2005R0772 — DA — 01.01.2007 — 001.001

---

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 772/2005 af 20. maj 2005 om specifikationer for kendetegnenes dækning og fastlæggelse af det tekniske format i forbindelse med udarbejdelse af årlige EF-statistikker om stål for referenceårene 2003-2009 (EØS-relevant tekst) (EFT L 128, 21.5.2005, p.51)

Ændret ved:

		Tidende
		No	page	date
►M1	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1792/2006 af 23. oktober 2006	L 362	1	20.12.2006

---

▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 772/2005

af 20. maj 2005

om specifikationer for kendetegnenes dækning og fastlæggelse af det tekniske format i forbindelse med udarbejdelse af årlige EF-statistikker om stål for referenceårene 2003-2009

(EØS-relevant tekst)

Artikel 1

1.  Specifikationerne for kendetegnenes dækning er fastlagt i bilag I til denne forordning.

2.  I disse specifikationer anvendes der i forbindelse med virksomhedsregnskaber de betegnelser, der er fastlagt i artikel 9 og 23 i Rådets direktiv 78/660/EØF ( 2 ) hvad angår henholdsvis status og resultatopgørelsen.

Artikel 2

Det tekniske format, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 48/2004, er fastlagt i bilag II til denne forordning.

Artikel 3

Medlemsstaterne anvender disse specifikationer og dette tekniske format for referenceåret 2003 og de følgende år.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er gældende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

---

BILAG I

KENDETEGNENES DÆKNING

1.   ÅRLIGE STATISTIKKER OM STÅL- OG STØBEJERNSSKROTOPGØRELSER

Indledende bemærkninger

Medlemsstaterne skal indsamle disse oplysninger hos alle værker, som fremstiller jern, stål eller andre produkter henhørende under gruppe 27.1 i NACE Rev. 1.1, og som forbruger og/eller fremstiller skrot. For det første referenceår 2003 accepterer Kommissionen, at der med hensyn til den omfattede population anvendes gruppe 27.1 i NACE Rev. 1. Der skal udfyldes et særskilt spørgeskema for hvert værk, også selv om flere af dem hører til samme selskab. Hvis værket har et fysisk integreret stålstøberi, betragtes dette som en integreret del af værket. Ved fysisk integrerede værker forstås værker, der har samme ledelse og ligger samme sted. Skemaet anvendes på valseværker, som direkte genudvalser brugte produkter, der ikke sædvanligvis anses som skrot. Alle jern- og stålværker, som ikke selv har lagre af skrot, og som derfor køber deres skrot fra andre værker, skal deltage i undersøgelsen på linje med producenter. Da de ikke henhører under gruppe 27.1 i NACE Rev. 1.1, er jernstøberier, uanset om de er fysisk integrerede eller ej, og ikke fysisk integrerede stålstøberier ikke omfattet af undersøgelsen.

Ved skrot forstås:

Derimod medregnes til skrot ikke affald, der indeholder jern, og som i væsentlig grad er forurenet med ikke-metallisk materiale, og som fremkommer ved smeltning eller varmebehandling eller mekanisk behandling, f.eks.:

Specifikationer

Kode : 1010

Betegnelse :

Lagre på årets første dag

Under denne kode angives de lagre, der findes på hele værket, herunder fysisk integrerede aktiviteter (inkl. stålstøberier) med undtagelse af lagre, der findes i jernstøberier.

Kode : 1020

Betegnelse :

Værkets egne tilgange

Omfatter:

Kode : 1030

Betegnelse :

Tilførsler (1031+1032+1033)

Skrot, der modtages via en forhandler, der fungerer som mellemmand, henregnes alt efter kilde til kode 1031, 1032 og 1033.

Skrot fra skibsophugning i Fællesskabet henregnes som skrot fra det indenlandske marked og fra andre medlemsstater.

Kode : 1031

Betegnelse :

Tilførsler fra det indenlandske marked

Omfatter tilførsler af skrot fra andre værker eller afdelinger under det samme selskab i samme land, herunder højovne, stålværker, valseværker, jernstøberier (herunder de fysisk integrerede jernstøberier). Tilførsler af skrot fra andre stålselskabers værker og fra andre værker end dem, der fremstiller eller anvender stål, f.eks. miner, bør også medregnes.

