(1)

Artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union har til formål at oprette et indre marked til fremme af en bæredygtig udvikling i Europa, bl.a. baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten.

(2)

Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (4) centreret omkring målene for bæredygtig udvikling (SDG) og tre søjler for bæredygtighed: miljømæssig, social og økonomisk/ledelsesmæssig bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid (5) knyttes de bæredygtige udviklingsmål til Unionens politikramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle Unionens foranstaltninger og politikinitiativer i Unionen og globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017 (6) blev det bekræftet, at Unionen og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.

(3)

Rådet indgik på Den Europæiske Unions vegne Parisaftalen om klimaændringer (7) i 2016. I artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen om klimaændringer fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(4)

Unionens konkurrenceevne på lang sigt afhænger af bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig og klimaresistent mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Bæredygtighed har længe været fokusområde for EU-projektet, og de sociale og miljømæssige aspekter heraf er anerkendt i traktaterne.

(5)

I december 2016 gav Kommissionen en ekspertgruppe på højt plan mandat til at udvikle en omfattende og sammenhængende EU-strategi for bæredygtig finansiering. I rapporten fra ekspertgruppen på højt plan, der blev offentliggjort den 31. januar 2018 (8), opfordrer ekspertgruppen til, at der oprettes et teknisk robust klassificeringssystem på EU-plan for at skabe klarhed over, hvilke aktiviteter der er »grønne« eller »bæredygtige«; første trin i klassificeringssystemet er modvirkning af klimaændringer.

(6)

I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (9) med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Oprettelsen af et fælles klassificeringssystem for bæredygtige og af indikatorer til afklaring af graden af bæredygtigheden af aktiviteter er den vigtigste og mest presserende foranstaltning i handlingsplanen. Det anerkendes i handlingsplanen, at en omlægning af kapitalstrømme til mere bæredygtige aktiviteter skal være baseret på en fælles fortolkning af begrebet »bæredygtig« helhedsorienteret forståelse af virkningen af økonomiske aktiviteter og investeringer for miljømæssig bæredygtighed og ressourceeffektivitet . Som et første skridt bør klare retningslinjer for de aktiviteter, der bidrager til modvirkning af klimaændringer, kunne bidrage til at informere investorerne om de investeringer, som finansierer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter økonomiske aktiviteter i henhold til deres grad af bæredygtighed . Anerkendelse af FN's mål for bæredygtig udvikling og Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017, yderligere retningslinjer for aktiviteter, der bidrager til andre bæredygtige mål, herunder sociale og ledelsesmæssige mål, kan bør også udarbejdes et senere tidspunkt og dermed gennemføre 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde . [Ændring 80]

(6a)

Selv om det må anerkendes, at det haster med at bekæmpe klimaændringerne, vil et snævert fokus på CO2-eksponering kunne få negative afsmittende virkninger ved at flytte investeringsstrømme til mål, der rummer andre miljørisici. Der skal derfor indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktiviteter ikke skader andre miljømæssige mål såsom biodiversitet og energieffektivitet. Investorer har brug for sammenlignelige og helhedsorienterede oplysninger om miljørisici og deres indvirkning for at kunne vurdere deres porteføljer ud over CO2-eksponering. [Ændring 2]

(6b)

I betragtning af den hastende situation på en række indbyrdes forbundne områder med hensyn til miljøforringelse og overforbrug af ressourcer er der behov for en systemisk tilgang til eksponentielt voksende negative tendenser såsom tabet af biodiversitet, det globale overforbrug af ressourcer, fremkomsten af nye trusler, herunder farlige kemikalier og blandinger heraf, fødevareknaphed, klimaændringer, ozonsvind, forsuring af havene, udtømning af ferskvandsressourcerne samt ændringer i arealudnyttelsen. Det er derfor nødvendigt, at de foranstaltninger, der træffes, er fremadrettede og på højde med de kommende udfordringer. Omfanget af disse udfordringer kræver en helhedsorienteret og ambitiøs tilgang og anvendelse af et stringent forsigtighedsprincip. [Ændring 3]

(7)

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU (10) blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem indførelse af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser.

