This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 01991L0439-20070101
Council Directive of 29 July 1991 on driving licences (91/439/EEC)
Consolidated text: Rådets direktiv af 29. juli 1991 om kørekort (91/439/EØF)
Rådets direktiv af 29. juli 1991 om kørekort (91/439/EØF)
1991L0439 — DA — 01.01.2007 — 008.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
RÅDETS DIREKTIV af 29. juli 1991 om kørekort (EFT L 237, 24.8.1991, p.1) |
Ændret ved:
|
|
Tidende |
||
No |
page |
date |
||
L 337 |
86 |
24.12.1994 |
||
L 235 |
1 |
17.9.1996 |
||
L 150 |
41 |
7.6.1997 |
||
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2000/56/EF EØS-relevant tekst af 14. september 2000 |
L 237 |
45 |
21.9.2000 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/59/EF af 15. juli 2003 |
L 226 |
4 |
10.9.2003 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2003 af 29. september 2003 |
L 284 |
1 |
31.10.2003 |
|
L 363 |
344 |
20.12.2006 |
Ændret ved:
C 241 |
21 |
29.8.1994 |
||
|
(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF) |
L 001 |
1 |
.. |
L 236 |
33 |
23.9.2003 |
RÅDETS DIREKTIV
af 29. juli 1991
om kørekort
(91/439/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 75,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og
ud fra følgende betragtninger:Som led i den fælles transportpolitik og med henblik på at bidrage til at forbedre færdselssikkerheden på vejene samt for at øge bevægeligheden for personer, som bosætter sig i en anden medlemsstat end den, hvor de har bestået en køreprøve, er det ønskeligt, at der findes et nationalt kørekort efter en EF-model, som medlemsstaterne anerkender gensidigt, og som ikke skal ombyttes;
et første skridt i den retning var udstedelsen af Rådets første direktiv 80/1263/EØF af 4. december 1980 om indførelse af et EF-kørekort ( 4 ), som foreskriver en EF-model for nationale kørekort, medlemsstaternes gensidige anerkendelse af nationale kørekort og ombytning af kørekort for indehavere, som skifter bopæl eller arbejdssted fra en medlemsstat til en anden; disse fremskridt bør følges op;
EF-modellen for nationale kørekort, der er indført ved direktiv 80/1263/EØF, bør tilpasses, blandt andet for at tage hensyn til harmoniseringen af kategorierne og underkategorierne af køretøjer og for at gøre det lettere at forstå kørekortene såvel i som uden for Fællesskabet;
af hensyn til færdselssikkerheden er det nødvendigt at fastsætte minimumskrav for udstedelse af kørekort;
det fastsættes i artikel 3 i direktiv 80/1263/EØF, at der skal vedtages endelige bestemmelser, der tager sigte på, at de i denne artikel omhandlede køretøjskategorier skal være almindeligt gældende i Fællesskabet uden mulighed for undtagelser, hvilket også skal gælde for vilkårene for kørekorts gyldighed;
der bør være mulighed for at underopdele de nævnte køretøjskategorier for især at fremme en gradvis adgang til at føre disse køretøjer af hensyn til færdselssikkerheden og for at tage hensyn til den nuværende situation i de forskellige medlemsstater;
der skal vedtages særlige bestemmelser med henblik på at lette fysisk handicappedes adgang til at føre et køretøj;
artikel 10 i direktiv 80/1263/EØF foreskriver en mere gennemgribende harmonisering af normerne for de prøver, som føreren skal bestå, og for udstedelse af kørekort; med henblik herpå bør det fastsættes, hvilke kundskaber og færdigheder samt hvilken adfærd der må kræves for at føre motorkøretøjer, og køreprøven skal udformes i overensstemmelse hermed, og minimumsnormerne for den fysiske og psykiske egnethed til at føre sådanne køretøjer skal defineres på ny;
bestemmelserne i artikel 8 i direktiv 80/1263/EØF, særlig den tvungne ombytning af kørekortet inden et år i tilfælde af bopælsændring, er en hindring for den frie bevægelighed for personer og kan ikke accepteres i betragtning af de fremskridt, der er nået inden for rammerne af den europæiske integration;
medlemsstaterne bør desuden ud fra hensynet til vejtrafikken og færdselssikkerheden kunne anvende de nationale forskrifter for inddragelse, suspension og annullation af kørekortet på indehaveren af et kørekort, som har erhvervet sin sædvanlige bopæl på deres område —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
1. I overensstemmelse med dette direktiv indfører medlemsstaterne nationale kørekort, som svarer til den EF-model, der er afbildet i bilag I ►M2 eller Ia ◄ . ►M1 Republikken Finland og Kongeriget Sverige kan dog fortsat udstede kørekort efter deres nuværende model indtil den 31. december 1997. ◄
2. De kørekort, som medlemsstaterne udsteder, anerkendes gensidigt.
3. Når indehaveren af et gyldigt kørekort erhverver sædvanlig bopæl i en anden medlemsstat end den, der har udstedt kørekortet, kan værtsmedlemsstaten lade sine nationale bestemmelser med hensyn til gyldighedsperiode, lægekontrol og fiskale forhold finde anvendelse på den pågældende person og kan påføre kørekortet sådanne påtegninger, som er nødvendige af administrative hensyn.
Artikel 2
1. Nationalitetsbetegnelse for den medlemsstat, der har udstedt et kørekort, skal fremgå af mærket på side 1 i modellen til EF-kørekortet.
2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at undgå risiko for, at kørekort forfalskes.
3. Med samtykke fra Kommissionen kan medlemsstaterne tilpasse modellen i bilag I ►M2 eller Ia ◄ i det omfang, edb-behandling af kørekort gør det påkrævet.
4. Med forbehold af de bestemmelser, som Rådet vedtager på området, må de modeller, som er beskrevet i bilag I og Ia, ikke indeholde elektroniske edb-anordninger.
Artikel 3
1. Det i artikel 1 omhandlede kørekort giver ret til at føre følgende kategorier af køretøjer:
kategori A:
— motorcykel, med eller uden sidevogn
kategori B:
— bil med tilladt totalmasse på ikke over 3 500kg med højst otte siddepladser foruden førerens plads; til en sådan bil kan kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
— enhed bestående af et trækkende køretøj af kategori B og et påhængskøretøj med samlet tilladt totalmasse på ikke over 3 500 kg og med en tilladt totalmasse for påhængskøretøjet, der ikke overstiger det trækkende køretøjs egenmasse
kategori B + E:
— enhed af sammenkoblede køretøjer, som består af et trækkende køretøj af kategori B og et påhængskøretøj, men som ikke henhører under kategori B
kategori C:
— bil med tilladt totalmasse på over 3 500 kg, bortset fra de under D nævnte; til en sådan bil kan kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
kategori C + E:
— enhed af sammenkoblede køretøjer bestående af et trækkende køretøj af kategori C og et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på over 750 kg
kategori D:
— bil med over otte siddepladser foruden førerens plads; til en sådan bil kan kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
kategori D + E:
— enhed af sammenkoblede køretøjer bestående af et trækkende køretøj af kategori D og et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på over 750 kg.
2. Inden for kategori A, B, B + E, C, C + E, D og D + E kan der udstedes et særligt kørekort, som giver ret til at føre køretøjer af følgende underkategorier:
underkategori A1:
— let motorcykel med et maksimalt slagvolumen på 125 cm3 og en maksimal effekt på 11 kW
underkategori B1:
— trehjulet og firehjulet cykel med motor
underkategori C1:
— bil med tilladt totalmasse på over 3 500 kg, men ikke over 7 500 kg, bortset fra de under D nævnte; til en sådan bil kan kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
underkategori C1 + E:
— enhed af sammenkoblede køretøjer bestående af et trækkende køretøj af underkategori C1 og et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på over 750 kg, forudsat at den tilladte totalmasse for den således dannede enhed er på højst 12 000 kg og den tilladte totalmasse for påhængskøretøjet ikke overstiger det trækkende køretøjs egenmasse
underkategori D1:
— bil med over otte, men ikke over 16 siddepladser foruden førerens plads; til en sådan bil kan kobles et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på ikke over 750 kg
underkategori D1 + E:
— enhed af sammenkoblede køretøjer bestående af et trækkende køretøj af underkategori D1 og et påhængskøretøj med tilladt totalmasse på over 750 kg, forudsat at
—— den tilladte totalmasse for den således dannede enhed er på højst 12 000 kg og den tilladte totalmasse for påhængskøretøjet ikke overstiger det trækkende køretøjs egenmasse
— påhængskøretøjet ikke bruges til personbefordring.
