a) »dyr«: landpattedyr af arter, der tilhører ordenerne Proboscidea eller Artiodactyla, og krydsninger deraf

b) »bedrift«: en landbrugsejendom eller anden officielt kontrolleret landbrugs-, industri- eller erhvervsvirksomhed, herunder zoologiske haver, forlystelsesparker, vildt- og jagtreservater, hvor der sædvanligvis holdes eller opdrættes dyr

c) »afpudset slagteaffald«: slagteaffald, hvorfra ben, brusk, luftrør og hovedbronchier, lymfekirtler og vedhængende bindevæv, fedt og slim er helt fjernet; når det gælder kød fra tamkvæg, betragtes hele tyggemuskler efter snit i henhold til kapitel VIII, punkt 41, afsnit A, i bilag I til Rådets direktiv 64/433/EØF også som afpudset slagteaffald.

i) skal dyr til omgående slagtning straks sendes til bestemmelsesslagteriet, hvor de skal slagtes inden fem arbejdsdage

ii) skal dyr til avl, levebrug eller opfedning og dyr til zoologiske haver, forlystelsesparker og jagt- eller vildtreservater straks sendes til bestemmelsesbedriften, hvor de skal blive i mindst 30 dage, før de må flyttes fra bedriften, undtagen hvis de sendes direkte til et slagteri.

a) uflåede kroppe af vildtlevende klovbærende vildt til konsum efter videre behandling

b) afpudset slagteaffald fra tamkvæg til konsum som kødprodukter efter yderligere varmebehandling ved opvarmning til en centrumstemperatur på mindst 80 °C eller sterilisering i hermetisk lukkede beholdere til en Fo-værdi ≥ 3.

a) navn og adresse på de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, og på den lokale myndighed, der er ansvarlig for at føre tilsyn med de pågældende virksomheder

b) de produktkategorier, med hensyn til hvilke virksomhederne er autoriseret og registreret.

a) De skal komme fra et tredjeland eller et område i et tredjeland, som er opført i del 1 i bilag II med hensyn til import af fersk kød af de pågældende arter.

b) De skal overholde de særlige dyresundhedsbetingelser for de pågældende arter, som angivet i den tilsvarende model til dyresundhedscertifikat i del 2 i bilag II.

c) De skal være ledsaget af et dyresundhedscertifikat, der er i overensstemmelse med modellen i bilag III, og som er undertegnet af embedsdyrlæge, der hører under de kompetente veterinærmyndigheder i det pågældende tredjeland.

d) Embedsdyrlægen på ankomstgrænsekontrolstedet attesterer i det fælles veterinærdokument til brug ved import, at de kan godkendes til transit eller oplagring (alt efter hvad der er relevant).

a) Sendingen plomberes med en plombering med løbenummer på det grænsekontrolsted, hvor varerne føres ind i Fællesskabet, af den kompetente myndigheds veterinærtjeneste.

b) De dokumenter, der ledsager sendingen, jf. artikel 7 i direktiv 97/78/EF, stemples på hver side med »KUN TIL TRANSIT TIL RUSLAND VIA EF« af den kompetente myndigheds embedsdyrlæge på grænsekontrolstedet.

c) De proceduremæssige krav, der er fastsat i artikel 11 i direktiv 97/78/EF, skal være overholdt.

d) Embedsdyrlægen på ankomstgrænsekontrolstedet attesterer i det fælles veterinærdokument til brug ved import, at sendingen kan godkendes til transit.

I. De skal være under tilsyn af en embedsdyrlæge.

II. Hver enkelt samlested skal ligge midt i et område med 20 km i diameter, hvor der ifølge officielle undersøgelsesresultater ikke har været noget tilfælde af mund- og klovesyge i mindst 30 dage forud for deres anvendelse som godkendte samlesteder.

III. De skal inden hver ibrugtagning rengøres og desinficeres med et desinfektionsmiddel, der i eksportlandet er officielt godkendt som effektivt til at bekæmpe den sygdom, der er nævnt i betingelse II.