(7a)

I Europa-Parlamentets initiativbetænkning af 29. maj 2018 om bæredygtig finansiering fastlægges de vigtigste elementer for bæredygtighedsindikatorer og klassificering som et incitament til bæredygtige investeringer. Der bør sikres sammenhæng i den relevante lovgivning. [Ændring 4]

(8)

Hvis Unionens bæredygtige udviklingsmål skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. Det er også vigtigt at sikre, at kapitalstrømme, der kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer, ikke forstyrres i det indre marked.

(8a)

Udfordringens omfang kræver en gradvis omlægning af hele det finansielle system til at støtte, at økonomien kan fungere bæredygtigt. Med henblik herpå er det nødvendigt at integrere bæredygtig finansiering i det almindelige finansielle system, og det er nødvendigt at gøre sig overvejelser om virkningen af finansielle produkter og tjenesteydelser med hensyn til bæredygtighed. [Ændring 5]

(9)

Udbud af finansielle produkter, som fremmer miljømæssigt bæredygtige mål, er en effektiv metode til gradvist at flytte private investeringer fra aktiviteter med negative miljøvirkninger til mere bæredygtige aktiviteter. Nationale krav vedrørende markedsføring af finansielle produkter , tjenesteydelser og virksomhedsobligationer som fastsat i denne forordning som bæredygtige investeringer, navnlig de krav, der giver de relevante markedsaktører mulighed for at anvende et nationalt mærke, har til formål at øge investorernes tillid og bevidsthed om risici , at skabe synlighed og at adressere problemstillinger vedrørende »grønvaskning«. Grønvaskning er den praksis, der består i at opnå en urimelig konkurrencefordel ved at markedsføre et finansielt produkt som miljøvenligt, selv om det i virkeligheden ikke opfylder grundlæggende miljøstandarder. På nuværende tidspunkt har nogle få medlemsstater indført mærkningsordninger. De bygger på forskellige klassificeringssystemer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. I betragtning af de politiske tilsagn i Parisaftalen og på EU-plan vil flere og flere medlemsstater sandsynligvis oprette mærkningsordninger eller pålægge markedsaktørerne andre krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige. Medlemsstaterne vil i denne forbindelse anvende deres egne nationale klassificeringssystemer for at afgøre, hvilke investeringer der kan betragtes som bæredygtige. Hvis sådanne nationale krav er baseret på forskellige kriterier og indikatorer for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, vil investorerne vige tilbage for at investere på tværs af grænserne, fordi det er vanskeligt at sammenligne de forskellige investeringsmuligheder. Derudover vil erhvervsdrivende, der ønsker at tiltrække investeringer fra hele Unionen, skulle opfylde forskellige kriterier i de forskellige medlemsstater, hvis deres aktiviteter skal betragtes som miljømæssigt bæredygtige i forbindelse med de forskellige mærker. Mangel på ensartede kriterier og indikatorer vil således øge kanalisere investeringer på en miljømæssigt ineffektiv måde og i nogle tilfælde virke mod hensigten og føre til uopfyldte miljø- og bæredygtighedsmål. Denne mangel øger således omkostningerne og være skaber en betydelig hæmsko for de erhvervsdrivende og , der er til hinder for adgangen til grænseoverskridende kapitalmarkeder for bæredygtige investeringer. Hindringerne for adgang til grænseoverskridende kapitalmarkeder med henblik på at rejse kapital til bæredygtige projekter forventes at vokse yderligere. Kriterierne og indikatorerne for at afgøre, om graden af bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, bør derfor gradvist harmoniseres på EU-plan for at fjerne hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at de opstår i fremtiden. Med en sådan harmonisering af oplysninger, parametre og kriterier vil de erhvervsdrivende få lettere ved at rejse kapitel kapital til deres grønne miljømæssigt bæredygtige aktiviteter på tværs af grænserne, da deres økonomiske aktiviteter kan sammenlignes på grundlag af ensartede kriterier og indikatorer , således at de kan udvælges som underliggende aktiver for miljømæssigt bæredygtige investeringer. Det vil derfor bidrage til at tiltrække investeringer på tværs af grænserne i Unionen. [Ændring 6]

(9a)

For at Unionen kan opfylde sine miljø- og klimamæssige forpligtelser, skal der mobiliseres private investeringer. At opnå dette kræver langsigtet planlægning samt lovgivningsmæssig stabilitet og forudsigelighed for investorerne. For at sikre sammenhængende politiske rammer for bæredygtige investeringer er det derfor vigtigt, at bestemmelserne i nærværende forordning bygger på gældende EU-lovgivning. [Ændring 7]

(10)

Hvis markedsdeltagerne ikke forklarer investorerne redegør for , hvordan de aktiviteter, som de investerer i, bidrager negativt eller positivt til miljømål, eller hvis de anvender forskellige begreber parametre og kriterier for at fastslå indvirkningen , når de forklarer, hvad der udgør graden af miljømæssig bæredygtighed ved en »bæredygtig« økonomisk aktivitet, vil investorerne desuden finde det uforholdsmæssigt byrdefuldt at undersøge og sammenligne disse forskellige finansielle produkter. Det er blevet konstateret, at dette afholder investorer fra at investere i grønne bæredygtige finansielle produkter. Investorernes manglende tillid har desuden store skadelige virkninger for markedet for bæredygtige investeringer. Det er endvidere blevet påvist, at nationale regler eller markedsbaserede initiativer, der træffes for at håndtere dette problem inden for nationale grænser, vil føre til en fragmentering af det indre marked. Hvis deltagere på det finansielle marked oplyser, hvordan de finansielle produkter, som de markedsfører som miljøvenlige, opfylder miljømål, og de for sådanne oplysninger anvender fælles kriterier i hele Unionen for, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, vil dette gøre det nemmere for investorerne at sammenligne miljøvenlige miljøvirkningerne af investeringer på tværs af grænserne og tilskynde de investeringsmodtagende virksomheder til at gøre deres forretningsmodeller mere bæredygtige . Investorerne vil investere i grønne finansielle produkter med større tillid i hele Unionen, hvilket forbedrer det indre markeds funktion. [Ændring 8]

(10a)

For at skabe en meningsfuld miljømæssig og bredere indvirkning på bæredygtigheden, mindske unødvendige administrative byrder for deltagere på de finansielle markeder og andre interessenter og fremme væksten på de europæiske finansmarkeder, som finansierer bæredygtige økonomiske aktiviteter, bør klassificeringssystemet baseres på harmoniserede, sammenlignelige og ensartede kriterier og indikatorer, der som minimum omfatter indikatorerne for den cirkulære økonomi. Disse indikatorer bør bringes i overensstemmelse med den samlede livscyklusvurderingsmetode og anvendes på tværs af Unionens lovgivningsmæssige initiativer. De bør danne grundlag for vurderingen af økonomiske aktiviteter og investeringsrisici og indvirkningen på miljøet. Enhver overlapning i reguleringen, som ikke er i overensstemmelse med principperne om bedre regulering, og som ikke anvendes på en forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med målet om at skabe en konsekvent terminologi og et klart regelsæt, bør undgås. Ligeledes bør enhver unødvendig belastning af både myndigheder og finansielle institutioner undgås. Ud fra samme synsvinkel bør omfanget og anvendelsen af de tekniske screeningskriterier samt sammenhængen med andre initiativer defineres klart, før klassificeringssystemet og de tilhørende kriterier træder i kraft. Ved fastsættelsen af harmoniserede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør der tages hensyn til medlemsstaternes kompetence inden for forskellige politikområder. Kravene i denne forordning bør anvendes på en forholdsmæssig måde for små og ikkekomplekse institutter som defineret i denne forordning. [Ændring 9]

(10b)

Indikatorerne bør harmoniseres på grundlag af eksisterende initiativer som f.eks. det arbejde, der udføres af Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur og OECD, og bør omfatte miljømæssige indvirkninger på CO2-emissioner og andre emissioner, biodiversitet, affaldsproduktion, anvendelsen af energi og vedvarende energi, råstoffer, vand samt direkte og indirekte arealanvendelse som fastsat i Kommissionens overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029), Unionens handlingsplan for den cirkulære økonomi (COM(2015)0614) og i Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi (2014/2208(INI)). Endvidere bør indikatorerne udformes således, at de også tager hensyn til anbefalingerne fra Kommissionens »Support to Circular Economy Financing Expert Group« (ekspertgruppe om støtte til finansiering af cirkulær økonomi). Kommissionen bør evaluere, hvordan ekspertgruppens arbejde kan integreres i den tekniske ekspertgruppe. Indikatorerne bør tage hensyn til internationalt anerkendte bæredygtige standarder. [Ændring 10]

(11)

For at imødegå de eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at der opstår sådanne hindringer i fremtiden, bør medlemsstaterne og Unionen være forpligtet til at anvende et fælles begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer med hensyn til investeringers grad af miljømæssig bæredygtighed ved fastlæggelsen af krav til markedsaktører vedrørende mærkning af finansielle produkter , tjenesteydelser eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige på nationalt plan. Af samme årsag bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der anfører, at de forfølger miljømål, anvende det samme begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer og de samme indikatorer, parametre og kriterier for beregning af indvirkningen på miljøet , når de redegør for, hvordan de forfølger disse mål. [Ændring 11]

(12)

Fastlæggelse af kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter kan tilskynde virksomhederne til frivilligt at offentliggøre oplysninger Oplysningerne om deres miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter aktiviteternes indvirkning på deres websteder. Disse oplysninger miljøet vil ikke blot gøre det lettere for relevante aktører på de finansielle markeder at identificere, hvilke virksomheder der udøver miljømæssigt bæredygtige og fastslå graden af miljømæssig bæredygtighed af de økonomiske aktiviteter , som virksomhederne udfører , men de vil også gøre det lettere for disse virksomheder at rejse kapital til deres grønne aktiviteter. [Ændring 12]

(13)

En EU-klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter EU-omfattende indikatorer til bestemmelse af økonomiske aktiviteters indvirkning på miljøet burde muliggøre udviklingen af fremtidige EU-politikker og -strategier , herunder EU-dækkende standarder for miljømæssigt bæredygtige finansielle produkter, og i sidste ende indførelse af mærker, der formelt anerkender, at disse standarder overholdes i hele Unionen , samt danne grundlag for andre økonomiske og reguleringsmæssige foranstaltninger samt forsigtighedsregler . Ensartede lovkrav, der skal opfyldes for at kunne betragte investeringer som miljømæssigt bæredygtige, med hensyn til fastlæggelse af investeringers grad af miljømæssig bæredygtighed baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige bestemmelse af graden af økonomiske aktiviteter aktiviteters miljømæssige bæredygtighed og fælles indikatorer for vurdering af investeringers indvirkning på miljøet er nødvendige som reference for fremtidig EU-lovgivning , der har til fremme af disse formål at lette overgangen fra investeringer med en negativ indvirkning på miljøet til investeringer med en positiv indvirkning . [Ændring 13]

(14)

I forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i Unionen har kan politiske valg såsom oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vist sig at være effektive med hensyn til at bidrage til at mobilisere og kanalisere private og offentlige midler i retning af bæredygtige investeringer. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 (11) er der fastlagt et investeringsmål horisontalt klimainvesteringsmål for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer om, at 40 % af EFSI-finansieringen skal gå til infrastruktur- og innovationsprojekter. Fælles kriterier for økonomiske aktiviteters bæredygtighed og fælles indikatorer til vurdering af de miljømæssige virkninger kan danne grundlag for fremtidige lignende EU-initiativer til støtte for mobilisering af investeringer i klimarelaterede mål eller andre miljømål. [Ændring 14]

(15)

For at undgå fragmentering af markedet og at skade forbrugernes interesser som følge af forskellige opfattelser miljømæssigt bæredygtige med hensyn til graden af miljømæssig bæredygtighed ved økonomiske aktiviteter bør nationale krav, som markedsaktørerne skal overholde, hvis de ønsker at markedsføre finansielle produkter eller virksomhedsobligationer , der i denne forordning er defineret som miljømæssigt bæredygtige, være baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Disse markedsaktører omfatter deltagere på det finansielle marked, der udbyder »grønne« bæredygtige finansielle produkter eller tjenesteydelser , og ikkefinansielle virksomheder, der udsteder »grønne« bæredygtige virksomhedsobligationer. [Ændring 15]

(16)

For at undgå at skade forbrugernes interesser bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige, oplyse, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. De offentliggjorte oplysninger bør sikre investorerne klarhed over omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter og således over graden af investeringens miljømæssige bæredygtighed. Kommissionen bør præcisere, hvilke oplysninger der skal offentliggøres til dette formål. Disse oplysninger bør sikre, at de nationale kompetente myndigheder let kan kontrollere overholdelsen af oplysningsforpligtelsen og håndhæve denne forpligtelse i overensstemmelse med gældende national ret.

