(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EF) nr. 128/2005 ( 2 ) i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«, en midlertidig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, der angives under KN-kode ex842790 00 og ex843120 00, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, i det følgende benævnt »Kina«.

(2)

Der gøres opmærksom på, at undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2003 til den 31. marts 2004, i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden«. Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2000 til udgangen af undersøgelsesperioden, i det følgende benævnt »den betragtede periode«.

(3)

Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Kina fremsatte nogle af de interesserede parter deres bemærkninger skriftligt. De parter, der anmodede om det, fik også mulighed for at blive hørt mundtligt.

(4)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev der foretaget kontrol på stedet hos importørerne Jungheinrich AG i Tyskland og TVH Handling Equipment N.V. i Belgien.

(5)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at man påtænkte at anbefale indførelser af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige told. De fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter denne meddelelse.

(6)

Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og undersøgelsesresultaterne er, hvor det har været relevant, blevet ændret i overensstemmelse hermed.

(7)

Den pågældende vare er håndbetjente palletrucks, ikke-selvkørende, der anvendes til håndtering af materiale, som normalt er anbragt på paller, samt væsentlige dele dertil, dvs. chassis og hydraulisk anordning, med oprindelse i Kina, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, der almindeligvis angives under KN-kode ex842790 00 og ex843120 00.

(8)

Nogle af de interesserede parter gentog deres bemærkninger til, at man havde ladet chassis og hydraulisk anordning være omfattet af den pågældende vare, jf. betragtning (11) i forordningen om midlertidig told, uden dog at give nye oplysninger eller begrundelser. Der var allerede blevet taget stilling til disse bemærkninger i betragtning (12) og (14) i forordningen om midlertidig told. De berørte parter fremsatte ikke yderligere bemærkninger til disse dele af forordningen om midlertidig told.

(9)

De anførte endvidere at: a) chassis og/eller hydraulisk anordning og håndbetjente palletrucks er forskellige varer, og at der ikke var foretaget en dumping- og skadesundersøgelse af chassis og hydraulisk anordning, og at disse derfor ikke kan pålægges en antidumpingtold b) at det ville straffe montører af håndbetjente palletrucks i Fællesskabet urimeligt at medtage dele uden at følge proceduren i artikel 13 i grundforordningen, og c) at chassis og hydraulisk anordning også importeres med henblik på vedligeholdelse, og at indførelsen af en told på chassis og hydraulisk anordning ville straffe de nuværende brugere urimeligt.

(10)

Hvad angår argumentet om, at chassis og hydraulisk anordning er en anden vare end håndbetjente palletrucks, og at der ikke blev foretaget en dumping- og skadesundersøgelse af chassis og hydraulisk anordning, gøres der opmærksom på, at alle typer håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil i denne undersøgelse betragtes som én vare af de grunde, der er anført i betragtning (10) i forordningen om midlertidig told, dvs. alle typer har samme grundliggende fysiske egenskaber og anvendelsesformål. Der er ikke forelagt noget afgørende bevis, der taler imod disse undersøgelsesresultater. Hvad angår argumentet om, at der ikke er foretaget en beregning af dumping og skade for chassis og hydraulisk anordning, gøres der opmærksom på, at disse væsentlige dele er omfattet af definitionen af den pågældende vare, for hvilken der på behørig vis er konstateret dumping og skade på EF-erhvervsgrenen. Med hensyn til vurdering af dumping blev det navnlig konstateret, at importen af chassis og hydraulisk anordning i undersøgelsesperioden var for lille til at være repræsentativ. Følgelig fandt man det hensigtsmæssigt at fastsætte dumpingmargenen for den pågældende vare på grundlag af håndbetjente palletrucks, som der forelå repræsentative og pålidelige oplysninger om.

(11)

Hvad angår argumentet om, at medtagelsen af væsentlige dele forudsætter anvendelse af bestemmelserne i artikel 13 i grundforordningen for at undgå urimelige vanskeligheder for montører af håndbetjente palletrucks i Fællesskabet, skal det nævnes, at artikel 13 er irrelevant for definitionen af den pågældende vare. Artikel 13 i grundforordningen henviser til forskellige former for omgåelse, herunder samling af dele, der ikke er omfattet af definitionen af den pågældende vare, hvilket netop ikke er tilfældet i denne sag. Argumentet kan derfor ikke godtages.

(12)

Hvad angår argumentet om, at chassis og hydraulisk anordning også importeres med henblik på vedligeholdelse, og at indførelsen af en told på chassis og hydraulisk anordning ville straffe nuværende brugere urimeligt, bør det bemærkes, at ingen brugere i løbet af undersøgelsen klagede over, at foranstaltningerne ville have en sådan virkning. Det bør endvidere bemærkes, at mængden af chassiser og hydrauliske anordninger, der blev importeret fra Kina i undersøgelsesperioden er ubetydelig i forhold til mængden af håndbetjente palletrucks, der blev importeret fra Kina. Hvis foranstaltningerne overhovedet ville have en virkning på vedligeholdelsen af gamle håndbetjente palletrucks, ville den være ubetydelig, og argumentet kan derfor ikke godtages.

