Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022XC0504(01)

    Meddelelse fra Kommissionen Arbejdsplan for miljøvenligt design og energimærkning 2022-2024 2022/C 182/01

    C/2022/2026

    EUT C 182 af 4.5.2022, p. 1–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.5.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 182/1


    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

    Arbejdsplan for miljøvenligt design og energimærkning 2022-2024

    (2022/C 182/01)

    1.   Indledning

    De spændinger på energimarkedet, som EU har oplevet de seneste måneder, er en tydelig påmindelse om de risici og omkostninger, der opstår ved betydelig afhængighed af importerede fossile brændstoffer, og som er blevet forværret af Ruslands angreb på Ukraine. Energipriserne kræver igen politisk opmærksomhed, fordi de har en reel indvirkning på Europas borgere og erhvervslivet. Det er ikke første gang, Europa befinder sig i en energikrise, og det bliver sandsynligvis heller ikke den sidste, medmindre vi skaber en større modstandsdygtighed ved at øge investeringerne i den grønne omstilling og samtidig giver energieffektivitet første prioritet (1). Den nuværende dekarboniserede energikapacitet kan på ingen måde dække det samlede energibehov, og derfor vil et lavere energiforbrug give øjeblikkelige fordele. Ser vi på fremtiden, skal energibesparelser være en integreret målsætning ved udvikling af et omkostningsoptimeret og modstandsdygtigt energisystem, der kan levere energi til alle til overkommelige priser og afskaffe energifattigdom (2). Energieffektivitet bliver også et centralt element i RePowerEU-planen, som EU’s ledere har pålagt Kommissionen at fremlægge senest i maj.

    EU’s politikker for miljøvenligt design og energimærkning er centrale elementer af denne dagsorden. De fastsætter regler for det indre marked, der gør det lettere og mindre omkostningstungt for både virksomheder, borgere og regeringer at bidrage til omstillingen til ren energi og opfylde EU’s målsætninger for energieffektivitet og bredere mål for »den europæiske grønne pagt«, herunder dagsordenen for den cirkulære økonomi. De skaber forretningsmuligheder og øger modstandsdygtigheden ved at fastsætte harmoniserede regler for »energirelaterede produkter« inden for områder såsom energiforbrug, vandforbrug, emissionsniveauer og materialeeffektivitet. De stimulerer både efterspørgslen efter og udbuddet af mere bæredygtige produkter og reducerer samtidig energibrugernes udgifter betydeligt: Estimater viser, at besparelserne i 2021 oversteg 120 mia. EUR, og at de muligvis kan blive fordoblet i 2022 (3).

    Inden for rammerne af de eksisterende EU-regler for miljøvenligt design og i synergi med den nuværende indsats inden for energieffektivitet sætter denne arbejdsplan øget fokus på cirkularitetsaspekterne af miljøvenligt design i overensstemmelse med eksemplet i den tidligere arbejdsplan9 og i overensstemmelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi fra 2020 (4). Allerede inden forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter træder i kraft og erstatter det nuværende direktiv om miljøvenligt design, kan og vil der blive set nærmere på nye produktspecifikke krav til materialeeffektivitet. Det bør resultere i en yderligere øget cirkularitet og en samlet reduktion af energirelaterede produkters miljø- og klimaaftryk og skabe større modstandsdygtighed i EU.

    Både direktivet om miljøvenligt design (5) og rammeforordningen om energimærkning (6) fastsætter kriterier for vedtagelse af foranstaltninger for specifikke produktgrupper. De to dokumenter indeholder også krav om, at der fastlægges prioriteter gennem regelmæssigt ajourførte rullende arbejdsplaner, der indeholder en status over de fremskridt, der er gjort, og vejledende prioriteter for nye energirelaterede produktgrupper, der skal tages i betragtning.

    Denne plan bygger på det arbejde, der er udført siden vedtagelsen af det første direktiv om miljøvenligt design og de tidligere arbejdsplaner (for perioderne 2009-2011 (7), 2012-2014 (8) og 2016-2019 (9)). Den dækker også det arbejde, der kræves i henhold til rammeforordningen om energimærkning, som fastsætter frister for udvidet brug af eksisterende mærker, og den gør status over de fremskridt, der er gjort med det europæiske produktregister for energimærkning (EPREL). Endelig dækker planen også lignende arbejde med mærkning af dæk, selv om det arbejde er baseret på et specifikt retsgrundlag (10).

    Forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter, som blev vedtaget samtidig med denne arbejdsplan, erstatter direktivet om miljøvenligt design, og forordningen finder anvendelse på en bredere vifte af produkter og giver mulighed for at udvide bæredygtighedskravene for de regulerede produkter. Indtil den nye forordning træder i kraft, fortsætter gennemførelsen inden for rammerne af det nuværende direktiv. Dette dokument fokuserer på energirelaterede produkter og beskriver prioriteterne og planen for gennemførelse heraf. Dokumentet omhandler det produktspecifikke og horisontale arbejde for at gennemføre, konsolidere og videreudvikle denne vigtige og umiddelbart gældende EU-lovgivning. Når forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter er vedtaget, bliver arbejdet med energirelaterede produkter fremover integreret i de bredere arbejdsplaner til gennemførelse af forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter, og det vil fortsat være et fokusområde.

