This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32021R0862
Commission Regulation (EU) 2021/862 of 28 May 2021 amending Regulation (EC) No 2003/2003 of the European Parliament and of the Council relating to fertilisers for the purpose of including a new type of EC fertiliser in Annex I (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EU) 2021/862 af 28. maj 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger med henblik på at optage en ny type EF-gødning i bilag I (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EU) 2021/862 af 28. maj 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger med henblik på at optage en ny type EF-gødning i bilag I (EØS-relevant tekst)
C/2021/3659
EUT L 190 af 31.5.2021, p. 74–75
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 15/07/2022; stiltiende ophævelse ved 32019R1009
31.5.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 190/74 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/862
af 28. maj 2021
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 om gødninger med henblik på at optage en ny type EF-gødning i bilag I
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger (1), særlig artikel 31, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
En producent af en vandig opløsning af kaliumformiat har indgivet en anmodning til Kommissionen via de svenske myndigheder om at optage stoffet som en ny gødningstype i bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003. Den vandige opløsning af kaliumformiat er blevet udviklet med henblik på en bedre optagelse af kalium i bladene hos planter med et stort behov for dette primære næringsstof, såsom frugt og grøntsager. |
(2) |
Den vandige opløsning af kaliumformiat, som specificeret i bilag I til nærværende forordning, opfylder kravene i artikel 14 i forordning (EF) nr. 2003/2003. Stoffet bør derfor optages på listen over EF-gødningstyper i bilag I til nævnte forordning. |
(3) |
Forordning (EF) nr. 2003/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 32 i forordning (EF) nr. 2003/2003 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2021.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
BILAG
I bilag I til forordning (EF) nr. 2003/2003 foretages følgende ændringer:
|
I tabellen i punkt C.1 tilføjes følgende oplysninger efter nr. 7:
|