Omfatter også tilførsler af skrot fra det indenlandske marked, der modtages direkte fra ikke-stålproducerende selskaber som f.eks. stål- eller jernstøberier, rørværker, smedjer, byggeindustrien, udvindingsindustrien, skibsværfter, jernbaneselskaber, maskinindustrien, metalvareindustrien osv.

Kode : 1032

Betegnelse :

Tilførsler fra andre EF-medlemsstater

Omfatter tilførsler af skrot fra andre EF-medlemsstater.

Kode : 1033

Betegnelse :

Tilførsler fra tredjelande

Omfatter tilførsler af skrot fra tredjelande (lande, der ikke er medlem af EF).

Kode : 1040

Betegnelse :

I alt til rådighed (1010+1020+1030)

Summen af lagrene på årets første dag, dvs. værkets egne tilgange plus tilførsler.

Kode : 1050

Betegnelse :

Forbrug i alt …

Forbrug i alt viser de samlede mængder skrot, der forbruges i produktionen af jern i højovne, elektroovne og sintringsanlæg, samt det samlede forbrug af skrot, der anvendes i den samlede produktion af råstål, herunder fremstilling af specialråjern ved genopkulning af stål og de fysisk integrerede stålstøberiers produktion.

Kode : 1051

Betegnelse :

… heraf i elektroovne

Forbruget af skrot i produktionen af stål i elektroovne.

Kode : 1052

Betegnelse :

… heraf skrot af rustfrit stål

Forbruget af rustfrit stål med indhold af 10,5 % chrom eller derover og ikke over 1,2 % kulstof, også med indhold af andre legeringsstoffer.

Kode : 1060

Betegnelse :

Leverancer

Her angives alle leverancer af skrot, herunder til alle støberier, inkl. fysisk integrerede støberier.

Kode : 1070

Betegnelse :

Lagre på årets sidste dag (1040-1050-1060)

Under denne kode angives de lagre, der findes på hele værket, herunder fysisk integrerede aktiviteter (inkl. stålstøberier) med undtagelse af lagre, der findes i jernstøberier.

2.   BRÆNDSELS- OG ENERGIFORBRUG SAMT OPGØRELSE OVER ELEKTRISK ENERGI I STÅLINDUSTRIEN

Indledende bemærkninger om anlægstyper

Chargeblandingsanlæg indbefatter sintringsanlæg.

Hvad angår højovne og elektroråjernsovne medregnes kun forbruget af brændsel, der tilføres direkte eller anvendes i ovne i stedet for koks, dvs. ekskl. forbruget i rekuperatorer, blæsere og andet hjælpeudstyr til højovne (anføres under »andre anlæg«).

Andre stålværker indbefatter anlæg til produktion af råjern og strengstøbningsanlæg.

Under elværker angives forbruget af brændsel og energi, der anvendes til fremstilling af al elektriciteten på værket eller i flere stålværkers fælles kraftværker. Se også under »Fælles elværker i stålindustrien« nedenfor.

Medlemsstaterne skal indsamle disse oplysninger fra alle jern- og stålværker henhørende under gruppe 27.1 i NACE Rev. 1.1, herunder genvalsningsanlæg og elværker i stålindustrien, der deles mellem flere værker og selskaber. Disse elværker anses med hensyn til disse statistikker som stålværker henhørende under gruppe 27.1 i NACE Rev. 1.1.

Fælles elværker i stålindustrien

Elværker, der er fælles for flere værker eller stålselskaber, betragtes som en enhed.

Fælles elværker i stålindustrien deltager direkte i undersøgelsen. For at undgå dobbelttælling skal de værker, der anvender disse elværkers energi, ikke medregne disse data i deres individuelle besvarelser.

Stålværkerne skal imidlertid under deres ressourcer angive forsyninger af elektricitet fra fælles elværker som en samlet sum (kode 3102) sammen med deres forsyninger fra andre værker.

Elværker med tilknytning til andre industrier, f.eks. kulindustrien, medregnes ikke.

Anlæg, der producerer elektricitet og damp

Disse blandede anlæg betragtes delvis som elværker. Til brændselsforbruget henregnes kun den del, der anvendes til produktion af elektrisk energi, dvs. ekskl. de mængder, der anvendes til varmeforsyning.