    I øjeblikket reguleres omkring 30 produktgrupper omfattende energirelaterede produkter gennem ca. 50 foranstaltninger. De gælder for flere milliarder produkter (11), der markedsføres hvert år, og de har direkte konsekvenser for leverandører, detailhandlere, virksomheder og forbrugere i det daglige. Omkring halvdelen af EU’s samlede endelige energiforbrug hidrører fra produkter, der er omfattet af denne lovgivning.

    Ved udarbejdelsen af arbejdsplanen er det blevet konstateret, at der stadig kan opnås betydelige og omkostningseffektive besparelser ved at udvide anvendelsesområdet til nye energirelaterede produkter. Samtidig er en vigtig lære af gennemførelsen af den seneste arbejdsplan, at det kræver en bedre afstemning af ambitioner og ressourcer, hvis man skal høste det fulde udbytte på politikområdet, både hvad angår gennemførelsen af politikker på EU-plan og medlemsstaternes indsats inden for markedsovervågning.

    2.   Forventet virkning af de politiske tiltag

    I den seneste konsekvensanalyse vedrørende miljøvenligt design (12) anslås det, at den kumulative virkning af EU’s regler om miljøvenligt design og energimærkning i 2020 reducerede EU’s primærenergibehov med 7 % eller 1 037 TWh/år (reduktion af drivhusgasemissioner på ca. 170 mio. ton CO2-ækvivalenter), herunder ca. 16 mia. m3 gas. Energibesparelserne som følge af de nuværende foranstaltninger vil blive øget betydeligt i de kommende år, navnlig takket være lageromsætningen, og vil nå et gennemsnit på over 1 500 TWh/år i perioden 2021-2030. Over 60 % af energibesparelserne i 2020 kom fra boligsektoren, 24 % fra den tertiære sektor og 10 % fra industrisektoren. I 2020 skabte EU-reglerne fordele for energiforbrugerne på op til 60 mia. EUR pr. år (ca. 0,4 % af EU’s BNP), svarende til 210 EUR pr. husstand pr. år. I forhold til et scenario uden politiske tiltag på området blev der ligeledes genereret yderligere indtægter i virksomhederne på ca. 21 mia. EUR pr. år i 2020, som forventes at stige til 29 mia. EUR pr. år frem til 2030. Det svarer til en stigning på over 320 000 direkte nye arbejdspladser i 2020 (430 000 i 2030). Estimaterne er baseret på energiprisniveauer før prisstigningerne i 2021 (se arbejdsdokumentet for nærmere oplysninger).

    Mere generelt viste en nylig undersøgelse foretaget af IEA (13), at i de lande, der fører en langsigtet politik, forbruger apparaterne nu typisk 30 % mindre energi, end de ellers ville have gjort. De længste operationelle programmer, f.eks. i USA og EU, anslås at føre til en årlig reduktion på ca. 15 % af det samlede elforbrug (hvilket for EU-programmets vedkommende er omtrent lige så meget som den samlede nuværende elproduktion fra vindenergi i EU, eller 2-3 gange så meget som produktionen af solenergi).

    En Eurobarometer-undersøgelse har vist, at langt størstedelen af forbrugerne i EU (93 %) kender energimærket, og 79 % tager det i betragtning ved køb af elapparater (14). Den seneste videnskabelige forskning (15) bekræfter, at graduerede mærker som EU’s energimærke har en større indvirkning på forbrugernes adfærd end alternative design.

    3.   Status og erfaringer fra tidligere arbejdsplaner

    En oversigt over de gældende foranstaltninger er tilgængelig online (16). Fra den 1. marts 2022 gælder forordningerne om miljøvenligt design for 29 produktgrupper, mens forordningerne om energimærkning gælder for 15 produktgrupper. Frivillige aftaler for enkelte industrier er indgået for spillekonsoller og billedreproducerende udstyr. En ældre aftale om komplekse set-topbokse blev ophævet af parterne i 2020 på grund af de pågældende produkters faldende markedsandel (sådanne produkter er fortsat underlagt horisontale regler om strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand (17)).

