2003R1782 — DA — 01.01.2009 — 013.003

---

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EFT L 270, 21.10.2003, p.1)

Ændret ved:

		Tidende
		No	page	date
►M2	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 21/2004 af 17. december 2003	L 5	8	9.1.2004
►M3	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 583/2004 af 22. marts 2004	L 91	1	30.3.2004
►M4	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 864/2004 af 29. april 2004	L 206	20	9.6.2004
►M5	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2217/2004 af 22. december 2004	L 375	1	23.12.2004
M6	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 118/2005 af 26. januar 2005	L 24	15	27.1.2005
►M7	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2183/2005 af 22. december 2005	L 347	56	30.12.2005
►M8	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 247/2006 af 30. januar 2006	L 42	1	14.2.2006
►M9	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 319/2006 af 20. februar 2006	L 58	32	28.2.2006
►M10	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 953/2006 af 19. juni 2006	L 175	1	29.6.2006
►M11	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1156/2006 af 28. juli 2006	L 208	3	29.7.2006
►M12	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1405/2006 af 18. september 2006	L 265	1	26.9.2006
►M13	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2011/2006 af 19. december 2006	L 384	1	29.12.2006
►M14	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2012/2006 af 19. december 2006	L 384	8	29.12.2006
►M15	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2013/2006 af 19. december 2006	L 384	13	29.12.2006
►M16	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 552/2007 af 22. maj 2007	L 131	10	23.5.2007
►M17	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1182/2007 af 26. september 2007	L 273	1	17.10.2007
M18	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1276/2007 af 29. oktober 2007	L 284	11	30.10.2007
►M19	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 146/2008 af 14. februar 2008	L 46	1	21.2.2008
►M20	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 293/2008 af 1. april 2008	L 90	5	2.4.2008
►M21	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 470/2008 af 26. maj 2008	L 140	1	30.5.2008
►M22	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 479/2008 af 29. april 2008	L 148	1	6.6.2008
►M23	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 615/2008 af 23. juni 2008	L 168	1	28.6.2008
►M24	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 637/2008 af 23. juni 2008	L 178	1	5.7.2008
M25	KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 674/2008 af 16. juli 2008	L 189	5	17.7.2008
►M26	RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1009/2008 af 9. oktober 2008	L 276	1	17.10.2008

Ændret ved:

A1	Akt vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union	L 236	33	23.9.2003
		L 093	1	..
►A2		L 157	203	21.6.2005

Berigtiget ved:

►C1	Berigtigelse, EFT L 094, 31.3.2004, s. 70  (1782/03)
►C2	Berigtigelse, EFT L 307, 18.11.2008, s. 22  (1182/07)

---

▼B

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1782/2003

af 29. september 2003

om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001

AFSNIT I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning fastsætter:

▼

▼M4

▼B

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

▼A2

▼B

AFSNIT II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

KRYDSOVERENSSTEMMELSE

Artikel 3

Hovedkrav

1.  Den landbruger, der modtager direkte betalinger, skal overholde de lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag III, efter den tidsplan, der er fastsat i dette bilag, og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand som fastlagt i henhold til artikel 5.

2.  Den kompetente nationale myndighed sørger for, at landbrugeren får en liste over de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og de betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand, der skal overholdes.

Artikel 4

Lovgivningsbestemte forvaltningskrav

1.  De i bilag III omhandlede lovgivningsbestemte forvaltningskrav fastlægges ved fællesskabslovgivning på følgende områder:

2.  I forbindelse med denne forordning anvendes de i bilag III anførte retsakter med de til enhver tid vedtagne ændringer deraf og for så vidt angår direktiver, således som de er gennemført i medlemsstaterne.

Artikel 5

Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand

1.  Medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugsarealer, især arealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne fastlægger på nationalt eller regionalt plan minimumskrav for god landbrugs- og miljømæssig stand på grundlag af de rammer, der er opstillet i bilag IV, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse, vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer. Dette berører ikke de standarder for god landbrugspraksis, der anvendes i forbindelse med Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, og foranstaltninger vedrørende miljøvenligt landbrug, der anvendes over referenceniveauet for god landbrugspraksis.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at arealer, der var permanente græsarealer på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003, forbliver permanente græsarealer. ►M3  De nye medlemsstater sikrer, at arealer, der den 1. maj 2004 var permanente græsarealer, forbliver permanente græsarealer. ◄ ►A2  Bulgarien og Rumænien sikrer dog, at arealer, der var permanente græsarealer den 1. januar 2007, forbliver permanente græsarealer. ◄

En medlemsstat kan imidlertid under behørigt begrundede omstændigheder fravige første afsnit, hvis den træffer forholdsregler til at hindre en betydelig nedgang i de samlede permanente græsarealer.

Første afsnit gælder ikke for permanente græsarealer, der skal tilplantes med skov, hvis skovrejsningen er forenelig med miljøet, og med udelukkelse af beplantning med juletræer og hurtigtvoksende arter i kort omdrift.

Artikel 6

Betalingsnedsættelse eller -udelukkelse

▼M19

1.  Hvis de lovgivningsmæssige forvaltningskrav eller betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand ikke overholdes på noget tidspunkt i et givet kalenderår (i det følgende benævnt »det pågældende kalenderår«) og de pågældende overtrædelser skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den landbruger, som har indgivet støtteansøgningen i det pågældende kalenderår, nedsættes eller annulleres de samlede direkte betalinger, der efter anvendelse af artikel 10 og 11 skal ydes til denne landbruger, i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i artikel 7.

Første afsnit finder også anvendelse, hvis de pågældende overtrædelser skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den person, til eller fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget.

Ved anvendelsen af første og andet afsnit i 2008 skal kalenderåret svare til perioden 1. april – 31. december 2008.

I dette stykke forstås ved »overdragelse« alle former for transaktioner, hvorved landbrugsjord ophører med at være til overdragerens rådighed.

▼B

2.  Den i stk. 1 omhandlede nedsættelse eller udelukkelse anvendes kun, hvis den manglende overholdelse vedrører:

▼M19

3.  Uanset stk. 1 og i overensstemmelse med de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende en nedsættelse eller udelukkelse, når beløbet er på 100 EUR og derunder pr. landbruger og pr. kalenderår.

Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af den mulighed, der er nævnt i første afsnit, træffer den kompetente myndighed i det følgende år de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at landbrugeren afhjælper de pågældende konstaterede overtrædelser. Landbrugeren underrettes om konstaterede overtrædelser og de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes.

▼B

Artikel 7

Gennemførelsesbestemmelser for nedsættelse eller udelukkelse

1.  Gennemførelsesbestemmelserne for de i artikel 6 omhandlede nedsættelser og udelukkelser fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2. Der tages i den forbindelse hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og til kriterierne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel.

2.  I tilfælde af uagtsomhed kan nedsættelsesprocenten ikke overstige 5 % og for gentagen manglende overholdelse 15 %.

▼M19

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende nedsættelser i tilfælde af overtrædelser, der afhængigt af deres alvorsgrad, omfang og varighed kan betragtes som mindre. Overtrædelser, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sundhed, kan dog ikke betragtes som mindre.

Medmindre landbrugeren umiddelbart træffer afhjælpende foranstaltninger, der bringer den konstaterede overtrædelse til ophør, træffer den kompetente myndighed de nødvendige foranstaltninger, der eventuelt kan begrænses til en administrativ kontrol, for at sikre, at landbrugeren afhjælper de pågældende konstaterede overtrædelser. Landbrugeren underrettes om konstaterede mindre overtrædelser og de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes.

▼B

3.  I tilfælde af forsætlig manglende overholdelse kan nedsættelsesprocenten i princippet ikke være mindre end 20 %, og den kan gå helt op til fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger og gælde i et eller flere kalenderår.

4.  I et enkelt kalenderår kan de samlede nedsættelser og udelukkelser dog ikke overstige det samlede beløb omhandlet i artikel 6, stk. 1.

Artikel 8

Revision

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2007 en rapport om anvendelsen af krydsoverensstemmelsesordningen, om nødvendigt ledsaget af passende forslag især henblik på bl.a. at ændre listen over lovgivningsbestemte forvaltningskrav i bilag III.

Artikel 9

Beløb fremkommet som følge af krydsoverensstemmelse

Det beløb, der fremkommer som følge af anvendelsen af dette kapitel, krediteres EUGFL, Garantisektionen. Medlemsstaterne kan tilbageholde 25 % af disse beløb.

KAPITEL 2

GRADUERING OG FINANSIEL DISCIPLIN

Artikel 10

Graduering

1.  Alle direkte betalinger, der i et givet kalenderår skal foretages til en landbruger i en given medlemsstat, nedsættes for hvert år indtil 2012 med følgende procenter:

2.  De beløb, der følger af anvendelsen af de i stk. 1 fastsatte nedsættelser efter fradrag af de samlede beløb omhandlet i bilag II, stilles til rådighed som yderligere fællesskabsstøtte til foranstaltninger inden for programmeringen af landdistriktsudviklingen finansieret under EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999.

3.  Et beløb svarende til et procentpoint tildeles den medlemsstat, hvor de tilsvarende beløb er fremkommet. De resterende beløb fordeles mellem de pågældende medlemsstater efter proceduren i artikel 144, stk. 2, på grundlag af følgende kriterier:

En medlemsstat skal dog modtage mindst 80 % af de samlede beløb, som gradueringen har medført i denne medlemsstat.

4.  Hvis produktionen af rug i en medlemsstat gennemsnitligt udgjorde over 5 % af dens samlede kornproduktion i perioden 2000-2002, og dens andel af Fællesskabets samlede rugproduktion udgjorde over 50 % i samme periode, skal mindst 90 % af de beløb, som gradueringen har medført i den pågældende medlemsstat, uanset andet afsnit i stk. 3, omfordeles til denne medlemsstat i perioden til og med 2013.

Uden af det berører den mulighed, som er fastsat i artikel 69, skal mindst 10 % af det beløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat, i sådanne tilfælde være til rådighed for foranstaltninger som omhandlet i stk. 2 i rugproducerende regioner.

I dette stykke forstås ved »korn« korn som omhandlet i bilag IX.

5.  Stk. 1 finder ikke anvendelse på direkte betalinger, som ydes til landbrugere i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira, på De Kanariske Øer og på øerne i Det Ægæiske Hav.

Artikel 11

Finansiel disciplin

▼M4

1.  For at sikre, at de beløb til finansiering af den fælles landbrugspolitik, som på nuværende tidspunkt henhører under udgiftsområde 1a (markedsforanstaltninger og direkte støtte), ligger under de årlige lofter i afgørelsen, truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 18. november 2002, vedrørende konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002, skal der fastsættes en tilpasning af de direkte betalinger, når prognoserne for finansieringen af foranstaltningerne under udgiftsområde 1a for et givet regnskabsår, forhøjet med de beløb, der er fastsat i artikel 143d og 143e, og inden anvendelsen af den graduering, der er omhandlet i artikel 10, stk. 2, viser, at ovennævnte loft med en margen på 300 mio. EUR under dette loft vil blive overskredet, uden at dette foregriber de finansielle overslag for 2007-2013.

▼B

2.  Efter et forslag fra Kommissionen, som senest forelægges den 31. marts i det kalenderår, for hvilke de i stk. 1 omhandlede tilpasninger finder anvendelse, fastsætter Rådet disse tilpasninger senest den 30. juni i samme kalenderår.

Artikel 12

Tillægsstøtte

1.  Der ydes en tillægsstøtte til de landbrugere, der modtager direkte betalinger i henhold til denne forordning.

Tillægsstøtten skal svare til det beløb, der fremkommer ved anvendelse af nedsættelsesprocenterne for det pågældende kalenderår i henhold til artikel 10 på de første 5 000 EUR eller mindre i direkte betalinger.

2.  De samlede tillægsstøttebeløb, der kan ydes i en medlemsstat i et kalenderår, kan ikke overstige de i bilag II anførte lofter. Medlemsstaterne foretager om nødvendigt en lineær procenttilpasning af tillægsstøtten for at sikre overholdelse af lofterne i bilag II.

3.  De i artikel 10 omhandlede nedsættelser anvendes ikke for tillægsstøtten.

4.  Fra 2007-budgettet skal Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2, tage lofterne i bilag II op til revision for at tage hensyn til strukturændringer på bedrifterne.

▼M3

5.  For de nye medlemsstater fastsættes de i stk. 2 nævnte lofter af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Artikel 12a

Anvendelse over for de nye medlemsstater

1.  Artikel 10 og 12 gælder for de nye medlemsstater først fra begyndelsen af det kalenderår, for hvilket niveauet for de direkte betalinger i de nye medlemsstater mindst svarer til niveauet for disse betalinger i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

2.  Ved anvendelsen af planen for stigninger i artikel 143a på samtlige direkte betalinger i de nye medlemsstater gælder artikel 11 for de nye medlemsstater først fra begyndelsen af det kalenderår, for hvilket niveauet for de direkte betalinger i de nye medlemsstater mindst svarer til niveauet for disse betalinger i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

▼B

KAPITEL 3

BEDRIFTSRÅDGIVNINGSSYSTEM

Artikel 13

Bedriftsrådgivningssystem

1.  Inden den 1. januar 2007 opretter medlemsstaterne et system for rådgivning af landbrugerne om areal- og bedriftsforvaltning (i det følgende benævnt »bedriftsrådgivningssystem«), der iværksættes af en eller flere udpegede myndigheder eller af private organer.

2.  Rådgivningsarbejdet skal mindst omfatte de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand omhandlet i kapitel 1.

Artikel 14

Betingelser

1.  Landbrugere kan deltage i bedriftsrådgivningssystemet på frivillig basis.

2.  Medlemsstaterne prioriterer landbrugere, der modtager mere end 15 000 EUR i direkte betalinger pr. år.

Artikel 15

De godkendte private organers og udpegede myndigheders forpligtelser

Uden at det berører den nationale lovgivning om aktindsigt, sikrer medlemsstaterne, at private organer og udpegede myndigheder som omhandlet i artikel 13 ikke videregiver personlige eller individuelle oplysninger og data, de bliver bekendt med under deres rådgivningsarbejde, til andre end den landbruger, der driver den pågældende bedrift, medmindre det drejer sig om uregelmæssigheder eller overtrædelser, de konstaterer under deres arbejde, og som efter fællesskabslovgivningen eller den nationale lovgivning er omfattet af en forpligtelse til at underrette en offentlig myndighed, særlig i tilfælde af strafferetlige overtrædelser.

Artikel 16

Revision

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2010 en rapport om anvendelsen af bedriftsrådgivningssystemet, om nødvendigt ledsaget af passende forslag med henblik på at gøre det obligatorisk.

KAPITEL 4

INTEGRERET FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEM

Artikel 17

Anvendelsesområde

Hver medlemsstat opretter et integreret forvaltnings- og kontrolsystem, i det følgende benævnt »det integrerede system«.

Det integrerede system anvendes for de støtteordninger, der er omhandlet i afsnit III og IV i denne forordning og artikel 2a i forordning (EF) nr. 1259/1999.

Det anvendes også i det fornødne omfang for forvaltningen og kontrollen af de regler, der er fastsat i kapitel 1, 2 og 3.

Artikel 18

Det integrerede systems elementer

1.  Det integrerede system omfatter følgende elementer:

▼M2

2.  Ved anvendelse af artikel 67, 68, 69, 70 og 71 skaldet integrerede system omfatte et system til identifikation ogregistrering af dyr, som er oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikationog registrering af kvæg og om mærkning afoksekød og oksekødsprodukter ( 21 ) og Rådets forordning (EF)nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af enordning for identifikation og registrering af får og geder ( 22 ).

▼B

Artikel 19

Elektronisk database

1.  I den elektroniske database registreres for hver landbrugsbedrift oplysningerne fra støtteansøgningerne.

▼M4

Databasen skal bl.a. muliggøre, at der straks hos medlemsstatens kompetente myndighed kan foretages direkte søgning på oplysningerne for kalender- og/eller produktionsårene fra 2000 og for støtte, der ydes efter afsnit IV, kapitel 10b, fra den 1. maj 1998.

▼B

2.  Medlemsstaterne kan oprette decentrale databaser, forudsat at baserne og de administrative procedurer for registrering af og adgang til dataene udformes ensartet i hele medlemsstaten og er indbyrdes kompatible, så der kan foretages krydskontrol.

▼M4

Artikel 20

System til identificering af landbrugsparceller

1.  Systemet til identificering af landbrugsparceller oprettes på grundlag af kort eller matrikeldokumenter eller andre kartografiske referencer. Der anvendes elektroniske geografiske informationssystemteknikker, herunder fortrinsvis luft- eller rum-ortofotos, med en ensartet standard, der sikrer en nøjagtighed, som mindst svarer til kartografi i skalaen 1:10 000.

▼M14

2.  For så vidt angår de medlemsstater, der anvender støtten til olivenplantager i henhold til kapitel 10b i afsnit IV, skal identifikationssystemet også omfatte et geografisk informationssystem for olivendyrkning bestående af en elektronisk alfanumerisk database og en elektronisk grafisk referencedatabase for de pågældende oliventræer og arealer.

▼M14

3.  Medlemsstater, der ikke anvender støtten til olivenplantager i henhold til kapitel 10b i afsnit IV, kan beslutte at lade det i stk. 2 nævnte geografiske informationssystem for olivendyrkning indgå i systemet til identificering af landbrugsparceller.

▼B

Artikel 21

System til identificering og registrering af betalingsrettigheder

1.  Systemet til identificering og registrering af betalingsrettigheder oprettes således, at efterprøvning af rettigheder og krydskontrol med støtteansøgningerne og systemet til identificering af landbrugsparceller er mulig.

2.  Systemet skal muliggøre, at der straks hos medlemsstatens kompetente myndighed kan foretages direkte søgning på oplysningerne for mindst de seneste tre på hinanden følgende kalenderår og/eller produktionsår.

Artikel 22

Støtteansøgninger

1.  For de direkte betalinger omfattet af det integrerede system indgiver landbrugeren hvert år en ansøgning, der skal indeholde følgende oplysninger, for så vidt som de er relevante:

▼M14

▼B

▼M4

2.  Medlemsstaten kan beslutte, at støtteansøgningen kun skal omfatte de ændringer, der er indtrådt siden indgivelsen af støtteansøgningen det foregående år. Medlemsstaten udsender fortrykte skemaer baseret på arealerne fastlagt det foregående år og leverer grafisk materiale, der angiver de pågældende arealers beliggenhed og, hvis det er relevant, oliventræernes placering.

▼B

3.  Medlemsstaten kan beslutte, at der indgives en enkelt støtteansøgning for alle eller flere af de støtteordninger, der er anført i bilag I, eller andre støtteordninger.

Artikel 23

Efterprøvning af støtteberettigelsesbetingelser

1.  Medlemsstaterne foretager en administrativ kontrol af støtteansøgningerne, herunder en efterprøvning af det støtteberettigede areal og de tilsvarende betalingsrettigheder.

2.  Den administrative kontrol suppleres med et system for kontrol på stedet for at efterprøve støtteberettigelsen. Til dette formål opstiller medlemsstaterne en stikprøveplan for landbrugsbedrifterne.

Medlemsstaterne kan anvende telemålingsteknikker til udførelse af kontrollen på stedet af landbrugsparcellerne.

3.  Medlemsstaterne udpeger en myndighed, der er ansvarlig for at koordinere kontrollen i henhold til dette kapitel.

Såfremt medlemsstaterne delegerer dele af det arbejde, der skal udføres i medfør af dette kapitel, til specialiserede organer eller virksomheder, skal den udpegede myndighed fortsat styre arbejdet og bære ansvaret for det.

Artikel 24

Nedsættelser og udelukkelser

1.  Såfremt det konstateres, at landbrugeren ikke opfylder betingelserne for at være berettiget til støtten som omhandlet i denne forordning eller artikel 2a i forordning (EF) nr. 1259/1999, anvendes der helt eller delvis nedsættelser eller udelukkelser, som fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i nærværende forordning, for den betaling, der er ydet eller skal ydes, og for hvilken støtteberettigelsesbetingelserne ikke er opfyldt, hvilket i øvrigt ikke berører nedsættelserne og udelukkelserne omhandlet i denne forordnings artikel 6.

2.  Nedsættelsesprocenten gradueres efter, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og kan gå helt op til fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger i et eller flere kalenderår.

Artikel 25

Kontrol af krydsoverensstemmelse

1.  Medlemsstaterne foretager kontrol på stedet for at efterprøve, om landbrugeren overholder forpligtelserne omhandlet i kapitel 1.

2.  Medlemsstaterne kan anvende deres eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer til at sikre overholdelsen af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand omhandlet i kapitel 1.

▼M2

Disse systemer, herunder særlig systemet til identificering og registrering af dyr oprettet i overensstemmelse med direktiv 92/102/EØF, forordning (EF) nr. 1760/2000 og forordning (EF) nr. 21/2004, skal være forenelige, jf. artikel 26 i nærværende forordning, med det integrerede system.

▼B

Artikel 26

Forenelighed

Med henblik på anvendelsen af de i bilag V anførte støtteordninger sikrer medlemsstaterne, at de herfor gældende forvaltnings- og kontrolprocedurer er forenelige med det integrerede system på følgende punkter:

Disse systemer skal følgelig være indrettet til uden problemer eller konflikter at tillade, at de fungerer sammen, eller at der udveksles data mellem dem.

Med henblik på anvendelsen af andre fællesskabs- eller nationale støtteordninger end de i bilag V anførte kan medlemsstaterne i deres forvaltnings- og kontrolprocedurer indbygge en eller flere af det integrerede systems komponenter.

Artikel 27

Information og kontrol

1.  Kommissionen holdes regelmæssigt informeret om anvendelsen af det integrerede system.

Den tilrettelægger udvekslinger af synspunkter med medlemsstaterne herom.

2.  Efter rettidig underretning af de pågældende kompetente myndigheder kan dertil bemyndigede repræsentanter udpeget af Kommissionen:

Repræsentanter for den pågældende medlemsstat kan deltage i disse kontrolforanstaltninger. Ovennævnte kontrolbeføjelser berører ikke anvendelsen af nationale bestemmelser, hvorefter visse handlinger kun kan udføres af embedsmænd, der er særligt udpeget efter den nationale lovgivning. De af Kommissionen udpegede bemyndigede repræsentanter deltager navnlig ikke i besøg i hjemmet hos eller officielle forhør af mistænkte efter medlemsstatens nationale lovgivning. De har dog adgang til de således opnåede oplysninger.

3.  Uden at dette i øvrigt indskrænker medlemsstaternes ansvar for det integrerede systems iværksættelse og anvendelse, kan Kommissionen henvende sig til personer eller organer, der er specialiserede på området, for at fremme oprettelsen, overvågningen og udnyttelsen af det integrerede system, især for at yde teknisk rådgivning til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på disse myndigheders anmodning.

KAPITEL 5

ANDRE ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 28

Betaling

1.  Hvor intet andet er bestemt i denne forordning, foretages betalingerne under de i bilag I anførte støtteordninger med det fulde beløb til modtagerne.

2.  Betalingerne foretages én gang årligt i perioden fra 1. december til 30. juni i det følgende kalenderår.

Imidlertid skal den i artikel 12 omhandlede tillægsstøtte udbetales inden den 30. september i det kalenderår, der følger efter det pågældende kalenderår.

3.  Uanset stk. 2 og efter proceduren i artikel 144, stk. 2, kan Kommissionen

Artikel 29

Betalingsbegrænsning

Uden at det berører eventuelle særlige bestemmelser i de enkelte støtteordninger, foretages der ingen betaling til modtagere, om hvem det konstateres, at de kunstigt har skabt betingelser for modtagelse af sådanne betalinger for at få en fordel i strid med den pågældende støtteordnings mål.

Artikel 30

Revision

Støtteordningerne anført i bilag I anvendes under hensyntagen til den revision, der til enhver tid kan foretages på baggrund af markedsudviklingen og budgetsituationen.

Artikel 31

Evaluering

For at måle deres effektivitet underkastes betalingerne under de i bilag I anførte støtteordninger en evaluering med henblik på vurdering af deres effekt i forhold til målene og analyse af deres virkninger for de relevante markeder.