(17)

For at undgå omgåelse af oplysningsforpligtelsen bør denne forpligtelse også finde anvendelse, når på alle finansielle produkter , der udbydes som produkter med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer, herunder produkter med miljøbeskyttelse som et generelt mål. Deltagere på det finansielle marked bør ikke være forpligtet til udelukkende at investere i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er defineret i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastlagt i denne forordning. De Deltagere på det finansielle marked og andre aktører bør opfordres til at underrette Kommissionen, hvis de mener, at en økonomisk aktivitet tekniske screeningskriterier , som ikke opfylder er relevante for de tekniske screeningskriterier, eller for hvilken sådanne kriterier aktiviteter , de finansierer, endnu ikke er fastlagt, og at deres finansielle produkter dermed bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, således at Kommissionen lettere kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at supplere eller opdatere de tekniske screeningskriterier. [Ændring 16]

(18)

For at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, graden af miljømæssig bæredygtighed ved en økonomisk aktivitet bør der opstilles en udtømmende liste over miljømål , der er baseret på indikatorer til måling af miljøindvirkningen, idet der tages hensyn til dens indvirkning på hele den industrielle værdikæde, og idet der sikres sammenhæng med eksisterende EU-lovgivning som f.eks. pakken om ren energi . [Ændring 17]

(19)

Miljømålet om beskyttelse af sunde økosystemer bør fortolkes under hensyntagen til relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (12), Rådets direktiv 92/43/EØF (13), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 (14), EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 (15) EU's strategi for grøn infrastruktur, Rådets direktiv 91/676/EØF (16), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 (17), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 (18), handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (19) og handlingsplanen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter (20).

(20)

Der bør for hvert miljømål fastlægges ensartede kriterier baseret på oplysninger, som er tilvejebragt ved hjælp af harmoniserede indikatorer, for, hvornår økonomiske aktiviteter kan anses for at bidrage væsentligt til dette mål. Et af elementerne i de ensartede kriterier bør være at undgå, at de miljømål, der er fastsat i denne forordning, skades alvorligt. Dette er for at undgå, at investeringer betragtes som miljømæssigt bæredygtige, selv om de økonomiske aktiviteter, der investeres i, skader miljøet i et omfang, der opvejer deres bidrag til et miljømål. Kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade bør sikre investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der bidrager reelt til miljømålene. [Ændring 18]

(21)

I lyset af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles tilsagn om at gennemføre de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder til støtte for bæredygtig og inklusiv vækst og betydningen af internationale minimumsstandarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder bør betingelsen for, at økonomiske aktiviteter kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, være, at minimumsgarantierne overholdes. Økonomiske aktiviteter bør derfor kun blive betragtet som miljømæssigt bæredygtige, hvis de udøves under overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen og ILO's otte grundlæggende konventioner. I ILO's grundlæggende konventioner defineres de menneskerettigheder og arbejdsrettigheder, som virksomhederne skal respektere. Flere af disse internationale standarder er også forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde og princippet om ikkeforskelsbehandling. Disse minimumsgarantier berører ikke anvendelsen af relevante strengere krav til miljø, sundhed og sikkerhed og social bæredygtighed, der er fastsat i EU-lovgivningen.

