RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ),

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur ( 4 ) skal Rådet indføre en fællesskabskontrolordning;

hvis den fælles fiskeripolitik skal give tilfredsstillende resultater, bør der indføres en effektiv kontrolordning, der omfatter alle aspekter af denne politik;

med henblik på at nå dette mål er det nødvendigt, at en sådan ordning omfatter regler for overvågning af foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af ressourcerne, strukturforanstaltninger og den fælles markedsordning, samt bestemmelser om sanktioner i tilfælde af overtrædelse heraf, der skal gælde for hele fiskerisektoren lige fra producenten til forbrugeren;

ordningen vil kun kunne føre til de ønskede resultater, hvis de involverede parter erkender, at den er berettiget;

selv om kontrollen i første række er medlemsstaternes ansvar, bør Kommissionen også søge at sikre, at medlemsstaterne overvåger og forebygger overtrædelser på en rimelig måde;

Kommissionen bør råde over de økonomiske, juridiske og lovgivningsmæssige midler, der er nødvendige for at løse denne opgave så effektivt som muligt;

de erfaringer, der er opnået ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 2241/87 af 23. juli 1987 om fastsættelse af visse foranstaltninger til kontrol af fiskeri ( 5 ), viser, at det er nødvendigt at skærpe kontrollen med anvendelsen af reglerne om bevarelse af fiskeressourcerne;

alle involverede parter i fiskerisektoren bør ansvarliggøres i højere grad med henblik på overholdelse af foranstaltningerne til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne;

ressourceforvaltningspolitikken, som især bygger på samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter og på tekniske foranstaltninger, bør også omfatte forvaltning af fiskeriindsatsen, hvilket indebærer overvågning af fiskeriaktiviteterne og fiskerikapaciteten;

for at der kan føres kontrol med alle fangster og landinger, bør medlemsstaterne i alle farvande overvåge EF-fiskerfartøjers fiskeri og alle dertil knyttede aktiviteter, så det er muligt at efterprøve gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende den fælles fiskeripolitik;

det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne samarbejder i praksis under fiskeriinspektioner på havet, hvis inspektionen, herunder inspektion af fiskeri, som udøves i de farvande, der ligger uden for en medlemsstats jurisdiktion eller højhedsområde, skal være effektiv og økonomisk forsvarlig;

det er i forbindelse med gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik nødvendigt med overvågningsforanstaltninger over for fartøjer, der fører et tredjelands flag og befinder sig i Fællesskabets farvande, navnlig en ordning der gør det muligt at følge fartøjernes bevægelser og modtage meddelelse om, hvilke arter der medbringes, uden at dette dog anfægter retten til uskadelig passage gennem territorialfarvandet og friheden til at sejle i 200 sømile-fiskerizonen;

medlemsstaternes gennemførelse, i samarbejde med Kommissionen, af pilotprojekter, der omfatter visse kategorier fartøjer, vil gøre det muligt for Rådet inden den 1. januar 1996 at beslutte, om der bør anvendes satellitkontrol eller et alternativt system;

forvaltningen af fiskeriet ved hjælp af fastsættelse af TAC kræver indgående kendskab til sammensætningen af fangsterne; dette kendskab er ligeledes nødvendigt for de øvrige procedurer, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 3760/92; dette nødvendiggør, at hver fører af et fiskerfartøj fører en logbog;

landingsmedlemsstaten skal kunne overvåge landingerne på sit område, og med henblik herpå er det hensigtsmæssigt, at fiskerfartøjer, der er registreret i andre medlemsstater, meddeler landingsmedlemsstaten, at de agter at lande deres fangster på dens område;

det er væsentligt, at logbogsoplysningerne ved landingen bliver nærmere præciseret og bekræftet; i dette øjemed er det nødvendigt, at de virksomheder, som er involveret i landingen og afsætningen af fangsterne, anmelder, hvor store mængder der er landet, omladet, udbudt til salg eller købt;

for at kunne indrømme undtagelser fra pligten til at føre en logbog eller udfylde en landingsopgørelse for små fiskerfartøjer, for hvilke en sådan pligt ville være en uforholdsmæssig stor byrde i forhold til deres fiskerikapacitet, er det nødvendigt, at hver medlemsstat kan overvåge sådanne fartøjers aktiviteter ved at gennemføre en prøveudtagningsplan;

for at sikre, at Fællesskabets bevarelses- og handelsforanstaltninger overholdes, bør alle fiskerivarer, der landes eller indføres i Fællesskabet, være ledsaget af et transportdokument, hvori deres oprindelse indtil første salg er angivet;

begrænsninger af fangsterne bør forvaltes både på medlemsstatsniveau og på fællesskabsniveau; medlemsstaterne bør registrere landingerne og give Kommissionen meddelelse herom ved elektronisk dataoverførsel; det er derfor nødvendigt at kunne indrømme undtagelser fra denne pligt for små mængder, der landes, idet meddelelse herom ved elektronisk dataoverførsel ville udgøre en uforholdsmæssig administrativ og økonomisk byrde for myndighederne i den pågældende medlemsstat;

for at sikre bevarelsen og forvaltningen af alle de udnyttede ressourcer kan bestemmelserne om logbog, landings- og salgsopgørelser samt oplysninger om omladninger og registrering af fangster udvides til at omfatte de bestande, for hvilke der hverken er fastsat TAC eller kvoter;

