Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02003D0490-20161217

    Consolidated text: Kommissionens beslutning af 30. juni 2003 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Argentina (EØS-relevant tekst) (2003/490/EF)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/490/2016-12-17

    02003D0490 — DA — 17.12.2016 — 001.001


    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 30. juni 2003

    i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Argentina

    (EØS-relevant tekst)

    (2003/490/EF)

    (EUT L 168 af 5.7.2003, s. 19)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2016/2295 EØS-relevant tekst af 16. december 2016

      L 344

    83

    17.12.2016




    ▼B

    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 30. juni 2003

    i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet for personoplysninger i Argentina

    (EØS-relevant tekst)

    (2003/490/EF)



    Artikel 1

    For så vidt angår artikel 25, stk. 2, i direktiv 95/46/EF anses Argentina at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, der videregives fra Fællesskabet.

    Artikel 2

    Denne beslutning vedrører kun spørgsmålet om Argentina sikrer tilstrækkelig beskyttelse med henblik på at opfylde kravene i artikel 25, stk. 1, i direktiv 95/46/EF og berører ikke andre betingelser eller begrænsninger i forbindelse med gennemførelsen af andre bestemmelser i direktivet, der vedrører behandlingen af personoplysninger i medlemsstaterne.

    ▼M1

    Artikel 3

    Når de kompetente myndigheder i medlemsstaterne udøver deres beføjelser i medfør af artikel 28, stk. 3, i direktiv 95/46/EF, og dette fører til suspension eller et definitivt forbud mod overførsel af oplysninger til Argentina for at beskytte personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger, underretter den berørte medlemsstat uden ugrundet ophold Kommissionen, der videresender oplysningerne til de øvrige medlemsstater.

    ▼M1

    Artikel 3a

    1.  Kommissionen fører løbende tilsyn med ændringer i den argentinske retsorden, der kan påvirke denne beslutnings virkning, herunder tiltag vedrørende offentlige myndigheders adgang til personoplysninger, med henblik på at vurdere, om Argentina fortsat sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau med hensyn til personoplysninger.

    2.  Medlemsstaterne og Kommissionen underretter hinanden om tilfælde, hvor de organer, som er ansvarlige for overholdelsen af beskyttelsesnormerne i Argentina, ikke sikrer en sådan overholdelse.

    3.  Medlemsstaterne og Kommissionen underretter hinanden om tilfælde, hvor der er tegn på, at de argentinske myndigheder med ansvar for den nationale sikkerhed, retshåndhævelse eller andre offentlige interesser griber ind i den enkeltes ret til beskyttelse af sine personoplysninger ud over, hvad der er strengt nødvendigt, og/eller hvor der tilsyneladende ikke er en effektiv retsbeskyttelse mod sådanne indgreb.

    4.  Når der er grundlag for at antage, at der ikke længere er sikkerhed for et passende beskyttelsesniveau, herunder i de situationer, der er nævnt i stk. 2 og 3, underretter Kommissionen den kompetente argentinske myndighed herom og forelægger om nødvendigt et udkast til foranstaltninger efter proceduren i artikel 31, stk. 2, i direktiv 95/46/EF med henblik på at ophæve eller suspendere denne beslutning eller begrænse dens rækkevidde.

    ▼B

    Artikel 4

    1.  Denne beslutning kan til enhver tid ændres på grundlag af erfaringerne med dens gennemførelse eller som følge af ændringer i den argentinske lovgivning, dens gennemførelse eller fortolkning.

    Kommissionen skal foretage en evaluering af anvendelsen af denne beslutning og fremsende enhver relevant konstatering til det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 31 i direktiv 95/46/EF, herunder ethvert forhold, der kan påvirke den vurdering, der foretages i henhold til artikel 1 i denne beslutning om, at beskyttelsen i Argentina er tilstrækkelig efter artikel 25 i direktiv 95/46/EF, og ethvert forhold, der viser, at beslutningen gennemføres på diskriminerende måde.

    2.  Kommissionen skal i givet fald fremlægge et udkast til foranstaltninger efter proceduren i artikel 31, stk. 2, i direktiv 95/46/EF.

    Artikel 5

    Medlemsstaterne træffer nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne beslutning senest et hundrede og tyve dage efter dens meddelelse til medlemsstaterne.

    Artikel 6

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Top