Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2006/249/02

Sag C-268/05 P: Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 7. februar 2006 — Giorgio Lebedef mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — tjenestemænd — bestemmelser vedrørende samrådets niveauer, samrådsinstansen og samrådsprocedurerne, aftalt mellem Kommissionen og hovedparten af de faglige organisationer og sammenslutninger — udelukkelse af fagforeningen Action et Défense — åbenbart, at appellen skal afvises)

EUT C 249 af 14.10.2006, p. 1–1 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

14.10.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 249/1


Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 7. februar 2006 — Giorgio Lebedef mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-268/05 P) (1)

(Appel - tjenestemænd - bestemmelser vedrørende samrådets niveauer, samrådsinstansen og samrådsprocedurerne, aftalt mellem Kommissionen og hovedparten af de faglige organisationer og sammenslutninger - udelukkelse af fagforeningen »Action et Défense« - åbenbart, at appellen skal afvises)

(2006/C 249/02)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Giorgio Lebedef (ved avocats G. Bounéou og F. Frabetti)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og V. Joris, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 12. april 2005 i sag T-191/02, Lebedef mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at opsige rammeaftalen af 20. september 1974 mellem Kommissionen og de faglige organisationer og sammenslutninger og om på ny at vedtage de gennemførelsesbestemmelser vedrørende samrådets niveauer, samrådsinstansen og samrådsprocedurerne, der var blevet aftalt mellem Kommissionen og hovedparten af de faglige organisationer og sammenslutninger den 19. januar 2000, og som var blevet ophævet ved Rettens dom af 15. november 2001, for så vidt som de udelukkede fagforeningen »Action et Défense« fra samrådsinstansen.

Konklusion

1)

Appellen afvises.

2)

Giorgio Lebedef betaler sagens omkostninger.


(1)  EUT C 243 af 1.10.2006.


Top