3. I denne artikel forstås ved:
— »motorkøretøj«: ethvert køretøj, som er forsynet med motor som drivkraft, og som kan køre på vej ved egen kraft, men som ikke løber på skinner
— »trehjulet motorcykel« og »quadricykel«: ethvert køretøj med henholdsvis tre eller fire hjul af kategori B, hvis konstruktivt bestemte maksimalhastighed er over ►M3 45 km/h ◄ , eller som er forsynet med en forbrændingsmotor med styret tænding med slagvolumen over 50 cm3, eller som er forsynet med en anden motor med tilsvarende effekt. Egenmassen må ikke overstige 550 kg. Ved beregning af egenmassen for elektrisk drevne køretøjer tages batteriernes masse ikke i betragtning.
— Medlemsstaterne kan fastsætte lavere normer med hensyn til egenmasse og tilføje andre vedrørende f.eks. maksimal slagvolumen og effekt
— »motorcykel«: ethvert køretøj på to hjul med eller uden sidevogn, forsynet med en motor med slagvolumen over 50 cm3, hvis der er tale om intern forbrænding, og/eller en konstruktivt bestemt maksimalhastighed over 45 km/h
— »bil«: motorkøretøj, bortset fra motorcykel, der normalt er indrettet til at benyttes til person- eller godsbefordning på vej eller til at trække køretøjer til person- eller godsbefordring på vej. Definitionen omfatter trolleybusser, dvs. køretøjer, der har forbindelse til en elektrisk ledning, og som ikke løber på skinner. Den omfatter ikke land- og skovbrugstraktorer
— »land- og skovbrugstraktor«: ethvert motorkøretøj på hjul eller bælter, som har mindst to aksler, og hvis væsentligste funktion ligger i dets trækkraft, og som endvidere specielt er indrettet til at trække, skubbe, bære eller drive visse redskaber, maskiner eller påhængskøretøjer, der benyttes i land- eller skovbrug, og som kun sekundært benyttes til person- eller godsbefordring på vej eller til på vej at trække køretøjer, der benyttes til person- eller godsbefordring.
4. Medlemsstaterne kan efter samråd med Kommissionen fastsætte lavere hastigheder end de i stk. 3, andet og tredje led, angivne, såfremt det anføres på kørekortet.
5. For så vidt angår underkategori A1 kan medlemsstaterne fastsætte strengere supplerende normer.
6 Medlemsstaterne kan med Kommissionens samtykke undtage visse særlige typer motorkøretøjer, som f.eks. specialkøretøjer til handicappede, fra anvendelsen af denne artikel.
Artikel 4
1. Kørektoret skal bære påtegning om, på hvilke vilkår dets indehaver må køre.
2. Når kørsel på grund af fysiske handicap kun må ske i særlige typer køretøjer eller i særlige indrettede køretøjer, skal den i artikel 7 omhandlede prøve til kontrol af færdigheder og adfærd foregå i et sådant køretøj.
Artikel 5
1. For udstedelse af kørekort gælder følgende betingelser:
a) kørekort til kategori C og D kan kun udstedes til førere, der allerede har kørekort til kategori B
b) kørekort til kategori B + E, C + E og D + E kan kun udstedes til førere, der allerede har kørekort til henholdsvis kategori B, C og D.
2. Gyldigheden af et kørekort fastsættes således:
a) det til kategori C + E eller D + E gyldige kørekort giver ret til af føre sammenkoblede køretøjer i kategori B + E
b) det til kategori C + E gyldige kørekort giver ret til at føre køretøj i kategori D + E, når indehaveren allerede har kørekort til kategori D.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte følgende ækvivalensregler for så vidt angår kørsel på deres eget område:
a) kørekort til kategori A og A1 kan ligeledes give ret til at føre trehjulede motorcykler og quadricykler
b) kørekort til kategori B kan ligeledes give ret til at føre lette motorcykler.
4. Efter samråd med Kommissionen kan medlemsstaterne på deres område tillade kørsel med:
a) køretøjer af kategori D1 (med højst 16 siddepladser foruden førerens plads og en tilladt totalmasse på ikke over 3 500 kg, heri ikke iberegnet specialiseret udstyr bestemt til transport af handicappede) for førere, som er fyldt 21 år, og som i mindst to år har haft kørekort til kategori B, forudsat at kørslen finder sted i socialt øjemed for en ikke-kommerciel organisation, og uden at føreren modtager vederlag herfor
b) køretøjer med tilladt totalmasse på over 3 500 kg for førere, som er fyldt 21 år, og som i mindst to år har haft kørekort til kategori B, forudsat at køretøjerne hovedsagelig anvendes stationært til instruktions- eller rekreationsformål, anvendes i socialt øjemed af en ikke-kommerciel organisation, er ændret således, at de ikke kan tjene til transport af mere end ni personer eller til transport af andre varer end dem, der er absolut nødvendige for det relevante formål.
Artikel 6
1. For udstedelse af kørekort gælder følgende alderskrav:
a) 16 år
— for underkategori A1
— for underkategori B1
b) 18 år
— for kategori A; ret til at føre motorcykel med effekt på over 25 kW og med et forhold mellem effekt og vægt på over 0,16 kW/kg (eller motorcykel med sidevogn med et forhold mellem effekt og vægt på over 0,16 kW/kg) er dog betinget af, at vedkommende person har mindst to års erfaring som fører af motorcykel med lavere specifikationer på grundlag af et kategori A-kørekort. Dette krav kan dog frafaldes, hvis ansøgeren er fyldt 21 år, og hvis der bestås en særlige prøve til kontrol af færdigheder og adfærd
— for kategori B og B + E
— for kategori C og C + E samt underkategori C1 og C1 + E, jf. dog bestemmelserne om kørsel med sådanne køretøjer i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 af 20. december 1985 om harmonisering af visse bestemmelser på det sociale område inden for vejtransport ( 5 )
c) 21 år
— for kategori D og D + E samt underkategori D1 og D1 + E, jf. dog bestemmelserne om kørsel med sådanne køretøjer i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85.
2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra de for kategori A, B og B + E fastsatte alderskrav og udstede kørekort for disse kategorier til personer, der er fyldt 17 år, med undtagelse af bestemmelserne for kategori A, i stk. 1, litra b), første led, sidste punktum.
3. Medlemsstaterne kan på deres område nægte at anerkende gyldigheden af et kørekort, hvis indehaver ikke er fyldt 18 år.
Artikel 7
1. Udstedelse af kørekort er ligeledes betinget af:
a) at ansøgeren består en prøve til kontrol af færdigheder og adfærd samt en kundskabsprøve og opfylder de lægelige minimumskrav, jf. bilag II og III
b) at den pågældende har sædvanlig bopæl eller forelægger bevis for i mindst seks måneder at have været studerende i den medlemsstat, der udsteder kørekortet.
2. Med forbehold af de bestemmelser, som Rådet vedtager herom, bevarer hver medlemsstat retten til efter nationale kriterier at fastsætte gyldighedsperioden for de kørekort, som den udsteder.
3. Medlemsstaterne kan med Kommissionens samtykke fravige bestemmelserne i bilag III, når disse fravigelser er forenelige med udviklingen i lægevidenskaben og med de i dette bilag fastlagte principper.
4. Med forbehold af de nationale straffelove og -bestemmelser kan medlemsstaterne efter høring af Kommissionen ved udstedelsen af kørekort anvende deres nationale regler vedrørende andre betingelser end de i dette direktiv omhandlede.