medlemsstaterne bør holdes underrettet om resultaterne af deres fartøjers aktiviteter i farvande under tredjelandes jurisdiktion eller i internationale farvande; derfor bør forpligtelserne vedrørende logbog og landings- og omladningsopgørelse også gælde for førerne af disse fartøjer; de oplysninger, som medlemsstaterne modtager, bør meddeles Kommissionen;

forvaltningen af indsamlingen og behandlingen af data kræver, at der oprettes edb-databaser, som navnlig skal gøre det muligt at sammenholde data; Kommissionen og dens inspektører må derfor have adgang til disse databaser ad elektronisk vej for at kunne efterprøve dem;

overholdelsen af bestemmelserne om anvendelse af fiskeredskaber kan ikke sikres på tilfredsstillende måde, hvis fartøjerne medfører net med forskellige maskestørrelser, medmindre de underkastes yderligere kontrolforanstaltninger; det kan være hensigtsmæssigt at indføre specifikke regler som f.eks. et-nets-reglen, for specifikke former for fiskeri;

når en medlemsstats kvote er opbrugt eller når selve TAC er opbrugt, er det nødvendigt, at Kommissionen træffer en afgørelse om forbud mod fiskeri;

det er nødvendigt at genoprette den skade, der påføres en medlemsstat, som ikke har opbrugt sin kvote, tildeling af en del af en bestand eller gruppe af bestande, når fiskeriet standses som følge af, at en samlet tilladt fangstmængde er opbrugt; med henblik herpå bør der indføres en kompensationsordning;

i tilfælde, hvor denne forordning ikke er blevet overholdt af de ansvarlige for fiskerfartøjerne, bør de pågældende fartøjer underkastes supplerende kontrolforanstaltninger af bevarelseshensyn;

for at sikre effektiv forvaltning af de vedtagne foranstaltninger er det nødvendigt at indføre opgørelsesmekanismer, der er i overensstemmelse med forvaltningsmålene og -strategierne i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3760/92, og som skal finde anvendelse på en medlemsstat, der har overfisket sin kvote;

tilpasning af fangstkapaciteten til de forhåndenværende ressourcer er et af hovedmålene med den fælles fiskeripolitik; ifølge artikel 11 i forordning (EØF) nr. 3760/92 fastlægger Rådet målsætninger og strategier for en omlægning af fiskeriindsatsen; det er også nødvendigt at sikre, at foranstaltningerne vedrørende den fælles markedsordning overholdes, især af personer, for hvem disse foranstaltninger gælder; det er derfor afgørende, at hver medlemsstat ud over den finansielle kontrol, der allerede er foreskrevet i EF-bestemmelserne, foretager en teknisk kontrol for at sikre, at de af Rådet fastsatte bestemmelser følges;

det er nødvendigt at indføre generelle regler, således at Fællesskabets inspektører, der udpeges af Kommissionen, kan sikre, at fællesskabsreglerne anvendes ensartet, og kan efterprøve den kontrol, der udføres af medlemsstaternes myndigheder;

for at sikre efterprøvningernes objektivitet er det vigtigt, at Fællesskabets inspektører under visse betingelser og uafhængigt kan foretage inspektioner uden forudgående varsel for at efterprøve de kontrolforanstaltninger, der udføres af medlemsstaternes kompetente myndigheder; disse inspektioner vil under ingen omstændigheder omfatte kontrol af privatpersoner;

forfølgningen af overtrædelser kan variere fra den ene medlemsstat til den anden, hvilket giver fiskerne en følelse af uretfærdighed; mangelen på tilstrækkeligt prohibitive sanktioner i nogle medlemsstater mindsker kontrollens effektivitet, og følgelig bør medlemsstaterne træffe de nødvendige ikke-diskriminerende foranstaltninger til forebyggelse og forfølgning af uregelmæssigheder, bl.a. ved indførelse af et katalog over sanktioner, der effektivt berøver overtræderen den økonomiske fordel ved overtrædelsen;

i tilfælde hvor en landingsmedlemsstat ikke forfølger overtrædelser effektivt, vil det svække flagmedlemsstatens muligheder for at sikre, at ordningen for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne overholdes; det er derfor nød- vendigt at fastsætte bestemmelser om, at ulovlige fangster afskrives på landingsmedlemsstatens kvote, hvis denne undlader at træffe effektive foranstaltninger;

medlemsstaterne bør aflægge periodiske beretninger til Kommissionen om deres inspektionsaktiviteter og om, hvilke foranstaltninger der træffes ved overtrædelse af EF-foranstaltningerne;

det er hensigtsmæssigt at fastsætte detaljerede gennemførelsesforanstaltninger for visse af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning;

det bør sikres, at de data, der indsamles som led i denne forordning, behandles fortroligt;

denne forordning bør ikke udelukke anvendelse af nationale overvågningsbestemmelser, der henhører under dens anvendelsesområde, men som er mere vidtgående end dens mindstekrav, for så vidt de pågældende nationale bestemmelser dog er forenelige med fællesskabsretten;

forordning (EØF) nr. 2241/87 bør ophæves, dog med undtagelse af artikel 5, der fortsat skal være i kraft, indtil den fortegnelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning er vedtaget;

det er nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for gennemførelsen af visse specifikke bestemmelser for at gøre det muligt for medlemsstaternes myndigheder at indføre og tilpasse deres procedurer til kravene i den nye forordning;

i det omfang visse bestemmelser vedrører fiskeri i Middelhavet, hvor den fælles fiskeripolitik ikke er gennemført fuldt ud, bør de træde i kraft den 1. januar 1999 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: