Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025R0666

Kommissionens forordning (EU) 2025/666 af 4. april 2025 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466) og bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår specifikationer for cellulose (E 460), methylcellulose (E 461), ethylcellulose (E 462), hydroxypropylcellulose (E 463), hydroxypropylmethylcellulose (E 464), ethylmethylcellulose (E 465), natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E466), tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (tværbunden cellulosegummi) (E 468) og enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469)

C/2025/1972

EUT L, 2025/666, 7.4.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/666/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/666/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/666

7.4.2025

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2025/666

af 4. april 2025

om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466) og bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår specifikationer for cellulose (E 460), methylcellulose (E 461), ethylcellulose (E 462), hydroxypropylcellulose (E 463), hydroxypropylmethylcellulose (E 464), ethylmethylcellulose (E 465), natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E466), tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (tværbunden cellulosegummi) (E 468) og enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og artikel 14,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2), særlig artikel 7, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser. Bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 indeholder en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, herunder bærestoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer, fødevarearomaer og næringsstoffer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (3) er der fastsat specifikationer for de fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.

(3)

EU-listerne over fødevaretilsætningsstoffer kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(4)

Cellulose (E 460), methylcellulose (E 461), ethylcellulose (E 462), hydroxypropylcellulose (E 463), hydroxypropylmethylcellulose (E 464), ethylmethylcellulose (E 465), natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466), tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (tværbunden cellulosegummi) (E 468) og enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469) er fødevaretilsætningsstoffer godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1333/2008.

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) offentliggjorde den 16. januar 2018 en videnskabelig udtalelse om genevalueringen af celluloserne E 460(i),E 460(ii), E 461, E 462, E 463, E 464, E 465, E 466, E 468 og E 469 som fødevaretilsætningsstoffer (4). For så vidt angår anvendelsen af natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466) i »diætpræparater til særlige medicinske formål til spædbørn og specialmodermælkserstatninger og -tilskudsblandinger« (fødevarekategori 13.1.5.1) og »diætpræparater til særlige medicinske formål til babyer og småbørn, jf. definitionerne i direktiv 1999/21/EF« (fødevarekategori 13.1.5.2) har autoriteten konkluderet, at det på baggrund af de tilgængelige oplysninger ikke var muligt at foretage en passende vurdering af sikkerheden af anvendelsen i fødevarer i disse fødevarekategorier. For så vidt angår øvrige anvendelser af natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466) og anvendelserne af de andre genevaluerede fødevaretilsætningsstoffer har autoriteten konkluderet, at der ikke var behov for en numerisk værdi for acceptabelt dagligt indtag, og at der ikke ville være sikkerhedsmæssige betænkeligheder ved de indberettede anvendelser og anvendelsesniveauer. Autoriteten anbefalede dog at revidere de maksimale grænseværdier for giftige stoffer (arsen, bly, kviksølv og cadmium) i de specifikationer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår de anførte fødevaretilsætningsstoffer for at sikre, at de ikke bliver en væsentlig kilde til eksponering for de nævnte giftige stoffer gennem fødevarer.

(6)

Autoriteten iværksatte den 18. juli 2018 en offentlig indkaldelse af tekniske og toksikologiske oplysninger vedrørende natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466) til anvendelse som et fødevaretilsætningsstof for alle befolkningsgrupper, herunder spædbørn under 16 uger, for at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at følge op på autoritetens anbefalinger vedrørende nævnte fødevaretilsætningsstof. Virksomhedsledere indgav oplysninger på baggrund af indkaldelsen.

(7)

Autoriteten offentliggjorde den 9. december 2022»scientific opinion on the re-evaluation of sodium carboxy methyl cellulose (E 466) as a food additive in foods for infants below 16 weeks of age and follow-up of its re-evaluation as food additive for uses in foods for all population groups« (5). På grund af den vedvarende mangel på oplysninger udførte autoriteten ikke en vurdering af sikkerheden af anvendelsen af natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466) i fødevarekategorierne 13.1.5.1 og 13.1.5.2. Autoriteten anbefalede dog at sænke maksimalgrænseværdierne for giftige stoffer i det pågældende fødevaretilsætningsstof og at ændre ordet »opløsning« til »dispersion«, baseret på den betragtning, at hydrokolloider danner kolloide dispersioner i vand frem for ægte opløsninger, i specifikationerne for stoffet som fastsat i forordning (EU) nr. 231/2012.