    Denne arbejdsplan ledsages af en detaljeret statusrapport over de fremskridt, der er gjort med de prioriteter og det arbejde, der er identificeret i den seneste arbejdsplan fra 2016 (18). Der er opnået meget, herunder modernisering af energimærker for vigtige forbrugerprodukter, lette køleskabe, vaskemaskiner, fjernsyn og lyskilder og indførelse af krav til miljøvenligt design for flere produkter, lige fra servere til elmotorer. Ca. 40 % af tiltagene er dog stadig igangværende og videreføres til den nuværende planlægningsperiode. Blandt de afsluttede arbejdsforløb har mange ikke ført til vedtagelse af nye regler, men er afsluttet, fordi Kommissionen har besluttet at indstille arbejdet eller ikke at indføre lovgivning på nuværende tidspunkt, enten fordi detaljerede undersøgelser har vist, at potentialet var mindre eller sværere at udnytte end oprindeligt antaget, eller fordi andre områder er blevet prioriteret højere på grund af begrænsede personaleressourcer — eller en kombination heraf. Vinduer, håndtørreapparater, kompressorpakker og elkedler er alle eksempler på områder, hvor arbejdsforløbene er blevet indstillet, og de repræsenterer muligheder, der enten er begrænsede eller komplekse at udnytte, og som det ikke har været muligt at realisere med de tilgængelige administrative ressourcer.

    Behovet for regelmæssigt at revidere og tilpasse de eksisterende regler for at sikre, at de fortsat er relevante, effektive og formålstjenlige på baggrund af den markedsmæssige og teknologiske udvikling, er et grundlæggende princip for bedre regulering. I erkendelse heraf indeholder alle forordninger om miljøvenligt design og energimærkning samt rammelovgivningen specifikke revisionsklausuler med lovbestemte frister for, hvornår Kommissionen skal forelægge revisioner eller vedtage reviderede forordninger. For at undgå unødvendige forsinkelser vil Kommissionen fremover vedtage individuelle foranstaltninger for specifikke produktgrupper, når de er klar, medmindre ekstraordinære omstændigheder berettiger andet (19).

    En vigtig erfaring er, at den samlede indsats, der er nødvendig for den kritiske »vedligeholdelsesindsats«, bliver omfattende, efterhånden som lovgivningens anvendelsesområde øges (med nye produkter og typer af krav), og at dette arbejde i højere grad skal vurderes ved fastsættelse af prioriteterne. Ellers vil det medføre forsinkelser, der har betydelige konsekvenser i form af mistede fordele. Dette var et vigtigt resultat af den revision, som Den Europæiske Revisionsret (ECA) gennemførte i 2019 (20). For tre udvalgte produkters vedkommende konstaterede revisionen, at den forberedende proces tog henholdsvis 8, 7 og 6 år og ikke de forventede 3,5 år. »Vedligeholdelsesarbejdet« behandles derfor grundigt i arbejdsplanen. Samtidig vil Kommissionen bestræbe sig på at strømline processen ved at integrere revisionsundersøgelser i »back-to-back«-evalueringer/konsekvensanalyser og i højere grad tilpasse drøftelserne i konsultationsforummet til den generelle proces for bedre regulering.

    En anden vigtig erfaring fra den seneste periode er den afgørende rolle, som det tekniske standardiseringsarbejde spiller for miljøvenligt design og energimærkning. Rettens dom fra 2018 (21), hvorved forordningen om energimærkning af støvsugere blev annulleret, har vist, at forordninger kan føre til tvister, hvis der er tvivl om, hvorvidt betingelserne ved test reelt gengiver de faktiske betingelser ved brug. Samtidig bekræftede en nyere og lignende afgørelse (22) klart behovet for, at test også skal være nøjagtige og reproducerbare. Med den store mangfoldighed i både teknologier og brugeradfærd er det i sagens natur en ofte vanskelig og ressourcekrævende opgave rettidigt at udvikle harmoniserede standarder efter metoder, der tilgodeser ovennævnte kriterier. EU’s nye standardiseringsstrategi (23) indeholder forslag til en række foranstaltninger, der skal gøre det europæiske standardiseringssystem mere funktionelt og smidigt og sikre et modstandsdygtigt, grønt og digitalt indre marked i EU baseret på standarder samt styrke det europæiske standardiseringssystems globale rolle.

    4.   Produktspecifikke prioriteter i de kommende år

    4.1.   Fornyet undersøgelse af eksisterende foranstaltninger

    Kommissionen skal fremlægge eller vedtage 38 revisioner inden udgangen af 2024 og yderligere otte i 2025, som derfor skal indledes på forhånd (jf. listen i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene). Tilsammen giver revisionerne betydelige muligheder for yderligere energi- og materialeeffektivitetsbesparelser: Et indledende groft skøn antyder, at der kan opnås mindst 170 TWh (svarende til ca. 600 petajoute (PJ) eller til varmeforbruget i ca. 15 mio. boliger) i yderligere besparelser i brugsfasen suppleret med yderligere gevinster i forbindelse med materialeeffektivitet/cirkulær økonomi. De udgør samtidig en stor indsats og størstedelen af det arbejde, der udføres under den nuværende arbejdsplan.

    Kommissionen har til hensigt at inddele arbejdet med revisionerne under tre hovedprioriteter med følgende begrundelse:

    Varme- og køleapparater I forbindelse med renoveringsbølgen opfordrede Rådet Kommissionen til »at fremskynde det igangværende arbejde med varme- og køleapparater ved at reskalere energimærkerne så hurtigt som muligt« (24). Arbejdet udgør et afgørende bidrag til dekarboniseringen af bygninger og handlingsplanen for nulforurening (25) som led i de overordnede mål for den grønne pagt, og disse produkter har det højeste energiforbrug for alle regulerede produkter.

