This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02000L0059-20151209
Directive 2000/59/EC of the European Parliament and of the Council of 27 November 2000 on port reception facilities for ship-generated waste and cargo residues
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til skibsaffald og lastrester fra skibe
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til skibsaffald og lastrester fra skibe
No longer in force
02000L0059 — DA — 09.12.2015 — 004.004
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/59/EF af 27. november 2000 om modtagefaciliteter i havne til ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester fra skibe (EUT L 332 af 28.12.2000, s. 81) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
nr. |
side |
dato |
||
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/84/EF EØS-relevant tekst af 5. november 2002 |
L 324 |
53 |
29.11.2002 |
|
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2007/71/EF EØS-relevant tekst af 13. december 2007 |
L 329 |
33 |
14.12.2007 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 |
L 311 |
1 |
21.11.2008 |
|
KOMMISSIONENS DIREKTIV (EU) 2015/2087 EØS-relevant tekst af 18. november 2015 |
L 302 |
99 |
19.11.2015 |
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2000/59/EF
af 27. november 2000
om modtagefaciliteter i havne til ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester fra skibe
Artikel 1
Formål
Formålet med dette direktiv er at begrænse udtømning, navnlig ulovlig udtømning, i havet af ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester fra skibe, der anløber havne i Fællesskabet, ved at sørge for flere modtagefaciliteter i havne til ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester og for bedre brug af sådanne faciliteter, hvorved havmiljøet i højere grad beskyttes.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) »skib«: et søgående fartøj af en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, inklusive hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer og flydende materiel
b) »Marpol 73/78«: den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe, som ændret ved den dertil knyttede protokol af 1978, ►M1 i den gældende affattelse ◄
c) » ►C1 skibsaffald ◄ «: enhver form for affald, herunder spildevand, og andre rester end lastrester, som frembringes, medens et skib er i drift, og som falder ind under bilag I, IV og V til Marpol 73/78, samt lastrelateret affald som defineret i retningslinjerne for gennemførelse af bilag V til Marpol 73/78
d) »lastrester«: rester af lastmaterialer i lastrum eller tanke, efter at losning og rengøring er afsluttet, herunder også restmængder fra lasten og spild ved lastning/losning
e) »modtagefaciliteter i havne«: enhver facilitet, som er fast, flydende eller mobil, og som kan modtage ►C1 skibsaffald ◄ eller lastrester fra skibe
f) »fiskerfartøj«: et skib, der er udstyret til eller anvendes til erhvervsmæssig fangst af fisk eller andre levende ressourcer fra havet
g) »fritidsfartøj«: enhver type skib, uanset fremdrivningsmiddel, som er bestemt til sports- eller fritidsanvendelse
h) »havn«: et sted eller et geografisk område, hvor der er foretaget anlægsarbejder og forefindes udstyr, som især gør det muligt at modtage skibe, herunder fiskerfartøjer og fritidsfartøjer.
» ►C1 Skibsaffald ◄ « og »lastrester« betragtes som affald efter artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald ( 1 ), jf. dog litra c) og d).
Artikel 3
Anvendelsesområde
Dette direktiv gælder for:
a) alle skibe, herunder fiskerfartøjer og fritidsfartøjer, uanset flag, som anløber eller opererer i en havn i en medlemsstat, med undtagelse af orlogsfartøjer, marinehjælpeskibe og andre skibe, der ejes eller drives af en stat og på det pågældende tidspunkt kun anvendes i statens tjeneste til ikke-kommercielle formål, og
b) alle havne i medlemsstaterne, som normalt anløbes af skibe, der er omfattet af litra a).
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at skibe, som i henhold til stk. 1, litra a), er undtaget fra dette direktiv, afleverer deres ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester på en måde, der, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, er i overensstemmelse med dette direktiv.
Artikel 4
Modtagefaciliteter i havne
1. Medlemsstaterne sikrer, at der i havne stilles modtagefaciliteter til rådighed, som er tilstrækkelige til at imødekomme behovene for de skibe, der normalt anløber havnene, uden at forårsage unødig forsinkelse af skibene.