IV. De skal under hensyntagen til modtagelseskapaciteten have følgende: a) faciliteter, som alene tjener dette formål, b) egnede faciliteter, der er lette at rengøre og desinficere, så dyrene kan af- og pålæsses og opstaldes på en korrekt måde, vandes og fodres og eventuelt få den nødvendige pleje, c) egnede inspektions- og karantænefaciliteter, d) udstyr til rengøring og desinficering af lokaler og lastbiler, e) en egnet oplagringsplads til foder, strøelse og gødning, f) et passende spildevandsanlæg og g) et kontor eller lokale til embedsdyrlægen.

V. Der skal, når de er i drift, være tilstrækkeligt mange dyrlæger til, at alle opgaver kan udføres.

VI. De må kun modtage dyr, der er individuelt identificeret, så det kan spores, hvor de kommer fra. Ved dyrenes ankomst skal samlestedets ejer eller ansvarshavende kontrollere, at dyrene er korrekt identificeret og ledsaget af de sundhedsdokumenter eller certifikater, der kræves for de pågældende arter og kategorier. Denne person skal endvidere i et register eller en database anføre følgende oplysninger, der opbevares i mindst 3 år: ejerens navn, dyrenes oprindelse, modtagelses- og afsendelsesdato, antallet af dyr og deres identifikation eller oprindelsesbesætningens registreringsnummer og det påtænkte bestemmelsessted og transportfirmaets registreringsnummer samt registreringsnummeret på den lastbil, som leverer eller afhenter dyrene fra samlestedet.

VII. Alle dyr, der passerer samlestederne, skal opfylde de sundhedsbetingelser, der gælder for import til EF af den relevante dyrekategori.

VIII. Dyr, der skal eksporteres til EF, og som sendes via et samlested, skal senest 6 dage efter ankomsten hertil læsses og sendes direkte til eksportlandets grænse: a) uden at komme i kontakt med andre klovbærende dyr end dyr, der opfylder de sundhedsbetingelser, som gælder for import til EF af den relevante dyrekategori, b) opdelt i sendinger, således at ingen sendinger indeholder både avls- og brugsdyr og dyr til omgående slagtning, c) i transportkøretøjer eller containere, der først er rengjort og desinficeret med et desinfektionsmiddel, der i eksportlandet er officielt godkendt som effektivt til at bekæmpe den sygdom, der er nævnt i betingelse II, og som er konstrueret således, at ekskrementer, urin, strøelse eller foder ikke kan flyde ud eller falde af under transporten.

IX. Hvis der ifølge betingelserne for eksport af dyr til EF skal foretages en test inden for en bestemt periode før pålæsning, omfatter perioden enhver periode på samlestedet, dog højst 6 dage efter, at dyrene er ankommet til et godkendt samlested.

X. Eksportlandet udpeger de samlesteder, der er godkendt til avls- og brugsdyr, og dem, der er godkendt til slagtedyr, og meddeler Kommissionen og medlemsstaternes centrale myndigheder samlestedernes navn og adresse og regelmæssige ajourføringer heraf.

XI. Eksportlandet fastsætter proceduren for offentligt tilsyn med godkendte samlesteder og sørger for, at tilsynet rent faktisk finder sted.

XII. Samlestederne skal regelmæssigt kontrolleres for, om betingelserne for godkendelse fortsat er opfyldt. Er de ikke det, og suspenderes godkendelsen, kan den kun generhverves, hvis myndighederne finder, at samlestedet overholder alle ovennævnte bestemmelser fuldstændigt.

A) Den blokerende eller kompetitive ELISA foretages efter følgende protokol:

Materialer og reagenser:

Testformat

Cc: konjugatkontrol (intet serum/intet monoklonalt antistof); C++: stærkt positiv serumkontrol; C+: svagt positiv serumkontrol; C-: negativ serumkontrol; Cm: monoklonal antistofkontrol; (intet serum).

Testprotokol

Konjugatkontrol (Cc) : Hul 1A og 1B er en blindkontroller bestående af BTV-antigen og konjugat. De kan anvendes som blindprøve for ELISA-læseren.

