Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996D0218

    96/218/EF: Kommissionens beslutning af 8. marts 1996 om anden ændring af beslutning 93/74/EØF om Danmarks status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose og egtvedsyge (Tekst af betydning for EØS)

    EFT L 72 af 21.3.1996, p. 39–39 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 05/07/1999; stiltiende ophævelse ved 399D0489

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1996/218/oj

    31996D0218

    96/218/EF: Kommissionens beslutning af 8. marts 1996 om anden ændring af beslutning 93/74/EØF om Danmarks status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose og egtvedsyge (Tekst af betydning for EØS)

    EF-Tidende nr. L 072 af 21/03/1996 s. 0039 - 0039


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 8. marts 1996 om anden ændring af beslutning 93/74/EØF om Danmarks status med hensyn til infektiøs hæmatopoietisk nekrose og egtvedsyge (Tekst af betydning for EØS) (96/218/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/67/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for afsætning af akvakulturdyr og -produkter (1), senest ændret ved direktiv 95/22/EF (2), særlig artikel 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    Danmark blev ved Kommissionens beslutning 93/74/EØF (3) anerkendt for fisks vedkommende som godkendt fastlandszone og godkendt kystzone i henseende til infektiøs hæmatopoietisk nekrose (NHI) og delvis som godkendt fastlandszone og godkendt kystzone i henseende til egtvedsyge (SVH);

    Danmark har ved brev af 22. maj 1995 givet Kommissionen relevante begrundelser for at udvide den godkendte zone i henseende til egtvedsyge;

    efter gennemgang af disse begrundelser kan den godkendte zone i henseende til egtvedsyge udvides til at omfatte afvandingsområdet Ørum Å;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I bilaget til beslutning 93/74/EØF indsættes »Ørum Å« i første kolonne.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 1996.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 46 af 19. 2. 1991, s. 1.

    (2) EFT nr. L 243 af 11. 10. 1995, s. 1.

    (3) EFT nr. L 27 af 4. 2. 1993, s. 35.

    Top