(8)

Autoriteten klarlagde den 16. april 2024, at sidstnævnte anbefaling også var gældende for andre hydrokolloide fødevaretilsætningsstoffer, som f.eks. mikrokrystallinsk cellulose (E460 (i)), cellulosepulver (E 460 (ii)), methylcellulose (E 461), ethylcellulose (E 462), hydroxypropylcellulose (E 463), lavsubstitueret hydroxypropylcellulose (L-HPC) (E 463a), hydroxypropylmethylcellulose (E 464), ethylmethylcellulose (E 465), tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (tværbunden cellulosegummi) (E 468) og enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469) (6).

(9)

Kommissionen iværksatte den 29. august 2023 en offentlig indkaldelse af tekniske oplysninger vedrørende de godkendte fødevaretilsætningsstoffer mikrokrystallinsk cellulose (E 460(i)), cellulosepulver (E 460(ii)), methylcellulose (E 461), ethylcellulose (E 462), hydroxypropylcellulose (E 463), hydroxypropylmethylcellulose (E 464), ethylmethylcellulose (E 465), tværbunden carboxymethylcellulose (E 468) og enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469), hvori den anmodede om oplysninger vedrørende giftige stoffer. Virksomhedsledere indgav oplysninger vedrørende nævnte giftige stoffer på baggrund af indkaldelsen.

(10)

Når der tages højde for autoritetens genevaluering, bør godkendelsen af natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466) i fødevarekategorierne 13.1.5.1 og 13.1.5.2 trækkes tilbage og fjernes fra del 5, afsnit B, i bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008, som indeholder fødevaretilsætningsstoffer, der tilsættes til næringsstoffer bestemt til anvendelse i fødevarer til spædbørn og småbørn som opført i del E, punkt 13.1, i bilag II til nævnte forordning. Specifikationerne for cellulose (E 460), methylcellulose (E 461), ethylcellulose (E 462), hydroxypropylcellulose (E 463), hydroxypropylmethylcellulose (E 464), ethylmethylcellulose (E 465), natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466), tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (tværbunden cellulosegummi) (E 468) og enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469) som opført i bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 bør også ændres. Navnlig bør de nuværende grænseværdier for giftige stoffer sænkes for at sikre, at fødevaretilsætningsstoffer ikke bliver en væsentlig kilde til eksponering for disse giftige stoffer i fødevarer, samtidig med at der tages hensyn til det niveau, der i øjeblikket kan opnås ved anvendelse af god fremstillingspraksis. Derudover bør ordet »opløsning« ændres til »dispersion«.

(11)

Forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres.

(12)

I betragtning af at autoriteten ikke fandt, at forekomsten af giftige stoffer, der ikke overstiger de for nuværende gældende grænseværdier i fødevaretilsætningsstofferne cellulose (E 460), methylcellulose (E 461), ethylcellulose (E 462), hydroxypropylcellulose (E 463), hydroxypropylmethylcellulose (E 464), ethylmethylcellulose (E 465), natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466), tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (tværbunden cellulosegummi) (E 468) og enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469) er forbundet med en umiddelbar sundhedsrisiko, og for at give fødevarevirksomhedslederne, herunder små og mellemstore virksomheder, mulighed for at tilpasse sig de nye strengere specifikationer, der er fastsat i denne forordning, bør anvendelsen af de nye specifikationer udskydes, og der bør fastsættes en overgangsperiode for anvendelsen af de fødevaretilsætningsstoffer, der lovligt er blevet markedsført før datoen for anvendelsen af nærværende forordning.

(13)

Der bør af de samme grunde fastsættes en overgangsperiode for fødevarer, der indeholder cellulose (E 460), methylcellulose (E 461), ethylcellulose (E 462), hydroxypropylcellulose (E 463), hydroxypropylmethylcellulose (E 464), ethylmethylcellulose (E 465), natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466), tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (tværbunden cellulosegummi) (E 468) eller enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469), som lovligt er blevet markedsført før datoen for anvendelsen af nærværende forordning.