Mab-kontrol (Cm) : Kolonne 1 og 2, række G og H er den monoklonale antistofkontrol og indeholder BTV-antigen, monoklonalt antistof og konjugat. Disse huller repræsenterer den kraftigste farveudvikling. Gennemsnitsværdien af absorbansaflæsningerne af denne kontrol repræsenterer 0 % hæmning.

Positiv kontrol (C++, C+) : Disse huller indeholder BTV-antigen, henholdsvis stærkt og svagt BTV-positivt antiserum, Mab og konjugat.

Negativ kontrol (C-) : Hul 2A og 2B er negative kontroller, der indeholder BTV-antigen, BTV-negativt antiserum, Mab og konjugat.

Testsera : Med henblik på serologiske undersøgelser i stor skala og hurtig screening kan der testes sera i en enkelt fortynding på 1:5 (tillæg 1). Som et alternativ kan der testes 10 sera i en fortyndingsrække mellem 1:5 og 1:640 (Tillæg 2). Dette vil vise noget om antistoftiteren i testseraene.

Procedure

Analyse af resultater

Ved hjælp af softwarepakken udprintes OD-værdierne og den procentvise hæmning (PI) for test- og kontrolsera baseret på gennemsnitsværdien for antigenkontrolhullerne. Dataene udtrykt som OD- og PI-værdier anvendes til bestemmelse af, om testen er udført pålideligt nok. De øvre kontrolgrænser (UCL) og nedre kontrolgrænser (LCL) for Mab-kontrollen (antigen plus Mab ved fravær af testsera) ligger mellem OD-værdierne 0,4 og 1,4. Plader, der ikke opfylder ovennævnte kriterier, må kasseres.

Er der ikke en softwarepakke til rådighed, udprintes OD-værdierne på ELISA-printeren Den gennemsnitlige OD-værdi for antigenkontrolhullerne beregnes (svarende til 100 %-værdien). OD-værdien = 50 % bestemmes, og det beregnes manuelt, hvor positiv eller negativ hver prøve er.

Procentvis hæmningsværdi (PI) = 100 — (OD for hver testkontrol/gennemsnitlig OD af Cm) x 100.

Hullerne med negativt kontrolserum til dobbeltbestemmelse og blindkontrolhullerne til dobbeltbestemmelse bør henholdsvis give PI-værdier mellem +25 % og -25 % og mellem +95 % og +105 %. Resultater uden for disse grænser er ikke ensbetydende med, at pladen må kasseres, men tyder på, at der er ved at udvikle sig baggrundsfarve. Det stærkt positive og svagt positive kontrolserum bør henholdsvis give PI-værdier mellem +81 % og +100 % og mellem +51 % og 80 %.

Den diagnostiske tærskel for testsera er 50 % (PI 50 % eller OD 50 %). Prøver, der giver PI-værdier > 50 %, registreres som negative. Prøver, der giver PI-værdier over og under tærsklen for hullerne til dobbeltbestemmelse, betragtes som tvivlsomme. Sådanne prøver kan gentestes i spottesten og/eller ved titrering. Positive prøver kan også titreres, så der fås en indikation af, hvor positive de er.

Visuel aflæsning: Positive og negative prøver kan let ses med det blotte øje. Svagt positive eller stærkt negative prøver kan det være vanskeligere at aflæse med det blotte øje.

Tilberedning af BTV ELISA-antigen

Titrering af BTV ELISA-antigen

Bluetongue ELISA-antigen titreres ved hjælp af indirekte ELISA. Tofoldsfortyndinger af antigen titreres over for en konstant fortynding (1:100) af monoklonalt antistof 3-17-A3. Protokollen er som følger:

I den kompetitive test skal det monoklonale antistof være i overskud, og der vælges derfor en antigenfortynding, som ligger på titreringskurven (ikke på den flade del), hvilket giver ca. 0,8 OD efter 10 minutter.