2. For at være tilstrækkelige skal modtagefaciliteterne kunne modtage de typer og de mængder ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester, der hidrører fra skibe, som normalt anløber den pågældende havn, under hensyn til de operationelle behov hos havnens brugere, til havnens størrelse og geografiske placering, den type skibe, der anløber havnen, og de undtagelser, der er omhandlet i artikel 9.
3. Medlemsstaterne indfører procedurer, som er i overensstemmelse med de af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) godkendte procedurer, for indberetning til havnestaten af påstået utilstrækkelige modtagefaciliteter i en havn.
Artikel 5
Planer for affaldsmodtagelse og -håndtering
1. En hensigtsmæssig plan for affaldsmodtagelse og -håndtering udarbejdes og gennemføres for alle havne efter høring af de relevante parter, især havnebrugerne eller deres repræsentanter, under hensyn til kravene i artikel 4, 6, 7, 10 og 12. De detaljerede krav til udarbejdelsen af sådanne planer er anført i bilag I.
2. De i stk. 1 omhandlede planer for affaldsmodtagelse og -håndtering kan, når det er nødvendigt af effektivitetshensyn, udarbejdes i en regional sammenhæng med passende deltagelse af de enkelte havne, hvis behovet for og adgangen til modtagefaciliteter angives for hver enkelt havn.
3. Medlemsstaterne evaluerer og godkender planen for affaldsmodtagelse og -håndtering, overvåger gennemførelsen af den og sørger for, at den godkendes på ny mindst hvert tredje år samt efter betydelige ændringer i havnens drift.
Artikel 6
Meddelelse
1. Skibsføreren på et skib, bortset fra fiskerfartøjer og fritidsfartøjer med tilladelse til befordring af højst 12 passagerer, som planlægger at anløbe en havn i Fællesskabet, udfylder formularen i bilag II sandfærdigt og præcist og meddeler disse oplysninger til den myndighed eller det organ, der er udpeget til dette formål af den medlemsstat, hvor den pågældende havn er beliggende:
a) mindst 24 timer inden ankomsten, hvis anløbshavnen kendes, eller
b) så snart anløbshavnen kendes, hvis denne oplysning først foreligger mindre end 24 timer inden ankomsten, eller
c) senest ved afsejling fra den foregående havn, hvis sejladsens varighed er under 24 timer.
Medlemsstaterne kan beslutte, at oplysningerne skal meddeles til den, der forvalter modtagefaciliteten i havnen, som sender dem videre til den relevante myndighed.
2. De i stk. 1 nævnte oplysninger opbevares om bord i det mindste indtil næste anløbshavn og stilles på forlangende til rådighed for medlemsstaternes myndigheder.
Artikel 7
Aflevering af skibsaffald
1. Skibsføreren på et skib, der anløber en havn i Fællesskabet, skal inden afsejling aflevere alt ►C1 skibsaffald ◄ til en modtagefacilitet i havnen.
2. Uanset stk. 1 kan et skib fortsætte til næste anløbshavn uden at aflevere sit ►C1 skibsaffald ◄ , hvis det fremgår af de oplysninger, der er givet i henhold til artikel 6 og bilag II, at skibet har tilstrækkelig lagerkapacitet til rådighed til at opbevare alt det ►C1 skibsaffald ◄ , der er blevet og vil blive akkumuleret under skibets planlagte sejlads indtil afleveringshavnen.
Hvis der er god grund til at formode, at der ikke er tilstrækkelige faciliteter til rådighed i den planlagte afleveringshavn, eller hvis denne havn ikke kendes, og der derfor er risiko for, at affaldet vil blive udtømt i havet, skal medlemsstaten tage alle nødvendige skridt til at forhindre havforurening, om nødvendigt ved at kræve, at skibet afleverer sit affald, inden det forlader havnen.
3. Anvendelsen af stk. 2 berører ikke strengere afleveringskrav for skibe, der er vedtaget i overensstemmelse med folkeretten.