Artikel 32

Interventioner under forordning (EF) nr. 1258/1999

De i bilag I anførte støtteordninger betragtes som en intervention som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), og artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1258/1999.

AFSNIT III

ENKELTBETALINGSORDNING

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 33

Støtteberettigelse

1.  Landbrugerne har adgang til enkeltbetalingsordningen, hvis de

▼M22

▼B

2.  Hvis en landbruger, der har opnået en direkte betaling i referenceperioden, ændrer sin retlige status eller benævnelse inden for denne periode eller senest den 31. december i året forud for det år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, skal han have adgang til enkeltbetalingsordningen på samme vilkår som den landbruger, der oprindelig drev bedriften.

3.  Hvis der sker bedriftssammenlægninger inden for referenceperioden eller senest den 31. december i året forud for det år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, skal den landbruger, der driver den nye bedrift, have adgang til enkeltbetalingsordningen på samme vilkår som de landbrugere, der drev de oprindelige bedrifter.

Hvis der sker opdelinger af bedrifter inden for referenceperioden eller senest den 31. december i året forud for det år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, skal de landbrugere, der driver bedrifterne, have pro rata adgang til enkeltbetalingsordningen på samme vilkår som den landbruger, der drev den oprindelige bedrift.

Artikel 34

Ansøgning

1.  I det første år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, sender medlemsstatens kompetente myndighed de i artikel 33, stk. 1, litra a), omhandlede landbrugere et ansøgningsskema med angivelse af:

2.  Landbrugerne ansøger om at blive omfattet af enkeltbetalingsordningen inden en dato, som fastsættes af medlemsstaterne, dog senest den 15. maj.

Kommissionen kan dog efter fremgangsmåden i artikel 144, stk. 2, tillade, at datoen den 15. maj udsættes i visse områder, hvor ekstraordinære klimaforhold bevirker, at de normale datoer ikke kan anvendes.

3.  Med undtagelse af force majeure og usædvanlige omstændigheder i henhold til artikel 40, stk. 4, tildeles de landbrugere, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, litra a) og b), og andre landbrugere, som opnår betalingsrettigheder fra den nationale reserve, ikke nogen rettigheder, hvis de ikke ansøger om at blive omfattet af enkeltbetalingsordningen senest den 15. maj i det første år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes.

De beløb, der svarer til ikke-tildelte rettigheder, overgår til den i artikel 42 omhandlede nationale reserve og kan omfordeles fra en dato, der fastsættes af medlemsstaten, dog senest den 15. august i det første år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes.

▼M4

Artikel 35

Dobbeltkrav

1.  Det areal svarende til antallet af støtteberettigede hektar, jf. definitionen i artikel 44, stk. 2, som der indgives en enkeltbetalingsansøgning for, kan være omfattet af en ansøgning om enhver anden direkte betaling samt om enhver anden form for støtte, der ikke er omfattet af denne forordning, medmindre der træffes anden afgørelse.

2.  Landbrugere, der har deltaget i ordningen for opkøb af tobakskvoter i henhold til forordning (EØF) nr. 2075/92, er enten berettiget til enkeltbetalingen eller kvoteopkøbsprisen. Hvis kvoteopkøbsprisen er højere end det beløb, der er beregnet for tobak, og som skal indgå i referencebeløbet, har landbrugeren ud over enkeltbetalingen ret til en del af kvoteopkøbsprisen svarende til forskellen mellem denne pris og det beløb, der er beregnet i henhold til punkt 1 i bilag VII til denne forordning.

▼B

Artikel 36

Betaling

1.  Støtten under enkeltbetalingsordningen udbetales for betalingsrettigheder som defineret i kapitel 3 med et tilsvarende antal støtteberettigede hektar som defineret i artikel 44, stk. 2.

2.  Medlemsstaterne kan beslutte at kombinere betalingerne under enkeltbetalingsordningen med betalinger under andre støtteordninger.

KAPITEL 2

FASTLÆGGELSE AF BELØBET

Artikel 37

Beregning af referencebeløbet

1.  Referencebeløbet er et treårigt gennemsnit af det samlede beløb af de betalinger, landbrugeren har modtaget under de i bilag VI anførte støtteordninger, beregnet og tilpasset ifølge bilag VII, i hvert kalenderår i den i artikel 38 omhandlede referenceperiode.

▼M4

For olivenolie skal referencebeløbet dog være et fireårigt gennemsnit af det samlede beløb af de betalinger, landbrugeren har modtaget i henhold til den i bilag VI omhandlede støtteordning for olivenolie, beregnet og tilpasset efter bilag VII, i produktionsårene 1999/2000, 2000/01, 2001/02 og 2002/03.

▼M9

For sukkerroer, sukkerrør og cikorie, der anvendes til fremstilling af sukker eller inulinsirup, beregnes og tilpasses referencebeløbet efter bilag VII, punkt K.

▼M15

For bananer beregnes og tilpasses referencebeløbet efter punkt L i bilag VII.

▼M17

For frugt og grøntsager, spisekartofler og planteskoler beregnes og tilpasses referencebeløbet i henhold til punkt M i bilag VII.

▼M22

For vin beregnes og tilpasses referencebeløbet efter litra N og O i bilag VII.

▼B

2.  Hvis en landbruger har indledt en landbrugsaktivitet inden for referenceperioden, baseres gennemsnittet, uanset stk. 1, på de betalinger, han modtog i det eller de kalenderår, i hvilke han udøvede landbrugsaktiviteten.

Artikel 38

Referenceperiode

Referenceperioden omfatter kalenderårene 2000, 2001 og 2002.

Artikel 39

Anvendelse af graduering og krydsoverensstemmelse som omhandlet i forordning (EF) nr. 1259/1999

Ved anvendelse af artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 1259/1999 i referenceperioden er de i bilag VII omhandlede beløb dem, der ville være blevet ydet inden anvendelsen af nævnte artikler.

Artikel 40

Nødsituationer

1.  Uanset artikel 37 har en landbruger, hvis produktion i referenceperioden har været ugunstigt ramt af force majeure-forhold eller usædvanlige omstændigheder, der er indtrådt før eller i referenceperioden, ret til at anmode om, at referencebeløbet beregnes på basis af det eller de kalenderår i referenceperioden, hvor force majeure-forholdene eller de usædvanlige omstændigheder ikke gjorde sig gældende.

▼M17

2.  Hvis force majeure-forholdene eller de usædvanlige omstændigheder har gjort sig gældende i hele referenceperioden, beregner medlemsstaten referencebeløbet på grundlag af perioden 1997-1999.

For sukkerroer, sukkerrør og cikorie beregnes referencebeløbet på grundlag af produktionsåret umiddelbart før den repræsentative periode, der er valgt i henhold til punkt K i bilag VII. For bananer beregnes referencebeløbet på grundlag af produktionsåret umiddelbart før den repræsentative periode, der er valgt i henhold til punkt L i bilag VII. For frugt og grøntsager, spisekartofler og planteskoler beregnes referencebeløbet på grundlag af produktionsåret umiddelbart før den repræsentative periode, der er valgt i henhold til punkt M i bilag VII. I disse tilfælde anvendes stk. 1 med de fornødne ændringer.

▼B

3.  Tilfælde af force majeure-forhold eller usædvanlige omstændigheder, med tilfredsstillende relevante beviser for den kompetente myndighed, indberettes skriftligt af den pågældende landbruger til myndigheden inden for den frist, som hver enkelt medlemsstat fastsætter.

4.  Den kompetente myndighed anerkender force majeure-forhold eller usædvanlige omstændigheder i f.eks. følgende tilfælde:

▼M4

5.  Stk. 1, 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på landbrugere, der i referenceperioden var omfattet af forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 ( 24 ) og (EF) nr. 1257/1999, på humleproducenter, der i samme periode var omfattet af rydningsforpligtelser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1098/98 ( 25 ), og på tobaksproducenter, der har deltaget i kvoteopkøbsprogrammet, jf. forordning (EØF) nr. 2075/92.

Hvis de foranstaltninger, der er nævnt i første afsnit, både omfattede referenceperioden og den periode, der er nævnt i stk. 2, fastsætter medlemsstaterne efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridning, et referencebeløb i overensstemmelse med de nærmere regler, der fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

▼B

Artikel 41

Loft

1.  Summen af referencebeløbene må for hver medlemsstat ikke overstige det nationale loft fastsat i bilag VIII.

▼M9

Kommissionen kan for så vidt angår cikorie og under hensyntagen til de seneste data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed for Kommissionen frem til den 31. marts 2006, efter proceduren i artikel 144, stk. 2, omfordele de nationale beløb i bilag VII, punkt K, nr. 2, og tilpasse de nationale lofter i bilag VIII tilsvarende uden at ændre de samlede beløb eller lofter.

1a.  Hvis nogle af mængderne af kvotesukker eller kvoteinulinsirup er fremstillet i en medlemsstat på grundlag af sukkerroer, sukkerrør eller cikorie, der er dyrket i en anden medlemsstat i løbet af et af produktionsårene 2000/01, 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05 eller 2005/06, tilpasses lofterne i bilag VII, punkt K, og de nationale lofter i bilag VIII og VIIIa for de berørte medlemsstater, ved at de beløb, der svarer til de relevante mængder, overføres fra de nationale lofter for den medlemsstat, hvor den relevante sukker eller inulinsirup er fremstillet, til de nationale lofter for den medlemsstat, hvor de relevante mængder af sukkerroer, sukkerrør eller cikorie er dyrket.

De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om de berørte mængder senest den 31. marts 2006.

Kommissionen træffer afgørelse om overførslen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

▼M22

1b.  For så vidt angår vin tilpasser Kommissionen efter proceduren i denne forordnings artikel 144, stk. 2, de nationale lofter i denne forordnings bilag VIII under hensyntagen til de seneste data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i henhold til artikel 9 og artikel 102, stk. 6, i Rådets forordning (EF) nr. 479 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin ( 26 ). Senest den 1. december året før tilpasningen af de nationale lofter meddeler medlemsstaterne Kommissionen det regionale gennemsnit af værdien af de rettigheder, der er nævnt i litra N i bilag VII til denne forordning.

▼B

2.  Den enkelte medlemsstat foretager om nødvendigt en lineær procentvis nedsættelse af referencebeløbene for at sikre, at dens loft overholdes.

Artikel 42

National reserve

1.  Medlemsstaterne foretager efter en eventuel nedsættelse i henhold til artikel 41, stk. 2, en lineær procentvis nedsættelse af referencebeløbene for at oprette en national reserve. Denne nedsættelse kan højst udgøre 3 %.

2.  Den nationale reserve omfatter desuden forskellen mellem loftet fastsat i bilag VIII og summen af de referencebeløb, der skal ydes til landbrugerne under enkeltbetalingsordningen inden den i stk. 1, andet punktum, omhandlede nedsættelse.

3.  Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til en prioriteret tildeling af referencebeløb til landbrugere, der indleder deres landbrugsaktivitet efter den 31. december 2002 eller i 2002 men uden at modtage direkte betalinger det år, efter objektive kriterier og således, at der sikres ligebehandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridning undgås.

4.  På vilkår, der fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2, anvender medlemsstaterne den nationale reserve til fastlæggelse af referencebeløb for landbrugere, der befinder sig i en særlig situation, efter objektive kriterier og således, at der sikres ligebehandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridning undgås.

5.  Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til efter objektive kriterier og således, at der sikres ligebehandling af landbrugerne, og markeds- og konkurrenceforvridning undgås, at fastlægge referencebeløb for landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en eller anden form for offentlig intervention, for at undgå, at landbrugsarealer ikke længere bliver dyrket, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder.

6.  Ved anvendelsen af stk. 3, 4 og 5 kan medlemsstaterne øge værdien pr. enhed, inden for rammerne af det regionale gennemsnit af værdien af rettighederne, og/eller øge antallet af rettigheder, der tildeles landbrugerne.

7.  Medlemsstaterne foretager lineære nedsættelser af rettighederne, hvis deres nationale reserve ikke giver tilstrækkelig dækning af de tilfælde, der er omhandlet i stk. 3 og 4.

8.   ►M14  Bortset fra overdragelse ved arv eller forskud på arv, bedriftssammenlægning eller -opdeling, og uanset artikel 46 kan rettigheder, der er fastlagt ved anvendelse af den nationale reserve, ikke overdrages i en periode på fem år, der løber fra tildelingen af disse rettigheder. I tilfælde af bedriftssammenlægning eller -opdeling beholder den eller de landbrugere, der driver den eller de nye bedrifter, de oprindeligt tildelte rettigheder fra den nationale reserve i den resterende del af femårsperioden. ◄

Uanset artikel 45, stk. 1, overføres rettigheder, der ikke er blevet udnyttet inden for hvert år i femårsperioden, straks til den nationale reserve.

▼M17

Ved anvendelsen af stk. 5 kan medlemsstaterne dog beslutte, at uudnyttede betalingsrettigheder svarende til et tilsvarende antal hektar, som landbrugeren har afgivet erklæring om og har anvendt til produktion af spisekartofler eller frugt og grøntsager, i 2007 ikke skal overføres til den nationale reserve.

▼B

9.  Ved salg eller forpagtning i mindst seks år af bedriften eller en del af denne eller præmierettigheder inden for referenceperioden eller senest den ►M4  15. maj 2004 ◄ kan en del af de rettigheder, der tilkommer sælgeren eller bortforpagteren, uanset artikel 33 og 43, overføres til den nationale reserve på vilkår, der fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

KAPITEL 3

BETALINGSRETTIGHEDER

Afdeling 1

Arealbaserede betalingsrettigheder

Artikel 43

Fastlæggelse af betalingsrettigheder

1.  Uden at det berører artikel 48 modtager en landbruger en betalingsrettighed pr. hektar, der beregnes ved at dividere referencebeløbet med et treårigt gennemsnit af det samlede antal hektar, der i referenceperioden har givet ret til de i bilag VI anførte direkte betalinger.

Det samlede antal betalingsrettigheder skal svare til ovennævnte gennemsnitlige antal hektar.

I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 37, stk. 2, skal det samlede antal betalingsrettigheder svare til det gennemsnitlige antal hektar i den periode, der er lagt til grund for fastlæggelsen af referencebeløbene, ►C1  og artikel 42, stk. 8, finder anvendelse for disse betalingsrettigheder. ◄

2.  Det i stk. 1 omhandlede antal hektar omfatter desuden:

▼M17

▼M22

▼B

3.  Ved anvendelsen af stk. 2, litra b), forstås ved »foderareal« det areal på bedriften, der i hele kalenderåret i overensstemmelse med artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 ( 27 ) var til rådighed til opdræt af dyr, herunder arealer, der udnyttes i fællesskab, og arealer, hvor der dyrkes blandede afgrøder. Foderarealet omfatter ikke:

4.  Betalingsrettighederne pr. hektar ændres ikke, medmindre andet bestemmes.

Artikel 44

Anvendelse af betalingsrettigheder

1.  Enhver betalingsrettighed ledsaget af en støtteberettiget hektar giver ret til betaling af det ved betalingsrettigheden fastsatte beløb.

▼M22

2.  Ved »støtteberettiget hektar« forstås ethvert landbrugsareal på bedriften undtagen arealer med skov eller arealer, som anvendes til ikke-landbrugsaktiviteter.

▼B

3.  Landbrugeren afgiver en erklæring vedrørende de parceller, der svarer til den støtteberettigede hektar, som ledsager en betalingsrettighed. ►M19  Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal disse parceller være til landbrugerens rådighed på den dato, som medlemsstaterne har fastsat, og som ikke må ligge efter den dato, som medlemsstaterne har fastsat for ændring af støtteansøgningen. ◄

4.  Medlemsstater kan under behørigt begrundede omstændigheder bemyndige landbrugeren til at ændre sin erklæring, såfremt han overholder antallet af hektar svarende til sine betalingsrettigheder og betingelserne for ydelse af enkeltbetaling for det pågældende areal.

Artikel 45

Uudnyttede betalingsrettigheder

1.  Enhver betalingsrettighed, der ikke er udnyttet i en periode på tre år, overføres til den nationale reserve.

2.  Uudnyttede betalingsrettigheder overføres dog ikke til den nationale reserve i tilfælde af force majeure-forhold og usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 40, stk. 4.

▼M17

3.  I medlemsstater, der ikke har benyttet valgmuligheden i artikel 71, og som ikke benytter valgmuligheden i artikel 51, stk. 2, overføres uudnyttede betalingsrettigheder svarende til et tilsvarende antal hektar, som landbrugeren har afgivet erklæring om og har anvendt til produktion af spisekartofler eller frugt og grøntsager, i 2007 dog ikke til den nationale reserve.

▼B

Artikel 46

Overdragelse af betalingsrettigheder

1.  Bortset fra overdragelse ved arv eller forskud på arv, kan betalingsrettigheder kun overdrages til en anden landbruger, der er etableret i samme medlemsstat.

Ved arv eller forskud på arv kan betalingsrettighederne dog også kun anvendes i den medlemsstat, hvor de er fastlagt.

En medlemsstat kan beslutte, at betalingsrettigheder kun kan overdrages eller anvendes i en og samme region.

2.  Betalingsrettigheder kan overdrages ved salg eller en hvilken som helst anden endelig overdragelse med eller uden jord. Forpagtning eller tilsvarende transaktioner tillades derimod kun, hvis der sammen med betalingsrettighederne overdrages et tilsvarende antal støtteberettigede hektar.

Bortset fra tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 40, stk. 4, kan en landbruger først overdrage sine betalingsrettigheder uden jord, når han i overensstemmelse med artikel 44 har anvendt mindst 80 % af sine betalingsrettigheder i mindst et kalenderår, eller når han frivilligt har overdraget alle de betalingsrettigheder, som han ikke har anvendt inden for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, til den nationale reserve.

3.  Ved salg af betalingsrettigheder med eller uden jord kan medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabsrettens generelle principper beslutte, at en del af de solgte betalingsrettigheder skal overgå til den nationale reserve, eller at deres enhedsværdi nedsættes til fordel for den nationale reserve efter kriterier, der fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Afdeling 2

Betalingsrettigheder, der er underlagt særlige betingelser

Artikel 47

Betalinger, der giver ret til betalingsrettigheder, som er underlagt særlige betingelser

1.  Uanset artikel 43 og 44 medregnes følgende beløb, der er et resultat af betalinger ydet i referenceperioden, i referencebeløbet på betingelserne fastsat i artikel 48 og bilag VII, punkt C:

2.  Uanset artikel 33, 43 og 44 indregnes beløbene for mælkepræmien og de tillægsbetalinger, der er omhandlet i artikel 95 og 96, og som skal ydes i 2007, fra 2007 i enkeltbetalingsordningen på de betingelser, der er fastsat i artikel 48, 49 og 50.

Artikel 48

Fastlæggelse af de betalingsrettigheder, der er underlagt særlige betingelser

Hvis en landbruger er tildelt de betalinger, der er omhandlet i artikel 47, uden at have nogen hektar som omhandlet i artikel 43 i referenceperioden, eller rettigheden pr. hektar resulterer i et beløb på mere end 5 000 EUR, har landbrugeren ret til henholdsvis:

Artikel 49

Betingelser

1.  Medmindre andet er fastsat i denne afdeling, gælder de øvrige bestemmelser i dette afsnit for de betalingsrettigheder, der er underlagt særlige betingelser.

2.  Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 44, stk. 1, tillader medlemsstaten, at en landbruger med betalingsrettigheder, som vedkommende ikke havde hektar til i referenceperioden, fraviger forpligtelsen til at have et antal støtteberettigede hektar svarende antallet af rettigheder, hvis den pågældende opretholder mindst 50 % af den landbrugsaktivitet, der blev udøvet i referenceperioden, udtrykt i storkreaturer.

Hvis betalingsrettighederne overdrages, kan modtageren kun nyde godt af denne fravigelse, hvis samtlige betalingsrettigheder, der er omfattet af fravigelsen, overdrages.

3.  De betalingsrettigheder, der fastlægges i henhold til artikel 48, ændres ikke.

Artikel 50

Mælkepræmie og tillægsbetalinger

1.  Med forbehold af artikel 48 og uanset artikel 37 og 43, modtager en landbruger et supplerende beløb for hver rettighed, der beregnes ved at dividere de beløb, der skal ydes i henhold til artikel 95 og 96, med det antal rettigheder, han ejer i 2007, undtagen for udtagningsrettigheder.

Enhedsværdien af hver betalingsrettighed, som han ejer i 2007, sættes op med det supplerende beløb.

2.  Hvis han ikke ejer nogen betalingsrettigheder, anvendes artikel 48 og 49 tilsvarende. Med henblik på anvendelsen af artikel 48 forstås i så fald ved »hektar« de støtteberettigede hektar, landbrugeren ejer i 2007.

KAPITEL 4

AREALANVENDELSE UNDER ENKELTBETALINGSORDNINGEN

Afdeling 1

Arealanvendelse

▼M22

Artikel 51

Anvendelse af jorden til landbrugsformål

Landbrugerne kan anvende de parceller, der er afgivet erklæring om i henhold til artikel 44, stk. 3, til enhver landbrugsaktivitet.

Som en undtagelse fra stk. 1 kan en medlemsstat senest den 1. november 2007 beslutte, at parceller i en eller flere regioner af medlemsstaten indtil en dato, der fastsættes af medlemsstaten, men senest den 31. december 2010, fortsat ikke må anvendes til:

▼M10

Artikel 52

Produktion af hamp

1.  Ved produktion af hamp må de anvendte sorter ikke have et indhold af tetrahydrocannabinol på over 0,2 %. Medlemsstaterne fastlægger et system for efterprøvning af indholdet af tetrahydrocannabinol i de dyrkede afgrøder på mindst 30 % af de arealer, hvor der dyrkes hamp. Hvis en medlemsstat indfører et system med forudgående godkendelse af dyrkningen, er minimum dog 20 %.

2.  Efter proceduren i artikel 144, stk. 2, gøres ydelsen af betalinger betinget af, at der anvendes certificeret frø af bestemte sorter.

▼B

Afdeling 2

Udtagningsrettigheder

Artikel 53

Fastlæggelse af udtagningsrettigheder

1.  Såfremt en landbruger i referenceperioden var forpligtet til at udtage en del af jorden på sin bedrift i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1251/1999, medregnes det treårige gennemsnitlige beløb, der svarer til det obligatoriske udtagningsbeløb beregnet og tilpasset ifølge bilag VII, og det treårige gennemsnitlige antal obligatoriske udtagningshektar uanset artikel 37 og 43 i nærværende forordning ikke i fastlæggelsen af de rettigheder, der er omhandlet i artikel 43.

2.  I det i stk. 1 omhandlede tilfælde modtager landbrugeren en rettighed pr. hektar (i det følgende benævnt »udtagningsrettighed«), der beregnes ved at dividere det treårige gennemsnitlige udtagningsbeløb med det treårige gennemsnitlige antal udtagningshektar, som omhandlet i stk. 1.

Det samlede antal udtagningsrettigheder skal svare til det gennemsnitlige antal obligatoriske udtagningshektar.

Artikel 54

Anvendelse af udtagningsrettigheder

1.  Enhver udtagningsrettighed ledsaget af en hektar, der er berettiget til en udtagningsrettighed, giver ret til betaling af det beløb, der er fastsat i udtagningsrettigheden.

2.  Uanset artikel 44, stk. 2, forstås ved »hektar berettiget til en udtagningsrettighed« ethvert landbrugsareal på bedriften, der er udlagt som agerjord, bortset fra arealer, der på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003 var arealer med permanente afgrøder eller skov, eller som anvendtes til ikke-landbrugsaktiviteter eller som permanente græsarealer. ►M3  For de nye medlemsstater betragtes henvisninger til datoen for ansøgninger om arealstøtte for 2003 som henvisninger til den 30. juni 2003. ◄ ►A2  For Bulgarien og Rumænien er datoen for ansøgningerne om arealstøtte dog den 30. juni 2005. ◄

Som følge af en ansøgning indgivet efter den 28. juni 1995 kan følgende arealer imidlertid regnes for udtaget:

3.  Landbrugerne udtager fra produktionen de hektar, som er berettiget til en udtagningsrettighed.

4.  De udtagne arealer skal have en størrelse på mindst 0,1 ha og være mindst 10 meter brede. Medlemsstaterne kan af behørigt begrundede miljømæssige årsager acceptere en mindstebredde på mindst 5 meter og en størrelse på mindst 0,05 ha.