B) Agar-gel-immunodiffusionstesten foretages efter følgende protokol:

Antigen

Antigen, der bundfældes, tilberedes i et cellekultursystem, der tåler, at en referencestamme af bluetongue-virus formerer sig hurtigt. BHK eller Vero-celler anbefales. Antigen forekommer i supernatantvæsken, når virussets vækst er ophørt, men kræver en 50-100-foldskoncentration for at være effektivt. Dette kan opnås ved hjælp af enhver standardprocedure for proteinkoncentrering. Virus i antigenet kan inaktiveres ved tilsætning af 0,3 % (v/v) betapropiolacton.

Kendt positivt kontrolserum:

Ved hjælp af det internationale referenceserum og antigen fremstilles et nationalt standardserum, der standardiseres i det optimale forhold sammenholdt med det internationale referenceserum, frysetørres og anvendes som det kendte kontrolserum i hver enkelt test.

Testserum

Procedure : 1 % agarose tilberedt i borat eller natriumbarbitolbuffer, pH 8,5 til 9,0 hældes i en petriskål op til mindst 3,0 mm. Der skæres et prøvemønster på syv fugtfri huller på hver 5,0 mm i diameter i agaren. Mønstret består af et centerhul og seks huller, der er anbragt rundt om det i en cirkel med en radius på 3 cm. Centerhullet fyldes med standardantigenet. De ydre huller 2, 4 og 6 fyldes med kendt positivt serum og hul 1, 3 og 5 fyldes med testsera. Systemet inkuberes i indtil 72 timer ved rumtemperatur i et lukket fugtigt kammer.

Fortolkning : Et testserum er positivt, hvis det danner en specifik bundfældninglinje med antigenet og danner en ubrudt identitetslinje med kontrolserummet. Et testserum er negativt, hvis det ikke danner en specifik linje med antigenet og det ikke krummer kontrolserummets linje. Petriskålene bør undersøges mod en mørk baggrund ved indirekte belysning.

A) Serumneutralisationstesten foretages efter følgende protokol:

Serum : Alle sera varmeinaktiveres ved 56 °C i 30 minutter før brugen.

Procedure : Den konstante virusvariable serumneutralisationstest udføres i mikrotiterplader under anvendelse af MDBK eller andre følsomme celler. Colorado, Oxford eller en anden referencestamme af virusset benyttes ved 100 TCID50 pr. 0,025 ml; inaktiverede ufortyndede serumprøver blandes med en tilsvarende mængde (0,025 ml) virussuspension. Virus/serumblandingerne inkuberes i 24 timer ved 37 °C i mikrotiterpladerne, før MDBK-cellerne tilsættes. Der benyttes celler i en koncentration, der danner et komplet éncellelag efter 24 timer.

Kontrol : i) virusinfektivitetsprøve, ii) serumtoksicitetskontrol. iii) kontrol af endnu ikke podet cellekultur og iv) referenceantisera.

Fortolkning : Resultaterne af neutralisationstesten og titeren for det virus, som benyttes ved testen, aflæses efter 3-6 dages inkubation ved 37 °C. Serumtitere betragtes som negative, hvis der ikke sker en neutralisering med en fortynding på 1:2 (ufortyndet serum).

B) Enhver anden test, der er anerkendt som led i Kommissionens beslutning 93/42/EF om supplerende garantier vedrørende IBR for kvæg bestemt til medlemsstater eller regioner i medlemsstater, der er fri for sygdommen.

