This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02003L0087-20230605
Directive 2003/87/EC of the European Parliament and of the Council of 13 October 2003 establishing a system for greenhouse gas emission allowance trading within the Union and amending Council Directive 96/61/EC (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
02003L0087 — DA — 05.06.2023 — 015.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et ►M9 system ◄ for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i ►M9 Unionen ◄ og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32) |
Ændret ved:
Ændret ved:
TRAKTAT OM REPUBLIKKEN KROATIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION |
L 112 |
21 |
24.4.2012 |
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/87/EF
af 13. oktober 2003
om et ►M9 system ◄ for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i ►M9 Unionen ◄ og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF
(EØS-relevant tekst)
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål
Ved dette direktiv fastlægges et ►M9 system ◄ for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i ►M9 Unionen ◄ (i det følgende benævnt » ►M9 EU ETS ◄ «) med henblik på at fremme reduktionen af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde.
Dette direktiv fastsætter også, at reduktionerne af drivhusgasemissioner skal øges for at bidrage til de reduktionsniveauer, som videnskabeligt anses for påkrævet for at undgå farlige klimaændringer. Det bidrager til at nå Unionens klimaneutralitetsmål og dens klimamål som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 ( 1 ) og dermed til målene i Parisaftalen ( 2 ).
Dette direktiv fastsætter ligeledes bestemmelser vedrørende vurdering og opfyldelse af en ►M9 unionsreduktionsforpligtelse ◄ ud over 20 %, som skal finde anvendelse efter ►M9 Unionens ◄ godkendelse af en international klimaaftale om større drivhusgasemissionsreduktioner end dem, der kræves i henhold til artikel 9, som afspejlet i den reduktionsforpligtelse på 30 %, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i marts 2007.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
»kvote«: ret til i en nærmere angivet periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent, der kun er gyldig til opfyldelse af kravene i dette direktiv, og som kan overdrages efter bestemmelserne i dette direktiv
»emissioner«: udledning af drivhusgasser fra kilder i et anlæg eller udledning fra et luftfartøj, der udfører en luftfartsaktivitet som opført i bilag I, eller fra skibe, der udfører en søtransportaktivitet som opført i bilag I, af de gasser, der er specificeret for den pågældende aktivitet, eller udledning af drivhusgasser svarende til den i bilag III omhandlede aktivitet
»drivhusgasser«: gasser opført i bilag II og andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling
»drivhusgasemissionstilladelse«: en tilladelse udstedt i overensstemmelse med artikel 5, 6 og 30b
»anlæg«: en stationær teknisk enhed, hvor en eller flere af de i bilag I nævnte aktiviteter udføres tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening
»driftsleder«: en person, der driver eller kontrollerer et anlæg, eller som efter national lovgivning har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf
»person«: en fysisk eller juridisk person
»nytilkommen«: et anlæg, der udfører en eller flere af de i bilag I opregnede aktiviteter, og som har fået en drivhusgasemissionstilladelse for første gang i den periode, som starter tre måneder før datoen for fremsendelse af listen i henhold til artikel 11, stk. 1, og slutter tre måneder før datoen for fremsendelse af den efterfølgende liste i henhold til nævnte artikel
»offentligheden«: en eller flere personer samt i henhold til national lovgivning eller praksis foreninger, organisationer og grupper af personer
»ton kuldioxidækvivalent«: et ton kuldioxid (CO2) eller enhver anden af de i bilag II nævnte drivhusgasser i en mængde med et tilsvarende globalt opvarmningspotentiale.
»bilag I-part«: part, der er opført i bilag I til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), og som har ratificeret Kyoto-protokollen i overensstemmelse med Kyoto-protokollens artikel 1, stk. 7
»projektaktivitet«: projektaktivitet, der er godkendt af en eller flere bilag I-parter i overensstemmelse med Kyoto-protokollens artikel 6 eller 12 og beslutninger vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen
»emissionsreduktionsenhed« eller »ERU«: enhed udstedt i medfør af Kyoto-protokollens artikel 6 og beslutninger vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen
»godkendt emissionsreduktion« eller »CER«: enhed udstedt i medfør af Kyoto-protokollens artikel 12 og beslutninger vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen
»luftfartøjsoperatør«: en person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det udfører en af de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter, eller ejeren af luftfartøjet, hvis førstnævnte person er ukendt eller ikke er identificeret af ejeren
»erhvervsmæssig lufttransportoperatør«: en operatør, der mod vederlag stiller rute- eller charterflyvninger til rådighed for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport eller transport af postforsendelser
»administrerende medlemsstat«: den medlemsstat, der er ansvarlig for at administrere ►M9 EU ETS ◄ for så vidt angår en luftfartøjsoperatør, jf. artikel 18a
»tilskrevne luftfartsemissioner«: emissioner fra alle flyvninger henhørende under de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter, som afgår fra en flyveplads på en medlemsstats område, og de som ankommer til en sådan flyveplads fra et tredjeland
»historiske luftfartsemissioner«: den gennemsnitlige middelværdi af de årlige emissioner i kalenderårene 2004, 2005 og 2006 fra luftfartøjer, der udfører en af de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter
»forbrænding«: enhver oxidering af brændsel, uanset hvorledes den varme og den elektriske eller mekaniske energi, der produceres ved denne proces, anvendes, og andre hermed direkte forbundne aktiviteter, herunder røggasrensning
▼M15 —————
»ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart«: virkningerne på klimaet af udledningen under brændstofforbrænding af nitrogenoxider (NOx), sodpartikler, oxiderede svovlforbindelser og virkninger fra vanddamp, herunder kondensstriber, fra et luftfartøj, der foretager en flyvning som opført i bilag I
»rederi«: den reder eller enhver anden organisation eller person, såsom forvalteren eller bareboat-charterer, der har overtaget ansvaret for skibets drift fra rederen, og som ved varetagelsen af dette ansvar har accepteret at overtage alle de pligter og ansvarsområder, der er fastsat i den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening, der er fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 ( 4 )
»sejlads«: en sejlads som defineret i artikel 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 ( 5 )
»administrativ myndighed for så vidt angår et rederi«: den myndighed, der er ansvarlig for forvaltningen af EU ETS for så vidt angår et rederi i overensstemmelse med artikel 3gf
»anløbshavn«: en havn, hvor et skib tager ophold for at laste eller losse fragt eller for at ud- eller indskibe passagerer, eller en havn, hvor et offshoreskib tager ophold for at udskifte besætning; ophold udelukkende med henblik på at påfylde brændstof, proviantere, skifte besætning på et andet skib end et offshoreskib, sejle i tørdok eller foretage reparationer på skibet eller dets udstyr eller begge dele, ophold i havn, fordi skibet har behov for hjælp eller er i nød, skibsoverførsler uden for havnen, ophold udelukkende for at søge ly i forbindelse med ugunstige vejrforhold eller af nødvendighed på grund af eftersøgnings- og redningsaktiviteter samt containerskibes ophold i en nærliggende containeromladningshavn, der er opført i gennemførelsesretsakten vedtaget i henhold til artikel 3ga, stk. 2, er udelukket
»krydstogtskib«: et passagerskib, der ikke har et lastdæk, og som udelukkende er beregnet til erhvervsmæssig transport af passagerer med indkvartering på en søsejlads
»differencekontrakt« eller »CD«: en kontrakt mellem Kommissionen og producenten, som er blevet udvalgt gennem en udbudsmekanisme såsom en auktion, af et kulstoffattigt eller kulstoffrit produkt, og hvorunder producenten ydes støtte fra innovationsfonden, der dækker forskellen mellem den vindende pris, også kendt som strikeprisen, på den ene side og en referencepris afledt af prisen på det producerede kulstoffattige eller kulstoffrie produkt, markedsprisen på en tæt substitut eller en kombination af disse to priser på den anden side
»kulstofdifferencekontrakt« eller »CCD«: en kontrakt mellem Kommissionen og producenten, som er blevet udvalgt gennem en udbudsmekanisme såsom en auktion, af et kulstoffattigt eller kulstoffrit produkt, og hvorunder producenten ydes støtte fra innovationsfonden, der dækker forskellen mellem den vindende pris, og kendt som strikeprisen, på den ene side og en referencepris afledt af gennemsnitsprisen på kvoter på den anden side
»kontrakt med fast præmie«: en kontrakt mellem Kommissionen og producenten, som er blevet udvalgt gennem en udbudsmekanisme såsom en auktion, af et kulstoffattigt eller kulstoffrit produkt, og hvorunder producenten ydes støtte i form af et fast beløb pr. enhed af det producerede produkt
»reguleret enhed« med henblik på kapitel IVa: enhver fysisk eller juridisk person, bortset fra enhver endelig forbruger af brændstofferne, som udøver den i bilag III omhandlede aktivitet og som falder ind under en af følgende kategorier:
hvis brændstoffet passerer gennem et afgiftsoplag som defineret i artikel 3, nr. 11), i Rådets direktiv (EU) 2020/262 ( 6 ), den godkendte oplagshaver som defineret i nævnte direktivs artikel 3, nr. 1), som skal betale den punktafgift, der er forfaldet i henhold til nævnte direktivs artikel 7
hvis dette litras nr. i) ikke finder anvendelse, enhver anden person, der hæfter for betalingen af den punktafgift, der er forfaldet i henhold til artikel 7 i direktiv (EU) 2020/262 eller artikel 21, stk. 5, første afsnit, i Rådets direktiv 2003/96/EF ( 7 ), for de brændstoffer, der er omfattet af nærværende direktivs kapitel IVa
hvis dette litras nr. i) og ii) ikke finder anvendelse, enhver anden person, der skal registreres af de relevante kompetente myndigheder i medlemsstaten med henblik på at hæfte for betalingen af punktafgiften, herunder enhver person, der er fritaget for betaling af punktafgiften, jf. artikel 21, stk. 5, fjerde afsnit, i direktiv 2003/96/EF
hvis litra i), ii) og iii) ikke finder anvendelse, eller hvis flere personer hæfter solidarisk for betalingen af den samme punktafgift, enhver anden person, der er udpeget af en medlemsstat
»brændsel« med henblik på dette direktivs kapitel IVa: ethvert energiprodukt, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/96/EF, herunder brændstoffer, der er opført i tabel A og C i bilag I til nævnte direktiv, samt ethvert andet produkt, som er bestemt til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller brændsel til opvarmning, jf. nævnte direktivs artikel 2, stk. 3, herunder til elproduktion
»overgang til forbrug« med henblik på dette direktivs kapitel IVa: overgang til forbrug som defineret i artikel 6, stk. 3, i direktiv (EU) 2020/262
»TTF-gaspris« med henblik på kapitel IVa: prisen på den gasfutures-month-ahead-kontrakt, der handles på det virtuelle handelspunkt Title Transfer Facility (TTF), der drives af Gasunie Transport Services B.V.
»Brent-tillægget på råolie« med henblik på kapitel IVa: den futures-month-ahead-pris på råolie, der anvendes som referencepris for køb af olie.
KAPITEL II
LUFTFART OG SØTRANSPORT
Artikel 3a
Anvendelsesområde
Artikel 3b-3g finder anvendelse på tildeling og udstedelse af kvoter for de luftfartsaktiviteter, der er opført i bilag I. Artikel 3ga-3gg finder anvendelse på de søtransportaktiviteter, der er opført i bilag I.
Artikel 3b
Luftfartsaktiviteter
Senest den 2. august 2009 udarbejder Kommissionen efter ►M9 undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2, ◄ retningslinjer for den nærmere fortolkning af de i bilag I anførte luftfartsaktiviteter.
Artikel 3c
Samlet mængde kvoter til luftfart
▼M14 —————
Medlemsstaterne tildeler de kvoter, der er reserveret i henhold til dette stykkes første afsnit, til at dække en del af eller hele prisforskellen mellem anvendelsen af fossilt petroleum og anvendelsen af de relevante støtteberettigede flybrændstoffer under hensyntagen til incitamenterne fra kulstofprisen og fra harmoniserede minimumsafgiftssatser på fossile brændstoffer. Ved beregningen af denne prisforskel tager Kommissionen hensyn til den tekniske rapport, som offentliggøres af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur i henhold til en forordning om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport. Medlemsstaterne sikrer synligheden af finansieringen i henhold til dette stykke på en måde svarende til kravene i dette direktivs artikel 30m, stk. 1, litra a) og b).
De kvoter, der tildeles i henhold til dette stykke, omfatter:
70 % af den resterende prisforskel mellem anvendelsen af fossilt petroleum og brint fra vedvarende energikilder og avancerede biobrændstoffer som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 34), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 ( 9 ), for hvilke emissionsfaktoren er nul i henhold til bilag IV eller i henhold til den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i medfør af nærværende direktivs artikel 14
95 % af den resterende prisforskel mellem anvendelsen af fossilt petroleum og vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som er i overensstemmelse med artikel 25 i direktiv (EU) 2018/2001, og som anvendes inden for luftfart og for hvilke emissionsfaktoren er nul i henhold til bilag IV eller i henhold til den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i medfør af nærværende direktivs artikel 14
100 % af den resterende prisforskel mellem anvendelsen af fossilt petroleum og ethvert støtteberettiget flybrændstof, der ikke stammer fra fossile brændstoffer omfattet af dette stykkes første afsnit, i lufthavne på øer, der er mindre end 10 000 km2, og som ikke har nogen vej- eller jernbaneforbindelse med fastlandet, i lufthavne, der ikke er tilstrækkeligt store til at blive defineret som EU-lufthavne i overensstemmelse med en forordning om lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport, og i lufthavne beliggende i en region i den yderste periferi
i andre tilfælde end dem, der er omhandlet i litra a), b) og c), 50 % af den resterende prisforskel mellem anvendelsen af fossilt petroleum og ethvert støtteberettiget flybrændstof, der ikke er fremstillet af fossile brændstoffer omfattet af dette stykkes første afsnit.
Ved tildelingen af kvoter i henhold til dette stykke kan der tages hensyn til eventuel støtte fra andre ordninger på nationalt plan.
Kommercielle luftfartøjsoperatører kan årligt ansøge om en tildeling af kvoter baseret på mængden af hvert støtteberettiget flybrændstof som omhandlet i dette stykke, der er anvendt på flyvninger, for hvilke der skal returneres kvoter i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, mellem den 1. januar 2024 og den 31. december 2030, undtagen flyvninger, for hvilke dette krav anses for at være opfyldt i henhold til artikel 28a, stk. 1. Hvis efterspørgslen efter kvoter til anvendelse af sådanne brændstoffer i et givet år er større end de kvoter, der er til rådighed, reduceres mængden af kvoter på en ensartet måde for alle de berørte luftfartøjsoperatører ved tildelingen det pågældende år.
Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende detaljerede oplysninger om den gennemsnitlige omkostningsforskel mellem fossilt petroleum, under hensyntagen til incitamenterne fra kulstofprisen og fra harmoniserede minimumsafgiftssatser på fossile brændstoffer, og de relevante støtteberettigede flybrændstoffer på årsbasis for det foregående år.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv ved fastsættelse af de nærmere regler for den årlige beregning af den omkostningsforskel, der er omhandlet i dette stykkes sjette afsnit, for tildelingen af kvoter til anvendelse af de brændstoffer, der er angivet i dette stykkes første afsnit, og for beregningen af de drivhusgasemissioner, der spares som følge af anvendelsen af brændstoffer, som rapporteres i henhold til den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 1, og fastsættelse af ordningerne for hensyntagen til incitamenter fra kulstofprisen og fra harmoniserede minimumsafgiftssatser for fossile brændstoffer.
Senest den 1. januar 2028 foretager Kommissionen en evaluering af anvendelsen af dette stykke og forelægger resultaterne af denne evaluering i en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet på en rettidig måde. Rapporten kan, hvor det er relevant, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag om tildeling af en begrænset og tidsbegrænset kvotemængde indtil den 31. december 2034 for yderligere at tilskynde til anvendelse af de brændstoffer, der er angivet i dette stykkes første afsnit, navnlig anvendelsen af vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i overensstemmelse med artikel 25 i direktiv (EU) 2018/2001, og som anvendes inden for luftfart og for hvilke emissionsfaktoren er nul i henhold til bilag IV eller i henhold til den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i medfør af nærværende direktivs artikel 14.
Fra den 1. januar 2028 evaluerer Kommissionen anvendelsen af dette stykke i den årlige rapport, den skal forelægge i henhold til artikel 10, stk. 5.
Artikel 3d
Metode til tildeling af kvoter til luftfarten ved auktion
Fra 1. januar 2026 auktioneres hele den mængde kvoter, der ville have været tildelt gratis det pågældende år, bortset fra den mængde kvoter, der er omhandlet i artikel 3c, stk. 6, og artikel 10a, stk. 8, fjerde afsnit.
▼M14 —————
▼M14 —————
Artikel 3g
Overvågnings- og rapporteringsplaner
Den administrerende medlemsstat sikrer, at hver luftfartøjsoperatør indsender en overvågningsplan til den kompetente myndighed i denne medlemsstat, hvori der redegøres for foranstaltninger til overvågning og rapportering af emissioner, samt at sådanne planer godkendes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med de i artikel 14 omhandlede gennemførelsesretsakter.
Artikel 3ga
Anvendelsesområde for søtransportaktiviteter
Disse gennemførelsesretsakter skal opføre en havn som en nærliggende containeromladningshav, hvor andelen af omladning af containere, målt i tyvefodscontainere, overstiger 65 % af den samlede containertrafik i den pågældende havn i den seneste 12-måneders periode, for hvilken relevante data foreligger, og hvor en havn er beliggende uden for Unionen, men mindre end 300 sømil fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion. Med henblik på dette stykke anses containere for at være omladet, når de losses fra et skib i en havn alene med det formål blive lastet på et andet skib. Den af Kommissionen opstillede liste i medfør af første afsnit, må ikke omfatte havne i et tredjeland, for hvilke tredjelandet effektivt anvender foranstaltninger, der svarer til dette direktiv.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2.
Indtil den 31. december 2030 tildeles en andel af kvoterne til medlemsstater med en andel af rederier svarende til det, der ville have været under deres ansvar i henhold til artikel 3gf i forhold til deres respektive befolkning i 2020 og baseret på tilgængelige data for perioden fra 2018 til 2020, over 15 rederier pr. million indbyggere. Kvotemængden skal svare til 3,5 % af den yderligere kvotemængde som følge af forhøjelsen af loftet for søtransport, jf. artikel 9, stk. 3, i det pågældende år. For årene 2024 og 2025 multipliceres kvotemængden desuden med de procentsatser, der gælder for det pågældende år i henhold til artikel 3gb, stk. 1, litra a) og b). Indtægterne fra auktioneringen af denne kvoteandel bør anvendes til de formål, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, første afsnit, litra g), for så vidt angår søfartssektoren, og litra f) og i). 50 % af kvotemængden fordeles mellem de relevante medlemsstater i forhold til andelen af rederier under deres ansvar, og resten fordeles ligeligt mellem dem.
Artikel 3gb
Indfasning af krav til søtransport
Rederierne er forpligtet til at returnere kvoter efter følgende tidsplan:
40 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2024, og som vil være omfattet af returneringskrav i overensstemmelse med artikel 12
70 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2025, og som vil være omfattet af returneringskrav i overensstemmelse med artikel 12
100 % af de verificerede emissioner, der er rapporteret for 2026 og hvert år derefter i overensstemmelse med artikel 12.
Hvor der returneres færre kvoter sammenlignet med de verificerede emissioner fra søtransport i årene 2024 og 2025, og når forskellen mellem de verificerede emissioner og de returnerede kvoter er blevet fastlagt for hvert år, annulleres en mængde kvoter svarende til denne forskel i stedet for at blive auktioneret i henhold til artikel 10.
Artikel 3gc
Bestemmelser om overførsel af EU ETS-omkostninger fra rederiet til en anden enhed
Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at rederiet, når det endelige ansvar for køb af brændstof eller skibets drift eller begge dele overtages af en anden enhed end rederiet i henhold til en kontraktmæssig aftale, har ret til godtgørelse fra den pågældende enhed for omkostningerne i forbindelse med returnering af kvoter.
I denne artikel forstås ved »skibets drift« beslutninger om fragten eller skibets rute og hastighed. Rederiet er fortsat den enhed, der er ansvarlig for returnering af kvoter som krævet i henhold til artikel 3gb og 12 og for generel overholdelse af de bestemmelser i national ret, hvorved dette direktiv gennemføres. Medlemsstaterne sikrer, at rederier, som de har ansvaret for, opfylder deres forpligtelser til at returnere kvoter i henhold til artikel 3gb og 12, uanset sådanne rederiers ret til at få godtgjort omkostningerne i forbindelse med returneringen af de kommercielle driftsledere.
Artikel 3gd
Overvågning og rapportering af emissioner fra søtransport
Med hensyn til emissioner fra søtransportaktiviteter, der er opført i dette direktivs bilag I, sikrer den administrerende myndighed for så vidt angår et rederi, at et rederi under dens ansvar overvåger og rapporterer de relevante parametre i en rapporteringsperiode og indsender aggregerede emissionsdata på virksomhedsniveau til den i overensstemmelse med kapitel II i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757.
Artikel 3ge
Verifikations- og akkrediteringsregler for emissioner fra søtransport
Den administrerende myndighed for så vidt angår et rederi sikrer, at rapporteringen af aggregerede emissionsdata på rederiniveau indsendt af et rederi i henhold til dette direktivs artikel 3gd verificeres i overensstemmelse med reglerne for verifikation og akkreditering i kapitel III i forordning (EU) 2015/757.