(14)

I betragtning af at autoriteten ikke fandt, at anvendelsen af natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466) til anvendelse i andre fødevarer end dem i fødevarekategorierne 13.1.5.1 og 13.1.5.2 og i næringsstofpræparater til anvendelse i »diætpræparater til særlige medicinske formål til spædbørn og småbørn, jf. definitionerne i direktiv 1999/21/EF« er forbundet med en umiddelbar sundhedsrisiko, og for at give fødevarevirksomhedslederne, herunder små og mellemstore virksomheder, mulighed for at finde alternativer til natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466) i nævnte fødevarekategorier og næringsstofpræparater, bør anvendelsen af de nye anvendelsesbetingelser udskydes, og der bør fastsættes en overgangsperiode for produkter, der blev markedsført før datoen for anvendelsen af nærværende forordning. I betragtning af de forskellige trin, der er nødvendige, når det kommer til at ændre sammensætningen af fødevarer i fødevarekategorierne 13.1.5.1 og 13.1.5.2, og for at sikre tilgængeligheden af de fødevarer, der tilhører disse fødevarekategorier, og som er sammensat specifikt til patienter diagnosticeret med medfødt stofskifteforstyrrelser, som anvender disse fødevarer som en væsentlig kilde til næring for at dække deres ernæringsmæssige behov, bør perioden for udskudt anvendelse være tilstrækkeligt lang.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 4

1.   Fødevaretilsætningsstofferne cellulose (E 460), methylcellulose (E 461), ethylcellulose (E 462), hydroxypropylcellulose (E 463), hydroxypropylmethylcellulose (E 464), ethylmethylcellulose (E 465), natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466), tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (tværbunden cellulosegummi) (E 468) og enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469), som lovligt er blevet markedsført før den 27. oktober 2025 kan tilsættes fødevarer i overensstemmelse med bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008, indtil lagrene er opbrugt.

2.   Fødevarer, der indeholder cellulose (E 460), methylcellulose (E 461), ethylcellulose (E 462), hydroxypropylcellulose (E 463), hydroxypropylmethylcellulose (E 464), ethylmethylcellulose (E 465), natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466), tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (tværbunden cellulosegummi) (E 468) eller enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose (E 469), som lovligt er blevet markedsført før den 27. oktober 2025 kan markedsføres indtil »bedst før«-datoen eller sidste anvendelsesdato.

3.   Fødevarer i fødevarekategorierne 13.1.5.1 »diætpræparater til særlige medicinske formål til spædbørn og specialmodermælkserstatninger og -tilskudsblandinger« og 13.1.5.2 »diætpræparater til særlige medicinske formål til babyer og småbørn, jf. definitionerne i direktiv 1999/21/EF«, som indeholder natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi (E 466) i overensstemmelse med bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008, og som lovligt er blevet markedsført før den 27. april 2027, kan fortsat markedsføres indtil »bedst før«-datoen eller sidste anvendelsesdato.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 og 2 finder anvendelse fra edn 27. april 2027. Artikel 3 finder anvendelse fra den 27. oktober 2025.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. april 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1333/2024-04-23.

(2)   EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1331/2021-03-27.

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/231/2024-04-23).

(4)   EFSA Journal 2018;16(1):5047.

(5)   EFSA Journal 2022;20(12):7665.

(6)  Minutes of the 63rd Working Group meeting on Specifications of Food Additives. Kan findes på https://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/wgs/food-ingredients-and-packaging/wg-fafwgSpecificationsFAs.pdf.


BILAG I

I del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:

1)

I kategori 13.1.5.1 (diætpræparater til særlige medicinske formål til spædbørn og specialmodermælkserstatninger og -tilskudsblandinger) udgår oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 (natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi)

2)

I kategori 13.1.5.2 (diætpræparater til særlige medicinske formål til babyer og småbørn, jf. definitionerne i direktiv 1999/21/EF) udgår oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 (natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi)


BILAG II

I del 5, afsnit B i bilag III til forordning (EF) nr. 1333/2008 udgår oplysningerne vedrørende fødevaretilsætningsstoffet E 466 (natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi).