Energiforbrug

Under del A angives forbruget af brændsel og energi i jern- og stålværkerne og disses hjælpeanlæg med undtagelse af koksovne (højovne, sintringsanlæg, fysisk integrerede stålstøberier, valseværker osv.).

Indbefatter forbruget i hjælpeanlæg (f.eks. kraftværker og dampanlæg), selv om de ikke udelukkende arbejder for jern- og stålværket.

Værksteder, der er integreret i jern- og stålværket, og hvis aktiviteter ikke er omfattet af gruppe 27.1 i NACE Rev. 1.1, medregnes ikke.

Del A:   Årlige statistikker om brændsels- og energiforbrug efter anlægstype

Kode : 2010

Betegnelse :

Fast brændsel (2011+2012)

Fast brændsel registreres i den tilstand, i hvilken det indgår.

Kode : 2011

Betegnelse :

Koks

Omfatter koks, halvkoks, jordoliekoks og kokssmåpartikler.

Kode : 2012

Betegnelse :

Andet fast brændsel

Indbefatter kul og agglomerat, brunkul og briketter.

Kode : 2020

Betegnelse :

Flydende brændsel

Omfatter forbruget af alt flydende brændsel i jern- og stålværket og hjælpeanlæg samt i elværker, men ikke koksovne.

Kode : 2030

Betegnelse :

Gas (2031 + 2032 + 2033 + 2034)

Det er nettoforbruget, der skal registreres, dvs. ekskl. tab og gas, der afbrændes.

Gasforbruget registreres i gigajoule (1 gigajoule = 109 joules = 1 gigakalorie/4,186) baseret på den nedre brændværdi for hver gas (for tør gas ved 0 ° og 760 mm/Hg).

Kode : 2040

Betegnelse :

Eksterne leverancer af højovnsgas

Omfatter de samlede leverancer af højovnsgas til det offentlige forsyningsnet, til stålværksintegrerede koksanlæg, til andre stålværker og til andre forbrugere.

Kode : 2050

Betegnelse :

Eksterne leverancer af konvertergas

Omfatter de samlede leverancer af konvertergas til det offentlige forsyningsnet, til stålværksintegrerede koksanlæg, til andre stålværker og til andre forbrugere.

Del B:   Årlige statistikker om opgørelse over elektrisk energi i stålindustrien

Kode : 3100

Betegnelse :

Ressourcer (3101+3102)

Jf. specifikationerne for 3101 og 3102.

Kode : 3101

Betegnelse :

Bruttoproduktion

Bruttoproduktionen svarende til det samlede forbrug i elværker som angivet under del A for elværker.

Kode : 3102

Betegnelse :

Forsyninger udefra

Forsyninger udefra omfatter offentlige net, andre lande, jern- og stålværker (herunder fælles kraftværker), stålværkers koksovne, fysisk integrerede afdelinger osv.

Kode : 3200

Betegnelse :

Anvendelsesområder (3210+3220+3230)

Det samlede tal i linje 3200 skal svare til tallet i linje 3100.

Kode : 3210

Betegnelse :

Forbrug efter anlæg (3211+3212+3213+3214+3215+3216+3217)

Omfatter det samlede forbrug i anlæg under linjerne (3211+3212+3213+3214+3215+3216+3217).

Kode : 3217

Betegnelse :

Andre anlæg

Vedrører andre typer anlæg som nærmere defineret i del A.

Kode : 3220

Betegnelse :

Eksterne leverancer

Jf. kode 3102.

Kode : 3230

Betegnelse :

Tab

Omfatter alt tab af elektrisk energi.

3.   UNDERSØGELSE AF INVESTERINGER I JERN- OG STÅLINDUSTRIEN (UDGIFTER OG PRODUKTIONSKAPACITET)

Del A:   Årlige statistikker om udgifterne

Indledende bemærkninger

Der skal udfyldes et særskilt spørgeskema for hvert værk, også selv om flere af dem hører til samme selskab.