Artikel 3gf
Administrerende myndighed for så vidt angår et rederi
Den administrerende myndighed for så vidt angår et rederi er:
hvis der er tale om et rederi, der er registreret i en medlemsstat, den medlemsstat, hvor rederiet er registreret
hvis der er tale om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, den medlemsstat, der har det største anslåede antal havneanløb fra sejladser udført af det pågældende rederi inden for de foregående fire overvågningsår, og som falder inden for det i artikel 3ga fastsatte anvendelsesområde
hvis der er tale om et rederi, der ikke er registreret i en medlemsstat, og som ikke har udført sejladser, der er omfattet af artikel 3ga i de fire foregående overvågningsår, den medlemsstat, hvor et af rederiets skibe er ankommet eller har påbegyndt eller afsluttet sin første sejlads, som er omfattet af nævnte artikel.
Kommissionen skal ved hjælp af gennemførelsesretsakter og ud fra de bedste tilgængelige oplysninger opstille:
inden den 1. februar 2024 en liste over rederier, der udførte en søtransportaktivitet, der er opført i bilag I, og som faldt ind under det i artikel 3ga fastsatte anvendelsesområde, den 1. januar 2024 eller med virkning fra samme dato, med angivelse af den administrerende myndighed for så vidt angår et rederi i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1
inden den 1. februar 2026 og hvert andet år derefter en ajourført liste for at henføre rederier, der er registreret i en medlemsstat, til en anden administrerende myndighed for så vidt angår et rederi, hvis de har ændret registreringsmedlemsstat inden for Union i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, litra a), eller for at medtage rederier, som efterfølgende har udført en søtransportaktivitet, der er opført i bilag I, og som faldt ind under det i artikel 3ga fastsatte anvendelsesområde, i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, litra c), og
inden den 1. februar 2028 og hvert fjerde år derefter en ajourført liste for at henføre rederier, der ikke er registreret i en medlemsstat, til en anden administrerende myndighed for så vidt angår et rederi i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, litra b).
Artikel 3gg
Rapportering og revision
Med henblik herpå forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest 18 måneder efter vedtagelsen af en sådan global markedsbaseret foranstaltning, og inden den træder i kraft. I denne rapport undersøger Kommissionen den globale markedsbaserede foranstaltning for så vidt angår:
dens ambition i lyset af målene i Parisaftalen
dens overordnede miljømæssige integritet, herunder i forhold til bestemmelserne i dette direktiv om søtransport, og
ethvert spørgsmål vedrørende sammenhængen mellem EU ETS og den pågældende foranstaltning.
Hvis det er relevant, kan Kommissionen lade den i dette stykkes andet afsnit omhandlede rapport ledsage af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af dette direktiv på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens klimamål for 2030 og målet om klimaneutralitet som fastsat i forordning (EU) 2021/1119, og med det sigte at bevare den miljømæssige integritet og effektiviteten af Unionens klimaindsats for at sikre sammenhæng mellem gennemførelsen af den globale markedsbaserede foranstaltning og EU ETS, idet enhver væsentlig dobbelt byrde samtidig undgås.
Hvor det er relevant, ledsages den i første afsnit omhandlede rapport af et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at ændre dette direktiv.
Rapporten skal også behandle de indbyrdes forbindelser mellem dette direktiv og forordning (EU) 2015/757 og trække på erfaringen fra anvendelsen heraf. I rapporten undersøger Kommissionen desuden, hvordan direktivet bedst kan tage hensyn til udbredelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer inden for søtransport på livscyklusbasis. Hvis det er relevant, kan rapporten ledsages af lovgivningsmæssigt forslag.
KAPITEL III
STATIONÆRE ANLÆG
Artikel 3h
Anvendelsesområde
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på drivhusgasemissionstilladelser og tildeling og udstedelse af kvoter for aktiviteter, der er opført i bilag I, bortset fra luftfartsaktiviteter og søtransportaktiviteter.
Artikel 4
Drivhusgasemissionstilladelser
Medlemsstaterne sikrer, at anlæg fra den 1. januar 2005 kun udfører de i bilag I opførte aktiviteter, hvorved der udledes en for den pågældende aktivitet anført gas, hvis anlæggets driftsleder er i besiddelse af en tilladelse udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med artikel 5 og 6, eller anlægget er undtaget fra ►M9 EU ETS ◄ i medfør af artikel 27. Dette gælder også for anlæg, der medtages i henhold til artikel 24.
Artikel 5
Ansøgning om drivhusgasemissionstilladelse
En ansøgning til den kompetente myndighed om en drivhusgasemissionstilladelse skal indeholde en beskrivelse af:
anlægget og dettes aktiviteter, herunder den anvendte teknologi
de råstoffer og hjælpematerialer, hvis anvendelse kan forventes at føre til gasemissioner opført i bilag I
kilderne til gasemissioner opført i bilag I fra anlægget, og
planlagte foranstaltninger til overvågning og rapportering af emissionerne, jf. de i artikel 14 omhandlede ►M9 retsakter ◄ .
Ansøgningen skal også indeholde et ikke-teknisk resumé af de i første afsnit omhandlede oplysninger.
Artikel 6
Vilkårene for og indholdet af drivhusgasemissionstilladelsen
En drivhusgasemissionstilladelse kan omfatte et eller flere anlæg beliggende på samme område og drevet af samme driftsleder.
▼M9 —————
Drivhusgasemissionstilladelser skal indeholde følgende:
driftslederens navn og adresse
en beskrivelse af aktiviteterne og emissionerne fra anlægget
en overvågningsplan, der opfylder kravene i de i artikel 14 omhandlede ►M9 retsakter ◄ . Medlemsstaterne kan tillade driftsledere at ajourføre overvågningsplanerne uden at ændre tilladelsen. Driftslederne forelægger den kompetente myndighed eventuelle ajourførte overvågningsplaner til godkendelse
rapporteringskrav, og
en forpligtelse til at returnere kvoter svarende til anlæggets samlede emissioner i hvert kalenderår, som verificeret i overensstemmelse med artikel 15, senest ved fristen fastlagt i artikel 12, stk. 3.
Artikel 7
Ændringer vedrørende anlæg
Driftslederen underretter den kompetente myndighed om alle planlagte ændringer i anlæggets art eller drift eller en eventuel udvidelse eller betydelig reduktion af dets kapacitet, som kan medføre, at drivhusgasemissionstilladelsen skal ajourføres. I påkommende tilfælde ajourfører den kompetente myndighed tilladelsen. Hvis anlæggets driftsleder udskiftes, ajourfører den kompetente myndighed tilladelsen med den nye driftsleders navn og adresse.
Artikel 8
Samordning med direktiv 2010/75/EU
For anlæg, der udfører aktiviteter, som er opført i bilag I til direktiv 2010/75/EU, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene og proceduren for udstedelse af en drivhusgasemissionstilladelse er samordnede med vilkårene og proceduren for udstedelse af en godkendelse som omhandlet i nævnte direktiv. Kravene i nærværende direktivs artikel 5, 6, og 7 kan indarbejdes i de i direktiv 2010/75/EU omhandlede procedurer.
Kommissionen vurderer effektiviteten af synergier med direktiv 2010/75/EU. Miljø- og klimarelevante tilladelser koordineres for at sikre en effektiv og hurtigere gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Unionens klima- og energimål. Kommissionen kan forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med en eventuel fremtidig revision af nærværende direktiv.
Artikel 9
Den samlede kvotemængde i ►M9 Unionen ◄
Den samlede kvotemængde i ►M9 Unionen ◄ , som udstedes hvert år begyndende i 2013, mindskes lineært fra midtpunktet af perioden fra 2008 til 2012. Mængden nedsættes med en lineær faktor på 1,74 % i forhold til den gennemsnitlige samlede årlige mængde kvoter, som medlemsstaterne udsteder i henhold til Kommissionens beslutninger om deres nationale tildelingsplaner for perioden fra 2008 til 2012. ►A1 Den samlede kvotemængde i ►M9 Unionen ◄ vil kun blive forhøjet som følge af Kroatiens tiltrædelse med den mængde kvoter, som Kroatien auktionerer i henhold til artikel 10, stk. 1. ◄
Fra 2021 er den lineære faktor 2,2 %.
I 2024 nedsættes den samlede kvotemængde i Unionen med 90 mio. kvoter. I 2026 nedsættes den samlede kvotemængde i Unionen med 27 mio. kvoter. I 2024 øges den samlede kvotemængde i Unionen med 78,4 mio. kvoter til søtransport. Den lineære faktor er 4,3 % fra 2024 til 2027 og 4,4 % fra 2028. Den lineære faktor finder også anvendelse på kvoter svarende til de gennemsnitlige emissioner fra søtransport rapporteret i overensstemmelse med forordning (EU) 2015/757 for 2018 og 2019, som er omhandlet i dette direktivs artikel 3ga. Kommissionen offentliggør den samlede kvotemængde i Unionen senest den 6. september 2023.
Fra henholdsvis den 1. januar 2026 og den 1. januar 2027 øges kvotemængden for at tage hensyn til dækningen af andre drivhusgasemissioner end CO2-emissioner fra søtransportaktiviteter og dækningen af emissioner fra offshoreskibe på grundlag af deres emissioner for det seneste år, for hvilket der foreligger data. Uanset artikel 10, stk. 1, skal kvoter, der følger af denne forøgelse, stilles til rådighed for at støtte innovation i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8.
Artikel 9a
Tilpasning af den samlede kvotemængde i ►M9 Unionen ◄
For anlæg, der udfører aktiviteter opført i bilag I, som først omfattes af ►M9 EU ETS ◄ fra 2013, sikrer medlemsstaterne, at sådanne anlægs driftsledere forelægger den relevante kompetente myndighed behørigt dokumenterede og uafhængigt verificerede emissionsdata, således at der kan tages hensyn til dem i forbindelse med tilpasningen af den samlede mængde kvoter i ►M9 Unionen ◄ , der skal udstedes.
Sådanne emissionsdata skal forelægges den relevante kompetente myndighed senest den 30. april 2010 i overensstemmelse med de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 1.
Hvis de forelagte data er behørigt dokumenteret, underretter den kompetente myndighed Kommissionen herom inden den 30. juni 2010, hvorefter der foretages en tilpasning af den kvotemængde, der skal udstedes, justeret med den i artikel 9 omhandlede lineære faktor. For anlæg, der udleder andre drivhusgasser end CO2, kan den kompetente myndighed indberette en lavere mængde emissioner alt efter disse anlægs emissionsreduktionspotentiale.
Artikel 10
Auktionering af kvoter
Fra 2021 og fremefter, og uden at det berører en mulig reduktion i henhold til artikel 10a, stk. 5a, er den andel af kvoter, der skal auktioneres, 57 %.
2 % af den samlede kvotemængde mellem 2021 og 2030 auktioneres for at oprette en fond til forbedring af energieffektiviteten og modernisering af energisystemerne i visse medlemsstater (»de støttemodtagende medlemsstater«), jf. artikel 10d (»moderniseringsfonden«). De støttemodtagende medlemsstater for denne kvotemængde er medlemsstater med et BNP pr. indbygger i markedspriser på under 60 % af EU-gennemsnittet i 2013. De midler, der svarer til denne kvotemængde, fordeles i overensstemmelse med bilag IIb, del A.
Derudover auktioneres 2,5 % af den samlede kvotemængde mellem 2024 og 2030 til moderniseringsfonden. De støttemodtagende medlemsstater for denne kvotemængde er medlemsstater med et BNP pr. indbygger i markedspriser på under 75 % af EU-gennemsnittet i perioden fra 2016 til 2018. Midlerne svarende til denne kvotemængde fordeles i overensstemmelse med bilag IIb, del B.
Den samlede resterende kvotemængde, der skal auktioneres af medlemsstaterne, fordeles i overensstemmelse med stk. 2.
Den samlede mængde kvoter, som hver medlemsstat auktionerer, beregnes således:
10 % af den samlede kvotemængde, der skal auktioneres, fordeles til visse medlemsstater med henblik på at skabe solidaritet, vækst og sammenkoblinger i Unionen, hvorved den kvotemængde, som de pågældende medlemsstater auktionerer i medfør af litra a), øges med de procentsatser, der er anført i bilag IIa.
▼M9 —————
I forbindelse med litra a) beregnes andelen for medlemsstater, som ikke deltog i ►M9 EU ETS ◄ i 2005, på grundlag af deres verificerede emissioner under ►M9 EU ETS ◄ i 2007.
Om nødvendigt tilpasses de procentsatser, der er omhandlet i litra b), forholdsmæssigt for at sikre, at fordelingen udgør 10 %.
Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktioneringen af de i denne artikels stk. 2 omhandlede kvoter, bortset fra de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget. Medlemsstaterne anvender disse indtægter med undtagelse af de indtægter, der anvendes til kompensation for indirekte kulstofomkostninger, jf. dette direktivs artikel 10a, stk. 6, eller en til disse indtægter svarende økonomisk værdi, til en eller flere af følgende:
til reduktion af drivhusgasemissioner, herunder bl.a. ved at bidrage til Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi og til Tilpasningsfonden som iværksat af Poznankonferencen om klimaændringer (COP 14 og COP/MOP 4), til at tilpasse sig klimaændringer og til at finansiere forskning og udvikling samt demonstrationsprojekter med henblik på emissionsreduktion og tilpasning til klimaændringer, herunder ved at deltage i initiativer, der indgår i ►M9 Unionens ◄ strategiske energiteknologiplan og de europæiske teknologiplatforme
til at udvikle vedvarende energikilder og eltransmissionsnet for at opfylde Unionens tilsagn om vedvarende energi og Unionens mål om interkonnektivitet samt til at udvikle andre teknologier, der bidrager til overgangen til en sikker og bæredygtig kulstoffattig økonomi og for at bidrage til at opfylde Unionens tilsagn om at øge sin energieffektivitet med de niveauer, der er vedtaget i de relevante lovgivningsmæssige retsakter, herunder produktion af elektricitet fra egenforbrugere af vedvarende energi og fællesskaber inden for vedvarende energi
til foranstaltninger til forebyggelse af skovrydning og støtte til beskyttelse og genopretning af tørveområder, skove og andre landbaserede økosystemer eller havbaserede økosystemer, herunder foranstaltninger, der bidrager til beskyttelsen, genopretningen og en bedre forvaltning heraf, navnlig hvad angår beskyttede havområder, og fremme af biodiversitetsvenlig rejsning og genplantning af skov, herunder i udviklingslande, der har ratificeret Parisaftalen, og foranstaltninger til overførsel af teknologier samt til at lette tilpasningen til klimaændringernes skadelige virkninger i disse lande
til kulstofbinding i skove og i jordbunden i Unionen
til miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2, herunder navnlig fra kraftværker, der anvender faste fossile brændstoffer, og en række industrisektorer og delsektorer, herunder også i tredjelande, og innovative teknologiske metoder til kulstofoptag, såsom direkte opsamling fra luften og lagring
til at investere i og fremskynde omstillingen til transportformer, der bidrager væsentligt til dekarboniseringen af sektoren, herunder udvikling af klimavenlig passager- og godstransport og klimavenlige bustjenester og -teknologier, foranstaltninger til dekarbonisering af søfartssektoren, herunder forbedring af energieffektiviteten i skibe, havne, innovative teknologier og infrastruktur og bæredygtige alternative brændstoffer såsom brint og ammoniak, der produceres af vedvarende energikilder, og nulemissionsfremdriftsteknologier, og til at finansiere foranstaltninger til støtte for dekarboniseringen af lufthavne i overensstemmelse med en forordning af Europa-Parlamentet og Rådet om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU og en forordning af Europa-Parlamentet og Rådet om sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig lufttransport
til at finansiere forskning i og udvikling af energieffektivitet og rene teknologier i de sektorer, der er omfattet af dette direktiv
til foranstaltninger til at forbedre energieffektivitet, fjernvarmesystemer og isolering, til at støtte effektive opvarmnings- og kølingssystemer baseret på vedvarende energi eller til at støtte gennemgribende renovering og gennemgribende renovering i etaper af bygninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU ( 11 ), startende med renovering af bygninger med den dårligste ydeevne
til at yde økonomisk støtte til at håndtere sociale aspekter i lav- og mellemindkomsthusholdninger, herunder ved at reducere forvridende skatter, og gennem målrettede lempelser af afgifter og gebyrer for el fra vedvarende energikilder
til at finansiere nationale klimadividendeordninger med en bevist positiv miljøpåvirkning som dokumenteret i den årlige rapport som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 ( 12 ).
til at dække de administrative udgifter i forbindelse med forvaltningen af ►M9 EU ETS ◄ .
til at finansiere klimatiltag i sårbare tredjelande, herunder tilpasningen til virkningerne af klimaændringerne
til at fremme udvikling af færdigheder og omfordeling af arbejdskraft for at bidrage til en retfærdig omstilling til en klimaneutral økonomi, navnlig i de regioner, der er mest berørt af jobmobiliteten, i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og at investere i opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, der potentielt berøres af omstillingen, herunder arbejdstagere i søtransport
til imødegå enhver resterende risiko for kulstoflækage i de sektorer, der er omfattet af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 ( 13 ), støtte omstillingen og fremme dekarbonisering heraf i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Når medlemsstaterne træffer afgørelse om anvendelsen af indtægterne fra auktioneringen af kvoterne, tager de hensyn til behovet for fortsat at øge den internationale klimafinansiering i sårbare tredjelande som omhandlet i første afsnit, litra j).
Medlemsstaterne har opfyldt bestemmelserne i dette stykke, hvis de allerede har indført eller gennemfører skattemæssige eller økonomiske støttepolitikker, herunder navnlig i udviklingslande, eller nationale reguleringspolitikker, der udløser økonomisk støtte, er etableret til de i første afsnit nævnte formål og har en værdi svarende til de i første afsnit omhandlede indtægter.
Medlemsstaterne orienterer Kommissionen om anvendelsen af indtægterne og om de trufne foranstaltninger, jf. dette stykke, i de rapporter, som de indsender i medfør af artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2018/1999, med angivelse af, hvis det er relevant og efter omstændighederne, hvilke indtægter, der er anvendt, og de foranstaltninger, der er truffet, for at gennemføre deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, der er indgivet i overensstemmelse med nævnte forordning, og deres territoriale planer for retfærdig omstilling, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 ( 14 ).
Rapporteringen skal være tilstrækkelig detaljeret til, at Kommissionen kan vurdere medlemsstaternes overholdelse af første afsnit.
►M15 Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med dette direktivs artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende auktioners tidsmæssige og administrative forløb og andre aspekter, herunder de nærmere bestemmelser om auktioneringen, der er nødvendige for overførsel af en del af indtægterne til Unionens budget som eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med dette direktivs artikel 30d, stk. 4, eller som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF for at sikre, at de gennemføres på en åben, gennemsigtig, harmoniseret og ikkediskriminerende måde. Med henblik herpå skal processen være forudsigelig, navnlig hvad angår auktioners tidsmæssige forløb og rækkefølge og de anslåede kvotemængder, der skal stilles til rådighed. ◄
Disse delegerede retsakter skal sikre, at auktionerne udformes således, at det sikres, at:
driftsledere og navnlig små og mellemstore virksomheder, som er omfattet af EU ETS, har uhindret, retfærdig og lige adgang
alle deltagere har adgang til de samme oplysninger på samme tid, og at deltagere ikke underminerer auktionernes forløb
organisationen af og deltagelsen i auktioner er omkostningseffektiv, og at unødige administrative omkostninger undgås, og
små udledere får adgang til kvoter.
Medlemsstaterne udarbejder for hver auktion en rapport med oplysninger om den korrekte anvendelse af auktionsreglerne, navnlig med hensyn til lige og åben adgang, gennemsigtighed, prisfastsættelse og tekniske og gennemførelsesmæssige aspekter. Disse rapporter fremsendes senest en måned efter den pågældende auktion og offentliggøres på Kommissionens hjemmeside.
Artikel 10a
Midlertidige ►M9 unionsregler ◄ for harmoniseret gratistildeling
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv vedrørende de fuldt harmoniserede bestemmelser for hele Unionen om tildeling af de i nærværende artikels stk. 4, 5, 7 og 19 omhandlede kvoter.
De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal så vidt muligt fastlægge ex ante-benchmarks for hele ►M9 Unionen ◄ for at sikre, at tildelingen sker på en måde, der skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissioner og anvendelse af energieffektive teknikker ved at inddrage de mest effektive teknikker, substitutter, alternative produktionsprocesser, højeffektiv kraftvarmeproduktion, energieffektiv genvinding af affaldsgasser, anvendelse af biomasse og opsamling og lagring af CO2, hvor sådanne anlæg forefindes, og må ikke tilskynde til at øge emissionerne. Der tildeles ingen gratiskvoter i forbindelse med nogen form for elproduktion, undtagen i tilfælde, der falder ind under artikel 10c, og til el produceret fra affaldsgasser.
Hvis et anlæg er omfattet af forpligtelsen til at foretage energisyn eller gennemføre et certificeret energiledelsessystem i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU ( 17 ), og hvis anbefalingerne i synsrapporten eller i det certificerede energiledelsessystem ikke gennemføres, nedsættes mængden af gratistildeling med 20 %, medmindre tilbagebetalingstiden for de relevante investeringer overstiger tre år, eller medmindre omkostningerne ved disse investeringer er uforholdsmæssige. Mængden af gratistildelinger må ikke reduceres, hvis en driftsleder påviser, at den har gennemført andre foranstaltninger, der fører til reduktioner af drivhusgasemissionerne svarende til dem, der anbefales i synsrapporten eller af det certificerede energiledelsessystem for det pågældende anlæg.