(13)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes undersøgelsesresultaterne vedrørende definitionen af den pågældende vare i betragtning (10) til (15) i forordningen om midlertidig told.

(14)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning (16) til (18) i forordningen om midlertidig told.

(15)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger hævdede tre samarbejdende eksporterende producenter, at de burde være blevet indrømmet markedsøkonomisk behandling. To af dem gentog de argumenter, de tidligere havde fremført, og som Kommissionen allerede har besvaret (se betragtning (19) til (34) i forordningen om midlertidig told).

(16)

Der gøres opmærksom på, at det for den ene af de to eksporterende producenters vedkommende, som faktisk omfatter to forretningsmæssigt forbundne selskaber, ved undersøgelsen blev konstateret, at visse aktiver var bogført i det ene af selskabernes regnskab til en væsentlig højere værdi end den indkøbspris, der reelt var betalt. Dette blev anset for at være et brud på den internationale regnskabsstandard IAS 1 (retvisende præsentation af årsregnskaber) og IAS 16 (måling ved indregning af materielle anlægsaktiver). Endvidere blev det andet selskab anset for at have brudt IAS 21 (registrering ved første indregning af transaktioner i fremmed valuta) og IAS 32 (finansielle instrumenter: oplysning og præsentation). Endvidere anførte selskabernes revisorer ikke disse anliggender i det finansielle regnskab, hvilket underbygger konklusionen om, at revisionerne ikke var foretaget i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder. Der blev ikke forelagt nyt bevis, der kunne modbevise ovenstående undersøgelsesresultater, og det bekræftes derfor, at denne eksporterende producent ikke opfylder kravene i andet kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(17)

For en anden eksporterende producents vedkommende viste undersøgelsen, at en afskrivning af et lån ikke var bogført korrekt i selskabets regnskab og derved fik betydelig indflydelse på dets finansielle resultater. Dette blev anset for at være et brud på IAS 1 (retvisende præsentation af årsregnskaber). Selskabet ændrede endvidere regnskabsmetoden vedrørende hensættelser til tab på debitorer uden at anvende ændringen med tilbagevirkende kraft, hvilket igen fik betydelig indflydelse på de finansielle resultater. Dette blev anset for at være et brud på IAS 8 (ændringer i anvendt regnskabspraksis). Revisoren påpegede, at der var tale om en uoverensstemmelse selv i forhold til kinesiske regnskabsstandarder om ændringer i metoden for hensættelser til tab på kreditorer, men nævnte intet om problemet med lånet. Der blev ikke forelagt nyt bevis, der kunne modbevise ovenstående undersøgelsesresultater, og det bekræftes derfor, at denne eksporterende producent ikke opfylder kravene i andet kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(18)

Den tredje producent, Zhejiang Noblelift Equipment Joint Stock Co. Ltd, som fortsatte med at anmode om markedsøkonomisk behandling efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, fremlagde bevis for, at virksomhedens praksis med hensyn til registrering ved første indregning af transaktioner i fremmed valuta ikke har påvirket det finansielle resultat på trods af, at den ikke var helt i overensstemmelse med IAS 21. Der blev ikke konstateret andre problemer med dette selskabs overholdelse af de internationale regnskabsstandarder. Under disse omstændigheder blev det derfor fundet hensigtsmæssigt at tage konklusionerne vedrørende denne eksporterende producents opfyldelse af andet kriterium i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen op til fornyet overvejelse og indrømme markedsøkonomisk behandling. Bortset fra dette bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning (19) til (34) i forordningen om midlertidig told.

(19)

Det bemærkes, at en ikke-samarbejdende kinesisk eksporterende producent og dennes forretningsmæssigt forbundne importør i Fællesskabet efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger fremsatte nogle bemærkninger til de foreløbige undersøgelsesresultater og fremsatte krav om markedsøkonomisk behandling, og hvis dette ikke blev indrømmet, om individuel behandling. Selskaberne fik at vide, at ikke-samarbejdende eksporterende producenter, dvs. eksporterende producenter, som ikke havde givet sig til kende, fremsat deres synspunkter skriftligt og indgivet oplysninger inden for de givne frister, ikke kan fremsætte krav om markedsøkonomiske behandling eller individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, artikel 5, stk. 10, artikel 9, stk. 5, og artikel 18, stk. 1.

(20)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende individuel behandling, bekræftes betragtning (35) til (37) i forordningen om midlertidig told.

(21)

Canada var foreløbigt blevet valgt til et tredjelande med markedsøkonomi, der kunne fungere som referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling. Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger gentog to eksporterende producenter og en importør deres argumenter mod dette valg (se betragtning (41) i forordningen om midlertidig told). De forelagde ingen nye beviser, der kunne efterprøves, til støtte for deres argumenter.

(22)

De hævdede endvidere, at det ikke var hensigtsmæssigt at vælge Canada som referenceland med markedsøkonomi, fordi de canadiske producenter af håndbetjente palletrucks har langt større omkostninger end de kinesiske, navnlig til arbejdskraft. Den ene eksporterende producent har i den forbindelse krævet en yderligere justering for forskelle i produktionsomkostningerne mellem egne omkostninger i Kina og produktionsomkostningerne i Canada, mens den anden eksporterende producent hævdede, at de meget store justeringer, der allerede var foretaget, er tegn på, at canadiske og kinesiske håndbetjente palletrucks ikke er sammenlignelige.