    Andre produktgrupper med energimærker, der skal nyskaleres (26): Forbrugerne skal fortsat have tillid til EU’s energimærke som et relevant og ajourført redskab som grundlag for produktvalg. Rettidig nyskalering og ajourføring af de resterende »gamle« energimærker er derfor vigtige elementer og nødvendige for fuldt ud at udnytte de nye funktioner, som EPREL giver.

    Afslutning af en række andre revisioner, der repræsenterer betydelige yderligere mulige besparelser i form af energi- eller materialebesparelser, som er stærkt forsinkede, eller hvor særlige omstændigheder indebærer et klart eller presserende behov for revision (f.eks. vandpumper, ventilatorer, eksterne strømforsyninger).

    4.2.   Nye foranstaltninger iværksat i henhold til tidligere arbejdsplaner, der skal færdiggøres

    I de tidligere arbejdsplaner er de produkter blevet identificeret, hvor foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og energimærkning forekom mest lovende, baseret på screeningsundersøgelser og foreløbige skøn. Nogle af undersøgelserne er stadig igangværende og overføres til den nuværende arbejdsplan på grund af de forventede yderligere fordele.

    Der er gjort betydelige fremskridt i arbejdet med at vurdere gennemførligheden af krav til miljøvenligt design og en energimærkningsordning for mobiltelefoner og tablets. Kravene vil påvirke både energieffektivitet og materialeeffektivitet (holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder og genanvendelse). Forordningerne forventes vedtaget inden udgangen af 2022.

    Ligeledes er arbejdet langt fremme med at vurdere gennemførligheden af krav til miljøvenligt design og energimærkning af solcellemoduler, -invertere og -systemer, herunder eventuelle krav til CO2-fodaftryk.

    Med hensyn til billedreproducerende udstyr har Kommissionen vurderet revisionen af den frivillige aftale, som er foreslået af repræsentanter for sektoren, og konkluderer, at godkendelse af revisionen ikke vil indebære indfrielse af de mål, der er omhandlet i handlingsplanen for den cirkulære økonomi, og ikke kan anses for at være i overensstemmelse med retningslinjerne for selvregulerende (27) instrumenter, navnlig med hensyn til muligt genbrug af forbrugsgoder. Som bebudet i handlingsplanen for den cirkulære økonomi vil Kommissionen iværksætte udarbejdelsen af lovgivningsmæssige foranstaltninger for denne produktgruppe.

    Kommissionen fortsætter det horisontale arbejde med IKT-produkter som omhandlet i arbejdsplanen for 2016-2019 gennem en særlig IKT-undersøgelse (28). Den første del indeholdt dokumentation for den forberedende undersøgelse om resultaterne og de mulige besparelser for flere IKT-produktgrupper (29), som blev afsluttet forud for den nuværende arbejdsplan. Anden del skal omhandle IKT-produkters samlede energiforbrug (herunder som følge af konnektivitet og datatransmission), materialeeffektivitet og adfærdsmæssige aspekter med henblik på at identificere de mest effektive måder at regulere produkterne på, hvor det er relevant. Vurderingen bør tage hensyn til tempoet i den teknologiske udvikling for hver produktgruppekategori.

    Sideløbende fortsætter Kommissionen arbejdet med energiintelligente apparater for at fremme efterspørgselsdrevet fleksibilitet i bolig- eller servicesektoren. Da det vigtigste spørgsmål, der blev peget på i tidligere undersøgelser, var interoperabilitet, har Kommissionen til hensigt at fremme en sammenhængende udvikling på markedet samt industriens overholdelse af åbne standarder gennem en frivillig tilgang (30). Dette arbejde hænger sammen med flere andre indsatsområder, herunder nogle, der vil blive behandlet mere detaljeret i den kommende handlingsplan for digitalisering af energi (31).

    4.3.   Specifikke opgaver, der kræves i forbindelse med mærkning af dæk

    I henhold til forordningen om mærkning af dæk skal Kommissionen udføre en række specifikke opgaver, herunder at:

    vedtage en delegeret retsakt om indførelse af nye oplysningskrav for regummierede dæk senest i juni 2022, forudsat at der findes en passende prøvningsmetode. Metoden foreligger endnu ikke, men er under udvikling. Regummiering giver vigtige mulige besparelser på olie og andre materialer

    vedtage en delegeret retsakt om mærkning af slidstyrke/kilometertal, forudsat at der findes en egnet testmetode, der bidrager til en bredere CEAP-indsats vedrørende mikroplast. Metoden foreligger endnu ikke, men er under udvikling

    koordinere arbejdet med tilpasning af prøvninger på tværs af laboratorier i henhold til forordningen om mærkning af dæk, hvilket også har betydelige konsekvenser for EU-lovgivningen om CO2-emissioner fra lette køretøjer og tunge køretøjer. Den seneste rapport blev offentliggjort i december 2021 (32).