BILAG III

I bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 foretages følgende ændringer:

1)

I oplysningerne vedrørende »E 460 (i) mikrokrystallinsk cellulose, cellulosegel« foretages følgende ændringer:

a)

Følgende specifikation indsættes efter »Definition«:

»CAS-nummer

9004-34-6«

b)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Tørringstab

Ikke over 7 % (105 °C, 3 timer)

Vandopløselige bestanddele

Ikke over 0,24 %

Sulfataske

Ikke over 0,5 % (800 ± 25 °C)

Stivelse

Ikke påviselig

Til 20 ml af dispersionen, jf. »Opslæmningsprøve« under »Identifikation«, tilsættes et par dråber iodopløsning, hvorefter der blandes. Der må ikke fremkomme nogen purpurrød til blå eller blå farve

Carboxygrupper

Ikke over 1 %

Arsen

Ikke over 0,1 mg/kg

Bly

Ikke over 0,1 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,1 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,1 mg/kg«

2)

I oplysningerne vedrørende »E 460 (ii) cellulosepulver« foretages følgende ændringer:

a)

Følgende specifikation indsættes efter »Definition«:

»CAS-nummer

9004-34-6«

b)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Tørringstab

Ikke over 7 % (105 °C, 3 timer)

Vandopløselige bestanddele

Ikke over 1,0 %

Sulfataske

Ikke over 0,3 % (800 ± 25 °C)

Stivelse

Ikke påviselig

Til 20 ml af dispersionen, jf. »Opslæmningsprøve« under »Identifikation«, tilsættes et par dråber iodopløsning, hvorefter der blandes. Der må ikke fremkomme nogen purpurrød til blå eller blå farve

Arsen

Ikke over 0,1 mg/kg

Bly

Ikke over 0,3 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,2 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,1 mg/kg«

3)

I oplysningerne vedrørende »E 461 methylcellulose« foretages følgende ændringer:

a)

Følgende specifikation indsættes efter »Definition«:

»CAS-nummer

9004-67-5«

b)

Specifikationen »Einecs-nummer« affattes således:

»Einecs-nummer

618-391-7«

c)

Specifikationen »Identifikation« affattes således:

»Identifikation

 

Opløselighed

Kvælder i vand til en klar til opaliserende, viskos, kolloid dispersion.

Uopløseligt i ethanol, ether og chloroform

Opløseligt i iseddike

pH

Ikke under 5,0 og ikke over 8,0 (1 % kolloid dispersion)«

d)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Tørringstab

Ikke over 10 % (105 °C, 3 timer)

Sulfataske

Ikke over 1,5 % (800 ± 25 °C)

Arsen

Ikke over 0,1 mg/kg

Bly

Ikke over 0,1 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,1 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,1 mg/kg«

4)

I oplysningerne vedrørende »E 462 ethylcellulose« foretages følgende ændringer:

a)

Følgende specifikation indsættes efter »Definition«:

»CAS-nummer

9004-57-3«

b)

Specifikationen »Einecs-nummer« affattes således:

»Einecs-nummer

618-384-9«

c)

Specifikationen »pH« affattes således:

»pH

Neutral (lakmus) (1 % kolloid dispersion)«

d)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Tørringstab

Ikke over 3 % (105 °C, 2 timer)

Sulfataske

Ikke over 0,4 %

Arsen

Ikke over 0,5 mg/kg

Bly

Ikke over 0,5 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,5 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,5 mg/kg«

5)

I oplysningerne vedrørende »E 463 hydroxypropylcellulose« foretages følgende ændringer:

a)

Følgende specifikation indsættes efter »Definition«:

»CAS-nummer

9004-64-2«

b)

Specifikationen »Einecs-nummer« affattes således:

»Einecs-nummer

618-388-0«

c)

Specifikationen »Identifikation« affattes således:

»Identifikation

 

Opløselighed

Kvælder i vand til en klar til opaliserende, viskos, kolloid dispersion. Opløseligt i ethanol. Uopløseligt i ether

Gaskromatografi

Substituenter bestemmes ved gaskromatografi

pH

Ikke under 5,0 og ikke over 8,0 (1 % kolloid dispersion)«

d)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Tørringstab

Ikke over 10 % (105 °C, 3 timer)

Sulfataske

Ikke over 0,5 %, bestemt ved 800 ± 25 °C

Propylenchlorhydriner

Ikke over 0,1 mg/kg

Arsen

Ikke over 0,5 mg/kg

Bly

Ikke over 0,5 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,5 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,5 mg/kg«

6)

I oplysningerne vedrørende »E 463a lavsubstitueret hydroxypropylcellulose (L-HPC)« foretages følgende ændringer:

a)

Specifikationen »Einecs-nummer« affattes således:

»Einecs-nummer

618-388-0«

b)

