This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document C2007/170/25
Case C-242/07 P: Appeal brought on 18 May 2007 by the Kingdom of Belgium against the order of the Court of First Instance (Fourth Chamber) of 15 March 2007 in Case T-5/07 Belgium v Commission
Sag C-242/07 P: Appel iværksat den 18. maj 2007 af Kongeriget Belgien til prøvelse af kendelse afsagt den 15. marts 2007 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-5/07, Belgien mod Kommissionen
Sag C-242/07 P: Appel iværksat den 18. maj 2007 af Kongeriget Belgien til prøvelse af kendelse afsagt den 15. marts 2007 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-5/07, Belgien mod Kommissionen
EUT C 170 af 21.7.2007, p. 14–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
21.7.2007 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 170/14 |
Appel iværksat den 18. maj 2007 af Kongeriget Belgien til prøvelse af kendelse afsagt den 15. marts 2007 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-5/07, Belgien mod Kommissionen
(Sag C-242/07 P)
(2007/C 170/25)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Kongeriget Belgien (ved L. Van den Broeck, som befuldmægtiget, og avocats J.-P. Buyle og C. Steyaert)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Den appellerede kendelse ophæves. |
— |
Det fastslås, at annullationssøgsmålet iværksat af Kongeriget Belgien mod Kommissionen (sag T-5/07) kan antages til realitetsbehandling, og som følge heraf tages appellantens påstande indeholdt i stævningen til følge, og om nødvendigt hjemvises sagen til behandling for Retten, således at denne kan tage stilling til realiteten i denne sag. |
— |
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen påberåbt sig fire anbringender.
For det første har appellanten gjort gældende, at den appellerede kendelse er behæftet med en begrundelsesmangel, idet Retten i strid med sit procesreglements artikel 111 har henvist til retspraksis vedrørende uforudsigelige omstændigheder og en undskyldelig fejltagelse, uden at den har angivet, hvorfor de omstændigheder, som appellanten har påberåbt sig, ikke udgør sådanne uforudsigelige omstændigheder eller en sådan undskyldelig fejltagelse.
For det andet har appellanten gjort gældende, at Retten ved at finde, at spørgsmålet vedrørende funktionen af appellantens tjenestegrene ikke i sig selv kan medføre, at den begåede fejltagelse er undskyldelig, har foretaget urigtig retsanvendelse ved anvendelsen af betingelserne for, at der foreligger en undskyldelig fejltagelse. Det fremgår nemlig af fællesskabsretspraksis vedrørende undskyldelige fejltagelser, at disse omfatter særlige omstændigheder uden begrænsninger for de rammer, hvorunder de foreligger.
For det tredje har appellanten gjort gældende, at Retten har foretaget urigtig retsanvendelse eller i hvert fald ikke har opfyldt sin begrundelsespligt, idet den har undladt at gennemgå et af appellantens argumenter om, at den procedure, der påhvilede Kongeriget Belgien, såfremt dets søgsmål blev afvist, var unødvendigt streng, skønt det i denne sag har udvist stor omhu og navnlig har sendt stævningen ved telefax kort før søgsmålsfristens udløb.
For det fjerde har appellanten endelig gjort gældende, at afvisningen af søgsmålet, fordi det var indgivet for sent, skønt det forudgående inden for fristen var blevet meddelt Justitskontoret ved telefax, er i strid med proportionalitetsprincippet. Ifølge dette princip skal en stævning, der er indgivet til Justitskontoret ved telefax inden for den af EF-traktaten følgende søgsmålsfrist, nemlig ikke afvises, selv når den originale underskrevne stævning indgik til Justitskontoret mere end 10 dage senere, for så vidt som denne er indgivet 10 dage efter den sidste tilladte frist for indgivelse af stævning ved telefax.