(22)

I betragtning af de specifikke nærmere tekniske oplysninger, der er nødvendige for at vurdere de miljømæssige virkninger af en økonomisk aktivitet, og den hurtige udvikling inden for videnskab og teknologi bør kriterierne de kriterier, der er relevante for miljømæssigt bæredygtige at afgøre graden af miljømæssig bæredygtighed ved de økonomiske aktiviteter, tilpasses regelmæssigt til denne udvikling. Hvis kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade skal været ajourført For at sikre, at kriterierne og indikatorerne er ajourførte og baseret på videnskabelig dokumentation og input fra eksperter og relevante interessenter , bør de præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter betingelserne for at udgøre et væsentligt bidrag og ajourføres regelmæssigt på grundlag af videnskabelig dokumentation og input fra eksperter ikke at forvolde alvorlig skade præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter og relevante interessenter ajourføres regelmæssigt. Kommissionen bør med henblik herpå fastlægge detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier og et sæt harmoniserede indikatorer for de forskellige økonomiske aktiviteter på grundlag af teknisk input fra en multiinteressentplatform om bæredygtig finansiering. [Ændring 19]

(23)

Nogle økonomiske aktiviteter har en negativ indvirkning på miljøet, og der kan ydes et væsentligt bidrag til et eller flere miljømål ved at mindske denne negative indvirkning. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter, som kræver en væsentlig forbedring af de miljømæssige resultater, bl.a. i forhold til gennemsnittet for sektoren , for at vurdere, hvorvidt aktiviteten kan yde et væsentligt bidrag til én eller flere miljømålsætninger . I disse kriterier bør der også tages hensyn til en specifik økonomisk aktivitets langsigtede indvirkning (dvs. over mere end tre år), navnlig de miljømæssige fordele ved produkter og tjenesteydelser samt mellemprodukters bidrag, således at der gives en vurdering af indvirkningen af alle produktions- og anvendelsesfaserne igennem hele værdikæden og livscyklussen. [Ændring 20]

(24)

En økonomisk aktivitet bør ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtig, hvis den skader miljøet mere end de fordele, den medfører ikke tilvejebringer en nettofordel for miljøet . De tekniske screeningskriterier bør omfatte minimumskrav, der er nødvendige for at undgå, at andre mål skades alvorligt. Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen sikre, at disse kriterier er rimelige, forholdsmæssige og baseret på tilgængelig videnskabelig dokumentation , samt at de tager hensyn til hele værdikæden og teknologiernes livscyklus. Den bør ligeledes sikre, at de ajourføres regelmæssigt. Når den videnskabelige evaluering ikke gør det muligt at fastslå risikoen med tilstrækkelig sikkerhed, bør forsigtighedsprincippet anvendes i overensstemmelse med artikel 191 i TEUF. [Ændring 21]

(25)

Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier og et sæt harmoniserede indikatorer bør Kommissionen tage hensyn til relevant EU-ret samt eksisterende ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 (21), EU's Unionens ordning for miljøledelse og miljørevision (22), EU's Unionens kriterier for grønne offentlige indkøb (23) , Kommissionens platform for den cirkulære økonomi, den europæiske platform for livscyklusvurdering og det igangværende arbejde med regler for produkters og organisationers miljøaftryk (24). For at undgå unødvendige uoverensstemmelser med eksisterende nomenklaturer for økonomiske aktiviteter til andre formål bør Kommissionen også tage hensyn til de statistiske nomenklaturer for økoindustrien, nemlig CEPA-klassifikationen (Classification of Environmental Protection Activities) og CReMA-klassifikationen (Classification of Resource Management Activities) (25). [Ændring 22]

(26)

Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier og de harmoniserede indikatorer bør Kommissionen også tage hensyn til de særlige forhold i infrastruktursektoren de forskellige sektorer og til miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i en cost-benefit-analyse. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til arbejdet i internationale organisationer såsom OECD, relevante EU-regler og standarder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (26), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU (28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (29), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU (30) og den metodologi, der anvendes i dag. De tekniske screeningskriterier og -indikatorer bør i denne forbindelse fremme hensigtsmæssige forvaltningsrammer, der integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, som omhandlet i de FN-støttede principper om ansvarlige investeringer (31) på alle stadier af et projekts livscyklus. [Ændring 23]

(26a)

Ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen tage hensyn til overgangsforanstaltninger til aktiviteter, der støtter omstillingen til en mere bæredygtig lavemissionsøkonomi. For virksomheder, der i øjeblikket udøver økonomiske aktiviteter, som er meget miljøskadelige, bør der være incitamenter til at sikre en hurtig overgang til en miljømæssigt bæredygtig eller i det mindste miljømæssigt uproblematisk status. De tekniske screeningskriterier bør opmuntre sådanne overgangsprocesser, der hvor de allerede er i gang. Hvis størstedelen af de virksomheder, der udfører en bestemt skadelig aktivitet, påviseligt er er i gang med en sådan omstilling, kan der i screeningskriterierne tages hensyn hertil. At der pågår seriøse omstillingsbestræbelser kan bl.a. dokumenteres gennem en vedvarende forsknings- og udviklingsindsats, store kapitalinvesteringer i projekter, som involverer nye og mere miljømæssigt bæredygtige teknologier eller konkrete omstillingsplaner, der som minimum befinder sig i de tidlige stadier af gennemførelsen. [Ændring 24]

(27)

For at tilskynde til miljømæssigt bæredygtig innovation og undgå at fordreje konkurrencen i forbindelse med rejsning af kapital til finansiering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør de tekniske screeningskriterier sikre, at alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor makrosektorer (dvs. NACE-sektorer såsom landbrug, skovbrug og fiskeri, fremstillingsvirksomhed, el-, gas- og fjernvarmeforsyning, bygge- og anlægsvirksomhed, transport- og oplagringstjenester) kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige og behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i denne forordning , og samtidig ikke i væsentlig grad er til skade for nogen af de andre miljømål i artikel 3 og 12 . Den potentielle kapacitet til at bidrage til at nå disse miljømål kan dog variere på tværs af sektorer, hvilket bør afspejles i kriterierne screeningskriterierne . Inden for hver enkelt økonomisk makrosektor bør disse kriterier bør dog ikke være til urimelig ulempe for visse økonomiske aktiviteter i forhold til andre, hvis førstnævnte aktiviteter bidrager til miljømålene i samme omfang som sidstnævnte aktiviteter og samtidig ikke i væsentlig grad er til skade for nogen af de andre miljømål i artikel 3 og 12 . [Ændring 25]

(27a)

Miljømæssigt bæredygtige aktiviteter er resultatet af teknologier og produkter, der udvikles gennem hele værdikæden. Derfor bør der i de tekniske screeningskriterier tages hensyn til hele værdikædens rolle i den endelige gennemførelse af miljømæssigt bæredygtige aktiviteter, lige fra forarbejdning af råstoffer til det endelige produkt og dets affaldsfase. [Ændring 26]

(27b)

For ikke at gribe forstyrrende ind i velfungerende værdikæder bør der i de tekniske screeningskriterier tages hensyn til, at miljømæssigt bæredygtige aktiviteter muliggøres af teknologier og produkter, der er udviklet af flere økonomiske aktører. [Ændring 27]

(28)

Ved fastsættelsen af tekniske screeningskriterier bør Kommissionen vurdere de potentielle risici i forbindelse med overgangen , hvorvidt tempoet for vedtagelsen af disse kriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter fører til strandede aktiver eller indførelse af uoverensstemmende incitamenter, og hvorvidt det vil have en negativ indvirkning på likviditeten på de finansielle markeder. [Ændring 28]

(29)

For at undgå uforholdsmæssigt byrdefulde overholdelsesomkostninger for de erhvervsdrivende bør Kommissionen fastlægge tekniske screeningskriterier, som sikrer tilstrækkelig juridisk klarhed, er praktiske, lette at anvende, og hvis overholdelse kan kontrolleres med rimelige overholdelsesomkostninger.