Specifikationen »pH« affattes således:

»pH

Ikke under 5,0 og ikke over 7,5 (1 % kolloid dispersion)«

c)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Tørringstab

Ikke over 5,0 % (105 °C, 1 time)

Gløderest

Ikke over 0,8 %, bestemt ved 800 ± 25 °C

Propylenchlorhydriner

Ikke over 0,1 mg/kg (på vandfri basis) (gaskromatografi-massespektrometri (GC–MS))

Arsen

Ikke over 0,5 mg/kg

Bly

Ikke over 0,5 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,5 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,15 mg/kg«

7)

I oplysningerne vedrørende »E 464 hydroxypropylmethylcellulose« foretages følgende ændringer:

a)

Følgende specifikation indsættes efter »Definition«:

»CAS-nummer

9004-65-3«

b)

Specifikationen »Einecs-nummer« affattes således:

»Einecs-nummer

618-389-6«

c)

Specifikationen »Identifikation« affattes således:

»Identifikation

 

Opløselighed

Kvælder i vand til en klar til opaliserende, viskos, kolloid dispersion. Uopløseligt i ethanol

Gaskromatografi

Substituenter bestemmes ved gaskromatografi

pH

Ikke under 5,0 og ikke over 8,0 (1 % kolloid dispersion)«

d)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Tørringstab

Ikke over 10 % (105 °C, 3 timer)

Sulfataske

Ikke over 1,5 % for produkter med en viskositet på 50 mPa.s eller derover

Ikke over 3 % for produkter med en viskositet på under 50 mPa.s

Propylenchlorhydriner

Ikke over 0,1 mg/kg

Arsen

Ikke over 0,1 mg/kg

Bly

Ikke over 0,1 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,1 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,1 mg/kg«

8)

I oplysningerne vedrørende »E 465 ethylmethylcellulose« foretages følgende ændringer:

a)

Følgende specifikation indsættes efter »Definition«:

»CAS-nummer

9004-59-5. CAS-nummeret 9004-69-7 er også blevet tildelt til ethylmethylcellulose«

b)

Specifikationen »Identifikation« affattes således:

»Identifikation

 

Opløselighed

Kvælder i vand til en klar til opaliserende, viskos, kolloid dispersion. Opløseligt i ethanol. Uopløseligt i ether

pH

Ikke under 5,0 og ikke over 8,0 (1 % kolloid dispersion)«

c)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Tørringstab

Ikke over 15 % i trådet form og ikke over 10 % i pulverform (105 °C, til konstant vægt)

Sulfataske

Ikke over 0,6 %

Arsen

Ikke over 0,1 mg/kg

Bly

Ikke over 0,1 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,1 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,1 mg/kg«

9)

I oplysningerne vedrørende »E 466 natriumcarboxymethylcellulose, cellulosegummi« foretages følgende ændringer:

a)

Følgende specifikation indsættes efter »Definition«:

»CAS-nummer

9004-32-4«

b)

Specifikationen »Einecs-nummer« affattes således:

»Einecs-nummer

618-378-6«

c)

Specifikationen »Identifikation« affattes således:

»Identifikation

 

Opløselighed

Giver en viskos, kolloid dispersion i vand. Uopløseligt i ethanol

Skumtest

En 0,1 % dispersion af prøven rystes kraftigt. Der dannes intet skumlag. (Med denne prøve kan natriumcarboxymethylcellulose skelnes fra andre celluloseethere)

Fældning

Til 5 ml af en 0,5 % dispersion af prøven tilsættes 5 ml af en 5 % opløsning af kobbersulfat eller aluminiumsulfat. Der dannes bundfald. (Med denne prøve kan natriumcarboxymethylcellulose skelnes fra andre celluloseethere og fra gelatine, johannesbrødkernemel og traganth)

Farvereaktion

Under omrøring tilsættes 0,5 g natriumcarboxymethylcellulose i pulverform til 50 ml vand, så der fremkommer en ensartet dispersion. Omrøringen fortsættes, indtil der er dannet en klar dispersion, og dispersionen anvendes til følgende prøve:

