Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02005E0588-20060220

Consolidated text: Rådets fælles aktion 2005/588/FUSP af 28. juli 2005 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Centralasien

ELI: http://data.europa.eu/eli/joint_action/2005/588/2006-02-20

2005E0588 — DA — 20.02.2006 — 001.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS FÆLLES AKTION 2005/588/FUSP

af 28. juli 2005

om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Centralasien

(EFT L 199, 29.7.2005, p.100)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

RÅDETS FÆLLES AKTION 2006/118/FUSP af 20. februar 2006

  L 49

7

21.2.2006




▼B

RÅDETS FÆLLES AKTION 2005/588/FUSP

af 28. juli 2005

om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Centralasien



RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, artikel 18, stk. 5, og artikel 23, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Union ønsker at spille en mere aktiv politisk rolle i Centralasien.

(2)

Det er nødvendigt at sikre koordinering af og konsekvens i EU’s eksterne aktioner i Centralasien.

(3)

Den 13. juni 2005 besluttede Rådet at udnævne en særlig repræsentant for EU for Centralasien (Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan).

(4)

EU’s særlige repræsentant (EUSR) skal gennemføre sit mandat i en situation, som muligvis vil blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. traktatens artikel 11 —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:



Artikel 1

Ján Kubiš udnævnes til EUSR for Centralasien.

Artikel 2

Mandatet for EUSR skal være baseret på EU’s politiske mål i Centralasien. Disse mål omfatter:

a) fremme af gode og tætte forbindelser mellem lande i Centralasien og EU på grundlag af fælles værdier og interesser, som fastsat i de relevante aftaler

b) bidrag til styrkelse af stabiliteten og samarbejdet mellem landene i regionen

c) bidrag til styrkelse af demokrati, retsstatsprincipper, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Centralasien

d) tackling af hovedtrusler, navnlig specifikke problemer med direkte følger for Europa

e) styrkelse af EU’s effektivitet og synlighed i regionen, bl.a. gennem en snævrere koordinering med andre relevante partnere og internationale organisationer som f.eks. OSCE.

Artikel 3

1.  For at nå de politiske mål skal EUSR’s mandat bestå i

a) nøje at følge den politiske udvikling i Centralasien ved at udvikle og opretholde tætte kontakter med regeringer, parlamenter, retsvæsen, civilsamfund og massemedier

b) at tilskynde Kasakhstan, Den Kirgisiske Republik, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan til at samarbejde om regionale spørgsmål af fælles interesse

c) at udvikle passende kontakter og samarbejde med de vigtigste berørte aktører i regionen, herunder alle relevante regionale og internationale organisationer

d) i tæt samarbejde med OSCE at bidrage til konfliktforebyggelse og -løsning ved at udvikle kontakter med myndighederne og andre lokale aktører (ngo’er, politiske partier, minoriteter, religiøse grupper og deres ledere)

e) at fremme EU’s overordnede politiske koordinering i Centralasien og at sikre konsekvens i EU’s eksterne aktioner i regionen uden at anfægte Fællesskabets kompetence

f) at bistå Rådet med den videre udvikling af en samlet politik over for Centralasien.

2.  EUSR skal støtte den høje repræsentants arbejde i regionen og arbejde tæt sammen med formandskabet, Kommissionen, EU-missionscheferne og EUSR for Afghanistan. EUSR skal hele tiden have et overblik over alle EU-aktiviteter i regionen.

Artikel 4

1.  EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler under den højtstående repræsentants myndighed og under dennes operationelle ledelse. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

2.  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) skal opretholde privilegerede forbindelser med EUSR og være det primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politisk input i forbindelse med mandatet.

Artikel 5

1.  Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR’s mandat udgør 470 000 EUR.

2.  Udgifter, der finansieres med det i stk. 1 fastsatte beløb, forvaltes i overensstemmelse med Det Europæiske Fællesskabs budgetprocedurer og -regler, idet dog enhver form for forudfinansieringer ikke forbliver Fællesskabets ejendom.

3.  Forvaltningen af udgifterne omfattes af en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. Udgifter er støtteberettigede fra datoen, hvor denne fælles aktion vedtages.

4.  Formandskabet, Kommissionen og/eller medlemsstaterne, alt efter tilfældet, yder logistisk støtte i regionen.

Artikel 6

1.  EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende disponible midler ansvarlig for udpegelsen af sine medarbejdere i samråd med formandskabet, der bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, og i fuldt samarbejde med Kommissionen. EUSR underretter formandskabet og Kommissionen om sit endelige valg af medarbejdere.

2.  Medlemsstaterne og EU-institutionerne kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Vederlag til personale, der måtte blive udstationeret af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå EUSR, afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller EU-institution.

3.  Alle A-stillinger, som ikke er omfattet af udstationeringen, opslås i givet fald ledige på passende måde af Generalsekretariatet for Rådet, ligesom medlemsstaterne og EU-institutionerne underrettes herom med henblik på at ansætte de bedst kvalificerede ansøgere.

4.  De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og dennes medarbejdere kan gennemføre og afvikle missionen uhindret, fastlægges i samarbejde med parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 7

EUSR aflægger som hovedregel personligt rapport til den højtstående repræsentant og til PSC og kan også aflægge rapport til den relevante arbejdsgruppe. Den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen modtager regelmæssigt skriftlige rapporter. EUSR kan aflægge rapport til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) efter henstilling fra den højtstående repræsentant og PSC.

Artikel 8

For at sikre sammenhæng i EU’s optræden udadtil koordineres EUSR’s aktiviteter med den højtstående repræsentants, formandskabets og Kommissionens aktiviteter. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Kommissionens delegationer. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til formandskabet, Kommissionen og missionscheferne, der skal gøre deres bedste for at bistå EUSR i gennemførelsen af dennes mandat. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.

▼M1

Artikel 9

Gennemførelsen af denne fælles aktion og dens sammenhæng med andre bidrag fra EU til regionen skal løbende tages op til revision. EUSR forelægger en fremskridtsrapport inden udgangen af juni 2006 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet medio november 2006 for generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen. Disse rapporter skal danne grundlag for evalueringen af denne fælles aktion i de relevante arbejdsgrupper og i PSC. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant fremsætter inden for de overordnede prioriteter for udsendelse henstillinger til PSC med henblik på, at Rådet træffer afgørelse om forlængelse, ændring eller afslutning af mandatet.

▼B

Artikel 10

Denne fælles aktion har virkning fra datoen for dens vedtagelse.

▼M1 —————

▼B

Artikel 11

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Top