A) Indsamling og testning af prøver af øsofagus/farynks foretages efter følgende protokol:

Reagenser : Inden prøven tages, tilberedes et transportmedium. Der fordeles 2 ml i lige så mange beholdere som det antal dyr, der skal prøves. Beholderne bør være frysefaste i tøris eller flydende nitrogen. Der indsamles prøver ved hjælp af en specialkonstrueret spytkollektor eller »probang«. Prøven indsamles ved, at probangskålen føres gennem munden over tungens dorsum og ned i den øvre del af øsofagus. Der gøres forsøg på at bortskrabe overfladeepitelet fra øvre øsofagus og farynks ved bevægelser lateralt og dorsalt. Derefter fjernes probang, helst efter, at dyret har svælget. Skålen bør være fuld og indeholde en blanding af slim, spyt, øsofagusvæske og celleaffald. Man må sørge for, at hver prøve indeholder noget synligt cellemateriale. Hårdhændet behandling, der forårsager blødninger, skal undgås. Prøver fra nogle dyr kan være stærkt forurenet med vomindhold. Sådanne prøver kasseres, og dyrets mund skylles med vand eller helst fysiologisk saltvand, inden prøvningen gentages.

Behandling af prøver : Hver prøve i probangskålen kvalitetsundersøges, og der tilsættes 2 ml til en tilsvarende mængde transportmedium i en frysefast beholder. Beholderne lukkes tæt, forsegles, desinficeres og mærkes. Prøverne opbevares køligt (+ 4 °C) og undersøges inden 3-4 timer eller anbringes på tøris (-69 °C) eller i flydende nitrogen og holdes nedfrosne indtil undersøgelsestidspunktet. For hvert dyr desinficeres probang og vaskes i tre hold rent vand.

Testning for M&K-virus : Prøverne podes i kulturer af primære bovine thyreoidcellekulturer med brug af mindst tre reagensglas pr. prøve. Andre følsomme celler, fx primære bovine eller porcine nyreceller, kan bruges, men man bør huske, at de er mindre følsomme over for nogle stammer af M&K-virus. Reagensglassene inkuberes ved 37 °C i en tromle og undersøges dagligt i 48 timer for cytopatisk effekt (CPE). Hvis resultatet er negativt, overføres kulturerne blindt til nye kulturer og undersøges igen i 48 timer. Eventuel CPE's specificitet skal bekræftes.

Anbefalet transportmedium:

B) Virusneutralisationstesten foretages efter følgende protokol:

Reagenser : Stam-M&KV-antigen tilberedes i cellekulturer eller på kvægtunger og opbevares ved -70 °C eller derunder eller ved -20 °C, efter at der er tilsat 50 % glycerol. Dette er stamantigenet. M&KV er stabilt under disse forhold, og titrene varierer meget lidt i en periode på flere måneder.

Procedure : Testen foretages i fladbundede mikrotiterplader af vævskulturgrad med brug af følsomme celler såsom IB-RS-2, BHK-21 eller kalvenyreceller. Sera til testen fortyndes 1:4 i serumfrit cellekulturmedium med tilsætning af 100 IE/ml neomycin eller andre egnede antibiotika. Sera inaktiveres ved 56 °C i 30 minutter, og der anvendes mængder på 0,05 ml til tilberedning af en tofoldsrække i mikrotiterplader med brug af 0,05 ml fortyndingsøser. Prætitreret virus, der også er fortyndet i serumfrit kulturmedium og indeholder 100 TCID50/0,05 ml tilsættes derefter til hvert hul. Efter inkubation ved 37 °C i 1 time, så neutralisering kan finde sted, tilsættes 0,05 ml suspensionsceller med 0,5-1,0 × 106 celler pr. 1 ml i cellekulturmedium indeholdende serumfrit M&K-antistof til hvert hul, og pladerne forsegles. Pladerne inkuberes ved 37 °C. Encellelag er normalt sammenflydende inden for 24 timer. CPE er normalt tilstrækkeligt fremskredet efter 48 timer til, at der kan foretages en mikroskopisk aflæsning af testen. På dette tidspunkt kan der foretages en endelig mikroskopisk aflæsning, eller pladerne kan fikseres og farves med henblik på en makroskopisk aflæsning, fx. ved hjælp af 10 % formaldehyd og 0,05 % metylenblåt.

Kontrol : Kontrollen af hver test omfatter homologt antiserum med kendt titer, en cellekontrol, en serumtoksicitetskontrol, en mediekontrol og en virustitrering, som danner grundlag for beregningen af den faktiske mængde virus i testen.