Investeringsudgifterne udgør investeringer i alle materielle anlægsaktiver i referenceperioden. Hertil henregnes nye og eksisterende materielle anlægsaktiver, uanset om de er købt hos tredjemand eller produceret til eget brug (dvs. kapitaliseret produktion af materielle anlægsaktiver), der har en levetid på over et år, herunder også ikke-producerede materielle anlægsaktiver som f.eks. grunde. Levetiden for et gode, der kan kapitaliseres, kan forlænges i overensstemmelse med selskabets regnskabspraksis, hvis denne kræver en længere forventet levetid end den ovenfor anførte på et år.

Alle investeringer værdiansættes før værdijusteringer (dvs. brutto) og inden fratrækning af indtægter fra afhændelser. Købte goder værdiansættes i købspriser, dvs. inkl. transport- og installationsudgifter, gebyrer, afgifter og andre omkostninger i forbindelse med overdragelsen af ejendomsretten. Egenproducerede materielle anlægsaktiver værdiansættes i kostpriser. Goder, som er erhvervet ved omstruktureringer (såsom fusioner, overtagelser, opdelinger og udskillelser), medregnes ikke. Køb af mindre værktøj, som ikke kapitaliseres, registreres under løbende udgifter.

Endvidere medregnes alle udvidelser, ombygninger, forbedringer og fornyelser, der forlænger kapitalgodernes brugstid eller øger deres produktionskapacitet.

Løbende vedligeholdelsesomkostninger medregnes ikke; det samme gælder værdien af og løbende udgifter i forbindelse med kapitalgoder, der anvendes i henhold til leje- og leasingkontrakter.

Ved registrering af investeringer i goder, hvis fakturering, levering, betaling og første ibrugtagning finder sted i forskellige referenceperioder, bør følgende fremgangsmåde være målet:

I praksis kan dette måske ikke lade sig gøre; og på grund af selskabets regnskabspraksis kan det være nødvendigt at anvende følgende tilnærmelser til ovennævnte fremgangsmåde:

Materielle anlægsaktiver registreres i virksomhedsregnskaber under »anlægsaktiver — materielle anlægsaktiver«.

Specifikationer efter anlægstype

Kode : 4010

Betegnelse :

Koksværker

Omfatter:

Bemærk: Under hver post indregnes anlæg, bygninger og hjælpeanlæg.

Kode : 4020

Betegnelse :

Chargeblandingsanlæg

Omfatter anlæg til forberedelse af jernmalmen og chargen.

Kode : 4030

Betegnelse :

Anlæg til produktion af råjern og ferrolegeringer (inkl. højovne)

Omfatter elektriske råjernsovne, ovne med bundudtag og andre forsmeltningsanlæg m.v.

Kode : 4040

Betegnelse :

Stålværksstøberier

AOD-metoden, vacuumbehandlinger, behandlinger i støbeske osv. betragtes som efterbehandlinger efter hovedsmeltningen (slutbehandlingen). Investeringsudgifterne i tilknytning hertil skal (som al produktion) indgå under den kategori, der omfatter den relevante slutproces.

Hvis værket omfatter (eller kommer til at omfatte) et stålstøberi og en blandemaskine, skal udgifterne til blandemaskinen indgå under det relevante støberi. Hvis værket ikke har noget støberi, skal disse udgifter indgå under udgifterne vedrørende højovnene.

Kode : 4041

Betegnelse :

heraf elektroanlæg

Omfatter råstålsproduktion ved hjælp af lysbueovne.

Kode : 4050

Betegnelse :

Strengstøbningsanlæg

Vedrører strengstøbning af plader, blooms, billets, drageremner og rørhalvfabrikata, undtagen endestykker.

Kode : 4060

Betegnelse :

Valseværker (4061+4062+4063+4064)

For hver type valseværk skal indregnes ikke blot udgifterne i tilknytning til selve valseværket, men også udgifter i tilknytning til anlæg tidligere i produktionsprocessen (f.eks. genopvarmningsovne) og senere i produktionsprocessen (f.eks. køleanlæg, klippemaskiner). Under betegnelsen »andre anlæg« (kode 4070) indgår udgifter vedrørende alle anlæg, som ikke falder ind under en særlig valseværkkategori bortset fra anlæg til coating (fortinning, forzinkning osv.), der er udskilt i kode 4064.