(23)

Der skal gøres opmærksom på, at undersøgelsen viste, at Canada har et konkurrencedygtigt og repræsentativt marked for håndbetjente palletrucks, at de kinesiske og canadiske producenters produktionsfaciliteter og -metoder ligner hinanden, og at de kinesiske og canadiske håndbetjente palletrucks generelt set er sammenlignelige ud fra de kriterier, der blev fastlagt med henblik på undersøgelsen (se betragtning (40), (43) og (44) i forordningen om midlertidig told. Undersøgelsen fastslog også, at produktionen af håndbetjente palletrucks ikke er arbejdskraftintensiv (udgifter til arbejdskraft i Canada udgør ikke mere end 15 % af de samlede produktionsomkostninger), og at forskelle i arbejdskraftomkostninger mellem Canada og Kina derfor ikke ville have nogen væsentlig indflydelse på de samlede produktionsomkostninger. Argumentet om, at omkostninger til arbejdskraft gør valget af Canada som referenceland uhensigtsmæssigt, kan derfor ikke godtages.

(24)

Hvad angår argumentet om, at canadiske producenter har langt større omkostninger til fremstillingen af håndbetjente palletrucks end kinesiske producenter, og at der bør foretages en justering af den normale værdi på grundlag af omkostningsforskelle mellem Canada og selskabets omkostninger i Kina, bør det bemærkes, at oplysningerne om produktionsomkostninger fra den eksporterende producent, der fremsatte argumentet, ikke blev accepteret, idet han ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. Dette undergraver i væsentlig grad argumentet om sammenligning af omkostninger. Kravet bør derfor afvises.

(25)

Hvad angår argumentet om, at de store justeringer, der allerede er foretaget, er tegn på, at de canadiske og kinesiske håndbetjente palletrucks ikke er sammenlignelige, bør det nævnes, at de varetyper, der skal sammenlignes, blev valgt på grundlag af kriterier, som den berørte industri fandt rimelige. Sammenligningen af varetyper blev foretaget på grundlag af visse grundlæggende tekniske egenskaber, som anvendes af alle operatører på markedet, og der blev ikke forelagt noget bevis for, at denne sammenligningsmetode ikke var hensigtsmæssig (se betragtning (43) i forordningen om midlertidig told). Argumentet kan derfor ikke godtages.

(26)

Der blev ikke fremsat andre argumenter vedrørende fastsættelsen af den normale værdi i referencelandet, og undersøgelsesresultaterne i betragtning (38) til (48) i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(27)

Da en eksporterende producent (se betragtning (18) ovenfor) blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi fastsat som beskrevet nedenfor i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 til stk. 6, i grundforordningen.

(28)

I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev det først undersøgt, om salget på hjemmemarkedet af håndbetjente palletrucks til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om dette salg (udtrykt i mængde) samlet set udgjorde mindst 5 % af det samlede tilsvarende eksportsalg (udtrykt i mængde) til Fællesskabet. Dette var tilfældet for den pågældende eksporterende producent.

(29)

Derefter blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget af varetyper, der var sammenlignelige med de eksporterede varetyper, kunne anses for at være repræsentativt. Til dette formål blev først de sammenlignelige typer, der var solgt på hjemmemarkedet, identificeret. I undersøgelsen blev varetyper af håndbetjente palletrucks solgt på hjemmemarkedet anset for at være identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet, hvis de havde samme løftekapacitet, et chassis fremstillet af samme materiale, samme gaffelstørrelse, samme type hydraulisk anordning og samme type hjul.

(30)

Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede salg (udtrykt i mængde) af den pågældende type, der blev solgt på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg (udtrykt i mængde) af den sammenlignelige type til Fællesskabet. Dette var tilfældet for nogle af de eksporterede varetyper.

(31)

Det blev først undersøgt, om den eksporterende producents salg på hjemmemarkedet af ovennævnte varetyper kunne anses for at være foretaget i normal handel, jf. artikel 2, stk. 4, i grundforordningen.

(32)

Det blev gjort ved for hver eksporteret varetype at fastsætte, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder, der ikke var tabsgivende i undersøgelsesperioden:

(33)

I de tilfælde, hvor betingelserne i betragtning (29) til (31) og betragtning (32) a) og b) var opfyldt, blev den normale værdi for den tilsvarende varetypes vedkommende i henhold til artikel 2, stk. 1, i grundforordningen baseret på de faktiske priser, som uafhængige kunder på eksportlandets hjemmemarked betalte eller skulle betale i undersøgelsesperioden.

(34)

For de varetyper, der var omfattet af ovennævnte betragtning (32)(c), og for de varetyper, der ikke var solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, som omhandlet i betragtning (30), var det nødvendigt at beregne den normale værdi.

