EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02004R0795-20060831

Consolidated text: Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/795/2006-08-31

2004R0795 — DA — 31.08.2006 — 004.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 795/2004

af 21. april 2004

om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

(EFT L 141, 30.4.2004, p.1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

►M1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1974/2004 af 29. oktober 2004

  L 345

85

20.11.2004

►M2

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 394/2005 af 8. marts 2005

  L 63

17

10.3.2005

►M3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 606/2005 af 19. april 2005

  L 100

15

20.4.2005

►M4

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1085/2005 af 8. juli 2005

  L 177

27

9.7.2005

►M5

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1701/2005 af 18. oktober 2005

  L 273

6

19.10.2005

►M6

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2183/2005 af 22. december 2005

  L 347

56

30.12.2005

►M7

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 658/2006 af 27. april 2006

  L 116

14

29.4.2006

►M8

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1134/2006 af 25. juli 2006

  L 203

4

26.7.2006

►M9

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1291/2006 af 30. august 2006

  L 236

20

31.8.2006


Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EFT L 291, 14.9.2004, s. 18  (795/04)

 C2

Berigtigelse, EFT L 385, 29.12.2004, s. 87  (1974/04)




▼B

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 795/2004

af 21. april 2004

om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere



KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 ( 1 ), særlig artikel 40, stk. 5, andet afsnit, artikel 42, stk. 4 og 9, artikel 46 stk. 3, artikel 52, stk. 2, artikel 54, stk. 5, artikel 145, litra c) og d) og artikel 155, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser til afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003 om en enkeltbetalingsordning for landbrugerne.

(2)

Der bør af hensyn til klarheden fastsættes definitioner. Der bør, hvor det er hensigtsmæssigt, anvendes definitioner, der tidligere har været anvendt i lignende situationer og/eller har være i brug i nogle år.

(3)

For at gøre det lettere at beregne enhedsværdien for betalingsrettighederne, bør der fastsættes klare regler for afrunding af tal og for opdeling af betalingsrettighederne, hvis størrelsen af parcellen, som der er afgivet anmeldelse om eller som er overdraget med rettigheden, kun er en del af en ha.

(4)

Der bør fastsættes særlige regler for oprettelsen af en national reserve og især for beregning af nedsættelserne af referencebeløb eller betalingsrettigheder samt for anvendelsen af nedsættelsen i tilfælde med fuld eller delvis afkobling af de mælkepræmier og tillægsbetalinger, som omhandles i artikel 95 og 96 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(5)

Artikel 42, stk. 3 og 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandler tilfælde, hvor betalingsrettigheder kan tildeles fra den nationale reserve. Der bør fastsættes regler for beregningen af antallet og værdien af de betalingsrettigheder, der skal tildeles på denne måde. For at give de medlemsstater, der bedre er i stand til at vurdere situationen for hver enkelt landbruger, der ansøger om disse foranstaltninger, større smidighed, bør antallet af rettigheder til tildeling ikke være større end det anmeldte antal hektarer, og deres værdi ikke højere end et beløb, som den pågældende medlemsstat fastsætter efter objektive kriterier. Ved en stigning af enhedsværdien af de bestående betalingsrettigheder overholdes et regionalt gennemsnit, jf. artikel 42, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte denne regionale værdi på et passende territorialt niveau. På grund af at støtten er afkoblet fra produktionen, bør beløbet dog i intet tilfælde differentieres eller beregnes i forhold til produktionen.

(6)

Landbrugerne kan i visse tilfælde ende med at få flere rettigheder end arealer at benytte dem til, f.eks. ved fælles brug af græsningsarealer, på grund af en forpagtnings udløb, eller deltagelse i et skovrejsningsprogram eller ved opkøb i overensstemmelse med nationale bestemmelser af mælkereferencemængder, der i referenceperioden var forpagtet med arealer. Der bør derfor indføres en sikkerhed for støtten til landbrugerne ved at koncentrere den om de stadig disponible hektarer. For at undgå at ordningen misbruges, bør der fastsættes betingelser for muligheden for at benytte den.

(7)

Ifølge forordning (EF) nr. 1782/2003 genopbygges den nationale reserve ved hjælp af uudnyttede rettigheder eller frivilligt ved tilbageholdelser i forbindelse med salg af betalingsrettigheder eller salg, der har fundet sted før en bestemt dato. Der må derfor fastsættes en dato, hvorefter uudnyttede rettigheder tilbageføres til den nationale reserve. Det bør af administrative grunde også fastsættes, at betalingsrettigheder, som ledsages af tilladelse til at dyrke frugt og grøntsager eller spisekartofler eller ledsages af jordudtagningsrettigheder, ved tilbageførslen til den nationale reserve bør fritages for den ledsagende forpligtelse eller tilladelse. En yderligere begrundelse herfor er, at den pågældende forpligtelse eller tilladelse er opstået på grundlag af historiske referencer, og når enkeltbetalingsordningen er indført, vil det ikke være muligt at bestemme, hvem der bør modtage jordudtagningsrettighederne eller tilladelserne fra reserven, da støtten bliver afkoblet.

(8)

Tilbageholdes der betalingsrettigheder ved salg, bør der fastsættes maksimale procenter og kriterier derfor, der differentieres under hensyn til, hvilke typer overdragelse og betalingsrettigheder til overdragelse, der er tale om. Hvis der i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår er risiko for spekulation, kan medlemsstaterne forhøje tilbageholdelsesprocenten ved salg uden jord. Disse tilbageholdelser må i intet tilfælde medføre væsentlige hindringer eller forbud mod overdragelse af betalingsrettigheder.

(9)

For at lette administrationen af den nationale reserve bør det fastsættes, at den bør forvaltes på regionale plan, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 42, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, hvis det er relevant, og i artikel 42, stk. 4, i samme forordning, hvorefter medlemsstaterne skal tildele betalingsrettigheder.

(10)

For at lette gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen bør medlemsstaterne allerede året før det første år for anvendelse af ordningen kunne påbegynde identifikationen af de potentielle modtagere, især ved ændringer af bedriften som følge af arv eller ændring af retlig status, og kunne påbegynde den foreløbige beregning af betalingsrettigheder.

(11)

Ifølge artikel 33 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan landbrugerne få adgang til enkeltbetalingsordningen på særlige betingelser. For at undgå at disse betingelser udnyttes til at undgå anvendelse af reglerne om normal overdragelse af en bedrift med de tilknyttede referencebeløb, bør der fastsættes betingelser og definitioner i forbindelse med udnyttelsen af disse betingelser.

(12)

Ifølge artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan en landbruger først overdrage sine betalingsrettigheder uden jord, når han i overensstemmelse med artikel 44 i samme forordning har udnyttet mindst 80 % af sine betalingsrettigheder i mindst et kalenderår. For at tage overdragelser af jord i perioden før anvendelsen af enkeltbetalingsordningen i betragtning, bør overdragelsen af bedriften eller en del af den sammen med kommende betalingsrettigheder betragtes som en gyldig overdragelse af betalingsrettigheder med jord, som omhandlet i artikel 46 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på visse betingelser, nemlig især at sælger ansøger om fastsættelse af betalingsrettighederne, idet det klart fastsættes i forordningen, at kun modtagere af direkte betalinger i referenceperioden har adgang til ordningen.

(13)

Ifølge artikel 42, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 definerer Kommissionen de særlige situationer, der giver ret til fastsættelse af referencebeløb for visse landbrugere, der på grund af særlige forhold helt eller delvis forhindredes i at modtage direkte betalinger i referenceperioden. Der bør derfor udarbejdes en liste over disse særlige situationer og fastsættes regler med henblik på at undgå, at fordelene fra forskellige tildelinger af betalingsrettigheder kumuleres hos samme landbruger, idet Kommissionen dog eventuelt skal kunne tilføje yderligere tilfælde. Desuden bør medlemsstaterne kunne fastsætte det referencebeløb, der skal tildeles.

(14)

Hvis en medlemsstat ifølge national ret eller sædvane lader forpagtning af 5 års varighed indgå i definitionen af langtidsforpagtning, bør medlemsstaten i relevante tilfælde kunne anvende denne kortere periode.

(15)

Da mælkepræmier og tillægsbetalinger indgår i enkeltbetalingsordningen på grundlag af en anden referenceperiode end den, der omhandles i artikel 37 i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør der ved beregningen af referencebeløbet tages hensyn til mælkeproducenter i en af de situationer, der omhandles i artikel 40 i forordning (EF) nr. 1782/2003, og som på grund af denne situation i en tolvmåneders periode indtil 31. marts i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår bortforpagter deres individuelle referencemængde eller en del deraf, jf. artikel 16 i forordning (EF) nr. 1788/2003.

(16)

I tilfælde hvor landbrugeren pensioneres eller dør og har besluttet at overdrage sin bedrift eller en del af den til et familiemedlem eller en arving, der vil videreføre landbrugsaktiviteten på denne bedrift, bør det, for at arvingen kan videreføre landbrugsaktiviteten, sikres, at overdragelsen af hele eller dele af bedriften inden for samme familie kan finde uhindret sted, især hvis den overdragne jord var bortforpagtet til tredjemand i referenceperioden.

(17)

Landbrugere, hvis investeringer har ført til en potentiel forhøjelse af de direkte betalinger, som de skulle have modtaget, hvis enkeltbetalingsordningen ikke var blevet indført, bør også tildeles rettigheder. Der bør fastsættes særlige regler for beregningen af betalingsrettighederne, hvis en landbruger allerede ejer betalingsrettigheder eller er uden hektarer. Under samme omstændigheder kan landbrugere, der har købt eller forpagtet jord eller har deltaget i nationale programmer til omstilling af produktion, til hvilken der i referenceperiode kunne være ydet direkte betaling under enkeltbetalingsordningen, stå uden betalingsrettigheder, selv om de har købt jord eller deltaget i disse programmer for at udøve en landbrugsaktivitet, for hvilken der i fremtiden stadig kan udbetales visse direkte betalinger. Det bør derfor ligeledes vedtages bestemmelser om tildeling af betalingsrettigheder i dette tilfælde.

(18)

Der bør med henblik på korrekt forvaltning af ordningen fastsættes regler for overdragelsen af betalingsrettigheder.

(19)

Ifølge artikel 46 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan en medlemsstat beslutte, at betalingsrettigheder kun kan overdrages eller anvendes i en og samme region. For at undgå praktiske problemer bør der fastsættes særlige regler for bedrifter beliggende i to eller flere regioner.

(20)

Ifølge artikel 43, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal hele foderarealet i referenceperioden indgå i beregningen af betalingsrettighederne. For at lette de nationale myndigheders arbejde med at beregne antallet af hektarer foderareal bør de have mulighed for at inkludere det foderareal, der er angivet i arealstøtteansøgningen før indførelsen af enkeltbetalingsordningen, og samtidig give landbrugeren mulighed for at bevise, at hans foderareal i referenceperioden var mindre.

(21)

Ifølge artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan der dyrkes hamp på visse betingelser. Der skal opstilles en liste over støtteberettigede sorter og fastsættes bestemmelser om certificering af disse sorter.

(22)

Der bør fastsættes særlige regler for beregningen af kreaturenheder, hvis der på særlige betingelser fastsættes rettigheder ved henvisning til bestående omregningstabeller for oksekødssektoren.

(23)

Der skal ligeledes fastsættes særlige regler for at lette beregningen af betalingsrettigheder i forbindelse med forudgående afkobling af betalinger i mejerisektoren.

(24)

Ifølge artikel 54 i forordning (EF) nr. 1782/2003 giver enhver udtagningsrettighed ledsaget af en hektar, der er berettiget til en udtagningsrettighed, ret til betaling af det beløb, der er fastsat i udtagningsrettigheden. Den periode, for hvilken jord skal udtages, bør mindst være vækstperioden for markafgrøder. Under hensyn til visse bestemte omstændigheder bør det imidlertid være muligt at udnytte udtaget jord, før minimumsjordudtagningsperioden udløber. Der bør også fastsættes bestemmelser om miljøbeskyttelse og vedligeholdelse og anvendelsen af udtaget jord.

(25)

Når en medlemsstat beslutter at regionalisere enkeltbetalingsordningen, bør der fastsættes særlige bestemmelser for at lette beregningen af det regionale referencebeløb for bedrifter beliggende i to eller flere regioner og for at sikre fuld tildeling af det regionale beløb i ordningens første anvendelsesår. Nogle bestemmelser i denne forordning, især om oprettelse af den nationale reserve, første tildeling af betalingsrettigheder og overdragelse af betalingsrettigheder, bør tilpasses, så de kan anvendes i den regionale ordning.

(26)

Ifølge artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne inden for visse budgetmæssige begrænsninger foretage en supplerende betaling i forbindelse med særlige typer landbrug, der er vigtige for miljøbeskyttelse eller –forbedring eller for at forbedre kvaliteten og markedsføringen af landbrugsprodukter. Det må derfor fastsættes, hvilke landbrugere der bør omfattes, hvorledes denne betaling bliver forenelig med bestående foranstaltninger ifølge ordningen for udvikling af landdistrikter og hvilken type landbrug der bør omfattes af foranstaltningen.