Der tilsættes 5 dråber 1-naptholopløsning til 1 mg af prøven, som er fortyndet med samme mængde vand, i et lille reagensglas. Mens reagensglasset holdes på skrå, hældes der forsigtigt 2 ml svovlsyre ned ad glassets side, så der dannes et nedre lag. I skillefladen mellem de to væsker dannes en rødviolet farve

pH

Ikke under 5,0 og ikke over 8,5 (1 % kolloid dispersion)«

d)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Substitutionsgrad

Ikke under 0,2 og ikke over 1,5 carboxymethylgrupper (-CH2COOH) pr. anhydroglucoseenhed

Tørringstab

Ikke over 12 % (105 °C, til konstant vægt)

Arsen

Ikke over 0,1 mg/kg

Bly

Ikke over 0,1 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,1 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,1 mg/kg

Glycolat i alt

Ikke over 0,4 %, beregnet som natriumglycolat på vandfri basis

Natrium

Ikke over 12,4 % på vandfri basis«

10)

I oplysningerne vedrørende »E 468 tværbunden natriumcarboxymethylcellulose (tværbunden cellulosegummi)« foretages følgende ændringer:

a)

Følgende specifikation indsættes efter »Definition«:

»CAS-nummer

74811-65-7«

b)

Specifikationen »Einecs-nummer« affattes således:

»Einecs-nummer

629-739-2«

c)

Specifikationen »pH« affattes således:

»pH

Ikke under 5,0 og ikke over 7,0 (1 % dispersion)«

d)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Tørringstab

Ikke over 6 % (105 °C, 3 timer)

Vandopløselige bestanddele

Ikke over 10 %

Substitutionsgrad

Ikke under 0,2 og ikke over 1,5 carboxymethylgrupper pr. anhydroglucoseenhed

Natriumindhold

Ikke over 12,4 % på vandfri basis

Arsen

Ikke over 0,2 mg/kg

Bly

Ikke over 0,1 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,1 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,1 mg/kg«

11)

I oplysningerne vedrørende »E 469 enzymatisk hydrolyseret carboxymethylcellulose, enzymatisk hydrolyseret cellulosegummi« foretages følgende ændringer:

a)

Specifikationen »Identifikation« affattes således:

»Identifikation

 

Opløselighed

Opløseligt i vand, uopløseligt i ethanol

Skumtest

En 0,1 % dispersion af prøven rystes kraftigt. Der dannes intet skumlag. Ved denne test skelnes natriumcarboxymethylcellulose, evt. hydrolyseret, fra andre celluloseethere samt fra alginater og naturgummier

Fældning

Til 5 ml af en 0,5 % dispersion af prøven tilsættes 5 ml af en 5 % opløsning af kobber- eller aluminiumsulfat. Der dannes bundfald. Ved denne test skelnes natriumcarboxymethylcellulose, evt. hydrolyseret, fra andre celluloseethere samt fra gelatine, johannesbrødkernemel og traganth

Farvereaktion

Under omrøring tilsættes 0,5 g af den pulveriserede prøve til 50 ml vand, således at der fremkommer en ensartet dispersion Der omrøres, indtil dispersionen er klar. 1 ml af dispersionen fortyndes med 1 ml vand i et lille reagensglas. Tilsæt 5 dråber 1-naphtholtestopløsning. Mens reagensglasset holdes på skrå, hældes der forsigtigt 2 ml svovlsyre ned ad glassets side, så der dannes et nedre lag. I skillefladen mellem de to væsker dannes en rødviolet farve

Viskositet (60 % fast stof)

Ikke under 2 500 kgm– 1s– 1 ved 25 °C, svarende til en gennemsnitsmolekylvægt på 5 000 Da

pH

Ikke under 6,0 og ikke over 8,5 (1 % kolloid dispersion)«

b)

Specifikationen »Renhed« affattes således:

»Renhed

 

Tørringstab

Ikke over 12 % (105 °C, til konstant vægt)

Substitutionsgrad

Ikke under 0,2 og ikke over 1,5 carboxymethylgrupper pr. anhydroglucoseenhed efter tørring

Natriumchlorid og natriumglycolat

Ikke over 0,5 %, hver for sig eller tilsammen

Resterende enzymaktivitet

Består testen. Ingen ændring i viskositeten af testdispersionen, hvilket ville være tegn på hydrolyse af natriumcarboxymethylcellulose

Arsen

Ikke over 0,1 mg/kg

Bly

Ikke over 0,1 mg/kg

Kviksølv

Ikke over 0,1 mg/kg

Cadmium

Ikke over 0,1 mg/kg«


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/666/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top