Fortolkning : Huller, der viser tegn på CPE, betragtes som inficeret, og neutralisationstitrene udtrykkes som den reciprokke af den endelige fortynding af serum, der er til stede i serum/virusblandingerne ved 50 %-slutpunkterne, der bestemmes efter Spearman-Karber-metoden. (Karber, G., 1931, Archiv für Experimentelle Pathologie und Pharmokologie, 162, 480.). Test betragtes som pålidelige, når den faktisk anvendte virusmængde pr. hul i testen er på mellem 101,5 og 102,5 TCID50, og når referenceserumtiteren ligger inden for det dobbelte af den forventede titer vurderet ud fra tidligere titreringer. Når kontrolresultaterne overskrider disse grænser, gentages testene. En slutpunkttiter på 1:11 eller derunder betragtes som negativ.

C) Påvisningen og kvantificeringen af antistof ved hjælp af ELISA foretages efter følgende protokol:

Reagenser : Kaninantiserum mod 146S-antigen af syv typer mund og klovesygevirus (M&KV) benyttet i en forud fastlagt optimal koncentration i karbonat/bikarbonatbuffer, pH 9,6. Antigener fremstilles af udvalgte virusstammer, der er dyrket på BHK-21 énlagsceller. Der benyttes urensede supernatanter, som prætitreres efter protokollen, men uden serum, således at der fremkommer en fortynding, som efter tilsætning af en tilsvarende mængde PBST (fosfatbufferet salt med 0,05 % Tween-20 og phenolrød indikator) giver en absorbansaflæsning på mellem 1,2 og 1,5. Virus kan anvendes inaktiveret. Der benyttes PBST som fortyndingsmiddel. Der tilberedes marsvineantisera, ved at der indpodes 146S-antigen af hver serotype i marsvin. Der fremstilles en forud fastlagt optimal koncentration i PBST med 10 % normalt bovint serum og 5 % normalt kaninserum. Kanin-antimarsvineimmunuglobulin, der er konjugeret med peberrodsperoxidase, anvendes i en forud fastlagt optimal koncentration i PBST med 10 % normalt bovint serum og 5 % normalt kaninserum. Testsera fortyndes i PBST.

Procedure:

Pladerne aflæses spektrofotometrisk ved 492 nm på en ELISA-læser, der er forbundet med en mikrodatamat.

Kontrol : For hvert anvendt antigen skal 40 huller være serumfri og indeholde antigen fortyndet i PBST. En ekstra tofolds fortyndingsrække af homologt bovint referenceantiserum. En ekstra tofolds fortyndingsrække af negativt bovint serum.

Fortolkning : Antistoftitere udtrykkes som den endelige fortynding af testserum, der giver 50 % af den gennemsnitlige OD-værdi, der registreres i viruskontrolhullerne uden testserum. Titere over 1:40 betragtes som positive.

Referencer : Hamblin C. Barnett ITR and Hedger RS (1986) — A new enzyme-linked immunosorbent assay (ELISA) for the detection of antibodies against foot-and-mouth disease virus. I. Development and method of ELISA. Journal of Immunological Methods, 93, 115-121.11.

A) Serumneutralisationstesten foretages efter følgende protokol:

Serum : Alle sera varmeinaktiveres ved 56 °C i 30 minutter før brugen.

Procedure : Den konstante virusvariable serumneutralisationstest udføres på mikrotiterplader under anvendelse af Vero eller andre følsomme cellekulturer. Aujeszky's sygdomsvirus benyttes ved 100 TCID50 pr. 0,025 ml; inaktiverede ufortyndede serumprøver blandes med en tilsvarende mængde (0,025 ml) virussuspension. Virus/serumblandingerne inkuberes i 2 timer ved 37 °C i mikrotiterpladerne, før de til formålet krævede celler tilsættes. Der benyttes celler i en koncentration, der danner et komplet éncellelag efter 24 timer.

Kontrol : i) virusinfektivitetsprøve, ii) serumtoksicitetskontrol, iii) kontrol af endnu ikke podet cellekultur og iv) referenceantisera.

