Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 02002F0465-20220310

Consolidated text: Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold (2002/465/RIA)

Access initial legal act
(

Legal status of the document In force

)

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_framw/2002/465/2022-03-10

02002F0465 — DA — 10.03.2022 — 001.001

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE

af 13. juni 2002

om fælles efterforskningshold

(2002/465/RIA)

(EUT L 162 af 20.6.2002, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/211 af 16. februar 2022

  L 37

1

18.2.2022



▼B

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE

af 13. juni 2002

om fælles efterforskningshold

(2002/465/RIA)



Artikel 1

Fælles efterforskningshold

1.  
Ved en fælles aftale kan de kompetente myndigheder i to eller flere medlemsstater med et bestemt formål og for et begrænset tidsrum, der kan forlænges efter fælles overenskomst, oprette fælles efterforskningshold med henblik på strafferetlig efterforskning i en eller flere af de medlemsstater, der opretter holdet. Sammensætningen af holdet fastsættes i aftalen.

Fælles efterforskningshold kan især oprettes,

a) 

hvis en medlemsstats efterforskning af strafbare handlinger nødvendiggør en vanskelig og krævende efterforskning, der har forbindelse til andre medlemsstater

b) 

hvis flere medlemsstater er i færd med at efterforske strafbare handlinger, der som følge af sagens omstændigheder kræver, at de berørte medlemsstater koordinerer og afstemmer deres indsats.

En anmodning om oprettelse af et fælles efterforskningshold kan fremsættes af en hvilken som helst af de berørte medlemsstater. Holdet oprettes i en af de medlemsstater, hvor efterforskningen formodes at skulle finde sted.

2.  
Anmodninger om oprettelse af fælles efterforskningshold skal ud over de oplysninger, som er nævnt i de relevante bestemmelser i artikel 14 i den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager og artikel 37 i Benelux-traktaten af 27. juni 1962, som ændret ved protokollen af 11. maj 1974, indeholde forslag til sammensætning af holdet.
3.  

Et fælles efterforskningshold opererer på de medlemsstaters område, som opretter holdet, på følgende generelle betingelser:

a) 

Holdet ledes af en repræsentant for den kompetente myndighed, der deltager i den strafferetlige efterforskning, fra den medlemsstat, hvor holdet opererer. Holdets leder handler inden for sine beføjelser i henhold til national ret.

b) 

Holdet udfører sine opgaver i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor det opererer. Medlemmerne af holdet udfører deres opgaver under ledelse af den person, som er omhandlet i litra a), under hensyn til de betingelser, der er fastlagt af deres egne myndigheder i aftalen om oprettelse af holdet.

c) 

Den medlemsstat, hvor holdet opererer, træffer de nødvendige organisatoriske foranstaltninger for opgaverne.

4.  
Medlemmer af det fælles efterforskningshold, der kommer fra andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor holdet opererer, betegnes i denne rammeafgørelse som medlemmer, der er »udlånt« til holdet.
5.  
Medlemmer, der er udlånt til det fælles efterforskningshold, har ret til at være til stede, når der træffes efterforskningsmæssige foranstaltninger i den medlemsstat, hvor holdet opererer. Holdets leder kan dog af særlige grunde i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor holdet opererer, træffe anden afgørelse.
6.  
Et medlem, der er udlånt til det fælles efterforskningshold, kan i overensstemmelse med national ret i den medlemsstat, hvor holdet opererer, af holdets leder få til opgave at gennemføre visse efterforskningsmæssige foranstaltninger, for så vidt dette er blevet godkendt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor holdet opererer, og i den medlemsstat, der har udlånt medlemmet.
7.  
Hvis et fælles efterforskningshold finder det nødvendigt at træffe efterforskningsmæssige foranstaltninger i en af de medlemsstater, der har oprettet holdet, kan de medlemmer, der er udlånt til holdet af den pågældende medlemsstat, anmode denne stats kompetente myndigheder om at træffe disse foranstaltninger. Foranstaltningerne vurderes i den pågældende medlemsstat på samme måde, som hvis der blev anmodet om dem i forbindelse med en national efterforskning.
8.  
Hvis et fælles efterforskningshold har brug for bistand fra andre medlemsstater end dem, der har oprettet holdet, eller fra et tredjeland, kan anmodningen om bistand fremsættes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor holdet opererer, over for de kompetente myndigheder i den anden berørte stat i overensstemmelse med de relevante instrumenter eller aftaler.
9.  
Et medlem af et fælles efterforskningshold kan i overensstemmelse med den nationale ret, som vedkommende er underlagt, og inden for sine beføjelser give holdet oplysninger, som er tilgængelige i den medlemsstat, hvorfra vedkommende er udlånt, med henblik på den strafferetlige efterforskning, som holdet foretager.
10.  