Kommissionen supplerer dette direktiv ved i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til dette stykke, og med forbehold af de regler, der finder anvendelse i henhold til direktiv 2012/27/EU, at fastsætte administrativt enkle harmoniserede regler for anvendelsen af dette stykkes tredje afsnit, der sikrer, at anvendelsen af konditionaliteten ikke bringer lige konkurrencevilkår, miljømæssig integritet eller ligebehandling af anlæg i Unionen i fare. Disse harmoniserede regler skal navnlig indeholde tidsfrister, kriterier for anerkendelse af gennemførte energieffektivitetsforanstaltninger samt alternative foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner, ved hjælp af proceduren for nationale gennemførelsesforanstaltninger i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 11, stk. 1.
Ud over kravene fastsat i dette stykkes tredje afsnit finder den i nævnte afsnit omhandlede reduktion på 20 % anvendelse, når driftsledere af anlæg, hvis drivhusgasemissionsniveauer er højere end 80-percentilen af emissionsniveauerne for de relevante produktbenchmarks, ikke senest den 1. maj 2024 har udarbejdet en plan for klimaneutralitet for hvert af disse anlæg for de aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv. Planen skal indeholde de elementer, der er anført i artikel 10b, stk. 4, og udarbejdes i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 10b, stk. 4. Artikel 10b, stk. 4, læses som en henvisning udelukkende til anlægsniveauet. Opnåelsen af de mål og milepæle, der er omhandlet i artikel 10b, stk. 4, tredje afsnit, litra b), skal verificeres for perioden, der løber indtil den 31. december 2025, og for hver periode, der slutter den 31. december hvert femte år derefter, i overensstemmelse med verifikations- og akkrediteringsprocedurerne i artikel 15. Der tildeles ingen gratiskvoter ud over 80 %, hvis opfyldelsen af delmålene og milepælene ikke er blevet verificeret for perioden indtil udgangen af 2025 eller for perioden fra 2026 til 2030.
Kvoter, der ikke er tildelt på grund af en reduktion af gratistildelingen i overensstemmelse med dette stykkes tredje og femte afsnit, anvendes til at undtage anlæg fra justeringen i overensstemmelse med denne artikels stk. 5. Hvis der er sådanne kvoter tilbage, stilles 50 % af disse kvoter til rådighed til støtte for innovation i overensstemmelse med denne artikels stk. 8. De øvrige 50 % af disse kvoter auktioneres i overensstemmelse med dette direktivs artikel 10, stk. 1, og medlemsstaterne bør anvende de respektive indtægter til at imødegå enhver resterende risiko for kulstoflækage i de sektorer, der er omfattet af bilag I til forordning (EU) 2023/956, støtte omstillingen og fremme dekarboniseringen i overensstemmelse med statsstøttereglerne.
Der tildeles ingen gratiskvoter til anlæg i sektorer eller delsektorer, i det omfang de er omfattet af andre foranstaltninger til håndtering af risikoen for kulstoflækage som fastsat i forordning (EU) 2023/956. De i dette stykkes første afsnit omhandlede foranstaltninger tilpasses i overensstemmelse hermed.
For hver sektor og delsektor beregnes benchmarket i princippet for slutproduktet, frem for inputtet, for at maksimere drivhusgasreduktioner og energibesparelser i hele produktionsprocessen i den pågældende sektor eller delsektor. For at skabe yderligere incitamenter til at reducere drivhusgasemissionerne og forbedre energieffektiviteten og for at sikre lige konkurrencevilkår for anlæg, der anvender nye teknologier, som delvist reducerer eller helt eliminerer drivhusgasemissionerne, og anlæg, der anvender eksisterende teknologier, revideres de fastlagte forudgående benchmarks på EU-plan i relation til deres anvendelse i perioden fra 2026 til 2030 med henblik på eventuelt at ændre definitionerne og systemgrænserne for eksisterende produktbenchmarks, idet der som vejledende principper tages hensyn til materialernes potentiale for cirkulær anvendelse, og til at benchmarkene bør være uafhængige af råproduktet og produktionsprocestypen, hvis produktionsprocesserne har samme formål. Kommissionen bestræber sig på at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de reviderede benchmarkværdier for gratistildeling i overensstemmelse med stk. 2, tredje afsnit, så hurtigt som muligt og inden påbegyndelsen af perioden fra 2026 til 2030.
Kommissionen rådfører sig i forbindelse med etablering af principperne for fastsættelse af ex ante-benchmarks i de enkelte sektorer og delsektorer med de relevante aktører, herunder de berørte sektorer og delsektorer.
Når ►M9 Unionen ◄ godkender en international klimaaftale, som medfører obligatoriske reduktioner af drivhusgasemissioner svarende til ►M9 Unionens ◄ , gennemgår Kommissionen foranstaltningerne for at sørge for, at der kun sker gratistildeling, hvor dette er fuldt berettiget på baggrund af aftalen.
Uanset dette stykkes første afsnit tildeles produktionen af varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, i de første år af anvendelsen af nævnte forordning gratiskvoter i reducerede mængder. Der anvendes en faktor, der reducerer gratistildelingen for produktion af de pågældende varer (CBAM-faktor). CBAM-faktoren er lig med 100 % for perioden mellem ikrafttrædelsen af nævnte forordning og udgangen af 2025, og er på grundlag af anvendelsen af bestemmelser, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 36, stk. 2, litra b), lig med 97,5 % i 2026, 95 % i 2027, 90 % i 2028, 77,5 % i 2029, 51,5 % i 2030, 39 % i 2031, 26,5 % i 2032 og 14 % i 2033. Fra 2034 anvendes der ikke nogen CBAM-faktor.
Reduktionen af gratistildelingen beregnes årligt som den gennemsnitlige andel af efterspørgslen efter gratistildelinger til produktion af varer, der er opført i bilag I til forordning (EU) 2023/956, sammenlignet med den beregnede samlede efterspørgsel efter gratistildeling for alle anlæg for den relevante periode, der er omhandlet i dette direktivs artikel 11, stk. 1. CBAM-faktoren anvendes i denne beregning.
Kvoter, der følger af reduktionen af gratistildelinger, stilles til rådighed for at støtte innovation i overensstemmelse med stk. 8.
Senest den 31. december 2024 og som en del af sin årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til dette direktivs artikel 10, stk. 5, vurderer Kommissionen risikoen for kulstoflækage for varer, som er underlagt CBAM og produceret i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, og som ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende kulstofprisfastsættelsesmekanisme. Rapporten skal navnlig vurdere risikoen for kulstoflækage i sektorer, som CBAM vil finde anvendelse på, navnlig betydningen og den fremskyndede udbredelse af brint, og udviklingen med hensyn til handelsstrømme og de indlejrede emissioner i varer, der produceres af disse sektorer på det globale marked. Hvis det i rapporten konkluderes, at der er en risiko for kulstoflækage hvad angår varer, der er fremstillet i Unionen med henblik på eksport til tredjelande, der ikke anvender EU ETS eller en tilsvarende kulstofprisfastsættelsesmekanisme, fremsætter Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at håndtere denne risiko for kulstoflækage på en måde, der er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler, herunder artikel XX i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994, og tager højde for dekarboniseringen af anlæg i Unionen.
Ved fastlæggelsen af principperne for etablering af ex ante-benchmarks i de enkelte sektorer eller delsektorer skal udgangspunktet være den gennemsnitlige præstation for de 10 % mest effektive anlæg i en sektor eller delsektor i ►M9 Unionen ◄ i 2007-2008. Kommissionen rådfører sig med de relevante aktører, herunder de berørte sektorer og delsektorer.
De ►M9 retsakter ◄ , der vedtages i henhold til artikel 14 og 15, fastlægger harmoniserede regler for overvågning, rapportering og verifikation af produktionsrelaterede drivhusgasemissioner med henblik på fastsættelse af ex ante-benchmarks.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge de reviderede benchmarkværdier for gratistildeling. Disse retsakter skal være i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1, og overholde følgende:
For perioden fra 2021 til 2025 fastlægges benchmarkværdierne på grundlag af oplysninger indgivet i henhold til artikel 11 for årene 2016 og 2017. På grundlag af en sammenligning af disse benchmarkværdier med de benchmarkværdier, der findes i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU ( 18 ), som vedtaget den 27. april 2011, fastlægger Kommissionen den årlige reduktionssats for hvert benchmark og anvender den på de benchmarkværdier, der gælder i perioden fra 2013 til 2020 for hvert år mellem 2008 og 2023 for at fastlægge benchmarkværdierne for perioden fra 2021 til 2025.
Hvis den årlige reduktionssats overstiger 1,6 % eller ligger under 0,2 %, er benchmarkværdierne for perioden fra 2021 til 2025 de benchmarkværdier, der gælder i perioden fra 2013 til 2020, reduceret med den relevante af disse to procentsatser for hvert år mellem 2008 og 2023.
For perioden fra 2026 til 2030 fastlægges benchmarkværdierne på samme vis som fastsat i dette afsnits litra a) og d), idet der tages hensyn til dette afsnits litra e), på grundlag af de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 11 for årene 2021 og 2022, og på grundlag af anvendelse af den årlige reduktionssats for hvert år mellem 2008 og 2028.
Hvis den årlige reduktionssats overstiger 2,5 % eller er under 0,3 %, er benchmarkværdierne for perioden fra 2026 til 2030 de benchmarkværdier, der gælder i perioden fra 2013 til 2020, nedsat med den af disse to procentsatser, der er relevant, for hvert år mellem 2008 og 2028.
I perioden fra 2026 til 2030 berøres den årlige reduktionssats for produktbenchmarket for varmt metal ikke af ændringen af de benchmarkdefinitioner og systemgrænser, der finder anvendelse i henhold til stk. 1, ottende afsnit.
Som en undtagelse for så vidt angår benchmarkværdier for aromater og syntesegas justeres disse benchmarkværdier med den samme procentsats som procentsatsen for raffinaderibenchmarkene for at sikre lige konkurrencevilkår for producenterne af disse produkter.
De i tredje afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.
For at fremme energieffektiv genvinding af affaldsgasser i den i tredje afsnit, litra b), nævnte periode ajourføres benchmarkværdien for varmt metal, som hovedsagelig vedrører spildgasser, med en årlig reduktionssats på 0,2 %.
▼M15 —————
Hvis mindre end 3 % af den samlede kvotemængde er nødvendig for at øge den maksimale mængde, der er til rådighed i henhold til stk. 5:
Endvidere tilstræber medlemsstaterne, at de ikke anvender mere end 25 % af indtægterne fra auktionering af kvoter til de i første afsnit omhandlede finansielle foranstaltninger. Medlemsstater, der har sådanne finansielle foranstaltninger, giver senest tre måneder efter udgangen af hvert år og i en let tilgængelig form offentligheden adgang til den samlede kompensation, der ydes pr. begunstiget sektor og delsektor. Hvis en medlemsstat i et hvilket som helst år fra 2018 anvender mere end 25 % af indtægterne fra auktionering af kvoter til sådanne formål, offentliggør den en rapport med grundene til at overskride dette beløb. Rapporten skal indeholde relevante oplysninger om elpriserne for store industrikunder, der nyder godt af sådanne finansielle foranstaltninger, uden at dette dog berører krav vedrørende beskyttelse af fortrolige oplysninger. Rapporten skal også indeholde oplysninger om, hvorvidt der er taget behørigt hensyn til andre foranstaltninger til bæredygtig nedbringelse af de indirekte kulstofomkostninger på mellemlang til lang sigt.
I rapporten efter artikel 10, stk. 5, medtager Kommissionen bl.a. en vurdering af virkningerne af sådanne finansielle foranstaltninger på det indre marked og fremsætter, hvis det er relevant, henstillinger om eventuelle foranstaltninger, der måtte være nødvendige i henhold til denne vurdering.
Disse foranstaltninger skal være således, at de sikrer, at der er en passende beskyttelse mod risikoen for kulstoflækage baseret på ex ante-benchmarks for indirekte CO2-emissioner pr. produceret enhed. Disse ex ante-benchmarks beregnes for en given sektor eller delsektor som produktet af elforbruget pr. produceret enhed svarende til de mest effektive tilgængelige teknologier og af CO2-emissionerne fra det relevante europæiske elproduktionsmiks.
►M9 Kvoter fra den maksimale mængde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, som ikke er tildelt gratis senest i 2020, sættes til side til nytilkomne, sammen med 200 mio. kvoter, der overføres til markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1, stk. 3, i afgørelse (EU) 2015/1814. Af de kvoter, der er sat til side, skal op til 200 mio. returneres til markedsstabilitetsreserven ved udgangen af perioden fra 2021 til 2030, hvis ikke de tildeles for nævnte periode. ◄
Fra 2021 lægges kvoter, der i henhold til stk. 19, 20 og 22, ikke tildeles anlæg, til den kvotemængde, der er sat til side i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, første punktum.
Tildelingerne justeres med den i artikel 9 omhandlede lineære faktor.
Der tildeles ingen gratiskvoter til nogen form for elproduktion i forbindelse med nytilkomne.
▼M9 —————
Kommissionen fremrykker innovationsfondens kvoter for at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at fremme innovation, herunder opskalering.
Kvoter, der ikke udstedes til luftfartøjsoperatører, fordi de ophører med driften, og som ikke er nødvendige for at dække manglende returneringer fra disse operatørers side, skal også anvendes til innovationsstøtte som omhandlet i første afsnit.
Desuden stilles 5 mio. kvoter fra den i artikel 3c, stk. 5 og 7, omhandlede mængde vedrørende luftfartskvoter for 2026 til rådighed for innovationsstøtte som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.
Derudover skal 50 mio. ikketildelte kvoter fra markedsstabilitetsreserven supplere eventuelle resterende indtægter fra de 300 mio. kvoter for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Kommissionens afgørelse 2010/670/EU ( 19 ) og anvendes rettidigt til innovationsstøtte, jf. dette stykkes første afsnit.
Innovationsfonden skal dække de sektorer, der er opført i bilag I og III, samt produkter og processer, der erstatter kulstofintensive produkter, der produceres eller anvendes i de sektorer, der er opført i bilag I, herunder innovative teknologier for vedvarende energi og energilagring og miljømæssigt forsvarlig kulstofopsamling og -anvendelse (CCU), som bidrager væsentligt til at modvirke klimaændringer, navnlig i forbindelse med uundgåelige emissioner, og bidrage til at stimulere opførelsen og driften af projekter, der tager sigte på miljømæssigt forsvarlig opsamling, transport og geologisk lagring (CCS) af CO2, navnlig i forbindelse med uundgåelige emissioner fra industrielle processer og direkte opsamling af CO2 fra atmosfæren med sikker, bæredygtig og permanent lagring (DACS) i geografisk afbalancerede områder. Innovationsfonden kan også støtte banebrydende innovative teknologier og infrastruktur, herunder produktion af kulstoffattige og kulstoffrie brændstoffer, til dekarbonisering af den maritime sektor, luftfartssektoren, jernbanetransportsektoren og vejtransportsektoren, herunder kollektive transportformer såsom offentlig transport og bustjenester.
Hvad angår luftfart kan den også støtte elektrificering og foranstaltninger til at reducere luftfartens indvirkning på klimaet.
Kommissionen skal lægge særlig vægt på projekter i sektorer, der er omfattet af forordning (EU) 2023/956, for at støtte innovation inden for lavemissionsteknologier, CCU, CCS, vedvarende energi og energilagring på en måde, der bidrager til at modvirke klimaændringer med det formål at tildele en betydelig andel af den finansielle værdi svarende til de i denne artikels stk. 1a, fjerde afsnit, omhandlede kvoter til projekter i disse sektorer i perioden fra 2021 til 2030 Kommissionen kan endvidere, inden 2027, iværksætte indkaldelser af forslag målrettet de sektorer, der er omfattet af nævnte forordning.
Kommissionen lægger også særlig vægt på projekter, der bidrager til dekarboniseringen af den maritime sektor, og medtager emner dedikeret til dette formål i innovationsfondens indkaldelser af forslag, hvor det er relevant, herunder med henblik på elektrificering af søtransport og imødegåelse af dens fulde klimapåvirkning, herunder emissioner af sodpartikler. Sådanne indkaldelser af forslag skal også i de kriterier, der anvendes ved udvælgelsen af projekter, tage særligt hensyn til potentialet for at øge beskyttelsen af biodiversiteten og for at reducere støj- og vandforureningen fra projekter og investeringer.
Innovationsfonden kan i overensstemmelse med stk. 8a støtte projekter gennem udbud, såsom CD'er, CCD'er eller kontrakter med fast afgift med henblik på at støtte dekarboniseringsteknologier, for hvilke kulstofprisen måske ikke er et tilstrækkeligt incitament.
Kommissionen skal tilstræbe synergier mellem innovationsfonden og Horisont Europa, navnlig i forbindelse med europæiske partnerskaber, og skal, hvor det er relevant, tilstræbe synergier mellem innovationsfonden og andre EU-programmer.
Projekter på alle medlemsstaters område, herunder mindre og mellemstore projekter, er støtteberettigede, og, for så vidt angår søfartsaktiviteter, er projekter med en klar merværdi for Unionen støtteberettigede. Teknologier, der modtager støtte, skal være innovative og endnu ikke kommercielt levedygtige i samme omfang uden støtte, men skal udgøre banebrydende løsninger eller være tilstrækkeligt modne til anvendelse i prækommerciel målestok.
Kommissionen sikrer, at de kvoter, der er bestemt til innovationsfonden, auktioneres i overensstemmelse med de i dette direktivs artikel 10, stk. 4, omhandlede principper og bestemmelser. Auktionsprovenuet udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ( 20 ). Budgetforpligtelser til foranstaltninger, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige rater over flere år.
Kommissionen yder efter anmodning teknisk bistand til medlemsstater med lav effektiv deltagelse i projekter under innovationsfonden med henblik på at øge den anmodende medlemsstats kapacitet til at støtte projektansøgernes arbejde med på deres respektive områder at indgive ansøgninger om finansiering fra innovationsfonden med henblik på at forbedre den effektive geografiske deltagelse i innovationsfonden og øge den samlede kvalitet af de indsendte projekter. Kommissionen skal tilstræbe en effektiv, kvalitetsbaseret geografisk dækning i relation til finansiering fra innovationsfonden i hele Unionen og sikre omfattende overvågning af fremskridt og passende opfølgning i den forbindelse.
Med forbehold af ansøgernes samtykke og efter afslutningen af en indkaldelse af forslag underretter Kommissionen medlemsstaterne om ansøgninger om finansiering til projekter på deres respektive områder og giver dem nærmere oplysninger om disse ansøgninger, så medlemsstaterne lettere kan koordinere støtten til projekter. Kommissionen underretter desuden medlemsstaterne om listen over forhåndsudvalgte projekter inden tildeling af støtten.
Projekterne udvælges på grundlag af en gennemsigtig udvælgelsesprocedure, på en teknologineutral måde i overensstemmelse med innovationsfondens mål som fastsat i dette stykkes første afsnit og på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, idet der tages hensyn til, i hvilket omfang projekterne yder et væsentligt bidrag til Unionens klima- og energimål og samtidig bidrager til nulforurenings- og cirkularitetsmål i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, og, hvor det er relevant, i hvilket omfang projekterne bidrager til at opnå emissionsreduktioner, der ligger et godt stykke under de i stk. 2 omhandlede benchmarks. Projekterne skal have potentiale til at kunne anvendes på mange felter eller til i betydelig grad at sænke omkostningerne ved at overgå til en klimaneutral økonomi i de pågældende sektorer. Der gives prioritet til innovative teknologier og processer, der forholder sig til flere forskellige miljøvirkninger. Projekter, der involverer CCU, skal give en nettoreduktion af emissionerne og sikre undgåelse eller permanent lagring af CO2. I forbindelse med tilskud, der ydes gennem indkaldelser af forslag, kan der ydes støtte til op til 60 % af de relevante projektomkostninger, hvoraf op til 40 % ikke behøver at afhænge af verificeret undgåelse af drivhusgasemissioner, forudsat at forud fastsatte milepæle under hensyntagen til den anvendte teknologi nås. I tilfælde af støtte ydet gennem udbud og i tilfælde af teknisk bistand kan op til 100 % af de relevante projektomkostninger støttes. Potentialet for kombinerede projekters emissionsreduktioner i flere sektorer, herunder i nærliggende områder, skal tages i betragtning i de kriterier, der anvendes ved udvælgelsen af projekter.
Projekter, der finansieres af innovationsfonden, forpligtes til at dele viden med andre relevante projekter samt med EU-baserede forskere med en legitim interesse. Betingelserne for videndeling fastlægges af Kommissionen i indkaldelser af forslag.
Indkaldelserne af forslag skal være åbne og gennemsigtige. Ved udarbejdelsen af indkaldelserne af forslag tilstræber Kommissionen at sikre, at alle sektorer er behørigt repræsenteret. Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre, at indkaldelserne formidles så bredt som muligt og navnlig til små og mellemstore virksomheder.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende regler for innovationsfondens drift, herunder udvælgelsesproceduren og -kriterierne, og de støtteberettigede sektorer og teknologiske krav til de forskellige typer støtte.
Intet projekt skal modtage mere støtte via denne mekanisme end 15 % af det samlede antal kvoter, der er til rådighed til dette formål. Disse kvoter skal tages i betragtning i henhold til stk. 7.
