LGD skal baseres på data for en periode på mindst fem år. Uanset bestemmelserne i punkt 73 har kreditinstituttet ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis det kan overbevise den kompetente myndighed om, at nyere data er bedre til forudsigelse af de fremtidige tabsprocenter. Medlemsstaterne kan tillade kreditinstitutter at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.

87. Kreditinstitutterne skal foretage estimater af omregningsfaktorer for hver facilitetsgruppe eller pulje på grundlag af de gennemsnitlige faktiske omregningsfaktorer for hver facilitetsgruppe eller pulje og inddrage alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (gennemsnitlig vægtning af misligholdelsen).

88. Kreditinstitutterne skal anvende de estimater af omregningsfaktorer, der er passende for en økonomisk afmatning, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem sigter mod at tilvejebringe faktiske omregningsfaktorer på et konstant niveau, fordelt på risikogrupper eller puljer over tid, skal kreditinstitutterne justere deres estimater af risikoparametre for risikogrupper eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk afmatning vil få på kapitalen.

89. Kreditinstitutternes estimater af omregningsfaktorer skal afspejle muligheden for, at låntageren foretager yderligere træk på sit lån, både før og efter at den begivenhed, der udløser en misligholdelse, er indtrådt.

Estimatet af omregningsfaktoren skal omfatte en større forsigtighedsmargen, hvis der er grund til at forvente en stærkere positiv korrelation mellem misligholdelsesraten og omregningsfaktorens størrelse.

90. Kreditinstitutterne skal ved beregningen af estimater af omregningsfaktorer inddrage de særlige politikker og strategier, der er fastlagt vedrørende kontostyring og betalingsprocedurer. Kreditinstitutterne skal også tage højde for deres evne og vilje til at forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der ikke er tale om manglende betaling, men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske misligholdelsesbegivenheder.

91. Kreditinstitutterne skal indføre passende systemer og procedurer til overvågning af facilitetsbeløb, aktuelle tilgodehavender i forhold til bevilgede lån og ændringer i tilgodehavender hos individuelle låntagere og grupper af låntagere. Kreditinstituttet skal være i stand til at varetage den daglige overvågning af samtlige tilgodehavender.

92. Hvis kreditinstitutterne benytter forskellige estimater af omregningsfaktorer til beregning af risikovægtede værdier af engagementer og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres, og det skal godtgøres over for den kompetente myndighed, at de er hensigtsmæssige.

93. Estimater af omregningsfaktorer skal baseres på data vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode.

94. Uanset bestemmelserne i punkt 89 kan kreditinstitutterne tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres omregningsfaktorer eller i deres tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater.

95. Estimater af omregningsfaktorer baseres på data for en periode på mindst fem år. Uanset bestemmelserne i punkt 87 har kreditinstituttet ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis det kan overbevise den kompetente myndighed om, at nyere data er bedre til forudsigelse af fremtidige træk på kreditfaciliteter. Medlemsstaterne kan tillade kreditinstitutter at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år.

96. Kravene i punkt 97-104 finder ikke anvendelse på garantier, der stilles af institutioner samt centralregeringer og centralbanker, hvis kreditinstituttet har fået tilladelse til at anvende reglerne i artikel 78-83 for engagementer med sådanne foretagender. I så fald anvendes kravene i artikel 90-93.

97. For garantier på detailmarkedet gælder disse krav også for inddeling af engagementer i risikogrupper eller puljer og for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD).

98. Kreditinstitutterne skal fastsætte klare kriterier for, hvilke typer garantistillere de anerkender med henblik på beregning af risikovægtede engagementer.

99. Anerkendte garantistillere er omfattet af de samme regler som låntagere, jf. punkt 17-29.

100. Garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges af garantistilleren, den skal gælde, indtil forpligtelsen er fuldt indfriet (i forhold til garantibeløbet og garantiens ordlyd), og den skal kunne håndhæves retligt over for garantistilleren i et land, hvor det er muligt at gøre udlæg i garantistillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Garantier, som er underlagt betingelser om, at garantistilleren kan fritages for sine forpligtelser (betingede garantier), kan anerkendes efter godkendelse fra de kompetente myndigheder. Kreditinstituttet skal godtgøre, at der i ratingkriterierne tages tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger af den risikoreducerende effekt.