(27)

Ifølge artikel 58 i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal medlemsstaterne definere regionerne efter objektive kriterier, og ifølge artikel 59 i samme forordning kan medlemsstaterne regionalisere enkeltbetalingsordningen i behørigt begrundede tilfælde og efter objektive kriterier. Der bør derfor træffes foranstaltninger til meddelelsen af alle nødvendige oplysninger til vurderingen af disse kriterier.

(28)

For at vurdere anvendelsen af enkeltbetalingsordningen bør der fastsættes bestemmelser og frister for informationsudvekslingen mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og Kommissionen bør underrettes om de områder, for hvilke støtten er blevet udbetalt på nationalt eller regionalt plan.

(29)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



KAPITEL 1

ANVENDELSESOMRÅDE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

I denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelserne til den enkeltbetalingsordning, der fastsættes i afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 2

Definitioner

I afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003 og nærværende forordning forstås ved:

(a) »Landbrugsareal«, det samlede areal med agerjord, permanente græsarealer og permanente afgrøder.

▼C1

(b) »Agerjord«, agerjord som defineret i artikel 2, nr. 1), i Kommissionens forordning ►M1  (EF) nr. 796/2004 ◄  ( 2 ).

▼M5

(c) »Permanente afgrøder«, kulturer uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer, som dyrkes på arealerne i fem år eller længere og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler som defineret i bilag I, punkt G/05, i Kommissionens beslutning 2000/115/EF ( 3 ), og lavskov med kort omdriftstid (KN-kode ex060290 41), dog ikke flerårige kulturer og planteskoler med flerårige kulturer.

(d) »Flerårige kulturer«, afgrøder af følgende produkter og planteskoler med sådanne flerårige kulturer:



KN-kode

 

0709 10 00

Artiskokker

0709 20 00

Asparges

0709 90 90

Rabarber

0810 20

Hindbær, brombær, morbær og loganbær

0810 30

Ribs, solbær og stikkelsbær

0810 40

Tranebær, blåbær og andre frugter af slægten Vaccinium

▼C1

(e) »Permanente græsarealer«, arealer i betydningen i artikel 2, nr. 2), i forordning ►M1  (EF) nr. 796/2004 ◄ .

▼B

(f) »Græsarealer«, agerjord til græsproduktion (tilsåede eller naturlige). Ved anvendelsen af artikel 61 i forordning (EF) nr. 1782/2003 omfatter græsarealer permanente græsarealer.

(g) »Salg«, salg eller anden endelig overdragelse af ejendomsret til jord eller betalingsrettigheder. Definitionen omfatter ikke salg af jord, hvor overdragelsen sker til offentlige myndigheder og/eller til brug i offentlighedens interesse, og jord, der er overdraget til andre formål end landbrug.

(h) »Forpagtning«, forpagtning eller tilsvarende midlertidige overdragelser.

(i) »Overdragelse, salg eller forpagtning af betalingsrettigheder med jord«, salg eller forpagtning af betalingsrettigheder med henholdsvis salg eller forpagtning af et tilsvarende antal hektarer af støtteberettiget jord, jf. artikel 44, stk. 2, som overdrageren disponerer over.

Ved forpagtning skal betalingsrettighederne og hektarerne forpagtes for samme tidsperiode.

Overdragelse af alle betalingsrettigheder på de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 49, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, betragtes som overdragelse af betalingsrettigheder med jord.

Overdragelse af betalingsrettigheder uden jord som omhandlet i artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 betragtes som salg af betalingsrettigheder uden jord.

(j) »Produktionsenhed«, mindst et areal, der gav ret til direkte betalinger i referenceperioden, herunder foderarealer i betydningen i artikel 43, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller et dyr, der ville have givet ret til direkte betalinger i referenceperioden, eventuelt ledsaget af en tilsvarende præmierettighed.

(k) I artikel 37, stk. 2, og 42, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved»landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet«, fysiske eller juridiske personer, der ikke har udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko, og som ikke har haft kontrol over en juridisk person, der udøver en landbrugsaktivitet, i fem år forud for indledningen af den nye landbrugsaktivitet.

For en juridisk person gælder, at de(n) fysiske person(er), der kontrollerer den juridiske person, ikke må have udøvet landbrugsaktivitet i eget navn og for egen risiko i fem år forud for den juridiske persons indledning af landbrugsaktiviteten.

Artikel 3

Beregning af betalingsrettighedernes enhedsværdi

1.  Betalingsrettighederne beregnes med indtil tre decimaler og afrundes op eller ned til nærmeste anden decimal. Hvis beregningens resultat er nøjagtigt midt imellem, rundes summen op til nærmeste anden decimal.

▼M1

2.  Skal en landbruger, efter i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 at have anmeldt alle fuldstændige betalingsrettigheder, anmelde en betalingsrettighed for en parcel, der svarer til en procentdel af en hektar, giver sidstnævnte betalingsrettighed ret til en betaling i forhold til parcellens størrelse, og den anses for fuldstændig udnyttet med henblik på anvendelsen af artikel 45 i nævnte forordning.

▼M9

3.  Er størrelsen af en parcel, som overdrages med en rettighed i overensstemmelse med artikel 46, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, lig med en del af en hektar, lægges værdien af denne del til grund ved overdragelsen af den pågældende rettighed med jord. Den resterende del af rettigheden forbliver til landbrugerens disposition til en til denne del svarende værdi.

Med forbehold af artikel 46, stk. 2, i nævnte forordning beregnes værdien af de to dele proportionalt, hvis landbrugeren overdrager en del af en rettighed uden jord.

▼M9 —————

▼M1

Artikel 3a

Fastsættelse af hektarer og antallet af dyr

Uanset bilag VII i forordning (EF) nr. 1782/2003 er det antal hektarer eller dyr, for hvilket en direkte betaling er eller skulle have været bevilget i den referenceperiode, der skal tages i betragtning for beregningen af det referencebeløb, der omhandles i artikel 37, stk. 1, i samme forordning, det antal hektarer eller dyr, der fastsættes ifølge artikel 2, litra r) og s) i forordning (EF) nr. 2419/2001 for så vidt angår de direkte betalinger, der omhandles i bilag VI i forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼M5

Artikel 3b

Støtteberettigelse

1.  Med henblik på anvendelse af artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 anses følgende arealer for støtteberettigede hektarer ved fastlæggelsen og brugen af betalingsrettigheder:

(a) Arealer udlagt med lavskov med kort omdriftstid (KN-kode ex060290 41), Miscanthus sinensis (KN-kode ex060290 51) og Phalaris arundicea (rørgræs) mellem den 30. april 2004 og den 10. marts 2005

(b) Arealer udlagt med lavskov med kort omdriftstid (KN-kode ex060290 41), Miscanthus sinensis (KN-kode ex060290 51) og Phalaris arundicea (rørgræs) før den 30. april 2004 og lejet eller erhvervet mellem den 30. april 2004 og den 10. marts 2005 med henblik på anvendelsen af enkeltbetalingsordningen.

2.  Med henblik på anvendelse af artikel 51 i forordning (EF) nr. 1782/2003 anses udtaget jord med permanente afgrøder, der bruges til formålene i nævnte forordnings artikel 55, litra b), og jord med permanente afgrøder, som også er omfattet af en ansøgning om støtte til energiafgrøder som omhandlet i nævnte forordnings artikel 88, for støtteberettigede hektarer ved brugen af henholdsvis udtagningsrettigheder og betalingsrettigheder.

3.  Med henblik på anvendelse af artikel 54, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 anses udtaget jord med permanente afgrøder, der skal bruges til formålene i artikel 6, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 ( 4 ), og som der blev ydet den i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2, omhandlede arealbetaling for 2003, for støtteberettigede hektarer ved brugen af de i artikel 53 i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede udtagningsrettigheder.

4.  Uden at dette berører artikel 51 i forordning (EF) nr. 1782/2003, anses med henblik på anvendelse af nævnte forordnings artikel 54, stk. 2, jord, der var udlagt med flerårige afgrøder på den dato, der er fastsat for ansøgninger om arealstøtte for 2003, for støtteberettigede hektarer ved brugen af de i nævnte forordnings artikel 53 omhandlede udtagningsrettigheder.

5.  Uden at dette berører artikel 60 i forordning (EF) nr. 1782/2003, anses, når en medlemsstat gør brug af muligheden i nævnte forordnings artikel 59,

(a) Med henblik på anvendelse af artikel 63, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 udtaget jord med permanente afgrøder, der skal bruges til formålene i artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1251/1999, og som der blev ydet den i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2, omhandlede arealbetaling for 2003, for støtteberettigede hektarer ved fastlæggelsen af udtagningsrettigheder.

(b) Med henblik på anvendelse af artikel 63, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 jord med permanente afgrøder, der skal bruges til formålene i artikel 55, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003, for støtteberettigede hektarer ved fastlæggelsen af udtagningsrettigheder.

(c) Med henblik på anvendelse af artikel 59, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 jord med permanente afgrøder, som også er omfattet af en ansøgning om den i artikel 88 i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede støtte til energiafgrøder, for støtteberettigede hektarer ved fastlæggelsen af betalingsrettigheder.

(d) Med henblik på anvendelse af artikel 59, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 jord med flerårige afgrøder for støtteberettigede hektarer ved fastlæggelsen af betalingsrettigheder.

6.  Landbrugere, der i 2005 berøres af stk. 2 til 5, kan ændre deres enkeltansøgning inden for fire uger fra 19. oktober 2005 eller en dato, som de pågældende medlemsstater skal fastsætte.

▼B



KAPITEL 2

NATIONAL RESERVE



Afdeling 1

Oprettelse af den nationale reserve

Artikel 4

Nedsættelser

1.  Den i artikel 42, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede nedsættelse anvendes på alle referencebeløb efter alle nedsættelser ifølge artikel 41, stk. 2, og eventuelt nedsættelserne ifølge artikel 65, stk. 1 og artikel 70, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning.

2.  Anvendes den nedsættelse, der omhandles artikel 42, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1782/2003, foretages der en forholdsvis nedsættelse af enhedsværdien for alle betalingsrettigheder, der er fastsat på tidspunktet for den lineære nedsættelse.

▼M7

3.  Hvis beløbene i den nationale reserve viser sig at overstige det nødvendige for at dække de tilfælde, der er omhandlet i artikel 42 i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan medlemsstaterne forhøje enhedsværdien for alle betalingsrettigheder forholdsvis. Det samlede beløb, der anvendes til en sådan forhøjelse, må ikke overstige det samlede beløb, som den lineære nedsættelse anvendt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1 og 7, i den pågældende forordning resulterer i.

▼B

Artikel 5

Mælkepræmier og tillægsbetalinger

1.  Den nedsættelsesprocent, der fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes i 2007 på alle beløb for de mælkepræmier og tillægsbetalinger, der skal indgå i enkeltbetalingsordningen.

2.  Vælger en medlemsstat den mulighed, der er fastsat i artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, dvs. helt at indregne beløbene for mælkepræmierne og tillægsbetalingerne i enkeltbetalingsordningen, anvender den den nedsættelsesprocent, der omhandles i stk. 1 til nærværende artikel, i det år, hvor den benytter muligheden. Den pågældende medlemsstat anvender i de følgende år nedsættelsen under hensyn til de forhøjelser af beløbene, der omhandles i artikel 95, stk. 2 og artikel 96, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

3.  Vælger en medlemsstat den mulighed, der er fastsat i artikel 62, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1782/2003, dvs. delvis at indregne beløbene for mælkepræmierne og tillægsbetalingerne i enkeltbetalingsordningen, anvender den den nedsættelsesprocent, der omhandles i stk. 1 til nærværende artikel, på de tilsvarende beløb i enkeltbetalingsordningen i det år, hvor den benytter muligheden, under hensyn til de forhøjelser af beløbene, der omhandles i artikel 95, stk. 2, og artikel 96, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.



Afdeling 2

Beregning af betalingsrettigheder fra den nationale reserve

Artikel 6

Beregning af betalingsrettigheder

1.  Anvender en medlemsstat artikel 42, stk. 3, og 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan landbrugerne modtage betalingsrettigheder fra den nationale reserve i overensstemmelse med bestemmelserne i denne afdeling og med objektive kriterier, der fastsættes af medlemsstaten.

2.  Når en landbruger, der ikke råder over betalingsrettigheder, ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale reserve, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer, han disponerer over (ejer eller forpagter) på det pågældende tidspunkt.

3.  Når en landbruger, der råder over betalingsrettigheder, ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale reserve, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer, han ejer, og for hvilke han ikke råder over betalingsrettigheder.

Enhedsværdien af hver betalingsrettighed, han allerede ejer, kan forhøjes indtil det regionale gennemsnit, der omhandles i stk. 4.

▼M9

Artikel 42, stk. 8, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder anvendelse på betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi er forhøjet med over 20 % i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit. Artikel 42, stk. 8, andet afsnit, i nævnte forordning finder kun anvendelse for den forhøjede værdi af betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi er forhøjet med mere end 20 % i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit.