5. Ingen person må være indehaver af mere end et kørekort udstedt af en medlemsstat.
Artikel 7a
1. Der foretages en underopdeling af de harmoniserede fællesskabskoder i bilag I og Ia efter proceduren i artikel 7b, særlig for kode 04, 05, 44 og 55.
Samme procedure følges, når det skal afgøres, om anvendelsen af visse underopdelte fællesskabskoder i givet fald skal være obligatorisk.
2. De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse den del af bilag I og Ia, der vedrører de harmoniserede koder, og bilag II og III til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 7b.
Artikel 7b
1. Kommissionen bistås af »Kørekortudvalget«, i det følgende benævnt »udvalget«.
2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF ( 6 ), jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 8
1. Når indehaveren af et gyldigt kørekort udstedt i en medlemsstat får sædvanlig bopæl i en anden medlemsstat, kan han anmode om at få sit kørekort ombyttet med et tilsvarende kørekort; den medlemsstat, der foretager ombytningen, skal om fornødent kontrollere, at det hidtige kørekort er gyldigt.
2. Med forbehold af overholdelsen af territorialprincippet i straffelove og -bestemmelser kan bopælsmedlemsstaten på indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, anvende sine nationale bestemmelser vedrørende begrænsning, suspension, inddragelse eller annullation af førerretten og om nødvendigt med henblik herpå ombytte dette kørekort.
3. Den medlemsstat, der foretager ombytningen, tilbagesender det gamle kørekort til myndighederne i den medlemsstat, der har udstedt det, med oplysning om årsagen hertil.
4. En medlemsstat kan for en person, der på dens område er omfattet af en af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, nægte at anerkende gyldigheden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til denne person.
En medlemsstat kan endog nægte at udstede et kørekort til en ansøger, som er omfattet af en sådan foranstaltninger i en anden medlemsstat.
5. Hvis et kørekort er gået tabt eller er blevet stjålet, kan et andet udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor indehaveren har sædvanlig bopæl; disse foretager udstedelsen på grundlag af de oplysninger, som de ligger inde med, eller eventuelt på grundlag af en attestation fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt det oprindelige kørekort.
6. Når en medlemsstat ombytter et kørekort udstedt af et tredjeland med et kørekort efter EF-modellen, skal der i sidstnævnte kørekort ske en påtegning herom samt om enhver senere fornyelse eller ombytning heraf.
Ombytning kan kun ske, hvis det kørekort, der er udstedt af et tredjeland, afleveres til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der foretager ombytningen. Hvis indehaveren af et sådant kørekort flytter til en anden medlemsstat, kan denne anden medlemsstat undlade at anvende artikel 1, stk. 2, i dette direktiv.
Artikel 9
I dette direktiv forstås ved »sædvanlig bopæl« det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, dvs. i mindst 185 dage inden for et kalenderår, som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning, eller når der er tale om en person uden erhvervsmæssig tilknytning, som følge af den personlige tilknytning, der viser, at der består en tæt forbindelse mellem personen og dennes bopælssted.
Den sædvanlige bopæl for en person, hvis personlige tilknytning findes et andet sted end den erhvervsmæssige tilknytning, og som derfor skiftevis må opholde sig forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at befinde sig på det sted, hvortil den pågældende har personlig tilknytning, såfremt han med regelmæssige mellemrum vender tilbage hertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, hvis personen opholder sig i en anden medlemsstat med henblik på at udføre et tidsbegrænset hverv. Optagelse på en undervisningsinstitution indebærer ikke en ændring af den sædvanlige bopæl.
Artikel 10
Efter samtykke fra Kommissionen fastlægger medlemsstaterne reglerne for ækvivalens mellem de kategorier af kørekort, som er udstedt inden dette direktivs iværksættelse, og de i artikel 3 definerede kategorier.
Efter samtykke fra Kommissionen kan medlemsstaterne i deres nationale lovgivninger foretage de tilpasninger, der er nødvendige for iværksættelsen af artikel 8, stk. 4, 5 og 6.
Artikel 11
Rådet foretager fem år efter direktivets iværksættelse og på forslag af Kommeissionen en gennemgang af de nationale bestemmelser om de valgfri underkategorier, som måtte være indført i medfør af artikel 3, med henblik på eventuel harmonisering eller ophævelse af disse.
Artikel 12
1. Medlemsstaterne vedtager efter samråd med Kommissionen inden den 1. juli 1994 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at tilpasse sig dette direktiv fra den 1. juli 1996.
2. Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne bistår hinanden ved gennemførelsen af dette direktiv og udveksler om nødvendigt oplysninger om udstedte kørekort.
Artikel 13
Direktiv 80/1263/EØF ophæves pr. 1. juli 1996.
Artikel 14
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
BESTEMMELSER VEDRØRENDE MODELLEN TIL KØREKORT
1. |
EF-kørekortet er lyserødt og ydermålene følgende: højde 106 mm bredde 222 mm |
2. |
Kørekortet består af seks sider: Side 1: — den udstedende medlemsstats nationalitetsmærke — angivelse af navnet på den udstedende medlemsstat er valgfri — den udstedende medlemsstats nationalitetsmærke, trykt i negativ i et blåt rektangel og omgivet af 12 gule stjerner; nationalitetsmærkerne er følgende: —
— ordet »kørekort« er trykt med store bogstaver på den udstedende medlemsstats sprog; det anføres efter en passende afstand og med små bogstaver på de øvrige fællesskabssprog — angivelsen »EF-model« er trykt på den udstedende medlemsstats sprog. Side 2: 1. indehaverens efternavn 2. indehaverens fornavn 3. indehaverens fødselsdato og fødested 4. angivelse af den kompetente myndighed, der udsteder kørekortet (herunder udstedelsesstedet og -datoen samt myndighedens stempel) 5. kørekortets nummer 6. foto af indehaveren 7. indehaverens underskrift 8. bopæl eller postadresse (valgfrit). Side 3 og 4: (under)kategorier af køretøjer, udstedelsesdato for (under)kategorien, gyldighedsperioden, myndighedens stempel (eller stempelmærke) og eventuelle supplerende eller restriktive angivelser i kodeform ud for hver (under)kategori. En medlemsstat kan undlade at nævne de underkategorier, der ikke er omhandlet i dens nationale lovgivning, på de kørekørt, den udsteder. De koder, der anvendes på side 4, er følgende:
Datoen for første udstedelse for hver kategori skal opføres igen på side 3 ved eventuel senere erstatning eller ombytning af kørekortet. Side 5: denne side, der er blank, kan indeholde oplysninger såsom — perioder med eventuel inddragelse af førerretten — grove overtrådelser, der er begået på bopælslandets område, og som tages i betragtning i de regler for kontrol med førere af motorkøretøjer, der gælder i dette land. Side 6: — tilladelser, der er begrænset til den stat, der har udstedt dem i henhold til ækvivalensregler, eller for køretøjskategorier, der ikke er omfattet af dette direktiv (herunder udstedelses- og gyldighedsdatoer) — rubrikker til (valgfri) angivelse af adresseforandring. |
3. |
Angivelserne på andre sider end side 1 affattes på den udstedende medlemsstats sprog. Hvis en medlemsstat ønsker at affatte disse angivelser på et andet nationalt sprog end et af følgende sprog: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, udarbejder den en tosproget udgave af kørekortet med et af de nævnte sprog, med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag. |
4. |
Når indehaveren af et kørekort udstedt i én medlemsstat har erhvervet sædvanlig bopæl i en anden medlemsstat, kan denne medlemsstat angive — adresseforandring(er) på side 6 — oplysninger, der er nødvendige af administrative hensyn i forbindelse med kørekortets anvendelse, såsom alvorlige overtrædelser begået på statens område, på side 5 under forudsætning af, at denne type oplysninger også angives på de kørekort, den udsteder, og at der er plads til dette. |
Som en undtagelse fra punkt 2 i dette bilag tillades det, at kørekort udstedt i Det Forenede Kongerige ikke indeholder et foto af indehaveren i en periode på højst ti år efter vedtagelsen af dette direktiv.