Fortolkning : Resultaterne af neutralisationstesten og titeren for det virus, som benyttes ved testen, aflæses efter 3-7 dages inkubation ved 37 °C. Serumtitere under 1:2 (ufortyndet serum) regnes for negative.

B) Enhver anden test, der er anerkendt som led i Kommissionens beslutning 2001/618/EF om supplerende garantier vedrørende Aujeszky's sygdom for svin bestemt til dele af EF's område.

1. Dyr, der importeres til Saint Pierre og Miquelon, skal opholde sig på en godkendt karantænestation i mindst 60 dage, inden de eksporteres til EF. Denne periode kan forlænges som følge af undersøgelseskrav for de enkelte arter. Dyrene skal desuden opfylde følgende krav:

2. Karantænestationen skal mindst opfylde minimumsnormerne i bilag B til direktiv 91/496/EØF samt følgende betingelser:

a) Test, der skal anvendes: intradermal sammenlignende prøve ved anvendelse af PPD-kvægtuberkulin og PPD-fjerkrætuberkulin, som er i overensstemmelse med normerne for fremstilling og anvendelse af kvæg- og fjerkrætuberkuliner, jf. bilag B til Rådets direktiv 64/432/EØF. Prøven foretages på området bag skulderen (armhulen), jf. den teknik, der er beskrevet i bilag B til Rådets direktiv 64/432/EØF.

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og efter 42 dage efter den første test.

c) Fortolkning af testresultater:

Reaktionen anses for

d) Mulige foranstaltninger efter test:

Dyr, der reagerer positivt på en intradermal prøve med kvægtuberkulin, udelukkes fra gruppen, og de øvrige dyr skal testes igen mindst 42 dage efter, at den første positive test blev foretaget; den nye test anses for den første test, jf. litra b).

Hvis mere end ét dyr i gruppen reagerer positivt, skal eksport til EF nægtes for gruppen som helhed.

Hvis et eller flere dyr i samme gruppe reagerer med usikkert resultat, testes hele gruppen igen efter 42 dage; den nye test anses for den første test, jf. litra b).

a) Test, der skal anvendes

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og efter 42 dage efter den første test.

c) Fortolkning af testresultater:

Som positiv reaktion følges definitionen i bilag C til direktiv 64/432/EØF.

d) Mulige foranstaltninger efter test:

Dyr, der reagerer positivt på en af testene, udelukkes fra gruppen, og de øvrige dyr skal testes igen mindst 42 dage efter, at den første positive test blev foretaget; den nye test anses for den første test, jf. litra b).

Eksport til EF må kun tillades for dyr, der har reageret negativt på to på hinanden følgende test, der er gennemført i henhold til litra b).

a) Test, der skal anvendes: AGID-test, jf. del 3, afsnit C, i bilag I til beslutning 79/542/EØF.

Dyr, der reagerer positivt, skal testes med en kompetitiv ELISA, jf. del 3, afsnit C, i bilag I til beslutning 79/542/EØF, med henblik på at skelne mellem de to sygdomme.

b) Prøvetidspunkter:

Dyrene skal testes og reagere negativt på to test: den første senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og den anden mindst 21 dage efter den første test.

c) Mulige foranstaltninger efter test:

a) Test, der skal anvendes: Diagnosetest (probang og serologi) ved anvendelse af ELISA og virusneutralisation, jf. del 3, afsnit C, i bilag I til beslutning 79/542/EØF.

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes og reagere negativt på to test: den første senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og den anden mindst 42 dage efter den første test.

c) Mulige foranstaltninger efter test: Hvis et dyr reagerer positivt på mund- og klovesygevirus, må ingen af samtlige dyr på karantænestationen føres ind i EF.