▼B

4.  Det regionale gennemsnit fastsættes af medlemsstaterne på passende territorialt niveau i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås. Det fastsættes på en dato, der fastsættes af medlemsstaterne. Det kan ændres årligt. Det baseres på værdien af de betalingsrettigheder, som landbrugerne i den pågældende region tildeles. Det differentieres ikke efter produktionssektor.

5.  Værdien af hver betalingsrettighed modtaget i overensstemmelse med stk. 2 og 3, dog ikke stk. 3, andet afsnit, beregnes ved at dividere et referencebeløb, som medlemsstaten fastsætter i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås, med et antal hektarer på højst det antal hektarer, der omhandles i stk. 2.

Artikel 7

Anvendelse af artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003 i tilfælde af at der er færre hektarer end betalingsrettigheder

1.  Anvender en medlemsstat artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan den bl.a. i overensstemmelse med denne artikel efter ansøgning tildele betalingsrettigheder til de landbrugere i de pågældende områder, der anmelder færre hektarer end det antal, der svarer til de betalingsrettigheder, de ville eller ville være blevet tildelt efter artikel 43 i samme forordning.

Landbrugeren overdrager i dette tilfælde alle betalingsrettigheder, han har til rådighed eller skulle have være tildelt, til den nationale reserve, dog ikke udtagningsrettigheder og betalingsrettigheder, for hvilke der gælder særlige betingelser som anført i artikel 49 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼M1

I denne artikel forstås ved »betalingsrettigheder« udelukkende de betalingsrettigheder, som medlemsstaten tildelte i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

▼B

2.  Antallet af betalingsrettigheder tildelt fra den nationale reserve skal svare til det antal hektarer, som landbrugeren anmelder.

3.  Den femårsperiode, der omhandles i artikel 42, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1782/2003, gælder eller begynder forfra for alle tildelte betalingsrettigheder.

4.  Enhedsværdien af de betalingsrettigheder, der tildeles fra den nationale reserve, beregnes ved at dividere landbrugerens referencebeløb med det antal hektarer, han anmelder, nedsat med en antal hektarer svarende til det antal udtagningsrettigheder, han ejer. Det regionale gennemsnit, jf. artikel 6, stk. 4, anvendes ikke.

5.  Stk. 1, 2, 3 og 4 anvendes ikke på landbrugere, der anmelder under 50 % af det samlede antal hektarer, jf. artikel 43, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, som han rådede over (forpagtede eller ejede) i referenceperioden.

▼M2

6.  Ved anvendelse af stk. 1, 2, 3 og 4 inkluderes de hektarer, der overdrages ved salg eller forpagtning, og som ikke erstattes af et tilsvarende antal hektarer, i det antal hektarer, som landbrugeren anmelder.

▼B

7.  Den pågældende landbruger skal anmelde alle hektarer, han råder over på ansøgningstidspunktet.



Afdeling 3

Genopbygning af den nationale reserve

Artikel 8

Uudnyttede betalingsrettigheder

1.  Medmindre andet er fastsat i artikel 34, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, føres uudnyttede betalingsrettigheder tilbage til den nationale reserve dagen efter den sidste dag for ændring af ansøgningen om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i det kalenderår, hvor den periode, der henvises til i artikel 42, stk. 8, andet afsnit, og i artikel 45, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, udløber.

I denne artikel forstås ved,»uudnyttede betalingsrettigheder«, at der ikke er bevilget nogen betaling for den pågældende rettighed i den periode, der omhandles i første afsnit. Betalingsrettigheder, som der ansøges om, og som ledsager et areal i betydningen i artikel 2, punkt 22, i forordning ►M1  (EF) nr. 796/2004 ◄ , betragtes som udnyttet.

2.  Udtagningsrettigheder og betalingsrettigheder ledsaget af den tilladelse, der omhandles i artikel 60 i forordning (EF) nr. 1782/2003, mister den ledsagende forpligtelse eller tilladelse ved tilbageførslen til den nationale reserve.

Artikel 9

Tilbageholdelse i forbindelse med salg af betalingsrettigheder

1.  Anvender en medlemsstat artikel 46, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan medlemsstaten beslutte, at følgende skal tilbageføres til den nationale reserve:

(a) ved salg af betalingsrettigheder uden jord, indtil 30 % af værdien af hver betalingsrettighed eller et tilsvarende beløb udtrykt i antallet af betalingsrettigheder. I enkeltbetalingsordningens første tre anvendelsesår kan der dog blive tale om 50 % i stedet for 30 %,

og/eller

(b) ved salg af betalingsrettigheder med jord, indtil 10 % af værdien af hver betalingsrettighed eller et tilsvarende beløb udtrykt i antallet af betalingsrettigheder,

og/eller

(c) ved salg af jordudtagningsrettigheder uden land, indtil 30 % af værdien af hver betalingsrettighed. I enkeltbetalingsordningens første tre anvendelsesår kan der dog blive tale om 50 % i stedet for 30 %,

og/eller

(d) ved salg af betalingsrettighederne sammen med en samlet bedrift, indtil 5 % af værdien af hver betalingsrettighed og/eller det tilsvarende beløb udtrykt i antallet af betalingsrettigheder,

og/eller

(e) ved salg af betalingsrettigheder, til hvilke er knyttet den tilladelse, der omhandles i artikel 60 i forordning (EF) nr. 1782/2003, indtil 10 % af værdien af hver betalingsrettighed.

Ved salg af betalingsrettigheder med eller uden jord til en landbruger, der indleder en landbrugsaktivitet, og ved overdragelse ved arv eller forskud på arv af betalingsrettigheder anvendes ingen tilbageholdelse.

2.  Ved fastsættelse af procentsatserne i stk. 1 kan medlemsstaterne differentiere procentsatsen inden for et af de tilfælde, der omhandles i stk. 1, litra a) til e), i overensstemmelse med objektive kriterier og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås.

Artikel 10

Ekstrafortjeneste

1.  I de tilfælde der omhandles i artikel 42, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal følgende tilbageføres til den nationale reserve:

(a) ved salg, indtil 90 % af det referencebeløb, der for sælgeren skal fastsættes ifølge artikel 37 i forordning (EF) nr. 1782/2003 for de produktionsenheder og hektarer, der er fastsat for den overdragne bedrift eller de overdragne dele af bedriften ►M1  eller de overdragne præmierettigheder ◄ ,

(b) ved forpagtning i indtil seks år, indtil 50 % af det referencebeløb, der for bortforpagteren skal fastsættes ifølge artikel 37 i forordning (EF) nr. 1782/2003 for de produktionsenheder og hektarer, der er fastsat for den overdragne bedrift eller de overdragne dele af bedriften ►M1  eller de overdragne præmierettigheder ◄ ,

(c) ved forpagtning i over seks år, 5 % pr. år efter seksårsperioden, men svarende til højst 20 % af det referencebeløb, der for bortforpagteren skal fastsættes ifølge artikel 37 i forordning (EF) nr. 1782/2003 for de produktionsenheder og hektarer, der er fastsat for den overdragne bedrift eller de overdragne dele af bedriften ►M1  eller de overdragne præmierettigheder ◄ .

2.  De betalingsrettigheder, der skal fastsættes for sælgeren eller bortforpagteren, beregnes i overensstemmelse med artikel 43 i forordning (EF) nr. 1782/2003 på grundlag af de resterende referencebeløb og ►M1  hektarer i den referenceperiode, der svarer til dette resterende referencebeløb ◄ .

3.  Stk. 1 anvendes ikke på tilfælde, hvor sælgeren eller bortforpagteren inden for et år, fra salget eller forpagtningen, men senest ►M1  15. maj 2004 ◄ , har købt eller lejet en anden bedrift eller en del af en bedrift for en periode på seks år eller derover. I dette tilfælde skal sælgeren eller bortforpagteren beholde et antal betalingsrettigheder, der mindst er lig med det antal betalingsrettigheder, som landbrugeren kan bruge på det nye bedrift, jf. artikel 44 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

4.  Stk. 1 anvendes ikke på tilfælde, hvor landbrugeren over for medlemsstaten beviser, at prisen ved salget eller forpagtningen svarer til bedriftens værdi eller, ved delvis overdragelse, til værdien af den pågældende del af bedriften uden betalingsrettigheder.

▼M1

5.  Uanset stk. 4 finder stk. 1 ikke anvendelse, hvor den kontraktbestemmelse, der omhandles i artikel 17, henholdsvis artikel 27, er blevet indsat i en kontrakt før den 15. maj 2004.

▼M2

6.  Medlemsstaterne kan fastsætte et loft, over hvilket stk. 1 gælder.

▼B



Afdeling 4

Regional forvaltning

Artikel 11

Regionale reserver

1.  Medlemsstaterne kan forvalte den nationale reserve på regionalt plan.

Medlemsstaterne kan i dette tilfælde helt eller delvis tildele de beløb, der er til rådighed på nationalt plan, jf. artikel 4, 5, 8, 9 og 10.

2.  De beløb, der tildeles hvert regionalt niveau, kan betragtes som værende til rådighed for tildeling udelukkende inden for den pågældende region, undtagen i de tilfælde, der omhandles i artikel 42, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller, efter medlemsstatens valg, ved anvendelse af artikel 42, stk. 3 i samme forordning.



KAPITEL 3

TILDELING AF BETALINGSRETTIGHEDER



Afdeling 1

Indledende tildeling af betalingsrettigheder

Artikel 12

Anvendelse

1.  Fra kalenderåret før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår kan medlemsstaterne udpege de ifølge artikel 33 i forordning (EF) nr. 1782/2003 berettigede landbrugere, midlertidigt fastsætte de beløb og det hektarantal, der omhandles i henholdsvis artikel 34, stk. 1, litra a) og b), i samme forordning, og foretage en indledende kontrol af de betingelser, der omhandles i nærværende artikels stk. 5.

2.  Medlemsstaterne kan med henblik på midlertidig fastsættelse af betalingsrettigheder, inden for en frist, som de fastsætter, men senest 15. april i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, fremsende det ansøgningsskema, der omhandles i artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, til de landbrugere, der omhandles i artikel 33, stk. 1, litra a, i samme forordning, eller til de landbrugere, der udpeges i overensstemmelse med stk. 1 i nærværende artikel. I dette tilfælde og inden for samme frist kan andre landbrugere end de i artikel 33, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003 nævnte indsende en ansøgning med henblik på fastsættelse af deres betalingsrettigheder.

3.  Anvender en medlemsstat ikke stk. 2, sender den det ansøgningsskema, der omhandles i artikel 34, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, inden for en frist, som den fastsætter, men senest en måned før den sidste dag for indsendelsen af ansøgninger om deltagelse i enkeltbetalingsordningen.

4.  Den endelige fastsættelse af de betalingsrettigheder, der skal tildeles i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, sker på grundlag af en ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen ifølge artikel 34, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼M1

Der kan ikke endeligt overdrages betalingsrettigheder, før de er endeligt fastsat.

Under alle omstændigheder skal de endelige betalingsrettigheder fastsættes senest 15. august i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår. Hvis særlige administrative forhold kræver det, kan en medlemsstat beslutte, at datoen for den endelige fastsættelse kan være den samme som datoen for meddelelsen om betalingen for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, men under alle omstændigheder senest den 31. december i det første anvendelsesår.

Landbrugerne kan med forbehold for den endelige fastsættelse indsende ansøgninger under enkeltbetalingsordningen på grundlag af de midlertidige betalingsrettigheder, som medlemsstaten har fastsat, eller som de har erhvervet under den kontraktbestemmelse, der omhandles i artikel 17 eller 27.

▼B

5.  Ansøgeren skal over for den pågældende medlemsstat bevise, at han på ansøgningsdagen for deltagelse i enkeltbetalingsordningen er landbruger i betydningen i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003.

6.  En medlemsstat kan beslutte at fastsætte en mindstestørrelse ►M1  for bedrifternes landbrugsareal ◄ , for hvilke der kan ansøges om fastsættelse af betalingsrettigheder. Denne mindstestørrelse kan dog højst være 0,3 ha.

Der kan ikke fastsættes mindstestørrelser i forbindelse med de betalingsrettigheder, der omfattes af de særlige betingelser, der omhandles i artikel 47 til 50 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

7.  En medlemsstat kan beslutte, at ansøgning om endelig fastsættelse af betalingsrettigheder, jf. stk. 4, kan indsendes samtidig med ansøgning om betaling efter enkeltbetalingsordningen.

▼M1

8.  Undtagen med henblik på fastsættelse af betalingsrettigheder fra den nationale reserve, jf. artikel 6, 7 og 18 til 23a, og uanset stk. 5 og 6 i nærværende artikel behøver ingen parcel at blive anmeldt med henblik på fastsættelse af betalingsrettigheder. Anmeldelsen af parceller, jf. artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, benyttes med henblik på ansøgning om betaling af betalingsrettigheder under enkeltbetalingsordningen.