EF-MODEL TIL KØREKORT
EKSEMPEL PÅ KØREKORT AF EF-MODEL: BELGISK KØREKORT
(Til orientering)
BILAG Ia
BESTEMMELSER VEDRØRENDE EF-MODELLEN TIL KØREKORT
(Alternativ til modellen i bilag I)
1. |
De fysiske egenskaber ved EF-modellen til kørekort er i overensstemmelse med ISO-standard 7810 og 7816-1. Verifikationsmetoderne for kørekort med henblik på at sikre overensstemmelse med internationale standarder skal være i overensstemmelse med ISO 10373. |
2. |
Kørekortet har to sider Side 1: a) betegnelsen »kørekort« trykt med store bogstaver på den udstedende medlemsstats sprog b) angivelse af navnet på den udstedende medlemsstat er valgfrit c) den udstedende medlemsstats nationalitetsmærke, trykt i negativ i et blåt rektangel og omgivet af 12 gule stjerner; nationalitetsmærkerne er følgende:
d) kørekortets specifikke oplysninger nummereret således: 1) indehaverens efternavn 2) indehaverens fornavn(e) 3) indehaverens fødselsdato og fødested 4)
a) udstedelsesdato b) udløbsdato eller, hvis dokumentets gyldighedsperiode ikke er begrænset, en streg c) angivelse af den myndighed, der udsteder kørekortet (kan trykkes på side 2) d) foruden det nummer, der er anført i rubrik 5, et andet nummer, der tjener administrative hensyn (valgfrit) 5) kørekortnummer 6) foto af indehaveren 7) indehaverens underskrift 8) bopæl eller postadresse (valgfrit) 9) (under)kategorier af køretøjer, som indehaveren har ret til at føre (nationale kategorier trykkes med andre typer end de harmoniserede kategorier) e) betegnelsen »EF-model« på den udstedende medlemsstats sprog og betegnelsen »kørekort«på Fællesskabets andre sprog trykt med rosa på en sådan måde. Свидетелство за управление на МПС Permiso de Conducción Řidičský průkaz Kørekort Führerschein Juhiluba Άδεια Οδήγησης Driving Licence Permis de conduire Ceadúnas Tiomána Patente di guida Vadītāja apliecība Vairuotojo pažymėjimas Vezetői engedély Liċenzja tas-Sewqan Rijbewijs Prawo Jazdy Carta de Condução Permis de conducere Vodičský preukaz Vozniško dovoljenje Ajokortti Körkort f) farveangivelse:
Side 2: a)
9) (under)kategorier af køretøjer, som indehaveren har ret til at føre (nationale kategorier trykkes med andre typer end de harmoniserede kategorier) 10) udstedelsesdato for hver enkelt (under)kategori (denne dato skal anføres igen på det nye kørekort ved senere erstatning eller ombytning) 11) udløbsdato for hver enkelt (under)kategori 12) eventuelle supplerende eller restriktive angivelser i kodeform ud for hver (under)kategori. Følgende koder anvendes:
Hvis en kode gælder for alle de (under)kategorier, for hvilke kørekortet er udstedt, kan den trykkes under kolonne 9, 10 og 11. 13) Plads til at værtsmedlemsstaten i forbindelse med anvendelsen af punkt 3, litra a), i dette bilag, eventuelt kan påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn. 14) Plads til, at den udstedende medlemsstat eventuelt kan påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn, eller som vedrører trafiksikkerheden (valgfrit). Hvis påtegningen falder ind under en af de rubrikker, der er anført i dette bilag, skal nummeret på denne rubrik angives foran påtegningen. Med indehaverens udtrykkelige, skriftlige samtykke kan der på denne plads ligeledes påføres påtegninger, som ikke er nødvendige af administrative hensyn eller vedrører trafiksikkerheden; medtagelsen af sådanne påtegninger påvirker på ingen måde anvendelsen af modellen som kørekort. b) En forklaring på de nummererede rubrikker på kørekortets side 1 og 2 (i hvert fald rubrik 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 5, 10, 11 og 12). Hvis en medlemsstat ønsker at affatte disse angivelser på et andet nationalt sprog end et af følgende sprog: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, udarbejder den en tosproget udgave af kørekortet med et af de nævnte sprog, med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag. c) Der skal på EF-kørekortmodellen afsættes en tom plads, således at der er mulighed for på dette sted at indsætte en mikroprocessor eller en anden tilsvarende edb-anordning. |
3. |
Særlige bestemmelser a) Når indehaveren af et kørekort, der er udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med dette bilag, har taget fast ophold i en anden medlemsstat, kan denne stat påføre kørekortet påtegninger, der er nødvendige af administrative hensyn, under forudsætning af at den også anfører den slags angivelser på de kørekort, den selv udsteder, samt at der er plads dertil. b) Efter at have rådført sig med Kommissionen kan medlemsstaterne tilføje farver eller markeringer (stregkoder, nationalitetsmærker, sikkerhedselementer osv.) med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag. I forbindelse med gensidig anerkendelse af kørekort må stregkoden ikke indeholde andre oplysninger end dem, der allerede er letlæseligt anført på kørekortet, eller som er nødvendige for at kunne udstede kørekortet. |
Side 1
Side 2 |
|
BILAG II
I. MINDSTEKRAV TIL KØREPRØVER
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at aspiranter til kørekort har den fornødne viden og de fornødne færdigheder samt udviser den adfærd, der kræves for at føre et motorkøretøj. De prøver, som anvendes til at konstatere dette, skal bestå af:
— en teoretisk prøve, og derefter
— en praktisk prøve.
I det følgende beskrives, hvordan prøverne skal gennemføres.
A. TEORETISK PRØVE
1. Form
Den valgte form skal sikre, at aspiranten har den fornødne viden om de emner, der er anført i punkt 2 til 4.
Alle aspiranter til kørekort til en kategori, som har bestået teoriprøven til en anden kategori, kan undtages fra de fælles bestemmelser i punkt 2 til 4.