    Selv om revisionen af forordningen er planlagt til 2025, har industrien gjort opmærksom på, at der er behov for at fremskynde den, da den nyskalering, der oprindeligt blev foreslået af Kommissionen, men som Parlamentet og Rådet ikke accepterede i den seneste revision, nu klart er nødvendig.

    4.4.   Vejledende liste over nye energirelaterede produktgrupper, der skal undersøges

    Denne arbejdsplan er udarbejdet efter en detaljeret forberedende undersøgelse med en screening af en lang række mulige indsatsområder og omfattende høringer af borgere og interessenter. Yderligere oplysninger findes i det ledsagende dokument fra Kommissionens tjenestegrene.

    En liste over de 31 mest lovende kandidater til det videre arbejde (herunder produkter, der allerede er undersøgt tidligere, men som endnu ikke reguleres), som er identificeret i den forberedende undersøgelse. Baseret på foreløbige skøn er de nye mulige besparelser i brugsfasen i 2030 i størrelsesordenen 1 000 PJ eller 278 TWh, dvs. ca. 2 % af EU’s primærenergiforbrug i 2020 (33). Det anslåede potentiale i forbindelse med indlejret energi i materialer er af samme størrelsesorden (og afhænger i høj grad af de forventede horisontale foranstaltningers omfang og strenghed med hensyn til holdbarhed, men er også forbundet med andre fordele). Det er vigtigt at bemærke, at effekten vil tiltage over tid med den gradvise udskiftning af lageret af produkter med enheder, der opfylder de nye krav. Med udgangspunkt i de 31 produkter blev en mere begrænset liste udarbejdet (se nedenstående tabel) med produkter, som Kommissionen overvejer at undersøge. Højeste prioritet blev givet til de produkter, der har det største potentiale for energi- og/eller materialeeffektivitet, og som samtidig fik en god score for andre kriterier, og hvor interessenternes kommentarer ikke stillede tvivl om mulighederne for positive resultater, jf. nedenfor.

    Varegruppe

    Energibesparelsespotentiale 2030 (for brugsfase eller materialeeffektivitet)

    Overvejelser (34)

    Lavtemperaturudledere (radiatorer, konvektorer osv.)

    170 petajoule (PJ) (brugsfase)

    Det højeste energibesparelsespotentiale, vigtigt for renoveringsbølgen/dekarbonisering af bygninger

    Professionelle vaskerimaskiner

    33 PJ (brugsfase)

    Undersøgt tidligere (35) og nu anset for at være mere modent i lyset af udviklingen inden for teknisk standardisering

    Professionelle opvaskemaskiner

    20 PJ (brugsfase)

    Undersøgt tidligere (36) og nu anset for at være mere modent i lyset af udviklingen inden for teknisk standardisering

    Universelle eksterne strømforsyninger (EPS)

    12-27 PJ (indlejret)

    Sammenhæng med Common Charger-initiativet sikres i forbindelse med revisionen af den eksisterende forordning om eksterne strømforsyninger (37)

    Opladere til elektriske køretøjer

    11 PJ (brugsfase)

    Efter 2030 stiger de mulige besparelser til næsten 76 PJ om året i 2050. Det er derfor rimeligt at overveje at fastsætte krav, inden der installeres store mængder potentielt ineffektive opladere.

    5.   Horisontale aspekter

    5.1.   Bidrag til den cirkulære økonomi

    Selv om energieffektivitet naturligvis har været et centralt element i miljøvenligt design af energirelaterede produkter, er andre aspekter i stigende grad blevet overvejet og inddraget med tiden, navnlig siden den første handlingsplan for den cirkulære økonomi (38). Ud over visse eksisterende krav til holdbarhed omfatter flere af de foranstaltninger, der blev vedtaget i 2019 (39), nye elementer af den cirkulære økonomi med krav om reparationsmuligheder, genanvendelighed, let demontering og genbrug ved endt levetid (jf. eksempler i det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene).

    Parallelt hermed har Den Europæiske Standardiseringsorganisation og Den Europæiske Komité for Elektrisk Standardisering (CEN-CENELEC) efter Kommissionens standardiseringsanmodning M/543 (40) færdiggjort horisontale standarder for aspekter vedrørende materialeeffektivitet for energirelaterede produkter. De omfatter horisontale standarder (41) for holdbarhed, genanvendelighed, reparationsevne, genbrug og opgradering, genanvendt indhold osv. De kan danne grundlag for udviklingen af produktspecifikke materialeeffektivitetsstandarder for energirelaterede produkter.

    På grundlag af standarden om muligheden for at reparere, genbruge og opgradere (EN 45554) har Kommissionens Fælles Forskningscenter udviklet en reparationsscore. Kommissionen undersøger mulighederne for at indføre den for relevante produkter, eventuelt som oplysninger på energimærket for specifikke produkter såsom smartphones og tablets. Arbejdet er banebrydende og kan forandre fremgangsmåderne i industrien til det bedre på verdensplan.