▼B



Afdeling 2

Tildeling af betalingsrettigheder uden for den nationale reserve

Artikel 13

Arv eller forskud på arv

1.  I de tilfælde der omhandles i artikel 33, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003, ansøger den landbruger, der har overtaget en bedrift eller en del af en bedrift, i eget navn om de betalingsrettigheder, der skal beregnes for den pågældende bedrift eller del af bedriften.

Antallet og værdien af betalingsrettighederne beregnes på grundlag af det referencebeløb og antal hektarer, der vedrører de arvede produktionsenheder.

2.  Ved genkaldeligt forskud på arv tildeles den udpegede arvtager kun én gang på tidspunktet for indsendelse af en ansøgning om betaling under enkeltbetalingsordningen adgang til ordningen.

Succession ifølge forpagtningskontrakt, arv eller arveforskud fra en landbruger, der er en fysisk person og forpagter af en bedrift eller en del af en bedrift i den referenceperiode, der ville give ret til betalingsrettigheder, behandles som arv til en bedrift.

3.  I tilfælde hvor en landbruger som omhandlet i stk. 1 allerede er berettiget til betalingsrettigheder, fastsættes antallet og værdien af hans betalingsrettigheder på grundlag af henholdsvis summen af referencebeløbene og summen af antallet af hektarer vedrørende hans oprindelige bedrift og de arvede produktionsenheder.

4.  I tilfælde hvor en landbruger som omhandlet i stk. 1 opfylder betingelserne for anvendelse af to eller flere af artiklerne 19 til 23 i nærværende forordning eller artikel 37, stk. 2, artikel 40, 42, stk. 3, eller artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, modtager han højst et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer han arvede og det antal han anmelder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, og deres værdi er den højeste han kan modtage ved særskilt anvendelse af de artikler, hvis bestemmelser han opfylder.

5.  De nationale lovgivningers definition af arv eller forskud på arv lægges til grund ved anvendelsen af artikel 33, stk. 1, litra b), i forordning (CE) nr. 1782/2003 og nærværende forordning.

Artikel 14

Ændringer af retlig status eller benævnelse

1.  Med henblik på anvendelse af artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 har landbrugeren ved ændringer af retlig status eller benævnelse adgang til enkeltbetalingsordningen på samme betingelser som den landbruger, der oprindeligt drev bedriften, dog højest inden for grænserne af de betalingsrettigheder, der skal tildeles for den oprindelige bedrift, og på følgende betingelser:

(a) Antallet og værdien af betalingsrettighederne skal fastsættes på grundlag af referencebeløbet og antallet af hektarer vedrørende den oprindelige bedrift;

(b) I forbindelse med en juridisk persons ændring af retlig status eller ved ændring af status fra fysisk til juridisk person eller omvendt betragtes den landbruger, der drev den oprindelige bedrift, modtog fortjenesten deraf og havde den finansielle risiko i forbindelse dermed, som den landbruger, der driver den nye bedrift.

2.  Forekommer de tilfælde, der omhandles i artikel 33, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i perioden mellem den 1. januar og datoen for indsendelse af ansøgning i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, anvendes stk. 1 i nærværende artikel.

Artikel 15

Sammenlægninger og opdelinger

1.  Med henblik på anvendelse af artikel 33, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved »sammenlægning« sammenlægning af to eller flere særskilte landbrugere til en ny landbruger, jf. artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, der for så vidt angår drift, fortjeneste og finansiel risiko kontrolleres af de landbrugere, der oprindeligt drev bedrifterne eller en af dem.

Antallet og værdien af betalingsrettighederne fastsættes på grundlag af det referencebeløb og det antal hektarer, der vedrører de oprindelige bedrifter.

2.  Med henblik på anvendelse af artikel 33, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved »opdeling« opdeling af en landbruger til mindst to nye særskilte landbrugere, jf. artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, hvoraf mindst en fortsat med hensyn til drift, fortjeneste og finansiel risiko kontrolleres af mindst en af de juridiske eller fysiske personer, der oprindeligt drev bedriften, eller opdeling af en landbruger til mindst en ny særskilt landbruger, jf. artikel 2, litra a) i forordning (EF) nr. 1782/2003, medens den anden fortsat med hensyn til drift, fortjeneste og finansiel risiko kontrolleres af den landbruger, der oprindeligt drev bedriften.

Antallet og værdien af betalingsrettighederne fastsættes på grundlag af det referencebeløb og det antal hektarer, der vedrører de overdragne produktionsenheder af den oprindelige bedrift.

3.  Forekommer de tilfælde, der omhandles i artikel 33, stk. 2, første og andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i perioden mellem den 1. januar og datoen for indsendelse af ansøgning i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, anvendes henholdsvis stk. 1 og 2 i nærværende artikel.

Artikel 16

Nødsituationer

1.  I de tilfælde der omhandles i artikel 40, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, hvor de forpligtelser til miljøvenligt landbrug, der omhandles i samme artikel, udløber efter sidste dag for indsendelsen af en ansøgning om betaling under enkeltbetalingsordningen i dens første anvendelsesår, fastsætter medlemsstaten i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår referencebeløb for hver enkelt berørt landbruger i overensstemmelse med artikel 40, stk. 1, 2, 3 eller 5, andet afsnit, i samme forordning, idet dobbeltbetalinger som følge af de nævnte forpligtelser til miljøvenligt landbrug skal være udelukket.

Beløb på under 10 EUR pr. betalingsrettighed eller på under i alt 100 EUR pr. landbruger betragtes ikke som dobbeltbetaling.

Ændrer den pågældende medlemsstat ikke de beløb, der skal udbetales som følge af de nævnte forpligtelser til miljøvenligt landbrug, kan de berørte landbrugere:

a) modtage et reduceret referencebeløb og under et program, som medlemsstaten skal fastsætte ifølge artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, efter udløbet af forpligtelsen til miljøvenligt landbrug, ansøge om tilpasning af enhedsværdien for sine betalingsrettigheder pr. et tidspunkt, der skal fastsættes af medlemsstaten, men senest den sidste dag for ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i det følgende år,

eller

b) modtage et fuldt referencebeløb, forudsat at han accepterer at ændre de beløb, der skal betales som følge af de nævnte forpligtelser til miljøvenligt landbrug.

2.  I det tilfælde der omhandles i artikel 40, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 beregnes landbrugerens betalingsrettigheder ved at dividere et referencebeløb, der fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, med et antal hektarer, der højst kan andrage det antal hektarer, han anmelder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

▼M1

3.  Artikel 40 i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes for alle direkte betalinger som omhandlet i bilag VI i samme forordning.

▼B

Artikel 17

Private kontraktbestemmelser ved salg

1.  Hvis det i en salgsaftale, der er indgået eller ændret senest den sidste dag for indsendelsen af en ansøgning under enkeltbetalingsordningen i dens første anvendelsesår, fastsættes, at hele bedriften eller en del af den helt eller delvis sælges sammen med de betalingsrettigheder, der i overensstemmelse med artikel 43 i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal fastsættes for den overdragne bedrifts eller bedriftsdels hektarer, betragtes salgsaftalen som en overdragelse af betalingsrettigheder med jord som omhandlet i artikel 46 i nævnte forordning, for hvilken stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel finder anvendelse.

2.  Artikel 42, stk. 9, og artikel 46, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes i givet fald på de betalingsrettigheder, der skal beregnes på grundlag af de produktionsenheder og hektarer, der er anført i aftalen.

3.  Sælgeren ansøger om fastsættelse af betalingsrettigheder i overensstemmelse med artikel 12 og vedlægger ansøgningen et eksemplar af salgsaftalen med angivelse af de produktionsenheder og det antal hektarer, for hvilke han vil overdrage betalingsrettighederne.

Medlemsstaten kan godkende, at køberen på sælgerens vegne og efter udtrykkelig tilladelse fra sælgeren ansøger om fastsættelse af betalingsrettigheder, jf. artikel 12. Medlemsstaten kontrollerer i dette tilfælde, at sælgeren opfylder kriterierne for støtteberettigelse som anført i artikel 33 i forordning/EF) 1782/2003, og især betingelsen i artikel 12, stk. 5, i nærværende forordning.

4.  Køberen ansøger om betaling under enkeltbetalingsordningen i overensstemmelse med artikel 12 og vedlægger sin ansøgning et eksemplar af salgsaftalen.

5.  En medlemsstat kan kræve, at køberens og sælgerens ansøgninger indsendes sammen eller at sælgers ansøgning indeholder en henvisning til købers.



Afdeling 3

Tildeling af betalingsrettigheder inden for den nationale reserve

Artikel 18

Almindelige bestemmelser for landbrugere i en særlig situation

1.  Med henblik på anvendelse af artikel 42, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved»landbrugere, der befinder sig i en særlig situation«, de landbrugere der omhandles i nærværende forordnings artikel 19 til ►M1  23a ◄ .

2.  I tilfælde hvor en landbruger, der befinder sig i en særlig situation, opfylder betingelserne for at anvende to eller flere af artiklerne 19 til ►M1  23a ◄ i nærværende forordning eller artikel 37, stk. 2, artikel 40, 42, stk. 3, eller artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, modtager han højst et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer han anmelder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, og deres værdi er den højeste han kan modtage ved særskilt anvendelse af de artikler, hvis bestemmelser han opfylder.

3.  Artikel 6 anvendes ikke på landbrugere, der befinder sig i en særlig situation, undtagen artikel 6, stk. 3, tredje afsnit.

4.  Udløber forpagtningen, jf. artikel 20 og 22, eller programmerne, jf. artikel 23, efter sidste frist for indsendelsen af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i dens første anvendelsesår, kan den berørte landbruger ansøge om fastsættelse af sine betalingsrettigheder efter udløbet af forpagtningen eller programmet inden for en frist, som medlemsstaterne fastsætter, men senest den sidste dag for ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i det følgende år.

5.  Omfatter definitionen af langfristet forpagtning i overensstemmelse med national ret eller sædvane forpagtning i fem år, kan medlemsstaterne beslutte at anvende artikel 20, 21 og 22 på denne forpagtning.

Artikel 19

Mælkeproducenter

Med henblik på opstillingen af referencebeløbet for en mælkeproducent i en af de situationer, der omhandles i artikel 40 i forordning (EF) nr. 1782/2003, der på grund af denne situation bortforpagter sin individuelle referencemængde eller en del af den i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EF) nr. 1788/2003 i den tolvmåneders periode, der slutter den 31. marts i det første år for anvendelsen af enkeltbetalingsordningen på mælkepræmier og tillægsbetalinger, betragtes den pågældende individuelle referencemængde som værende til rådighed på den pågældende producents bedrift i det pågældende kalenderår.

Artikel 20

Overdragelse af bortforpagtet jord

1.  En landbruger, ►M1  der gratis eller til en symbolsk pris ved overdragelse enten i form af salg eller forpagtning i seks år eller længere overtager ◄ en bedrift eller en del deraf, der var bortforpagtet til tredjemand i referenceperioden, fra en landbruger, der pensioneredes ►M1  fra landbrugserhvervet ◄ eller døde før datoen for indsendelse af en ansøgning under enkeltbetalingsordningen i dens første anvendelsesår, modtager betalingsrettigheder beregnet ved at dividere et referencebeløb, der fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, med et antal hektarer, der højst kan andrage antallet af hektarer for bedriften eller den del af den, han overtog.

2.  Som landbrugere ifølge stk. 1 betragtes alle, der ved arv eller forskud på arv overtager en bedrift eller en del af en bedrift i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 21

Investeringer

1.  En landbruger, der i overensstemmelse med stk. 2 til 6 i nærværende artikel senest ►M1  den 15. maj 2004 ◄ har investeret i produktionskapacitet eller opkøbt jord, modtager betalingsrettigheder beregnet ved at dividere et referencebeløb, der fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås, med et antal hektarer, der højst kan andrage det antal hektarer, han købte.

▼M6

For investeringer bestående af plantning af oliventræer inden for rammerne af programmer, der er godkendt af Kommissionen, er den i første afsnit omhandlede frist dog den 31. december 2006.

▼M7

For investeringer i sukkersektoren er datoen omhandlet i første afsnit den 3. marts 2006.

▼B

2.  Investeringerne skal være fastsat i en plan eller et program, hvis gennemførelse senest begyndte ►M1  den 15. maj 2004 ◄ . Landbrugeren skal give medlemsstatens myndigheder meddelelse om planen eller programmet.

Hvis der ikke findes nogen skriftlig plan eller noget skriftligt program, kan medlemsstaterne tage andre objektive beviser på investeringen i betragtning.

▼M6

For de investeringer, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, skal gennemførelsen af planen eller programmet dog senest slutte den 31. december 2006.

▼M7

For investeringer i sukkersektoren er datoen omhandlet i første afsnit den 3. marts 2006.

▼B

3.  Produktionskapacitetsforøgelsen må kun falde inden for de sektorer, for hvilke der i referenceperioden kunne have været ydet direkte betaling, jf. bilag VI til forordning (EF) nr. 1782/2003, idet der tages hensyn til udnyttelsen af de muligheder, der er fastsat i artikel 66 til 70 i samme forordning.