2. Fælles indhold for alle køretøjskategorier.
2.1. |
Der skal stilles spørgsmål inden for hvert af følgende punkter; udformningen af de enkelte spørgsmål overlades til medlemsstaterne: 2.1.1. Færdselsreglerne: — navnlig færdselstavler, markeringer og signaler, vigepligt og hastighedsbegrænsninger. 2.1.2. Føreren: — vigtigheden af årvågenhed og optræden over for andre trafikanter — opfattelses-, vurderings- og beslutningsevne samt ikke mindst reaktionstid og ændringer i førerens adfærd i forbindelse med påvirkning af alkohol, narkotika, lægemidler, sindsbevægelse og træthed. 2.1.3. Vejen: — de vigtigste principper for sikkerhedsafstand mellem køretøjer, bremselængde og for køretøjets stabilitet under forskellige vejr- og vejforhold — risikomomenter ved kørslen i forbindelse med forskellige vejforhold, navnlig deres skiften under forskellige vejrforhold og på forskellige tider af døgnet — de forskellige vejtypers særlige kendetegn og de lovbestemmelser, der gælder for dem. 2.1.4. Andre trafikanter: — særlige risikomomenter på grund af andre trafikanters manglende erfaring, bl.a. de mest udsatte kategorier, såsom børn, fodgængere, cyklister og gangbesværede — risici i forbindelse med forskellige køretøjstypers bevægelser og køreegenskaber samt førernes forskellige muligheder for udsyn. 2.1.5. Almindelige regler, forskrifter og andet: — regler vedrørende de administrative dokumenter, som benyttelse af køretøjet kræver — almindelige regler for, hvorledes føreren skal forholde sig ved ulykkestilfælde (advarselsafmærkning og alarm), og hvad den pågældende i givet fald kan gøre for at komme trafikofre til hjælp — sikkerhedsfaktorer i forbindelse med køretøjet, dets belæsning og befordring af personer. 2.1.6. Forsigtighedsregler, som skal iagttages, når køretøjet forlades. 2.1.7. Mekaniske forhold, som påvirker færdselssikkerheden; aspiranten skal kunne opdage de mest almindelige fejl, især ved styretøj, ophængning, bremser, dæk, lygter og tegngivningsapparater, refleksanordninger, førerspejle, forrude, vinduesviskere, udstødningssystemet, sikkerhedsseler og signalhorn. 2.1.8. Køretøjets sikkerhedsudstyr, herunder navnlig brug af sikkerhedsseler, nakkestøtter og sikkerhedsudstyr til børn. 2.1.9. Regler for køretøjets benyttelse, som vedrører respekten for miljøet (korrekt anvendelse af signalhorn, moderat brændstofforbrug, begrænsning af forurenende emissioner osv.). |
3. Særlige bestemmelser for kategori A og A1
3.1. |
Obligatorisk kontrol af generel viden om: 3.1.1. Anvendelse af beskyttende udstyr som handsker, støvler, motorcykeltøj og styrthjelm. 3.1.2. Motorcyklisters synlighed for andre trafikanter. 3.1.3. Risikofaktorer i forbindelse med forskellige vejforhold, som nævnt i det foregående, med særlig opmærksomhed rettet mod glatte overflader som kloakdæksler, vejmarkeringer som f.eks. linjer, pile og sporvognsskinner. 3.1.4. Mekaniske forhold i forbindelse med færdselssikkerhed, som beskrevet i det foregående, med særlig opmærksomhed rettet mod nødbremsehåndtag, oliestand og kæde. |
4. Særlige bestemmelser for kategori C, C + E, C1, C1 + E, D, D + E, D1 og D1 + E
4.1. |
Obligatorisk kontrol af generel viden om: 4.1.1. Regler om køretid og hvileperioder som fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 ( 7 ) samt om anvendelse af fartskriver som fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 ( 8 ). 4.1.2. Regler for den pågældende transporttype: varer eller passagerer. 4.1.3. Køretøjs- og transportdokumenter, som kræves ved national og international godskørsel og personbefordring. 4.1.4. Forholdsregler i forbindelse med ulykkestilfælde; viden om, hvad der skal gøres i tilfælde af en ulykke eller lignende, herunder nødhjælp som f.eks. evakuering af passagerer og grundlæggende kendskab til førstehjælp. 4.1.5. Forholdsregler ved afmontering og montering af hjul. 4.1.6. Bestemmelser vedrørende vægt og mål samt regler for hastighedsbegrænsere. 4.1.7. Begrænsninger af synsfeltet på grund af køretøjets udformning. 4.1.8. Evne til at læse vejkort og planlægning af rute, herunder brug af elektroniske navigationssystemer (valgfrit). 4.1.9. Sikkerhedsfaktorer i forbindelse med køretøjets læsning: kontrol af lasten (placering og fastgørelse), problemer med forskellige typer last (f.eks. væsker, hængende last, …), læsning og aflæsning af varer samt anvendelse af læsseudstyr (kun kategori C, C + E, C1 og C1 + E). 4.1.10. Førerens ansvar ved passagerbefordring, passagerernes komfort og sikkerhed, befordring af børn, nødvendige kontroller før kørslen; alle slags busser bør indgå i teoriprøven (busser til offentlig transport, langtursbusser, busser med specialmål, …) (kun kategori D, D + E, D1 og D1 + E). |
4.2. |
Obligatorisk kontrol af generel viden om følgende yderligere bestemmelser vedrørende kategori C, C + E, D og D + E: 4.2.1. Principperne for opbygning og funktion af forbrændingsmotorer, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske, sprinklervæske), brændstofsystemet, det elektriske system, tændingen, transmissionssystemet (kobling, gearkasse osv.). 4.2.2. Smøring og frostsikring. 4.2.3. Principperne for opbygning, montering, korrekt anvendelse og vedligeholdelse af dæk. 4.2.4. Principperne for forskellige typer bremsesystemer, disses funktion, vigtigste dele, tilslutning, betjening og daglige vedligeholdelse samt hastighedsbegrænsere. 4.2.5. Principperne for forskellige typer sammenkoblingssystemer, disses funktion, vigtigste dele, tilslutning, betjening og daglige vedligeholdelse (kun kategori C + E og D + E). 4.2.6. Metode til fejlfinding ved driftsfejl. 4.2.7. Forebyggende vedligehold af køretøjer og nødvendige løbende reparationer. 4.2.8. Førerens ansvar for så vidt angår modtagelse, transport og levering af gods ifølge de aftalte betingelser (kun kategori C og C + E). |
B. PRAKTISK PRØVE
5. Køretøjet og dets udstyr
5.1. |
Kørsel af et køretøj med manuelt gear er betinget af en bestået praktisk prøve i et køretøj med manuelt gear. Består aspiranten den praktiske prøve i et køretøj med automatgear, anføres dette på kørekort, som udstedes på grundlag af prøven. Kørekort, der indeholder denne angivelse, kan kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear. Ved et »køretøj med automatgear« forstås et køretøj, hvori føreren ikke har andre midler end speederen og bremserne til gradvis at variere den del af motorkraften, der overføres til køretøjets hjul. |
5.2. |
Køretøjer, der anvendes til praktiske prøver, skal opfylde nedenstående mindstekrav. Medlemsstaterne kan fastsætte strengere krav eller tilføje flere. Kategori A: — gradvis erhvervelse (artikel 6, stk. 1, litra b), første led, første punktum): motorcykel uden sidevogn med slagvolumen på over 120 cm3, som kan opnå en hastighed på mindst 100 km/h — direkte erhvervelse (artikel 6, stk. 1, litra b), første led, andet punktum): motorcykel uden sidevogn med en effekt på mindst 35 kW. Underkategori A1: Motorcykel uden sidevogn med slagvolumen på mindst 75 cm3. Kategori B: Firehjulet køretøj af kategori B, som kan opnå en hastighed på mindst 100 km/h. Kategori B + E: Enhed bestående af et prøvekøretøj af kategori B og et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på mindst 1 000 kg, som kan opnå en hastighed på mindst 100 km/h, og som ikke henhører under kategori B; påhængskøretøjets lastrum skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som motorkøretøjet; den lukkede vognkasse kan også være lidt mindre end køretøjet, under forudsætning af, at udsynet bagud er muligt ved brug af de udendørs bakspejl på bilen; påhængskøretøjet skal have en faktisk totalvægt på mindst 800 kg. Underkategori B1: Trehjulet motorcykel eller quadricykel med motor, som kan opnå en hastighed på mindst 60 km/h. Kategori C: Køretøj af kategori C med en tilladt totalmasse på mindst 12 000 kg, en længde på mindst 8 m og en bredde på mindst 2,4 m, som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h; med ABS-bremser og med en gearkasse med mindst 8 gear til fremadkørsel og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset; køretøjet skal have en faktisk totalvægt på mindst 10 000 kg. Kategori C + E: Enten et leddelt køretøj eller en enhed bestående af et kategori C-prøvekøretøj og en påhængsvogn, som er mindst 7,5 m lang; både det leddelte køretøj og det kombinerede køretøj skal have en største tilladt masse på mindst 20 000 kg, en længde på mindst 14 m og en bredde på mindst 2,4 m, og skal være i stand til at opnå en hastighed på mindst 80 km/h samt have ABS-bremser og en gearkasse med mindst 8 gear til fremadkørsel og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset; både det leddelte og det kombinerede køretøj skal have en faktisk totalvægt på mindst 15 000 kg. Underkategori C1: Køretøj af underkategori C1, hvis tilladte totalmasse ikke er under 4 000 kg, som er mindst 5 m langt, og som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h; med ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset. Underkategori C1 + E: Enhed bestående af et underkategori C1-prøvekøretøj og en påhængsvogn med en tilladt totalmasse på mindst 1 250 kg; enheden skal være mindst 8 m lang og kunne opnå en hastighed på mindst 80 km/h; lastrummet skal være en lukket vognkasse, som er mindst lige så høj og bred som førerhuset; den lukkede vognkasse kan også være lidt mindre end førerhuset, under forudsætning af, at udsynet bagud er muligt ved brug af de udendørs bakspejl på bilen; påhængsvognen skal have en faktisk totalvægt på mindst 800 kg. Kategori D: Kategori D-køretøj med en længde på mindst 10 m, en bredde på mindst 2,4 m samt ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85, og som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h. Kategori D + E: Enhed bestående af et prøvekøretøj af kategori D og en påhængsvogn med en tilladt totalmasse på mindst 1 250 kg, som har en bredde på mindst 2,4 m og kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h; påhængsvognens lastrum skal være en lukket vognkasse, som er mindst 2 m høj og 2 m bred; påhængsvognen skal have en faktisk totalvægt på mindst 800 kg. Underkategori D1: Køretøj af underkategori D1, hvis tilladte totalmasse ikke er under 4 000 kg, som er mindst 5 m langt, og som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h; med ABS-bremser og fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85. Underkategori D1 + E: Enhed bestående af et prøvekøretøj af underkategori D1 og en påhængsvogn, hvis tilladte totalmasse ikke er under 1 250 kg, og som kan opnå en hastighed på mindst 80 km/h; påhængsvognens lastrum skal være en lukket vognkasse, som er mindst 2 m høj og 2 m bred; påhængsvognen skal have en faktisk totalvægt på mindst 800 kg. Prøvekøretøjer til kategori B + E, C, C + E, C1, C1 + E, D, D + E, D1 og D1 + E, som ikke overholder ovenstående mindstekrav, men som var i brug på eller før ikrafttrædelsesdatoen for dette kommissionsdirektiv, kan stadig anvendes i en periode på højst ti år efter denne dato. Dette bilags krav til prøvekøretøjers vægt under køreprøven skal senest være gennemført i medlemsstaterne 10 år efter ikrafttrædelsesdatoen for dette kommissionsdirektiv. |
6. Praktisk prøve for kategori A og A1
6.1. |
Klargøring og teknisk kontrol af køretøjet af betydning for færdselssikkerheden. Aspiranter skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel, ved at opfylde følgende krav:
|
6.2. |
Kategori A og A1: kontrol af særlige maøvrer af betydning for færdselssikkerheden.