    Desuden er metoden for miljøvenligt design af energirelaterede produkter (MEErP — jf. bilaget) under revision med henblik på at dække aspekter vedrørende den cirkulære økonomi mere systematisk, når der gennemføres forberedende undersøgelser eller revisionsundersøgelser af specifikke produktgrupper.

    I det kommende arbejde vil tendensen til øget fokus på cirkulær økonomi blive videreført ved at integrere relevante krav baseret på de hidtidige erfaringer, navnlig med gennemførelsen af foranstaltningerne fra 2019. Sådanne krav vil blive understøttet af forbedrede metoder og muligheder for standardisering, og de skal fremme overgangen til den nye lovgivningsmæssige ramme for miljøvenligt design af bæredygtige produkter.

    Fremover vil Kommissionen også yderligere vurdere muligheden for og hensigtsmæssigheden af at fastsætte mere produktspecifikke krav vedrørende følgende aspekter:

    Type krav

    Energibesparelsespotentiale 2030 (for brugsfase eller materialeeffektivitet)

    Genanvendte materialer

    160 PJ (materialeindhold)

    Holdbarhed, firmware og software

    Mindst 175-1 052 PJ (materialeindhold)

    Knappe, miljømæssigt relevante og kritiske råstoffer

    Stort ressourcepotentiale

    Kravene gælder teoretisk for alle energirelaterede produkter. Der vil være behov for særlige forberedende undersøgelser for at hjælpe med at identificere de produktkategorier, der er mest relevante for potentielle lovgivningsmæssige tilgange.

    5.2.   Standardiseringsarbejdet

    Håndhævelse af krav til miljøvenligt design eller mærkning af produkter på grundlag af deres respektive egenskaber kræver klare definitioner af, hvordan ydeevnen defineres og kan afprøves for et givet produkt. Med henblik herpå kan harmoniserede tekniske standarder, der definerer egnede prøvningsmetoder, hjælpe fabrikanterne — hvis de anvender de anførte metoder — til at sikre »formodet overensstemmelse« til påvisning af overensstemmelse med lovkravene. Arbejdet med teknisk standardisering er en afgørende og ofte overset del af gennemførelsen, og de seneste erfaringer viser, at det er vigtigt at igangsætte arbejdet så tidligt som muligt sideløbende med udarbejdelsen af nye eller reviderede forordninger. Standardiseringsanmodninger kan først færdiggøres og vedtages, når de tilsvarende forordninger om miljøvenligt design eller mærkning er vedtaget. Ideelt set begynder udarbejdelsen endnu tidligere, så de kan færdiggøres rettidigt efter vedtagelsen af forordningerne under hensyntagen til de ca. 27 måneder, der typisk kræves til udvikling af en standard. Den samlede proces tager ofte betydeligt længere tid, herunder den forudgående vedtagelse af standardiseringsanmodningen og efterfølgende vurdering og godkendelse af standarderne til brug for henvisning til EU-Tidende. Hvis der på vedtagelsestidspunktet ikke foreligger harmoniserede europæiske standarder, der dækker alle relevante aspekter, kan det være nødvendigt at medtage overgangsregler i gennemførelsesforanstaltningerne.

    Der skal udarbejdes nye standardiseringsanmodninger for de fleste eller for alle nye eller reviderede forordninger, der er under udarbejdelse. Der er for nylig blevet fremsat eller er ved at blive udarbejdet anmodninger vedrørende belysning, elektroniske skærme, kommerciel køling og køling til husholdningsbrug. Der er udarbejdet udkast til standarder for flere andre produktgrupper baseret på ældre mandater.

    5.3.   Det europæiske produktregister for energimærkning (EPREL)

    Det europæiske produktregister for energimærkning (EPREL) er en database, der er oprettet og drives af Kommissionen. Fra den 1. januar 2019 har leverandører (producenter, importører eller bemyndigede repræsentanter) haft en retlig forpligtelse til at registrere alle produkter, der er omfattet af energimærkningsreglerne, i EPREL, før de bringes i omsætning på det europæiske marked.

    I overensstemmelse med lovgivningen tjener EPREL følgende formål:

    at give offentligheden adgang til oplysninger om produkter, der bringes i omsætning, og tilhørende energimærkning og produktdatablade

    at støtte markedsovervågningsmyndighederne i udførelsen af deres opgaver i henhold til lovgivningen om energimærkning (og mærkning af dæk), herunder håndhævelse heraf

    at forsyne Kommissionen med ajourførte oplysninger om energieffektivitet for produkter med henblik på revision af energimærker.

    Efter lanceringen af »betaudgaven« af den offentlige grænseflade i marts 2022 (42) vil oplysninger fra EPREL også i stigende grad støtte gennemførelsen af andre politikker under den grønne pagt. Data fra EPREL er nu det naturlige udgangspunkt for vurdering af, hvilke energimærkningsklasser der er »de to bedste af de energieffektivitetsklasser, der omfatter et væsentligt antal produkter« eller højere klasser for et givet produkt. Det er et kriterium, der nu anvendes i den operationelle anvendelse af flere EU-politikker, herunder i forbindelse med offentlige incitamenter (43), bæredygtige investeringer i den private sektor (44), grønne offentlige indkøb (45) og nedsatte momssatser for visse energimærkede produkter, der opfylder specifikke energimærker og, hvor det er relevant, kriterier for lave partikelemissioner (46).