Oplysninger, som et medlem eller et medlem, der er udlånt til holdet, retmæssigt er kommet i besiddelse af i forbindelse med sin deltagelse i et fælles efterforskningshold, og som ikke på anden vis er tilgængelige for de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, må anvendes:

a) 

til de formål, der lå til grund for oprettelsen af holdet

b) 

med forbehold af forudgående samtykke fra den medlemsstat, hvor oplysningerne blev stillet til rådighed, til at afsløre, efterforske og forfølge andre strafbare handlinger. Et sådant samtykke kan kun nægtes i de tilfælde, hvor en sådan anvendelse ville bringe en strafferetlig efterforskning i den pågældende medlemsstat i fare, eller hvor denne medlemsstat ville kunne afslå gensidig retshjælp

c) 

til at afværge en umiddelbar, alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed, jf. dog litra b), forudsat at der efterfølgende indledes en strafferetlig efterforskning

d) 

til andre formål, i den udstrækning dette er aftalt mellem de medlemsstater, der har oprettet holdet.

▼M1

For så vidt de oplysninger, der anvendes til de formål, der er omhandlet i første afsnit, litra b), c) og d), omfatter personoplysninger, må de kun behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 ( 1 ), og særlig artikel 4, stk. 2, og artikel 9, stk. 1 og 3.

▼B

11.  
Denne rammeafgørelse berører ikke andre eksisterende bestemmelser eller ordninger om oprettelse af fælles efterforskningshold og om sådanne holds opgaver.
12.  
I den udstrækning der er hjemmel herfor i den nationale ret i de berørte medlemsstater eller i eventuelle juridiske instrumenter, der finder anvendelse mellem dem, kan det aftales, at andre end repræsentanter for de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der opretter det fælles efterforskningshold, kan deltage i holdets arbejde. Der kunne f.eks. være tale om embedsmænd fra organer, der er oprettet i medfør af traktaten. De rettigheder, der ved denne rammeafgørelse tilkendes medlemmer af holdet eller medlemmer, der er udlånt til holdet, gælder ikke for sådanne personer, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Artikel 2

Strafferetligt ansvar

Under de i artikel 1 omhandlede opgaver sidestilles embedsmænd fra en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor opgaven udføres, med embedsmænd fra sidstnævnte medlemsstat for så vidt angår eventuelle strafbare handlinger, der begås mod eller af dem.

Artikel 3

Civilretligt ansvar

1.  
Når en medlemsstats embedsmænd udfører opgaver på en anden medlemsstats område efter artikel 1, er førstnævnte medlemsstat ansvarlig for den skade, de måtte forvolde under udførelsen af deres opgaver, i overensstemmelse med den nationale ret i den medlemsstat, på hvis område de opererer.
2.  
Den medlemsstat, på hvis område den i stk. 1 nævnte skade forvoldes, erstatter disse skader på samme måde som skader forvoldt af dens egne embedsmænd.
3.  
Den medlemsstat, hvis embedsmænd har forvoldt skader på en anden medlemsstats område, skal godtgøre alle de beløb, som sidstnævnte medlemsstat har udbetalt i skadeserstatning til skadelidte eller disses retssuccessorer.
4.  
Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde giver den enkelte medlemsstat i det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, afkald på at kræve skadeserstatninger godtgjort af en anden medlemsstat, dog med forbehold af eventuelle rettigheder over for tredjemand.

Artikel 4

Gennemførelse

1.  
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse senest den 1. januar 2003.
2.  
Medlemsstaterne meddeler Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret. På baggrund heraf og andre oplysninger aflægger Kommissionen senest den 1. juli 2004 rapport til Rådet om denne rammeafgørelses virkninger. Rådet undersøger, i hvilket omfang medlemsstaterne har efterkommet rammeafgørelsen.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i EF-Tidende. Dens virkning ophører, når konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater er trådt i kraft i samtlige medlemsstater.


( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).

Top