101. Kreditinstituttet skal fastsætte klare kriterier for justering af risikogrupper, puljer eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater og — i forbindelse med anerkendte erhvervede detailfordringer — for inddeling af engagementer i risikogrupper eller puljer med henblik på at afspejle garantiers indvirkning på beregningen af risikovægtede engagementer. Disse kriterier skal opfylde minimumskravene i punkt 17-29.

102. Kriterierne skal være troværdige og intuitive. De skal fokusere på, hvorvidt garantistilleren kan og vil opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle betalinger, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien er korreleret med låntagerens evne til at indfri gælden, og i hvilket omfang der fortsat vil være en restrisiko i forhold til låntageren.

103. De minimumskrav for garantier, der er beskrevet i denne del, gælder også for »single-name«-kreditderivater. Hvis der er manglende match mellem den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen for det pågældende kreditderivat eller den forpligtelse, der afgør, om en kreditbegivenhed er indtrådt, finder kravene i bilag VIII, del 2, punkt 21, anvendelse. Med hensyn til detailengagementer og anerkendte erhvervede fordringer gælder bestemmelserne i dette punkt for inddelingen af engagementer i risikogrupper eller puljer.

104. Kriterierne skal fokusere på kreditderivatets udbetalingsstruktur og bygge på en konservativ vurdering af de konsekvenser, denne struktur har for, hvor mange fordringer der inddrives, og hvornår det sker. Kreditinstituttet skal undersøge, hvilke andre former for restrisici der forekommer.

105. Faciliteten skal struktureres på en sådan måde, at kreditinstituttet under alle tænkelige forhold bevarer den reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning til fordringerne. Såfremt låntageren betaler direkte til en sælger eller servicevirksomhed, skal kreditinstituttet regelmæssigt kontrollere, at samtlige betalinger foretages, og at de kontraktmæssige vilkår overholdes. Ved servicevirksomhed forstås en enhed, der varetager den daglige styring af en pulje af erhvervede fordringer eller af de underliggende låneengagementer. Kreditinstitutterne skal indføre procedurer, som sikrer, at ejendomsretten til fordringer og modtagne midler er beskyttet mod virkningerne af en konkurs eller en retssag, der kan betyde, at långiveren i længere tid må afholde sig fra at realisere eller disponere over fordringerne eller at overtage kontrollen over de modtagne midler.

107. Kreditinstituttet skal iværksætte systemer og procedurer til tidlig afdækning af forringelser af sælgerens finansielle situation og af kvaliteten af erhvervede fordringer og til proaktiv håndtering af nyopståede problemer. Kreditinstituttet skal navnlig fastsætte klare og effektive politikker, procedurer og informationssystemer for at føre tilsyn med overtrædelser af klausuler og klare og effektive politikker og procedurer for anlæggelse af retssager og håndtering af problematiske erhvervede fordringer.

108. Kreditinstituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for kontrollen med erhvervede fordringer, kreditter og likvide midler. Der skal navnlig udarbejdes skriftlige interne politikker med fokus på alle væsentlige elementer af det program, der er fastlagt for køb af fordringer, herunder udlånssatser, anerkendt sikkerhedsstillelse, nødvendig dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af udbetalte midler. Disse elementer skal fastlægges under passende hensyn til alle relevante og væsentlige faktorer, herunder sælgerens og servicevirksomhedens finansielle situation, risikokoncentrationer og udviklingen i kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag, og interne systemer skal sikre, at der kun ydes lån, såfremt den krævede sikkerhed og dokumentation foreligger.

109. Kreditinstituttet skal indføre en effektiv intern metode til vurdering af, om alle dets interne politikker og procedurer overholdes. Denne metode skal omfatte regelmæssig kontrol af alle kritiske faser i kreditinstituttets købsprogram, kontrol af funktionsadskillelsen mellem for det første vurderingen af sælgeren og servicevirksomheden og vurderingen af låntageren og for det andet vurderingen af sælgeren og servicevirksomheden og den eksterne kontrol af sælgeren og servicevirksomheden samt evaluering af »back office«-transaktioner med særlig fokus på kvalifikationer, erfaringer, personaleantal og tilhørende automatiserede systemer.

110. Kreditinstitutterne skal indføre robuste systemer til validering af nøjagtigheden og konsistensen af ratingsystemer, procedurer og estimater af alle relevante risikoparametre. Kreditinstituttet skal godtgøre over for den kompetente myndighed, at den interne validering gør det muligt for den at foretage en konsekvent og meningsfuld vurdering af resultaterne af interne ratingsystemer og risikoestimeringssystemer.

111. Kreditinstitutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske misligholdelsesrater med sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater for hver risikogruppe. Såfremt de faktiske misligholdelsesrater ligger uden for de rammer, der er fastlagt for denne risikogruppe, skal kreditinstitutterne iværksætte en nærmere undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Kreditinstitutter, der benytter deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og/eller omregningsfaktorer, skal foretage en tilsvarende undersøgelse vedrørende disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Kreditinstituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.

112. Kreditinstitutterne skal også inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenligninger med relevante eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Kreditinstitutternes interne vurderinger af deres ratingsystemers funktion skal baseres på den længst mulige periode.

113. De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsekvente over tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel datakilder som relevante perioder) skal dokumenteres.

114. Kreditinstitutterne skal fastsætte sunde interne retningslinjer for situationer, hvor de faktiske værdier for sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), omregningsfaktorer og samlede tab, afviger så meget fra de forventede værdier, at det skaber usikkerhed om gyldigheden af disse estimater. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforholdene og lignende systematiske udsving i de faktiske misligholdelsesrater. Hvis de faktiske værdier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal kreditinstitutterne opjustere estimaterne i lyset af deres misligholdelses- og tabserfaring.

117. Kreditinstitutterne skal indføre et robust system til validering af deres interne modellers og modelleringsprocessers nøjagtighed og konsistens. Alle væsentlige elementer af de interne modeller samt modelleringsprocessen og valideringen skal dokumenteres.

118. Kreditinstitutterne skal anvende intern validering med henblik på at foretage en konsekvent og meningsfuld vurdering af resultaterne af deres interne modeller og processer.

119. De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsekvente over tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel datakilder som relevante perioder) skal dokumenteres.

120. Kreditinstitutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske aktieafkast (beregnet ud fra realiserede og ikke-realiserede fortjenester og tab) med de modelberegnede estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Kreditinstituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.

121. Kreditinstitutterne skal inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenligninger med eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Kreditinstitutternes interne vurderinger af deres modellers resultater skal baseres på den længst mulige periode.

122. Kreditinstitutterne skal fastsætte sunde interne retningslinjer for situationer, hvor sammenligningen af de faktiske aktieafkast med modelestimaterne skaber usikkerhed om gyldigheden af estimaterne eller af modellerne som sådan. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforholdene og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle justeringer af interne modeller, der foretages som følge af modelrevisioner, skal dokumenteres og stemme overens med kreditinstituttets retningslinjer for modelrevision.

123. Den interne model og modelleringsprocessen skal dokumenteres, og der skal oplyses om, hvilke opgaver deltagerne i modelarbejdet varetager, og om modelgodkendelse og modelrevision.

124. Alle væsentlige aspekter af rating- og estimeringsprocesserne skal godkendes af kreditinstituttets ledelsesorgan som omhandlet i artikel 11 eller et særligt udvalg herunder og af den overordnede ledelse. Disse parter skal have en generel forståelse af kreditinstituttets ratingsystemer og et mere indgående kendskab til de ledelsesrapporter, der knytter sig hertil.

125. Den overordnede ledelse skal underrette det ledelsesorgan, der er omhandlet i artikel 11, eller et særligt udvalg herunder om væsentlige ændringer eller afvigelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning på kreditinstituttets ratingsystemers funktion.

126. Den overordnede ledelse skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion. Den overordnede ledelse skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer korrekt. Kreditrisikokontrolenhederne skal holde den overordnede ledelse orienteret om resultaterne af ratingprocessen, områder, hvor der er behov for forbedringer, og resultatet af bestræbelser på at udbedre tidligere konstaterede mangler.

127. En intern rating-baseret analyse af kreditinstituttets kreditrisikoprofil skal udgøre et centralt element i ledelsesrapporterne til disse parter. Rapporterne skal som et minimum omhandle risikoprofiler for de enkelte risikogrupper, forskydninger mellem grupper, estimering af de relevante parametre for hver risikogruppe og sammenligning af faktiske misligholdelsesrater og i det omfang egne estimater af faktiske tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og faktiske omregningsfaktorer med de forventede værdier samt stresstestresultater anvendes. Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke oplysninger der er tale om, hvor vigtige de er, og hvilken status modtageren har.