5.  Medlemsstaterne kan på betingelser, der fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, fastsætte undtagelser fra stk. 2, første afsnit, i nærværende artikel, såfremt de træffer foranstaltninger til at undgå enhver betydelige forøgelse af det samlede landbrugsareal, der er berettiget til udtagningsrettigheder.

6.  Uanset artikel 36, stk. 1, og artikel 44, stk. 1, skal der ansøges om udtagningsrettigheder før enhver anden rettighed.

7.  Udtagningsforpligtelsen gælder fortsat for udtagningsrettigheder, der overdrages.

Artikel 55

Udtagningsfritagelse

En landbruger er ikke omfattet af den i artikel 54 omhandlede udtagningsforpligtelse, hvis

Artikel 56

Anvendelse af udtagne arealer

1.  Den udtagne jord skal bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand som omhandlet i artikel 5.

Den må uanset artikel 55 ikke anvendes til landbrugsformål, og der må ikke på den produceres nogen afgrøde til kommercielle formål.

2.  Den må indgå i omdriften.

3.  Hvis den mængde biprodukter til konsum eller foderbrug, der sandsynligvis fremkommer ved dyrkning af oliefrø på udtagne arealer efter artikel 55, litra b), på grundlag af de forventede mængder, der er omfattet af kontrakter, der er indgået med landbrugerne, vil overstige en million tons om året udtrykt i sojamelækvivalenter, nedsættes den forventede mængde, der kan anvendes efter hver kontrakt til konsum eller foderbrug, for at begrænse denne mængde til en million tons.

▼M14

4.  Medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale national støtte på op til 50 % af de udgifter, der er forbundet med overgang til vedvarende afgrøder til biomasseproduktion på udtagne arealer.

▼B

Artikel 57

Anvendelse af øvrige bestemmelser

Medmindre andet er fastsat i denne afdeling, finder de øvrige bestemmelser i dette afsnit anvendelse på udtagningsrettighederne.

KAPITEL 5

REGIONAL OG FRIVILLIG GENNEMFØRELSE

Afdeling 1

Regional gennemførelse

Artikel 58

Regional tildeling af det i artikel 41 omhandlede loft

1.  En medlemsstat kan senest den 1. august 2004 beslutte at anvende den i kapitel 1-4 omhandlede enkeltbetalingsordning på regionalt plan på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling.

2.  Medlemsstaterne definerer regionerne efter objektive kriterier.

Medlemsstater med under tre millioner støtteberettigede hektar kan betragtes som én enkelt region.

3.  Medlemsstaten fordeler det i artikel 41 omhandlede loft mellem regionerne på grundlag af objektive kriterier.

Artikel 59

Regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen

1.  I behørigt begrundede tilfælde og efter objektive kriterier kan medlemsstaterne fordele det samlede beløb, som det regionale loft, der fastsættes i henhold til artikel 58, udgør, eller en del heraf, mellem alle de landbrugere, hvis bedrifter er beliggende i den pågældende region, herunder de landbrugere, som ikke opfylder de kriterier for at være støtteberettiget, der omhandles i artikel 33.

2.  Hvis det samlede beløb, som det regionale loft udgør, fordeles, skal landbrugerne have rettigheder, hvis enhedsværdi beregnes ved at dividere det regionale loft, der fastsættes i henhold til artikel 58, med antallet af støtteberettigede hektar i den i artikel 44, stk. 2, anvendte betydning, fastlagt på regionalt niveau.

3.  Hvis det samlede beløb, som det regionale loft udgør, fordeles delvis, skal landbrugerne have rettigheder, hvis enhedsværdi beregnes ved at dividere den tilsvarende del af det regionale loft, der fastsættes i henhold til artikel 58, med antallet af støtteberettigede hektar i den i artikel 44, stk. 2, anvendte betydning, fastlagt på regionalt niveau.

Hvis landbrugeren også er berettiget til rettigheder, der beregnes på grundlag af den resterende del af det regionale loft, skal den regionale enhedsværdi af hver af landbrugerens rettigheder med undtagelse af udtagningsrettigheder forøges med et beløb svarende til referencebeløbet divideret med antallet af rettigheder i henhold til stk. 4.

Artikel 48 og 49 finder tilsvarende anvendelse.

4.  Antallet af rettigheder pr. landbruger skal svare til det antal hektar, han anmelder inden for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår i overensstemmelse med artikel 44, stk. 2, med undtagelse af force majeure og usædvanlige omstændigheder i henhold til artikel 40, stk. 4.

Artikel 60

Arealanvendelse

▼M14

1.  Benytter en medlemsstat valgmuligheden i artikel 59, kan landbrugerne som en undtagelse fra artikel 51, litra b) og c), og i henhold til nærværende artikel også anvende de parceller, der er omfattet af erklæringen i artikel 44, stk. 3, til produktion af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 eller artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96 og andre kartofler end kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse, som der ydes støtte til i henhold til artikel 93 i nærværende forordning, bortset fra afgrøder som omhandlet i artikel 51, litra a).

▼B

2.  Medlemsstaten fastsætter det antal hektar, der kan anvendes i henhold til stk. 1, ved efter objektive kriterier at underopdele det gennemsnitlige antal hektar, der er anvendt til produktion af de produkter, der er nævnt i stk. 1, på nationalt plan i treårsperioden 2000-2002 i de regioner, der er defineret i henhold til artikel 58, stk. 2. Det gennemsnitlige antal hektar på nationalt plan og det gennemsnitlige antallet af hektar på regionalt plan fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2, på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne indsender.

3.  Inden for den grænse, der fastsættes for den pågældende region i henhold til stk. 2, skal en landbruger kunne benytte valgmuligheden i stk. 1:

4.  Inden for det tilbageværende antal hektar, der er til rådighed efter anvendelsen af stk. 3, har landbrugerne tilladelse til at producere de produkter, der er omhandlet i stk. 1, på et andet antal hektar end det antal, der er omfattet af stk. 3, inden for det antal hektar, de anvender til produktion af de produkter, der er nævnt i stk. 1, i 2004 og/eller 2005, og landbrugere, der allerede i 2004 har produceret de pågældende produkter inden for det antal hektar, der blev anvendt i 2004, skal i den forbindelse have fortrinsret.

Ved anvendelse af artikel 71 erstattes årstallene 2004 og 2005 af henholdsvis året forud for året for anvendelsen af enkeltbetalingsordningen og året for selve anvendelsen.

5.  Til fastsættelsen af de individuelle grænser, der er nævnt i stk. 3 og 4, skal medlemsstaten anvende landbrugerens individuelle data, når sådanne foreligger, eller anden dokumentation fra landbrugeren, som den finder tilfredsstillende.

6.  Det antal hektar, der er givet tilladelse til i henhold til stk. 3 og 4, må under ingen omstændigheder være større end antallet af støtteberettigede hektar, jf. artikel 44, stk. 2, som landbrugeren har afgivet erklæring om i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

7.  Tilladelsen skal i den pågældende region anvendes sammen med den tilsvarende betalingsrettighed.

▼M17

8.  Hvis en medlemsstat beslutter at benytte undtagelsen i artikel 51, stk. 2, kan den senest den 1. november 2007 også beslutte at anvende nærværende artikels stk. 1-7 i samme periode. Nærværende artikels stk. 1-7 anvendes ikke i andre tilfælde.

▼B

Artikel 61

Græsarealer

Anvendes artikel 59, kan medlemsstaterne også på grundlag af objektive kriterier og inden for rammerne af det regionale loft eller en del heraf fastsætte forskellige enhedsværdier for de rettigheder, der skal tildeles de i artikel 59, stk. 1, omhandlede landbrugere, for så vidt angår hektar, der på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003 var udlagt som græsareal, og for enhver anden støtteberettiget hektar eller subsidiært for hektar, der på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003 var ►C1  permanente græsarealer ◄ , og for enhver anden støtteberettiget hektar.

Artikel 62

Mælkepræmie og tillægsbetalinger

Uanset artikel 47, stk. 2, kan en medlemsstat beslutte, at beløbene for mælkepræmien og de tillægsbetalinger, der er omhandlet i artikel 95 og 96, ►C1  indregnes på nationalt eller regionalt plan helt eller delvis i enkeltbetalingsordningen ◄ fra 2005. Rettigheder fastlagt i medfør af dette stykke ændres i overensstemmelse hermed.

Referencebeløbet for disse betalinger skal svare til de beløb, der ydes i henhold til artikel 95 og 96 beregnet på grundlag af de individuelle referencemængder for mælk, som er til rådighed på bedriften den 31. marts i det år, hvor disse betalinger helt eller delvist indregnes i enkeltbetalingsordningen.

Artikel 48, 49 og 50 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 63

Vilkår for rettigheder fastlagt i medfør af denne afdeling

1.  Anvendes artikel 59, kan rettigheder fastlagt i medfør af denne afdeling kun overdrages eller anvendes inden for samme region eller mellem regioner, for hvilke der er fastlagt samme rettigheder pr. hektar.

2.  Anvendes artikel 59, modtager enhver landbruger i den berørte region, uanset artikel 53 udtagningsrettigheder.

Antallet af udtagningsrettigheder fastsættes ved at multiplicere en landbrugers støtteberettigede arealer, jf. artikel 54, stk. 2, som angivet i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, med en udtagningssats.

Udtagningssatsen beregnes ved at multiplicere grundsatsen for obligatorisk udtagning på 10 % med forholdet i den pågældende region mellem det areal, for hvilket der i referenceperioden er blevet udbetalt de i bilag VI omhandlede arealbetalinger for markafgrøder, og de støtteberettigede arealer, jf. artikel 54, stk. 2, i referenceperioden.

Værdien af udtagningsrettighederne er den regionale værdi af betalingsrettigheder som fastsat i medfør af artikel 59, stk. 2, eller eventuelt artikel 59, stk. 3, første afsnit.

Landbrugere er ikke berettiget til udtagningsrettigheder, hvis de angiver mindre end det antal hektar, jf. artikel 54, stk. 2, der vil være nødvendigt til at producere et antal tons svarende til 92 tons korn, jf. bilag IX, på grundlag af et udbytte, der fastsættes i medfør af regionaliseringsplanen i den pågældende region i året forud for enkeltbetalingsordningens anvendelsesår, divideret med det i tredje afsnit i nærværende stykke omhandlede forhold.

3.  Uanset artikel 43, stk. 4, og artikel 49, stk. 3, kan medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabsrettens generelle principper senest den 1. august 2004 også beslutte, at de rettigheder, der fastlægges i medfør af denne afdeling, ændres gradvis i trin, der er fastsat på forhånd, og efter objektive kriterier.

▼M9

For så vidt angår medtagelsen af sukkerroe-, sukkerrør og cikoriebetalingskomponenten i enkeltbetalingsordningen kan medlemsstaterne imidlertid senest den 30. april 2006 beslutte at anvende undtagelsesbestemmelsen i første afsnit.

▼M17

Kommissionen fastsætter efter hver enkelt medlemsstats valg efter proceduren i artikel 144, stk. 2, et loft for hver af de direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 66-69.

Loftet skal svare til andelen af de enkelte typer direkte betalinger under de nationale lofter, der er omhandlet i artikel 41, og multipliceres med de procentsatser for nedsættelse, som medlemsstaterne anvender i henhold til artikel 66-69.

Det samlede beløb for de fastsatte lofter fratrækkes de nationale lofter omhandlet i artikel 41 efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

▼M22

For så vidt angår medtagelsen af vinkomponenten i enkeltbetalingsordningen kan medlemsstaterne senest den 1. april 2009 beslutte at anvende undtagelsesbestemmelsen i første afsnit.

▼B

4.  Medmindre andet er fastsat i denne afdeling gælder de øvrige bestemmelser i dette afsnit.

Afdeling 2

Delvis gennemførelse

Artikel 64

Generelle bestemmelser

1.  En medlemsstat kan senest den 1. august 2004 beslutte at anvende den i kapitel 1-4 omhandlede enkeltbetalingsordning på nationalt eller regionalt plan på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling.

▼M17

2.  Kommissionen fastsætter efter hver enkelt medlemsstats valg efter proceduren i artikel 144, stk. 2, et loft for hver af de direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 66-69.

Loftet skal svare til andelen af de enkelte typer direkte betalinger under de nationale lofter, der er omhandlet i artikel 41, og multipliceres med de procentsatser for nedsættelse, som medlemsstaterne anvender i henhold til artikel 66-69.

Det samlede beløb for de fastsatte lofter fratrækkes de nationale lofter omhandlet i artikel 41 efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

▼B

3.  Senest to år efter, at samtlige medlemsstater har gennemført enkeltbetalingsordningen, eller senest den 31. december 2009 forelægger Kommissionen Rådet en rapport, der om nødvendigt ledsages af relevante forslag, vedrørende de følger, som det vil kunne få for markeds- og strukturudviklingen, at medlemsstaterne gennemfører de valgmuligheder, der gives i afdeling 2 og 3.

Artikel 65

Fastlæggelse af rettigheder i medfør af denne afdeling

▼M17

1.  For så vidt angår de rettigheder, der skal tildeles landbrugerne efter eventuelle nedsættelser i henhold til artikel 41, nedsættes den andel af referencebeløbet, der hidrører fra hver af de direkte betalinger, der er omhandlet i artikel 66-69, med en procentsats, der fastsættes af medlemsstaterne inden for begrænsningerne i artikel 66-69, og for så vidt angår direkte betalinger omhandlet i artikel 68b inden for den periode, der er fastsat af medlemsstaterne i henhold til nævnte artikel.

▼B

2.  Medmindre andet er fastsat i denne afdeling, gælder de øvrige bestemmelser i dette afsnit for de rettigheder, der fastlægges for den resterende del af referencebeløbet.

Artikel 66

Betalinger i forbindelse med markafgrøder

Medlemsstaterne kan ved betalinger i forbindelse med markafgrøder

Artikel 67

Betalinger i forbindelse med får og geder

Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 50 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til de betalinger for får og geder, der er nævnt i bilag VI.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der opdrætter får og geder, med højst 50 % af de betalinger i forbindelse med får og geder, der er nævnt i bilag VI, og som skal ydes på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 11.

Artikel 68

Betalinger i forbindelse med oksekød

1.  Medlemsstaterne kan ved betalinger i forbindelse med oksekød tilbageholde op til 100 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til den i bilag VI omhandlede slagtepræmie for kalve.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til slagtning af kalve med højst 100 % af den slagtepræmie for kalve, der er nævnt i bilag VI, og som skal ydes på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 12.

2.  Medlemsstaterne kan også

▼M4

Artikel 68a

Betalinger i forbindelse med humle

Medlemsstaterne kan, når det gælder betalinger i forbindelse med humle, tilbageholde op til 25 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til arealbetalingerne for humle og den midlertidige udtagningsstøtte i henhold til bilag VI.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne og/eller en betaling til producentsammenslutninger, der er anerkendt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1696/71.

Den supplerende betaling ydes til humleproducerende landbrugere på hektarbasis med højst 25 % af de betalinger pr. hektar, der er nævnt i bilag VI, og som skal ydes på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 10d.

Betalingen til anerkendte producentsammenslutninger ydes med henblik på at finansiere de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EØF) nr. 1696/71.

▼M17

Artikel 68b

Overgangsbetalinger for frugt og grøntsager

1.  Medlemsstaterne kan senest den 1. november 2007 beslutte indtil den 31. december 2011 at tilbageholde op til 50 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til visse tomater, der leveres til forarbejdning, og som var støtteberettigede under støtteordningen i forordning (EF) nr. 2201/06.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der producerer sådanne tomater, på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 10g.

2.  Medlemsstaterne kan senest den 1. november 2007 beslutte at tilbageholde:

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der producerer en eller flere af følgende frugt- og grøntsagskulturer, der leveres til forarbejdning, og som var støtteberettigede under støtteordningerne i forordning (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 2202/96 som fastsat af den berørte medlemsstat, på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 10g:

3.  Den del af de nationale lofter, jf. stk. 1, der svarer til tomater, fastsættes således:

4.  Den del af de nationale lofter, jf. stk. 2, der svarer til frugt- og grøntsagskulturer bortset fra enårige kulturer, fastsættes således:

▼B

Artikel 69

Valgfri gennemførelse for særlige typer landbrug og kvalitetsproduktion

Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 10 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til hver sektor, som er nævnt i bilag VI. I forbindelse med markafgrøder, oksekød og fåre- og gedekød tages der hensyn til denne tilbageholdelse ved anvendelsen af de maksimumsprocenter, der er fastsat i henholdsvis artikel 66, 67 og 68.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne i den eller de sektor(er), der er berørt af tilbageholdelsen.

Den supplerende betaling ydes for særlige typer landbrug, som er vigtige for miljøbeskyttelsen eller -forbedringen eller for at forbedre kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter, på betingelser der skal fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Afdeling 3

Valgfri udelukkelser

Artikel 70

Valgfri udelukkelse af nogle direkte betalinger

1.  En medlemsstat kan senest den 1. august 2004 beslutte fra enkeltbetalingsordningen at udelukke:

▼M12

2.  Medlemsstaterne foretager de i stk. 1 nævnte direkte betalinger inden for de lofter, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, og på de betingelser, der fastsættes i afsnit IV, kapitel 3, 6 og 7-13.

▼B

Det samlede beløb for de fastsatte lofter fratrækkes de nationale lofter, der er nævnt i artikel 41, efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Afdeling 4

Valgfri overgang

Artikel 71

Valgfri overgangsperiode

1.  Hvis særlige landbrugsbetingelser gør det berettiget, kan en medlemsstat senest den 1. august 2004 beslutte at anvende enkeltbetalingsordningen efter en overgangsperiode, der udløber enten den 31. december 2005 eller den 31. december 2006.

Hvis den pågældende medlemsstat beslutter at anvende enkeltbetalingsordningen inden overgangsperiodens udløb, træffer den afgørelse herom senest den 1. august i kalenderåret forud for det kalenderår, hvor enkeltbetalingsordningen skal finde anvendelse.

▼M4

For humle udløber den i første afsnit nævnte overgangsperiode den 31. december 2005. Den i første afsnit nævnte overgangsperiode gælder ikke for bomuld, olivenolie og spiseoliven og tobak.

▼M12

2.  Med forbehold af artikel 70, stk. 2, anvender den pågældende medlemsstat i overgangsperioden de direkte betalinger, der er nævnt i bilag VI, på de betingelser, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 3, 6 og 7-13, og inden for budgetlofter, der svarer til den del, som disse direkte betalinger udgør af det nationale loft, jf. artikel 41, som fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

▼B

I forbindelse med betalingen for tørret foder yder medlemsstaterne støtte på betingelser, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, inden for nævnte budgetgrænser.

3.  Enkeltbetalingsordningen anvendes fra den 1. januar i kalenderåret efter det kalenderår, hvor overgangsperioden udløber.

I så fald træffer den berørte medlemsstat de afgørelser, der er nævnt i artikel 58, stk. 1, artikel 63, stk. 3, artikel 64, stk. 1, og artikel 70 senest den 1. august 2005 eller alternativt 2006 alt efter den frist, der fastsættes i henhold til stk. 1 i nærværende artikel.

4.  Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 144, stk. 2, de nødvendige foranstaltninger, hvis anvendelsen af denne overgangsperiode forårsager alvorlige konkurrenceforvridninger på fællesskabsmarkedet, og for at sikre overholdelsen af Fællesskabets internationale forpligtelser.

▼M3

KAPITEL 6

GENNEMFØRELSE I DE NYE MEDLEMSSTATER

Artikel 71a

1.  Medmindre andet er fastsat i dette kapitel, finder bestemmelserne i dette afsnit anvendelse over for de nye medlemsstater.

Artikel 33, 34, 37, 38, 39, artikel 40, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 41, 42, 43, 47 til 50, 53 og 58-63 finder ikke anvendelse.

2.  Enhver ny medlemsstat, der anvender enkeltbetalingsordningen, træffer de i artikel 64, stk. 1, og artikel 71, stk. 1, omhandlede beslutninger inden den 1. august i det år, der går forud for det år, hvor den vil anvende enkeltbetalingsordningen for første gang.

▼M9

3.  Enhver ny medlemsstat, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, kan fastsætte, at der ud over støtteberettigelsesbetingelserne i artikel 44, stk. 2, ved »støtteberettiget hektar« forstås ethvert landbrugsareal på bedriften, som er holdt i god landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, uanset om det er opdyrket på nævnte dato.

Enhver ny medlemsstat, der har anvendt enkeltbetalingsordningen, kan også fastsætte, at minimumsstørrelsen af det støtteberettigede areal pr. bedrift, for hvilket der fastsættes betalingsrettigheder, og for hvilket der tildeles betalinger, skal være minimumsstørrelsen af bedriftens støtteberettigede areal fastsat i overensstemmelse med artikel 143b, stk. 5, andet afsnit.

▼M3

Artikel 71b

Ansøgning om støtte

1.  Landbrugerne ansøger om støtte efter enkeltbetalingsordningen inden en dato, der fastsættes af de nye medlemsstater, men senest den 15. maj.

2.  Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 40, stk. 4, får landbrugere ikke tildelt rettigheder, hvis de ikke ansøger om at blive omfattet af enkeltbetalingsordningen inden den 15. maj i det første år af enkeltbetalingsordningens anvendelse.

3.  De beløb, der svarer til de rettigheder, som ikke er tildelt, tilbageføres til den nationale reserve, der omhandles i artikel 71d, og kan tildeles på ny.

▼M9

Artikel 71c

Loft

De nationale lofter, der gælder i de nye medlemsstater, er anført i bilag VIIIa. Undtagen for komponenterne tørret foder, sukker og cikorie beregnes lofterne under hensyntagen til planen for stigninger i artikel 143a og skal derfor ikke nedsættes.

▼M13

For Bulgarien og Rumænien gælder planen for stigninger, jf. artikel 143a, for sukker og cikorie.

▼M9

Artikel 41, stk. 1a, finder tilsvarende anvendelse.

▼M22

For så vidt angår vin tilpasser Kommissionen efter proceduren i denne forordnings artikel 144, stk. 2, de nationale lofter i denne forordnings bilag VIIIa under hensyntagen til de seneste data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i henhold til artikel 9 og artikel 102, stk. 6, i forordning (EF) nr. 479 Senest den 1. december året før tilpasningen af de nationale lofter meddeler medlemsstaterne Kommissionen det regionale gennemsnit af værdien af de rettigheder, der er nævnt i litra N i bilag VII til denne forordning.

▼M3

Artikel 71d

National reserve

▼M9

1.  Hver af de nye medlemsstater foretager en lineær procentuel nedsættelse af sit nationale loft for at oprette en national reserve. Denne nedsættelse må uanset anvendelsen af artikel 71b, stk. 3, højst være på 3 %. Den kan imidlertid være på over 3 %, såfremt det er nødvendigt med en større nedsættelse for at anvende stk. 3 i nærværende artikel.

▼M3

2.  De nye medlemsstater anvender den nationale reserve til tildeling af betalingsrettigheder efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridninger, til landbrugere, der befinder sig i en særlig situation, som Kommissionen skal definere efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

3.  I det første år af enkeltbetalingsordningens anvendelse kan de nye medlemsstater anvende den nationale reserve til tildeling af betalingsrettigheder efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridninger, til landbrugere i specifikke sektorer, der befinder sig i en særlig situation som følge af overgangen til enkeltbetalingsordningen. Sådanne betalingsrettigheder fordeles efter regler, som Kommissionen skal fastlægge efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

4.  I medfør af stk. 2 og 3 kan nye medlemsstater forhøje enhedsværdien af rettighederne med op til 5 000 EUR og/eller det antal rettigheder, der er tildelt landbrugerne.

5.  De nye medlemsstater foretager lineære nedsættelser af rettighederne, når deres nationale reserve ikke er tilstrækkeligt stor til at tilgodese de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.

▼M14

6.  Bortset fra overdragelse ved arv eller forskud på arv, bedriftssammenlægning eller -opdeling og anvendelse af stk. 3, og uanset artikel 46 kan rettigheder, der er fastlagt ved anvendelse af den nationale reserve, ikke overdrages i en periode på fem år, der løber fra tildelingen af disse rettigheder. I tilfælde af bedriftssammenlægning eller -opdeling beholder den eller de landbrugere, der driver den eller de nye bedrifter, de oprindeligt tildelte rettigheder fra den nationale reserve i den resterende del af femårsperioden.