(30)

For at sikre, at investeringerne kanaliseres i retning af de økonomiske aktiviteter, som har den største positive indvirkning på miljømålene, bør Kommissionen prioritere fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der potentielt kan bidrage mest til miljømålene. Screeningskriterierne bør tage hensyn til resultaterne af projekter for at gøre det lettere at finde frem til og udvikle nye teknologier samt for at tage hensyn til disse teknologiers skalerbarhed. [Ændring 29]

(31)

Der bør fastlægges hensigtsmæssige tekniske screeningskriterier for transportsektoren, herunder for mobile aktiver, hvor der tages hensyn til teknologiernes fulde livscyklus og til , at transportsektoren, herunder international skibsfart, tegner sig for næsten 26 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Som anført i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst (32) tegner transportsektoren sig for ca. 30 % af behovet for yderligere årlige investeringer i bæredygtig udvikling i Unionen, herunder som følge af øget elektrificering eller overgang til renere transportformer ved at fremme trafikoverflytning og trafikstyring. [Ændring 30]

(32)

Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen forud for udarbejdelsen af de tekniske screeningskriterier gennemfører relevante høringer i overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning. Relevante interessenter bør også inddrages i proceduren for fastlæggelse og ajourføring af de tekniske screeningskriterier og de harmoniserede indikatorer, som bør baseres på videnskabelig evidens, virkninger for samfundsøkonomien, bedste praksis samt igangværende arbejde og eksisterende enheder, i særdeleshed Kommissionens platform for den cirkulære økonomi , og der bør søges rådgivning fra eksperter med dokumenteret viden og global erfaring på de relevante områder. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette en platform for bæredygtig finansiering. Denne platform bør være sammensat af en bred vifte af eksperter fra både den offentlige og private sektor for at sikre, at der tages behørigt hensyn til de særlige forhold i alle relevante sektorer . Eksperterne fra den offentlige sektor bør omfatte eksperter fra Det Europæiske Miljøagentur og nationale miljøbeskyttelsesagenturer , de europæiske tilsynsmyndigheder , Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe og Den Europæiske Investeringsbank. Eksperterne fra den private sektor bør omfatte repræsentanter for relevante interessenter, herunder aktører på det finansielle og det ikke-finansielle marked, repræsentanter for realøkonomien, hvoriblandt en bred vifte af industrisektorer er repræsenteret, universiteter, forskningsinstitutter, foreninger og organisationer. Såfremt det er nødvendigt, bør platformen kunne anmode om rådgivning fra ikke-medlemmer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udvikling, analyse og revision af tekniske screeningskriterier og harmoniserede indikatorer , herunder om deres potentielle indvirkning på værdiansættelsen af aktiver, der indtil vedtagelsen af de tekniske screeningskriterier blev betragtet som grønne aktiver bæredygtige i henhold til gældende markedspraksis. Platformen bør også rådgive Kommissionen om, hvorvidt de tekniske screeningskriterier og indikatorer er egnet egnede til andre anvendelser i fremtidige EU-politikinitiativer til fremme af bæredygtige investeringer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udviklingen af standarder for bæredygtighedsregnskaber og integrerede rapporteringsstandarder for selskaber og deltagere på det finansielle marked, herunder gennem en revision af direktiv 2013/34/EU. [Ændring 31]

(33)

Med henblik på at præcisere de krav, der er fastsat i denne forordning, og især for at fastlægge og ajourføre detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier og indikatorer for forskellige økonomiske aktiviteter med hensyn til, hvad der udgør et væsentligt bidrag og alvorlig skade på miljømål, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, og de tekniske screeningskriterier, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante offentlige høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. [Ændring 32]

(34)

For at give de relevante aktører tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med de kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er fastsat i forordningen, og til at forberede deres anvendelse, bør de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for de enkelte miljømål, først træde i kraft seks måneder efter vedtagelsen af de pågældende tekniske screeningskriterier.

(35)

Anvendelsen af denne forordning bør revideres regelmæssigt og som minimum efter to år for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier og harmoniserede indikatorer for miljømæssigt bæredygtige og miljøskadelige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer eller investeringer, der har en negativ indvirkning på miljøet, og for at vurdere, om der skal indføres yderligere mekanismer for at kontrollere, at kriterierne overholdes. Revisionen bør også omfatte en vurdering af om de foranstaltninger , som er nødvendige med henblik på at udvide anvendelsesområdet for denne forordning bør udvides til at omfatte sociale mål for bæredygtighed. Kommissionen bør om fornødent inden den 31. marts 2020 offentliggøre yderligere lovgivningsmæssige forslag om indførelse af en mekanisme til kontrol af, at kriterierne overholdes. [Ændring 33]

(36)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastlægge ensartede kriterier og indikatorer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål — [Ændring 34]