EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02005E0724-20060220

Consolidated text: Rådets fælles aktion 2005/724/FUSP af 17. oktober 2005 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og om ophævelse af fælles aktion 2005/589/FUSP

ELI: http://data.europa.eu/eli/joint_action/2005/724/2006-02-20

2005E0724 — DA — 20.02.2006 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS FÆLLES AKTION 2005/724/FUSP

af 17. oktober 2005

om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og om ophævelse af fælles aktion 2005/589/FUSP

(EFT L 272, 18.10.2005, p.26)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS FÆLLES AKTION 2006/123/FUSP af 20. februar 2006

  L 49

20

21.2.2006




▼B

RÅDETS FÆLLES AKTION 2005/724/FUSP

af 17. oktober 2005

om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og om ophævelse af fælles aktion 2005/589/FUSP



RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, artikel 18, stk. 5, og artikel 23, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 28. juli 2005 fælles aktion 2005/589/FUSP ( 1 ) om forlængelse indtil den 15. november 2005 af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Michael SAHLIN.

(2)

Det er blevet besluttet at udnævne Erwan FOUÉRÉ til ny særlig repræsentant for Den Europæiske Union i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fra den 1. november 2005.

(3)

Fælles aktion 2005/589/FUSP bør ophæves.

(4)

Den Europæiske Unions særlige repræsentant skal gennemføre sit mandat i en situation, som muligvis vil blive forværret og skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. traktatens artikel 11 —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:



Artikel 1

Erwan FOUÉRÉ udnævnes til Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fra den 1. november 2005 til den 28. februar 2006.

Artikel 2

Mandatet for EU’s særlige repræsentant baseres på Den Europæiske Unions politiske mål i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, som vil være at bidrage til at befæste den fredelige politiske proces og den fulde gennemførelse af Ohrid-rammeaftalen og således fremme yderligere fremskridt i retning af europæisk integration gennem stabiliserings- og associeringsprocessen.

EU’s særlige repræsentant skal støtte den højtstående repræsentant i dennes arbejde i regionen.

Artikel 3

For at nå dette politiske mål har EU’s særlige repræsentant følgende mandat:

a) at holde nær kontakt med regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og med parterne i den politiske proces

b) at tilbyde Den Europæiske Unions råd og mægling i den politiske proces

c) at sikre koordinering af det internationale samfunds bestræbelser på at bidrage til gennemførelsen og holdbarheden af bestemmelserne i rammeaftalen af 13. august 2001, som fastsat i aftalen og bilagene hertil

d) at følge sikkerhedsmæssige og etniske spørgsmål mellem parterne nøje og aflægge rapport herom og etablere kontakt med alle berørte organer i den forbindelse

▼M1

e) at opstille lokale politiske retningslinjer for chefen for EU-politirådgivningsholdet (EUPAT), sikre samordning mellem EUPAT og andre EU-aktører og have ansvaret for forbindelserne mellem EUPAT og værtspartens myndigheder og medier

f) sammen med chefen for EUPAT og i samarbejde med formandskabet at føre en regelmæssig dialog med myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om, hvilke fremskridt der gøres med EUPAT's aktiviteter.

▼B

Artikel 4

1.  EU’s særlige repræsentant har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler under den højtstående repræsentants myndighed og under dennes operationelle ledelse. EU’s særlige repræsentant står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

2.  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité skal opretholde privilegerede forbindelser med EU’s særlige repræsentant og være det primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité giver EU’s særlige repræsentant strategisk vejledning og politisk input i forbindelse med mandatet.

Artikel 5

1.  Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EU’s særlige repræsentants mandat udgør 215 000 EUR.

2.  Udgifter, der finansieres med det i stk. 1 fastsatte beløb, forvaltes i overensstemmelse med Det Europæiske Fællesskabs budgetprocedurer og -regler, bortset fra at eventuelle forudfinansieringer ikke forbliver Fællesskabets ejendom.

3.  Forvaltningen af udgifterne omfattes af en kontrakt mellem EU’s særlige repræsentant og Kommissionen.

4.  Formandskabet, Kommissionen og/eller medlemsstaterne alt efter tilfældet, yder logistisk støtte i regionen.

Artikel 6

1.  EU’s særlige repræsentant er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende disponible midler ansvarlig for udpegelsen af sine medarbejdere i samråd med formandskabet, der bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, og i fuldt samarbejde med Kommissionen. EU’s særlige repræsentant underretter formandskabet og Kommissionen om sit endelige valg af medarbejdere.

2.  Medlemsstaterne og EU-institutionerne kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EU’s særlige repræsentant. Vederlag til personale, der måtte blive udstationeret af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå EU’s særlige repræsentant, afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller EU-institution.

3.  Alle A-stillinger, som ikke besættes ved udstationering, opslås i givet fald ledige på passende måde af Generalsekretariatet for Rådet, ligesom medlemsstaterne og EU-institutionerne underrettes herom med henblik på at ansætte de bedst kvalificerede ansøgere.

4.  De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EU’s særlige repræsentant og dennes medarbejdere kan gennemføre og afvikle missionen uhindret, fastlægges i samarbejde med parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 7

EU’s særlige repræsentant aflægger som hovedregel personligt rapport til den højtstående repræsentant og til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og kan også aflægge rapport til den relevante arbejdsgruppe. Den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen modtager regelmæssigt skriftlige rapporter. EU’s særlige repræsentant kan aflægge rapport til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) efter henstilling fra den højtstående repræsentant og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité.

Artikel 8

For at sikre sammenhæng i Den Europæiske Unions optræden udadtil koordineres EU’s særlige repræsentants aktiviteter med den højtstående repræsentants, formandskabets og Kommissionens aktiviteter. EU’s særlige repræsentant sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til formandskabet og missionscheferne, der skal gøre deres bedste for at bistå EU’s særlige repræsentant i gennemførelsen af dennes mandat. EU’s særlige repræsentant skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.

▼M1

Artikel 9

Gennemførelsen af denne fælles aktion og dens sammenhæng med andre bidrag fra Den Europæiske Union til regionen skal løbende tages op til revision. EU's særlige repræsentant forelægger en fremskridtsrapport inden udgangen af juni 2006 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet medio november 2006 for generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen. Disse rapporter skal danne grundlag for evalueringen af denne fælles aktion i de relevante arbejdsgrupper og i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant fremsætter inden for de overordnede prioriteter for udsendelse henstillinger til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité med henblik på, at Rådet træffer afgørelse om forlængelse, ændring eller afslutning af mandatet.

▼B

Artikel 10

Fælles aktion 2005/589/FUSP ophæves med virkning fra den 31. oktober 2005.

Artikel 11

Denne fælles aktion har virkning fra datoen for vedtagelsen.

Artikel 12

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.



( 1 ) EUT L 199 af 29.7.2005, s. 103.

Top