Ved køb af jord forstås køb af støtteberettigede hektarer som omhandlet i artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Under alle omstændigheder tages den del af forøgelsen af produktionskapaciteten og/eller jordopkøbet, for hvilken landbrugeren allerede er berettiget til tildeling af betalingsrettigheder/og eller referencebeløb for referenceperioden, ikke i betragtning ved anvendelsen af denne artikel.

▼M2

4.  Langtidsforpagtning i seks år eller derover indledt senest pr. 15. maj 2004 betragtes som jordkøb eller investering i produktionskapacitet ved anvendelsen af stk. 1.

▼M7

For investeringer i sukkersektoren er datoen omhandlet i første afsnit den 3. marts 2006.

▼B

5.  Ejer en landbruger allerede betalingsrettigheder beregnes antallet af betalingsrettigheder ved køb eller langtidsforpagtning på grundlag af de købte eller forpagtede hektarer, og i forbindelse med andre investeringer kan den samlede værdi af de bestående betalingsrettigheder forhøjes inden for det referencebeløb, der omhandles i stk. 1.

6.  Ejer en landbruger hverken hektarer eller betalingsrettigheder, beregnes antallet af betalingsrettigheder ved at dividere referencebeløbet som omhandlet i stk. 1 med en enhedsværdi på højst 5 000 EUR.

Værdien af hver betalingsrettighed svarer til den pågældende enhedsværdi.

De betingelser, der omhandles i artikel 49 i forordning (EF) nr. 1782/2003, gælder for betalingsrettighederne. Medlemsstaten fastsætter på grundlag af objektive kriterier de 50 % af landbrugsaktiviteten, der omhandles i samme artikels stk. 2.

Artikel 22

Forpagtning og køb af forpagtet jord

1.  En landbruger, der mellem afslutningen af referenceperioden og senest ►M1  15. maj 2004 ◄ for mindst seks år har forpagtet en bedrift eller en del af en bedrift, for hvilken forpagtningsvilkårene måske ikke tilpasses, modtager betalingsrettigheder beregnet ved at dividere et referencebeløb, der fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, med et antal hektarer, der højst kan andrage det antal hektarer, han forpagtede.

2.  Stk. 1 anvendes på landbrugere, der i referenceperioden, før denne periode eller senest ►M1  15. maj 2004 ◄ , har købt en bedrift eller en del af en bedrift, hvis jord var bortforpagtet i referenceperioden, med henblik på at indlede eller udvide sin landbrugsaktivitet inden for et år efter forpagtningens udløb.

▼M2

I dette stykke forstås ved »jord under forpagtning« jord, der på tidspunktet for eller efter købet var under forpagtning, der aldrig er blevet fornyet, undtagen når der var en retlig forpligtelse hertil.

▼B

Artikel 23

Produktionsomstilling

1.  En landbruger, der i referenceperioden og senest den ►M1  15. maj 2004 ◄ har deltaget i nationale programmer for omstilling til produktion, til hvilken der kunne have været ydet direkte betalinger under enkeltbetalingsordningen, f.eks. især produktionsomstillingsprogrammer, modtager betalingsrettigheder beregnet ved at dividere et referencebeløb, der fastsættes af medlemsstaten i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, med et antal hektarer, der højst kan andrage det antal hektarer, han anmeldte i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

2.  Stk. 1 anvendes på landbrugere, der i referenceperioden og senest ►M1  15. maj 2004 ◄ omstillede deres mælkeproduktion til anden produktion inden for en sektor, der omhandles i bilag VI i forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼M1

Artikel 23a

Forvaltningsbeslutning og domstolsafgørelser

Hvis en landbruger har ret til betalingsrettigheder eller øger værdien af de bestående som følge af en endelig domstolsafgørelse eller en endelig forvaltningsbeslutning truffet af en medlemsstats myndigheder, modtager landbrugeren betalingsrettigheder i det antal og til den værdi, som fastsættes ved den pågældende afgørelse eller beslutning, på et tidspunkt, som medlemsstaten fastsætter, men senest den sidste dag for indsendelse af en ansøgning under enkeltbetalingsordningen, der følger efter datoen for forvaltningsbeslutningen, jf. også artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003. ►M9  Artikel 42, stk. 8, i nævnte forordning finder ikke anvendelse på betalingsrettigheder, der er tildelt i henhold til nærværende artikel. ◄

▼B



KAPITEL 4

SÆRLIGE BESTEMMELSER



Afdeling 1

Anmeldelse og overdragelse af betalingsrettigheder

Artikel 24

Anmeldelse og udnyttelse af betalingsrettigheder

▼M7

1.  Betalingsrettigheder kan kun anmeldes til betaling en gang om året af den landbruger, der har dem på sidste dag for indsendelse af enkeltansøgning, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 796/2004.

Hvis landbrugeren benytter sig af muligheden for at ændre enkeltansøgningen, jf. artikel 15 i den pågældende forordning, kan han også anmelde betalingsrettigheder, som han har på den dato, hvor han meddeler ændringerne til myndighederne, forudsat at de pågældende betalingsrettigheder ikke anmeldes af en anden landbruger for samme år.

Hvis landbrugeren får de pågældende betalingsrettigheder ved overdragelse fra en anden landbruger, og den anden landbruger allerede har anmeldt disse betalingsrettigheder, er yderligere anmeldelse af de pågældende betalingsrettigheder kun tilladt, hvis overdrageren allerede har underrettet myndighederne om overdragelsen, jf. artikel 25, stk. 2, i denne forordning, og fjerner de pågældende betalingsrettigheder fra sin egen enkeltansøgning inden for de frister, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EF) nr. 796/2004.

▼M9

3.  Landbrugeren kan frivilligt overdrage betalingsrettigheder til den nationale reserve, dog ikke udtagningsrettigheder.

▼B

2.  Medlemsstaterne fastsætter begyndelsen af 10-måneders perioden, jf. artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, for hver enkelt landbruger til en bestemt dato inden for en periode mellem den 1. september i kalenderåret før året for indsendelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen og 30. april i det følgende kalenderår, eller lader landbrugerne selv vælge inden for den fastsatte periode.

▼M3

Medlemsstaterne kan dog i områder, hvor særlige landbrugsforhold berettiger dertil, give landbrugerne mulighed for inden for den fastsatte periode, der er omhandlet i første afsnit, at fastsætte to forskellige datoer for begyndelsen af timånedersperioden for deres bedrift. Landbrugere, der benytter sig af denne mulighed, skal i enkeltansøgningen angive deres valg for hver enkelt parcel foruden de oplysninger, de skal anføre i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 796/2004.

▼B

Artikel 25

Overdragelse af betalingsrettigheder

1.  Betalingsrettigheder kan overdrages på alle tidspunkter af året.

2.  Overdrageren underretter medlemsstatens myndigheder om overdragelsen inden for en frist, der skal fastsættes af medlemsstaten.

▼M7

3.  En medlemsstat kan kræve, at overdrageren giver myndighederne i den medlemsstat, hvor overdragelsen vil finde sted, meddelelse om overdragelsen inden for en frist, der skal fastsættes af den pågældende medlemsstat, men som dog tidligst kan være seks uger før overdragelsen, og under hensyntagen til sidste frist for indgivelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen. Overdragelsen finder sted som fastsat i meddelelsen, medmindre myndighederne afviser overdragelsen og underretter overdrageren derom inden for denne frist. Myndighederne kan kun afvise en overdragelse, hvis den ikke er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1782/2003 og nærværende forordning.

▼M2

4.  Ved anvendelse af artikel 46, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 beregnes den procentdel af betalingsrettighederne, landbrugeren har anvendt, ud fra antallet af betalingsrettigheder, der blev tildelt ham i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, med undtagelse af betalingsrettigheder, der er solgt med jord, og skal anvendes i et enkelt kalenderår.

▼B

Artikel 26

Regional begrænsning

1.  Anvender en medlemsstat artikel 46, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, fastsætter den regionen på et passende territorialt niveau i overensstemmelse med objektive kriterier, og således, at landbrugerne sikres lige behandling, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås.

2.  Medlemsstaten skal fastsætte den i stk. 1 omhandlede region senest en måned før dagen for begyndelsen af 10-måneders perioden som omhandlet i artikel 44, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

En landbruger, hvis bedrift er beliggende i den pågældende region, kan ikke uden for denne overdrage eller udnytte de af sine betalingsrettigheder, der svarer til det antal hektarer, han anmelder i det første år for anvendelse af den mulighed, der omhandles i artikel 46, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

En landbruger, hvis bedrift delvis er beliggende i den pågældende region, kan ikke uden for denne overdrage eller udnytte de af sine betalingsrettigheder, der svarer til det antal hektarer, der er beliggende i regionen, og som han anmelder i det første år for anvendelse af denne mulighed.

3.  Den begrænsning af overdragelsen af betalingsrettigheder, der omhandles i artikel 46, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes ikke ved arv eller forskud på arv af betalingsrettigheder uden det tilsvarende antal berettigede hektarer.

4.  En medlemsstat kan beslutte kun at anvende begrænsningen af overdragelsen af betalingsrettighederne, jf. artikel 46, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, for udtagningsrettigheder.

Artikel 27

Privatretlige bestemmelser ved forpagtning

1.  Med forbehold af stk. 2 og 3 betragtes en bestemmelse i en forpagtningskontrakt om overdragelse af et antal rettigheder på højst det forpagtede antal hektarer som forpagtning af betalingsrettigheder med jord, jf. artikel 46 i forordning (EF) nr. 1782/2003, i følgende tilfælde:

(a) En landbruger har bortforpagtet sin bedrift eller en del af den til en anden landbruger senest på den sidste dag for indsendelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i denne ordnings første anvendelsesår,

(b) Forpagtningskontrakten udløber efter sidste frist for indsendelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen,

og

(c) Han beslutter at bortforpagte sine betalingsrettigheder til den landbruger, til hvem han bortforpagtede sin bedrift eller en del af sin bedrift.

2.  Bortforpagteren ansøger om fastsættelse af betalingsrettigheder, jf. artikel 12, og vedlægger ansøgningen et eksemplar af forpagtningskontrakten med angivelse af antallet af hektarer, for hvilket han vil bortforpagte betalingsrettighederne. I givet fald anvendes artikel 42, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

3.  Forpagteren ansøger om betaling under enkeltbetalingsordningen ifølge artikel 12, og vedlægger ansøgningen et eksemplar af forpagtningskontrakten.

4.  Medlemsstaterne kan kræve, at forpagters og bortforpagters ansøgninger opbevares sammen, eller at bortforpagterens ansøgning indeholder en henvisning til forpagterens.



Afdeling 2

Andre særlige bestemmelser

Artikel 28

Foderarealer

▼M1

1.  Ved anvendelse af artikel 34, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan en medlemsstat beslutte, enten at lægge

a) det foderareal til grund, som landbrugeren har anmeldt i sin ansøgning om arealstøtte for 2004 eller året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår eller

b) det foderareal til grund, som blev anmeldt ifølge artikel 12, stk. 1 eller 2, i nærværende forordning.

2.  Landbrugeren kan med henblik på fastsættelse af de endelige betalingsrettigheder over for de relevante myndigheder anføre, at hans foderareal i referenceperioden var mindre, eller, hvis det areal, som medlemsstaterne lægger til grund, er mindre, skal han i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 anmelde hele sit foderareal i referenceperioden.

▼M3

Artikel 28a

Tremånedersperioden, jf. artikel 51, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003

De medlemsstater, der er anført i ►M4  bilag I ◄ , kan give tilladelse til dyrkning af biafgrøder på de støtteberettigede hektarområder i en periode på højst tre måneder, der begynder hvert år på den dato, der er fastsat for hver medlemsstat i nævnte bilag.

▼B

Artikel 29

Produktion af hamp

Ved anvendelsen af artikel 52 i forordning (EF) nr. 1782/2003 er det en betingelse for krav på rettigheder for arealer med hamp, at der anvendes frø af sorter opført i bilag II til forordning ►M1  (EF) nr. 796/2004 ◄ i den udgave, der gælder i det år, for hvilket betalingen ydes. For hamp, der dyrkes til fiberproduktion, skal frøet være certificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 2002/57/EF ( 5 ), særlig artikel 12.

Artikel 30

Rettigheder, som er underlagt særlige betingelser

▼M1

1.  Med henblik på beregning af landbrugsaktiviteten udtrykt i storkreaturer (SK), jf. artikel 49, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes den omregningstabel, der findes i artikel 131, stk. 2, litra a), i samme forordning, på et treårs gennemsnit af det antal dyr, for hvilket der i referenceperioden ydedes direkte betaling, jf. artikel 47 i nævnte forordning.