Senest den 31. december 2023 og hvert år derefter aflægger Kommissionen rapport til Udvalget for Klimaændringer, jf. dette direktivs artikel 22a, stk. 1, om gennemførelsen af innovationsfonden med en analyse af de projekter, der er tildelt finansiering, pr. sektor og pr. medlemsstat og disse projekters forventede bidrag til opfyldelsen af målet om klimaneutralitet i Unionen som fastsat i forordning (EU) 2021/1119. Kommissionen forelægger rapporten for Europa-Parlamentet og for Rådet og offentliggør rapporten.
På grundlag af en kvalitativ og kvantitativ vurdering fra Kommissionens side af de finansielle risici, der opstår som følge af gennemførelsen af CD'er og CCD'er, som skal foretages efter afslutningen af de to første udbudsrunder, og hver gang det er nødvendigt derefter i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, ifølge hvilket aktiver og overskud ikke må overvurderes, og forpligtelser og tab ikke må undervurderes, kan Kommissionen i overensstemmelse med beføjelsen i ottende afsnit beslutte kun at dække en del af det finansielle ansvar i forbindelse med CD'er og CCD'er gennem de i første afsnit omhandlede metoder og den resterende del på gennem andre metoder. Kommissionen bestræber sig på at begrænse anvendelsen af andre dækningsmetoder.
Hvis vurderingen fører til den konklusion, at der er behov for andre dækningsmetoder for at realisere det fulde potentiale i CD'erne og CCD'erne, bestræber Kommissionen sig på at opnå en afbalanceret blanding af andre dækningsmetoder. Uanset artikel 210, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 fastsætter Kommissionen omfanget af anvendelsen af andre dækningsmetoder i henhold til den i nærværende stykkes ottende afsnit delegerede retsakt.
Den resterende finansielle forpligtelse dækkes i tilstrækkeligt omfang under hensyntagen til principperne i afsnit X i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, om nødvendigt tilpasset de særlige forhold, der gør sig gældende for CD'er og CCD'er, som undtagelse fra nævnte forordnings artikel 209, stk. 2, litra d) og h), artikel 210, stk. 1, artikel 211, stk. 1, 2, 4 og 6, artikel 212, 213 og 214, artikel 218, stk. 1, og artikel 219, stk. 3 og 6. Hvor det er relevant, fastsættes andre dækningsmetoder, tilførselssatsen og de nødvendige undtagelser i en delegeret retsakt, jf. nærværende stykkes ottende afsnit.
Kommissionen må ikke anvende mere end 30 % af indtægterne fra auktionering af kvoter, der er tildelt innovationsfonden i henhold til stk. 8, til hensættelser til CD'er og CCD'er.
Tilførselssatsen må ikke være lavere end 50 % af de samlede finansielle forpligtelser, der bæres af EU-budgettet til CD'er og CCD'er. Ved fastsættelsen af tilførselssatsen, tager Kommissionen hensyn til elementer, der kan reducere de finansielle risici for Unionens budget ud over de bevillinger, der er til rådighed i innovationsfonden, såsom eventuel ansvarsdeling med medlemsstaterne på frivillig basis eller en eventuel genforsikringsmekanisme fra den private sektor. Kommissionen reviderer tilførselssatsen mindst hvert tredje år fra datoen for anvendelsen af den delegerede retsakt, hvori den fastsættes for første gang.
For at undgå ansøgninger i spekulationsøjemed kan adgangen til at afgive bud gøres betinget af, at ansøgerne betaler et depositum, der fortabes i tilfælde af manglende opfyldelse af kontrakten. Fortabte deposita anvendes til innovationsfonden som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Ethvert bidrag, som en støttemodtager betaler til den tildelende myndighed i overensstemmelse med vilkårene i CD'en eller CCD'en, anvendes til — hvis referenceprisen er højere end strikeprisen (»tilbageførsler«) — innovationsfonden som eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til nævnte forordnings artikel 21, stk. 5.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med dette direktivs artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at fastsætte og præcisere eventuelle andre dækningsmetoder og, hvor det er relevant, tilførselssatsen og de nødvendige yderligere undtagelser fra afsnit X i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 som fastsat i dette stykkes fjerde afsnit, og derudover reglerne om driften af udbudsmekanismen, navnlig i forbindelse med deposita og tilbageførsler.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at ændre dette stykkes femte afsnit ved at hæve den i nævnte afsnit omhandlede grænse på 30 % med højst 20 procentpoint, hvis det er nødvendigt for at imødekomme en efterspørgsel efter CD'er og CCD'er, under hensyntagen til erfaringerne fra de første runder af udbudsmekanismen og i betragtning af behovet for at finde en passende balance i støtten fra innovationsfonden mellem tilskud og sådanne kontrakter.
Den finansielle bistand fra Investeringsfonden skal være proportional med de politiske mål, der fastsættes i denne artikel, og må ikke føre til urimelige fordrejninger af det indre marked. Med henblik på dette må bistanden kun ydes til at dække supplerende omkostninger eller investeringsrisici, som ikke kan bæres af investorerne under normale markedsbetingelser.
▼M9 —————
▼M9 —————
Artikel 10b
Overgangsforanstaltninger til støtte for visse energiintensive industrisektorer i tilfælde af kulstoflækage
Sektorer og delsektorer, i forhold til hvilke det produkt, der fremkommer ved at multiplicere deres handelsintensitet med tredjelande med deres emissionsintensitet, overstiger 0,15, kan omfattes af den i stk. 1 omhandlede gruppe ved brug af data for årene fra 2014 til 2016 på grundlag af en kvalitativ vurdering og af følgende kriterier:
i hvilket omfang de enkelte anlæg i den berørte sektor eller delsektor kan reducere emissionsniveauerne eller elforbruget
nuværende og fremtidige markedskendetegn, herunder, hvor det er relevant, en fælles referencepris
fortjenstmargenerne som en mulig indikator for langsigtede investeringer eller beslutninger om flytning under hensyntagen til ændringer i produktionsomkostningerne i forbindelse med emissionsreduktioner.
Senest tre måneder efter offentliggørelsen omhandlet i første afsnit kan de i nævnte afsnit omhandlede sektorer og delsektorer ansøge Kommissionen om enten en kvalitativ vurdering af deres risiko for kulstoflækage på et 4-cifret niveau (NACE-4-kode) eller en vurdering på grundlag af den varenomenklatur, der anvendes til statistikker over industriproduktion i Unionen på et 8-cifret niveau (Prodcom). Med henblik herpå forelægger sektorer eller delsektorer behørigt underbyggede, fuldstændige og uafhængigt verificerede data for at gøre det muligt for Kommissionen at foretage vurderingen sammen med ansøgningen.
En sektor eller delsektor, der vælger at blive vurderet på et 4-cifret niveau (NACE-4-kode), kan omfattes af den i stk. 1 omhandlede gruppe på grundlag af de kriterier, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c). En sektor eller delsektor, der vælger at blive vurderet på et 8-cifret niveau (Prodcom), omfattes af den i stk. 1 omhandlede gruppe, forudsat at den i stk. 1 omhandlede tærskel på 0,2 på dette niveau overskrides.
Sektorer og delsektorer, for hvilke gratistildelingen beregnes på grundlag af de i artikel 10a, stk. 2, fjerde afsnit, omhandlede benchmarkværdier, kan også anmode om at blive vurderet i henhold til nærværende stykkes tredje afsnit.
Uanset stk. 1 og 2 kan en medlemsstat senest den 30. juni 2018 anmode om, at en sektor eller delsektor, der er opført i bilaget til Kommissionens afgørelse 2014/746/EU ( 22 ), med hensyn til klassifikationer på et 6-cifret eller et 8-cifret niveau (Prodcom) anses for at være omfattet af den stk. 1 omhandlede gruppe. Enhver sådan anmodning tages kun i betragtning, hvis den anmodende medlemsstat godtgør, at anvendelsen af denne undtagelse er berettiget på grundlag af behørigt underbyggede, fuldstændige, verificerede og reviderede data for de fem seneste år fra den berørte sektor eller delsektor, og hvis den medtager alle relevante oplysninger i sin anmodning. På grundlag af disse data medtages den berørte sektor eller delsektor med hensyn til de pågældende klassifikationer, hvis det i en heterogen NACE-4-kode påvises, at den har en betydeligt større handels- og emissionsintensitet på et 6-cifret eller et 8-cifret niveau (Prodcom), som overstiger tærsklen fastsat i stk. 1.
I en medlemsstat, hvis andel af Unionens samlede emissioner fra fjernvarme i gennemsnit i årene fra 2014 til 2018 divideret med denne medlemsstats andel af Unionens samlede BNP er større end fem, gives der en yderligere gratistildeling på 30 % af den mængde, der er fastsat i henhold til artikel 10a, til fjernvarme i perioden fra 2026 til 2030, forudsat at der investeres en investeringsmængde svarende til værdien af denne yderligere gratistildeling med henblik på væsentligt at reducere emissionerne inden 2030 i overensstemmelse med planerne om klimaneutralitet, jf. dette stykkes tredje afsnit, og at opnåelsen af de i nævnte afsnit, litra b), omhandlede mål og delmål, bekræftes af den verifikation, der foretages i overensstemmelse med dette stykkes fjerde afsnit.
Senest den 1. maj 2024 udarbejder driftsledere af fjernvarme en plan for klimaneutralitet for de anlæg, for hvilke de ansøger om yderligere gratistildeling i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit. Denne plan skal være i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119 og skal fastsætte:
foranstaltninger og investeringer med henblik på at opnå klimaneutralitet senest i 2050 på anlægs- eller selskabsniveau, undtagen anvendelsen af kulstofkompensationskreditter
delmål og milepæle, der skal gøre det muligt at måle fremskridtene med hensyn til klimaneutralitet, jf. dette afsnits litra a), inden den 31. december 2025 og inden den 31. december hvert femte år derefter
et skøn over virkningerne af hver af de foranstaltninger og investeringer, der er omhandlet i dette afsnits litra a), med hensyn til reduktion af drivhusgasemissionerne.
Opnåelsen af de i dette stykkes tredje afsnit, litra b), omhandlede mål og milepæle verificeres for perioden, der løber indtil den 31. december 2025, og for hver periode, der slutter den 31. december hvert femte år herefter i overensstemmelse med verifikations- og akkrediteringsprocedurerne fastsat i artikel 15. Der tildeles ingen gratiskvoter ud over den i dette stykkes første afsnit omhandlede mængde, hvis opnåelsen delmålene og milepælene ikke er blevet verificeret for perioden, der løber indtil udgangen af 2025, eller for perioden fra 2026 til 2030.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at præcisere minimumsindholdet af de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes tredje afsnit, litra a), b) og c), og formatet for de klimaneutralitetsplaner, der er omhandlet i nævnte afsnit og i artikel 10a, stk. 1, femte afsnit. Kommissionen tilstræber synergier med lignende planer som fastsat i EU-retten. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2.
Artikel 10c
Mulighed for midlertidig gratistildeling til modernisering af energisektoren
Den pågældende medlemsstat skal arrangere en udbudsprocedure, der skal finde sted i en eller flere runder mellem 2021 og 2030, for projekter, som indebærer en samlet investering på over 12,5 mio. EUR, med henblik på at udvælge de investeringer, der skal finansieres med gratistildeling. Dette udbud skal:
overholde principperne om gennemsigtighed, ikkediskrimination, ligebehandling og forsvarlig økonomisk forvaltning
sikre, at kun projekter, der bidrager til en diversificering af deres energimiks og forsyningskilder, den nødvendige omstrukturering, forbedring af miljøet og modernisering af infrastrukturen, rene teknologier, såsom vedvarende energiteknologier, eller modernisering af energiproduktionssektoren, såsom effektiv og bæredygtig fjernvarme, og af transmissions- og distributionssektoren, er berettigede til at byde
fastsætte klare, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier for rangordningen af projekter for at sikre, at der kun bliver udvalgt projekter, som:
på grundlag af en cost-benefit-analyse sikrer en positiv nettogevinst, når det gælder emissionsreduktion, og medfører forud fastsatte betydelige CO2-reduktioner under hensyntagen til projektets størrelse
er af supplerende art, klart modsvares af udskiftnings- og moderniseringsbehov og ikke giver en markedsstyret stigning i energiefterspørgslen
giver mest værdi for pengene, og
ikke bidrager til eller forbedrer den økonomiske levedygtighed af stærkt emissionsintensiv elproduktion eller øger afhængigheden af emissionsintensive fossile brændstoffer.
Uanset artikel 10, stk. 1, og uden at det berører nærværende artikels stk. 1, sidste punktum, kan de øremærkede kvoter, hvis en investering udvalgt gennem udbudsproceduren annulleres, eller de tilsigtede resultater ikke nås, anvendes gennem en enkelt ekstra udbudsrunde tidligst ét år senere til finansiering af andre investeringer.
En medlemsstat, der agter at gøre brug af valgfri midlertidig gratistildeling til modernisering af energisektoren, skal senest den 30. juni 2019 offentliggøre en detaljeret national ramme med udbudsproceduren, herunder det i første afsnit omhandlede planlagte antal udbudsrunder, og udvælgelseskriterierne, så offentligheden kan fremsætte bemærkninger.
Når investeringer til en værdi af under 12,5 mio. EUR skal støttes med gratistildeling og ikke udvælges gennem den i dette stykke omhandlede udbudsprocedure, udvælger medlemsstaterne projekterne på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier. Resultatet af udvælgelsen offentliggøres, så offentligheden kan fremsætte bemærkninger. På dette grundlag og senest den 30. juni 2019 udarbejder den pågældende medlemsstat en liste over investeringer og offentliggør og forelægger den for Kommissionen. Hvis mere end én investering foretages inden for samme anlæg, vurderes de under ét for at fastslå, hvorvidt tærskelværdien på 12,5 mio. EUR er overskredet, medmindre disse investeringer hver for sig er teknisk eller finansielt levedygtige.
Kvoter, der ikke er tildelt i henhold til denne artikel senest i 2020, kan tildeles i perioden fra 2021 til 2030 til investeringer, der er udvalgt gennem den i stk. 2 omhandlede udbudsprocedure, medmindre den pågældende medlemsstat senest den 30. september 2019 underretter Kommissionen om sin hensigt om ikke at tildele en del af eller alle disse kvoter i perioden fra 2021 til 2030 og om den kvotemængde, der i stedet skal auktioneres i 2020. Hvis de pågældende kvoter tildeles i perioden fra 2021 til 2030, skal en tilsvarende kvotemængde tages i betragtning ved anvendelsen af det loft på 60 %, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit.
Artikel 10ca
Tidligere frist for midlertidig gratistildeling til modernisering af energisektoren
Uanset artikel 10c må de berørte medlemsstater kun midlertidigt tildele gratiskvoter til anlæg i overensstemmelse med nævnte artikel for investeringer, der gennemføres indtil den 31. december 2024. Kvoter, der er til rådighed for de berørte medlemsstater i henhold til artikel 10c for perioden fra 2021 til 2030, og som ikke anvendes til sådanne investeringer, skal i den andel, der fastsættes af den pågældende medlemsstat:
lægges til den samlede kvotemængde, som den pågældende medlemsstat skal auktionere i henhold til artikel 10, stk. 2, eller
anvendes til at støtte investeringer inden for rammerne af moderniseringsfonden, jf. artikel 10d, i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse på indtægterne fra de kvoter, der er omhandlet i artikel 10d, stk. 4.
Senest den 15. maj 2024 underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen om de respektive kvotemængder, der skal anvendes i henhold til artikel 10, stk. 2, første afsnit, litra a), og, uanset artikel 10d, stk. 4, andet punktum, i henhold til artikel 10d.
Artikel 10d
Moderniseringsfonden
De investeringer, der støttes, skal være i overensstemmelse med målene i dette direktiv samt målene i Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 og de langsigtede mål som udtrykt i Parisaftalen. De støttemodtagende medlemsstater kan, hvor det er relevant, anvende moderniseringsfondens midler til at finansiere investeringer, der involverer de tilstødende EU-grænseregioner. Der ydes ikke støtte fra moderniseringsfonden til energiproduktionsanlæg, der anvender fossile brændstoffer. Indtægter fra kvoter, der omfattes af en underretning i henhold til denne artikels stk. 4, kan dog anvendes til investeringer, der involverer gasformige fossile brændstoffer.
Indtægter fra kvoter, der er omhandlet i dette direktivs artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, kan endvidere, hvis aktiviteten betragtes som miljømæssigt bæredygtig i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 ( 23 ) og er behørigt begrundet af hensyn til energisikkerheden, anvendes til investeringer, der involverer gasformige fossile brændstoffer, forudsat at kvoterne auktioneres inden den 31. december 2027 med henblik på energiproduktion, og at kvoterne auktioneres inden den 31. december 2028 med henblik på investeringer, der involverer downstream-anvendelser af gas.
Mindst 80 % af indtægterne fra de kvoter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, tredje afsnit, og fra kvoter, der er omfattet af en meddelelse i henhold til nærværende artikels stk. 4, og mindst 90 % af indtægterne fra de kvoter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, fjerde afsnit, anvendes til at støtte investeringer i følgende:
produktion og anvendelse af elektricitet fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende brint
opvarmning og køling fra vedvarende energikilder
reduktionen af det samlede energiforbrug gennem energieffektivitet, herunder inden for industri, transport, bygninger, landbrug og affald
energilagring og modernisering af energinet, herunder efterspørgselsstyring, fjernvarmenet, eltransmissionsnet, øgede sammenkoblinger mellem medlemsstaterne og infrastruktur for nulemissionsmobilitet
støtte til lavindkomsthusstande, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder, med henblik på at bekæmpe energifattigdom og modernisere deres opvarmningssystemer, samt
en retfærdig omstilling i kulstofafhængige regioner i de støttemodtagende medlemsstater med henblik på at støtte omplacering, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, uddannelse, jobsøgningsinitiativer og nystartede virksomheder i dialog med civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter på en måde, der er i overensstemmelse med og bidrager til de relevante tiltag, som medlemsstaterne har medtaget i deres territoriale planer for retfærdig omstilling i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, første afsnit, litra k), i forordning (EU) 2021/1056, hvor det er relevant.
Investeringskomitéen skal fungere på en gennemsigtig måde. Investeringskomitéens sammensætning og medlemmernes curricula vitae og interesseerklæringer offentliggøres og om nødvendigt ajourføres.
Hvis en investering i modernisering af energisystemer, der foreslås finansieret via moderniseringsfonden, ikke falder ind under de områder, der er nævnt i stk. 2, vurderer investeringskomitéen denne investerings tekniske og finansielle holdbarhed, herunder de emissionsreduktioner, den medfører, og udsteder en henstilling om finansiering af investeringen fra moderniseringsfonden. Investeringskomitéen sikrer, at enhver investering vedrørende fjernvarme medfører en væsentlig forbedring af energieffektiviteten og emissionsreduktioner. Denne henstilling kan indeholde forslag om passende finansieringsinstrumenter. Op til 70 % af de relevante omkostninger ved en investering, der ikke falder ind under de områder, der er nævnt i stk. 2, kan støttes med ressourcer fra moderniseringsfonden, forudsat at de resterende omkostninger finansieres af private juridiske enheder.
Hvis repræsentanten for EIB ikke støtter op om finansieringen af en investering, vedtages en henstilling kun, hvis et flertal på to tredjedele af alle medlemmerne stemmer for. Repræsentanten for den medlemsstat, hvor investeringen skal finde sted, og repræsentanten for EIB har ikke ret til at afgive stemme i disse tilfælde. Dette afsnit finder ikke anvendelse på små projekter, der finansieres via lån ydet af en national støttebank eller via tilskud, der bidrager til gennemførelsen af et nationalt program til gavn for specifikke målsætninger, som er i overensstemmelse med målsætningerne for moderniseringsfonden, forudsat at højst 10 % af medlemsstaternes andel, jf. bilag IIb, anvendes under programmet.
De støttemodtagende medlemsstater aflægger årligt rapport til Kommissionen om de investeringer, der finansieres af moderniseringsfonden. Rapporten offentliggøres og skal omfatte:
oplysninger om de finansierede investeringer for hver støttemodtagende medlemsstat
en vurdering af den merværdi, der gennem investeringen skabes i form af energieffektivitet eller modernisering af energisystemet.
Investeringskomitéen sørger for, at årsberetningen offentliggøres. Kommissionen forelægger denne årsberetning for Europa-Parlamentet og for Rådet.
Artikel 10e
Genopretnings- og resiliensfacilitet
Artikel 10f
Princippet om »ikke at gøre væsentlig skade«
Fra den 1. januar 2025 anvender de støttemodtagende medlemsstater og Kommissionen indtægterne fra auktioneringen af kvoter bestemt til innovationsfonden i henhold til dette direktivs artikel 10a, stk. 8, og af de kvoter, der er omhandlet i dette direktivs artikel 10, stk. 1, tredje og fjerde afsnit, i overensstemmelse med kriteriet om »ikke at gøre væsentlig skade« fastsat i artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, hvis sådanne indtægter anvendes til en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet i væsentlig grad skader et eller flere af de relevante miljømål, jf. nævnte forordnings artikel 10, stk. 3, litra b).