Udgifter til slutvalseværker skal angives under kode 4063 — koldvalseværker til bredbånd.

Kode : 4061

Betegnelse :

Flade produkter

Under denne kode angives udgifter til varmvalseværker til flade produkter.

Kode : 4062

Betegnelse :

Lange produkter

Under denne kode angives udgifter til varmvalseværker til lange produkter.

Kode : 4063

Betegnelse :

Koldvalseværker til bredbånd

Under denne kode angives udgifter til koldvalseværker, både til kontinuerlig valsning og anden valsning.

Kode : 4064

Betegnelse :

Anlæg til coatede produkter

Under denne kode angives udgifter til coatinganlæg.

Kode : 4070

Betegnelse :

Andre anlæg

Under denne kode angives:

Kode : 4200

Betegnelse :

Heraf til forureningsbekæmpelse

Kapitaludgifter til metoder, teknologier, processer eller udstyr beregnet til at indsamle eksisterende forurenende stoffer og fjerne eksisterende forurening og forurenende stoffer (f.eks. emissioner af luftforurenende stoffer, spildevand eller fast affald), forhindre spredning af forureningen og måle forureningsniveauet samt behandle og bortskaffe forurenende stoffer, der opstår i forbindelse med virksomhedens drift.

Disse udgifter er summen af udgifterne på miljøbeskyttelsesområderne beskyttelse af omgivende luft og klima, spildevandshåndtering, affaldshåndtering og anden miljøbeskyttelse. Anden miljøbeskyttelse er bl.a. beskyttelse og restaurering af jord, grundvand og overfladevand, bekæmpelse af støj og vibrationer, beskyttelse af biodiversitet og landskaber, strålingsbeskyttelse, forskning og udvikling, almindelig miljøforvaltning og -styring, uddannelse og oplysning, aktiviteter, der medfører ikke-opdelte udgifter, og aktiviteter i.a.n.

Omfatter:

Hovedformålet med og virkningen af disse kapitaludgifter er at beskytte miljøet, og de samlede udgifter til dette formål skal indberettes.

Udgifterne skal indberettes brutto, dvs. inkl. faktorer, der opvejer omkostningerne, såsom fremstilling og salg af omsættelige biprodukter, opnåede besparelser og modtagne tilskud.

Købte varer værdiansættes i købspriser, ekskl. fradragsberettiget moms og andre fradragsberettigede afgifter, der er direkte forbundet med omsætningen.

Omfatter ikke:

Del B:   Årlige statistikker om produktionskapacitet

Indledende bemærkninger

Den størst mulige produktion er den produktion, som et værk kunne producere i det pågældende år under normale eller forventede driftsforhold og med en normal eller forventet produktsammensætning. Den er pr. definition højere end den faktiske produktion.

Ændringer i den størst mulige produktion vil normalt skyldes:

Den størst mulige årlige produktion er den største produktion, der kan opnås i det pågældende år under normale driftsforhold, når der tages hensyn til reparationer, vedligeholdelse og normale fridage, med det udstyr, der er til rådighed ved årets begyndelse, idet der også tages hensyn til den supplerende produktion, der sker i udstyr, som bliver sat i drift, og til produktionen i eksisterende udstyr, som tages endeligt ud af drift i årets løb. Produktionsudviklingen baseres på den forventede udnyttelsesgrad for det pågældende udstyr og på den antagelse, at der er råvarer til rådighed.

Alle dele af anlægget, som ikke permanent er lukket, skal indgå i besvarelsen af spørgeskemaet.

Beregningen af den størst mulige produktion baseres på normale driftsforhold, herunder:

Hvis anlægget skal sættes i drift, lukkes permanent, overføres eller sælges i det pågældende år, er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den dato, hvor idriftsættelsen eller udtagningen af driften finder sted, og beregne den størst mulige produktion forholdsmæssigt for det antal måneder, anlægget forventes at være i drift. Hvis der er tale om nye anlæg, specielt meget store anlæg, bør der vises forsigtighed ved vurderingen af den opnåelige produktion i idriftsættelsesperioden, som kan strække sig over flere år.