▼M3

Uanset artikel 45, stk. 1, skal rettigheder, der ikke er blevet udnyttet i hvert år i femårsperioden, straks tilbageføres til den nationale reserve.

▼M9

7.  Nye medlemsstater kan anvende den nationale reserve til efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridning, at fastlægge referencebeløb for landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en eller anden form for offentlig intervention, for at undgå, at landbrugsarealer ikke længere bliver dyrket, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder.

▼M3

Artikel 71e

Regional fordeling af loftet i henhold til artikel 71c

1.  De nye medlemsstater anvender enkeltbetalingsordningen på regionalt plan.

2.  De nye medlemsstater fastlægger regionerne efter objektive kriterier.

Nye medlemsstater med under 3 mio. støtteberettigede hektar kan betragtes som en enkelt region.

▼M9

Nye medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, kan imidlertid betragtes som en enkelt region.

▼M3

3.  Hver af de nye medlemsstater opdeler sit nationale loft i henhold til artikel 71c mellem regionerne efter objektive kriterier efter en eventuel nedsættelse i henhold til artikel 71d.

Artikel 71f

Regionalisering af enkeltbetalingsordningen

1.  Alle landbrugere, hvis bedrifter ligger i en given region, tildeles rettigheder, hvis enhedsværdi beregnes ved, at det regionale loft, der fastlægges i henhold til artikel 71e, divideres med det antal støtteberettigede hektar, jf. artikel 44, stk. 2, der fastlægges på regionalt plan.

2.  Antallet af rettigheder pr. landbruger er lig med det antal hektar, som landbrugeren anmelder i henhold til artikel 44, stk. 2, i det første år af enkeltbetalingsordningens anvendelse, medmindre der er tale om force majeure eller særlige omstændigheder, jf. artikel 40, stk. 4.

3.  Betalingsrettighederne pr. hektar ændres ikke, medmindre andet bestemmes.

▼M17 —————

▼M19

Artikel 71h

Græsarealer

De nye medlemsstater kan også efter objektive kriterier og inden for rammerne af det regionale loft eller en del heraf fastsætte forskellige enhedsværdier for de rettigheder, der skal tildeles de i artikel 71f, stk. 1, omhandlede landbrugere, for så vidt angår hektar, der er udlagt som græsareal og identificeret som sådant pr. 30. juni 2006, og for enhver anden støtteberettiget hektar eller subsidiært for hektar, der er permanente græsarealer og identificeret som sådanne pr. 30. juni 2006, og for enhver anden støtteberettiget hektar.

For Bulgarien og Rumænien er datoen for identificering dog den 1. januar 2008.

▼M3

Artikel 71i

Mælkepræmier og tillægsbetalinger

Fra og med 2007 inkluderes de beløb, der følger af mælkepræmien og tillægsbetalingerne i henhold til artikel 95 og 96, og som skal ydes i 2007, i enkeltbetalingsordningen.

De nye medlemsstater kan dog beslutte, at de beløb, der følger af mælkepræmierne og tillægsbetalingerne i henhold til artikel 95 og 96, helt eller delvis skal indgå i enkeltbetalingsordningen fra 2005. Rettigheder, der er fastlagt i henhold til dette stykke, ændres i overensstemmelse hermed.

Det beløb, der anvendes til fastlæggelse af rettigheder til disse betalinger, skal svare til de beløb, der skal ydes i henhold til artikel 95 og 96, beregnet på grundlag af den individuelle referencemængde for mælk, der er til rådighed på bedriften den 31. marts i det år, hvor disse betalinger helt eller delvis optages i enkeltbetalingsordningen.

Uanset artikel 71a, stk. 1, finder artikel 48, 49 og 50 tilsvarende anvendelse.

Artikel 71j

Udtagningsrettigheder

1.  Landbrugerne modtager en del af deres betalingsrettigheder i form at udtagningsrettigheder.

2.  Antallet af udtagningsrettigheder fastlægges ved, at landbrugerens støtteberettigede areal i henhold til artikel 54, stk. 2, som anmeldes i enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, multipliceres med den gældende udtagningssats.

Udtagningssatsen beregnes ved, at basissatsen for obligatorisk udtagning på 10 % multipliceres med det forhold, der i den pågældende region består mellem det regionale basisareal eller de regionale basisarealer i henhold til artikel 101, stk. 3, og det støtteberettigede areal i henhold til artikel 54, stk. 2.

3.  Værdien af udtagningsrettighederne svarer til den regionale værdi for betalingsrettigheder som fastlagt i henhold til artikel 71f, stk. 1.

4.  Stk. 1-3 gælder ikke for landbrugere, der anmelder et mindre antal hektar i henhold til artikel 54, stk. 2, end det antal, som ville kræves til produktion af et antal tons, der modsvarer 92 tons korn i henhold til bilag IX på grundlag af referenceudbyttet i henhold til bilag XIb, der gælder for den nye medlemsstat, hvor bedriften ligger, divideret med det i stk. 2, andet afsnit, nævnte forhold.

Artikel 71k

Betingelser gældende for rettigheder

1.  Uanset artikel 46, stk. 1, må rettigheder, der fastlægges i henhold til dette kapitel, kun overdrages inden for samme region eller mellem regioner, når rettighederne pr. hektar er de samme.

2.  Senest den 1. august i det år, der går forud for enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, kan de nye medlemsstater også under iagttagelse af det generelle princip i fællesskabslovgivningen beslutte, at rettigheder, der fastlægges i henhold til dette kapitel, gradvis skal ændres i en på forhånd fastlagt takt og efter objektive kriterier.

▼M17

For så vidt angår medtagelsen af frugt- og grøntsagsbetalingskomponenten i enkeltbetalingsordningen kan de nye medlemsstater dog senest den 1. april 2008 eller senest den 1. august året før det første år, hvor enkeltbetalingsordningen anvendes, beslutte at anvende undtagelsesbestemmelsen i første afsnit.

▼M3

Artikel 71l

Fakultativ gennemførelse

1.  Kapitel 5, afdeling 2, 3 og 4, finder anvendelse over for de nye medlemsstater på de i denne artikel fastsatte betingelser. Afdeling 4 gælder dog ikke for nye medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning i henhold til artikel 143b.

2.  Henvisninger i kapitel 5, afdeling 2 og 3, til artikel 41, navnlig vedrørende de nationale lofter, betragtes som henvisninger til artikel 71c.

3.  Den i artikel 64, stk. 3, nævnte rapport skal indbefatte de alternativer, der er fastsat i dette kapitel.

▼M9

Artikel 71m

Landbrugere uden støtteberettigede hektar

Uanset artikel 36 og artikel 44, stk. 2, tillader medlemsstaten, at en landbruger, der er tildelt betalinger som omhandlet i artikel 47, eller som har udøvet aktiviteter i en sektor omhandlet i artikel 47 og modtager betalingsrettigheder i overensstemmelse med artikel 71d, for hvilke den pågældende ikke har støtteberettigede hektar som defineret i artikel 44, stk. 2, i det første år af enkeltbetalingsordningens anvendelse, fraviger forpligtelsen til at have et antal støtteberettigede hektar svarende til antallet af rettigheder, hvis den pågældende opretholder mindst 50 % af den landbrugsaktivitet, der blev udøvet inden overgangen til enkeltbetalingsordningen, udtrykt i storkreaturer.

Hvis betalingsrettighederne overdrages, kan modtageren kun nyde godt af denne fravigelse, hvis samtlige betalingsrettigheder, der er omfattet af fravigelsen, overdrages.

▼M14

For Malta finder stk. 2 imidlertid ikke anvendelse, og fravigelsen i henhold til stk. 1 finder anvendelse uden betingelsen om, at den pågældende opretholder mindst 50 % af den landbrugsaktivitet, der blev udøvet inden overgangen til enkeltbetalingsordningen, udtrykt i storkreaturer.

▼B

AFSNIT IV

ANDRE STØTTEORDNINGER

KAPITEL 1

SÆRLIG KVALITETSPRÆMIE FOR HÅRD HVEDE

Artikel 72

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, der producerer hård hvede henhørende under KN-kode 1001 10 00 på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

Artikel 73

Beløb og støtteberettigelse

1.  Støtten udgør 40 EUR pr. hektar.

2.  Betalingerne ydes på betingelse af, at der anvendes visse mængder certificeret frø af sorter, der i produktionsområdet anerkendes som værende af høj kvalitet til produktion af semulje eller pasta.

Artikel 74

Arealer

▼A2

1.  Støtten ydes til nationale basisarealer i de traditionelle produktionsområder i bilag X.

Basisarealerne er følgende:

▼B

2.  En medlemsstat kan underinddele sit basisareal i delbasisarealer efter objektive kriterier.

Artikel 75

Overskridelse af arealet

1.  Såfremt der ansøges om støtte for et areal, der er større end basisarealet, nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om støtte, proportionalt det pågældende år.

2.  Hvis en medlemsstat underinddeler sit basisareal i delbasisarealer, finder nedsættelsen i stk. 1 kun anvendelse på landbrugere i delbasisarealer, i det omfang deres grænse er overskredet. Denne nedsættelse skal foretages, når de arealer i delbasisarealerne, som ikke har nået deres grænse, i den pågældende medlemsstat er blevet omfordelt til delbasisarealer, hvor disse grænser er blevet overskredet.

KAPITEL 2

PRÆMIE FOR PROTEINAFGRØDER

Artikel 76

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer proteinafgrøder på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

Proteinafgrøder omfatter:

Artikel 77

Beløb og støtteberettigelse

Støtten udgør 55,57 EUR pr. ha proteinafgrøder høstet efter, at de er grønmodne.

Afgrøder, der dyrkes på fuldt tilsåede arealer og i overensstemmelse med lokale normer, men som ikke når at blive grønmodne som følge af usædvanlige vejrforhold, der anerkendes af den pågældende medlemsstat, forbliver dog støtteberettigede, såfremt de pågældende arealer ikke anvendes til andre formål indtil dette vækststadium.

Artikel 78

Areal

▼A2

1.  Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 1 648 000 ha, som der kan ydes støtte for.

▼B

2.  Såfremt der ansøges om støtte for et areal, der er større end det maksimale garantiareal, nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om støtte, proportionalt det pågældende år efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

KAPITEL 3

AFGRØDESPECIFIK BETALING FOR RIS

Artikel 79

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer ris henhørende under KN-kode 1006 10 på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

Artikel 80

Beløb og støtteberettigelse

1.  Støtten ydes pr. hektar jord tilsået med ris og på den betingelse, at afgrøden bevares indtil mindst blomstringens begyndelse under normale vækstbetingelser.

Afgrøder, der dyrkes på fuldt tilsåede arealer og i overensstemmelse med lokale normer, men som ikke når blomstringsstadiet som følge af usædvanlige vejrforhold, der anerkendes af den pågældende medlemsstat, forbliver dog støtteberettigede, såfremt de pågældende arealer ikke anvendes til andre formål indtil dette vækststadium.

▼A2

2.  Støtten fastsættes til følgende beløb efter udbytterne i de berørte medlemsstater:

Artikel 81

Arealer

Der fastsættes et nationalt basisareal for hver producentmedlemsstat. For Frankrig fastsættes der imidlertid to basisarealer. Basisarealerne er følgende:

En medlemsstat kan underinddele sit basisareal i delbasisarealer efter objektive kriterier.

▼B

Artikel 82

Overskridelse af arealerne

1.  Såfremt det areal, hvorpå der dyrkes ris i en medlemsstat, i et givet år overstiger det i artikel 80 anførte basisareal, nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om støtte, proportionelt i det pågældende år.

2.  Hvis en medlemsstat underinddeler sit basisareal eller -arealer i delbasisarealer, finder nedsættelsen i stk. 1 kun anvendelse på landbrugere i delbasisarealer, i det omfang deres grænse er overskredet. Denne nedsættelse skal foretages, når de arealer i delbasisarealerne, som ikke har nået deres grænse, i den pågældende medlemsstat er blevet omfordelt til delbasisarealer, hvor disse grænser er blevet overskredet.

KAPITEL 4

AREALBETALING FOR NØDDER

Artikel 83

Fællesskabsstøtte

1.  Der ydes fællesskabsstøtte til landbrugere, der producerer nødder, på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

Nødder omfatter:

2.  Medlemsstaterne kan differentiere støtten efter produkt eller ved at øge eller mindske de nationale garantiarealer (i det følgende benævnt »NGA«), jf. artikel 84, stk. 3. I hver medlemsstat må det samlede støttebeløb, som ydes i et givet år, dog ikke overstige det loft, der er fastsat i artikel 84, stk. 1.

▼A2

Artikel 84

Arealer

1.  En medlemsstat yder EF-støtte inden for et loft, som beregnes ved at multiplicere antallet af hektar NGA som fastsat i stk. 3 med det gennemsnitlige støttebeløb på 120,75 EUR.

2.  Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 829 229 ha.

3.  Det i stk. 2 omhandlede maksimale garantiareal fordeles på følgende NGA:

4.  En medlemsstat kan underinddele sit NGA i underarealer efter objektive kriterier, særlig på regionalt niveau eller i forhold til produktionen.

▼B

Artikel 85

Overskridelse af delbasisarealer

Hvis en medlemsstat underinddeler sit NGA i delbasisarealer, og et eller flere delbasisarealer overskrides, nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om fællesskabsstøtte, proportionelt i det pågældende år for landbrugere i delbasisarealet, såfremt deres grænse er overskredet. Nedsættelsen skal foretages, når de arealer i delbasisarealet, som ikke har nået deres grænse, i den pågældende medlemsstat er blevet omfordelt til delbasisarealer, hvor disse grænser er blevet overskredet.

Artikel 86

Støtteberettigelsesbetingelser

1.  Udbetalingen af fællesskabsstøtten er betinget af især en mindste arealstørrelse og trætæthed.

2.  Arealer omfattet af forbedringsplaner som omhandlet i artikel 14b i Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager ( 30 ) bliver berettigede til støtte under denne ordning den 1. januar året efter det år, i hvilket forbedringsplanen udløb.

3.  Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af fællesskabsstøtte betinget af, at landbrugerne er medlem af en producentorganisation, der er anerkendt efter artikel 11 eller 14 i forordning (EF) nr. 2200/96.

4.  Hvis bestemmelsen i stk. 3 anvendes, kan medlemsstaterne beslutte, at udbetalingen af støtten i stk. 1 skal ske til en producentorganisation på medlemmernes vegne. Det støttebeløb, som producentorganisationen modtager, udbetales til medlemmerne. Medlemsstaterne kan dog tillade, at en producentorganisation som kompensation for de tjenester, der ydes medlemmerne, fratrækker højst 1 % i EF-støtten.

Artikel 87

National støtte

1.  Medlemsstaterne kan som supplement til fællesskabsstøtten yde national støtte indtil et maksimumsbeløb på 120,75 EUR pr. ha pr. år.

2.  Den nationale støtte kan kun ydes for arealer, der modtager fællesskabsstøtte.

3.  Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af national støtte betinget af, at landbrugerne er medlem af en producentorganisation, der er anerkendt efter artikel 11 eller 14 i forordning (EF) nr. 2200/96.

KAPITEL 5

STØTTE TIL ENERGIAFGRØDER

Artikel 88

Støtte

Der ydes en støtte på 45 EUR pr. ha pr. år for arealer, der er tilsået med energiafgrøder, som anvendes på de i dette kapitel fastsatte betingelser.

Ved »energiafgrøder« forstås afgrøder, der i hovedsagen leveres til produktion af følgende energiprodukter:

▼M14

Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på støtten til energiafgrøder i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 1. januar 2007.

▼B

Artikel 89

Arealer

▼M14

1.  Der fastsættes et maksimalt garantiareal på 2 000 000 ha, som der kan ydes støtte for.

▼B

2.  Såfremt det areal, for hvilket der ansøges om støtte, overstiger det maksimale garantiareal, foretages der efter proceduren i artikel 144, stk. 2, det pågældende år en proportional nedsættelse af det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges om støtte.

▼M3

Artikel 90

Betingelser for støtteberettigelse

▼M9

Der ydes kun støtte for arealer, hvor produktionen er omfattet af en kontrakt mellem landbrugeren og forarbejdningsindustrien eller af en kontrakt mellem landbrugeren og den person, som afhenter produkterne, medmindre landbrugeren selv foretager forarbejdningen på bedriften.

▼M3

Arealer, for hvilke der er ansøgt om en energiafgrødeordning, kan ikke medregnes som udtaget med henblik på udtagningsforpligtelsen i artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1251/1999 og i artikel 54, stk. 2, artikel 63, stk. 2, artikel 71j og artikel 107, stk. 1, i denne forordning.

▼M14

Artikel 90a

National støtte

Medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale national støtte på op til 50 % af omkostningerne ved at etablere vedvarende afgrøder på de arealer, for hvilke der er indgivet ansøgning om støtte til energiafgrøder.

▼B

Artikel 91

Revision af listen over energiafgrøder

Der kan tilføjes eller fjernes produkter i artikel 87 efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Artikel 92

Revision af energiafgrødeordningen

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2006 Rådet en rapport om gennemførelsen af ordningen, eventuelt ledsaget af forslag under hensyntagen til gennemførelsen af EU-biobrændstofinitiativet.

KAPITEL 6

STØTTE TIL STIVELSESKARTOFLER

Artikel 93

Støtte

Der fastsættes en støtte til landbrugere, som producerer kartofler bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse. Støttebeløbet gælder for den mængde kartofler, der er nødvendig til fremstilling af en ton stivelse. Det udgør

Støttebeløbet tilpasses efter kartoflernes stivelsesindhold.

▼M3

Artikel 94

Betingelser

Støtten udbetales kun for den mængde kartofler, der er omfattet af en dyrkningskontrakt mellem kartoffelproducenten og stivelsesfabrikanten inden for den kvote, virksomheden har fået tildelt, jf. artikel 2, stk. 2 eller 4, i forordning (EF) nr. 1868/94.

▼B

KAPITEL 7

MÆLKEPRÆMIE OG TILLÆGSBETALINGER

Artikel 95

Mælkepræmie

1.  Fra 2004 til 2007 har mælkeproducenterne ret til en mælkepræmie. Den ydes pr. kalenderår, pr. bedrift og pr. ton individuel referencemængde, der er berettiget til præmie, og som er til rådighed på bedriften.

2.  Uanset stk. 3 og nedsættelser, der følger af anvendelsen af stk. 4, multipliceres den individuelle referencemængde for mælk, der er til rådighed på bedriften den 31. marts i det pågældende kalenderår, udtrykt i tons med:

ved anvendelse af artikel 70 for de derpå følgende kalenderår.

▼

For Polen og Slovenien multipliceres mælkepræmien pr. ton for 2004 med den foreløbige individuelle referencemængde, der er til rådighed på bedriften den 1. maj 2004.

▼B

3.  Individuelle referencemængder, der midlertidigt er blevet overført i henhold til artikel 6 i Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter ( 32 ) eller artikel 16 i forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om indførelse af en afgift i mejerisektoren ( 33 ) den 31. marts i det pågældende kalenderår, anses for at være til rådighed på modtagerens bedrift for dette kalenderår.

4.  Ved anvendelsen af stk. 2 gælder følgende: Hvis summen af alle individuelle referencemængder i en medlemsstat den 31. marts i et kalenderår overstiger summen af de tilsvarende samlede mængder for tolvmånedersperioden 1999/2000 i den pågældende medlemsstat i henhold til bilag I til forordning (EØF) nr. 3950/92, træffer den pågældende medlemsstat på grundlag af objektive kriterier de nødvendige foranstaltninger til at nedsætte de individuelle referencemængder, der er berettiget til præmie på sit område for det pågældende kalenderår i overensstemmelse hermed.

▼M5

For Tyskland og Østrig er det loft, der fastsættes på basis af referencemængderne for tolvmånedersperioden 1999/2000, dog på henholdsvis 27 863 827,288 og 2 750 389,712 tons.

▼

For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet er de samlede mængder, der er nævnt i første afsnit, fastsat i tabel f) i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 ( 34 ).

For Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet er den tolvmåneders periode, der er nævnt i første afsnit, 2004/2005.

▼A2

For Bulgarien og Rumænien findes de samlede mængder, der er omhandlet i første afsnit, i bilag I, tabel f), til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003, og de tages op til revision i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, sjette afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003.

For Bulgarien og Rumænien er tolvmånedersperioden i første afsnit 2006/2007.

▼B

Artikel 96

Tillægsbetalinger

1.  Fra 2004 til 2007 yder medlemsstaterne hvert år tillægsbetalinger til producenterne på deres område inden for de årlige samlede beløb, der er anført i stk. 2. Disse betalinger foretages efter objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af producenterne, og markedsforstyrrelser og konkurrenceforvridninger undgås. Endvidere må sådanne betalinger ikke være forbundet med udsving i markedspriserne.

Præmiesupplementer må kun ydes som et tillægsbeløb til præmien i henhold til artikel 95, stk. 2.

▼

2.  Tillægsbetalinger: samlede beløb udtrykt i mio. EUR:

I de nye medlemsstater anvendes de samlede beløb i henhold til den plan for stigninger, der omhandles i artikel 143a.

▼B

Artikel 97

Definitioner

Med henblik på dette kapitel finder definitionen af »producent« i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1788/2003 anvendelse.

KAPITEL 8

SÆRLIG REGIONALSTØTTE TIL MARKAFGRØDER

Artikel 98

Støtte

Hvis artikel 70 finder anvendelse, skal der i Finland og i Sverige nord for 62. breddegrad, og i nogle tilstødende områder med tilsvarende klimatiske forhold, der gør det særlig vanskeligt at drive landbrug, til landbrugere, der producerer korn, oliefrø, hørfrø og hør og hamp bestemt til fiberproduktion, ydes en særlig støtte på 24 EUR/t multipliceret med det udbytte, der er fastlagt i regionaliseringsplanen for den pågældende region, inden for et loft, som fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, svarende til den andel, som denne støtte udgør af det loft, der er omhandlet i artikel 41.

Hvis den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, reduceres støtten pr. landbruger forholdsmæssigt i det pågældende år.

KAPITEL 9

STØTTE TIL FRØ

Artikel 99

Støtte

1.  Finder artikel 70 anvendelse, yder medlemsstaterne hvert år den i bilag XI fastsatte støtte til produktionen af basisfrø eller certificerede frø af en eller flere af de arter, der er anført i bilag XI.

2.  Anvendes det areal, der er godkendt til certificering, og for hvilket der ansøges om støtte til frø, også til at ansøge om støtte efter enkeltbetalingsordningen, reduceres støtten til frø, bortset fra frø af de arter, der er anført i bilag XI, nr. 1 og 2, med det støttebeløb, der efter enkeltbetalingsordningen vil blive ydet for det pågældende areal i et givet år, idet støtten til frø dog ikke kan blive mindre end nul.

▼M3

3.  Den støtte, som der ansøges om, må ikke overstige et loft, som fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, svarende til den andel, som frøstøtten for den pågældende art udgør af det nationale loft, der er omhandlet i artikel 41. For de nye medlemsstater svarer dette loft dog til de beløb, der er anført i bilag XIa.

Når den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, reduceres støtten pr. landbruger forholdsmæssigt i det pågældende år.

▼B

4.  De forskellige arter af Cannabis, som der kan udbetales støtte til i henhold til denne artikel, fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

KAPITEL 10

AREALSTØTTE TIL MARKAFGRØDER

Artikel 100

Anvendelsesområde og definitioner

1.  Finder artikel 66 anvendelse, yder medlemsstaterne på de vilkår, der fastlægges i dette kapitel, medmindre andet er bestemt, landbrugere, der producerer markafgrøder, den støtte, som den pågældende medlemsstat vælger i overensstemmelse med nævnte artikel.

2.  Med henblik på dette kapitel:

3.  I medlemsstater, hvor majs ikke er en traditionel afgrøde, kan græsensilage gøres berettiget til arealstøtte for markafgrøder på samme vilkår som dem, der gælder for markafgrøder.