Artikel 8
Afgifter for skibsaffald
1. Medlemsstaterne sikrer, at omkostningerne ►C1 ved modtagefaciliteter i havne til skibsaffald, inklusive ◄ behandling og bortskaffelse af affaldet, dækkes ved opkrævning af en afgift for skibene.
2. Ordningerne til dækning af omkostningerne ved brug af modtagefaciliteter i havne må ikke på nogen måde tilskynde skibene til at udtømme deres affald i havet. Følgende principper gælder for andre skibe end fiskerfartøjer og fritidsfartøjer med tilladelse til befordring af højst 12 passagerer:
a) Alle skibe, der anløber en havn i en medlemsstat, skal yde et væsentligt bidrag til de i stk. 1 nævnte omkostninger, uafhængigt af den faktiske brug af faciliteterne. Ordninger, der sikrer dette, kan bestå i inkludering af en afgift i havneafgifterne eller i opkrævning af en separat standardaffaldsafgift. Afgiften kan differentieres efter f.eks. skibets kategori, type og størrelse.
b) Den del af omkostningerne, som eventuelt ikke dækkes af den afgift, der er omhandlet i litra a), skal dækkes på grundlag af de typer og de mængder ►C1 skibsaffald ◄ , som skibet faktisk afleverer.
c) Afgiften kan nedsættes, hvis skibets miljøledelse, udformning, udstyr og drift er af en sådan art, at skibsføreren kan godtgøre, at skibet producerer begrænsede mængder ►C1 skibsaffald ◄ .
3. For at sikre, at de opkrævede afgifter er rimelige, klare og ikke-diskriminerende, og at de afspejler omkostningerne i forbindelse med de faciliteter og tjenesteydelser, der stilles til rådighed og i givet fald bruges, bør afgiftsbeløbet og beregningsgrundlaget fremgå klart for havnens brugere.
4. Kommissionen forelægger tre år efter den i artikel 16, stk. 1, anførte dato Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om virkningerne på havmiljøet og affaldsstrømmene af forskellen mellem de forskellige ordninger til dækning af omkostningerne, som er vedtaget i overensstemmelse med stk. 2. Rapporten udarbejdes i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og havnerepræsentanter.
Den fremlægger om nødvendigt på grundlag af denne evaluering et forslag om ændring af dette direktiv ved indførelse af en ordning, hvorved alle skibe, der anløber en havn i en medlemsstat, betaler en afgift svarende til en passende procentdel på mindst en tredjedel af de i stk. 1 nævnte omkostninger, uafhængigt af deres faktiske brug af faciliteterne, eller en alternativ ordning med tilsvarende virkning.
Artikel 9
Undtagelser
1. Når skibe sejler i fast rutefart med hyppige og regelmæssige havneanløb, og der er tilstrækkeligt bevis for, at der foreligger en ordning, som sikrer, at ►C1 skibsaffaldet ◄ afleveres og afgifterne betales i en havn på skibets rute, kan de medlemsstater, hvor de involverede havne er beliggende, undtage sådanne skibe fra forpligtelserne i artikel 6, artikel 7, stk. 1, og artikel 8.
2. Medlemsstaterne skal med jævne mellemrum og mindst en gang om året underrette Kommissionen om, hvilke undtagelser der er meddelt i henhold til stk. 1.
Artikel 10
Aflevering af lastrester
Skibsføreren på et skib, der anløber en havn i Fællesskabet, skal sikre, at lastrester afleveres til modtagefaciliteterne i havnen i henhold til bestemmelserne i Marpol 73/78. Afgifter for aflevering af lastrester skal betales af brugeren af modtagefaciliteterne i havnen.
Artikel 11
Håndhævelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at ethvert skib kan underkastes inspektion til kontrol af, om det overholder artikel 7 og 10, og at der udføres et tilstrækkeligt antal inspektioner.