|
6.3. |
Adfærd i trafikken. Aspiranten skal uden risiko kunne foretage alle almindelige manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler: 6.3.1. Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel. 6.3.2. Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager. 6.3.3. Køre rundt om hjørner. 6.3.4. Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger. 6.3.5. Retningsskift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane. 6.3.6. Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationssporet. 6.3.7. Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (i givet fald) blive overhalet af anden trafik. 6.3.8. Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer; sporvogns-/busstop; fodgængerovergang; op-/nedkørsel ad lange stigende/faldende vejstrækninger. 6.3.9. Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades. |
7. Praktisk prøve for kategori B, B1 og B + E
7.1. |
Klargøring og teknisk kontrol af køretøjet af betydning for færdselssikkerheden. Aspiranter skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel, ved at kunne følgende: 7.1.1. Nødvendige reguleringer af sædet for at opnå korrekt kørestilling. 7.1.2. Regulering af førerspejle, sikkerhedsseler og nakkestøtter, hvis de findes. 7.1.3. Kontrol af dørenes lukning. 7.1.4. Gennemførelse af vilkårlig afprøvning af dæk, styretøj, bremser, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske, sprinklervæske), lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og signalhorn. 7.1.5. Kontrol af sikkerhedsfaktorer vedrørende belæsning af køretøjet: vognkasse, presenninger, døre til lastrum, sikring af førerhus i låst stilling, læssemetode og fastgørelse af lasten (kun kategori B + E). 7.1.6. Kontrol af koblingsmekanismen, bremser og elektriske forbindelser (kun kategori B + E). |
7.2. |
Kategori B og B1: kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden. Et udvalg af de følgende manøvrer kontrolleres (mindst to manøvrer for de fire punkter, herunder en manøvre i bakgear): 7.2.1. Bakke ligeud eller bakke højre eller venstre rundt om et hjørne og samtidig forblive i den rigtige vognbane. 7.2.2. Foretage vending ved at bakke og køre frem. 7.2.3. Parkere køretøjet og forlade en parkeringsplads (parallel, skrå eller vinkelret ved at bakke eller køre frem, såvel på jævn som på stigende og faldende vej). 7.2.4. Foretage præcis opbremsning; en hård nødbremsning er dog ikke obligatorisk. |
7.3. |
Kategori B + E: kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden. 7.3.1. Sammen- og frakoble motorkøretøj og påhængskøretøj; denne manøvre indledes med køretøjet og påhængsvognen stående side om side (dvs. ikke på en linje). 7.3.2. Bakke i en kurve, hvis krumningsradius overlades til medlemsstaterne. 7.3.3. Parkere sikkert med henblik på læsning/aflæsning. |
7.4. |
Adfærd i trafikken. Aspiranten skal uden risiko kunne foretage alle almindelige manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler: 7.4.1. Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel. 7.4.2. Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager. 7.4.3. Køre rundt om hjørner. 7.4.4. Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger. 7.4.5. Retningsskift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane. 7.4.6. Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationssporet. 7.4.7. Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (i givet fald) blive overhalet af anden trafik. 7.4.8. Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer; sporvogns-/busstop; fodgængerovergang; op-/nedkørsel ad lange stigende/faldende vejstrækninger. 7.4.9. Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades. |
8. Praktisk prøve for kategori C, C + E, C1, C1 + E, D, D + E, D1 og D1 + E
8.1. |
Klargøring og teknisk kontrol af køretøjets stand af betydning for færdselssikkerheden. Aspiranter skal demonstrere, at de er i stand til at forberede sig på sikker kørsel, ved at opfylde følgende krav: 8.1.1. Nødvendige reguleringer af sædet for at opnå korrekt kørestilling. 8.1.2. Regulering af førerspejle, sikkerhedsseler og nakkestøtter, hvis de findes. 8.1.3. Vilkårlig kontrol af dæk, styretøj, bremser, lygter, refleksanordninger, tegngivningsapparater og signalhorn. 8.1.4. Kontrol af servobremse og servostyring; kontrollere tilstanden af hjul, hjulbolte, stænklapper, forrude, vinduer og vinduesviskere, væsker (f.eks. motorolie, kølervæske og sprinklervæske); kontrollere og anvende instrumentbræt, herunder fartskriverudstyr i henhold til forordning (EØF) nr. 3821/85. 8.1.5. Kontrollere lufttryk, trykluftbeholdere og ophængning. 8.1.6. Kontrol af sikkerhedsfaktorer vedrørende belæsning af køretøjet: vognkasse, presenninger, døre til lastrum, sikring af førerhus i låst stilling, læssemetode og fastgørelse af lasten (kun kategori C, C + E, C1 og C1 + E). 8.1.7. Kontrol af koblingsmekanismen, bremser og elektriske forbindelser (kun kategori C + E, C1 + E, D + E og D1 + E). 8.1.8. Være i stand til at tage særlige forholdsregler i forbindelse med køretøjets sikkerhed; kontrol af vognkassen, døre, nødudgange, førstehjælpsudstyr, brandslukningsudstyr og andet sikkerhedsudstyr (kun kategori D, D + E, D1 og D1 + E). 8.1.9. Læse et vejkort og planlægning af rute, herunder brug af elektroniske navigationssystemer (valgfrit). |
8.2. |
Kontrol af særlige manøvrer af betydning for færdselssikkerheden. 8.2.1. Sammen- og frakoble motorkøretøj og påhængsvogn eller sættevogn (kun kategori C + E, C1 + E, D + E og D1 + E); denne manøvre indledes med køretøjet og påhængskøretøjet stående side om side (dvs. ikke på en linje). 8.2.2. Bakning i en kurve, hvis krumningsradius overlades til medlemsstaterne. 8.2.3. Parkere sikkert med henblik på læsning/aflæsning ved en læsserampe, platform eller lignende (kun kategori C, C + E, C1 og C1 + E). 8.2.4. Parkere for at lade passagerer stige sikkert på og af bussen (kun kategori D, D + E, D1 og D1 + E). |
8.3. |