(35)

De salgs-, general- og administrationsomkostninger, der var påløbet, og den vejede gennemsnitlige fortjeneste, som den pågældende eksporterende producent havde haft på hjemmemarkedssalget af samme vare i den normale handel i undersøgelsesperioden, blev lagt til produktionsomkostningerne for at fastsætte den beregnede normale værdi i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen.

(36)

Der blev ikke fremsat bemærkninger til fastsættelsen af eksportpriser ved salg direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Undersøgelsesresultaterne i betragtning (49) i forordningen om midlertidig told vedrørende fastsættelsen af eksportprisen i henhold til artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, bekræftes hermed.

(37)

For to eksporterende producenters vedkommende er eksportprisen foreløbigt beregnet for deres salg til importører, med hvem de havde en kompensationsaftale, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen (se betragtning (49) i forordningen om midlertidig told).

(38)

En af de eksporterende producenter og dennes importør, for hvilke visse eksportpriser var blevet beregnet, hævdede, at forholdet mellem dem ikke berettigede til en beregning af eksportpriserne, og at de faktiske priser fra den eksporterende producent til importøren skulle danne grundlag for fastsættelsen af eksportpriserne. Undersøgelsen viste imidlertid, at disse eksportpriser var påvirket af en aftale mellem parterne om, at visse omkostninger til produktudviklingen skulle afholdes af importøren. De gennemsnitlige eksportpriser til importøren var derfor betydeligt højere end til andre uafhængige kunder i Fællesskabet. Priserne fra den eksporterende producent til importøren blev derfor ikke godkendt som grundlag for fastsættelsen af eksportpriserne. Den eksporterende producent og importørerne blev derudover forretningsmæssigt forbundne inden udgangen af undersøgelsesperioden. Under disse omstændigheder ville eksportpriserne normalt blive beregnet på grundlag af videresalgsprisen til uafhængige kunder i Fællesskabet. I dette tilfælde var antallet af videresalgstransaktioner i undersøgelsesperioden imidlertid meget lille, og de faktiske transaktionspriser blev ikke meddelt af importøren i tide og kunne heller ikke efterprøves. Under disse omstændigheder blev disse salgstransaktioner ikke taget i betragtning ved den endelige beregning af eksportpriser.

(39)

Denne eksporterende producent havde faktisk haft et betydeligt direkte salg til uafhængige kunder i Fællesskabet, som har været benyttet til at fastsætte eksportprisen (se betragtning (36) ovenfor).

(40)

Den anden eksporterende producent, for hvem visse eksportpriser var blevet beregnet, og den berørte importør, fremsatte bemærkninger til de foreløbige undersøgelsesresultater, idet de hævdede, at der ikke var nogen ordning eller aftale mellem dem i betydningen af en forretningsmæssig forbindelse eller en kompensationsaftale, som beskrevet i artikel 2, stk. 9, i grundforordningen og i artikel 2, stk. 3, i WTO’s antidumpingaftale. Det var derfor ukorrekt at beregne eksportpriserne på grundlag af importørens videresalgspriser til uafhængige kunder.

(41)

Dette argument kunne ikke godtages, idet oplysningerne fra eksportøren og importøren ikke var forenelige. Under kontrolbesøget hos den eksporterende producent fik undersøgelsesgruppen at vide, at grunden til, at eksportpriserne mellem parterne var langt højere end normalt, var en særlig ordning eller aftale mellem den eksporterende producent og importøren. Derudover blev der i eksportfakturaerne henvist til denne aftale for nærmere oplysninger. Den eksporterende producent benægtede eksistensen af en skriftlig aftale, men forklarede, at den pågældende importør var rede til at betale så høje priser for at opnå og fastholde eneretten til salg af visse af den eksporterende producents varer til bestemte markeder. Importøren benægtede også eksistensen af enhver form for særlig forbindelse og forklarede under kontrolbesøget, at de priser, han havde betalt den eksporterende producent, var højere på grund af de pågældende varers høje kvalitet. Konklusionen blev, at eksportpriserne under disse omstændigheder måtte anses for at være upålidelige, og at de måtte justeres enten på grund af en eller anden form for kompensationsaftale i lyset af artikel 2, stk. 9, i grundforordningen, eller på grund af forskelle i de fysiske egenskaber, som afspejler den særligt høje kvalitet, varerne påstås at have, i lyset af artikel 2, stk. 10, litra a), i grundforordningen. Påstanden angående kvaliteten blev ikke underbygget af nogen form for bevis og stred i høj i grad mod undersøgelsesresultaterne. I mangel af yderligere oplysninger blev eksportpriserne beregnet som beskrevet i betragtning (49) i forordningen om midlertidig told.

(42)

Samme eksporterende producent og importør hævdede også, at beregningen af eksportpriserne var forkert, fordi den fortjenstmargen, der var anvendt i beregningen, var betydelig højere end de fortjenstmargener, der tidligere var anvendt til samme formål i andre sager, og at den derfor var urimelig. Det bør i den forbindelse bemærkes, at hver enkelt sag afgøres for sig, og at resultater af én undersøgelse ikke automatisk kan overføres til en anden. I denne sag var den fortjenstmargen, som blev anvendt i beregningen, et vejet gennemsnit af de faktiske nettofortjenester ved salg at den pågældende vare, som 11 ikke-forretningsmæssigt forbundne importører havde rapporteret i løbet af undersøgelsen. Der er ikke forelagt noget bevis, som rejser tvivl om disse oplysninger. Kravet bør derfor afvises.