Artikel 11
Nationale gennemførelsesforanstaltninger
En liste over anlæg, der er omfattet af dette direktiv, for de fem år, der begynder den 1. januar 2021, skal være indsendt senest den 30. september 2019, og lister for hver efterfølgende femårsperiode forelægges hvert femte år derefter. Hver liste skal indeholde oplysninger om produktionsaktiviteter, overførsler af varme og gasser, elproduktion og emissioner på delanlægsniveau i løbet af de fem år forud for indgivelsen af listen. Gratistildelinger gives kun til anlæg, for hvilke sådanne oplysninger foreligger.
KAPITEL IV
BESTEMMELSER FOR LUFTFART, SØTRANSPORT OG STATIONÆRE ANLÆG
Artikel 11a
Brug af CER'er og ERU'er fra projektaktiviteter i ►M9 EU ETS ◄ før ikrafttræden af en international klimaaftale
Med forbehold af denne artikels stk. 2 og 3 skal luftfartøjsoperatører, der er indehavere af et AOC (aircraft operator certificate), som er udstedt af en medlemsstat, eller er registreret i en medlemsstat, herunder i regioner i den yderste periferi samt i områder og territorier, som hører under den pågældende medlemsstat, kunne anvende følgende enheder til at opfylde deres forpligtelser til at annullere enheder for den mængde, der er meddelt i medfør af artikel 12, stk. 6, som fastlagt i artikel 12, stk. 9:
kreditter godkendt af parter, der deltager i den mekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 6, stk. 4, i Parisaftalen
kreditter, der er godkendt af de parter, der deltager i krediteringsprogrammer, og som af ICAO-Rådet anses for at være støtteberettigede, jf. den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 8
kreditter, der er godkendt af parterne i aftaler i henhold til stk. 5
kreditter udstedt i forbindelse med projekter på EU-plan i henhold til artikel 24a.
De enheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), kan anvendes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
De har oprindelse i en stat, der på anvendelsestidspunktet er part i Parisaftalen.
De har oprindelse i en stat, der er opført på listen i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25a, stk. 3, som deltager i ICAO's ordning for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA). Denne betingelse gælder ikke for emissioner før 2027 og gælder heller ikke for de mindst udviklede lande eller små udviklingsøstater som defineret af De Forenede Nationer, bortset fra de stater, hvis BNP pr. indbygger er lig med eller overstiger EU-gennemsnittet.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede krav til de i dette stykkes første afsnit omhandlede ordninger, som kan omfatte rapporterings- og registreringskrav, og til opregning af de stater eller programmer, der anvender disse ordninger. Der skal i disse ordninger tages hensyn til den fleksibilitet, der gives til de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater i overensstemmelse med denne artikels stk. 2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2.
▼M14 —————
▼M9 —————
Artikel 11b
Projektaktiviteter
►M9 Unionen ◄ og dets medlemsstater godkender kun projektaktiviteter, hvis alle projektdeltagerne har deres hovedsæde enten i et land, som har indgået den internationale aftale om sådanne projekter, eller i et land eller en subføderal eller regional enhed, som er koblet til ►M9 EU ETS ◄ jf. artikel 25.
▼M9 —————
Artikel 12
Overdragelse, returnering og annullering af kvoter
Medlemsstaterne sørger for, at kvoter kan overdrages mellem
personer i ►M9 Unionen ◄
personer i ►M9 Unionen ◄ og personer i tredjelande, hvor sådanne kvoter er anerkendt efter proceduren i artikel 25, uden andre restriktioner end dem, der er fastsat i eller vedtaget i henhold til dette direktiv.
▼M15 —————
Medlemsstaterne, de administrerende medlemsstater og de administrerende myndigheder for så vidt angår et rederi sikrer følgende senest den 30. september hvert år:
at driftslederen for hvert anlæg returnerer et antal kvoter, der svarer til de samlede emissioner fra det pågældende anlæg i det foregående kalenderår, som verificeret i overensstemmelse med artikel 15
at hver luftfartøjsoperatør returnerer et antal kvoter, der svarer til vedkommendes samlede emissioner i det foregående kalenderår som verificeret i overensstemmelse med artikel 15
at hvert rederi returnerer et antal kvoter, der svarer til dets samlede emissioner i det foregående kalenderår som verificeret i overensstemmelse med artikel 3ge.
Medlemsstaterne, de administrerende medlemsstater og de administrerende myndigheder for så vidt angår et rederi sikrer, at kvoter, der returneres i overensstemmelse med første afsnit, efterfølgende annulleres.
Hvor færre kvoter returneres sammenlignet med de verificerede emissioner, og når forskellen mellem de verificerede emissioner og de returnerede kvoter er blevet fastlagt for hvert år, annulleres en mængde kvoter svarende til denne forskel i stedet for at blive auktioneret i henhold til artikel 10.
Kommissionen offentliggør en liste over de øer, der er omhandlet i første afsnit, og de berørte havne og ajourfører denne liste.
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende kravene for at anse, at drivhusgasser er blevet permanent kemisk bundet som omhandlet i nærværende stykkes første afsnit.
I overensstemmelse med den metode, der er fastsat i den i denne artikels stk. 8 omhandlede gennemførelsesretsakt, beregner medlemsstaterne også de samlede endelige kompensationskrav for en given CORSIA-opfyldelsesperiode og underretter senest den 30. november året efter det sidste år i den relevante CORSIA-opfyldelsesperiode de luftfartøjsoperatører, der opfylder de i dette stykkes tredje afsnit fastsatte betingelser, om disse krav.
Medlemsstaterne underretter de luftfartøjsoperatører, der opfylder alle følgende betingelser, om kompensationsniveauet:
luftfartøjsoperatørerne er indehaver af et AOC, der er udstedt af en medlemsstat, eller er registreret i en medlemsstat, herunder i regioner i den yderste periferi samt i områder og territorier, der hører under den pågældende medlemsstat, og
de producerer CO2-emissioner på mere end 10 000 ton om året fra anvendelsen af fly med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, der foretager flyvninger omfattet af bilag I, bortset fra luftfartøjer, der afgår og ankommer i samme medlemsstat, herunder regioner i den yderste periferi i samme medlemsstat, fra den 1. januar 2021.
I forbindelse med første afsnit, litra b), medregnes CO2-emissioner fra følgende typer flyvninger ikke:
statslige flyvninger
humanitære flyvninger
ambulanceflyvninger
militære flyvninger
brandslukningsflyvninger
flyvninger forud for eller efter en humanitær flyvning, en ambulanceflyvning eller en brandslukningsflyvning, forudsat at de pågældende flyvninger blev foretaget med samme luftfartøj og var nødvendige for at udføre de dermed forbundne humanitære, medicinske eller brandslukningsmæssige aktiviteter eller for at omplacere luftfartøjet efter disse aktiviteter med henblik på dets næste aktivitet.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som præciserer metoden til beregning af kompensationskrav for luftfartøjsoperatører som omhandlet i dette stykkes første afsnit.
Disse gennemførelsesretsakter præciserer navnlig anvendelsen af de krav, der følger af de relevante bestemmelser i dette direktiv, navnlig artikel 3c, 11a, 12 og 25a, og, så vidt muligt i lyset af de relevante bestemmelser i dette direktiv, de internationale standarder og anbefalet praksis for miljøbeskyttelse i forbindelse med CORISA (CORSIA SARP'er).
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2. Den første af disse gennemførelsesretsakter vedtages senest den 30. juni 2024.
Artikel 13
Kvoternes gyldighed
Kvoter, som udstedes fra den 1. januar 2013 og fremefter, gælder på ubestemt tid. Kvoter udstedt fra den 1. januar 2021 og fremefter skal indeholde en angivelse, der viser, i hvilken tiårsperiode fra den 1. januar 2021 de blev udstedt, og være gyldige for emissioner fra det første år af denne periode og fremefter.
Artikel 14
Overvågning og rapportering af emissioner
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.
De i stk. 1 nævnte ►M9 retsakter ◄ tager hensyn til den mest nøjagtige og ajourførte foreliggende videnskabelige dokumentation, navnlig fra IPCC, og kan også fastsætte krav til driftsledere om at rapportere emissioner, som er knyttet til produktionen af varer produceret af energiintensive industrisektorer, der kan være udsat for international konkurrence. I samme ►M9 retsakter ◄ kan der opstilles krav om, at disse oplysninger skal verificeres af en uafhængig verifikator.
Kravene kan omfatte rapportering af emissionsniveauer fra elproduktion, som er omfattet af ►M9 EU ETS ◄ , i forbindelse med produktionen af sådanne varer.
Fra den 1. januar 2025 sikrer medlemsstaterne, at hver luftfartøjsoperatør overvåger og rapporterer ikke-CO2-relaterede virkninger af hvert enkelt luftfartøj, som vedkommende udfører flyvninger med i hvert kalenderår, til den kompetente myndighed efter udgangen af hvert år i overensstemmelse med de i stk. 1 omhandlede gennemførelsesretsakter.
Kommissionen forelægger hvert år fra 2026 som led i den i artikel 10, stk. 5, omhandlede rapport, en rapport om resultaterne af anvendelsen af den i dette stykkes først afsnit omhandlede overvågnings-, rapporterings- og verifikationsramme.
Senest den 31. december 2027 forelægger Kommissionen på grundlag af resultaterne af anvendelsen af overvågnings-, rapporterings- og verifikationsrammen for ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart en rapport og, hvis det er relevant og efter først at have foretaget en konsekvensanalyse, et lovgivningsmæssigt forslag, med henblik på at afbøde ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart ved at udvide anvendelsesområdet for EU ETS til også at omfatte ikke-CO2-relaterede virkninger af luftfart.
Kommissionen offentliggør som minimum følgende aggregerede årlige emissionsrelaterede data fra luftfartsaktiviteter, der er rapporteret til medlemsstaterne eller fremsendt til Kommissionen i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 ( 29 ) og artikel 7 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603 ( 30 ), senest tre måneder efter den respektive rapporteringsfrist og på en brugervenlig måde:
for hvert flyvepladspar inden for EØS:
emissioner fra alle flyvninger
samlet antal flyvninger
samlet antal passagerer
luftfartøjstype
pr. luftfartøjsoperatør:
data om emissioner fra flyvninger inden for EØS, fra flyvninger, der afgår fra EØS, flyvninger, der ankommer til EØS og flyvninger mellem to tredjelande, opdelt efter statspar og data om emissioner, der er omfattet af forpligtelsen til at annullere CORSIA-berettigede emissionsenheder
mængden af kompensationskrav, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 8;
mængden og typen af kreditter i henhold til artikel 11a, der anvendes til at overholde luftfartøjsoperatørernes kompensationskrav som omhandlet i dette litras nr. ii)
mængden og typen af anvendte brændstoffer, for hvilke emissionsfaktoren er nul i henhold til dette direktiv, eller som giver luftfartøjsoperatøren ret til at modtage kvoter i henhold til artikel 3c, stk. 6.
For så vidt angår første afsnits litra a) og b) kan en luftfartøjsoperatør under særlige omstændigheder, hvor denne luftfartøjsoperatør opererer på et meget begrænset antal flyvepladspar eller i et meget begrænset antal statspar, der er omfattet af kompensationskrav, eller i et meget begrænset antal statspar, der ikke er omfattet af kompensationskrav, anmode den administrerende medlemsstat om ikke at offentliggøre sådanne data på luftfartøjsoperatørniveau, idet vedkommende forklarer, hvorfor videregivelse anses for at skade dennes kommercielle interesser. På grundlag af denne anmodning kan den administrerende medlemsstat anmode Kommissionen om, at offentliggøre disse data på et højere aggregeringsniveau. Kommissionen træffer afgørelse om anmodningen.
Artikel 15
Verifikation og akkreditering
Medlemsstaterne sørger for, at de rapporter, driftslederne og luftfartøjsoperatørerne forelægger i henhold til artikel 14, stk. 3, verificeres efter kriterierne i bilag V, og efter eventuelle nærmere bestemmelser vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel, og at den kompetente myndighed underrettes herom.
Medlemsstaterne sørger for, at en driftsleder eller luftfartøjsoperatør, hvis rapport ikke er verificeret som tilfredsstillende efter kriterierne i bilag V og efter eventuelle nærmere bestemmelser vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med denne artikel senest den 31. marts hvert år, ikke kan overdrage yderligere kvoter, før en rapport fra den pågældende driftsleder eller luftfartøjsoperatør er verificeret som tilfredsstillende.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende verifikation af emissionsrapporter på grundlag af principperne i bilag V og om akkreditering af og tilsyn med verifikatorer. Kommissionen kan også vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på verifikation af rapporter forelagt af luftfartøjsoperatører efter artikel 14, stk. 3, og af ansøgninger forelagt efter artikel 3e og artikel 3f, herunder den verifikationsprocedure, som verifikatorerne skal benytte. Den angiver de nærmere vilkår for akkreditering og tilbagekaldelse af akkrediteringen, for gensidig anerkendelse og fagfællebedømmelse af akkrediteringsorganerne, alt efter hvad der er relevant.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 22a, stk. 2.
Artikel 15a
Offentliggørelse af oplysninger og tavshedspligt
Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at alle beslutninger og rapporter vedrørende mængden og tildelingen af kvoter og vedrørende overvågning, rapportering og verifikation af emissioner offentliggøres straks for at sikre hurtig adgang til sådanne oplysninger på et ikke-diskriminerende grundlag.
Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i medfør af gældende love og administrative bestemmelser.
Artikel 16
Sanktioner
En anmodning fra en administrerende medlemsstat i henhold til stk. 5 skal indeholde:
dokumentation for, at luftfartøjsoperatøren ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette direktiv
nærmere oplysninger om håndhævelsesforanstaltninger, som medlemsstaten har truffet
en begrundelse for pålæggelsen af et driftsforbud på ►M9 unionsplan ◄ , og
en henstilling vedrørende omfanget af et driftsforbud på ►M9 unionsplan ◄ og eventuelle betingelser, der skal gælde.
Hvor et skib fra et rederi som omhandlet i første afsnit befinder sig i en af havnene i den medlemsstat, hvis flag skibet fører, kan den pågældende medlemsstat efter at have givet det pågældende rederi lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger udstede en flagstatsafgørelse om tilbageholdelse, indtil rederiet opfylder sine returneringsforpligtelser. Den underretter Kommissionen, EMSA og de øvrige medlemsstater herom. Som følge af udstedelsen af en sådan flagstatsafgørelse om tilbageholdelse træffer hver medlemsstat de samme foranstaltninger som er påkrævet ved udstedelsen af en afgørelse om bortvisning i overensstemmelse med første afsnit, andet punktum.
Dette stykke berører ikke de internationale søfartsregler, der gælder i tilfælde af nødstedte skibe.
Artikel 17
Adgang til oplysninger
Beslutninger vedrørende tildelingen af kvoter, oplysninger om projektaktiviteter, som en medlemsstat deltager i eller tillader private eller offentlige instanser at deltage i, og rapporter om emissioner i henhold til tilladelsen til drivhusgasemissioner, som er i den kompetente myndigheds besiddelse, gøres tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.
Artikel 18
Den kompetente myndighed
Medlemsstaterne træffer passende administrative foranstaltninger, herunder udpegning af den eller de kompetente myndigheder, til gennemførelse af dette direktiv. Udpeges mere end én kompetent myndighed, skal deres opgaver i henhold til dette direktiv samordnes.
Medlemsstaterne sørger navnlig for samordning mellem deres udpegede kontaktinstans for godkendelse af projektaktiviteter i medfør af Kyoto-protokollens artikel 6, stk. 1, litra a), og deres udpegede nationale myndighed for gennemførelsen af Kyoto-protokollens artikel 12, udpeget i overensstemmelse med senere beslutninger vedtaget i henhold til UNFCCC eller Kyoto-protokollen.
Artikel 18a
Administrerende medlemsstat
Den administrerende medlemsstat for en luftfartøjsoperatør er:
når det drejer sig om en luftfartøjsoperatør med en gyldig licens udstedt af en medlemsstat efter bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber ( 31 ), den medlemsstat, der har udstedt licensen til den pågældende luftfartøjsoperatør, og
i alle andre tilfælde, den medlemsstat, der har de største skønsvist tilskrevne luftfartsemissioner fra flyvninger udført af den pågældende luftfartøjsoperatør i basisåret.
Kommissionen skal ud fra de bedste tilgængelige oplysninger:
inden den 1. februar 2009 offentliggøre en liste over luftfartøjsoperatører, som den 1. januar 2006 udførte eller derefter har udført en luftfartsaktivitet i bilag I, med angivelse af den administrerende medlemsstat for hver luftfartøjsoperatør, jf. stk. 1, og
fra 2024 opdateres listen mindst hvert andet år ved at supplere den med luftfartøjsoperatører, som siden har udført en af de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter; hvis en luftfartøjsoperatør ikke har udført en af de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter i de fire på hinanden følgende kalenderår, der går forud for opdateringen af listen, medtages den pågældende luftfartøjsoperatør ikke på listen.
Artikel 18b
Bistand fra Kommissionen, EMSA og andre relevante organisationer
Artikel 19
Registre
Kvoter udstedt fra den 1. januar 2012 og fremefter registreres i ►M9 Unionens ◄ register med henblik på gennemførelse af processer vedrørende ajourføring af konti, som er åbnet i medlemsstaten, og tildeling, returnering og annullering af kvoter i henhold til Kommissionens ►M9 retsakter ◄ , jf. stk. 3.
Alle medlemsstater skal være i stand til at gennemføre godkendte operationer i henhold til UNFCCC eller Kyotoprotokollen.
Artikel 20
Central administrator
Artikel 21
Rapportering fra medlemsstaterne
Artikel 21a
Støtte til kapacitetsopbygningsaktiviteter
I overensstemmelse med UNFCCC, Kyoto-protokollen og senere beslutninger vedtaget til gennemførelse heraf bestræber Kommissionen og medlemsstaterne sig på at støtte kapacitetsopbygningsaktiviteter i udviklingslande og lande med overgangsøkonomi for at hjælpe dem med at drage fuld nytte af JI og CDM på en måde, der fremmer deres strategier for bæredygtig udvikling, og for at befordre private eller offentlige instansers deltagelse i udviklingen og gennemførelsen af JI- og CDM-projekter.
Artikel 22
Ændringer af bilagene
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for, hvor det er relevant, at ændre bilagene til dette direktiv, undtagen bilag I, IIa og IIb, i lyset af de i artikel 21 omhandlede rapporter og erfaringerne med anvendelsen af dette direktiv. Bilag IV og V kan ændres for at forbedre overvågning, rapportering og verifikation af emissioner.
Artikel 22a
Udvalgsprocedure
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.
Artikel 23
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 24
Procedurer med henblik på ensidig medtagelse af yderligere aktiviteter og gasser
Der kan på initiativ fra Kommissionen eller efter anmodning fra en medlemsstat vedtages en ►M9 retsakter ◄ om overvågning og rapportering af emissioner fra aktiviteter, anlæg og drivhusgasser, der ikke er anført som en kombination i bilag I, hvis overvågningen og rapporteringen kan udføres med tilstrækkelig præcision.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv med henblik herpå.
Artikel 24a
Harmoniserede regler for emissionsreducerende projekter
Ud over inddragelse som anført i artikel 24 kan Kommissionen vedtage foranstaltninger med henblik på udstedelse af kvoter eller kreditter til medlemsstatsforvaltede projekter, der reducerer drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af EU ETS.
Sådanne foranstaltninger skal være i overensstemmelse med retsakter, der er vedtaget i medfør af den tidligere artikel 11b, stk. 7, som i kraft inden den 8. april 2018. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at fastlægge den procedure, der skal følges.
Sådanne foranstaltninger må ikke medføre, at emissionsreduktioner medregnes flere gange, og ikke hindre iværksættelse af andre foranstaltninger til reduktion af emissioner, som ikke er omfattet af ►M9 EU ETS ◄ . Sådanne foranstaltninger vedtages kun, når medtagelse ikke er mulig efter artikel 24, og ved næste revision af ►M9 EU ETS ◄ skal det overvejes at harmonisere inddragelsen af sådanne emissioner på ►M9 unionsniveau ◄ .
▼M9 —————
En medlemsstat kan nægte at udstede kvoter eller kreditter til visse projekttyper, der reducerer drivhusgasemissionerne på dens eget område.
Sådanne projekter gennemføres på grundlag af samtykke fra den medlemsstat, hvori projektet finder sted.
Artikel 25
Sammenhæng med andre ►M9 systemer ◄ for handel med kvoter for drivhusgasemissioner
▼M9 —————
Artikel 25a
Tredjelandes foranstaltninger til at mindske luftfartens påvirkning af klimaet
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at ændre bilag I med henblik på, at flyvninger fra det pågældende tredjeland udelukkes fra luftfartsaktiviteterne i bilag I, eller med henblik på andre ændringer af de i bilag I opførte luftfartsaktiviteter, undtagen hvad angår anvendelsesområde, som kræves ved en aftale indgået i henhold til artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. ◄
Kommissionen kan stille forslag om andre ændringer af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommissionen kan endvidere, hvor det er passende, i overensstemmelse med traktatens artikel 300, stk. 1, rette henstillinger til Rådet om at indlede forhandlinger med henblik på indgåelse af en aftale med det pågældende tredjeland.
Artikel 26
Ændring af direktiv 96/61/EF
I artikel 9, stk. 3, i direktiv 96/61/EF indsættes som de sidste afsnit:
»Er drivhusgasemissioner fra et anlæg anført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF ( *1 ) i tilknytning til en aktivitet i det pågældende anlæg, skal godkendelsen ikke omfatte en emissionsgrænseværdi for direkte emissioner af denne gas, medmindre det er nødvendigt for at forhindre betydelig lokal forurening.
