EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024R0203

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/203 af 18. december 2023 om fastsættelse af det format, der skal anvendes til indberetning af uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691

C/2023/8457

EUT L, 2024/203, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/203/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/203/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2024/203

29.2.2024

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/203

af 18. december 2023

om fastsættelse af det format, der skal anvendes til indberetning af uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (1), særlig artikel 23, stk. 7, og

efter høring af det EGF-udvalg, der er nedsat ved artikel 26 i forordning (EU) 2021/691, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Medlemsstaterne skal indberette uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) til Kommissionen i henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/691 og i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/204 (2).

(2)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes på samme måde, uanset hvilken fond der anvendes til at nå de mål, hvortil den blev oprettet. I dette øjemed har Kommissionen ved artikel 23, stk. 7, i forordning (EU) 2021/691 fået tillagt en beføjelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser om det format, der skal anvendes ved medlemsstaternes indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med finansiering fra EGF. Disse bestemmelser bør svare til de detaljerede regler for indberetning af uregelmæssigheder, der er fastsat i afsnit 2 i bilag XII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (3), og være i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/206 (4).

(3)

For at sikre en effektiv analyse og generel forvaltning af tilfælde af uregelmæssigheder som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i forordning (EU) 2021/691 skal medlemsstaterne forelægge Kommissionen alle relevante oplysninger om uregelmæssigheder, der skal indberettes i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) 2021/691 og i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2024/204 på en struktureret måde. For at beskytte Unionens finansielle interesser er det nødvendigt at fastsætte ensartede betingelser for struktureringen af disse oplysninger, navnlig hvad angår formatet.

(4)

For fuldt ud at udnytte fordelene ved at bruge elektroniske midler til informationsudvekslingen, samtidig med at sikkerheden i forbindelse hermed bevares, bør medlemsstaterne herved anvende det særlige system til indberetning af uregelmæssigheder (IMS).

(5)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at dataudveksling via systemet til indberetning af uregelmæssigheder gennemføres på en sikker måde under hensyntagen til oplysningernes tilgængelighed, integritet, autenticitet og fortrolighed.

(6)

Det er nødvendigt at anvende euroen som den eneste valuta for indberetning af uregelmæssigheder for at sikre, at de indberettede oplysninger er sammenlignelige. For de medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta, er det nødvendigt at fastsætte den kurs, der skal anvendes til at omregne de pågældende beløb til euro, og den kurs, der skal anvendes for udgifter, der ikke er blevet registreret i den ansvarlige myndigheds regnskaber.

(7)

Da der allerede kan være forekommet indberetningspligtige uregelmæssigheder, og da det er i Unionens interesse at sådanne uregelmæssigheder opdages, bør denne forordning finde øjeblikkelig anvendelse. Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(8)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt angående denne forordning i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 af Europa-Parlamentet og Rådet (5)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Emne

I denne forordning fastsættes det format, som medlemsstaterne skal anvende til indberetning af uregelmæssigheder i henhold til artikel 23, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/691.

Artikel 2

Indberetningsformat

1.   De oplysninger, der er omhandlet i artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2024/204 sendes elektronisk til Kommissionen ved hjælp af det særlige system til indberetning af uregelmæssigheder (IMS).

2.   Medlemsstaterne sender uden ophold efter, at uregelmæssighederne konstateres, Kommissionen den første indberetning om uregelmæssigheder, jf. artikel 3, stk. 3, i delegeret forordning (EU) 2024/204.

3.   Medlemsstaterne sender Kommissionen opfølgningsrapporterne uden ophold efter at have indhentet de relevante oplysninger, jf. artikel 3, stk. 5 og 6, i delegeret forordning (EU) 2024/204.

Artikel 3

Anvendelse af euroen

1.   De af medlemsstaterne indberettede beløb skal angives i euro.

2.   Medlemsstater, der ikke har indført euroen som national valuta på den dato, hvor indberetningen i henhold til artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2024/204 indgives, omregner beløbene i national valuta til euro under anvendelse af Kommissionens månedlige regnskabsvekselkurs gældende for den måned, hvor udgifterne registreres i den kompetente myndigheds regnskabssystemer. Når udgifterne ikke er registreret i den kompetente myndigheds regnskaber, anvendes den seneste månedlige regnskabsvekselkurs, som er offentliggjort elektronisk af Kommissionen på tidspunktet for den første indberetning, til omregning af beløb i national valuta til euro.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/204 af 18. december 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) (EUT L, 2024/204, dd.mm.2024, ELI: EUT L, 2024/204, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/204/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/206 af 18. december 2023 om fastsættelse af hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1975 (EUT L, 2024/206, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/206/oj).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/203/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top