(43)

Det bør dog bemærkes, at beregningen af de konstruerede eksportpriser blev revideret efter kontrolbesøget hos den pågældende importør for at tage højde for de fornødne korrektioner af visse videresalgspriser og importørens salgs-, general-, og administrationsomkostninger.

(44)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremsatte en eksporterende producent krav om, at visse eksportpriser blev justeret for forskelle i handelsled mellem salg med henblik på eksport direkte til Fællesskabet og salg med henblik på eksport til Fællesskabet via forhandlere i Kina i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra d), nr. i), i grundforordningen. Han hævdede, at salg med henblik på eksport via kinesiske forhandlere betød yderligere salg til forhandlere, hvilket normalt ikke er nødvendigt i tilfælde af direkte eksport til Fællesskabet. Det skal i den forbindelse nævnes, at ovennævnte artikel i grundforordningen foreskriver, at der kan indrømmes justering for forskelle i handelsled, hvis det påvises, at der er konsekvente og tydelige forskelle i sælgernes funktioner og priser i de forskellige handelsled på eksportlandets hjemmemarked. I dette tilfælde hævdede og forsøgte den eksporterende producent at påvise, at der var behov for en justering med henvisning til omstændighederne ved hans eksportsalg snarere end ved hans hjemmemarkedssalg. Dette er ikke et tilstrækkeligt grundlag for at kræve en justering for forskelle i handelsled. Undersøgelsen fastslog endvidere, at hele den pågældende eksportørs eksport og hjemmemarkedssalg i referencelandet fandt sted til forhandlere, dvs. der var ingen forskelle i handelsled mellem eksportprisen og den normale værdi.

(45)

Ved beregning af dumpingmargenen for alle andre eksporterende producenter (se betragtning (53) i forordningen om midlertidig told) blev den eksporterende producent, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, ikke længere taget i betragtning. Der blev ikke fremsat andre bemærkninger til undersøgelsesresultaterne i betragtning (52) og (53) i forordningen om midlertidig told, som hermed bekræftes. For den eksporterende producent, som blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev dumpingmargenen fastsat ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type, der var eksporteret til Fællesskabet, som fastsat i betragtning (28) til (35) ovenfor, med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type i overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen. De endelige dumpingmargener, der blev fastsat efter ovennævnte ændringer, fastsættes til følgende i procent af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

(46)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende produktionen i Fællesskabet i betragtning (55) og (56) i forordningen om midlertidig told.

(47)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-erhvervsgrenen i betragtning (57) i forordningen om midlertidig told.

(48)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende forbruget i Fællesskabet i betragtning (58) og (59) i forordningen om midlertidig told.

(49)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende importen af håndbetjente palletrucks fra Kina til Fællesskabet i betragtning (60) til (64) i forordningen om midlertidig told.

(50)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger satte en eksporterende producent spørgsmålstegn ved den skade, EF-erhvervsgrenen havde lidt, idet han påpegede: a) at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet var steget i den betragtede periode, b) at udviklingen i lagerbeholdningen efter 2001 ikke kunne anses for at være tegn på skade, men tegn på at EF-erhvervsgrenens situation var forbedret, c) at salgspriserne på håndbetjente palletrucks, der blev solgt af EF-producenter, og deres markedsandel forblev stabile i 2003 og i undersøgelsesperioden, d) at EF-erhvervsgrenens fortjeneste steg mellem 2000 og 2001, e) at EF-erhvervsgrenens investeringsniveau mere end fordobledes, hvilket tyder på, at det ikke var vanskeligt at rejse kapital, og f) at lønstabilitet måtte opfattes som et positivt tegn.

(51)

Hvad angår argumentet om, at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet var steget, og at dette ikke er tegn på skade, bør det bemærkes, at mens den overordnede stigning i produktionskapaciteten i den betragtede periode var på 3 %, faldt den med næsten 2 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Produktionskapaciteten steg faktisk kun i 2001 og 2002, hvor investeringerne blev foretaget. Denne udvikling kan ikke anses for at være tegn på, at EF-erhvervsgrenen ikke har lidt skade, navnlig når forbruget steg med 17 % i samme periode.

(52)

Hvad angår argumentet om, at udviklingen i lagerbeholdningen efter 2001 ikke kan betragtes som tegn på skade, men som tegn på, at EF-erhvervsgrenens situation forbedredes, bør det bemærkes, at udover forklaringen i betragtning (67) i forordningen om midlertidig told, hvoraf det fremgår, hvorfor denne faktor ikke anses for en særlig relevant indikator for EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, steg lagerbeholdningen samlet set med 14 % i den betragtede periode. Det faktum, at lagerbeholdningen toppede i 2001 ændrer ikke ved den konklusion, at den om ikke andet kan have bidraget til den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt.

(53)

Hvad angår argumentet om, at salgspriserne på håndbetjente palletrucks, som blev solgt af EF-producenter, og deres markedsandel forblev stabile i 2003 og i løbet af undersøgelsesperioden, skal det nævnes, at undersøgelsesperioden omfatter 9 måneder af 2003. Det bør bemærkes, at skadesundersøgelsen dækker en periode på flere år, og at både EF-erhvervsgrenens markedsandel og salgspriser faldt betydeligt i den betragtede periode. Dette er ikke blev modbevist.

(54)

Hvad angår argumentet om, at stigningen i EF-erhvervsgrenens fortjeneste mellem 2000 og 2001 ikke tyder på skade, bør det bemærkes, at fortjenesten steg marginalt fra 0,28 % i 2000 til 0,51 % i 2001 for dernæst at falde konstant til – 2,31 % i undersøgelsesperioden. Dette er et tydeligt tegn på skade.

(55)

Hvad angår argumentet om, at EF-erhvervsgrenens investeringsniveau mere end fordobledes, og at den derfor ikke havde svært ved at rejse kapital, gøres der opmærksom på som nævnt i betragtning (76) i forordningen om midlertidig told, at der blev foretaget store investeringer i 2001 og 2002 for at erstatte udtjent produktionsudstyr og derved sikre, at EF-erhvervsgrenen kunne forblive konkurrencedygtig. Investeringerne faldt med 40 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden sideløbende med faldende fortjeneste, hvilket var tegn på, at det var vanskeligt at rejse kapital. Dette er et tydeligt tegn på skade.

(56)

Hvad angår argumentet om, at lønstabilitet må anses for at være et positivt tegn, bør det bemærkes, at denne faktor skal vurderes i lyset af udviklingen i lønninger og beskæftigelse. Reduktionen i antallet af ansatte afspejler erhvervsgrenens svækkelse. Det faktum, at EF-producenterne ikke kunne sætte lønningerne op i takt med inflationen i den betragtede periode på grund af unfair konkurrence, må anses for at være en negativ indikator.

(57)

Denne eksporterende producents argumenter, som analyseres i betragtning (50) til (56) ovenfor, bør derfor afvises.

(58)

Visse importører hævdede, at EF-erhvervsgrenen har udbudt håndbetjente palletrucks til salg til priser, der var meget lavere end prisen for kinesisk fremstillede håndbetjente palletrucks, og at dette er tegn på, at den ikke lider skade. Dette argumentet underbygges ikke af undersøgelsesresultaterne, som viste et prisunderbud på over 55 % (se betragtning (64) i forordningen om midlertidig told), og det kan derfor ikke godtages.

(59)

I mangel af andre bemærkninger bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-erhvervsgrenens situation i betragtning (65) til (84) i forordningen om midlertidig told.

(60)

Det konkluderes, som allerede nævnt i forordningen om midlertidig told, at alle relevante skadesindikatorer viste en negativ udvikling. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende konklusionen om skade i betragtning (85) til (87) i forordningen om midlertidig told.

(61)

I mangel af bemærkninger til indledningen om skadesårsag i betragtning (88) i forordningen om midlertidig told, bekræftes konklusionen hermed.

(62)

En eksporterende producent og visse importører hævdede, at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge Eurostats importoplysninger til at fastlægge størrelsen og markedsandelen af importen af den pågældende vare, idet der ikke er nogen særskilt KN-kode for den. De hævdede, at de pågældende KN-koder også omfatter andre varer, idet den ene kode omfatter den samlede vare og den anden kode delene, og at Eurostats oplysninger ikke kan give et akkurat billede af virkningen af dumpingimporten. Det skal nævnes, at der ikke er forelagt noget bevis for, at nogen større mængde af andre varer er blevet angivet under KN-kode 8427 90 00, som omfatter den samlede vare, og som er blevet anvendt til at fastsætte dumpingimportens størrelse. De samme interesserede parter anvendte faktisk selv Eurostats importoplysninger om samme KN-kode til at underbygge deres krav om udviklingen i importen af håndbetjente palletrucks fra andre tredjelande. På grund af den snævre definition af KN-koden anses størstedelen af varer, som indføres i Fællesskabet under denne position, som import af den pågældende vare. Med hensyn til KN-kode 8431 20 00, som omfatter dele til brug alene eller hovedsageligt til maskiner under pos. 8427, skal det nævnes, at den import, Eurostat har oplyst for denne kode, er lille og ikke er blevet taget i betragtning, da størrelsen og markedsandelen af importen af den pågældende vare blev fastsat. Argumentet kan derfor ikke godtages.

(63)

I mangel af andre bemærkninger bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende dumpingimportens virkning i betragtning (89) til (91) i forordningen om midlertidig told.

(64)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger hævdede en eksporterende producent, at EF-erhvervsgrenens eksportresultater ikke var blevet vurderet korrekt. Det blev konstateret, at eksportsalget var faldet med næsten 50 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden, hvilket havde en stor indflydelse på EF-erhvervsgrenens resultat. Det bør bemærkes, at selv om eksporten er faldet i absolutte tal, udgjorde den i gennemsnit kun 11 % af EF-erhvervsgrenens samlede salg i den betragtede periode. Dertil kommer, at selv om salget i Fællesskabet var tabsgivende, var der stadig lidt fortjeneste på eksporten i undersøgelsesperioden. Nedgangen i eksporten kan derfor ikke anses for at være en faktor, der har haft en væsentlig skadelig virkning på EF-erhvervsgrenen. Argumentet bør følgelig afvises, og resultatet i betragtning (92) og (93) i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(65)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-erhvervsgrenens investeringer i betragtning (94) i forordningen om midlertidig told.