Adfærd i trafikken. Aspiranten skal uden risiko kunne foretage alle almindelige manøvrer i normale trafiksituationer under iagttagelse af de nødvendige forsigtighedsregler: 8.3.1. Forlade en parkeringsplads, fortsætte kørslen efter et stop i trafikken, køre ud fra en udkørsel. 8.3.2. Kørsel på lige vejstrækninger; passere modkørende køretøjer, herunder i snævre passager. 8.3.3. Køre rundt om hjørner. 8.3.4. Kryds: køre frem til og passere vejkryds og forgreninger. 8.3.5. Retningsskift: svinge til højre og venstre; skifte vognbane. 8.3.6. Køre ind på/af motorvej eller lignende (hvis det findes): tilkørsel i accelerationssporet; frakørsel i decelerationssporet. 8.3.7. Overhaling/forbikørsel: overhaling af anden trafik (om muligt); kørsel langs forhindringer, f.eks. parkerede biler; (i givet fald) blive overhalet af anden trafik. 8.3.8. Særlige vejtyper (hvis de findes): rundkørsler, jernbaneoverskæringer; sporvogns-/busstop; fodgængerovergang; op-/nedkørsel ad lange stigende/faldende vejstrækninger. 8.3.9. Træffe de nødvendige foranstaltninger, når køretøjet forlades. |
9. Bedømmelse af den praktiske prøve
9.1. |
Bedømmelsen gælder i alle kørselssituationer den ubesværethed, hvormed aspiranten benytter køretøjets forskellige betjeningsapparater, og dennes evne til, under iagttagelse af færdselssikkerheden, at færdes i trafikken. Hele prøven skal give den prøvesagkyndige indtryk af sikkerhed. Alle kørselsfejl og enhver form for risikabel adfærd, som bringer prøvekøretøjets, passagerernes eller andre trafikanters umiddelbare sikkerhed i fare, medfører, uanset om de kræver indgreb fra den prøvesagkyndiges eller ledsagerens side, at prøven ikke bestås. Den prøvesagkyndige kan imidlertid frit afgøre, om den praktiske prøve skal fuldføres eller ikke. Prøvesagkyndige skal uddannes til at foretage en korrekt bedømmelse af aspirantens evne til at køre sikkert. Et af medlemsstaten godkendt organ skal føre kontrol og tilsyn med de prøvesagkyndiges arbejde med henblik på at sikre en korrekt og konsekvent bedømmelse af fejl i overensstemmelse med de i dette bilag fastsatte normer. |
9.2. |
Ved bedømmelsen bør de prøvesagkyndige være særligt opmærksomme på, om en aspirant udviser en defensiv og social kørselsadfærd. Det giver et indtryk af den generelle kørestil, og den prøvesagkyndige bør tage dette med i betragtningerne ved den samlede bedømmelse af aspiranten. Det omfatter tilpasset og bevidst (sikker) kørsel, som tager hensyn til vej- og vejrforhold, anden trafik, andre trafikanters interesser (især de mest udsatte) samt forudseenhed. |
9.3. |
Den prøvesagkyndige bedømmer endvidere aspirantens: 9.3.1. Kontrol af køretøjet, herunder rigtig anvendelse af sikkerhedssele, førerspejle, nakkestøtte, sæde, rigtig anvendelse af lygter og andet udstyr, rigtig betjening af kobling, gear, speeder, bremser (herunder tredje bremsesystem, hvis det findes), styretøj, kontrol over køretøjet under forskellige forhold og ved forskellige hastigheder, stabilitet på vejen, køretøjets vægt og dimensioner samt køreegenskaber, lastens vægt og type (kun kategori B + E, C, C + E, C1, C1 + E, D + E og D1 + E), passagerers komfort (kun kategori D, D + E, D1 og D1 + E) (ingen hurtig acceleration, jævn kørsel og ingen hårde opbremsninger). 9.3.2. Økonomisk og miljøvenlig kørsel under hensyntagen til omdrejningstallet, gearskift, bremsning og acceleration (kun kategori B + E, C, C + E, C1, C1 + E, D, D + E, D1 og D1 + E). 9.3.3. Orienteringsevne: i alle retninger, rigtig anvendelse af spejle samt på langt, mellemlangt og nært hold. 9.3.4. Forkørselsret/vigepligt: forkørselsret i kryds og ved forgreninger, vigepligt i andre situationer (f.eks. ved retningsskift, vognbaneskift, særlige manøvrer). 9.3.5. Korrekt placering på vejen: rigtig placering på vejen, i vognbaner, i rundkørsler, ved kørsel rundt om hjørner, passende til et køretøjs type og køreegenskaber, rettidigt positionsskift. 9.3.6. Afstand: holde passende afstand til forankørende og til siden, holde passende afstand fra andre trafikanter. 9.3.7. Hastighed: ingen overskridelse af hastighedsgrænserne, tilpasse farten til vejr/trafikforhold og i givet fald til nationale hastighedsgrænser, kørsel med en hastighed, som muliggør bremsning inden for et synligt og frit stykke af vejen, tilpasse hastigheden til andre trafikanters generelle hastighed. 9.3.8. Lyssignaler, færdselstavler og andre forhold: korrekt adfærd ved lyssignaler, adlyde anvisninger fra personer, som dirigerer færdslen, korrekt adfærd ved færdselstavler (forbud eller påbud), passende forholdsregler ved vejafmærkninger. 9.3.9. Tegngivning: give tegn, hvor nødvendigt, på en korrekt og rettidig måde, korrekt angivelse af retning, tage passende forholdsregler ved tegngivning fra andre trafikanter. 9.3.10. Bremsning og stop: rettidig deceleration, bremsning og stop i henhold til omstændighederne, forudseenhed, anvendelse af de forskellige bremsesystemer (kun kategori C, C + E, D og D + E); anvendelse af andre fartbegrænsende systemer end bremser (kun for kategori C, C + E, D og D + E). |
10. Prøvens varighed
Både prøvens varighed og den afstand, som tilbagelægges, skal være tilstrækkelige til, at de i punkt B foreskrevne færdigheder og adfærdsformer kan bedømmes. Den kørselstid, der afsættes til den praktiske prøve, må under ingen omstændigheder være under 25 minutter for kategori A, A1, B, B1 og B + E, og 45 minutter for de øvrige kategorier. Perioden omfatter ikke modtagelse af aspiranten, forberedelse af køretøjet, teknisk kontrol af køretøjet for så vidt angår færdselssikkerhed, særlige manøvrer eller meddelelse om resultatet af den praktiske prøve.
11. Hvor finder prøven sted?
Den del af prøven, som gælder den tekniske beherskelse af køretøjet, kan foregå på en særlige bane. Den del af prøven, som gælder adfærd i trafikken, skal så vidt muligt finde sted på landeveje, motortrafikveje og motorveje (eller lignende) samt på alle typer veje i byen (beboelseskvarterer, områder med 30 og 50 km/h, gennemfartsveje), idet disse skal kunne frembyde de forskellige typer vanskeligheder, en fører af et motorkøretøj kan komme ud for. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis prøven kan afholdes under forhold med skiftende trafiktæthed. Køretiden på vejen bør anvendes optimalt til at bedømme aspirantens adfærd i alle de forskellige trafikområder, man kommer ud for, med særlig vægt på overgangen mellem områderne.