128. Kreditrisikokontrolenheden skal arbejde uafhængigt af personalefunktionen og ledelsesfunktionen, som har ansvaret for at initiere eller forny engagementer, og den skal rapportere direkte til den overordnede ledelse. Enheden skal udforme eller udvælge, implementere og føre tilsyn med ratingsystemer og kontrollere deres resultater. Enheden skal regelmæssigt udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemers output.

Kreditinstitutter, der anvender bestemmelserne i dette punkt, skal sørge for, at de kompetente myndigheder har adgang til alle relevante oplysninger fra tredjemand, som er nødvendige for at undersøge, om minimumskravene er opfyldt, og at de kompetente myndigheder kan foretage de samme undersøgelser på stedet, som der iværksættes inden for kreditinstituttet.

131. Den interne revisionsafdeling eller en tilsvarende uafhængig revisionsinstans skal mindst én gang om året gennemgå kreditinstituttets ratingsystemer og transaktioner, herunder transaktioner i kreditfunktionen samt estimeringen af sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), forventede tab og omregningsfaktorer. Revisionen skal bl.a. afdække, om samtlige minimumskrav er opfyldt.

1. I denne del beskrives, hvilke former for kreditrisikoreduktion der anerkendes med henblik på artikel 92.

3. Balanceført netting af gensidige krav mellem kreditinstituttet og dets modpart kan anerkendes.

4. Uden at dette berører punkt 5, er det kun den gensidige likviditetssaldo mellem kreditinstituttet og modparten, der kan anerkendes. Det er kun muligt at ændre de risikovægtede værdier af engagementer for det långivende kreditinstituts udlån og indlån og i givet fald for de forventede tab som led i en balanceført aftale om netting.

5. For kreditinstitutter, der vælger at bruge den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i del 3, kan virkningerne af bilaterale nettingaftaler, der dækker genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedstransaktioner med en tredjepart, anerkendes. Uden at dette berører bestemmelserne i bilag II til direktiv 2006/49/EF, skal den sikkerhed, der stilles, og de værdipapirer eller råvarer, der udlånes i forbindelse med sådanne arrangementer, overholde de krav for anerkendelse af sikkerhedsstillelse, der er fastsat i punkt 7 og 11.

6. Hvis den teknik, der anvendes med henblik på kreditrisikoreduktion, er baseret på kreditinstituttets ret til at likvidere eller beholde aktiver, afhænger anerkendelsen af, om de risikovægtede værdier af de pågældende engagementer og i givet fald de forventede tab beregnes efter bestemmelserne i artikel 78-83 eller bestemmelserne i artikel 84-89. Anerkendelsen afhænger også af, om der gøres brug af den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i del 3. Med hensyn til genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer afhænger anerkendelsen også af, om den pågældende transaktion indgår i handelsbeholdningen eller ej.

Selv om et institut for kollektiv investering anvender (eller kan anvende) afledte instrumenter til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at andele i dette institut ikke kan anerkendes.

10. Hvis der i relation til punkt 7, litra b) - e), for en sikkerhedsstillelse foreligger to kreditvurderinger fra anerkendte ECAI'er, skal den mindst fordelagtige vurdering lægges til grund. Hvis der for en sikkerhedsstillelse foreligger mere end to kreditvurderinger fra anerkendte ECAI'er, skal de to mest fordelagtige vurderinger lægges til grund. Hvis de to mest fordelagtige kreditvurderinger er forskellige, skal den mindst fordelagtige af disse to vurderinger lægges til grund.

12. Ud over den ovenfor anførte sikkerhedsstillelse finder bestemmelserne i punkt 13-22 anvendelse, hvis et kreditinstitut beregner risikovægtede værdier af engagementer og forventede tab efter metoden i artikel 84-89:

14. Kreditinstitutterne kan også anerkende andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, som sikkerhed i fast ejendom til beboelse, forudsat at disse betingelser er opfyldt.

15. De kompetente myndigheder kan også tillade kreditinstitutterne at anerkende andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, som sikkerhed i erhvervsejendomme, forudsat at disse betingelser er opfyldt.