(66)

To eksporterende producenter og visse importører hævdede i modsætning til undersøgelsesresultaterne i betragtning (95) i forordningen om midlertidig told, at andre lande end Kina, navnlig Brasilien og Indien, havde udnyttet euroens høje kurs til at øge deres salg på fællesskabsmarkedet betydeligt. I betragtning af, at importen fra tredjelande som Brasilien og Indien kun udgør ca. 1 % af importen af den pågældende vare fra Kina, må dens forbindelse med skaden anses for at være ubetydelig. Kravet bør derfor afvises.

(67)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende importen fra andre tredjelande i betragtning (95) og (96) i forordningen om midlertidig told.

(68)

En eksporterende producent og visse importører hævdede, at en del af det prisunderbud, der var konstateret, skyldtes dollarens svage kurs over for euroen og ikke, at priserne var dumpede. Disse parter har dog ikke forelagt dokumentation for, hvor meget af importen fra Kina, der er faktureret i USD, som gør det muligt at foretage en samlet vurdering af, hvilken indflydelse kursen har haft på priserne. Selv om al import fra Kina fandt sted i USD, hvilket ikke understøttes af undersøgelsesresultaterne, burde importprisen på den pågældende vare under alle omstændigheder være faldet med 25 % (tab i USD mod EUR), i stedet for de 34 %, der blev registreret i den betragtede periode. Endelig bør det bemærkes, at med undtagelse af to enkelte tilfælde, hvor importen tydeligvis var ubetydelig, faldt den samlede import fra alle andre lande end Kina, selv om disse lande også nød godt af euroens kursstigning. Det tyder på, at kursudsving ikke kan have været en væsentlig årsag til den bratte stigning i dumpingimporten fra Kina. Påstanden bør derfor afvises, og undersøgelsesresultaterne i betragtning (98) i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(69)

En eksporterende producent og visse importører fremførte igen, at de klagende parter er store firmaer, der arbejder med materialehåndtering, og for hvem håndbetjente palletrucks kun er ekstraudstyr, der ofte bruges som salgsredskab til at sælge større og dyrere varer. Da der ikke er forelagt nyt bevis, bekræftes undersøgelsesresultaterne i betragtning (99) og (100) i forordningen om midlertidig told hermed, og kravet afvises.

(70)

En eksporterende producent fremførte igen, at EF-producenterne selv var skyld i skaden, idet de havde fokuseret på produktion af varer af lav kvalitet og outsourcing af produktionen af dele. Der blev imidlertid ikke forelagt ny dokumentation til støtte for påstanden. Det skal nævnes, at denne påstand allerede er undersøgt, og at der udtrykkeligt er taget stilling til den i betragtning (101) til (103) i forordningen om midlertidig told, som hermed bekræftes.

(71)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, som kunne ændre de foreløbige undersøgelsesresultater, bekræftes konklusion om årsagssammenhængen i betragtning (104) og (105) i forordningen om midlertidig told.

(72)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes de generelle bemærkninger om Fællesskabets interesser i betragtning (106) i forordningen om midlertidig told.

(73)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger hævdede en importør, at produktionsanlæg i Fællesskabet, som tidligere var blevet lukket ned, ikke ville blive genåbnet, og dermed ikke skabe nye beskæftigelsesmuligheder, blot fordi der var indført antidumpingforanstaltninger. Påstanden var imidlertid ikke underbygget. Selv om ingen anlæg skulle blive genåbnet, skal det nævnes, at EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse i undersøgelsesperioden kun var på 46 %. Det er et tydeligt tegn på, at EF-erhvervsgrenen ville have mulighed for at øge produktion og salg, hvis der var fair konkurrence på fællesskabsmarkedet. Kravet bør derfor afvises.

(74)

En eksporterende producent og visse importører hævdede, at håndbetjente palletrucks udgør en ubetydelig del af EF-erhvervsgrenens samlede aktiviteter, især for så vidt angår beskæftigelsen, og at dens interesse i foranstaltningerne er begrænset set i forhold til markedets øvrige operatørers interesser. For det første gøres der opmærksom på, at eksporterende producenter ikke er i en position, hvor de kan fremsætte krav til undersøgelsen af EF-erhvervsgrenens interesser. Dette gælder også for leverandørernes, forhandlernes og brugernes interesser, som behandles nedenfor. Deres argumenter blev ikke desto mindre undersøgt. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der i EF-erhvervsgrenen for håndbetjente palletrucks havde ca. 434 ansatte i undersøgelsesperioden, mens f.eks. de samarbejdende importører havde ca. 74 ansatte. Det skal endvidere bemærkes, at visse EF-producenter næsten udelukkende var afhængige af produktion og salg af håndbetjente palletrucks. Argumentet kan derfor ikke godtages.