Artikel 101

Basisarealer

Arealbetalingen fastsættes pr. hektar og differentieres regionalt.

Arealbetalingen ydes for det areal, hvor der dyrkes markafgrøder, eller som er udtaget i overensstemmelse med artikel 107, og som ikke overstiger det regionale basisareals eller de regionale basisarealers samlede antal hektar som fastsat i bilag VI til Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 ( 35 ) under hensyntagen til anvendelsen af forordning (EF) nr. 1017/94.

▼M3

Det eller de regionale basisarealer i de nye medlemsstater fastsættes dog af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2, og inden for de nationale basisarealer, der er opført i bilag XIb.

▼B

En region betyder i denne forbindelse en medlemsstat eller en region i medlemsstaten, alt efter den pågældende medlemsstats valg. Finder artikel 66 anvendelse, reduceres det eller de areal(er), der er fastsat i bilag VI i forordning (EF) nr. 2316/1999, med det antal hektar, der svarer til udtagningsrettighederne i henhold til artikel 53 og artikel 63, stk. 2 i nærværende forordning, i den pågældende region.

Artikel 102

Overskridelse af basisarealer og lofter

1.  Hvis det samlede areal, for hvilket der ansøges om betaling under ordningen for markafgrøder, herunder det under ordningen udtagne areal, hvis artikel 71 finder anvendelse, overstiger basisarealet, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af den enkelte landbrugers støtteberettigede areal for alle de betalinger, der i den pågældende region i samme produktionsår ►C1  ydes i henhold til dette kapitel. ◄

2.  Summen af betalinger, som der ansøges om, må ikke overstige det loft, som fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2. Hvis den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, reduceres støtten pr. landbruger forholdsmæssigt i det pågældende år.

3.  Hvis artikel 71 finder anvendelse, medtages arealer, for hvilke der ikke ansøges om betaling efter nærværende kapitel, men som anvendes som grundlag for en ansøgning om støtte i henhold til kapitel 12, også ved beregningen af det samlede areal, for hvilket der er ansøgt om betaling.

4.  Hvis en medlemsstat lader græsensilage omfatte af arealbetalingen for markafgrøder, fastlægges der et særskilt basisareal. Hvis basisarealet for markafgrøder ikke nås i løbet af et produktionsår, kan de resterende hektar for samme produktionsår udloddes til det tilsvarende basisareal.

5.  Hvis en medlemsstat har valgt at fastlægge et eller flere nationale basisarealer, kan den underopdele hvert af disse i delbasisarealer på grundlag af objektive kriterier, der skal fastlægges af medlemsstaten.

Med henblik på dette stykke skal basisarealerne »Secano« og »Regadío« betragtes som nationale basisarealer.

Hvis et nationalt basisareal overskrides, kan den pågældende medlemsstat efter objektive kriterier helt eller delvis koncentrere de foranstaltninger, der finder anvendelse ifølge stk. 1, på de delbasisarealer, for hvilke der er konstateret en overskridelse.

Medlemsstater, der har valgt at anvende den mulighed, der er nævnt i dette stykke, underretter senest den 15. september landbrugerne og Kommissionen om deres valg og om de nærmere bestemmelser for anvendelsen.

Artikel 103

Regionaliseringsplan

Den regionaliseringsplan, som fastlægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1251/1999, finder anvendelse.

▼M3

Alternativt gælder det for nye medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 143b, i 2004 og vælger at anvende artikel 66, at regionaliseringsplanen fastlægges efter objektive kriterier senest den 1. august i den generelle arealbetalingsordnings sidste anvendelsesår. I disse tilfælde må de samlede regionale basisarealer og det vejede gennemsnitlige referenceudbytte i regionerne ikke overskride lofterne over det nationale basisareal og referenceudbytte i bilag XIb. ►A2  For Bulgarien og Rumænien er det dog en betingelse for at anvende dette afsnit, at arealbetalingsordningen anvendes i 2007, og at artikel 66 bringes i anvendelse. ◄

▼B

De pågældende medlemsstater kan på anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ revidere regionaliseringsplanen på grundlag af objektive kriterier.

Artikel 104

Grundbeløb

1.  Arealbetalingen beregnes ved at multiplicere grundbeløbet pr. ton med det gennemsnitlige kornudbytte, der er fastsat i regionaliseringsplanen for den pågældende region.

2.  Den i stk. 1 nævnte beregning foretages ved anvendelse af det gennemsnitlige kornudbytte. Hvis majs behandles særskilt, anvendes »majsudbyttet« dog for majs og udbyttet for »andre kornarter end majs« for korn, oliefrø og hørfrø samt hør og hamp bestemt til fiberproduktion.

3.  Grundbeløbet for markafgrøder og, hvis artikel 71 finder anvendelse, for arealudtagning fastsættes til 63,00 EUR/t for produktionsåret 2005/2006 og fremefter.

▼M3

Artikel 105

Supplement for hård hvede

▼A2

1.  Der udbetales et supplement til arealbetalingen på

for det areal, hvor der dyrkes hård hvede i de traditionelle produktionsregioner, der er nævnt i bilag X under iagttagelse af følgende lofter:

▼M3

2.  Hvis summen af de arealer, for hvilke der ansøges om supplement til arealbetalingen, i et produktionsår overstiger det loft, der er anført ovenfor, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det areal pr. landbruger, som supplementet kan betales for.

Medlemsstaterne kan dog under iagttagelse af de i stk. 1 fastsatte lofter pr. medlemsstat fordele de i nævnte stykke anførte arealer mellem de produktionsområder, der er anført i bilag X, eller for EF i dets sammensætning pr. 30. april 2004 om nødvendigt mellem produktionsregionerne som omhandlet i regionaliseringsplanen efter produktionen af hård hvede i perioden 1993–1997. Hvis i dette tilfælde summen af de arealer i en region, for hvilke der ansøges om et supplement til arealbetalingen, i et produktionsår overstiger det tilsvarende regionale loft, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det areal pr. landbruger, som supplementet kan betales for. Nedsættelsen foretages, når der inden for en medlemsstat er foretaget en omfordeling af arealer fra regioner, som ikke har nået deres regionale loft, til regioner, som har overskredet dette loft.

3.  I andre regioner end de i bilag X nævnte med en veletableret produktion af hård hvede ydes der en særlig støtte på 46 EUR/ha for produktionsåret 2005/06 for et areal på højst følgende antal hektar:

▼B

Artikel 106

Hør og hamp

For så vidt angår hør og hamp bestemt til fiberproduktion foretages arealbetalingen først — afhængigt af omstændighederne — når kontrakten er indgået, eller der er givet tilsagn, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1673/2000.

For hamp bestemt til fiberproduktion foretages arealbetalingen også under de vilkår, som fastlægges i artikel 52.

Artikel 107

Udtagning

1.  Hvis artikel 71 finder anvendelse, er landbrugere, der ansøger om arealbetaling, forpligtet til at udtage en del af arealet på deres bedrift af produktionen, og får en godtgørelse for denne forpligtelse.

2.  Udtagningsforpligtelsen for den enkelte landbruger, der ansøger om arealbetaling, fastsættes som en andel af det areal med markafgrøder, for hvilket vedkommende har indgivet ansøgning, og denne andel udtages i henhold til dette kapitel.

Grundsatsen for den obligatoriske udtagningsforpligtelse fastsættes til 10 % for produktionsårene 2005/2006 og 2006/2007.

3.  Det udtagne areal kan anvendes til

Medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale national støtte på op til 50 % procent af de udgifter, der er forbundet med overgang til flerårige afgrøder til biomasseproduktion på udtagne arealer.

4.  Den mængde af biprodukter til konsum eller foderbrug, der vil kunne opstå ved dyrkning af oliefrø på arealer, der er udtaget efter stk. 3, første led, skal tages i betragtning for så vidt angår overholdelsen af grænsen på 1 mio. metriske tons, jf. artikel 56, stk. 3.

5.  Hvis der er fastsat forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer, finder betalingen for udtagning af ikke-vandede arealer anvendelse.

6.  Landbrugere kan få udtagningsbetalingen for frivillig udtagning af arealer, der overstiger deres forpligtelse. Medlemsstaterne skal tillade landmændene at udtage op til mindst 10 % af det areal med markafgrøder, for hvilket der indgives ansøgning, og som udtages i henhold til denne artikel. En medlemsstat kan fastsætte højere procentsatser, der er afpasset efter de særlige forhold og sikrer en tilstrækkelig udnyttelse af landbrugsarealerne. Hvis artikel 65 finder anvendelse, finder dette stykke anvendelse efter detaljerede regler, som Kommissionen skal vedtage efter fremgangsmåden i artikel 144, stk. 2.

7.  Landbrugere, der ansøger om betaling for et areal, der ikke er større end det areal, der på grundlag af de for den pågældende region fastlagte udbytter er nødvendigt til produktion af 92 tons korn, er ikke omfattet af udtagningsforpligtelsen. Bestemmelserne i stk. 6 finder anvendelse på disse landbrugere.

8.  Uanset artikel 108 kan arealer:

som følge af en ansøgning, der er indgivet efter den 28. juni 1995, medregnes ved det jordudtagningskrav, der er omhandlet i stk. 1, op til den grænse pr. bedrift, som den pågældende medlemsstat måtte have fastsat. Der må kun fastsættes en sådan grænse i det omfang, det er nødvendigt for at undgå, at en uforholdsmæssig stor del af det disponible fællesskabsbudget for den pågældende ordning koncentreres om et lille antal bedrifter.

For disse arealer ydes den i artikel 104 nævnte arealbetaling ikke, og støtten i henhold til artikel 24, stk. 1, eller artikel 31, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 1257/1999 begrænses til et beløb, som højst er lig med arealbetalingerne for udtagning som anført i artikel 104 i nærværende forordning.

Medlemsstaterne kan beslutte ikke at lade ordningen i dette afsnit gælde for en ny ansøger i en region, hvor der er stadig risiko for en betydelig overskridelse af det regionale basisareal.

9.  De udtagne arealer skal have en størrelse på mindst 0,1 ha og være mindst 10 meter brede. Medlemsstaterne kan af behørigt begrundede miljømæssige årsager acceptere en bredde på mindst 5 meter og en størrelse på mindst 0,05 ha.

▼M3

Artikel 108

Støtteberettigede arealer

Ansøgninger om betalinger kan ikke indgives for arealer, der på den dato, der er fastsat for ansøgningerne om arealstøtte for 2003, var permanente græsarealer, anvendtes til flerårige afgrøder eller henlå som skovarealer eller arealer med ikke landbrugsmæssig udnyttelse.

For de nye medlemsstater kan ansøgninger om betalinger ikke indgives for arealer, der pr. 30. juni 2003 var permanente græsarealer, anvendtes til flerårige afgrøder eller henlå som skovarealer eller arealer med ikke landbrugsmæssig udnyttelse. ►A2  For Bulgarien og Rumænien kan ansøgninger om betalinger dog ikke indgives for arealer, der pr. 30. juni 2005 var permanente græsarealer, blev anvendt til flerårige afgrøder eller henlå som skovarealer eller arealer med ikke landbrugsmæssig udnyttelse. ◄

Medlemsstaterne kan på betingelser, der skal fastlægges nærmere efter proceduren i artikel 144, stk. 2, fravige stk. 1 eller 2 i denne artikel under forudsætning af, at de træffer foranstaltninger til at undgå, at sådanne undtagelser medfører en betydelig forøgelse af det samlede støtteberettigede landbrugsareal.

▼B

Artikel 109

Såning og ansøgning

For at kunne opnå arealbetalingen skal landbrugeren senest den 31. maj forud for høsten have sået frøene og senest den 15. maj have indgivet en ansøgning.

Artikel 110

Gennemførelsesbestemmelser

Gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2, især gennemførelsesbestemmelserne vedrørende:

Efter samme procedure kan Kommissionen

▼M24

KAPITEL 10a

AFGRØDESPECIFIK BETALING FOR BOMULD

Artikel 110a

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00 på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 110b

Støtteberettigelse

1.  Støtten ydes pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. For at være støtteberettiget skal arealet høre til landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til bomuldsproduktion, og være tilsået med godkendte sorter, som reelt høstes under normale vækstforhold.

Den støtte, der er nævnt i artikel 110a, betales for bomuld af sund og sædvanlig handelskvalitet.

2.  Medlemsstaterne godkender de i stk. 1 nævnte arealer og sorter i henhold til de gennemførelsesbestemmelser og betingelser, der vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Artikel 110c

Basisarealer, fastsatte udbytter og referencebeløb

1.  De nationale basisarealer fastsættes således:

2.  De fastsatte udbytter i referenceperioden fordeler sig som følger:

3.  Støttebeløbet pr. støtteberettiget hektar fastsættes ved at multiplicere de udbytter, der er fastsat i stk. 2, med følgende referencebeløb:

4.  Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i en given medlemsstat og i et givet år overstiger basisarealet i henhold til stk. 1, nedsættes den i stk. 3 nævnte støtte for denne medlemsstat proportionalt med overskridelsen af basisarealet.

5.  Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Artikel 110d

Godkendte brancheorganisationer

1.  I dette kapitel forstås ved en »godkendt brancheorganisation« en retlig enhed, der består af bomuldsproducerende landbrugere og mindst én egreneringsvirksomhed, og hvis arbejde bl.a. består i:

2.  Den medlemsstat, på hvis område egreneringsvirksomhederne er etableret, godkender de brancheorganisationer, der overholder kriterier, som skal vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Artikel 110e

Støtteudbetaling

1.  Støtten pr. støtteberettiget hektar ydes til landbrugerne i henhold til artikel 110c.

2.  Til landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, ydes en støtte pr. støtteberettiget hektar inden for det basisareal, der er fastsat i artikel 110c, stk. 1, forhøjet med et beløb på 2 EUR.

▼M4

KAPITEL 10b

STØTTE TIL OLIVENPLANTAGER

Artikel 110g

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugerne som et bidrag til plejen af olivenplantager af miljømæssig eller samfundsmæssig værdi på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 110h

Støtteberettigelse

Støtten udbetales på følgende betingelser:

Artikel 110i

Beløb

1.  Støtten til olivenplantager ydes pr. GIS-ha oliven. En GIS-ha oliven er den arealenhed, der anvendes i en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, på grundlag af oplysninger fra det geografiske informationssystem for oliven, der er nævnt i artikel 20, stk. 2.

2.  Inden for de maksimumsbeløb, der er fastsat i stk. 3, og efter fradrag af det beløb, der tilbageholdes i henhold til stk. 4, fastsætter medlemsstaterne en støtte pr. GIS-ha oliven for højst fem kategorier olivenplantageområder.

Disse kategorier fastlægges efter en fælles rammeordning for miljømæssige og samfundsmæssige kriterier, herunder aspekter, som navnlig vedrører landskaber og samfundsmæssige traditioner, som vedtages efter proceduren i artikel 144, stk. 2. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på plejen af olivenplantager i marginalområder.

3.  I tilfælde af anvendelse af koefficienten 0,4 som følge af anvendelsen af koefficienten 0,6 som fastsat i bilag VII (H) er maksimumsbeløbet for støtte i henhold til stk. 2 følgende:

▼M16

▼M4

Medlemsstaterne fordeler maksimumsbeløbet mellem de forskellige kategorier efter objektive kriterier og på en ikke-diskriminerende måde. For hver kategori må støtten pr. GIS-ha oliven højst svare til, men må ikke overstige omkostningerne ved træernes pleje, eksklusive høstomkostningerne.

Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende en lavere koefficient end 0,4, tilpasses det maksimale støttebeløb, jf. ovennævnte tabel, samt bilag VIII og VIIIa efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

Maksimumsbeløbene for Cypern og Malta er foreløbige. De kan blive revideret i 2005 efter indførelsen af det geografiske informationssystem omhandlet i artikel 20, stk. 2, i overensstemmelse med den i artikel 144, stk. 2, omhandlede procedure, med henblik på at tilpasse de cypriotiske og maltesiske maksimumsbeløb i overensstemmelse hermed.

4.  Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 10 % af de beløb, der er nævnt i stk. 3, for at sikre EF-finansiering af de arbejdsprogrammer, som opstilles af godkendte erhvervsorganisationer i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 865/2004 af 29. april 2004 om den fælles markedsordning for olivenolie og spiseoliven ( 36 ).

Hvis en medlemsstat beslutter at anvende en højere koefficient end 0,6 som fastsat i bilag VII (H), kan den dog tilbageholde højst 10 % af den del af det nationale loft, jf. artikel 41, der omfatter olivenolie, for at sikre EF-finansiering af de arbejdsprogrammer, der er omhandlet i første afsnit. Maksimumsbeløbet fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

KAPITEL 10c

TOBAKSSTØTTE

Artikel 110j

Anvendelsesområde

For høstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 kan der ydes støtte til landbrugere, som producerer råtobak henhørende under KN-kode 2401, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 110k

Støtteberettigelse

Støtten ydes til landbrugere, som i kalenderåret 2000, 2001 og 2002 fik udbetalt tobakspræmie i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2075/92, og til landbrugere, der fik tildelt tobaksproduktionskvoter i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005. For at få udbetalt støtten skal følgende betingelser være opfyldt:

Artikel 110l

Beløb

1.  I tilfælde af anvendelse af en koefficient på 0,6, som følge af anvendelsen af koefficienten 0,4 som fastlagt i bilag VII (I), er maksimumsbeløbet for den samlede støtte, herunder de beløb, der skal overføres til Fællesskabsfonden for Tobak, jf. artikel 110m, som følger:

▼M11

▼M4

Hvis medlemsstaterne beslutter at anvende en lavere koefficient end 0,6, tilpasses det maksimale støttebeløb, jf. ovennævnte tabel, samt bilag VIII efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

▼M21

Artikel 110m

Overførsel til Fællesskabsfonden for Tobak

Et beløb svarende til 4 % for kalenderåret 2006 og 5 % for kalenderårene 2007, 2008 og 2009 af den støtte, der ydes i henhold til dette kapitel, tjener til finansiering af oplysningskampagner, der tilrettelægges af Fællesskabsfonden for Tobak, jf. artikel 13 i forordning (EØF) nr. 2075/92.

▼M4

KAPITEL 10d

AREALSTØTTE FOR HUMLE

Artikel 110n

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer humle henhørende under KN-kode 1210, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 110o

Støtteberettigelse

Støtteberettigede arealer er arealer, som:

▼M9

KAPITEL 10e

SUKKERBETALING

Artikel 110p

Overgangsbetaling for sukker

1.  Hvis artikel 71 finder anvendelse, kan landbrugerne være berettigede til en overgangsbetaling for sukker for 2006. Den ydes inden for grænserne af de beløb, der er fastsat i bilag VII, punkt K.

2.  Med forbehold af artikel 71, stk. 2, fastsættes beløbet for overgangsbetalingen for sukker for hver landbruger af medlemsstaterne på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier som f.eks.:

og med hensyn til en repræsentativ periode, der kan variere for de enkelte produkter, på et eller flere af produktionsårene 2004/05, 2005/06 og 2006/07, som fastlægges af medlemsstaterne inden den 30. april 2006.

Hvis den repræsentative periode omfatter produktionsåret 2006/07, erstattes dette produktionsår dog med produktionsåret 2005/06 for landbrugere, som er berørt af et afkald på kvoten i produktionsåret 2006/07 som omhandlet i artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet ( 39 ).

Hvis produktionsåret 2006/07 vælges, erstattes henvisningerne til artikel 19 i forordning (EF) nr. 1260/2001 i første afsnit med henvisninger til artikel 6 i forordning (EF) nr. 318/2006 af 20. februar 2006 om den fælles markedsordning for sukker ( 40 ).

3.  Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på overgangsbetalingen for sukker.

KAPITEL 10f

FÆLLESSKABSSTØTTE TIL SUKKERROE- OG SUKKERRØRPRODUCENTER

Artikel 110q

Anvendelsesområde

▼M14

1.  I de medlemsstater, der har ydet omstruktureringsstøtte som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 320/2006 for mindst 50 % af den sukkerkvote, der pr. 20. februar 2006 er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006, ydes der fællesskabsstøtte til sukkerroe- og sukkerrørproducenter.

▼M9

2.  Støtten ydes for højst fem på hinanden følgende år fra det produktionsår, hvor den i stk. 1 nævnte tærskel på 50 % er nået, dog senest for produktionsåret 2013/14.

Artikel 110r

Betingelser for støtteberettigelse

Støtten ydes for den mængde kvotesukker, der fremstilles af sukkerroer eller sukkerrør, som er leveret i henhold til kontrakter indgået i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 318/2006.

▼M14

Artikel 110s

Støttebeløb

Støtten udtrykkes pr. ton hvidt sukker af standardkvalitet. Støttebeløbet er lig halvdelen af det beløb, der opnås ved at dividere beløbet for det loft, som er nævnt i bilag VII, punkt K, nr. 2), for den berørte medlemsstat for det tilsvarende år med den samlede sukker- og inulinsirupkvote, der pr. 20. februar 2006 er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 318/2006.

Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på støtten til sukkerroe- og sukkerrørsproducenter.

▼M17

KAPITEL 10g

OVERGANGSBETALINGER FOR FRUGT OG GRØNTSAGER

Artikel 110t

Overgangsarealstøtte

1.  Hvis artikel 68b, stk. 1, eller artikel 143bc, stk. 1, finder anvendelse, kan der i den periode, der er omhandlet i disse bestemmelser, ydes en overgangsarealstøtte på de betingelser, der er fastlagt i dette kapitel, til landbrugere, der producerer visse tomater som fastsat af medlemsstaterne, der leveres til forarbejdning.

2.  Hvis artikel 68b, stk. 2, eller artikel 143bc, stk. 2, finder anvendelse, kan der i den periode, der er omhandlet i disse bestemmelser, ydes en overgangsarealstøtte på de betingelser, der er fastlagt i dette kapitel, til landbrugere, der producerer visse frugt- og grøntsagsprodukter anført i artikel 68b, stk. 2, tredje afsnit, som fastsat af medlemsstaterne, der leveres til forarbejdning.

Artikel 110u

Støttebeløb og støtteberettigelse

1.  Medlemsstaterne fastsætter støtten pr. hektar, hvor der dyrkes tomater og hvert af de frugter og grøntsager, der er anført i artikel 68b, stk. 2, tredje afsnit, på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

2.  Det samlede beløb for betalingerne må under ingen omstændigheder overstige det loft, der er fastsat i henhold til artikel 64, stk. 2, eller artikel 143bc.

3.  Der ydes kun støtte for arealer, hvor produktionen er omfattet af en kontrakt om forarbejdning til et af de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96.

4.  Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af EF-støtte afhængig af yderligere objektive og ikke-diskriminerende kriterier, herunder at landbrugerne er medlem af en producentorganisation eller producentsammenslutning, der er anerkendt efter henholdsvis artikel 4 og artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1182/2007 af 26. september 2007 om reform af frugt- og grøntsagssektoren ( 41 ).

5.  Senest den 1. november 2007 underretter medlemsstaterne Kommissionen om deres beslutning om at anvende artikel 68b eller artikel 143bc, det beløb, der tilbageholdes efter artikel 68b eller artikel 143bc, og de kriterier, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.

KAPITEL 10h

OVERGANGSBETALING FOR BÆRFRUGTER

Artikel 110v

Betaling for bærfrugter

1.  Der ydes overgangsarealstøtte indtil den 31. december 2012 for jordbær henhørende under KN-kode 0810 10 00 og for hindbær henhørende under KN-kode 0810 20 10, der leveres til forarbejdning.

2.  Der ydes kun støtte for arealer, hvor produktionen er omfattet af en kontrakt om forarbejdning til et af de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96.

3.  Fællesskabsstøtten udgør 230 EUR pr. hektar pr. år.

4.  Medlemsstaterne kan yde national støtte som supplement til støtten fra Fællesskabet. Det samlede beløb for støtten fra Fællesskabet og den nationale støtte må ikke overstige 400 EUR pr. hektar pr. år.

5.  Støtten betales kun for maksimale nationale garantiarealer, der tildeles medlemsstaterne som følger:

Hvis det støtteberettigede areal i en given medlemsstat og i et givet år overstiger det maksimale nationale garantiareal, nedsættes det i stk. 3 omhandlede beløb proportionalt med overskridelsen af det maksimale nationale garantiareal.