▼B

2.  Handyr og hundyr på under seks måneder omregnes til SK ved anvendelse af koefficienten 0,2.

▼M1

I forbindelse med mælkepræmier og tillægsbetalinger beregnes SK ved at dividere den referencemængde, der blev lagt til grund ved beregningen mælkepræmien og tillægsbetalingen, da de blev inkluderet i enkeltbetalingsordningen, med den gennemsnitlige mælkeydelse, der omhandles i bilag XVI i forordning (EF) nr. 1973/2004 ( 6 ) og som blev lagt til grund på det pågældende tidspunkt, eller med den individuelle mælkeydelse, hvis denne individuelle ydelse lå højere end gennemsnittet. Bruger en medlemsstat den i artikel 62 i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede mulighed, ændres antallet af SK tilsvarende.

I forbindelse med slagtepræmier kan en medlemsstat, hvis de nødvendige oplysninger om dyrenes alder ikke foreligger, omregne tyre, stude, køer og kvier til SK ved hjælp af koefficienten 0,7 og kalve ved hjælp af koefficienten 0,25.

Hvis samme dyr omfattes af flere præmier, er koefficienten gennemsnittet af den koefficient, der anvendes for de forskellige præmier.

▼B

3.  Til kontrol af at minimumslandbrugsaktiviteten udtrykt i storkreaturer, jf. stk. 1, overholdes, fastsætter medlemsstaterne antallet af dyr efter en af følgende metoder:

(a) Medlemsstaterne anmoder hver enkelt producent om før en dato, som medlemsstaten fastsætter, men senest betalingsdagen at anmelde antallet af storkreaturer på grundlag af sit register for bestanden,

og/eller

(b) Medlemsstaterne anvender en database oprettet i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/102/EØF ( 7 ) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 ( 8 ) til at bestemme antallet af storkreaturer, hvis databasen giver medlemsstaterne tilstrækkelig sikkerhed for, at de data den indeholder, er tilstrækkeligt pålidelige med henblik på anvendelse til enkeltbetalingsordningen.

▼M1

3a.  Antallet af SK beregnes i forhold til de betalingsrettigheder, for hvilke landbrugeren ikke havde hektarer i referenceperioden, og for hvilke han anmoder om anvendelse af de særlige betingelser. Dette antal skal lægges til grund, idet der begyndes med betalingsrettighederne til laveste værdi.

Anmodningen kan kun fremsættes i enkeltbetalingsordningens første ansøgningsår. Medlemsstaten fastsætter datoen for anmodningen. Den kan fornys i de følgende år for samme antal betalingsrettigheder, der omfattedes af særlige betingelser i det foregående år, eller, i tilfælde af overdragelse af nogle af disse betalingsrettigheder eller anmeldelse af nogle af disse betalingsrettigheder med et tilsvarende antal hektar, for den resterende del af disse betalingsrettigheder.

I disse tilfælde omberegnes antallet af SK i forhold til de resterende betalingsrettigheder, for hvilke landbrugeren anmoder om anvendelse af særlige betingelser.

Der kan ikke fremsættes anmodning om genoprettelse af de særlige betingelser for disse betalingsrettigheder, når de er blevet anmeldt med et tilsvarende antal hektarer, eller de er blevet overdraget, jf. dog artikel 49, stk. 2, andet afsnit i forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼B

4.  Kravet om minimumslandbrugsaktivitet betragtes som overholdt, når antallet af storkreaturer i en periode eller på bestemte tidspunkter, der fastsættes af medlemsstaterne, er 50 %. Alle dyr, der sælges eller slagtes i det pågældende kalenderår, tages i betragtning.

5.  Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige til anvendelsen af artikel 29 i forordning (EF) nr. 1782/2003, i det tilfælde hvor producenter ved hjælp af et unormalt lavt antal storkreaturer i en del af året, kunstigt skaber de betingelser, der kræves for at overholde minimumslandbrugsaktiviteten.

Artikel 31

Mælkepræmie og tillægsbetalinger

1.  Anvender en medlemsstat artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 i 2005, eller ved anvendelse af artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 i enkeltbetalingsordningen første anvendelsesår gælder følgende:

(a) Hvis mejeriproducenten har modtaget andre direkte betalinger i referenceperioden:

 og hvis han ejede hektarer i referenceperioden, beregnes betalingsrettighederne, jf. artikel 43 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på grundlag af alle hektarer, der i referenceperioden gav ret til disse direkte betalinger, inkl. foderarealet

 og hvis han ikke ejede hektarer i referenceperioden, modtager han på særlige betingelser betalingsrettigheder, der beregnes i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(b) Hvis mælkeproducenten ikke har modtaget andre direkte betalinger i referenceperioden:

 og hvis han ejer hektarer, beregnes betalingsrettighederne ved at dividere det beløb, der skal ydes ifølge artikel 95 og 96 i forordning (EF) nr. 1782/2003, med de hektarer han ejer i 2005. Dette gælder også, hvis artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår

 og hvis han ikke ejer hektarer, modtager han på særlige betingelser betalingsrettigheder, der beregnes i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2.  Anvender en medlemsstat artikel 62, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1782/2003 i 2006, finder artikel 50 i samme forordning anvendelse.

▼M1

Artikel 31a

Oksekød samt fåre- og gedekød

1.  Til beregning af referencebeløbet vedrørende ekstensiverings- og tillægsbetalingerne i oksekøds- samt fåre- og gedekødssektoren, jf. bilag VI i forordning (EF) nr. 1782/2003, tager medlemsstaterne efter objektive kriterier og på en sådan måde, at landbrugerne behandles ens, og markeds- og konkurrencefordrejninger undgås, forholdene omkring støtteberettigelse og støttebeløb i betragtning, som de har fastsat ved deres ydelse af disse betalinger i referenceperioden, forudsat at det komponent af disse betalinger i det loft, der omhandles i bilag VIII i nævnte forordning, ikke overskrides.

2.  Medlemsstaten beregner referencebeløbet i forbindelse med slagtepræmien i oksekødssektoren, jf. bilag VI i forordning (EF) nr. 1782/2003, under hensyn til artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1254/1999.

▼M6

Artikel 31b

Fastlæggelse og anvendelse af rettighederne i olivenoliesektoren

1.  Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal indgå i fastlæggelsen af de betalingsrettigheder, der er omhandlet i artikel 43 og i punkt H i bilag VII til forordning (EF) nr. 1782/2003, som antallet af GIS-ha oliven efter den fælles metode, der er defineret i bilag XXIV til forordning (EF) nr. 1973/2004.

2.  For de parceller, der er delvis beplantet med oliventræer og delvis med andre afgrøder, der indgår i enkeltbetalingsordningen, herunder udtagne arealer, skal det areal, der er beplantet med oliven, beregnes efter metoden i stk. 1. Hvor stor en del af parcellen, der er beplantet med andre afgrøder, der indgår i enkeltbetalingsordningen, beregnes i overensstemmelse med det integrerede system, der er omhandlet i afsnit II, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Anvendelsen af disse to beregningsmetoder må ikke resultere i et større areal end parcellens landbrugsareal.

3.  Uanset stykke 1, anvendes den fælles metode, som defineret i bilag XXIV, ikke når:

a) olivenparcellen har en minimumstørrelse, der fastsættes af medlemsstaten, og som ikke må være større end 0,1 ha

b) olivenparcellen er beliggende i en administrativ enhed, for hvilken medlemsstaten har etableret et alternativt system til det geografiske informationssystem for oliven (GIS).

I disse tilfælde beregner medlemsstaten det støtteberettigede areal efter objektive kriterier og på en ikke-diskriminerende måde.

4.  Det areal, der tages i betragtning til anvendelsen af betalingsrettigheder, som omhandlet i artikel 44 i forordning (EF) nr. 1782/2003, er det areal, der er beregnet i henhold til denne artikels stk. 1, 2, og 3.

▼B



KAPITEL 5

UDTAGNING

Artikel 32

Betingelser for udtagning

1.  De udtagne arealer skal forblive ude af produktion i en periode, der senest begynder den 15. januar og tidligst slutter den 31. august. Medlemsstaterne fastsætter dog betingelserne for, at producenterne kan bemyndiges til fra den 15. juli at foretage såning med henblik på høst det følgende år, samt betingelserne for, at der kan tillades græsning fra den 15. juli, eller ved usædvanlige vejrforhold fra 15. juni, i de medlemsstater, hvor græsningsskifte er en tradition.

2.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de udtagne arealers særlige beskaffenhed, til landbrugs- og miljømæssig pleje af dem og beskyttelse af miljøet.

Sådanne foranstaltninger kan også gælde plantedækket. I så fald skal disse foranstaltninger forhindre, at plantedækket kan anvendes til produktion af frø eller anvendes til landbrugsformål før den 31. august, eller før den førstkommende 15. januar giver anledning til en vegetabilsk produktion, der er bestemt til afsætning.

3.  Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for arealer, der er udtaget eller tilplantet med skov i henhold til artikel 22, 23, 24 og 31 i forordning (EF) nr. 1257/1999 ( 9 ), og som henregnes under jordudtagningsforpligtelsen, hvis de foranstaltninger, der omhandles i stk. 2, viser sig at være uforenelige med miljø- eller skovrejsningskravene i de nævnte artikler.

▼M1

4.  Ved anvendelse af artikel 54, stk. 2 og artikel 61 i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved jord udlagt som permanente græsarealer i 2003:

a) jord, som en landbruger i sin støtteansøgning for 2003 anmeldte som permanente græsarealer og

b) jord, som en landbruger ikke anmeldte i sin støtteansøgning for 2003, medmindre det kan godtgøres, at jorden ikke var udlagt til permanente græsarealer i 2003.

▼M4

Når arealerne er nyfordelt inden for rammerne af en national jordfordelingsordning mellem datoen for støtteansøgningen for 2003 og datoen for ansøgningen om enkeltbetalingsordningen i det første gennemførelsesår, skal den pågældende medlemsstat fastsætte, hvilke arealer der skal betragtes som permanente græsarealer med henblik på anvendelsen af artikel 54, stk. 2, og artikel 61 i forordning (EF) nr. 1782/2003. I disse tilfælde tager medlemsstaterne hensyn til den situation, der eksisterede på bedriftsplan inden jordfordelingen, ved så vidt muligt at minimere alle virkninger på landbrugerens muligheder for at udnytte betalingsrettighederne. Derved træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at undgå, at der i de områder, der er omfattet af jordfordeling, sker nogen signifikant stigning i det samlede areal, for hvilket der kan tildeles udtagningsrettigheder, samt noget signifikant fald i de permanente græsarealer.

▼B

Artikel 33

Udskiftning af støtteberettiget jord til udtagning

Ved anvendelse af artikel 54, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne fravige stk. 2, første afsnit, i samme artikel i følgende situationer og på følgende betingelser:

(a) For arealer, der omfattes af en omstruktureringsprogram, der defineres som »en offentligt pålagt ændring af en bedrifts struktur og/eller støtteberettigede areal«

(b) Ved offentlig intervention, når en landbruger på grund af sådanne foranstaltninger begynder at udtage jorder, der tidligere ikke var støtteberettigede, for at fortsætte sin normale landbrugsvirksomhed, og hvis den pågældende foranstaltning bevirker, at jorder, der oprindeligt var støtteberettigede, ophører med at være det,

(c) Når landbrugerne kan give relevante og objektive grunde til, at ikke-støtteberettigede arealer skal udskiftes med støtteberettigede arealer på bedriften.

I så fald træffer medlemsstaterne foranstaltninger for at undgå en betydelig forøgelse af det samlede areal, for hvilket der kan tildeles udtagningsrettigheder. Foranstaltningerne kan især bestå i, at arealer, der tidligere var berettiget, klassificeres som ikke-berettiget. Arealer, som medlemsstaterne for nylig har erklæret berettigede, kan ikke overstige arealer, der for nylig er erklæret ikke-berettigede med over 5 %. Medlemsstaterne kan indføre et system med forudgående anmeldelse og godkendelse af en sådan udskiftning.

Artikel 34

Økologisk produktion

1.  Den udtagningsfritagelse, der omhandles i artikel 55, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, gælder for et antal hektarer svarende til højst det antal af udtagningsrettigheder, som en landbruger har modtaget i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

2.  Ved overdragelse af udtagningsrettigheder med jord anvendes stk. 1 ikke, hvis artikel 55, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003 overholdes.



KAPITEL 6

REGIONAL OG FRIVILLIG GENNEMFØRELSE



Afdeling 1

Regional gennemførelse

Artikel 35

Almindelige bestemmelser

Anvender en medlemsstat artikel 58, stk. 1, og artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, gælder nærværende forordnings øvrige bestemmelser ligeledes, hvis ikke andet er fastsat i denne afdeling.

Artikel 36

Beregning af det regionale loft

1.  Anvender en medlemsstat artikel 58, stk. 1 og artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, beregnes det regionale loft for de landbrugere, hvis bedrifter delvis er beliggende i den pågældende region, og uden at artikel 58, stk. 3 i samme forordning tilsidesættes, på grundlag af det referencebeløb, der svarer til de produktionsenheder, der gav ret til direkte betalinger i referenceperioden i den pågældende region eller i en region fastsat af medlemsstaten efter objektive kriterier.