    EPREL indeholder også elementer, der gør det lettere for leverandører og detailhandlere at overholde reglerne. Leverandørerne kan benytte den indbyggede energimærkegenerator til at lave et grafisk mærke, der overholder formaterne baseret på de oplyste værdier for produktets ydeevne og egenskaber. Detailhandlere kan henvise til EPREL, herunder gennem applikationsprogrammeringsgrænseflader (API’er), når de fremviser mærker eller produktdatablade online, og derved minimere indsatsen for at kunne fremlægge ajourførte, sammenhængende og flersprogede oplysninger.

    Selv om EPREL er i drift, er der vigtige funktioner, der skal tages op til overvejelse i 2022 for at opfylde de ovennævnte målsætninger. De omfatter følgende:

    en særlig webportal, der skal fungere som fælles adgangsportal med målrettede oplysninger til borgere, nationale myndigheder, leverandører, forhandlere og politiske beslutningstagere (andet eller tredje kvartal)

    forbedring af brugergrænsefladen og de værktøjer, der er til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, for bedre at strømline deres aktiviteter (tredje kvartal)

    ændring af strukturen i den tekniske dokumentation for at strømline registreringen for leverandører og lette overvågningsmyndighedernes analyse heraf (første til tredje kvartal)

    påbegynde gennemførelsen af reviderede forordninger for nogle produktgrupper og eventuelt tilføjelse af nye (solcelleanlæg, smartphones/tablets) (fjerde kvartal).

    Det vil desuden være nødvendigt at overveje betingelserne og de nærmere bestemmelser for at give operatører og eventuelt myndigheder fra specifikke tredjelande adgang til EPREL eller nogle af funktionerne, navnlig lande, der er en del af toldunionen eller energifællesskabet. De konkrete retningslinjer og konsekvenser af udviklingen skal dog analyseres nøje, forberedes og — til sidst — udrulles, og de kan ikke gennemføres på meget kort sigt.

    5.4.   Markedsovervågning og støtte til erhvervsdrivende

    Effektiv markedsovervågning er afgørende for at sikre, at reglerne håndhæves korrekt, at de forventede fordele bliver realiseret, at der sikres lige vilkår for virksomhederne, at forbrugerne får pålidelige produktoplysninger, og at både borgere, lovgivere og virksomheder har tillid til rammen.

    Markedsovervågning er et nationalt kompetenceområde, og data om håndhævelse og overholdelse er begrænsede, fordi der i øjeblikket ikke er nogen indberetningspligt. På grundlag af den foreliggende dokumentation og som bekræftet af Revisionsrettens revision af miljøvenligt design i 2020 er manglende overholdelse et væsentligt problem. I EU-finansierede markedsovervågningsprojekter konstateres ofte en høj tocifret procentdel af produkter, der er behæftet med manglende overensstemmelse (både formalia og indhold) (47), men der kan være tale om relativt mindre forhold vedrørende manglende overholdelse, som kan afhjælpes ved frivillige foranstaltninger (f.eks. en forkert værdi angivet i produktdatabladet) og ikke udelukkende alvorlige problemer såsom manglende opfyldelse af minimumskravet til miljøvenligt design. Samlet set anslås det, at mindst 10 % af de mulige energibesparelser som følge af miljøvenligt design og energimærkning ikke realiseres på grund af manglende overholdelse, og det svarer til 15,3 Mtoe primærenergi om året i 2020 (eller 178 TWh) og 6,4 mia. EUR i årlige udgifter for forbrugerne til energiregninger (baseret på energiprisniveauet i 2020). Det svarer til yderligere emissioner på 31 mio. ton CO2-ækvivalenter om året og medfører betydelige tab af indtægter og arbejdspladser for industrien. Tallene antyder, at en eventuel udvidelse af de beskedne ressourcer, som medlemsstaterne bruger på national markedsovervågning af miljøvenligt design og energimærkning, vil være yderst omkostningseffektiv med hensyn til det opnåede afkast.

    I den kommende periode vil Kommissionen øge sin støtte til medlemsstaterne for at bidrage til en mere effektiv og ensartet anvendelse af markedsovervågningen inden for miljøvenligt design og energimærkning. Det vil omfatte:

    løbende forbedring af IT-værktøjer såsom informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (48) (ICSMS) og EPREL og støtte til andre værktøjer, f.eks. dem, der bidrager til at håndtere udfordringer i forbindelse med markedsovervågning i forbindelse med e-handel og nye forsyningskæder

    teknisk og logistisk støtte til de administrative samarbejdsgrupper (AdCO’er)

    finansiering af fælles eller samordnede aktioner og kampagner

    samarbejde med medlemsstaterne på politisk plan om, hvordan markedsovervågningen kan forbedres, herunder omfanget af de ressourcer, de stiller til rådighed

    forslag til nye lovbestemmelser, der kan forbedre markedsovervågningen inden for rammerne af den foreslåede forordning om miljøvenligt design (jf. SPI)

    andre relevante aktiviteter som planlagt i arbejdsprogrammet for det europæiske netværk for produktoverensstemmelse (EUPCN) for 2021-22, herunder inddragelse af toldmyndighederne.