2. For inspektion af andre skibe end fiskerfartøjer og fritidsfartøjer med tilladelse til befordring af højst 12 passagerer gælder følgende:
a) ved udvælgelsen af de skibe, der skal inspiceres, skal medlemsstaterne navnlig være opmærksomme på:
— skibe, der ikke har opfyldt meddelelseskravene i artikel 6
— skibe, om hvilke de oplysninger, skibsføreren har fremsendt i henhold til artikel 6, har afsløret andre grunde til at formode, at skibet ikke opfylder dette direktiv
b) en sådan inspektion kan i givet fald foretages i henhold til direktiv 95/21/EF; uanset rammerne for inspektionerne finder direktivets bestemmelse om inspektion af 25 % af skibene anvendelse
c) hvis den relevante myndighed ikke er tilfreds med resultatet af denne inspektion, sikrer den, at skibet ikke forlader havnen, inden det har afleveret sit ►C1 skibsaffald ◄ og sine lastrester til en modtagefacilitet i havnen i overensstemmelse med artikel 7 og 10
d) hvis der er klart bevis for, at et skib er afsejlet uden at have opfyldt artikel 7 eller 10, skal den kompetente myndighed i den næste anløbshavn informeres herom, og skibet må med forbehold af anvendelse af sanktionerne i artikel 13 ikke forlade sidstnævnte havn, inden der er foretaget en mere detaljeret vurdering af faktorer vedrørende skibets overholdelse af dette direktiv, f.eks. nøjagtigheden af de oplysninger, der er meddelt i henhold til artikel 6.
3. Medlemsstaterne indfører i fornødent omfang kontrolprocedurer for fiskerfartøjer og fritidsfartøjer med tilladelse til befordring af højst 12 passagerer for at sikre overholdelse af de relevante krav i dette direktiv.
Artikel 12
Ledsageforanstaltninger
1. Medlemsstaterne
a) træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at skibsførerne, forvalterne af modtagefaciliteter i havne og andre berørte personer informeres fyldestgørende om de krav, der gælder for dem i henhold til dette direktiv, og at de overholder disse krav
b) udpeger de myndigheder eller organer, der skal udføre opgaverne i henhold til dette direktiv
c) skaber grundlag for samarbejde mellem deres relevante myndigheder og erhvervsorganisationer for at sikre en effektiv gennemførelse af dette direktiv
d) sikrer, at de oplysninger, skibsførerne meddeler i henhold til artikel 6, undersøges behørigt
e) sikrer, at de formaliteter, der er forbundet med brug af modtagefaciliteter i havne, er enkle og hurtige, så skibsførerne tilskyndes til at bruge disse faciliteter, og unødig forsinkelse af skibene undgås
f) sikrer, at Kommissionen får en genpart af klager over påstået utilstrækkelige modtagefaciliteter i havne som nævnt i artikel 4, stk. 3
g) sikrer, at behandling, genbrug eller bortskaffelse af ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester udføres i overensstemmelse med direktiv 75/442/EØF og anden relevant fællesskabslovgivning om affald, navnlig Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald ( 2 ) og Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald ( 3 )
h) sikrer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning, at alle parter, der er involveret i levering eller modtagelse af ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester fra skibe, kan kræve kompensation for skade forvoldt af unødig forsinkelse.
2. Aflevering af ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester fra skibe betragtes som overgang til fri omsætning efter artikel 79 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks ( 4 ). Toldmyndighederne må ikke kræve indgivelse af en summarisk angivelse i henhold til artikel 45 i EF's toldkodeks.
3. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om at oprette et passende informations- og overvågningssystem, som mindst dækker hele Fællesskabet:
— for at forbedre identifikationen af skibe, som ikke har afleveret deres ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester i henhold til dette direktiv, og
— for at vurdere, om de i direktivets artikel 1 fastsatte mål er nået.
4. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om at fastlægge fælles kriterier for identifikation af de skibe, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra c).
Artikel 13
Sanktioner
Medlemsstaterne fastlægger et sanktionssystem for overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse sanktioner anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende effekt.
Artikel 14
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er nedsat ved artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 ( 5 ).