(75)

I mangel af andre bemærkninger bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-erhvervsgrenens interesser i betragtning (107) til (109) i forordningen om midlertidig told.

(76)

En eksporterende producent hævdede, at det faktum, at EF-leverandørerne ikke var repræsenteret, var tegn på, at importen fra Kina ikke påvirkede deres forretning negativt. Denne påstand kan ikke accepteres. EF-erhvervsgrenen er for visse deles vedkommende afhængig af EF-leverandører, og det er ikke rimeligt at antage, at det ikke har nogen negativ indflydelse på deres forretning. Hvis flere anlæg i Fællesskabet må lukke, kunne det få yderligere konsekvenser for deres forretning. Da der ikke er fremsat nye bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-leverandørernes interesser i betragtning (110) i forordningen om midlertidig told.

(77)

En eksporterende producent hævdede, at der i undersøgelsen ikke var taget hensyn til små importører, hvis forretning især koncentrerer sig om håndbetjente palletrucks. Det skal nævnes, at der i undersøgelsen er taget fuldt ud højde for redegørelser fra importører, som har givet sig selv til kende rettidigt og indgivet tilstrækkelige oplysninger. Blandt de samarbejdende ikke-forretningsmæssigt forbundne importører var der selskaber med to og tre ansatte. Det skal derudover nævnes, at de samarbejdende importører indberettede en meget god fortjeneste på deres håndbetjente palletrucks (nettofortjeneste på op til 50 % af omsætningen). Det er derfor rimeligt at antage, at virkningen af indførelsen af antidumpingforanstaltningerne på deres forretning vil være forholdsvis lille. Påstanden bør derfor afvises, og undersøgelsesresultaterne i betragtning (111) til (114) i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(78)

To eksporterende producenter og visse importører hævdede, at prisstigningen på kinesiske håndbetjente palletrucks efter indførelsen af foranstaltningerne har en øjeblikkelig og uforholdsmæssig stor virkning på hundredetusinde butikker, varehuse og fabrikker i Fællesskabet, som anvender håndbetjente palletrucks. Det skal dog nævnes, at ingen af disse brugere af håndbetjente palletrucks i Fællesskabet har fremsat bemærkninger til undersøgelsesresultaterne i forordningen om midlertidig told. Da påstanden ikke er dokumenteret, bør den afvises.

(79)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende EF-brugernes interesser i betragtning (115) og (116) i forordningen om midlertidig told.

(80)

På baggrund af ovenstående bekræftes konklusion vedrørende Fællesskabets interesser i betragtning (117) til (119) i forordningen om midlertidig told hermed. I. Endelige antidumpingforanstaltninger

(81)

Da der ikke er fremsat underbyggede bemærkninger, bekræftes den metode, der blev anvendt til at fastsætte skadestærsklen i betragtning (120) til (123) i forordningen om midlertidig told.

(82)

Der blev på grundlag af denne metode beregnet en skadestærskel med henblik på at fastsætte niveauet for de endelige foranstaltninger, der skal indføres.

(83)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med artikel 9, stk. 4, i grundforordningen indføres en endelig antidumpingtold svarende til de fastlagte dumpingmargener, da skadestærsklen for alle de eksporterende producenter blev konstateret at være højere end dumpingmargenerne.

(84)

På grundlag af ovenstående fastsættes de endelige toldsatser til følgende:

(85)

De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, som undersøgelsen viste med hensyn til disse selskaber. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og dermed af de nævnte specifikke juridiske enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre selskaber«.

(86)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser for selskaber (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen ( 3 ) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i selskabets aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Hvis det er relevant, vil forordningen derefter blive ændret ved at ajourføre listen over selskaber, som er omfattet af individuelle toldsatser.

(87)

I betragtning af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told, der indføres ved denne forordning. I tilfælde hvor den endelige antidumpingtold er højere end den midlertidige antidumpingtold, opkræves kun de beløb, der er stillet som sikkerhed med et beløb svarende til den midlertidige told endeligt.

(88)

Efter indførelsen af midlertidige antidumpingforanstaltninger meddelte to eksporterende producenter, at de var rede til at afgive tilsagn i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 i grundforordningen. Muligheden for afhjælpende foranstaltninger i form af pristilsagn er blevet undersøgt. Det skal imidlertid bemærkes, at den ene af de to eksporterende producenter ikke samarbejdede i undersøgelsen, og at der, eftersom der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling (se betragtning (19) ovenfor), ikke kunne fastsættes minimumspriser. Det blev endvidere fastslået, at den pågældende vare findes i hundredvis af forskellige typer, som jævnligt forbedres eller ændres på anden vis. De eksporterende producenter solgte derudover andre varer til samme kunder enten direkte eller via tilknyttede importører. Under sådanne omstændigheder ville det praktisk talt være umuligt at føre tilsyn med pristilsagnene. Konklusionen blev, at det var umuligt at godtage tilsagnene i denne bestemte undersøgelse, og tilbuddene blev afslået. De eksporterende producenter blev underrettet herom og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Deres bemærkninger har ikke ændret ovennævnte konklusion —