II. KUNDSKABER, FÆRDIGHEDER OG ADFÆRD I FORBINDELSE MED KØRSEL MED MOTORKØRETØJ
Enhver fører af et motorkøretøj skal være i besiddelse af de kundskaber og færdigheder samt udvise den adfærd, der er beskrevet under punkt 1-9 i det foregående, for at gøre ham i stand til:
— at opfatte de farer, som opstår i trafikken, og bedømme deres alvor
— at beherske køretøjet, så farlige situationer undgås, og reagere hensigtsmæssigt, hvis sådanne situationer opstår
— at overholde færdselsreglerne, især dem, hvis formål er at forhindre trafikulykker og sikre en jævn afvikling af trafikken
— at opdage de vigtigste tekniske fejl ved sit køretøj, især fejl, som bringer sikkerheden i fare, og sørge for en hensigtsmæssig afhjælpning heraf
— at være opmærksom på alle forhold, som påvirker førerens adfærd (alkohol, træthed, nedsat synsevne osv.), således at han bevarer den fulde brug af de evner, færdselssikkerheden kræver
— ved hensynsfuld optræden at bidrage til andre trafikanters sikkerhed, det gælder navnlig de svageste og mest udsatte.
Medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger for at sikre, at førere, som ikke længere besidder de kundskaber, færdigheder og den adfærd, der er angivet i punkt 1-9, kan få genopfrisket disse kundskaber og færdigheder, så de fremover udviser den adfærd, der kræves for at føre et motorkøretøj.
BILAG III
MINDSTEKRAV MED HENSYN TIL FYSISK OG PSYKISK EGNETHED TIL AT FØRE MOTORKØRETØJ
DEFINITIONER
1. |
I dette bilag inddeles førerne i to grupper: 1.1. Gruppe 1: førere af køretøjer i kategori A, B og B + E samt i underkategori A1 og B1 1.2. Gruppe 2: førere af køretøjer i kategori C, C + E, D og D + E samt i underkategori C1, C1 + E, D1 og D1 + E.
|
2. |
Herefter klassificeres enhver, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, i den gruppe, som vedkommende kommer til at tilhøre, når kørekortet er udstedt eller fornyet. |
LÆGEUNDERSØGELSER
3. Gruppe 1
aspiranterne skal underkastes en lægeundersøgelse, hvis det i forbindelse med de formaliteter, der kræves gennemført, eller under de prøver, aspiranterne skal aflægge, inden de erhverver kørekort, viser sig, at deres evne til at føre motorkøretøj er nedsat af en af de grunde, der er omhandlet i dette bilag
4. Gruppe 2
aspiranterne skal underkastes en lægeundersøgelse inden førstegangsudstedelsen af et kørekort, og førerne skal derefter jævnligt underkastes de undersøgelser, der foreskrives i den nationale lovgivning.
5. |
Medlemsstaterne kan opstille strengere standarder end foreskrevet i dette bilag for udstedelse og fornyelse af kørekort. |
SYNET
6. |
Den, der anmoder om kørekort, skal undersøges med henblik på at sikre, at vedkommendes synssans er tilstrækkelig god til, at han kan føre motorkøretøj. Er der grund til at nære formodning om, at aspirantens syn ikke er tilstrækkeligt godt, skal han undersøges af en kompetent lægelig myndighed. I undersøgelsen skal der navnlig lægges vægt på synsstyrken, synsfeltet, synsevnen i tusmørke og fremadskridende øjensygdomme. Intraokulære linser betragtes ikke som korrigerende briller i dette bilags forstand. Gruppe 1
Gruppe 2
|
HØRELSEN
7. |
Kørekort kan udstedes eller fornyes for aspiranter og førere i gruppe 2 på grundlag af en udtalelse fra de kompetente lægemyndigheder; ved lægeundersøgelsen skal der tages hensyn til kompensationsmulighederne. |
BEVÆGELSESHÆMMEDE
8. |
Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af sygdomme eller deformiteter i bevægeapparatet, som gør det risikabelt, at vedkommende fører motorkøretøj. Gruppe 1
Gruppe 2
|
HJERTE- OG KARSYGDOMME
9. |
Sygdomme, der kan medføre, at den, der anmoder om udstedelse eller fornyelse af kørekort, udsættes for pludselige svigt i hjerte- og kredsløbssystemet, der kan bevirke en pludselig ændring af hjernevirksomheden, udgør en risiko for færdselssikkerheden. Gruppe 1
Gruppe 2
|
SUKKERSYGE
10. |
Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af sukkersyge, såfremt der i hvert enkelt tilfælde gennemføres en dertil egnet regelmæssig lægekontrol. Gruppe 2
|
NERVESYGDOMME
11. |
Kørekort kan hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af en alvorlig nervesygdom, medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring. I denne henseende skal der tages hensyn til de funktionsmæssige muligheder af og prognosen for nervemæssige forstyrrelser, der skyldes sygdomme eller operationer i centralnervesystemet eller i det perifere nervesystem, som udvendigt giver sig bevægelsesmæssige, sensoriske eller trofiske udslag, eller som påvirker belancen og koordinationen. Kørekort kan i disse tilfælde udstedes eller fornyes på betingelse af, at der jævnligt gennemføres undersøgelser, hvis der er risiko for, at tilstanden forværres. |
12. |
Epilepsianfald og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden, hvis anfaldene indtræffer, medens patienten fører et motorkøretøj. Gruppe 1
Gruppe 2
|
MENTALE FORSTYRRELSER
Gruppe 1
13.1. |
Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere — der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme, traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb — der er alvorligt mentalt retarderede — der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden medmindre anmodningen underbygges af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, hvis der er behov herfor. |
Gruppe 2
13.2. |
Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til de yderligere risici, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe. |
ALKOHOL
14. |
Indtagelse af alkohol udgør en betydelig risiko for færdselssikkerheden. På grund af problemets alvor må der udvises stor årvågenhed fra lægeside. Gruppe 1
Gruppe 2
|
NARKOTIKA OG LÆGEMIDLER
15. Misbrug
Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, som er afhængige af psykofarmaka, eller som, uden at være afhængige deraf, regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset hvilken kategori kørekort der anmodes om.
Regelmæssig indtagelse
Gruppe 1
15.1. |
Kørekort må hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der regelmæssigt indtager psykofarmaka, uanset disses form, når de kan nedsætte vedkommendes evne til at føre motorkøretøj uden risiko, og hvis den indtagne mængde er så stor, at den påvirker kørselen negativt. Det samme gælder alle andre lægemidler eller kombinationer af lægemidler, der påvirker evnen til at føre motorkøretøj. |
Gruppe 2
15.2. |
Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe. |
NYRESYGDOMME
Gruppe 1
16.1. |
Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes og fornyes for aspiranter og førere, der lider af alvorlig nyreinsufficiens, såfremt vedkommende jævnligt underkastes lægekontrol. |
Gruppe 2
16.2. |
Kørekort kan hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af alvorlig, irreversibel nyreinsufficiens, undtagen i særlige tilfælde, der er behørigt dokumenteret ved lægeerklæring, og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol. |
FORSKELLIGE BESTEMMELSER
Gruppe 1
17.1. |
Kørekort kan på grundlag af en lægeerklæring udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der har undergået en organtransplantation eller implantation af kunstige organer, der kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj, på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor. |
Gruppe 2
17.2. |
Den kompetente lægelige myndighed tager behørigt hensyn til den yderligere risiko, der er forbundet med at føre de motorkøretøjer, der indgår i denne gruppe. |
18. |
Generelt må kørekort, hverken udstedes eller fornyes for aspiranter og førere, der lider af en anden sygdom end de ovenfor nævnte, som kan nedsætte evnen til at føre motorkøretøj på betryggende måde, medmindre anmodningen er underbygget af en lægeerklæring og på betingelse af, at der gennemføres regelmæssig lægekontrol, såfremt der er behov herfor. |
( 1 ) EFT nr. C 48 af 27. 2. 1989, s. 1.
( 2 ) EFT nr. C 175 af 16. 7. 1990, s. 40.
( 3 ) EFT nr. C 159 af 26. 6. 1989, s. 21.
( 4 ) EFT nr. L 375 af 31. 12. 1980, s. 1.
( 5 ) EFT nr. L 370 af 31. 12. 1985, s. 1.
( 6 ) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).
( 7 ) EFT L 370 af 31.12.1985, s. 1.
( 8 ) EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8.