6.  Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på overgangsbetalingen for bærfrugter.

▼B

KAPITEL 11

PRÆMIER FOR FÅR OG GEDER

Artikel 111

Anvendelsesområde

Hvis artikel 66 finder anvendelse, yder medlemsstaterne hvert år præmier eller tillægsbetalinger til landbrugere, der opdrætter får og geder på de betingelser, der fastlægges i dette kapitel, medmindre andet er fastsat.

Artikel 112

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

Artikel 113

Præmie for moderfår og geder

1.  En landbruger, som holder moderfår på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt en præmie herfor (moderfårspræmie).

2.  En landbruger, som holder modergeder på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt en præmie herfor (gedepræmie). Denne præmie ydes til landbrugere i bestemte områder, hvor produktionen opfylder følgende to kriterier:

Der udarbejdes en liste over sådanne områder efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

3.  Moderfårspræmien og gedepræmien ydes i form af en årlig betaling pr. støtteberettiget dyr, kalenderår og landbruger inden for individuelle lofter. Medlemsstaten fastsætter den nedre grænse for det antal dyr, der kræves for en præmieansøgning. Den nedre grænse må ikke være under 10 eller over 50.

4.  Præmien for hvert moderfår er på 21 EUR. For landbrugere, der afsætter fåremælk eller fåremælksprodukter, er præmien pr. moderfår dog 16,8 EUR.

5.  Præmien for hver moderged er på 16,8 EUR.

Artikel 114

Tillægspræmie

1.  Der udbetales en tillægspræmie til landbrugere i områder, hvor fåre- eller gedehold udgør en traditionel aktivitet eller bidrager væsentligt til økonomien i landdistrikterne. Medlemsstaterne fastlægger disse områder. Under alle omstændigheder ydes tillægspræmien kun til landbrugere, hvis bedrift for mindst 50 % af det udnyttede landbrugsareals vedkommende er beliggende i ugunstigt stillede områder som fastlagt i forordning (EF) nr. 1257/1999.

2.  Tillægspræmien ydes også til landbrugere, der foretager græsningsskifte, forudsat at

3.  Tillægspræmien er på 7 EUR pr. moderfår og pr. moderged. Tillægspræmien ydes på samme betingelser som dem, der er fastsat for moderfårspræmien og gedepræmien.

Artikel 115

Fælles bestemmelser

1.  Præmien udbetales til landbrugere på grundlag af det antal moderfår og/eller -geder, der holdes på bedriften i en minimumsperiode, der fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

▼M2

2.  Når forordning (EF) nr. 21/2004 træder i kraft, skal etdyr identificeres og registreres efter disse regler for at blivepræmieberettiget.

▼B

Artikel 116

Individuelle lofter

1.  Den 1. januar 2005 er en landbrugers individuelle loft, som omhandlet i artikel 113, stk. 3, lig med det antal præmierettigheder, den pågældende rådede over den 31. december 2004 ifølge de relevante EF-regler.

▼M3

2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at summen af præmierettigheder på deres område ikke overstiger de nationale lofter, der er anført stk. 4, og at de nationale reserver, der er nævnt i artikel 118, kan bibeholdes.

Når bortses fra de tilfælde, hvor artikel 143b finder anvendelse, tildeler de nye medlemsstater producenterne individuelle lofter og opretter de nationale reserver på grundlag af det samlede antal præmierettigheder, der er forbeholdt hver af disse nye medlemsstater i henhold til stk. 4, senest et år efter tiltrædelsesdatoen.

Efter ophøret af enkeltbetalingsordningens anvendelsesperiode, jf. artikel 143b, og når artikel 67 finder anvendelse, skal tildelingen af de individuelle lofter til producenter og oprettelsen af de nationale reserver, jf. andet afsnit, ske inden udløbet af enkeltordningens første anvendelsesår.

▼B

3.  Præmierettigheder, der er blevet inddraget i henhold til en foranstaltning truffet efter stk. 2, bortfalder.

▼A2

4.  Følgende lofter finder anvendelse:

▼B

Artikel 117

Overdragelse af præmierettigheder

1.  Når en landbruger sælger eller på anden måde overdrager sin bedrift, kan han overføre alle sine præmierettigheder til den, der overtager bedriften.

2.  En landbruger kan også overføre alle eller en del af sine rettigheder til andre landbrugere uden at overdrage sin bedrift.

I tilfælde af overførsel af præmierettigheder uden overdragelse af bedriften overføres en del af disse rettigheder, der ikke må overstige 15 %, uden godtgørelse til den nationale reserve i den medlemsstat, hvor bedriften er beliggende, til gratis omfordeling.

Medlemsstaterne kan erhverve præmierettigheder fra landbrugere, der frivilligt går med til helt eller delvist at overføre deres rettigheder. Betalingen til de pågældende landbrugere for erhvervelsen af sådanne rettigheder kan i dette tilfælde foretages enten over de nationale budgetter eller efter artikel 119, stk. 2, femte led.

Medlemsstaterne kan, uanset stk. 1 og under behørigt begrundede omstændigheder, fastsætte, at overførelsen af rettigheder i forbindelse med salg eller anden overdragelse af en bedrift sker via den nationale reserve.

3.  Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at præmierettigheder flyttes væk fra følsomme områder eller regioner, hvor fårehold er særligt vigtig for den lokale økonomi.

4.  Medlemsstaterne kan inden en dato, som de skal fastlægge nærmere, tillade midlertidige overførsler af den del af præmierettighederne, som den landbruger, der råder over dem, ikke selv skal bruge.

Artikel 118

National reserve

1.  Medlemsstaterne skal have en national reserve af præmierettigheder.

2.  Alle præmierettigheder, der inddrages efter artikel 117, stk. 2, eller andre EF-bestemmelser, lægges til den nationale reserve.

3.  Medlemsstaterne kan inden for rammerne af deres nationale reserver udlodde præmierettigheder til landbrugere. Ved udlodningen har navnlig nytilkomne, yngre landbrugere og andre prioriterede landbrugere forrang.

Artikel 119

Supplerende betalinger

1.  Hvis artikel 71 finder anvendelse, foretager medlemsstaterne supplerende betalinger på årsbasis på indtil de globale beløb, der er nævnt i stk. 3 i nærværende artikel.

Medlemsstaterne kan supplere de globale beløb, der er nævnt i stk. 3, ved at nedsætte de beløb, der kan udbetales i medfør af artikel 113. Den nedsættelse af beløbene, der kan anvendes regionalt, må ikke overstige en euro.

Betalingerne finder sted på årsbasis efter objektive kriterier, herunder navnlig de relevante produktionsstrukturer og -betingelser, og på en sådan måde, at der sikres lige behandling af producenterne og undgå forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene. Desuden må disse betalinger ikke være knyttet til udsving i markedspriserne. De kan foretages på regional basis.

2.  Betalingerne kan navnlig omfatte følgende:

▼M3

3.  Følgende samlede beløb finder anvendelse:

▼M3

4.  I de nye medlemsstater anvendes de samlede beløb i overensstemmelse med planen for stigninger i artikel 143a.

▼B

Artikel 120

Lofter

Summen af beløbene for hver præmie eller supplerende betaling, som der ansøges om, må ikke overstige det loft, som fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2.

Hvis den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, reduceres støtten pr. landbruger forholdsmæssigt i det pågældende år.

KAPITEL 12

BETALINGER FOR OKSEKØD

Artikel 121

Anvendelsesområde

Hvis artikel 68 finder anvendelse, yder medlemsstaterne på de vilkår, der fastlægges i dette kapitel, den eller de former for støtte, som den pågældende medlemsstat vælger i overensstemmelse med nævnte artikel, medmindre andet er fastsat.

Artikel 122

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

Artikel 123

Særlig præmie

1.  En landbruger, som på sin bedrift holder handyr, kan efter ansøgning herom få udbetalt en særlig præmie. Præmien ydes i form af en årlig præmie pr. kalenderår og pr. bedrift inden for regionale lofter for højst 90 dyr i hver af de i stk. 2 nævnte aldersgrupper.

2.  Den særlige præmie ydes højst:

3.  For at der kan udbetales særlig præmie:

4.  Når det samlede antal tyre i alderen fra ni måneder og stude i alderen fra ni måneder til 20 måneder, for hvilke der ansøges om præmie, og som opfylder betingelserne for ydelse af den særlige præmie, i en region overstiger det regionale loft, der er nævnt i stk. 8, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det samlede antal præmieberettigede dyr efter stk. 2, litra a) og b), pr. landbruger for det pågældende år.

I denne artikel forstås ved »regionalt loft« det antal dyr, der i en region og i et kalenderår kan modtage den særlige præmie.

5.  Uanset stk. 1 og 4 kan medlemsstaterne:

6.  Medlemsstaterne kan vedtage, at den særlige præmie ydes ved dyrets slagtning. I så fald erstattes alderskriteriet i stk. 2, litra a), af en slagtet vægt på mindst 185 kg for tyre.

Præmien udbetales eller tilbagebetales til landbrugerne.

Det Forenede Kongerige bemyndiges til at anvende en anden ordning for ydelse af den særlige præmie i Nordirland end i resten af sit område.

7.  Præmiebeløbet fastsættes til:

▼A2

8.  Følgende regionale lofter finder anvendelse:

▼B

Artikel 124

Sæsonpræmie

1.  Hvis artikel 71 finder anvendelse og antallet af stude i en medlemsstat:

kan landbrugerne efter ansøgning herom få udbetalt en tillægspræmie til den særlige præmie (sæsonpræmie). Hvis begge de ovenfor nævnte udløsende satser nås i Irland eller i Nordirland, anvendes præmien dog såvel i Irland som i Nordirland.

Ved anvendelse af denne artikel på Det Forenede Kongerige betragtes Nordirland som en særskilt enhed.

2.  Denne præmie fastsættes til:

3.  Hvis den i stk. 1, litra b), nævnte sats under hensyn til næstsidste punktum ikke nås, kan de medlemsstater, hvis landbrugere tidligere har modtaget sæsonpræmien, beslutte at yde denne præmie til en sats på 60 % af de beløb, der er fastsat i stk. 2.

I så fald

Ved anvendelse af denne foranstaltning betragtes Irland og Nordirland som en enkelt enhed i forbindelse med beregningen af den i stk. 1, litra a), nævnte sats og dermed udbetalingen af præmien.

4.  For at det kan fastslås, om de i denne artikel nævnte procentsatser er blevet overskredet, tages der hensyn til de slagtninger, der er foretaget i løbet af det år, der ligger to år forud for det år, hvor det præmieberettigede dyr blev slagtet.

Artikel 125

Ammekopræmie

1.  Landbrugere, der holder ammekøer på deres bedrift, kan efter ansøgning herom få udbetalt en præmie for ammekohold (ammekopræmie). Præmien ydes i form af en årlig præmie pr. landbruger inden for individuelle lofter.

2.  Ammekopræmien ydes til enhver landbruger:

forudsat at landbrugeren i mindst seks på hinanden følgende måneder fra datoen for ansøgningens indgivelse har holdt et antal ammekøer svarende til mindst 60 % og et antal kvier svarende til højst 40 % af det antal, der er ansøgt om præmie for.

For at fastslå antallet af præmieberettigede dyr efter første afsnit, litra a) og b), fastslås det på grundlag af præmiemodtagerens individuelle referencemængde, jf. artikel 95, stk. 2, og den gennemsnitlige mælkeydelse, om køerne hører til en ammekobesætning eller en malkekvægsbesætning.

3.  Landbrugernes ret til præmie begrænses af anvendelsen af et individuelt loft som omhandlet i artikel 126.

4.  Præmien for hvert præmieberettiget dyr udgør 200 EUR.

5.  Hvis artikel 68, litra a), nr. i), finder anvendelse, kan medlemsstaterne yde en supplerende national ammekopræmie på op til 50 EUR pr. dyr, forudsat at dette ikke giver anledning til forskelsbehandling af opdrætterne i den pågældende medlemsstat.

For bedrifter beliggende i en region som defineret i artikel 3 og 6 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene ( 43 ) finansieres de første 24,15 EUR pr. dyr af denne supplerende præmie af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen.

For bedrifter beliggende på hele en medlemsstats område finansierer EUGFL, Garantisektionen, hele den supplerende præmie, hvis ammekøerne i den pågældende medlemsstat udgør mindst 30 % af det samlede antal køer, og hvis mindst 30 % af de slagtede handyr tilhører kropsbygningsklasse S og E. Enhver overskridelse af disse procentsatser fastsættes på grundlag af gennemsnittet af de to år, der går forud for det år, for hvilket præmien ydes.

6.  Ved anvendelsen af denne artikel tages der kun hensyn til kvier af kødkvægracer, eller som stammer fra krydsninger med sådanne racer, og som tilhører en besætning, hvor der opdrættes kalve med henblik på kødproduktion.

Artikel 126

Individuelle lofter for ammekøer

▼M3

1.  Hver landbruger, der producerer ammekøer, ydes støtte inden for grænsen af de individuelle lofter, der er fastsat i medfør af artikel 7 i forordning (EF) nr. 1254/1999 eller stk. 2, andet afsnit.

2.  Medlemsstaterne tager de fornødne skridt til at sikre, at summen af præmierettigheder på deres område ikke overstiger de nationale lofter, der er anført i stk. 5, og at de nationale reserver, der er nævnt i artikel 128, kan opretholdes.

Når bortses fra de tilfælde, hvor artikel 143b finder anvendelse, tildeler de nye medlemsstater producenterne individuelle lofter og opretter de nationale reserver på grundlag af det samlede antal præmierettigheder, der er forbeholdt hver af disse medlemsstater i henhold til stk. 5, senest et år efter tiltrædelsesdatoen.

Efter ophøret af enkeltbetalingsordningens anvendelsesperiode, jf. artikel 143b, og når artikel 68, stk. 2, litra a), nr. i), finder anvendelse, skal tildelingen af de individuelle lofter til producenter og oprettelsen af de nationale reserver, jf. andet afsnit, ske inden udløbet af enkeltordningens første anvendelsesår.

▼B

3.  Hvis den i stk. 2 nævnte tilpasning kræver en nedsættelse af landbrugernes individuelle lofter, foretages nedsættelsen uden godtgørelse og fastlægges på grundlag af objektive kriterier, herunder navnlig

4.  Præmierettigheder, der er blevet inddraget i henhold til foranstaltningen i stk. 2, bortfalder.

▼A2

5.  Følgende nationale lofter finder anvendelse:

▼B

Artikel 127

Overførsel af ammekopræmierettigheder

1.  Når en landbruger sælger eller på anden måde overdrager sin bedrift, kan han overføre alle sine ammekopræmierettigheder til den, der overtager bedriften. Han kan også overføre alle eller en del af sine rettigheder til andre landbrugere uden at overdrage sin bedrift.

I tilfælde af overførsel af præmierettigheder uden overdragelse af bedriften overføres en del af disse rettigheder, der ikke må overstige 15 %, uden godtgørelse til den nationale reserve i den medlemsstat, hvor bedriften er beliggende, til gratis omfordeling.

2.  Medlemsstaterne:

3.  Medlemsstaterne kan inden en dato, som skal fastlægges nærmere, tillade midlertidige overførsler af en del af præmierettighederne, som den landbruger, der råder over dem, ikke selv anvender.

Artikel 128

National reserve af ammekopræmierettigheder

1.  Hver medlemsstat skal opretholde en national reserve af ammekopræmierettigheder.

2.  Alle præmierettigheder, der inddrages efter artikel 127, stk. 1, eller andre fællesskabsbestemmelser, lægges til den nationale reserve, jf. dog artikel 126, stk. 4.

3.  Medlemsstaterne anvender deres nationale reserve til inden for rammerne af denne reserve navnlig at tildele præmierettigheder til nytilkommende landbrugere, yngre landbrugere og andre landbrugere med forrang.

Artikel 129

Kvier

1.  Uanset artikel 125, stk. 3, kan medlemsstater, hvor over 60 % af ammekøerne og kvierne holdes i bjergområder som defineret i artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, beslutte at forvalte ammekopræmien til kvier uafhængigt af ammekopræmien til ammekøer inden for grænserne af et separat nationalt loft, som den pågældende medlemsstat fastsætter.

Et sådant separat nationalt loft må ikke overstige 40 % af det nationale loft i den pågældende medlemsstat, som er fastsat i artikel 126, stk. 5. Dette nationale loft nedsættes med et beløb svarende til det separate nationale loft. Når det samlede antal kvier i en medlemsstat, som udøver beføjelsen i henhold til dette stykke, for hvilke der er indgivet ansøgning, og som opfylder betingelserne for ydelse af ammekopræmien, overstiger det separate nationale loft, nedsættes antallet af støtteberettigede kvier pr. landbruger i det pågældende år forholdsmæssigt.

2.  Ved anvendelsen af denne artikel tages der kun hensyn til kvier af kødkvægracer, eller som stammer fra krydsninger med sådanne racer.

Artikel 130

Slagtepræmie

1.  En landbruger, der holder kvæg på sin bedrift, kan efter ansøgning opfylde betingelserne for ydelse af slagtepræmie. Denne ydes inden for nationale lofter, som skal fastsættes, ved slagtning af præmieberettigede dyr eller ved udførsel af dem til et tredjeland.

Der kan ydes slagtepræmie til følgende:

forudsat at landbrugeren har holdt dem i en nærmere bestemt periode.

2.  Præmiebeløbet udgør:

3.  De i stk. 1 omhandlede nationale lofter fastsættes for hver medlemsstat og separat for de to grupper dyr i litra a) og b) i stk. 1. Hvert loft skal svare til det antal dyr i de to grupper, der blev slagtet i den pågældende medlemsstat i 1995, hvortil lægges de dyr, der i samme år blev udført til tredjelande ifølge oplysninger fra Eurostat eller andre offentliggjorte, officielle statistiske oplysninger for 1995, som Kommissionen har accepteret.

▼A2

For de nye medlemsstater gælder de nationale lofter i nedenstående tabel:

▼B

4.  Når det samlede antal dyr i en given medlemsstat, for hvilke der er indgivet ansøgning for en af de to dyregrupper i stk. 1, litra a) eller b), og som opfylder betingelserne for ydelse af slagtepræmien, overstiger det nationale loft for denne gruppe, nedsættes antallet af alle præmieberettigede dyr i denne gruppe pr. landbruger i det pågældende år forholdsmæssigt.

Artikel 131

Belægningsgrad

1.  Hvis artikel 71 finder anvendelse, er det samlede antal dyr, for hvilke der kan ydes særlig præmie og ammekopræmie, begrænset af anvendelsen af en belægningsgrad på bedriften på 2 storkreaturer (SK) pr. hektar og kalenderår. Belægningsgraden er på 1,8 SK fra 1. januar 2003. Denne belægningsgrad udtrykkes som antallet af SK pr. grovfoderenhed, der anvendes til foder til bedriftens dyr. En landbruger fritages dog for anvendelsen af belægningsgraden, hvis det antal dyr på bedriften, der skal tages i betragtning ved fastlæggelse af belægningsgraden, ikke overstiger 15 SK.

2.  Ved fastlæggelse af belægningsgraden på bedriften medregnes følgende:

Foderarealet omfatter arealer, der udnyttes i fællesskab, og arealer, hvor der dyrkes blandede afgrøder.

Artikel 132

Ekstensiveringsbeløb

1.  Hvis artikel 71 finder anvendelse, kan landbrugere, som får udbetalt særlig præmie og/eller ammekopræmie, få udbetalt et ekstensiveringsbeløb.

2.  Ekstensiveringsbeløbet udgør 100 EUR for hver særlige præmie og ammekopræmie, der ydes, forudsat at belægningsgraden på bedriften i det pågældende kalenderår ikke overstiger 1,4 SK pr. ha.

Medlemsstaterne kan dog beslutte at yde ekstensiveringsbeløbet på 40 EUR ved en belægningsgrad på 1,4 SK pr. ha eller derover, men ikke over 1,8 SK pr. ha, og 80 EUR ved en belægningsgrad på mindre end 1,4 SK pr. ha.

3.  Ved anvendelsen af stk. 2 gælder følgende:

»Græsareal« defineres af medlemsstaterne. Denne definition skal mindst omfatte det kriterium, at græsarealer er arealer, som ifølge lokale driftsmetoder er anerkendt som værende bestemt til græsning for kvæg og/eller får. Dette udelukker dog ikke blandet brug af disse arealer (græsareal, hø, græsensilage) i løbet af samme år.

4.  Med forbehold af belægningsgraden i stk. 2 kan landbrugere i medlemsstater, hvor mere end 50 % af mælken produceres i bjergområder som defineret i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1257/1999, og hvis bedrifter er beliggende i sådanne områder, modtage ekstensiveringsbeløb efter stk. 2 for malkekøer, der holdes på disse områder.

5.  Efter proceduren i artikel 144, stk. 2, tilpasser Kommissionen om nødvendigt de i stk. 2 i nærværende artikel nævnte beløb, navnlig under hensyntagen til antallet af dyr, som beløbet kunne udbetales for i det foregående kalenderår.

Artikel 133

Supplerende betalinger

1.  Hvis artikel 71 finder anvendelse, foretager medlemsstaterne supplerende betalinger på årsbasis til landbrugerne på deres område for de globale beløb, der er anført i stk. 3 i nærværende artikel. Disse betalinger finder sted efter objektive kriterier, herunder bl.a. de relevante produktionsstrukturer og -betingelser, og navnlig på en sådan måde, at der sikres lige behandling af landbrugerne, og forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene undgås. Desuden må disse betalinger ikke være knyttet til udsving i markedspriserne.

2.  Supplerende betalinger kan finde sted i form af betalinger pr. dyr og/eller arealbetalinger.

▼M3

3.  Følgende globale beløb finder anvendelse:

▼B

Artikel 134

Betalinger pr. dyr

1.  Betalinger pr. dyr foretages for:

2.  Betalingerne pr. dyr kan ydes som supplerende beløb pr. slagtepræmieenhed som fastsat i artikel 130, bortset fra kalve. I de øvrige tilfælde finder betalingerne pr. dyr sted:

3.  De specifikke betingelser med hensyn til belægningsgrad fastsættes:

Artikel 135

Betingelser for betaling pr. dyr

1.  Betaling pr. dyr for handyr kan for hvert kalenderår kun ydes for et bestemt antal dyr i en medlemsstat:

▼M3

▼B

Medlemsstaterne kan også fastsætte et maksimalt antal handyr pr. bedrift på nationalt eller regionalt grundlag.

Kun handyr fra en alder på otte måneder kan komme i betragtning. Hvis betalingen pr. dyr sker på slagtetidspunktet, kan medlemsstaterne beslutte at lade denne betingelse erstatte af en slagtet vægt på mindst 180 kg.

2.  Betaling pr. dyr for ammekøer og kvier, som er berettiget til ammekopræmie i henhold til artikel 125, stk. 4, og artikel 129, kan kun ydes som et supplerende beløb pr. ammekopræmieenhed som fastsat i artikel 125, stk. 4.

3.  Betaling pr. dyr for malkekøer kan kun ydes som beløb pr. ton præmieberettiget referencemængde, som er til rådighed på bedriften, og som skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 95, stk. 2.

Artikel 134, stk. 2, litra b), finder ikke anvendelse.

4.  Betaling pr. dyr for andre kvier end de i stk. 2 omhandlede kan pr. medlemsstat og pr. kalenderår kun ydes for et antal kvier svarende til det gennemsnitlige antal slagtninger af kvier i årene 1997, 1998 og 1999 ifølge oplysninger fra Eurostat eller andre offentliggjorte, officielle statistiske oplysninger for disse år, som Kommissionen har accepteret. ►M3  For de nye medlemsstater er referenceårene 2001, 2002 og 2003. ◄

Artikel 136

Arealbetalinger

1.  Der foretages arealbetalinger pr. ha ►C1  permanent græsareal ◄ :

2.   ►C1  Det permanente græsareal ◄ i en region, for hvilken der kan foretages arealbetalinger, må ikke overstige det relevante regionale basisareal.

De regionale basisarealer fastsættes af medlemsstaterne som det gennemsnitlige antal ha ►C1  permanent græsareal ◄ , der kunne bruges til opdræt af kvæg i årene 1995, 1996 og 1997. ►M3  For de nye medlemsstater er referenceårene 1999, 2000 og 2001. ◄

3.  Arealbetalingen pr. hektar, herunder i givet fald arealbetalinger i henhold til artikel 96, må ikke overstige 350 EUR.