16. De kompetente myndigheder kan tillade kreditinstitutterne at fravige betingelsen i punkt 13, litra b), for engagementer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse i den pågældende medlemsstat, hvis de kan påvise, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked med tabsprocenter, der er tilstrækkelig lave til at berettige en sådan behandling. Dette er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i en medlemsstat, der ikke benytter sig af muligheden for fravigelse, anerkender fast ejendom til beboelse, som er anerkendt i en anden medlemsstat som følge af denne mulighed. Medlemsstaterne skal fremlægge oplysninger om, hvorvidt de har udnyttet denne mulighed.

18. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt i et givet år, bortfalder retten til at anvende denne behandling, indtil betingelserne igen er opfyldt i det efterfølgende år.

19. De kompetente myndigheder i en medlemsstat kan som sikkerhedsstillelse anerkende erhvervsejendomme, der er anerkendt som sikkerhedsstillelse i en anden medlemsstat, på grundlag af fravigelsesmuligheden i punkt 17.

20. De kompetente myndigheder kan anerkende sikkerhedsstillelse i form af fordringer i tilknytning til en eller flere handelstransaktioner med en oprindelig løbetid på et år eller derunder. Fordringer vedrørende securitisationer, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilsluttede parter, anerkendes ikke.

22. Med forbehold af bestemmelserne i del 3, punkt 72, skal engagementer i forbindelse med transaktioner, hvor et kreditinstitut leaser et formuegode til tredjemand, forudsat at kravene i del 2, punkt 11, er opfyldt, behandles som lån med sikkerhed i den type formuegode, der leases.

23. Indlån i kontanter eller kontantlignende instrumenter, som er placeret i et tredjepartskreditinstitut, uden at der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende kreditinstitut, kan anerkendes som gyldig kreditrisikoafdækning.

24. Livsforsikringspolicer, der er pantsat til det långivende kreditinstitut, kan anerkendes som gyldig kreditrisikoafdækning.

25. Instrumenter, som er udstedt af et tredjepartskreditinstitut, og som på anmodning købes tilbage af dette kreditinstitut, kan anerkendes som gyldig kreditrisikoafdækning.

27. Hvis der beregnes risikovægtede værdier af engagementer og forventede tab efter artikel 84-89, skal der, for at en garantistiller kan anerkendes, foreligge en intern rating udarbejdet af kreditinstituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VII, del 4.

28. Uanset punkt 26 kan medlemsstaterne også anerkende andre finansieringsinstitutter som udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning, forudsat at disse finansieringsinstitutter er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilladelse til og tilsyn med kreditinstitutter, og at de underlagt de samme tilsynskrav som kreditinstitutter.

Kreditrisikodækning, der ydes af eksportkreditagenturer, kan med henblik på dette punkt ikke henvise til en eksplicit modgaranti fra en centralregering.

31. Hvis et kreditinstitut køber kreditbeskyttelse i form af en »total return swap« og registrerer de modtagne nettobetalinger fra dette instrument som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det aktiv, der beskyttes (enten gennem fald i dagsværdien eller ved tillæg til reserver), kan kreditbeskyttelsen ikke anerkendes.

32. Hvis et kreditinstitut benytter et kreditderivat til intern afdækning — dvs. afdækker kreditrisikoen for et engagement, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen — skal den kreditrisiko, der lægges over på handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at afdækningen kan anerkendes med henblik på dette bilag. I sådanne tilfælde anvendes reglerne i del 3-6 for beregning af risikovægtede værdier af engagementer og forventede tab med hensyn til erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning, forudsat at en sådan overførsel af kreditrisikoen opfylder de krav for anerkendelse af kreditrisikoreduktion, der er fastsat i dette bilag.

1. Kreditinstituttet skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det benytter hensigtsmæssige risikostyringsprocedurer til sikring mod risici, som kreditinstituttet kan blive eksponeret for, gennem anvendelse af metoder til kreditrisikoreduktion.

2. Uanset om der er taget højde for kreditrisikoreduktion ved beregningen af engagementernes risikovægtede værdi og eventuelt forventede tab, skal kreditinstitutterne fortsat foretage en fuldstændig risikovurdering af det underliggende engagement og over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, at de er i stand til at opfylde dette krav. I forbindelse med genkøbstransaktioner og/eller udlån eller indlån i værdipapirer eller råvarer betragtes det underliggende engagement i forbindelse med dette punkt kun som engagementets nettobeløb.

5. Desuden skal minimumskravene for anerkendelse af finansiel sikkerhedsstillelse i henhold til den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, som beskrives i punkt 6, være opfyldt.