For så vidt angår aktiviteter, der er anført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, kan medlemsstaterne vælge ikke at fastsætte energieffektivitetskrav for forbrændingsenheder eller andre enheder, som udsender kuldioxid på stedet.
Om nødvendigt ændrer de kompetente myndigheder godkendelsen i overensstemmelse hermed.
De tre foregående afsnit finder ikke anvendelse på anlæg, der midlertidigt er udelukket fra Fællesskabets ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i overensstemmelse med artikel 27 i direktiv 2003/87/EF.
Artikel 27
Udelukkelse af små anlæg under forudsætning af foranstaltninger med tilsvarende virkning
Efter høring af driftslederen kan medlemsstaterne udelukke de anlæg fra ►M9 EU ETS ◄ , som har rapporteret emissioner på mindre end 25 000 tons kuldioxidækvivalenter til den kompetente myndighed og — såfremt de udfører forbrændingsaktiviteter — har en nominel indfyret termisk effekt på mindre end 35 MW, når bortses fra emissioner fra fyring med biomasse, i hvert af de tre år, der går forud for den i litra a) nævnte meddelelse, og hvis der for deres vedkommende træffes foranstaltninger, som vil medføre et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne; det forudsætter dog, at de pågældende medlemsstater:
giver Kommissionen meddelelse om hvert udelukket anlæg og beskriver de ækvivalente foranstaltninger, der finder anvendelse på dette anlæg, og som vil medføre et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne, inden listen over anlæg i henhold til artikel 11, stk. 1, skal fremsendes, og senest når denne liste fremsendes til Kommissionen
bekræfter, at der er iværksat overvågningsordninger for at bedømme, om noget anlæg i noget kalenderår udleder 25 000 tons kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse. Medlemsstater kan for anlæg med gennemsnitlige årlige verificerede emissioner mellem 2008 og 2010, som er under 5 000 tons pr. år, tillade forenklede overvågnings-, rapporterings- og verifikationsforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 14
bekræfter, at et anlæg vil blive genindsat i ►M9 EU ETS ◄ , hvis det i noget kalenderår udleder 25 000 tons kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse, eller hvis de foranstaltninger, der finder anvendelse på dette anlæg, og som vil medføre et tilsvarende bidrag til emissionsreduktionerne, ikke længere gælder
offentliggør de i litra a), b) og c) omhandlede oplysninger for at give offentligheden mulighed for at fremsætte bemærkninger.
Hospitaler kan også undtages, hvis de træffer ækvivalente foranstaltninger.
Fremsætter Kommissionen, efter at offentligheden har haft tre måneder regnet fra meddelelsesdatoen til at fremsætte bemærkninger, ingen indvendinger efter en yderligere seksmåneders frist, anses udelukkelsen for godkendt.
Når anlægget har returneret kvoter for den periode, det har været omfattet af ►M9 EU ETS ◄ , udelukkes det, og medlemsstaten udsteder ikke flere gratiskvoter til anlægget efter artikel 10a.
Når et anlæg genindsættes i ►M9 EU ETS ◄ i henhold til stk. 1, litra c), tildeles der kvoter i henhold til artikel 10a fra det år, hvor anlægget blev genindsat. Kvoter, der tildeles disse anlæg, trækkes fra den mængde, som den medlemsstat, i hvilken anlægget befinder sig, auktionerer i henhold til artikel 10, stk. 2.
Disse anlæg forbliver i EU ETS for den resterende del af den i artikel 11, stk. 1, omhandlede periode, i hvilken de blev genindsat.
Artikel 27a
Valgfri udelukkelse af anlæg, der udleder mindre end 2 500 ton
Medlemsstaterne kan udelukke anlæg fra EU ETS, som har rapporteret emissioner til den berørte medlemsstats kompetente myndighed på mindre end 2 500 ton kuldioxidækvivalenter, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse, i hvert af de tre år, der ligger forud for meddelelsen i henhold til litra a), forudsat at den pågældende medlemsstat:
underretter Kommissionen om alle sådanne anlæg, inden listen over anlæg i henhold til artikel 11, stk. 1, skal fremsendes, eller senest når denne liste fremsendes til Kommissionen.
bekræfter, at der er iværksat forenklede overvågningsordninger for at bedømme, om et anlæg i et givet kalenderår udleder 2 500 ton kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse.
bekræfter, at et anlæg, såfremt det udleder 2 500 ton kuldioxidækvivalenter eller mere, bortset fra emissioner fra fyring med biomasse, i et givet kalenderår, genindsættes i EU ETS, og
gør de i litra a), b) og c) omhandlede oplysninger tilgængelige for offentligheden.
Artikel 28
Tilpasninger, der finder anvendelse efter ►M9 Unionens ◄ godkendelse af en international klimaaftale
Senest tre måneder efter at ►M9 Unionen ◄ har undertegnet en international klimaaftale, ifølge hvilken drivhusgasemissionerne senest i 2020 skal reduceres med mere end 20 % i forhold til 1990-niveauerne, som afspejlet i den reduktionsforpligtelse på 30 %, som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i marts 2007, forelægger Kommissionen en rapport, hvori den navnlig behandler følgende elementer:
arten af de foranstaltninger, der opnås enighed om i forbindelse med de internationale forhandlinger, samt andre udviklede landes forpligtelser til at foretage emissionsreduktioner på niveau med ►M9 Unionens ◄ , og de forpligtelser, som de økonomisk mere avancerede udviklingslande påtager sig for at yde et rimeligt bidrag i forhold til deres ansvar og respektive kapaciteter
konsekvenserne af den internationale klimaaftale og dermed de valg, der skal foretages på ►M9 unionsplan ◄ , for at der kan arbejdes hen imod den mere ambitiøse målsætning om en reduktion på 30 % på en afbalanceret, gennemsigtig og retfærdig måde under hensyntagen til det arbejde, der er udført under Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode
konkurrenceevnen for ►M9 Unionens ◄ fremstillingsvirksomheder og risikoen for carbon leakage
den internationale klimaaftales indvirkning på andre økonomiske sektorer i ►M9 Unionen ◄
indvirkningen på ►M9 Unionens ◄ landbrugssektor, herunder risikoen for carbon leakage
passende metoder til inddragelse af emissioner og optag i tilknytning til arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i ►M9 Unionen ◄
skovrejsning, skovgenplantning og afværgelse af skovrydning og -ødelæggelse i tredjelande, såfremt der etableres et internationalt anerkendt ►M9 system ◄ i forbindelse hermed
På grundlag af den i stk. 1 nævnte rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til retsakt om ændring af dette direktiv, jf. stk. 1, med henblik på ændringsdirektivets ikrafttræden ved ►M9 Unionens ◄ godkendelse af den internationale klimaaftale, og med henblik på opfyldelsen af de forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne, der følger af aftalen.
Forslaget til retsakt skal tage udgangspunkt i principperne om gennemsigtighed, økonomisk effektivitet og omkostningseffektivitet, og i en retfærdig og solidarisk fordeling af indsatsen mellem medlemsstaterne.
Artikel 28a
Undtagelser, der finder anvendelse forud for den obligatoriske gennemførelse af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning
Uanset artikel 12, stk. 3, artikel 14, stk. 3, og artikel 16 betragter medlemsstaterne kravene i disse bestemmelser for opfyldte, og medlemsstaterne pålægger ikke luftfartsoperatørerne sanktioner for så vidt angår:
alle emissioner fra flyvninger til eller fra flyvepladser beliggende i stater uden for EØS med undtagelse af flyvninger til flyvepladser beliggende i Det Forenede Kongerige eller Schweiz, i hvert kalenderår fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2026, dog med forbehold af den i artikel 28b omhandlede revision
alle emissioner fra flyvninger mellem en flyveplads beliggende i en region i den yderste periferi i den i artikel 349 i TEUF anvendte betydning og en flyveplads beliggende i en anden region i EØS i hvert kalenderår fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2023, dog med forbehold af den i artikel 28b omhandlede revision.
Med henblik på anvendelsen af artikel 11a, 12 og 14 anses de verificerede emissioner fra andre flyvninger end dem, der henvises til i dette stykkes første afsnit, for luftfartøjsoperatørens verificerede emissioner.
Artikel 28b
Kommissionens rapportering og revision vedrørende gennemførelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning
Kommissionen rapporterer inden den 1. januar 2027 og hvert tredje år herefter til Europa-Parlamentet og til Rådet om, hvilke fremskridt der gøres i ICAO's forhandlinger om gennemførelse af den globale markedsbaserede foranstaltning, der skal finde anvendelse på emissioner fra 2021, navnlig om:
de relevante ICAO-instrumenter, herunder standarder og anbefalet praksis, samt fremskridtene med gennemførelsen af alle elementer i ICAO's kurv af foranstaltninger med henblik på at nå det langsigtede globale tilstræbte mål, der blev vedtaget på ICAO's 41. forsamling
henstillinger godkendt af ICAO-Rådet med relevans for den globale markedsbaserede foranstaltning, herunder eventuelle ændringer af referencescenarier
oprettelsen af et globalt register
tredjelandes nationale foranstaltninger til at gennemføre den globale markedsbaserede foranstaltning, der skal finde anvendelse på emissioner fra 2021
omfanget af tredjelandes deltagelse i kompensationen under CORSIA, herunder konsekvenserne af deres forbehold med hensyn til en sådan deltagelse, og
anden relevant international udvikling og gældende instrumenter samt fremskridt med hensyn til at reducere luftfartens samlede indvirkning på klimaændringer.
I overensstemmelse med Parisaftalens globale statusopgørelse aflægger Kommissionen desuden rapport om bestræbelserne på at nå luftfartssektorens langsigtede globale tilstræbte mål om senest i 2050 at reducere luftfartens CO2-emissioner til nettonul, vurderet i overensstemmelse med de i første afsnit, litra a)-f), omhandlede kriterier.
Kommissionens i stk. 2 omhandlede rapport skal, hvis det er relevant, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag om at ændre dette direktiv på en måde, der er i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål, Unionens forpligtelse for 2030 til at reducere drivhusgasemissionerne for hele økonomien og målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og med henblik på at bevare den miljømæssige integritet og effektiviteten af Unionens klimaindsats. Et ledsagende forslag skal, hvis det er relevant, omfatte anvendelsen af EU ETS på flyvninger fra flyvepladser beliggende i EØS-stater til flyveplader beliggende uden for EØS fra januar 2027 og udelukke ankommende flyvninger fra flyvepladser beliggende uden for EØS, hvis den i stk. 2 omhandlede rapport viser, at:
ICAO-forsamlingen pr. 31. december 2025 ikke har styrket CORSIA i overensstemmelse med dens langsigtede globale tilstræbte mål med hensyn til at opfylde Parisaftalens mål, eller
stater, der er opført i den gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 25a, stk. 3, tegner sig for mindre end 70 % af emissionerne fra international luftfart ved hjælp af de senest tilgængelige data.
Det ledsagende forslag skal også, alt efter hvad der er relevant, give luftfartøjsoperatørerne mulighed for at fratrække eventuelle omkostninger fra CORSIA's kompensation på disse ruter med henblik på at undgå dobbelt opkrævning. Hvis de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede betingelser ikke er opfyldt, skal forslaget ændre dette direktiv, alt efter hvad der er relevant, med henblik på fortsat kun at anvende EU ETS på flyvninger inden for EØS, på flyvninger til Schweiz og til Det Forenede Kongerige og på flyvninger til stater, der ikke er opført i den i henhold til artikel 25a, stk. 3 vedtagne gennemførelsesretsakt.
Artikel 28c
Bestemmelser om overvågning, rapportering og verifikation med henblik på den globale markedsbaserede foranstaltning
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv vedrørende den fornødne overvågning, rapportering og verifikation af emissioner med henblik på gennemførelsen af ICAO's globale markedsbaserede foranstaltning på alle ruter, der er omfattet heraf. Disse delegerede retsakter skal bygge på de relevante instrumenter vedtaget i ICAO, undgå enhver form for konkurrenceforvridning, være i overensstemmelse med de principper, der er omhandlet i de i artikel 14, stk. 1, nævnte retsakter, og sikre, at de indsendte emissionsrapporter verificeres efter verifikationsprincipperne og -kriterierne fastlagt i artikel 15.
Artikel 29
Rapport for at sikre, at kvotemarkedet fungerer bedre
Hvis de regelmæssige rapporter om kvotemarkedet, der er omhandlet i artikel 10, stk. 5 og stk. 6, indeholder dokumentation for, at kvotemarkedet ikke fungerer korrekt, forelægger Kommissionen inden for en periode på tre måneder Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. Rapporten kan, hvis det er relevant, ledsages af lovgivningsmæssigt forslag, der har til formål at øge gennemsigtigheden og integriteten af kvotemarkedet, herunder relaterede markeder for derivater, og tage fat på de korrigerende foranstaltninger, der skal forbedre dets funktion samt forbedre forebyggelsen og afsløringen af markedsmisbrugsaktiviteter.
Artikel 29a
Foranstaltninger i tilfælde af uforholdsmæssigt store prisudsving
Den kvotepris, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, som er omfattet af kapitel II og III, er prisen på auktioner gennemført i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 4, for kvoter.
Den i første afsnit omhandlede referenceperiode på to år er den toårsperiode, som slutter inden den første måned i den periode på seks kalendermåneder, der er omhandlet i nævnte afsnit.
Hvis betingelsen i dette stykkes første afsnit er opfyldt, og stk. 2 ikke finder anvendelse, offentliggør Kommissionen en meddelelse herom i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af den dato, hvor betingelsen blev opfyldt.
Kommissionen offentliggør inden for de første tre arbejdsdage i hver måned den gennemsnitlige kvotepris for de foregående seks kalendermåneder og den gennemsnitlige kvotepris for den foregående referenceperiode på to år. Hvis den i første afsnit omhandlede betingelse ikke er opfyldt, offentliggør Kommissionen også det niveau, som den gennemsnitlige kvotepris vil skulle nå den næste måned for at opfylde den i nævnte afsnit omhandlede betingelse.
Artikel 30
Revision i lyset af gennemførelsen af Parisaftalen samt udviklingen af kulstofmarkeder i andre større økonomier
Rapporten skal vurdere behovet for at træffe yderligere foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, for at imødegå risici for kulstoflækage. Denne rapport ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.
Senest den 31. juli 2026 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om følgende forhold, og, hvor det er er relevant, ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag og en konsekvensanalyse:
hvordan der skal tages højde for negative emissioner fra drivhusgasser, der fjernes fra atmosfæren og lagres sikkert og permanent, og hvordan disse negative emissioner kan dækkes af emissionshandelen, hvis det er relevant, herunder et klart anvendelsesområde og strenge kriterier for en sådan dækning og sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at sådanne optag ikke opvejer nødvendige emissionsreduktioner i overensstemmelse med Unionens klimamål som fastlagt i forordning (EU) 2021/1119
muligheden for at sænke tærsklerne for den samlede nominelle indfyrede termiske effekt på 20 MW for aktiviteterne i bilag I fra 2031
om der reelt tages højde for alle drivhusgasemissioner, der er omfattet af dette direktiv, og om dobbelttælling reelt undgås; rapporten skal navnlig vurdere medregningen af de drivhusgasemissioner, der anses for at være opsamlet og anvendt i et produkt på en anden måde end den, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3b.
I den i første afsnit omhandlede rapport vurderer Kommissionen også muligheden for i EU ETS at medtage andre affaldshåndteringsprocesser, navnlig methan- og dinitrogenoxidemissioner fra deponeringsanlæg i Unionen. Kommissionen kan, hvor det er relevant, også lade rapporten ledsage af et lovgivningsmæssigt forslag om at medtage sådanne andre affaldshåndteringsprocesser i EU ETS.
I 2026 medtager Kommissionen følgende elementer i den i artikel 10, stk. 5, omhandlede rapport:
en evaluering af miljø- og klimavirkningerne af flyvninger på under 1 000 km og overvejelse af mulighederne for at reducere disse virkninger, herunder en undersøgelse af de tilgængelige alternative former for offentlig transport og øget anvendelse af bæredygtige flybrændstoffer
en evaluering af miljø- og klimavirkningerne af flyvninger udført af operatører, der er undtaget i henhold til litra h) eller k) i rækken »Luftfart« i kolonnen »Aktiviteter« i tabellen i bilag I, og overvejelser om mulighederne for at reducere disse virkninger
en evaluering af dette direktivs sociale virkninger i luftfartssektoren, herunder på dens arbejdsstyrke og flyrejseomkostninger, og
en evaluering af luftfartsforbindelserne mellem øer og fjerntliggende områder, herunder overvejelse af konkurrenceevne og kulstoflækage, samt miljø- og klimavirkninger.
Den i artikel 10, stk. 5, omhandlede rapport tages, hvor det er relevant, også i betragtning ved den fremtidige revision af dette direktiv.
KAPITEL IVa
EMISSIONSHANDELSSYSTEM FOR BYGNINGSSEKTOREN, VEJTRANSPORTSEKTOREN OG ANDRE SEKTORER
Artikel 30a
Anvendelsesområde
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på emissioner, drivhusgasemissionstilladelser, udstedelse og returnering af kvoter, overvågning, rapportering og verifikation i forbindelse med den i bilag III omhandlede aktivitet. Dette kapitel finder ikke anvendelse på emissioner, der er omfattet af kapitel II og III.
Artikel 30b
Drivhusgasemissionstilladelser
Den regulerede enheds ansøgning til den kompetente myndighed i henhold til denne artikels stk. 1 om en drivhusgasemissionstilladelse i henhold til dette kapitel skal mindst indeholde en beskrivelse af:
den regulerede enhed
den type brændsel, der overgår til forbrug, og som anvendes til forbrænding i de sektorer, der er omhandlet i bilag III, og de måder, hvorpå brændstofferne overgår til forbrug
den eller de endelige anvendelsesformål for de brændstoffer, der overgår til forbrug i forbindelse med den i bilag III omhandlede aktivitet
planlagte foranstaltninger til overvågning og rapportering af emissioner i overensstemmelse med de i artikel 14 og 30f omhandlede gennemførelsesretsakter
et ikke-teknisk resumé af de i dette stykkes litra a)-d) omhandlede oplysninger.
Drivhusgasemissionstilladelser skal mindst indeholde følgende:
navn og adresse på den regulerede enhed
en beskrivelse af, hvordan den regulerede enhed frigiver brændstofferne til forbrug i de sektorer, der er omfattet af dette kapitel
en liste over de brændstoffer, som den regulerede enhed frigiver til forbrug i de sektorer, der er omfattet af dette kapitel
en overvågningsplan, der opfylder kravene i de i artikel 14 omhandlede gennemførelsesretsakter
rapporteringskrav, der er fastsat ved de i artikel 14 omhandlede gennemførelsesretsakter
en forpligtelse til at returnere kvoter, der er udstedt i henhold til dette kapitel, svarende til de samlede emissioner i hvert kalenderår, som verificeret i overensstemmelse med artikel 15, senest ved fristen, der er fastlagt i artikel 30e, stk. 2.
Artikel 30c
Den samlede kvotemængde i Unionen
Artikel 30d
Auktionering af kvoter for den i bilag III omhandlede aktivitet
I 2027 oprettes der 600 mio. kvoter, der er omfattet af dette kapitel, som beholdninger i markedsstabilitetsreserven i henhold til artikel 1a, stk. 3, i afgørelse (EU) 2015/1814.
Kommissionen sikrer, at de kvoter, der er bestemt til den sociale klimafond, jf. denne artikels stk. 3 og nærværende stykke, auktioneres i overensstemmelse med de i artikel 10, stk. 4, omhandlede principper og bestemmelser og de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af artikel 10, stk. 4.
Indtægterne fra auktioneringen af de kvoter, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og i nærværende stykke, udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 og anvendes i overensstemmelse med reglerne for den sociale klimafond.
Det årlige beløb, der tildeles den sociale klimafond i overensstemmelse med artikel 10a, stk. 8b, nærværende artikels stk. 3 og nærværende stykke, må ikke overstige:
for 2026: 4 000 000 000 EUR
for 2027: 10 900 000 000 EUR
for 2028: 10 500 000 000 EUR
for 2029: 10 300 000 000 EUR
for 2030: 10 100 000 000 EUR
for 2031: 9 800 000 000 EUR
for 2032: 9 400 000 000 EUR.
Hvis det emissionshandelssystem, der er oprettet i henhold til dette kapitel, udsættes til 2028, jf. artikel 30k, er det maksimale beløb, der skal stilles til rådighed for den sociale klimafond i overensstemmelse med nærværende stykkes første afsnit, 54 600 000 000 EUR. I så fald må de samlede årlige beløb, der tildeles den sociale klimafond, ikke overstige 4 000 000 000 EUR for årene 2026 og 2027, og for perioden fra den 1. januar 2028 til den 31. december 2032 må det relevante årlige beløb ikke overstige:
for 2028: 11 400 000 000 EUR
for 2029: 10 300 000 000 EUR
for 2030: 10 100 000 000 EUR
for 2031: 9 800 000 000 EUR
for 2032: 9 000 000 000 EUR.
Hvis indtægterne fra den i denne artikels stk. 5 omhandlede auktionering fastsættes som en egen indtægt i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF, finder dette direktivs artikel 10a, stk. 8b, nærværende artikels stk. 3 og nærværende stykke ikke længere anvendelse.