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 15
Ændringsprocedure
Bilagene til dette direktiv, definitionen i artikel 2, litra b), henvisningerne til fællesskabsretsakter og til IMO-instrumenter kan ændres af Kommissionen for at bringe dem på linje med fællesskabsforanstaltninger eller IMO-foranstaltninger, som er trådt i kraft, for så vidt disse ændringer ikke udvider dette direktivs anvendelsesområde.
Bilagene til dette direktiv kan desuden ændres af Kommissionen, når det er nødvendigt for at forbedre den ordning, der er fastlagt ved dette direktiv, for så vidt disse ændringer ikke udvider dette direktivs anvendelsesområde.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 14, stk. 2.
Ændringer af de internationale instrumenter, der er nævnt i artikel 2, kan udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002.
Artikel 16
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden den 28. december 2002. De underretter straks Kommissionen herom.
For så vidt angår spildevand, jf. artikel 2, litra c), udsættes gennemførelsen af dette direktiv dog indtil 12 måneder efter ikrafttrædelsen af bilag IV til Marpol 73/78 under hensyn til sondringen i Marpol 73/78 mellem nye og eksisterende skibe.
2. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 17
Evaluering
1. Medlemsstaterne forelægger hvert tredje år Kommissionen en statusrapport om gennemførelsen af dette direktiv.
2. Kommissionen forelægger på grundlag af de rapporter, medlemsstaterne har indsendt i henhold til stk. 1, Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om, hvorledes den i dette direktiv fastsatte ordning fungerer, og fremsætter om nødvendigt forslag vedrørende dette direktivs gennemførelse.
Artikel 18
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Artikel 19
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
KRAV TIL PLANER FOR AFFALDSMODTAGELSE OG -HÅNDTERING I HAVNE
(jf. artikel 5)
Planerne gælder for alle typer ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester fra skibe, som normalt anløber havnen, og udarbejdes under hensyn til havnens størrelse og den type skibe, som anløber den.
Følgende elementer skal indgå i planerne:
— en vurdering af behovet for modtagefaciliteter i en havn på baggrund af behovet hos de skibe, der normalt anløber havnen
— en beskrivelse af havnens modtagefaciliteters art og kapacitet
— en detaljeret beskrivelse af procedurerne for modtagelse og indsamling af ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester
— en beskrivelse af afgiftsordningen
— procedurer for indberetning af påstået utilstrækkelige modtagefaciliteter i havnen
— procedurer for løbende konsultationer med brugerne af havnen, affaldshåndteringsvirksomhederne, terminaloperatørerne og andre berørte parter, og
— typer og mængder af det ►C1 skibsaffald ◄ og de lastrester, der modtages og håndteres.
Derudover bør planen omfatte:
— en sammenfatning af den relevante lovgivning og formaliteterne for aflevering
— oplysning om, hvem der er ansvarlig for gennemførelsen af planen
— en beskrivelse af eventuelt udstyr og eventuelle processer til forbehandling af affaldet i havnen
— en beskrivelse af metoder til registrering af den faktiske brug af modtagefaciliteterne i havnen
— en beskrivelse af metoder til registrering af de modtagne mængder ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester
— en beskrivelse af, hvordan ►C1 skibsaffaldet ◄ og lastresterne bortskaffes.
Procedurerne for modtagelse, indsamling, oplagring, behandling og bortskaffelse bør i alle henseender være i overensstemmelse med en miljøledelsesordning, som er egnet til gradvis at mindske disse aktiviteters miljøvirkning. En sådan overensstemmelse antages at foreligge, hvis procedurerne er i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 af 29. juni 1993 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision ( 6 ).
Oplysninger, som skal stilles til rådighed for alle brugere af havnen
— en kort henvisning til den store betydning af forskriftsmæssig aflevering af ►C1 skibsaffald ◄ og lastrester
— modtagefaciliteternes placering for hver kajplads med diagram/kort
— en liste over det ►C1 skibsaffald ◄ og de lastrester, som normalt behandles
— en liste over kontaktpunkter, forvaltere og de tjenester, der udbydes
— en beskrivelse af afleveringsprocedurerne
— en beskrivelse af afgiftsordningen, og
— procedurerne for indberetning af påstået utilstrækkelige modtagefaciliteter i havnen.