2.  I det i stk. 1 omhandlede tilfælde svarer det i artikel 59, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede individuelle referencebeløb til de produktionsenheder, der gav ret til direkte betalinger i referenceperioden i den pågældende region eller i en region fastsat af medlemsstaten efter objektive kriterier.

3.  Artikel 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 37

Fastsættelse af den nationale reserve

Anvender en medlemsstat artikel 58 og 59 i forordning (EF) nr. 1782/2003 ved fastsættelse af den nationale reserve, anvendes den nedsættelse, der omhandles i artikel 42, stk. 1, i samme forordning, på det loft, der omhandles i bilag VIII i forordningen, og den justeres i givet fald før den endelige fastsættelse af betalingsrettighederne, jf. artikel 38, stk. 3 i nærværende forordning.

Artikel 38

Indledende tildeling af betalingsrettigheder

1.  Ved anvendelse af artikel 59, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsætter medlemsstaterne antallet af støtteberettigede hektarer som omhandlet i disse stykker, inkl. græsningsarealer, på grundlag af det antal hektarer, der er anmeldt med henblik på fastsættelsen af betalingsrettigheder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

2.  Som undtagelse fra stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte antallet af støtteberettigede hektarer, jf. artikel 59, stk. 2 og 3 i forordning (EF) nr. 1782/2003, inkl. græsningsarealer, på grundlag af det antal hektarer, der er angivet i arealstøtteanmeldelserne for 2004 eller for året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår. I tilfælde hvor det antal støtteberettigede hektarer, som landbrugerne har anmeldt i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, er lavere end det antal støtteberettigede hektarer, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, kan medlemsstaten helt eller delvis omfordele beløbene svarende til de hektarer, der ikke er blevet anmeldt, som tillæg til hver betalingsrettighed, der er tildelt i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår. Tillægget skal beregnes ved at dividere det pågældende beløb med antallet af tildelte betalingsrettigheder.

3.  Værdien og antallet af betalingsrettigheder tildelt på grundlag af landbrugernes anmeldelser med henblik på fastsættelse af betalingsrettigheder i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår er foreløbige. Den endelige værdi og det endelige antal fastsættes senest 31. december i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, efter at der har været foretaget kontrol ifølge Kommissionens forordning ►M1  (EF) nr. 796/2004 ◄ .

▼M1

4.  Artikel 40 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og artikel 16 i nærværende forordning finder tilsvarende anvendelse.

5.  I denne artikel skal henvisningen til »landbrugsareal« i artikel 12, stk. 6, forstås som en henvisning til»støtteberettiget hektar« i betydningen i artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼B

Artikel 39

Indledende tildeling af udtagningsrettigheder

1.  Med henblik på anvendelse af artikel 63, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsætter medlemsstaterne udtagningssatsen ved anvendelse af foreliggende data om det pågældende areal.

2.  Antallet af hektarer svarende til de udtagningsrettigheder, der tildeles i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, kan højst variere 5 % fra det i referenceperioden gennemsnitlige antal udtagne hektarer.

Overskrides den i første afsnit omhandlede margin, justeres antallet af hektarer senest pr. 1. august i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår. Udtagningsforpligtelsen i forbindelse med de nye udtagningsrettigheder gælder imidlertid først for de pågældende landbrugere fra det følgende år.

Artikel 40

Anvendelse af artikel 42, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003 ved færre hektarer end betalingsrettigheder

Anvender en medlemsstat artikel 59 i forordning (EF) nr. 1782/2003, og beslutter den at anvende artikel 7 i nærværende forordning ved tildelingen af betalingsrettigheder i henhold til nævnte artikel 7, er det antal betalingsrettigheder, hvortil den i artikel 60 i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede tilladelse er knyttet, lig med det oprindelige antal betalingsrettigheder med tilladelse og i givet fald højest lig med det tildelte antal betalingsrettigheder.

Artikel 41

Fastsættelse og overdragelse af betalingsrettigheder med tilladelse

1.  Anvender en medlemsstat artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, knyttes tilladelserne ifølge artikel 60 i samme forordning til de enkelte individuelle betalingsrettigheder, der skal tildeles den pågældende landbruger.

2.  Er antallet af tilladelser lavere end antallet af betalingsrettigheder, knyttes tilladelserne først til de betalingsrettigheder, der har den højeste enhedsværdi. Ved overdragelse af betalingsrettigheder følger tilladelsen den betalingsrettighed, til hvilken den er knyttet.

3.  En medlemsstat kan efter ansøgning fra landbrugeren godkende overdragelse af en tilladelse, der er knyttet til en udtagningsrettighed til en betalingsrettighed.

▼M1

4.  Ved anvendelse af artikel 60, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder artikel 20 til 23a i nærværende forordning tilsvarende anvendelse på landbrugere, der producerer de produkter, der omhandles i artikel 60, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼M4

5.  Det gennemsnitlige antal hektar på nationalt plan og på regionalt plan, jf. artikel 60, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, fastsættes i bilag II til denne forordning.

▼B

Artikel 42

Mælkepræmie og tillægsbetalinger

1.  Beslutter en medlemsstat, der anvender artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, at anvende artikel 62, stk. 1, i samme forordning i 2005, eller ved anvendelse af artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 i enkeltbetalingsordningen første anvendelsesår, finder henholdsvis artikel 59, stk. 2 og 3 anvendelse.

2.  Har en landbruger ingen hektarer, modtager han på særlige betingelser betalingsrettigheder, som beregnes i overensstemmelse med artikel 48 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

3.  Beslutter en medlemsstat, der anvender artikel 59, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1782/2003, at anvende artikel 62, stk. 1, i 2006 eller 2007, finder artikel 48, 49 og 50 i samme forordning tilsvarende anvendelse.

Artikel 43

Udtagning

1.  Anvender en medlemsstat artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, fastsætter den den udtagningssats, der omhandles i artikel 63, stk. 2, tredje afsnit, i samme forordning, og giver senest den 1. august i året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår landbrugerne meddelelse derom.

2.  Er en landbrugers bedrift delvis beliggende i en region, der omfattes af artikel 59 i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes udtagningssatsen på landbrugerens støtteberettigede jord, jf. artikel 63, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning, beliggende i den pågældende region.

Artikel 44

Tilbageholdelse i forbindelse med salg af betalingsrettigheder

Beslutter en medlemsstat, der anvender artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, at anvende artikel 46, stk. 3, i samme forordning, finder den nedsættelsesprocent, der omhandles i artikel 9 i nærværende forordning, anvendelse, efter at et fribeløb, der er lig med den regionale enhedsværdi beregnet ifølge artikel 59, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, er fradraget.

Artikel 45

Bestemmelse om ekstrafortjeneste

Beslutter en medlemsstat, der anvender artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, at anvende artikel 42, stk. 9, i samme forordning, finder de procentvise nedsættelser, der omhandles i artikel 10 i nærværende forordning, anvendelse på værdien af hver enkelt betalingsrettighed og/eller på den tilsvarende værdi udtrykt som det antal betalingsrettigheder, der skal tildeles.

Artikel 46

Privatretlige kontrakter

Anvender en medlemsstat artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 med henblik på artikel 17 i nærværende forordning, skal det referencebeløb, der beregnes for de produktionsenheder, der er blevet overdraget, tages i betragtning ved fastsættelse af værdien af alle køberens betalingsrettigheder.

Artikel 27 anvendes ikke.



Afdeling 2

Valgfri gennemførelse

▼M2

Artikel 47

Overskridelse af lofter

Overstiger summen af de beløb, der skal betales efter hver af ordningerne i artikel 66 til 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003, det loft, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, i nævnte forordning, nedsættes det beløb, der skal betales, proportionalt i det pågældende år.

▼B

Artikel 48

Gennemførelse af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003

1.  Den supplerende betaling, der omhandles i artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003, ydes på de betingelser, der fastsættes i nærværende artikels stk. 2 til 6, jf. dog artikel 37, stk. 3 i forordning (EF) nr. 1257/1999 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

2.  Kun landbrugere i betydningen i artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003 modtager betalingen, uanset om de har ansøgt om deltagelse i enkeltbetalingsordningen og om de ejer betalingsrettigheder.

3.  »I den eller de sektorer, hvor der foretages tilbageholdelse« betyder, at alle landbrugere i princippet kan ansøge om betaling, hvis de på tidspunktet for indsendelse af en ansøgning om supplerende betaling, på de betingelser, der fastsættes i nærværende artikel, producerede produkter inden for den eller de sektor(er), der omfattes af bilag VI i forordning(EF) nr. 1782/2003.

4.  Dækker betalingen driftstyper eller kvalitets- eller markedsføringsforanstaltninger, der ikke vedrører en bestemt produktion, eller hører produktionen ikke direkte under en sektor, kan der fastsættes betaling, hvis der foretages tilbageholdelse inden for alle sektorer, der omhandles i bilag VI til forordning (EF) nr. 1782/2003, og kun landbrugere, der hører under en af de sektorer, der omhandles i nævnte bilag, kan deltage i ordningen.

5.  Ved anvendelse af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 på regionalt plan beregnes tilbageholdelsen på grundlag af den del af betalingerne, som de pågældende sektorer i den pågældende region tegner sig for.

Medlemsstaterne skal fastlægge regionen på passende territorialt niveau efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridninger undgås.

6.  De pågældende medlemsstaterne giver senest den 1. august året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår nærmere meddelelse om den betaling, de vil yde, og især om betingelserne for at komme i betragtning og om de omfattede sektorer.

Ændringer i den meddelelse, der omhandles i første afsnit, skal foretages senest 1. august i et givet år for det følgende år. De skal straks meddeles Kommissionen ledsaget af de objektive kriterier, der ligger til grund for de pågældende ændringer. En medlemsstat kan dog ikke ændre de omfattede sektorer eller tilbageholdelsesprocenten.

▼M1



KAPITEL 6a

NYE MEDLEMSSTATER

Artikel 48a

Gennemførelse i de nye medlemsstater

1. Med mindre andet er fastsat i dette kapitel gælder denne forordning i de nye medlemsstater.

2. Henvisninger i nærværende forordning til artikel 42 i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås som henvisninger til artikel 71d i forordning (EF) nr. 1782/2003.

3. Henvisninger til det regionale gennemsnit, der omhandles i artikel 6, stk. 3, andet afsnit, og stk. 4, i nærværende forordning forstås som henvisninger til den grænse på 5 000 EUR, der omhandles i artikel 71d, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

4.  ►M5  Henvisninger til artikel 58 og 59 eller 58, stk. 1, og artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 i artikel 3b og kapitel 6 og 7 i nærværende forordning forstås som henvisninger til artikel 71e i forordning (EF) nr. 1782/2003. ◄

5. Henvisninger til artikel 59, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 i artikel 38 i nærværende forordning forstås som henvisninger til artikel 71f i forordning (EF) nr. 1782/2003.

6.  ►M5  Henvisninger til artikel 60 i forordning (EF) nr. 1782/2003 i artikel 3b, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 1, litra e), artikel 41 og artikel 50a i nærværende forordning forstås som henvisninger til artikel 71g i forordning (EF) nr. 1782/2003. ◄

7.  ►M5  Henvisninger til artikel 63, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 i artikel 39, 43 og 48b i nærværende forordning forstås som henvisninger til artikel 71j, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003. ◄

8.  ►M5  Artikel 3a, 3b, stk. 1, 3 og 4, artikel 7, 10, 12 til 17, 27, 28, 30, 31, 31a, 40, 42, 45, 46 og 49 finder ikke anvendelse. ◄

9. Artikel 5, 19, 23, 31 og 42 finder ikke anvendelse i forbindelse med anvendelsen af den enkeltbetalingsordning, der omhandles i artikel 143b i forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼M5

10. Henvisninger til artikel 59, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 i artikel 3b i nærværende forordning forstås som henvisninger til artikel 71f, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼M8

11. Malta og Slovenien kan i 2006 yde støtte til olivenplantager pr. GIS-ha oliven for hver af højst fem kategorier olivenplantager, som nævnte medlemsstater kan fastlægge efter artikel 110i, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, dog højst 47 000 EUR for Malta og 120 000 EUR for Slovenien.

12. Artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 ( 10 ) samt Rådets forordning (EF) nr. 1098/98 ( 11 ) gælder fortsat for Slovenien henholdsvis for 2006-høsten og indtil den 31. december 2006.



▼M7

KAPITEL 6b

INTEGRERING AF BETALINGERNE FOR TOBAK, OLIVENOLIE, BOMULD OG HUMLE OG STØTTEN FOR SUKKERROER, SUKKERRØR OG CIKORIE I ENKELTBETALINGSORDNINGEN

▼M6

Artikel 48c

Almindelige regler

1.  Hvis en medlemsstat har benyttet valgmuligheden i artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og besluttet at anvende enkeltbetalingsordningen i 2006, gælder bestemmelserne i afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003 og i kapitel 1-6 i nærværende forordning.