Medlemsstaterne fastsætter anvendelsen af indtægterne fra auktioneringen af de i denne artikels stk. 5 omhandlede kvoter, bortset fra de indtægter, der udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med denne artikels stk. 4, eller de indtægter, der er fastlagt som egne indtægter i overensstemmelse med artikel 311, stk. 3, i TEUF og opført på Unionens budget. Medlemsstaterne anvender deres indtægter eller den tilsvarende finansielle værdi af disse indtægter til et eller flere af de formål, der er omhandlet i dette direktivs artikel 10, stk. 3, idet de prioriterer aktiviteter, der kan bidrage til at håndtere sociale aspekter af emissionshandelen i henhold til dette kapitel, eller til et eller flere af følgende formål:
foranstaltninger, der har til formål at bidrage til dekarbonisering af opvarmning og køling af bygninger eller til nedbringelse af energibehovet i bygninger, herunder integration af vedvarende energi og relaterede foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 11, og artikel 12 og 20 i direktiv 2012/27/EU, samt foranstaltninger til at yde finansiel støtte til lavindkomsthusstande i bygninger med den dårligste ydeevne
foranstaltninger, der har til formål at fremskynde udbredelsen af nulemissionskøretøjer eller yde finansiel støtte til etablering af fuldt ud interoperabel optankningsinfrastruktur og opladningsinfrastruktur til nulemissionskøretøjer eller foranstaltninger til at tilskynde til en overgang til offentlige transport og forbedre multimodaliteten eller yde finansiel støtte med henblik på at håndtere sociale aspekter vedrørende lav- og mellemindkomsttransportbrugere
at finansiere deres sociale klimaplan i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) 2023/955
at yde finansiel kompensation til de endelige forbrugere af brændstoffer i tilfælde, hvor det ikke har været muligt at undgå dobbelttælling af emissioner, eller hvor der er returneret kvoter for emissioner, der ikke er omfattet af dette kapitel, jf. artikel 30f, stk. 5.
Medlemsstaterne anses for at have opfyldt bestemmelserne i dette stykke, hvis de har indført og gennemfører finanspolitiske eller finansielle støttepolitikker eller reguleringspolitikker, der fungerer som løftestang for den finansielle støtte, der er fastsat med henblik på dette stykkes første afsnit, og som har en værdi svarende til de i nævnte afsnit omhandlede indtægter fra auktionering af de i dette kapitel omhandlede kvoter.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendelsen af indtægterne og de foranstaltninger, der træffes i henhold til dette stykke, ved at medtage disse oplysninger i deres rapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999.
Artikel 30e
Overdragelse, returnering og annullering af kvoter
Artikel 12 finder anvendelse på de emissioner, regulerede enheder og kvoter, der er omfattet af dette kapitel, med undtagelse af nævnte artikels stk. 3 og 3a, stk. 4, andet og tredje punktum, og nævnte artikels stk. 5. I den forbindelse:
forstås enhver henvisning til emissioner som en henvisning til de emissioner, der er omfattet af dette kapitel
forstås enhver henvisning til driftsledere af anlæg, som om der var tale om en henvisning til de regulerede enheder, der er omfattet af dette kapitel
skal enhver henvisning til kvoter læses som en henvisning til de kvoter, der er omfattet af dette kapitel.
Hvis en reguleret enhed, der er etableret i en given medlemsstat, er underlagt en national kulstofafgift, der gælder for årene 2027-2030, og som omfatter den i bilag III omhandlede aktivitet, kan den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat uanset denne artikels stk. 1 og 2 indtil den 31. december 2030 undtage den regulerede enhed fra forpligtelsen til at returnere kvoter i henhold til denne artikels stk. 2 for et givet referenceår, forudsat at:
den pågældende medlemsstat senest den 31. december 2023 underretter Kommissionen om denne nationale kulstofafgift, og at den nationale ret, der fastsætter afgiftssatserne for årene 2027-2030, er trådt i kraft senest den nævnte dato; den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen om enhver efterfølgende ændring af den nationale kulstofafgift;
den nationale kulstofafgift for referenceåret i den pågældende medlemsstat, som faktisk betales af den regulerede enhed, er højere end den gennemsnitlige resulterende auktionspris for det emissionshandelssystem, der er oprettet i henhold til dette kapitel
den regulerede enhed fuldt ud opfylder forpligtelserne i artikel 30b om drivhusgasemissionstilladelser og artikel 30f om overvågning, rapportering og verifikation af dens emissioner
den pågældende medlemsstat senest den 31. maj året efter referenceåret underretter Kommissionen om anvendelsen af en sådan undtagelse, om den tilsvarende kvotemængde, der skal annulleres i overensstemmelse med dette afsnits litra g) og de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 4
Kommissionen ikke gør indsigelse mod anvendelsen af undtagelsen med den begrundelse, at den foranstaltning, der er omfattet af underretningen, ikke opfylder betingelserne i dette stykke, senest tre måneder efter en underretning i henhold til dette afsnits litra a) eller senest én måned efter underretningen for det relevante år i henhold til dette afsnits litra d)
den pågældende medlemsstat ikke auktionerer den kvotemængde, der er omhandlet i artikel 30d, stk. 5, for et bestemt referenceår, før den kvotemængde, der skal annulleres i henhold til dette stykke, er fastsat i overensstemmelse med dette afsnits litra g), og at den pågældende medlemsstat ikke auktionerer nogen kvoter af den yderligere kvotemængde, jf. artikel 30d, stk. 2, første afsnit
den pågældende medlemsstat i referenceåret annullerer en kvotemængde ud af den samlede kvotemængde, som den skal auktionere, jf. artikel 30d, stk. 5, som svarer til denne regulerede enheds verificerede emissioner i henhold til dette kapitel for referenceåret; hvis den kvotemængde, der stadig mangler at blive auktioneret i referenceåret efter anvendelsen af dette afsnits litra f), er mindre end den kvotemængde, der skal annulleres i henhold til dette stykke, sikrer den pågældende medlemsstat, at den annullerer den kvotemængde, der svarer til forskellen inden udgangen af året efter referenceåret, og
den pågældende medlemsstat på tidspunktet for den første underretning i henhold til dette afsnits litra a) forpligter sig til for en eller flere af de foranstaltninger, der er opført eller omhandlet i artikel 30d, stk. 6, første afsnit, at anvende et beløb svarende til de indtægter, som artikel 30d, stk. 6, ville have fundet anvendelse på uden denne undtagelse; artikel 30d, stk. 6, andet og tredje afsnit, finder anvendelse, og Kommissionen sikrer, at de oplysninger, der modtages i medfør heraf, er i overensstemmelse med de gældende forpligtelser i henhold til nærværende litra.
Den kvotemængde, der skal annulleres i henhold til dette stykkes første afsnit, litra g), berører ikke de eksternt formålsbestemte indtægter, der er fastsat i henhold til dette direktivs artikel 30d, stk. 4, eller, hvis de er fastsat i henhold til artikel 311, stk. 3, i TEUF, Unionens egne indtægter i henhold til Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 ( 38 ) fra indtægterne fra auktionering af kvoter i overensstemmelse med dette direktivs artikel 30d.
Artikel 30f
Overvågning, rapportering, verifikation af emissioner og akkreditering
Artikel 14 og 15 finder anvendelse på de emissioner, regulerede enheder og kvoter, der er omfattet af dette kapitel. I den forbindelse:
forstås enhver henvisning til emissioner som en henvisning til de emissioner, der er omfattet af dette kapitel
forstås enhver henvisning til en aktivitet, der er opført i bilag I, som om der var tale om en henvisning til den i bilag III omhandlede aktivitet
forstås enhver henvisning til driftsledere, som om der var tale om en henvisning til de regulerede enheder, der er omfattet af dette kapitel
skal enhver henvisning til kvoter læses som en henvisning til de kvoter, der er omfattet af dette kapitel
forstås henvisningen til datoen i artikel 15 som en henvisning til den 30. april.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende de nærmere regler for at undgå dobbelttælling og returnering af kvoter for emissioner, der ikke er omfattet af dette kapitel, samt for at yde finansiel kompensation til de endelige forbrugere af brændstofferne i tilfælde, hvor en sådan dobbelttælling eller returnering ikke kan undgås. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 22a, stk. 2. Beregningen af den finansielle kompensation til de endelige forbrugere af brændstofferne baseres på den gennemsnitlige kvotepris på de auktioner, der gennemføres i overensstemmelse med de delegerede retsakter vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 4, i det relevante rapporteringsår.
Artikel 30g
Forvaltning
Artikel 13 og 15a, artikel 16, stk. 1, 2, 3, 4 og 12, og artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22, 22a, 23 og 29 finder anvendelse på emissioner, regulerede enheder og kvoter, der er omfattet af dette kapitel. I den forbindelse:
forstås enhver henvisning til emissioner som en henvisning til emissioner, der er omfattet af dette kapitel
forstås enhver henvisning til driftsledere som en henvisning til regulerede enheder, der er omfattet af dette kapitel
skal enhver henvisning til kvoter læses som en henvisning til de kvoter, der er omfattet af dette kapitel.
Artikel 30h
Foranstaltninger i tilfælde af en overdreven prisstigning
For årene 2027 og 2028 er de i første afsnit omhandlede betingelser opfyldt, hvis gennemsnitsprisen for kvoter i mere end tre på hinanden følgende måneder er mere end 1,5 gange den gennemsnitlige kvotepris i referenceperioden på de seks foregående på hinanden følgende måneder.
Artikel 30i
Revision af dette kapitel
Senest den 1. januar 2028 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af bestemmelserne i dette kapitel for så vidt angår deres effektivitet, forvaltning og praktiske anvendelse, herunder om anvendelsen af reglerne i afgørelse (EU) 2015/1814. Kommissionen lader, hvor det er relevant, denne rapport ledsage af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af dette kapitel. Senest den 31. oktober 2031 vurderer Kommissionen muligheden for at integrere de sektorer, der er omfattet af dette direktivs bilag III, i EU ETS, der omfatter de sektorer, der er opført i dette direktivs bilag I.
Artikel 30j
Procedurer med henblik på ensidig udvidelse af den i bilag III omhandlede aktivitet til også at omfatte andre sektorer, der ikke er omfattet af kapitel II og III
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv vedrørende godkendelse af en udvidelse som omhandlet i dette stykkes første afsnit, tilladelse til udstedelse af yderligere kvoter og tilladelse til andre medlemsstater til at udvide den i bilag III omhandlede aktivitet. Kommissionen kan også, når den vedtager sådanne delegerede retsakter, supplere udvidelsen med yderligere regler for foranstaltninger til håndtering af mulige tilfælde af dobbelttælling, herunder for udstedelse af yderligere kvoter som kompensation for kvoter, der returneres for anvendelse af brændstoffer i aktiviteter, der er opført i bilag I. Eventuelle finansielle foranstaltninger fra medlemsstaternes side til fordel for virksomheder i sektorer og delsektorer, der er udsat for en reel risiko for kulstoflækage på grund af betydelige indirekte omkostninger, som skyldes drivhusgasemissionsomkostninger, der videregives i brændstofpriserne som følge af den ensidige udvidelse, skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne og må ikke forårsage unødig konkurrenceforvridning på det indre marked.
Artikel 30k
Udsættelse af emissionshandelen for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer indtil 2028 i tilfælde af ekstraordinært høje energipriser
Senest den 15. juli 2026 offentliggør Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende vedrørende om en af eller begge følgende betingelser er opfyldt:
den gennemsnitlige TTF-gaspris for de seks kalendermåneder, der slutter den 30. juni 2026, var højere end den gennemsnitlige TFF-gaspris i februar og marts 2022
den gennemsnitlige pris på Brent-råolie for de seks kalendermåneder, der slutter den 30. juni 2026, er over to gange højere end den gennemsnitlige pris på Brent-råolie i de fem foregående år; referenceperioden på fem år er den femårsperiode, der slutter før den første måned i perioden på seks kalendermåneder.
Hvis en af eller begge betingelserne i stk. 1 er opfyldt, gælder følgende regler:
uanset artikel 30c, stk. 1, er det første år, for hvilket den samlede kvotemængde i Unionen fastsættes, 2028, og, uanset artikel 30c, stk. 3, er det første år, for hvilket den samlede kvotemængde i Union justeres, 2029
uanset artikel 30d, stk. 1 og 2, udsættes påbegyndelsen af auktioneringen af kvoter i henhold til dette kapitel til 2028
uanset artikel 30d, stk. 2, trækkes de yderligere kvotemængder for det første auktionsår fra auktionsmængderne for perioden fra 2030 til 2032, og de indledende beholdninger i markedsstabilitetsreserven oprettes i 2028
uanset artikel 30e, stk. 2, udskydes fristen for den første returnering af kvoter til den 31. maj 2029 for de samlede emissioner for 2028
uanset artikel 30i udsættes Kommissionens frist for at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet til den 1. januar 2029.
KAPITEL IVb
VIDENSKABELIG RÅDGIVNING OG SYNLIGHED AF FINANSIERING
Artikel 30l
Videnskabelig rådgivning
Det europæiske videnskabelige rådgivende organ om klimaændringer (»det rådgivende organ«), der er oprettet i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 ( 39 ), kan på eget initiativ yde videnskabelig rådgivning og udarbejde rapporter vedrørende dette direktiv. Kommissionen tager højde for det rådgivende udvalgs relevante rådgivning og rapporter, navnlig med hensyn til:
behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger for at sikre overensstemmelse med de målsætninger og mål, der er omhandlet i dette direktivs artikel 30, stk. 3
behovet for yderligere EU-politikker og -foranstaltninger med henblik på aftaler om globale foranstaltninger inden for ICAO for at mindske klimapåvirkningen fra luftfarten og ambitionen i og den miljømæssige integritet af IMO's globale markedsbaserede foranstaltning, jf. dette direktivs artikel 3gg.
Artikel 30m
Information, kommunikation og offentlig omtale
Kommissionen sikrer synligheden af finansieringen fra EU ETS-auktionsindtægterne som omhandlet i artikel 10a, stk. 8, ved at:
sikre, at modtagere af en sådan finansiering anerkender denne finansierings oprindelse og sikrer synligheden af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer projekterne og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden, og
sikre, at modtagerne af en sådan finansiering anvender et passende mærke med ordlyden »(med)finansieret af EU's emissionshandelssystem (innovationsfonden)« sammen med Unionens logo og finansieringsbeløbet; hvis det ikke er muligt at anvende dette mærke, nævnes innovationsfonden i forbindelse med alle kommunikationsaktiviteter, herunder på opslagstavler på strategiske steder, som er synlige for offentligheden.
Kommissionen fastsætter i den i artikel 10a, stk. 8, omhandlede delegerede retsakt de nødvendige krav for at sikre synligheden af finansieringen fra innovationsfonden, herunder et krav om omtale af denne fond.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 31
Gennemførelse
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 32
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 33
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
KATEGORIER AF AKTIVITETER OMHANDLET I DIREKTIVET
1. |
Anlæg eller dele af anlæg, der anvendes til forskning, udvikling og afprøvning af nye produkter og processer, er ikke omfattet af dette direktiv. Anlæg, hvis der i løbet af den foregående relevante femårsperiode, jf. artikel 11, stk. 1, andet afsnit, har været emissioner fra forbrænding af biomasse, der opfylder kriterierne i artikel 14, som gennemsnitligt bidrager til mere end 95 % af de samlede gennemsnitlige drivhusgasemissioner, er ikke omfattet af dette direktiv. |
2. |
Tærskelværdierne nedenfor henviser generelt til produktionskapacitet eller produktionsomfang. Hvis flere aktiviteter, der henhører under samme kategori, udføres i det samme anlæg, lægges kapaciteten af sådanne aktiviteter sammen. |
3. |
Når et anlægs samlede nominelle indfyrede termiske effekt beregnes med henblik på at afgøre, hvorvidt det skal medtages i EU ETS, sammenlægges den nominelle indfyrede termiske effekt i alle anlæggets tekniske enheder, der forbrænder brændsel. Disse enheder kan bl.a. omfatte alle typer af kedler, brændere, turbiner, varmeaggregater, industriovne, forbrændingsovne, sintringsovne, brændeovne, tørreovne, motorer, brændselsceller, kemisk looping forbrænding, gasflaring og termiske eller katalytiske efterbrændere. Enheder med en nominel indfyret termisk effekt på under 3 MW indgår ikke i denne beregning. |
4. |
Hvis en enhed benyttes til en aktivitet, hvor tærskelværdien ikke udtrykkes i nominel indfyret termisk effekt, har tærskelværdien for denne aktivitet forrang ved beslutningen om medtagelse i ►M9 EU ETS ◄ . |
5. |
Hvis det fastslås, at tærskelkapaciteten for en i dette bilag nævnt aktivitet overstiges i et anlæg, skal alle enheder, hvori der forbrændes brændsel, bortset fra enheder til forbrænding af farligt affald eller husholdningsaffald, medtages i drivhusgasemissionstilladelsen. |
6. |
Fra den 1. januar 2012 medtages alle flyvninger, der afgår fra eller ankommer til en flyveplads, der er beliggende på en medlemsstats område, hvor traktaten finder anvendelse.
|
BILAG II
DRIVHUSGASSER OMHANDLET I ARTIKEL 3 OG 30
Kuldioxid (CO2)
Methan (CH4)
Nitrogenoxid (N2O)
Hydrofluorcarboner (HFC)
Perfluorcarboner (PFC)
Svovlhexafluorid (SF6).
BILAG IIa
Stigninger i den andel af kvoter, som medlemsstaterne skal sælge på auktion i medfør af artikel 10, stk. 2, litra a), af hensyn til solidariteten og væksten i ►M9 Unionen ◄ , for at reducere emissionerne og som tilpasning til klimaændringernes virkninger
|
Medlemsstatens andel |
▼M9 ————— |
|
Bulgarien |
53 % |
Tjekkiet |
31 % |
Estland |
42 % |
Grækenland |
17 % |
Spanien |
13 % |
Kroatien |
26 % |
▼M9 ————— |
|
Cypern |
20 % |
Letland |
56 % |
Litauen |
46 % |
▼M9 ————— |
|
Ungarn |
28 % |
Malta |
23 % |
Polen |
39 % |
Portugal |
16 % |
Rumænien |
53 % |
Slovenien |
20 % |
Slovakiet |
41 % |
▼M9 ————— |
BILAG IIb
DEL A
FORDELING AF MIDLER FRA MODERNISERINGSFONDEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 10, STK. 1, TREDJE AFSNIT
|
Del |
Bulgarien |
5,84 % |
Tjekkiet |
15,59 % |
Estland |
2,78 % |
Kroatien |
3,14 % |
Letland |
1,44 % |
Litauen |
2,57 % |
Ungarn |
7,12 % |
Polen |
43,41 % |
Rumænien |
11,98 % |
Slovakiet |
6,13 % |
DEL B
FORDELING AF MIDLER FRA MODERNISERINGSFONDEN I HENHOLD TIL ARTIKEL 10, STK. 1, FJERDE AFSNIT
|
Del |
Bulgarien |
4,9 % |
Tjekkiet |
12,6 % |
Estland |
2,1 % |
Grækenland |
10,1 % |
Kroatien |
2,3 % |
Letland |
1,0 % |
Litauen |
1,9 % |
Ungarn |
5,8 % |
Polen |
34,2 % |
Portugal |
8,6 % |
Rumænien |
9,7 % |
Slovakiet |
4,8 % |
Slovenien |
2,0 % |
▼M4 —————
BILAG III
AKTIVITET OMFATTET AF KAPITEL IVa
Aktivitet: |
Drivhusgasser |
Overgang til forbrug af brændsel, der anvendes til forbrænding i bygningssektoren og vejtransportsektoren og andre sektorer. Denne aktivitet omfatter ikke: a) overgang til forbrug for brændstoffer, der anvendes til de aktiviteter, der er anført i bilag I, undtagen hvis de anvendes til forbrænding i forbindelse med transport af drivhusgasser med henblik på geologisk lagring som fastsat i nævnte bilags tabel, række syvogtyve, eller hvis de anvendes til forbrænding i anlæg, der er undtaget i henhold til artikel 27a b) overgangen til forbrug for brændstoffer, for hvilke emissionsfaktoren er nul c) overgang til forbrug af farligt affald eller kommunalt affald, der anvendes som brændsel. Bygningssektoren og vejtransportsektoren skal svare til følgende emissionskilder, der er defineret i IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006, med de nødvendige ændringer af disse definitioner som følger: a) Kombineret kraftvarmeproduktion (kildekategorikode 1A1a ii) og varmeværker (kildekategorikode 1A1a iii), for så vidt de producerer varme til kategorierne under litra c) og d) i dette afsnit, enten direkte eller gennem fjernvarmenet |
Kuldioxid |
b) Vejtransport (kildekategorikode 1A3b), undtagen brug af landbrugskøretøjer på asfalterede veje c) Kommerciel/institutionel (kildekategorikode 1A4a) d) Beboelse (kildekategorikode 1A4b). Andre sektorer skal svare til følgende emissionskilder, der er defineret i IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006: a) Energiindustrier (kildekategorikode 1A1), undtagen de kategorier, der er defineret i andet afsnit, litra a), i dette bilag b) Fremstillings- og anlægsindustrier (kildekategorikode 1A2). |
|
BILAG IIIa
JUSTERING AF LINEÆR REDUKTIONSFAKTOR I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 30c, stk. 2
1. Hvis de gennemsnitlige emissioner, der rapporteres i henhold til kapitel IVa for årene 2024 til 2026, er mere end 2 % højere end værdien af 2025-mængden defineret i overensstemmelse med artikel 30c, stk. 1, og hvis disse forskelle ikke skyldes forskellen på mindre end 5 % mellem de emissioner, der rapporteres i henhold til kapitel IVa, og opgørelsesdataene for Unionens drivhusgasemissioner for 2025 fra UNFCCC's kildekategorier for de sektorer, der er omfattet af kapitel IVa, beregnes den lineære reduktionsfaktor ved at justere den lineære reduktionsfaktor, der er omhandlet i artikel 30c, stk. 1.