▼M3

Artikel 136a

Betingelserne for gennemførelse i de nye medlemsstater

I de nye medlemsstater anvendes de globale beløb i henhold til artikel 133, stk. 3, og arealbetalingen pr. hektar på højst 350 EUR i henhold til artikel 136, stk. 3, i overensstemmelse med planen for stigninger i artikel 143a.

▼B

Artikel 137

Fremsendelse af oplysninger

Alle ændringer i nationale ordninger for supplerende betalinger meddeles Kommissionen senest en måned efter vedtagelsen.

Artikel 138

Fælles bestemmelser

Direkte betalinger efter dette kapitel er betinget af, at dyrene er identificeret og registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000.

▼M26

Retten til udbetaling for et dyr anses dog også for at være indtrådt, når de oplysninger, der er omfattet af artikel 7, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 1760/2000, er indberettet til den kompetente myndighed den første dag i den periode, hvor dyret skal holdes tilbage på bedriften, som fastlagt i overensstemmelse den i denne forordnings artikel 144, stk. 2, omhandlede procedure.

▼B

Artikel 139

Loft

Summen af hver direkte betaling, der ansøges om efter dette kapitel, må ikke overstige et loft, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, svarende til den andel, som hver af disse direkte betalinger udgør af loftet i artikel 41. ►M3  For de nye medlemsstater skal det loft, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, dog svare til hver af de pågældende direkte betalingers andel af det loft, der omhandles i artikel 71c. ◄

Når den samlede støtte, der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, nedsættes støtten pr. landbruger proportionelt det pågældende år.

Artikel 140

Stoffer, der er forbudt i henhold til direktiv 96/22/EF

1.  Hvis restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt i henhold til Rådets direktiv 96/22/EF ( 44 ) eller restkoncentrationer af stoffer, der er tilladt i henhold til nævnte direktiv, men som anvendes ulovligt, i henhold til de relevante bestemmelser i Rådets direktiv 96/23/EF ( 45 ) påvises i et dyr, der tilhører en landbrugers kvægbesætning, eller hvis et ikke-tilladt stof eller produkt eller et stof eller et produkt, der er tilladt i henhold til direktiv 96/22/EF, men som opbevares ulovligt, bliver fundet i en hvilken som helst form på landbrugerens bedrift, udelukkes den pågældende landbruger for det kalenderår, hvor påvisningen er sket, fra at modtage de beløb, der er fastsat i dette kapitel.

I gentagelsestilfælde kan der alt efter overtrædelsens alvor fastsættes en udelukkelsesperiode på indtil fem år regnet fra det år, hvor det pågældende gentagelsestilfælde blev konstateret.

2.  Hvis dyrenes ejer eller den, der er ansvarlig for dyrene, lægger hindringer i vejen for udførelsen af den inspektion og de prøveudtagninger, der er nødvendige for gennemførelsen, hvis de nationale overvågningsplaner for restkoncentrationer, eller når undersøgelserne og kontrollen som omhandlet i direktiv 96/23/EF gennemføres, finder sanktionerne i stk. 1 i nærværende artikel anvendelse.

KAPITEL 13

STØTTE TIL BÆLGPLANTER

Artikel 141

Anvendelsesområde

Hvis artikel 71 finder anvendelse, yder de pågældende medlemsstater støtte for produktion af følgende bælgplanter:

Artikel 142

Støtte

1.  Støtten ydes for produktionen af de i artikel 141 omhandlede bælgplanter for hvert produktionsår. Dette begynder den 1. juli og slutter den 30. juni.

En mark, hvortil der ansøges om hektarstøtte inden for rammerne af en ordning, som finansieres i henhold til artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1258/1999 er udelukket fra at modtage den støtte, der er omhandlet i nærværende forordning.

2.  Støttebeløbet fastsættes pr. ha tilsået og høstet areal til 181 EUR/ha, jf. dog bestemmelserne i artikel 143.

▼M3

Artikel 143

Loft

Den samlede støtte, der ansøges om, må ikke overstige et loft, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, svarende til den andel, som betalingerne til bælgplantearealet som anført i bilag VI udgør af det nationale loft i artikel 41. For de nye medlemsstater skal det loft, som Kommissionen fastsætter i overensstemmelse med artikel 64, stk. 2, dog svare til den andel, som betalingerne til bælgplantearealet som anført i bilag VI udgør af det nationale loft i artikel 71c.

Når den samlede støtte, der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, nedsættes støtten pr. landbruger proportionalt det pågældende år.

▼

AFSNIT IVA

GENNEMFØRELSE AF STØTTEORDNINGER I DE NYE MEDLEMSSTATER

Artikel 143a

Indførelse af støtteordninger

I de nye medlemsstater indføres der direkte betalinger efter følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det gældende niveau for disse betalinger i Fællesskabet pr. 30. april 2004:

▼A2

For Bulgarien og Rumænien indføres der dog direkte betalinger efter følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det gældende niveau for disse betalinger i Fællesskabet pr. 30. april 2004:

▼

Artikel 143b

Generel arealbetalingsordning

▼M17

1.  De nye medlemsstater kan senest på tiltrædelsesdatoen beslutte at erstatte de direkte betalinger undtagen støtten til energiafgrøder, jf. afsnit IV, kapitel 5, og overgangsbetalingen for bærfrugter, jf. afsnit IV, kapitel 10h, i den i stk. 9 omtalte gyldighedsperiode med en generel arealbetaling, som skal beregnes i henhold til stk. 2.

▼

2.  Den generelle arealbetaling skal ske én gang om året. Den beregnes ved at dividere hver ny medlemsstats årlige rammebeløb, der fastsættes i henhold til stk. 3, med dens landbrugsareal, der fastsættes i henhold til stk. 4.

3.  Kommissionen fastsætter et årligt rammebeløb for hver ny medlemsstat:

▼M17

▼

4.  En ny medlemsstats landbrugsområde i henhold til den generelle arealbetalingsordning er den del af landets udnyttede landbrugsareal, der er holdt i god landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, uanset om det er opdyrket på denne dato, og, hvor det er relevant, tilpasset i overensstemmelse med de objektive kriterier, som den pågældende nye medlemsstat fastsætter med Kommissionens samtykke.

»Udnyttet landbrugsareal« er det samlede areal bestående af agerjord, vedvarende græsarealer, vedvarende afgrøder og køkkenhaver som fastsat af Kommissionen (EUROSTAT) af statistiske grunde.

▼A2

For Bulgarien og Rumænien gælder det dog, at landbrugsområdet i henhold til den generelle arealbetalingsordning er den del af landets udnyttede landbrugsareal, der er holdt i god landbrugsmæssig stand, uanset om det er opdyrket, og, hvor det er relevant, tilpasset i overensstemmelse med de objektive kriterier, som Bulgarien eller Rumænien fastsætter med Kommissionens samtykke.

▼

5.   ►M14  Med henblik på betalinger efter den generelle arealbetalingsordning skal alle marker svarende til kriterierne i stk. 4 samt marker tilplantet med lavskov med kort omdriftstid (KN-kode ex060290 41), der er holdt i god landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, og for hvilke der er indgivet ansøgning om støtte til energiafgrøder som fastsat i artikel 88, være støtteberettiget. For Bulgarien og Rumænien skal alle marker svarende til kriterierne i stk. 4 samt marker tilplantet med lavskov med kort omdriftstid (KN-kode ex060290 41), for hvilke der er indgivet ansøgning om støtte til energiafgrøder som fastsat i artikel 88, imidlertid være støtteberettiget. ◄

Minimumsarealet pr. bedrift, for hvilket der kan ansøges om betalinger, er 0,3 ha. Imidlertid kan en ny medlemsstat på grundlag af objektive kriterier og med Kommissionens samtykke beslutte, at minimumsarealet skal være større, dog højst 1 ha.

▼M19

Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal de parceller, der er omhandlet i første afsnit, være til landbrugerens rådighed på den dato, som medlemsstaterne har fastsat, og som ikke må ligge efter den dato, som medlemsstaterne har fastsat for ændring af støtteansøgningen.

▼

6.  Der skal ikke være pligt til at producere eller anvende produktionsfaktorerne. Dog kan landbrugere anvende den i stk. 4 omhandlede jord til et hvilket som helst landbrugsformål. Ved produktion af hamp, der falder under KN-kode 5302 10 00, gælder artikel 5a, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 ( 46 ), artikel 7b i Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 ( 47 ) samt artikel 52, stk. 1, i nærværende forordning.

Jord, for hvilken der modtages betalinger under den generelle arealbetalingsordning, skal holdes i god landbrugsmæssig stand, der er forenelig med miljøbeskyttelse.

▼M19

Fra 1. januar 2005 til 31. december 2008 kan de nye medlemsstater frit vælge, om de vil anvende artikel 3, 4, 6, 7 og 9, for så vidt som disse bestemmelser vedrører lovgivningsmæssige forvaltningskrav. Fra 1. januar 2009 skal landbrugere, der modtager betalinger i henhold til den generelle arealbetalingsordning i disse medlemsstater, overholde de lovgivningsmæssige forvaltningskrav i bilag III efter følgende tidsplan:

Bulgarien og Rumænien kan dog frit vælge, om de vil anvende artikel 3, 4, 6, 7 og 9 indtil 31. december 2011, for så vidt som disse bestemmelser vedrører lovgivningsmæssige forvaltningskrav. Fra 1. januar 2012 skal landbrugere, der modtager betalinger i henhold til den generelle arealbetalingsordning i disse medlemsstater, overholde de lovgivningsmæssige forvaltningskrav i bilag III efter følgende tidsplan:

De nye medlemsstater kan også anvende muligheden i tredje afsnit, hvis de beslutter at ophøre med at anvende den generelle arealbetalingsordning, før den anvendelsesperiode, som er fastsat i stk. 9, udløber.

▼

7.  Hvis de generelle arealbetalinger et givet år overstiger den nye medlemsstats årlige rammebeløb, skal det nationale beløb pr. hektar, der er gældende i den pågældende nye medlemsstat, nedsættes forholdsmæssigt ved hjælp af en nedsættelseskoefficient.

8.  Fællesskabets regler for det integrerede system, jf. henholdsvis Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 ( 48 ), særlig artikel 2, og afsnit II, kapitel 4, i nærværende forordning, særlig artikel 18, gælder for den generelle arealbetalingsordning i det nødvendige omfang. Følgelig skal en ny medlemsstat, der vælger denne ordning:

Anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning påvirker på ingen måde en ny medlemsstats forpligtelser med hensyn til gennemførelsen af EF-reglerne vedrørende identifikation og registrering af dyr, jf. Rådets direktiv 92/102/EØF ( 49 ) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 ( 50 ).

▼M14

9.   ►M19  Den generelle arealbetalingsordning skal være til rådighed for alle nye medlemsstater i en anvendelsesperiode, der løber indtil udgangen af 2010. ◄ For Bulgariens og Rumæniens vedkommende skal den generelle arealbetalingsordning dog være til rådighed i en anvendelsesperiode, der løber indtil udgangen af 2011. Nye medlemsstater skal underrette Kommissionen om, at de agter at ophøre med at anvende ordningen senest den 1. august i det sidste anvendelsesår.

▼M19 —————

▼

12.  Efter ophøret af den generelle arealbetalingsordnings anvendelsesperiode skal de direkte betalinger anvendes i henhold til de relevante EF-regler og på grundlag af de kvantitative parametre såsom basisareal, præmielofter og maksimale garantimængder, som er anført i tiltrædelsesakten ( 51 ) og efterfølgende EF-retsakter for hver direkte betaling. De procentsatser, der er fastsat i artikel 143a for de relevante år, vil derefter være gældende.

13.  Nye medlemsstater underretter Kommissionen om detaljerne i de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre denne artikel, navnlig de foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 7.

▼M9

Artikel 143ba

Særskilt sukkerbetaling

1.   ►M14  Uanset artikel 143b kan de nye medlemsstater, som anvender den generelle arealbetalingsordning, senest den 30. april 2006 beslutte for årene 2006 til 2010 at yde en særskilt sukkerbetaling til de landbrugere, der er støtteberettigede i henhold til den generelle arealbetalingsordning. ◄ ►M13  Den ydes for en repræsentativ periode, der kan variere for de enkelte produkter i et eller flere af produktionsårene 2004/05, 2005/06 og 2006/07, som medlemsstaterne fastlægger inden den 30. april 2006 på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier som f.eks.:

Hvis den repræsentative periode omfatter produktionsåret 2006/07, erstattes dette produktionsår dog med produktionsåret 2005/06 for landbrugere, som er berørt af et afkald på kvoten i produktionsåret 2006/07 som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 320/2006.

Hvad angår Bulgarien og Rumænien:

 ◄

2.  Den særskilte sukkerbetaling ydes inden for grænserne af de lofter, der er fastsat i bilag VII, punkt K.

▼M14

3.  Uanset stk. 2 kan hver enkelt berørt ny medlemsstat inden den 31. marts i det år, for hvilket den særskilte sukkerbetaling ydes, og på grundlag af objektive kriterier beslutte at anvende et lavere loft for den særskilte sukkerbetaling end det, der er angivet i bilag VII, punkt K. Når det samlede beløb, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, overstiger det loft. der er fastsat af den nye berørte medlemsstat, nedsættes det årlige beløb, der ydes til landbrugerne, forholdsmæssigt.

▼M13

3a.  For Bulgariens og Rumæniens vedkommende erstattes datoen den 31. marts, der er nævnt i stk. 3, i 2007 med den 15. februar 2007.

▼M9

4.  De midler, der stilles til rådighed for ydelsen af den særskilte sukkerbetaling i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, medtages ikke i det årlige rammebeløb omhandlet i artikel 143b, stk. 3. Hvis stk. 3 i nærværende artikel finder anvendelse, medtages forskellen mellem det loft, der er angivet i bilag VII, punkt K, og det loft, der faktisk anvendes, i det årlige rammebeløb omhandlet i artikel 143b, stk. 3.

5.  Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på den særskilte sukkerbetaling.

▼M14

6.  Ved arv eller forskud på arv tildeles den særskilte sukkerbetaling til den landbruger, som har arvet bedriften, forudsat at denne landbruger er støtteberettiget i henhold til den generelle arealbetalingsordning.

▼M17

Artikel 143bb

Særskilt frugt- og grøntsagsbetaling

1.  Uanset artikel 143b kan de nye medlemsstater, som anvender den generelle arealbetalingsordning, senest den 1. november 2007 beslutte at yde en særskilt frugt- og grøntsagsbetaling til de landbrugere, der er støtteberettigede i henhold til den generelle arealbetalingsordning. Den ydes på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier som f.eks. dem, der er fastsat i bilag VII, punkt M, stk. 1, og for en repræsentativ periode som fastsat i nævnte stykke.

2.  Den særskilte frugt- og grøntsagsbetaling ydes inden for grænserne af den del af det nationale loft, jf. artikel 71c, der svarer til frugt og grøntsager.

3.  Uanset stk. 2 kan hver enkelt berørt ny medlemsstat senest den 1. november 2007 på grundlag af objektive kriterier beslutte at anvende et lavere loft for den særskilte frugt- og grøntsagsbetaling end det, der er angivet i nævnte stykke.

4.  De midler, der stilles til rådighed for ydelsen af den særskilte frugt- og grøntsagsbetaling i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, medtages ikke i det årlige rammebeløb omhandlet i artikel 143b, stk. 3.

5.  Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på den særskilte frugt- og grøntsagsbetaling.

6.  Ved arv eller forskud på arv tildeles den særskilte frugt- og grøntsagsbetaling til den landbruger, som har arvet bedriften, forudsat at denne landbruger er støtteberettiget i henhold til den generelle arealbetalingsordning.

Artikel 143bc

Overgangsbetaling for frugt og grøntsager

1.  Uanset artikel 143b kan de nye medlemsstater, som anvender den generelle arealbetalingsordning, senest den 1. november 2007 beslutte indtil den 31. december 2011 at tilbageholde op til 50 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41, der svarer til tomater henhørende under KN-kode 0702 00 00.

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der producerer tomater, på de betingelser, der er angivet i afsnit IV, kapitel 10g.

2.  Uanset artikel 143b kan de nye medlemsstater, som anvender den generelle arealbetalingsordning, senest den 1. november 2007 beslutte at tilbageholde:

I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der producerer et eller flere af de frugter og grøntsager som fastsat af den berørte medlemsstat, der er anført i artikel 68b, stk. 2, tredje afsnit.

3.  De midler, der stilles til rådighed for ydelsen af overgangsbetalingen for frugt og grøntsager i overensstemmelse med stk. 1, og 2, medtages ikke i det årlige rammebeløb omhandlet i artikel 143b, stk. 3.

4.  Artikel 143a og 143c finder ikke anvendelse på overgangsbetalingen for frugt- og grøntsager.

▼

Artikel 143c

Supplerende nationale direkte betalinger og direkte betalinger

1.  I denne artikel forstås ved »national ordning svarende til den fælles landbrugspolitik« enhver national ordning for direkte betalinger, der var gældende før de nye medlemsstaters tiltrædelsesdato, og under hvilken der blev ydet støtte til landbrugerne til produktion, som er omfattet af en af de direkte betalinger.

▼A2

2.  De nye medlemsstater skal med forbehold af Kommissionens tilladelse have mulighed for at supplere de direkte betalinger op til:

Til beregning af det samlede beløb, der er nævnt i første led, skal de nationale direkte betalinger og/eller komponenterne heraf svarende til EF's direkte betalinger og/eller komponenterne heraf, der er blevet lagt til grund for beregningen af de pågældende nye medlemsstaters reelle loft i henhold til artikel 64, stk. 2, artikel 70, stk. 2, og artikel 71c medregnes.

For hver af de pågældende direkte betalinger kan nye medlemsstater vælge at anvende enten mulighed a) eller b), der er omhandlet ovenfor.

Den samlede direkte støtte, som landbrugeren kan modtage efter tiltrædelsen i de nye medlemsstater under den relevante direkte betaling, herunder alle supplerende nationale direkte betalinger, må ikke overskride det niveau for direkte støtte, som han ville være berettiget til at modtage under den tilsvarende direkte betaling, som gælder for medlemsstaterne i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

▼

3.  Cypern kan supplere den direkte støtte til en landbruger under de direkte betalinger, som er opført i bilag I, op til det samlede niveau for støtte, som han ville have været berettiget til at modtage i Cypern i 2001.

De cypriotiske myndigheder skal sikre, at den samlede direkte støtte, som landbrugeren i Cypern modtager efter tiltrædelsen under den relevante direkte betaling, herunder alle supplerende nationale direkte betalinger, under ingen omstændigheder overstiger det niveau for direkte støtte, som han ville være berettiget til at modtage i det relevante år under denne direkte betaling i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

De samlede beløb for den supplerende nationale støtte, der ydes, skal være de beløb, der er anført i bilag XII.

Den supplerende nationale støtte skal gives med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på grund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik.

Stk. 2 og 5 gælder ikke for Cypern.

4.  Hvis en ny medlemsstat beslutter at anvende den generelle arealbetalingsordning, kan den pågældende nye medlemsstat yde supplerende national direkte støtte på de i stk. 5 og 8 omhandlede betingelser.

5.  Det samlede beløb pr. (under)sektor for supplerende national støtte, der kan ydes i for 2004, skal, når den generelle arealbetalingsordning anvendes, begrænses ved en særlig finansiel ramme pr. (under)sektor. Denne ramme skal svare til forskellen mellem:

For 2005 og frem gælder kravet om, at ovennævnte begrænsning skal gennemføres ved hjælp af (under)sektorspecifikke finansielle rammer, ikke. De nye medlemsstater har dog fortsat ret til at anvende (under)sektorspecifikke finansielle rammer, hvis en sådan (under)sektorspecifik finansiel ramme kun vedrører:

6.  Den nye medlemsstat kan på grundlag af objektive kriterier og med Kommissionens tilladelse træffe afgørelse om beløbene for den supplerende nationale støtte, der skal ydes.

7.  Kommissionens tilladelse skal:

8.  Der kan ikke ydes supplerende nationale betalinger eller støtte til landbrugsaktiviteter, som ikke er omfattet af direkte betalinger i Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.

9.  Cypern kan ud over de supplerende nationale direkte betalinger yde degressiv national støtte i en overgangsperiode indtil udgangen af 2010. Denne statsstøtte kan ydes i en form, der svarer til EF-støtten, som f.eks. afkoblede betalinger.

Under hensyntagen til type og omfang af den nationale støtte, der er ydet i 2001, kan Cypern yde statsstøtte til de (under)sektorer, der er nævnt i bilag XIII, og op til de beløb, som er nævnt i dette bilag.

Statsstøtten skal gives med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på grund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik. Hvis sådanne tilpasninger viser sig nødvendige, ændres støttebeløbet eller betingelserne for ydelsen heraf på grundlag af en afgørelse truffet af Kommissionen.

Cypern skal hvert år forelægge Kommissionen en rapport om gennemførelsen af statsstøtteforanstaltninger, hvori det for hver (under)sektor angives, hvilken form for støtte og hvilke beløb der er tale om.

10.  Letland kan ud over de supplerende nationale direkte betalinger yde degressiv national støtte i en overgangsperiode indtil udgangen af 2008. Denne statsstøtte kan ydes i en form, der svarer til EF-støtten, som f.eks. afkoblede betalinger.

Letland kan yde statsstøtte til de (under)sektorer, der er nævnt i bilag XIV, og op til de beløb, der er nævnt i dette bilag.

Statsstøtten skal gives med forbehold af eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på grund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik. Hvis sådanne tilpasninger viser sig nødvendige, ændres støttebeløbet eller betingelserne for ydelsen heraf på grundlag af en afgørelse truffet af Kommissionen.

Letland skal hvert år forelægge Kommissionen en rapport om gennemførelsen af statsstøtteforanstaltninger, hvori det for hver (under)sektor angives, hvilken form for støtte og hvilke beløb der er tale om.

▼M4

AFSNIT IVB

FINANSIELLE OVERFØRSLER

Artikel 143d

Finansiel overførsel med henblik på omstrukturering i bomuldsregionerne

Fra regnskabsåret 2007 skal et beløb på 22 mio. EUR, fastlagt på grundlag af gennemsnitsudgifterne til bomuld i 2000, 2001 og 2002, hvert kalenderår være til rådighed som supplerende EF-støtte til foranstaltninger i bomuldsproducerende områder som led i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres gennem EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999.

Artikel 143e

Finansiel overførsel med henblik på omstrukturering i tobaksregionerne

Fra 2011 skal et beløb på 484 mio. EUR, svarende til 50 % af det treårige gennemsnit af hele støttebeløbet i 2000, 2001 og 2002 for støtteberettiget tobak, være til rådighed som supplerende EF-støtte til foranstaltninger i tobaksproducerende områder som led i programmeringen af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres gennem EUGFL, Garantisektionen, i henhold til forordning (EF) nr. 1257/1999, for de medlemsstater, hvor tobaksproducenterne modtog støtte i overensstemmelse med forordning (EØF) 2075/92 i årene 2000, 2001 og 2002.

▼B

AFSNIT V

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 144

Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger

1.  Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og har Kommissionens repræsentant som formand.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.

3.  Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 145

Gennemførelsesbestemmelser

Der fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel 144, stk. 2. De omfatter især:

▼M3

▼

▼M9

▼M15

▼M17

▼M22

▼B

▼M3

▼B

▼M22

▼B

▼M3

▼M4

▼M3

Artikel 146

Fremsendelse af oplysninger til Kommissionen

Medlemsstaterne underretter i detaljer Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer til gennemførelse af denne forordning, herunder særlig foranstaltningerne vedrørende artikel 5, 13, 42, 58, 71d og 71e.