BILAG II
OPLYSNINGER, DER SKAL MEDDELES INDEN ANLØB AF HAVNEN I …
(Bestemmelseshavn som anført i artikel 6 i direktiv 2000/59/EF)
1. Skibets navn, radiokaldesignal og eventuelt IMO-identifikationsnummer:
2. Flagstat:
3. Forventet anløbstidspunkt (ETA):
4. Forventet afsejlingstidspunkt (ETD):
5. Foregående anløbshavn:
6. Næste anløbshavn:
7. Sidste havn og dato, hvor ►C2 skibsaffald ◄ blev afleveret, herunder de mængder (i m3) og typer affald, som blev afleveret:
8. Afleverer De (sæt kryds i det relevante felt):
alt □ |
noget af □ |
intet af □ |
Deres affald til modtagefaciliteter i havnen?
9. Type og mængde af det affald og de rester, der skal afleveres og/eller beholdes om bord, og maksimal lagerkapacitet i procent:
Hvis alt affald afleveres, udfyldes anden og sidste kolonne efter omstændighederne. Hvis noget eller intet affald afleveres, udfyldes alle kolonner.
Type |
Affald, der skal afleveres (m3) |
Maksimal lagerkapacitet til affald (m3) |
Affaldsmængde, der beholdes om bord (m3) |
Den havn, hvor det resterende affald vil blive afleveret |
Skønnet affaldsmængde, der vil blive frembragt mellem meddelelsen og næste anløbshavn (m3) |
Affald, der blev afleveret i den sidste afleveringshavn, jf. punkt 7 ovenfor (m3) |
Olieaffald |
||||||
Olieholdigt bundvand |
|
|
|
|
|
|
Olierester (slam) |
|
|
|
|
|
|
Andet (specificeres) |
|
|
|
|
|
|
Spildevand (1) |
|
|
|
|
|
|
Skrald |
||||||
Plast |
|
|
|
|
|
|
Madrester |
|
|
|
|
|
|
Husholdningsaffald (f.eks. papirprodukter, klude, glas, metal, flasker, lertøj) |
|
|
|
|
|
|
Madolie |
|
|
|
|
|
|
Aske fra forbrændingsanlæg |
|
|
|
|
|
|
►C2 Skibsaffald ◄ |
|
|
|
|
|
|
Døde dyr |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
(1) Spildevand må udledes til søs i overensstemmelse med bestemmelse11 i bilag IV til Marpol. Hvis det er hensigten at foretage en tilladt udledning til søs, udfyldes felterne om spildevand ikke. (2) Kan være et skøn. (3) Lastrester skal specificeres og kategoriseres i henhold til de relevante bilag til Marpol, navnlig Marpol-bilag I, II og V. |
Bemærkninger
1. Disse oplysninger kan anvendes til havnestatskontrol og andre inspektionsformål.
2. Medlemsstaterne bestemmer, hvilke organer der skal have genparter af denne meddelelse.
3. Denne formular skal udfyldes, medmindre skibet er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 9 i direktiv 2000/59/EF.
Undertegnede bekræfter, at:
— ovennævnte oplysninger er nøjagtige og korrekte, og
— at der er tilstrækkelig lagerkapacitet til rådighed om bord til at opbevare alt det affald, der frembringes mellem denne meddelelse og den næste havn, hvor der afleveres affald.
Dato …
Tidspunkt …
Underskrift
( 1 ) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens beslutning 96/350/EF (EFT L 135 af 6.6.1996, s. 32).
( 2 ) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 23. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).
( 3 ) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/31/EF (EFT L 168 af 2.7.1994, s. 28).
( 4 ) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 955/1999 (EFT L 119 af 7.5.1999, s. 1).
( 5 ) EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.
( 6 ) EFT L 168 af 10.7.1993, s. 1.