1.   Stålværker

—

Konverterstål : Hvis der er tale om konverterstål (f.eks. LD, OBM osv.) skal jern- og stålproduktionsanlægget betragtes under ét, dvs. at stålværkets størst mulige produktion kan være begrænset af den mængde varmt metal, der er til rådighed; i så fald skal stålværkets størst mulige produktion beregnes på grundlag af det jern, der er til rådighed, idet der tages hensyn til den normale fordeling af jernet på stålværk, støberier, granuleringsanlæg og salg og den normale mængde skrot, der kræves til fremstilling af 1 ton færdigt produkt.

—	Elektrostål : Der skal tages hensyn til de normale forsyninger af el.

—

Generelt : Der kan i visse hjælpeanlæg være tekniske flaskehalse, som kan begrænse produktionskapaciteten, f.eks. at kun to ud af tre ovne kan anvendes samtidig. (Årsagen kan være en teknisk flaskehals i oxygenforsyningen, afkølingsovne, kørekraner osv.). Hvert støberi skal derfor behandles sammen med alle de hjælpeanlæg, som påvirker dets anvendelse.

2.   Valse- og coatinganlæg

Den størst mulige produktion i et valse- eller coating anlæg skal beregnes på grundlag af en given produktsammensætning, dvs. på grundlag af faste mængder af givne produktstørrelser og -sektioner. Hvis en virksomhed på grund af uforudsigelige markedsforhold ikke ser sig i stand til at lave en prognose, anvendes produktsammensætningen for det foregående år.

Den størst mulige produktion skal desuden beregnes på grundlag af den normale størrelse af de halvfabrikata, der køres igennem valseanlægget.

Ved beregningen af den størst mulige produktion skal der tages hensyn til flaskehalse tidligere og senere i produktionen i hele anlægget, f.eks. om der er halvfabrikata til rådighed, og hvilken kapacitet der er til at behandle eller færdiggøre produktet.

Køb af stål i form af halvfabrikata kan kun øge den størst mulige produktion i et valseværk eller en gruppe, der ellers har forsyningsproblemer, hvis den nødvendige mængde stål i form af halvfabrikata er til rådighed i et år med gode handelsbetingelser. Dette indebærer generelt, at der skal være tale om langsigtede kontrakter eller fastlagte leveringsprogrammer.

Generelt skal der i et integreret værk eller i et værk under en enkelt gruppe være en balance mellem stålproduktionen og produktionen af valsede produkter, når der tages hensyn til en normal fordeling af det stål, der er til rådighed, mellem valseværker, støberier og halvfabrikata til rørfremstilling eller smedning.

Den faktiske produktion bør indberettes på bruttobasis, når hver produktionsfase er afsluttet, før forarbejdning.

Den skal indbefatte alle produkter, der er fremstillet på værket, uanset om disse er fremstillet for egen regning eller ej. Alle produkter i lønarbejde skal indgå i produktionen på det værk, hvor de er fremstillet, og ikke for det værk, som har bestilt lønarbejdet. Den skal omfatte alle produkter og kvaliteter (ulegeret og legeret stål), herunder deklasserede varer, der ikke er beregnet til direkte omsmeltning, f.eks. andenklassesprodukter, pladeafklip og afskårne ender, samt produkter, der fremkommer ved opskæring af valsede eller delvist valsede stålprodukter, eller halvfabrikata, hvor de defekte dele klassificeres som skrot med henblik på umiddelbar omsmeltning.

Det er frivilligt at indberette data om den faktiske produktion.

Der skal udfyldes et særskilt spørgeskema for hvert værk, også selv om flere af dem hører til samme selskab.

Specifikationer

Kode : 5010

Betegnelse :

Koks

Produktionen i koksovne.

Kode : 5020

Betegnelse :

Chargeblanding

Produktionen i alle sintrings- og pelletteringsanlæg og andre anlæg, der producerer agglomererede materialer til højovnscharge og direkte reduceret jernsvamp.

Kode : 5030

Betegnelse :

Støbejern og ferrolegeringer

Produktionen af alt jern, spejljern og ferromangan med højt kulstofindhold fra højovne og elektroovne på værket.

Kode : 5040

Betegnelse :

Råstål

Råstål i alt.