2. Den justerede lineære reduktionsfaktor i overensstemmelse med punkt 1 bestemmes som følger:
BILAG IV
PRINCIPPER FOR OVERVÅGNING OG RAPPORTERING SOM OMHANDLET I ARTIKEL 14, STK. 1
DEL A — Overvågning og rapportering af emissioner fra stationære anlæg
Overvågning af kuldioxidemissioner
Emissionerne overvåges på grundlag af beregninger eller målinger.
Beregning
Til beregning af emissionerne anvendes følgende formel:
Aktivitetsdata × emissionsfaktor × oxidationsfaktor
Aktivitetsdataene (anvendt brændsel, produktionsrate osv.) overvåges på grundlag af oplysninger om brændsels- og råstofleverancer eller målinger.
Der skal anvendes anerkendte emissionsfaktorer. Aktivitetsspecifikke emissionsfaktorer kan anvendes for alle former for brændsel. Standardfaktorer kan anvendes for alle former for brændsel, undtagen ikke-kommercielle brændsler (brændbart affald som f.eks. dæk og gasser fra industriprocesser). For kul skal der udarbejdes lagspecifikke standardfaktorer og for naturgas EU-specifikke eller producentlandspecifikke standardfaktorer. IPCC-standardværdier kan anvendes for raffinaderiprodukter. ►M15 Emissionsfaktoren for biomasse, der opfylder bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for anvendelse af biomasse som fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, med eventuelle nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse i henhold til nærværende direktiv som fastsat i de i nærværende direktivs artikel 14 omhandlede gennemførelsesretsakter, er nul. ◄
Hvis der i emissionsfaktoren ikke er taget hensyn til, at noget af kulstoffet ikke oxideres, anvendes en yderligere oxidationsfaktor. Hvis der er beregnet aktivitetsspecifikke emissionsfaktorer, hvori der allerede er taget hensyn til oxidationen, er det ikke nødvendigt at anvende en oxidationsfaktor.
Der anvendes standardoxidationsfaktorer udviklet i henhold til direktiv 2010/75/EU, medmindre driftslederen kan påvise, at aktivitetsspecifikke faktorer er mere nøjagtige.
Der foretages en særskilt beregning for hver aktivitet, for hvert anlæg og for hvert brændsel.
Måling
Ved måling af emissioner anvendes standardiserede eller anerkendte metoder, og målingen understøttes af emissionsberegninger.
Overvågning af emissioner af andre drivhusgasser
Der anvendes standardiserede eller anerkendte metoder, som udvikles af Kommissionen i samarbejde med samtlige relevante interessenter og vedtages efter proceduren i artikel 14, stk. 1.
Rapportering af emissioner
Hver driftsleder medtager følgende oplysninger i rapporten om et anlæg:
Identifikationsdata for anlægget, herunder:
For hver bilag I-aktivitet, der udføres på det anlægsområde, for hvilket emissionerne beregnes:
For hver bilag I-aktivitet, der udføres på anlægsområdet, for hvilket emissionerne måles:
For emissioner fra forbrænding skal rapporten også indeholde oxidationsfaktoren, medmindre der i udviklingen af en aktivitetsspecifik emissionsfaktor allerede er taget hensyn til oxidation.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at samordne rapporteringskravene med eventuelle eksisterende rapporteringskrav for at minimere virksomhedernes rapporteringsbyrde.
DEL B — Overvågning og rapportering af emissioner fra luftfartsaktiviteter
Overvågning af kuldioxidemissioner
Emissionerne overvåges på grundlag af beregninger. Til beregning af emissionerne anvendes følgende formel:
Brændstofforbrug × emissionsfaktor
I brændstofforbruget indgår også brændstof til hjælpemotoren. Så vidt muligt anvendes det faktiske brændstofforbrug for hver flyvning, der beregnes ved hjælp af følgende formel:
Mængde brændstof i luftfartøjets brændstoftanke efter endt brændstofpåfyldning til flyvningen – mængde brændstof i luftfartøjets brændstoftanke efter endt brændstofpåfyldning til den efterfølgende flyvning + brændstofpåfyldning til denne efterfølgende flyvning.
Foreligger der ikke data om det faktiske brændstofforbrug, anvendes en standardiseret metode med forskellige nøjagtighedsniveauer til skønsvis beregning af brændstofforbrugsdataene på grundlag af de bedste tilgængelige oplysninger.
IPCC’s standardemissionsfaktorer (fra IPCC-retningslinjerne for drivhusgasopgørelser fra 2006 eller senere ajourføringer af disse retningslinjer) finder anvendelse, medmindre aktivitetsspecifikke emissionsfaktorer, som uafhængige akkrediterede laboratorier har identificeret ved hjælp af godkendte analysemetoder, er mere nøjagtige. ►M15 Emissionsfaktoren for biomasse, der opfylder bæredygtighedskriterierne og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for anvendelse af biomasse som fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, med eventuelle nødvendige tilpasninger med henblik på anvendelse i henhold til nærværende direktiv som fastsat i de i nærværende direktivs artikel 14 omhandlede gennemførelsesretsakter, er nul. ◄ ►M14 Emissionsfaktoren for jetpetroleum (Jet A1 eller Jet A) er 3,16 (t CO2/t brændstof). ◄
Emissioner fra vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og som anvender brint fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med artikel 25 i direktiv (EU) 2018/2001, vurderes til nulemissioner for de luftfartøjsoperatører, der anvender dem, indtil den i nærværende direktivs artikel 14, stk. 1, omhandlede gennemførelsesretsakt er vedtaget.
Der foretages en særskilt beregning for hver flyvning og for hvert brændstof.
Rapportering af emissioner
Hver luftfartøjsoperatør medtager følgende oplysninger i sin rapport i medfør af artikel 14, stk. 3:
Identifikationsdata for luftfartøjsoperatøren, herunder:
For hver brændstoftype, for hvilken emissionerne beregnes:
Overvågning af tonkilometerdata ved anvendelse af artikel 3e og 3f
Ved ansøgning om en tildeling af kvoter i overensstemmelse med artikel 3e, stk. 1, eller artikel 3f, stk. 2, beregnes omfanget af luftfartsaktiviteter i tonkilometer ved hjælp af følgende formel:
tonkilometer = flyvestrækning × nyttelast
hvor:
»flyvestrækning« er storcirkelafstanden mellem afgangsflyvepladsen og ankomstflyvepladsen plus en yderligere fast faktor på 95 km, og
»nyttelast« er den samlede masse af transporteret fragt, post og passagerer.
Til beregning af nyttelasten gælder følgende:
Rapportering af tonkilometerdata ved anvendelse af artikel 3e og 3f
Hver luftfartøjsoperatør medtager følgende oplysninger i sin ansøgning i medfør af artikel 3e, stk. 1, eller artikel 3f, stk. 2:
Identifikationsdata for luftfartøjsoperatøren, herunder:
Tonkilometerdata:
DEL C
Overvågning og rapportering af emissioner svarende til den i bilag III omhandlede aktivitet
Overvågning af emissionerne
Emissionerne overvåges på grundlag af beregninger.
Beregning
Emissionerne beregnes ved hjælp af følgende formel:
Brændstof, der overgår til forbrug × emissionsfaktor
Brændstof, der overgår til forbrug, skal omfatte den mængde brændstof, der frigives til forbrug af den regulerede enhed.
IPCC's standardemissionsfaktorer (fra IPCC-retningslinjerne for drivhusgasopgørelser fra 2006 eller senere ajourføringer af disse retningslinjer) finder anvendelse, medmindre brændstofspecifikke emissionsfaktorer, som uafhængige akkrediterede laboratorier har identificeret ved hjælp af godkendte analysemetoder, er mere nøjagtige.
Der foretages en særskilt beregning for hver reguleret enhed og for hvert brændsel.
Rapportering af emissioner
Hver reguleret enhed medtager følgende oplysninger i sin rapport:
Data til identifikation af den regulerede enhed, herunder:
For hver type brændstof, der overgår til forbrug, og som anvendes til forbrænding i de sektorer, der er omhandlet i bilag III, for hvilke emissionerne beregnes:
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at samordne rapporteringskravene med eventuelle eksisterende rapporteringskrav for at minimere virksomhedernes rapporteringsbyrde.
BILAG V
KRITERIER FOR VERIFIKATION SOM OMHANDLET I ARTIKEL 15
DEL A — Verifikation af emissioner fra stationære anlæg
Generelle principper
1) Emissioner fra hver af de i bilag I opførte aktiviteter verificeres.
2) I verifikationsprocessen tages der hensyn til rapporten i henhold til artikel 14, stk. 3, og til overvågning i det foregående år. Verifikationen skal omfatte overvågningssystemernes og de rapporterede emissionsdata og -oplysningers pålidelighed, troværdighed og nøjagtighed, herunder navnlig:
de rapporterede aktivitetsdata og dermed forbundne målinger og beregninger
valg og anvendelse af emissionsfaktorer
beregninger til bestemmelse af de samlede emissioner, og
hvis er anvendes målinger: det hensigtsmæssige i valget og anvendelsen af målemetoder.
3) Rapporterede emissioner kan kun valideres, hvis det på grundlag af pålidelige og troværdige data og oplysninger er muligt at bestemme emissionerne med en høj grad af sikkerhed. En høj grad af sikkerhed indebærer, at driftslederen kan påvise:
at der ikke er uoverensstemmelser i de rapporterede data
at indsamlingen af data er sket i overensstemmelse med de relevante videnskabelige standarder, og
at anlæggets optegnelser er fuldstændige og kohærente.
4) Verifikator gives adgang til alle anlægsområder og oplysninger af betydning for genstanden for verifikationen.
5) Verifikator tager i betragtning, om anlægget er registreret under Fællesskabets ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS).
Metodologi
Strategisk analyse
6) Verifikationen baseres på en strategisk analyse af alle de aktiviteter, der udføres i anlægget. Dette indebærer, at verifikator har overblik over alle aktiviteterne og deres betydning for emissionerne.
Procesanalyse
7) Verifikation af de forelagte oplysninger foretages i givet fald på anlægsområdet. Verifikator anvender stikprøvekontrol for at kontrollere pålideligheden af de rapporterede data og oplysninger.
Risikoanalyse
8) Verifikator vurderer alle anlæggets emissionskilder for pålideligheden af dataene om hver enkelt kilde, som bidrager til anlæggets samlede emissioner.
9) På grundlag af denne analyse påpeger verifikator udtrykkeligt de kilder, hvor risikoen for fejlberegning er stor, og andre aspekter ved overvågnings- og rapporteringsproceduren, som vil kunne bidrage til fejlberegning af de samlede emissioner. Det drejer sig navnlig om valget af emissionsfaktorer og beregningerne til bestemmelse af emissionerne fra enkelte emissionskilder. Der lægges særlig vægt på de emissionskilder og de aspekter ved overvågningsproceduren, der er behæftet med stor fejlrisiko.
10) Verifikator tager hensyn til de risikostyringsmetoder, driftslederen måtte anvende for at minimere graden af usikkerhed.
Rapport
11) Verifikator udarbejder en rapport om valideringsprocessen, hvori det anføres, om rapporten i henhold til artikel 14, stk. 3, er fyldestgørende. I verifikators rapport anføres alle spørgsmål vedrørende det udførte arbejde. Der kan afgives en erklæring om, at rapporten i henhold til artikel 14, stk. 3, er fyldestgørende, hvis verifikator mener, at oplysningerne heri om de samlede emissioner i det væsentlige ikke er urigtige.
Mindstekrav til verifikators kompetence
12) Verifikator er uafhængig af driftslederen, udfører sin opgave på en objektiv og professionel måde og er bekendt med:
bestemmelserne i dette direktiv såvel som relevante standarder og retningslinjer, som Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 1
de lovfæstede, regulatoriske og administrative krav, der gælder for de aktiviteter, der verificeres, og
tilblivelsen af alle oplysningerne vedrørende de enkelte emissionskilder i anlægget, navnlig hvad angår indsamling, måling, beregning og rapportering af data.
DEL B — Verifikation af emissioner fra luftfartsaktiviteter
13) De generelle principper og metoder i dette bilag finder anvendelse ved verifikation af rapporter om emissioner fra flyvninger, der henhører under en luftfartsaktivitet, jf. bilag I.
I den forbindelse gælder følgende:
i punkt 3) læses henvisningen til driftslederen som en henvisning til en luftfartøjsoperatør, og i nævnte punkts litra c) læses henvisningen til anlægget som en henvisning til det luftfartøj, der er anvendt til udførelse af de af rapporten omfattede luftfartsaktiviteter
i punkt 5) læses henvisningen til anlægget som en henvisning til luftfartøjsoperatøren
i punkt 6) læses henvisningen til de aktiviteter, der udføres i anlægget, som en henvisning til de af rapporten omfattede luftfartsaktiviteter, der er udført af luftfartøjsoperatøren
i punkt 7) læses henvisningen til anlægsområdet som en henvisning til de områder, luftfartøjsoperatøren har anvendt til udførelse af de af rapporten omfattede luftfartsaktiviteter
i punkt 8) og 9) læses henvisningerne til anlæggets emissionskilder som en henvisning til det luftfartøj, luftfartøjsoperatøren er ansvarlig for, og
i punkt 10) og 12) læses henvisningen til driftslederen som en henvisning til en luftfartøjsoperatør.
Yderligere bestemmelser om verifikation af luftfartsemissionsrapporter
14) Verifikator sikrer sig navnlig følgende:
at alle flyvninger, der henhører under en luftfartsaktivitet, jf. bilag I, er medtaget. I denne forbindelse anvender verifikator data fra fartplaner og andre data om luftfartøjsoperatørens trafik, herunder data fra Eurocontrol, som operatøren har anmodet om
at der er generel sammenhæng mellem dataene om det samlede brændstofforbrug og dataene om brændstof, der er indkøbt eller på anden måde leveret til det luftfartøj, der udfører luftfartsaktiviteten.
Yderligere bestemmelser om verifikation af tonkilometerdata indgivet ved anvendelse af artikel 3e og 3f
15) De i dette bilag anførte generelle principper for og metoder til verifikation af emissionsrapporter efter artikel 14, stk. 3, finder i givet fald tilsvarende anvendelse på verifikation af luftfartstonkilometerdata.
16) Verifikator sikrer sig navnlig, at kun faktisk foretagne flyvninger, der henhører under en luftfartsaktivitet, jf. bilag I, som luftfartøjsoperatøren er ansvarlig for, er medtaget i den pågældende operatørs ansøgning efter artikel 3e, stk. 1, og artikel 3f, stk. 2. I denne forbindelse anvender verifikator data om luftfartøjsoperatørens trafik, herunder data fra Eurocontrol, som operatøren har anmodet om. Herudover sikrer verifikator sig, at nyttelasten som rapporteret af operatøren svarer til de optegnelser over nyttelast, som luftfartøjsoperatøren fører af sikkerhedsgrunde.
DEL C
Verifikation af emissioner svarende til den i bilag III omhandlede aktivitet
Generelle principper
1. Emissioner svarende til den i bilag III omhandlede aktivitet skal verificeres.
2. I verifikationsprocessen tages der hensyn til rapporten i henhold til artikel 14, stk. 3, og til overvågning i det foregående år. Verifikationen skal omfatte overvågningssystemernes og de rapporterede emissionsdata og -oplysningers pålidelighed, troværdighed og nøjagtighed, herunder navnlig:
de indberettede brændstoffer, der overgår til forbrug, og tilhørende beregninger
valg og anvendelse af emissionsfaktorer
de beregninger, der fører til bestemmelsen af de samlede emissioner.
3. Rapporterede emissioner kan kun valideres, hvis det på grundlag af pålidelige og troværdige data og oplysninger er muligt at bestemme emissionerne med en høj grad af sikkerhed. En høj grad af sikkerhed kræver, at den regulerede enhed påviser, at:
de indberettede data er fri for uoverensstemmelser
indsamlingen af data er foretaget i overensstemmelse med de gældende videnskabelige standarder, og
den regulerede enheds relevante optegnelser er fuldstændige og konsekvente.
4. Verifikator gives adgang til alle anlægsområder og oplysninger af betydning for genstanden for verifikationen.
5. Verifikatoren skal tage hensyn til, om den regulerede enhed er registreret under EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS).
Metodologi
Strategisk analyse
6. Verifikationen baseres på en strategisk analyse af alle de mængder brændstof, der overgår til forbrug hos den regulerede enhed. Dette kræver, at verifikatoren har et overblik over alle de aktiviteter, hvorigennem den regulerede enhed frigiver brændstofferne til forbrug, og deres betydning for emissionerne.
Procesanalyse
7. Verifikationen af de indsendte data og oplysninger foretages, hvor det er relevant, på den regulerede enheds anlægsområde. Verifikator anvender stikprøvekontrol for at kontrollere pålideligheden af de rapporterede data og oplysninger.
Risikoanalyse
8. Verifikatoren indsender alle de midler, hvormed brændstofferne frigives til forbrug af den regulerede enhed, til en vurdering af pålideligheden af dataene om den regulerede enheds samlede emissioner.
9. På grundlag af denne analyse skal verifikatoren udtrykkeligt identificere ethvert element med høj fejlrisiko og andre aspekter af overvågnings- og rapporteringsproceduren, som sandsynligvis vil bidrage til fejl ved bestemmelsen af de samlede emissioner. Dette omfatter navnlig de beregninger, der er nødvendige for at bestemme emissionsniveauet fra de enkelte kilder. Der skal lægges særlig vægt på de elementer, der indebærer en høj fejlrisiko, og ovennævnte aspekter af overvågningsproceduren.
10. Verifikatoren skal tage hensyn til eventuelle effektive risikostyringsmetoder, som den regulerede enhed anvender med henblik på at minimere usikkerhedsgraden.
Rapport
11. Verifikator udarbejder en rapport om valideringsprocessen, hvori det anføres, om rapporten i henhold til artikel 14, stk. 3, er fyldestgørende. I verifikators rapport anføres alle spørgsmål vedrørende det udførte arbejde. Der kan afgives en erklæring om, at rapporten i henhold til artikel 14, stk. 3, er fyldestgørende, hvis verifikator mener, at oplysningerne heri om de samlede emissioner i det væsentlige ikke er urigtige.
Mindstekrav til verifikators kompetence
12. Verifikatoren skal være uafhængig af den regulerede enhed, udføre sine aktiviteter på en rationel, objektiv og professionel måde og være bekendt med:
bestemmelserne i dette direktiv såvel som relevante standarder og retningslinjer, som Kommissionen har vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 1
de love, forskrifter og administrative krav, der gælder for de aktiviteter, der verificeres, og
tilblivelsen af alle oplysninger vedrørende alle de måder, hvorpå brændstofferne frigives til forbrug af den regulerede enhed, navnlig hvad angår indsamling, måling, beregning og rapportering af data.
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for opnåelse af klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
( 2 ) EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 af 15. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3051/95 (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 1).
( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).
( 6 ) Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (EUT L 58 af 27.2.2020, s. 4).
( 7 ) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).
( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/958 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 115).
( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
( 10 ) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).
( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
( 13 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 52).
( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1).
( 15 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
( 16 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).
( 17 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
( 18 ) Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 130 af 17.5.2011, s. 1).
( 19 ) Kommissionens afgørelse 2010/670/EU af 3. november 2010 om kriterier og foranstaltninger til finansiering af kommercielle demonstrationsprojekter, der tager sigte på miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2, samt demonstrationsprojekter vedrørende innovative teknologier for vedvarende energi inden for rammerne af ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 290 af 6.11.2010, s. 39).
( 20 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
( 21 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 om oprettelse af en social klimafond og om ændring af forordning (EU) 2021/1060 (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 1).
( 22 ) Kommissionens afgørelse 2014/746/EU af 27. oktober 2014 om opstilling af en liste over sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, for perioden 2015-2019 (EUT L 308 af 29.10.2014, s. 114).
( 23 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
( 24 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
( 25 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).
( 26 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
( 27 ) EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.
( 28 ) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114.
( 29 ) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2066 af 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 (EUT L 334 af 31.12.2018, s. 1).
( 30 ) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603 af 18. juli 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår foranstaltninger vedtaget af Organisationen for International Civil Luftfart om overvågning, rapportering og verifikation af emissioner fra luftfarten med henblik på gennemførelsen af en global markedsbaseret foranstaltning (EUT L 250 af 30.9.2019, s. 10).
( 31 ) EFT L 240 af 24.8.1992, s. 1.
( 32 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
( 33 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
( 34 ) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
( *1 ) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.«
( 35 ) Kommissionens forordning (EU) nr. 606/2010 af 9. juli 2010 om godkendelse af det forenklede værktøj, der er udviklet af Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), med henblik på at anslå brændstofforbruget hos visse luftfartøjsoperatører med små udledningsmængder (EUT L 175 af 10.7.2010, s. 25).
( 36 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
( 37 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
( 38 ) Rådets afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og om ophævelse af afgørelse 2014/335/EU, Euratom (EUT L 424 af 15.12.2020, s. 1).
( 39 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 401/2009 af 23. april 2009 om Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (EUT L 126 af 21.5.2009, s. 13).