EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017R1990
Commission Regulation (EU) 2017/1990 of 6 November 2017 amending Regulation (EC) No 1126/2008 adopting certain international accounting standards in accordance with Regulation (EC) No 1606/2002 of the European Parliament and of the Council as regards International Accounting Standard 7 (Text with EEA relevance. )
Kommissionens forordning (EU) 2017/1990 af 6. november 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 7 (EØS-relevant tekst. )
Kommissionens forordning (EU) 2017/1990 af 6. november 2017 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 7 (EØS-relevant tekst. )
C/2017/7261
EUT L 291 af 9.11.2017, p. 89–91
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 15/10/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R1803
9.11.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 291/89 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1990
af 6. november 2017
om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 7
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev en række internationale standarder og fortolkningsbidrag, der fandtes pr. 15. oktober 2008, vedtaget. |
(2) |
Den 29. januar 2016 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IAS 7 Pengestrømsopgørelsen. Formålet med ændringerne er at præcisere IAS 7 med henblik på at forbedre oplysningerne til regnskabsbrugerne om en virksomheds finansieringsaktivitet. |
(3) |
Høringen af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe bekræfter, at ændringerne til IAS 7 opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres. |
(5) |
IASB fastsatte ændringernes ikrafttrædelsestidspunkt til den 1. januar 2017. Nærværende forordnings bestemmelser bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2017. Bestemmelsen om tilbagevirkende kraft er nødvendig for at sikre retssikkerhed for de pågældende udstedere og sammenhæng med andre regnskabsstandarder, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1126/2008. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 ændres IAS 7 Pengestrømsopgørelsen som anført i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Virksomhederne anvender ændringerne, der er omhandlet i artikel 1, senest fra den første dag i det første regnskabsår, der begynder den 1. januar 2017 eller derefter.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).
BILAG
Initiativ vedrørende oplysning
(Ændringer til IAS 7)
Ændringer til IAS 7 Pengestrømsopgørelsen
Afsnit 44A-44E og den tilhørende overskrift tilføjes. Afsnit 60 tilføjes også.
ÆNDRINGER I PASSIVER HIDRØRENDE FRA FINANSIERINGSAKTIVITETER
44A |
En virksomhed skal forelægge oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugerne at vurdere ændringer i passiver hidrørende fra finansieringsaktiviteter, herunder både ændringer som følge af pengestrømme og andre ændringer. |
44B |
I det omfang, det er nødvendigt for at opfylde kravet i afsnit 44A, skal en virksomhed oplyse om følgende ændringer i passiver hidrørende fra finansieringsaktiviteter:
|
44C |
Passiver hidrørende fra finansieringsaktiviteter er passiver, for hvilke pengestrømme blev eller fremtidige pengestrømme vil blive klassificeret som pengestrømme fra finansieringsaktiviteter i pengestrømsopgørelsen. Desuden finder oplysningskravet i afsnit 44A også anvendelse på ændringer i finansielle aktiver (f.eks. aktiver, som afdækker passiver hidrørende fra finansieringsaktiviteter), hvis pengestrømme fra disse finansielle aktiver blev eller fremtidige pengestrømme vil blive medregnet i pengestrømme fra finansieringsaktiviteter. |
44D |
Oplysningskravet i afsnit 44A kan f.eks. opfyldes ved i opgørelsen af finansiel stilling at foretage en afstemning af primo- og ultimosaldo for passiver hidrørende fra finansieringsaktiviteter, herunder de i afsnit 44B omhandlede ændringer. Når en virksomhed oplyser om en sådan afstemning, skal den give tilstrækkelige oplysninger til at gøre det muligt for regnskabsbrugerne at knytte posterne i afstemningen til opgørelsen af finansiel stilling og pengestrømsopgørelsen. |
44E |
Hvis en virksomhed afgiver de oplysninger, der kræves i afsnit 44A, i kombination med offentliggørelse af ændringer i andre aktiver og passiver, skal den oplyse om ændringerne i passiver hidrørende fra finansieringsaktiviteter separat og ikke sammen med ændringer i sådanne andre aktiver og passiver. |
IKRAFTTRÆDELSESDATO
…
60 |
Initiativ vedrørende oplysning (Ændringer til IAS 7), udstedt i januar 2016, tilføjede afsnit 44A-44E. Virksomheden skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2017 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Når virksomheden for første gang anvender disse ændringer, er det ikke nødvendigt at forelægge sammenlignelige oplysninger for de foregående regnskabsår. |