▼B

Artikel 147

Ændringer i forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001 og (EF) nr. 1454/2001

Artikel 148

Ændringer i forordning (EF) nr. 1868/94

Forordning (EF) nr. 1868/94 ændres således:

Artikel 149

Ændringer i forordning (EF) nr. 1251/1999

Forordning (EF) nr. 1251/1999 ændres således:

Artikel 150

Ændringer i forordning (EF) nr. 1254/1999

Forordning (EF) nr. 1254/1999 ændres således:

Artikel 151

Ændringer i forordning (EF) nr. 1673/2000

Forordning (EF) nr. 1673/2000 ændres således:

▼M4

Artikel 151a

Ændringer af forordning (EF) nr. 546/2002

Forordning (EF) nr. 546/2002 ændres således:

Artikel 151b

Ændring af forordning (EF) nr. 2075/92

I artikel 13, stk. 1, tilføjes følgende led:

▼B

Artikel 152

Ændringer i andre forordninger

Følgende bestemmelser udgår:

▼M4

▼B

Artikel 153

Ophævelse

1.  Forordning (EØF) nr. 3508/92 ophæves. Den anvendes dog fortsat på ansøgninger om direkte betalinger for kalenderårene før 2005.

2.  Forordning (EF) nr. 1017/94 ophæves fra den 1. januar 2005.

3.  Forordning (EF) nr. 1577/96 og forordning (EF) nr. 1251/1999 ophæves. De finder dog anvendelse i produktionsåret 2004/2005.

4.  Forordning (EF) nr. 1259/1999 ophæves pr. 1. maj 2004. Dog anvendes artikel 2a og 11 i forordning (EF) nr. 1259/1999 samt med henblik på anvendelsen af disse artikler bilaget til nævnte forordning fortsat indtil den 31. december 2005. Desuden anvendes artikel 3, 4, 5 og, med henblik på anvendelsen af disse artikler, bilaget til forordning (EF) nr. 1259/1999 indtil den 31. december 2004. ►  Den forenklede ordning, der er nævnt i artikel 2a i nævnte forordning, gælder ikke for de nye medlemsstater. ◄

▼M4

4a.  Rådets forordning (EF) nr. 1051/2001 ( 70 ) ophæves. Den finder dog fortsat anvendelse for produktionsåret 2005/06.

4b.  Forordning (EF) nr. 1098/98 ophæves. Den skal dog fortsat finde anvendelse indtil den 31. december 2005, hvis en medlemsstat beslutter at anvende enkeltbetalingsordningen efter den overgangsperiode for humle, der er nævnt i artikel 71, stk. 1, tredje afsnit, i denne forordning.

▼B

5.  Henvisninger til de ophævede forordninger tolkes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 154

Overgangsbestemmelser for den forenklede ordning

Såfremt en medlemsstat anvender den forenklede ordning omhandlet i artikel 2a i forordning (EF) nr. 1259/1999, gælder følgende bestemmelser:

▼M3

Artikel 154a

Overgangsordninger for de nye medlemsstater

1.  Hvis overgangsforanstaltninger er nødvendige for at lette overgangen fra den generelle arealbetalingsordning til enkeltbetalingsordningen og andre støtteordninger i henhold til afsnit III og IV for de nye medlemsstater, vedtages disse foranstaltninger efter proceduren i artikel 144, stk. 2.

▼A2

2.  De i stk. 1 nævnte foranstaltninger kan vedtages i en periode, der begynder den 1. maj 2004 og udløber den 30. juni 2009, og deres anvendelse er begrænset til dette tidsrum. For Bulgarien og Rumænien skal perioden dog begynde den 1. januar 2007 og udløbe den 31. december 2011. På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal forlænge disse perioder.

▼M17

Artikel 155

Andre overgangsbestemmelser

Yderligere foranstaltninger til lettelse af overgangen fra ordningerne fastsat i de i artikel 152 og 153 omhandlede forordninger og i forordning (EØF) nr. 404/93, (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96, (EF) nr. 2202/96 og (EF) nr. 1260/2001 til ordningerne i nærværende forordning, særlig ordningerne vedrørende anvendelsen af artikel 4 og 5 i og bilaget til forordning (EF) nr. 1259/1999 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 1251/1999, og fra bestemmelserne vedrørende forbedringsplanerne omhandlet i forordning (EØF) nr. 1035/72 til ordningerne omhandlet i artikel 83-87 i nærværende forordning, kan fastsættes efter proceduren i artikel 144, stk. 2, i nærværende forordning. De forordninger og artikler, der henvises til i artikel 152 og 153, finder fortsat anvendelse med henblik på fastsættelsen af de referencebeløb, der er omhandlet i bilag VII.

▼M4

Artikel 155a

Senest den 31. december 2009 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning, for så vidt angår bomuld, olivenolie, spiseoliven og olivenplantager, tobak og humle, om nødvendigt ledsaget af passende forslag.

▼B

Artikel 156

Ikrafttræden og anvendelse

1.  Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Den anvendes fra dagen for ikrafttrædelsen med følgende undtagelser:

▼M24

▼M4

▼B

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

▼M8

---

BILAG I

▼M20

---

BILAG II

▼B

---

BILAG III

Lovgivningsbestemte forvaltningskrav omhandlet i artikel 3 og 4

A.   Gælder fra 1. januar 2005 ►A2   ( 71 ) ◄

Miljø

Folkesundhed og dyresundhed

Identifikation og registrering af dyr

B.   Gælder fra 1. januar 2006 ►A2   ( 72 ) ◄

Folkesundhed, dyre- og plantesundhed

Anmeldelse af sygdomme

C.   Gælder fra 1. januar 2007 ►A2   ( 73 ) ◄

Dyrevelfærd

---

BILAG IV

Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand omhandlet i artikel 5

▼M4

---

BILAG V

Forenelige støtteordninger som omhandlet i artikel 26

▼M8

---

BILAG VI

▼B

---

BILAG VII

Beregning af referencebeløbet omhandlet i artikel 37

A.   Arealstøtte

1.

Når en landbruger har modtaget arealstøtte, multipliceres det antal hektar, afrundet til to decimaler, som en sådan betaling blev ydet for i hvert år i referenceperioden, med følgende beløb: 1.1. For korn, herunder hård hvede, oliefrø, proteinafgrøder, hørfrø, spindhør og -hamp, græsensilage og udtagne arealer: — 63 EUR/t multipliceret med udbyttet i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1251/1999, der er fastlagt i regionaliseringsplanen for kalenderåret 2002 for den pågældende region. Dette punkt gælder, uden at de bestemmelser, medlemsstaterne fastsætter i henhold til artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1251/1999, derved tilsidesættes. Uanset artikel 38 beregnes gennemsnittet for hør og hamp på grundlag af det antal hektar, for hvilket der blev ydet betaling i kalenderårene 2001 og 2002. 1.2. For ris: —  Medlemsstater Udbytter (t/ha) Spanien 6,35 Frankrig —  det europæiske område 5,49 —  Fransk Guyana 7,51 Grækenland 7,48 Italien 6,04 Portugal 6,05 1.3. For bælgplanter: — for linser og kikærter 181 EUR/ha — for vikker henholdsvis 175,02 EUR/ha i 2000, 176,60 EUR/ha i 2001 og 150,52 EUR/ha i 2002.

2.

Når en landbruger har modtaget supplementet eller den særlige støtte for hård hvede, multipliceres det antal hektar, afrundet til to decimaler, som en sådan betaling blev ydet for i hvert år i referenceperioden, med følgende beløb: I de områder, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 1251/1999 og i bilag IV til forordning (EF) nr. 2316/1999: — 291 EUR/ha, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2005 — 285 EUR/ha, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2006 og efterfølgende kalenderår. I de områder, der er opført i bilag V til forordning (EF) nr. 2316/1999: — 46 EUR/ha, når det gælder den enkeltbetaling, der skal ydes for kalenderåret 2005.

3.

Ved anvendelsen af de foregående punkter er »antal hektar« det bestemte antal hektar, som svarer til hver af de forskellige typer arealstøtte i bilag VI til denne forordning, som opfylder alle betingelser i bestemmelserne for støtteudbetaling, under hensyntagen til anvendelsen af artikel 2, stk. 4, og artikel 5 i forordning (EF) nr. 1251/1999. Beløbet pr. hektar bliver, når det gælder ris, uanset artikel 6, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 3072/95, nedsat proportionalt, hvis risarealerne i en medlemsstat i referenceperioden oversteg medlemsstatens garanterede maksimumsareal for denne periode.

B.   Betaling for kartoffelstivelse

Når en landbruger har modtaget en betaling for kartoffelstivelse, beregnes beløbet ved, at det antal tons, som en sådan betaling blev ydet for i hvert år i referenceperioden, multipliceres med 44,22 EUR/t kartoffelstivelse. Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, proportionalt med antallet af tons produceret kartoffelstivelse, som støtten i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1766/92 blev ydet for i hvert år i referenceperioden, og inden for grænserne af et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det af medlemsstaterne meddelte antal hektar, som var omfattet af en dyrkningskontrakt i referenceperioden.

C.   Husdyrpræmier og supplerende betalinger

Når en landbruger har modtaget husdyrpræmier og/eller supplerende betalinger, beregnes beløbet ved, at antallet af dyr, for hvilke det vides, at en sådan betaling blev ydet i hvert år i referenceperioden, multipliceres med de beløb pr. dyr, der er fastlagt for kalenderåret 2002 ved de tilsvarende artikler i henhold til bilag VI, under hensyntagen til anvendelsen af artikel 4, stk. 4, artikel 7, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1254/1999 eller artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2529/2001.

Som en undtagelse fra artikel 38 skal gennemsnittet beregnes på grundlag af det antal dyr, for hvilke der er ydet betaling i kalenderåret 2002, for så vidt angår tillægsbetalinger for får og geder, der ydes på grundlag af artikel 11, stk. 2, første, andet og fjerde led, i forordning (EF) nr. 2529/2001.

Der tages dog ikke hensyn til betalingerne i henhold til artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1254/1999.

Finder artikel 32, stk. 11 og 12, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 og artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1458/2001 anvendelse, må uanset artikel 38 det antal dyr, som en sådan betaling blev ydet for i det år, hvor sådanne foranstaltninger fandt anvendelse, og som lægges til grund ved beregningen af referencebeløbet, desuden ikke være større end det gennemsnitlige antal dyr, som der blev ydet betaling for i det eller de år, hvor sådanne foranstaltninger ikke fandt anvendelse.

D.   Tørret foder

Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal indgå i beregningen af referencebeløbene, proportionalt med det antal tons produceret tørret foder, som støtten i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 603/95 blev ydet for i hvert år i referenceperioden, og inden for grænserne af et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det af medlemsstaterne meddelte antal hektar, der var omfattet af en dyrkningskontrakt eller en erklæring om arealstørrelse i referenceperioden.

E.   Regional støtte

I de pågældende regioner skal følgende beløb indgå i beregningen af referencebeløbet:

F.   Frøstøtte

Når en landbruger har modtaget produktionsstøtte for frø, beregnes beløbet ved, at det antal tons, som en sådan betaling blev ydet for i hvert år i referenceperioden, multipliceres med det beløb pr. ton, der er fastsat i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2358/71. Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, proportionalt med det areal, der er godkendt til certificering, og som støtten i henhold til artikel 3 i forordning (EØF) nr. 2358/71 blev ydet for i hvert år i referenceperioden og inden for grænserne af et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det samlede areal, der er godkendt til certificering som meddelt til Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 3083/73. Dette samlede areal omfatter ikke jord, der er godkendt til certificering af ris (Oryza sativa L.), spelt (Triticum spelta L.), samt fibre og oliehør (Linum usitatissimum L.) og hamp (Cannabis sativa L.), og som allerede er afsat til markafgrøder.

▼M4

G.   Bomuld

Når en landbruger har anmeldt arealer tilsået med bomuld, beregner medlemsstaterne det beløb, der skal inkluderes i referencebeløbet, ved at multiplicere antallet af hektar, afrundet til to decimaler, hvor der blev produceret bomuld, som der blev ydet støtte til i henhold til stk. 3 i protokol nr. 4 om bomuld ( 74 ) i hvert år i referenceperioden, med følgende beløb pr. hektar:

H.   Olivenolie

Når en landbruger har modtaget produktionsstøtte for olivenolie, beregnes beløbet ved, at det antal tons, som en sådan betaling blev ydet for i referenceperioden (dvs. henholdsvis i produktionsårene 1999/2000, 2000/01, 2001/02 og 2002/03), multipliceres med det tilsvarende enhedsstøttebeløb, udtrykt i EUR/ton, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1415/2001 ( 75 ), (EF) nr. 1271/2002 ( 76 ), (EF) nr. 1221/2003 ( 77 ) og ►M7  (EF) nr. 1299/2004 ( 78 ) ◄ multipliceret med koefficienten 0,6. Medlemsstaterne kan imidlertid inden den 1. august 2005 beslutte at hæve denne koefficient. Denne koefficient anvendes ikke for landbrugere, hvis gennemsnitlige antal GIS-ha oliven i referenceperioden, eksklusive antallet af GIS-ha oliven svarende til de yderligere træer, der er plantet uden for en godkendt plantningsordning efter den 1. maj 1998, er på under 0,3. Antallet af GIS-ha oliven beregnes efter en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, og på grundlag af oplysningerne fra det geografiske informationssystem for oliven.

Hvis støttebetalingerne i referenceperioden er blevet berørt af anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 2, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1638/98 ( 79 ), tilpasses den beregning, der er nævnt i tredje afsnit, som følger:

Medlemsstaterne beregner antallet af hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, som antallet af GIS-ha oliven, der er fremkommet efter en fælles metode, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 144, stk. 2, og på grundlag af oplysningerne fra det geografiske informationssystem for oliven, eksklusive antallet af GIS-ha oliven med yderligere træer, der er plantet uden for en godkendt plantningsordning efter den 1. maj 1998, dog for Cyperns og Maltas vedkommende efter den 31. december 2001.

I.   Råtobak

Når en landbruger har modtaget en tobakspræmie, beregnes det beløb, der skal medregnes i referencebeløbet, ved at multiplicere treårsgennemsnitsantallet af kilogram, som en sådan betaling er blevet ydet for, med det vejede treårsgennemsnit af støttebeløbet pr. kilo, omfattende den samlede mængde råtobak i alle sortsgrupper og multipliceret med koefficienten 0,4. Medlemsstaterne kan beslutte at hæve denne koefficient.

Fra 2010 skal koefficienten være 0,5.

Det antal hektar, der skal indgå i beregningen af enkeltbetalingen, skal svare til det areal, der er anført i de registrerede dyrkningskontrakter, som præmiebetalingen blev ydet for i hvert år i referenceperioden, inden for et basisareal, der fastsættes af Kommissionen på grundlag af det samlede areal, der er meddelt Kommissionen i henhold til bilag I, punkt 1.3, til Kommissionens forordning (EF) nr. 2636/1999 ( 80 ).

Hvis støttebetalingerne i referenceperioden er blevet berørt af anvendelsen af foranstaltningerne i artikel 50 i forordning (EØF) nr. 2848/98, tilpasses den beregning, der er nævnt i tredje afsnit, som følger:

J.    Humle

Når en landbruger har modtaget arealstøtte for humle eller midlertidig udtagningsstøtte, beregner medlemsstaterne de beløb, der skal indgå i referencebeløbet, ved at multiplicere antallet af hektar, afrundet til to decimaler, som der blev ydet betaling for i hvert år i referenceperioden, med et beløb på 480 EUR pr. hektar.

▼M9

K.   Sukkerroer, sukkerrør og cikorie

▼M15

L.   Bananer

Medlemsstaterne fastsætter det beløb, der skal medregnes i hver landbrugers referencebeløb på grundlag af objektive og ikke diskriminerende kriterier som f.eks.:

Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal tages i betragtning, jf. artikel 43, stk. 2, i nærværende forordning, på grundlag af objektive og ikke diskriminerende kriterier som f.eks. de arealer, der er nævnt i første afsnit, litra b).

▼M17

M.   Frugt og grøntsager, spisekartofler og planteskoler

Medlemsstaterne fastsætter det beløb, der skal medregnes i hver landbrugers referencebeløb på grundlag af objektive og ikke diskriminerende kriterier som f.eks.:

for en repræsentativ periode, der kan være forskellig for hvert produkt, og som består af et eller flere produktionsår regnet fra det produktionsår, som sluttede i 2001, og for de medlemsstater, som tiltrådte Den Europæiske Union i 2004 eller senere, regnet fra det produktionsår, der sluttede i 2004, frem til det produktionsår, som slutter i 2007.

Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal tages i betragtning, jf. artikel 43, stk. 2, på grundlag af objektive og ikke diskriminerende kriterier som f.eks. de arealer, der er nævnt i første afsnit, andet led.

Kriterierne i dette punkt kan anvendes forskelligt for de forskellige frugter og grøntsager, spisekartofler og planteskoler, hvis det er behørigt objektivt begrundet. Medlemsstaterne kan på samme grundlag beslutte først at fastsætte de beløb, der skal medregnes i referencebeløbet, og det antal hektar, der skal tages i betragtning under dette punkt, efter en overgangsperiode på tre år, der slutter den 31. december 2010.

I denne forordning forstås ved »frugt og grøntsager« de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2200/96 og artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/96, og ved »spisekartofler« forstås kartofler henhørende under KN-kode 0701, bortset fra spisekartofler, som er bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse, hvortil der ydes støtte i henhold til artikel 93.

▼M22

N.   Vin (rydning)

Landbrugere, der deltager i den rydningsordning, der er nævnt i afsnit V, kapitel III, i forordning (EF) nr. 479, tildeles året efter rydningen betalingsrettigheder svarende til det antal hektar, de har modtaget rydningspræmie for.

Værdien pr. enhed af disse betalingsrettigheder er den regionale gennemsnitlige værdi af rettighederne i det pågældende område. Værdien pr. enhed kan dog højst udgøre 350 EUR/ha.

O.   Vin (overførsel fra støtteprogrammerne)

Hvis medlemsstaterne vælger at yde støtte i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 479, fastsætter de referencebeløbet for hver landbruger samt de hektar, der er omfattet, jf. artikel 43, stk. 2, i denne forordning:

▼M17

---

BILAG VIII

---

BILAG VIIIa

▼B

---

BILAG IX

Liste over markafgrøder omhandlet i artikel 66

---

BILAG X

Traditionelle produktionsområder for hård hvede omhandlet i artikel 74

GRÆKENLAND

»Nomoi« (præfekturer) i følgende regioner:

SPANIEN

Provinser

ØSTRIG

Pannonien:

1.   Gebiete der Bezirksbauernkammern

2.   Gebiete der Bezirksreferate

3.   Gebiete der Landwirtschaftskammer

FRANKRIG

Regioner

Departementer ( 82 )

ITALIEN

Regioner

PORTUGAL

Distrikter

▼M3

CYPERN

UNGARN

Regioner

▼A2

BULGARIEN

▼B

---

BILAG XI

Liste over arter omhandlet i artikel 99

▼M13

---

BILAG XIa

▼A2

---

BILAG XIb

Nationale basisarealer med markafgrøder og referenceudbytter i de nye medlemsstater, jf. artikel 101 og 103

▼

---

BILAG XII

Supplerende nationale direkte betalinger under enkeltbetalingsordningen:

---

BILAG XIII

---

BILAG XIV

---

( 1 ) Udtalelse af 5.6.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

( 2 ) EUT C 208 af 3.9.2003, s. 64.

( 3 ) Udtalelse af 2.7.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

( 4 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 113. Ændret ved forordning (EF) nr. 1244/2001 (EFT L 173 af 27.6.2001, s. 1).

( 5 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

( 6 ) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 495/2001 (EFT L 72 af 14.3.2001, s. 6).

( 7 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

( 8 ) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 16. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 651/2002 (EFT L 101 af 17.4.2002, s. 3).

( 9 ) EFT L 197 af 30.7.1994, s. 4. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 962/2002 (EFT L 149 af 7.6.2002, s. 1).

( 10 ) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 26.

( 11 ) EFT L 112 af 3.5.1994, s. 2. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2582/2001 (EFT L 345 af 29.12.2001, s. 5).

( 12 ) EFT L 206 af 16.8.1996, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 811/2000 (EFT L 100 af 20.4.2000, s. 1).

( 13 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1038/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 16).

( 14 ) EFT L 246 af 5.11.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 154/2002 (EFT L 25 af 29.1.2002, s. 18).

( 15 ) EFT L 184 af 27.7.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 442/2002 (EFT L 68 af 12.3.2002, s. 4).

( 16 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 17 ) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 11.

( 18 ) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 45. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1922/2002 (EFT L 293 af 29.10.2002, s. 11).

( 19 ) EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3.

( 20 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

( 21 ) EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.

( 22 ) EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8.

( 23 ) EFT L 172 af 30.9.1966, s. 3025. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1513/2001 (EFT L 201 af 26.7.2001, s. 4).

( 24 ) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85.

( 25 ) EFT L 157 af 30.5.1998, s. 7.

( 26 ) EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1

( 27 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 af 11. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (EFT L 327 af 12.12.2001, s. 11). Ændret ved forordning (EF) nr. 2550/2001 (EFT L 341 af 22.12.2001, s. 105).

( 28 ) EFT L 132 af 23.5.1990, s. 17. Ophævet ved forordning (EF) nr. 2529/2001 (EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3).

( 29 ) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 806/203 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 30 ) EFT L 118 af 20.5.1972, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1363/95 (EFT L 132 af 16.6.1995. s. 8).

( 31 ) EUT L 123 af 17.5.2003, s. 42.

( 32 ) EFT L 405 af 31.12.1992, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 572/2003 (EUT L 82 af 29.3.2003, s. 20).

( 33 ) Se side 123 i denne EUT.

( 34 ) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 123.

( 35 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (EFT L 280 af 30.10.1999, s. 43). Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1035/2003 (EUT L 150 af 18.6.2003, s. 24).

( 36 ) Se side 97 i denne EUT.

( 37 ) EFT L 358 af 31.12.1998, s. 17. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1983/2002 (EFT L 306 af 8.11.2002, s. 8).

( 38 ) EFT L 200 af 8.8.1977, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

( 39 ) EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42.

( 40 ) EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

( 41 ) EUT L 273 af 17.10.2007, s. 1.

( 42 ) EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.

( 43 ) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1105/2003 (EUT L 158 af 27.6.2003, s. 3).

( 44 ) Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af β-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3).

( 45 ) Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10). Ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 46 ) Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1).

( 47 ) Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (EFT L 280 af 30.10.1999, s. 43).

( 48 ) Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1).

( 49 ) Rådets direktiv 92/102/EØF om identifikation og registrering af dyr (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32).

( 50 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).

( 51 ) EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33.

( 52 ) EFT L 147 af 18.6.1993, s. 25.

( 53 ) EFT L 327 af 12.12.2001, s. 11.

( 54 ) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

( 55 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 56 ) EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3.«

( 57 ) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

( 58 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 59 ) EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3.«

( 60 ) EUT L 270 af 21.10.2003, S. 1.

( 61 ) EFT L 160 af 26.6.1999, S. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, S. 1).

( 62 ) EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3.«

( 63 ) EFT L 405 af 31.12.1992, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 572/2003 (EUT L 82 af 29.3.2003, s. 20).«

( 64 ) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

( 65 ) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

( 66 ) EFT L 341 af 22.12.2001, s. 3.«

( 67 ) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1«

( 68 ) EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.«

( 69 ) EFT L 175 af 4.8.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2320/2003 (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 18).

( 70 ) EFT L 148 af 1.6.2001, s. 3.

( 71 ) For Bulgariens og Rumæniens vedkommende er henvisningen til 2005 en henvisning til enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

( 72 ) For Bulgariens og Rumæniens vedkommende er henvisningen til 2006 en henvisning til enkeltbetalingsordningens andet anvendelsesår.

( 73 ) For Bulgariens og Rumæniens vedkommende er henvisningen til 2007 en henvisning til enkeltbetalingsordningens tredje anvendelsesår.

( 74 ) EFT L 291 af 19.11.1979, s. 174.

( 75 ) EFT L 191 af 13.7.2001, s. 10.

( 76 ) EFT L 184 af 13.7.2002, s. 5.

( 77 ) EUT L 170 af 9.7.2003, s. 8.

( 78 ) EUT L 244 af 16.7.2004, s. 16.

( 79 ) EFT L 210 af 28.7.1998, s. 32.

( 80 ) EFT L 323 af 15.12.1999, s. 4.

( 81 ) EFT L 252 af 25.9.1999, s. 1. Ophævet ved forordning (EF) nr. 1260/2001.

( 82 ) Hvert af disse departementer kan knyttes til en af ovennævnte regioner.