▼M7

Den nedsættelse, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, gælder ikke for det referencebeløb, der er beregnet for støtten til sukkerroer, sukkerrør og cikorie, jf. punkt K i bilag VII til forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼M7

2.  Hvis en medlemsstat har anvendt enkeltbetalingsordningen i 2005, og uanset artikel 71, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes, med henblik på fastsættelse af referencebeløb og støtterettigheder som led i integreringen af betalingerne for tobak, olivenolie og bomuld og støtten for sukkerroer, sukkerrør og cikorie i enkeltbetalingsordningen, artikel 37 og 43 i nævnte forordning, jf. dog artikel 48d i nærværende forordning og, hvis medlemsstaten har benyttet valgmuligheden i artikel 59 i forordning (EF) nr. 1782/2003, artikel 48e.

▼M6

3.  Hvis en medlemsstat har anvendt enkeltbetalingsordningen i 2005, skal den sikre, at det nationale loft, der er fastsat i bilag VIII til forordning (EF) nr. 1782/2003, overholdes.

▼M7

4.  Alt efter tilfældet gælder artikel 41, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 for værdien af alle betalingsrettigheder, der bestod inden integreringen af betalingerne for tobak, olivenolie, bomuld og/eller mejeriprodukter og støtten for sukkerroer, sukkerrør og cikorie, og for referencebeløbene beregnet for betalingerne for tobak, olivenolie, bomuld og/eller mejeriprodukter.

5.  Hvis en medlemsstat har anvendt enkeltbetalingsordningen i 2005, gælder den procentvise nedsættelse, som medlemsstaterne har fastsat efter artikel 42, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, i 2006 for de referencebeløb for tobak, olivenolie, bomuld, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, der skal integreres i enkeltbetalingsordningen.

▼M6

6.  Den femårsperiode, der er fastsat i artikel 42, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1782/2003, begynder ikke at løbe igen for de rettigheder, der er fastlagt ved anvendelse af den nationale reserve, og hvis beløb er beregnet på ny eller forhøjet i henhold til nærværende forordnings artikel 48d og 48e.

▼M7

7.  Hvis en medlemsstat har anvendt enkeltbetalingsordningen i 2005, gælder, med henblik på fastsættelse af betalingsrettighederne for bomuld, tobak, olivenolie, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, 2006 som enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, jf. artikel 7, stk. 1, artikel 12-17 og artikel 20.

8.  Hvis integreringen af referencebeløbene for sukker, beregnet i overensstemmelse med punkt K i bilag VII til forordning (EF) nr. 1782/2003, i enkeltbetalingsordningen risikerer at gøre det umuligt at overholde de frister, der er fastsat i artikel 34 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og artikel 12 i nærværende forordning, forlænger medlemsstaterne disse frister med en måned.

▼M6

Artikel 48d

Særlige bestemmelser

1.   ►M7  Hvis landbrugeren ikke har fået tildelt eller ikke har købt betalingsrettigheder inden sidste frist for ansøgning om fastsættelse af betalingsrettigheder for 2006, vil han få tildelt betalingsrettigheder beregnet efter artikel 37 og 43 i forordning (EF) nr. 1782/2003 for tobaks-, olivenolie- og bomuldsbetalinger og sukkerroe-, sukkerrørs- og cikoriestøtte. ◄

Første afsnit finder også anvendelse for landbrugere, der har forpagtet betalingsrettigheder for 2005 og/eller 2006.

2.  Hvis landbrugeren har fået tildelt, købt eller har modtaget betalingsrettigheder inden sidste frist for ansøgning om fastlæggelse af betalingsrettigheder for 2006, beregnes værdien og antallet af betalingsrettighederne således:

▼M7

a) Antallet af betalingsrettigheder skal svare til det antal betalingsrettigheder, han har, forhøjet med det antal hektar, der er fastsat efter artikel 43 i forordning (EF) nr. 1782/2003 for tobak, olivenolie og bomuld og for sukkerroer, sukkerrør og cikorie.

b) Værdien beregnes ved at dividere den samlede værdi af de betalingsrettigheder, han har, og det referencebeløb, der er beregnet efter artikel 37 i forordning (EF) nr. 1782/2003 for sukkerroer, sukkerrør og cikorie, som anvendes til fremstilling af sukker eller inulinsirup, og for tobak, olivenolie og bomuld, med det antal, der er fastsat efter dette stykkes litra a).

▼M6

Betalingsrettigheder i forbindelse med jordudtagning medtages ikke i den beregning, der er omhandlet i første afsnit.

3.  Uanset artikel 27 kan den i samme artikel nævnte kontraktbestemmelse senest indsættes eller ændres i en forpagtningskontrakt på den dato, der er fastsat som sidste frist for indgivelse af ansøgninger under enkeltbetalingsordningen i 2006.

4.  Betalingsrettigheder, der er bortforpagtet inden fristen for indgivelse af ansøgninger under enkeltbetalingsordningen i 2006, skal tages i betragtning ved den i stk. 2 nævnte beregning. Betalingsrettigheder, der er bortforpagtet under anvendelse af en kontraktbestemmelse som omhandlet i artikel 27 før den 15. maj 2004, skal dog kun medtages i den beregning, der er nævnt i denne artikels stk. 2, hvis forpagtningsbestemmelserne kan ændres.

Artikel 48e

Regional gennemførelse

▼M7

1.  Hvis en medlemsstat har benyttet den valgmulighed, der er i artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, forhøjes alle betalingsrettigheder med et supplerende beløb svarende til forhøjelsen af det regionale loft i det pågældende år divideret med det samlede antal betalingsrettigheder fastsat i regionen pr. den dato, som er sidste frist for indgivelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen.

▼M6

2.  Hvis en medlemsstat har benyttet valgmuligheden i artikel 59, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal landbrugeren uanset artikel 48 i nævnte forordning modtage et supplerende beløb pr. betalingsrettighed.

Det supplerende beløb beregnes som summen af følgende:

▼M7

a) den tilsvarende del af forhøjelsen af det regionale loft divideret med det samlede antal betalingsrettigheder fastsat i regionen pr. den dato, der er sidste frist for indgivelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen

b) det referencebeløb, der for hver landbruger svarer til den resterende del af forhøjelsen af det regionale loft, divideret med det antal betalingsrettigheder, som landbrugeren har på den dato, der er sidste frist for indgivelse af ansøgning om deltagelse i enkeltbetalingsordningen for 2006.

▼M6

Er der imidlertid tale om udtagningsrettigheder, modtager landbrugeren kun det supplerende beløb pr. udtagningsrettighed, der beregnes i overensstemmelse med litra a).

▼B



KAPITEL 7

MEDDELELSER

▼M1

Artikel 48b

Meddelelse af beslutninger

Beslutter en medlemsstat at udnytte den mulighed, der omhandles i artikel 71, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, giver den senest den 1. august i det år, der går forud for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, meddelelse om de beslutninger, den har truffet i overensstemmelse med artikel 58, 59, 61 til 64 og 70 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

▼B

Artikel 49

Regionalisering

Anvender en medlemsstat artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, underretter den senest den 1. august året før enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår Kommissionen om den begrundelse og de objektive kriterier, på grundlag af hvilke beslutningen om anvendelsen af denne mulighed er blevet truffet, og eventuelt om begrundelsen for anvendelsen af artiklen udelukkende i en bestemt region eller for den delvise fordeling, der fastsættes i nævnte artikels stk. 3.

▼M7

Artikel 49a

Integrering af tobak, bomuld, olivenolie, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie

▼M6

1.  Hvis en medlemsstat har benyttet valgmuligheden i artikel 59, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal den senest den 1. oktober 2005 meddele Kommissionen sin begrundelse for den delvise fordeling af forhøjelsen af loftet.

▼M7

Med hensyn til integrering af støtten for sukkerroer, sukkerrør og cikorie skal meddelelsen omhandlet i første afsnit sendes til Kommissionen senest den 15. maj 2006.

▼M6

2.  Medlemsstaten skal senest den 1. oktober 2005 underrette Kommissionen om den beslutning, den har taget pr. 1. august med hensyn til de valgmuligheder, der er fastsat i artikel 68a og 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og i punkt H og I i forordningens bilag VII, for så vidt angår bomuld, tobak, olivenolie og humle.

▼M7

For så vidt angår integreringen af støtten for sukkerroer, sukkerrør og cikorie, skal meddelelsen om beslutningen om den valgmulighed, der er fastsat i artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003, uanset artikel 48, stk. 6, sendes til Kommissionen senest den 30. april 2006.

▼M9

Artikel 50

1.  Medlemsstaterne giver ad elektronisk vej hvert år Kommissionen meddelelse om følgende:

a) senest 15. september i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår og senest 1. september i de følgende år: det samlede antal ansøgninger om deltagelse i enkeltbetalingsordningen i det indeværende år, det hertil svarende samlede beløb for de betalingsrettigheder, for hvilke der er ansøgt om betaling, og det samlede antal ledsagende støtteberettigede hektarer

b) senest 1. september: endelige oplysninger om det samlede antal ansøgninger om deltagelse i enkeltbetalingsordningen, der er godkendt for det foregående år, og det hertil svarende samlede beløb for ydede betalinger efter anvendelse i givet fald af de foranstaltninger, der omhandles i henholdsvis artikel 6, 10, 11, 24 og 25 i forordning (EF) nr. 1782/2003, og det samlede resterende beløb i den nationale reserve pr. 31. december i det foregående år.

2.  Ved regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen, jf. artikel 58 i forordning (EF) nr. 1782/2003, fremsender medlemsstaterne senest 15. september i det første gennemførelsesår den tilsvarende del af det loft, der er fastsat ifølge stk. 3 i nævnte artikel.

I enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår skal de oplysninger, der omhandles i stk. 1, litra a), baseres på foreløbige betalingsrettigheder. Samme oplysninger på grundlag af endelige betalingsrettigheder meddeles senest 1. marts i det følgende år.

3.  Ved anvendelse af foranstaltninger i henhold til artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 meddeler medlemsstaterne senest 1. september det samlede antal ansøgninger for det indeværende år og det dertil svarende samlede beløb for hver af de sektorer, hvor der foretages tilbageholdelse i henhold til nævnte artikel.

Senest 1. september: endelige oplysninger om det samlede antal ansøgninger i henhold til artikel 69 i nævnte forordning, der er godkendt for det foregående år, og det hertil svarende samlede beløb for betalinger, der er ydet for hver af de sektorer, hvor der foretages tilbageholdelse i henhold til nævnte artikel.

▼B



KAPITEL 8

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 51

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra1. januar 2005, dog ikke artikel 12, stk. 1 og 2, der anvendes fra1. januar 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M8




BILAG I



Medlemsstat

Dato

Belgien

15. juli

Danmark

15. juli

Tyskland

15. juli

Sydgrækenland (Peloponnes, De Ioniske Øer, Vestgrækenland, Attika, Det Sydægæiske Område og Kreta)

20. juni

Midt- og Nordgrækenland (Østmakedonien og Trakien, Midtmakedonien, Vestmakedonien, Ipiros, Thessalien, Midtgrækenland (Sterea) og Det Nordægæiske Område)

10. juli

Spanien

1. juli

Frankrig: Aquitaine og Midi-Pyrénées

1. juli

Frankrig: Alsace, Auvergne, Bourgogne, Bretagne, Centre, Champagne-Ardenne, Corse, Franche-Comté, Ile-de-France, Languedoc-Roussillon, Limousin, Lorraine, Nord-Pas-de-Calais, Basse-Normandie, Haute-Normandie, Pays de Loire, Picardie, Poitou-Charentes, Provence-Alpes-Côte-d’Azur og Rhône-Alpes

15. juli

Italien

11. juni

Østrig

30. juni

Portugal

1. marts

▼M7




BILAG II



Antal hektar, jf. artikel 60, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003

Medlemsstat og regioner

Antal hektar

DANMARK

33 740

TYSKLAND

301 849

Baden-Württemberg

18 322

Bayern

50 451

Brandenburg og Berlin

12 910

Hessen

12 200

Niedersachsen og Bremen

76 347

Mecklenburg-Vorpommern

13 895

Nordrhein-Westfalen

50 767

Rheinland-Pfalz

19 733

Saarland

369

Sachsen

12 590

Sachsen-Anhalt

14 893

Schleswig-Holstein og Hamburg

14 453

Thüringen

4 919

LUXEMBOURG

705

FINLAND

38 006

Region A

3 425

Region B-C1

23 152

Region C2-C4

11 429

SVERIGE

Region 1

9 193

Region 2

8 375

Region 3

17 448

Region 4

4 155

Region 5

4 051

DET FORENEDE KONGERIGE

England (andre)

241 000

England (Moorland SDA)

10

England (Upland SDA)

190

Nordirland

8 304



( 1 ) EFT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 21/2004 (EFT L 5 af 9.1.2004, s. 8).

( 2 ) EFT L 141 af 30.4.2004, s. 18.

( 3 ) EFT L 38 af 12.2.2000, s. 1.

( 4 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1.

( 5 ) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74.

( 6 ) Se s. 1 i denne Tidende.

( 7 ) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32.

( 8 ) EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.

( 9 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

( 10 ) EFT L 175 af 4.8.1971, s. 1.

( 11 ) EFT L 157 af 30.5.1998, s. 7.

Top