Bemærkning: Påvisning af antistoffer mod strukturelle eller nonstrukturelle proteiner fra mund- og klovesygevirus anses for et resultat af tidligere mund- og klovesygeinfektion uanset vaccinationsstatus.

a) Test, der skal anvendes: Kompetitiv ELISA, jf. OIE-manualen, er den foreskrevne test ved international handel og er den test, der bør foretrækkes. Serumneutralisationstest eller andre anerkendte test i overensstemmelse med de protokoller, der er beskrevet i de relevante afsnit af OIE-manualen, kan også anvendes.

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes to gange: første gang senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og anden gang mindst 42 dage efter den første test.

c) Mulige foranstaltninger efter test: Hvis et dyr reagerer positivt på kvægpestvirus, må ingen af samtlige dyr på karantænestationen føres ind i EF.

a) Test, der skal anvendes: ELISA, virusneutralisationstest eller andre anerkendte test i overensstemmelse med de protokoller, der er beskrevet i de relevante afsnit af OIE-manualen.

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes to gange: første gang senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og anden gang mindst 42 dage efter den første test.

c) Mulige foranstaltninger efter test: Hvis et dyr reagerer positivt på vesikulær stomatitis-virus, må ingen af samtlige dyr på karantænestationen føres ind i EF.

a) Test, der skal anvendes: ELISA, virusneutralisationstest eller andre anerkendte test i overensstemmelse med de protokoller, der er beskrevet i de relevante afsnit af OIE-manualen.

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes to gange: første gang senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og anden gang mindst 42 dage efter den første test.

c) Mulige foranstaltninger efter test: Hvis et dyr viser tegn på at have været udsat for Rift Valley fever-agens, må ingen af samtlige dyr på karantænestationen føres ind i EF.

a) Test, der skal anvendes: Serologi ved anvendelse af ELISA, virusneutralisationstest eller andre anerkendte test i overensstemmelse med de protokoller, der er beskrevet i de relevante afsnit af OIE-manualen.

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes to gange: første gang senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og anden gang mindst 42 dage efter den første test.

c) Mulige foranstaltninger efter test: Hvis et dyr viser tegn på at have været udsat for lumpy skin disease, skal eksport til EF nægtes for gruppen som helhed.

a) Test, der skal anvendes: ELISA, virusneutralisationstest, immunofluorescenstest eller andre anerkendte test.

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes to gange: første gang senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og anden gang mindst 42 dage efter den første test.

c) Mulige foranstaltninger efter test: Hvis et dyr viser tegn på at have været udsat for Krim-Congo hæmoragisk feber-agens, udelukkes det fra gruppen.

a) Test, der skal anvendes: Parasitten kan identificeres i koncentrerede blodprøver i overensstemmelse med de protokoller, der er beskrevet i de relevante afsnit af OIE-manualen.

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes to gange: første gang senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og anden gang mindst 42 dage efter den første test.

c) Mulige foranstaltninger efter test: Hvis T. evansi påvises hos et dyr, udelukkes det fra gruppen. Resten af gruppen underkastes en indvortes og udvortes parasitbehandling med relevante stoffer, der er virksomme mod T. evansi.

a) Test, der skal anvendes: Den foretrukne metode er påvisning af virus-DNA på basis af identifikation ved immunfluorescens eller immuncytokemi ved anvendelse af de protokoller, der er beskrevet i de relevante afsnit af OIE-manualen.

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes to gange: første gang senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og anden gang mindst 42 dage efter den første test.

c) Mulige foranstaltninger efter test: Hvis et dyr viser tegn på at have været udsat for ondartet katarfeber, skal eksport til EF nægtes for gruppen som helhed.

a) Test, der skal anvendes: AGID eller blokerende ELISA i overensstemmelse med de protokoller, der er beskrevet i OIE-manualen.

b) Prøvetidspunkter: Dyrene skal testes to gange: første gang senest to dage efter ankomsten til karantænestationen og anden gang mindst 42 dage efter den første test.

c) Mulige foranstaltninger efter test: Dyr, der reagerer positivt på testen, udelukkes fra gruppen, og de øvrige dyr skal testes igen mindst 21 dage efter, at den første positive test blev foretaget; den nye test anses for den første test, jf. litra b).