Kode : 5041

Betegnelse :

heraf elektroanlæg

Kode : 5042

Betegnelse :

heraf strengstøbning

Kode : 5050

Betegnelse :

Produkter fremstillet direkte ved varmvalsning (5051+5052)

Omfatter varmvalsede produkter i alt.

Kode : 5051

Betegnelse :

Flade produkter

Omfatter varmvalsede flade produkter i alt.

Kode : 5052

Betegnelse :

Lange produkter

Varmvalsede lange produkter i alt. Af praktiske grunde omfatter denne kode også valsede halvfabrikata til rør, da de ikke kan klassificeres under nogen anden kode.

Kode : 5060

Betegnelse :

Produkter fremstillet af varmvalsede produkter

(Ekskl. coatede produkter)

Produkter fremstillet af varmvalsede produkter (ekskl. coatede produkter). Denne kode omfatter varmvalset båndstål fremstillet på grundlag af varmvalsede bredbånd, varmvalsede plader skåret af varmvalset bredbånd, koldvalsede pladeprodukter i form af plader eller i ruller.

Kode : 5061

Betegnelse :

heraf produkter fremstillet ved koldvalsning

Kode : 5070

Betegnelse :

Coatede produkter

Denne kode omfatter emballagestål (hvidblik, fortinnede plader og bånd, EKSF), alle former for plader og bånd oprullet i ringe, der er metalcoatede ved varmbehandling eller elektrolytisk, plane eller bølgeformede, og alle plader og bånd oprullet i ringe, plane eller bølgeformede, der er coatede med organisk materiale.

Definitionen af koder i denne undersøgelse refererer til det tidligere Eurostat/EKSF-spørgeskema 2-61.

---

BILAG II

TEKNISK FORMAT

1.   DATAENES FORM

Dataene indsendes som et sæt dataposter, hvis felter for en stor dels vedkommende består af dataenes kendetegn (land, år, økonomisk aktivitet). Selve dataene er tal, der kan være ledsaget af etiketter og forklarende fodnoter. Ved fremsendelse af fortrolige data anføres den faktiske værdi i værdifeltet, og en etiket, der angiver arten af de fortrolige data, vedføjes dataposten.

2.   POSTERNES STRUKTUR

Posterne består af felter af variabel længde adskilt af semikolon (;). Den største forventede længde er til orientering angivet i tabellen. Felterne er fra venstre til højre:

3.   BESKRIVELSE AF FELTER

3.1.   Rækketype

3.2.   Lande

3.3.   Produktionstype eller anlægstype

3.4.   Variabler og enheder for dataværdien

Monetære data angives i tusind euro for landene i euroområdet og i tusind nationale valutaenheder for lande uden for euroområdet.

3.5.   Fortrolighedsetiketter

Medlemsstaterne anmodes om tydeligt at angive fortrolige data ved at anvende nedenstående etiketter:

4.   EKSEMPLER PÅ POSTER

Eksempel 1

S10;2003;DE;;1010;12345;;;MTON

Hvad angår de årlige statistikker om stål- og støbejernsskrotopgørelser var lagrene pr. 1.1.2003 i Tyskland 12 345 metriske ton. Disse data var ikke fortrolige-

Eksempel 2

S3B;2003;SK;MPP;5010;12000;;;MTON

Hvad angår de årlige statistikker om kapaciteten var den størst mulige produktion af koks i Slovakiet i 2003 12 000 ton. Disse data var ikke fortrolige.

Eksempel 3

S3B;2003;ES;ACP;5040;12000;B;95;MTON

Hvad angår de årlige statistikker om kapacitet var den faktiske produktion af råstål i Spanien i 2003 12 000 ton. Disse data var fortrolige, da én virksomhed dominerede dataene og tegnede sig for 95 % af produktionen.

5.   ELEKTRONISK FORMULAR

Medlemsstaterne indberetter de data og metadata, der kræves i henhold til denne forordning, til Kommissionen (Eurostat) i et elektronisk format, der er i overensstemmelse med en dataudvekslingsstandard foreslået af Kommissionen (Eurostat).

---

( 1 ) EUT L 7 af 13.1.2004, s. 1.

( 2 ) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.

( 3 ) Jævnlige eftersyn over en årrække (f.eks. højovne) kan dog udregnes som et årligt »gennemsnit«.