    Kommissionen vil også fortsat støtte de økonomiske aktørers bestræbelser på at overholde reglerne på forskellige måder, f.eks. ved brug af funktionelle mailbokse, hvor spørgsmål kan stilles, med specifikke vejledninger, ofte stillede spørgsmål, oplysninger på Kommissionens websted osv. Den vil også overveje at yde EU-finansiering til oprettelse af en industristyret støttefacilitet for overholdelse, der skal fremme proaktive udbredelsesaktiviteter og yder rettidig og målrettet bistand for at hjælpe leverandører og detailhandlere med at forstå og opfylde deres forpligtelser.

    5.5.   Internationale aspekter og samarbejde

    EU’s politiske foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og navnlig energimærkning samt de tilhørende tekniske standarder og prøvningsprocedurer for regulerede produkter har haft stor positiv indflydelse i tredjelande og dermed langt ud over EU’s grænser (49).

    På den ene side anvender flere af EU’s vigtige handelspartnere systematisk EU’s regler om miljøvenligt design og/eller mærkning i deres forskellige forbindelser med EU. Det er især tilfældet inden for rammerne af EØS, toldunionen med Tyrkiet og Energifællesskabet. På den anden side skal producenter i andre store eksportlande under alle omstændigheder opfylde EU’s krav for at kunne markedsføre varer på EU-markedet, hvilket igen kan motivere til og fremme fastsættelsen af nationale krav, der er helt eller delvist tilpasset EU’s. Samtidig er det vigtigt, at EU fortsat overholder de gældende regler i denne henseende på WTO-niveau.

    Internationalt samarbejde om produkteffektivitet er også en faktor for, hvor hurtigt og i hvilken retning programudviklingen udvikler sig rundt om i verden. Nogle jurisdiktioner i tredjelande er af den holdning, at det er gavnligt at anvende lignende eller identiske krav for at drage fordel af det betydelige arbejde, der allerede er gjort for at udvikle EU-reglerne. Samtidig er EU langt fra førende på alle områder og produkter, så EU kan også drage fordel og lære af den indsats, der gøres andre steder. Lovgivningsmæssig konvergens kan også nedbringe omkostningerne til efterlevelses- og overensstemmelsesvurdering for EU-virksomheder, der betjener både vigtige eksportmarkeder og EU-markedet. For at fremme sådanne gensidigt fordelagtige udvekslinger vil Kommissionen fortsat støtte og deltage i veletablerede internationale multilaterale produktpolitiske fora såsom IEA’s teknologisamarbejdsprogram for energieffektivt slutanvendelsesudstyr (4E) (50) og initiativet til udbredelse af supereffektivt udstyr og apparater (SEAD) (51). Det bilaterale samarbejde vil også blive videreført for at fremskynde udbredelsen af bedste praksis for miljøvenligt design og energimærkning i partnerlandene og yderligere styrke den lovgivningsmæssige konvergens på globalt plan.

    6.   Konklusion

    EU’s program for miljøvenligt design og energimærkning er på verdensplan et af de mest omfattende og ældste programmer for apparater, og det udnytter det indre markeds styrke i og uden for EU til gavn for forbrugerne, virksomhederne og miljøet.

    Miljøvenligt design og energimærkning yder et afgørende og stigende bidrag til målsætningerne for den europæiske grønne pagt og FitFor55 og til forbrugere, der bliver mødt med høje energipriser, der uden programmerne ville have været meget højere: med det nuværende prisniveau anslås de eksisterende politikker at spare EU’s energiforbrugere for udgifter på over 250 mia. EUR om året.

    Investeringer i gennemførelsen og udvidelsen af programmet for bedre at opfylde de nuværende ambitioner og sikre de nødvendige ressourcer er også investeringer i øget modstandsdygtighed i EU over for fremtidige energipriskriser og udfordringer for forsyningssikkerheden som følge af EU’s afhængighed af importerede fossile brændstoffer. Tilsvarende bidrager det øgede fokus på materialeeffektivitet, f.eks. genanvendelighed, til øget modstandsdygtighed i forsyningskæden i EU.

    Det er nødvendigt at styrke det internationale samarbejde, både på multilateralt og bilateralt plan, for at fremskynde udbredelsen af programmer vedrørende energieffektivisering af produkter i hele verden, og det kan bidrage til at forbedre den lovgivningsmæssige konvergens til gavn for EU og partnerlandene.

    Det europæiske produktregister for energimærkning, EPREL, giver en hidtil uset markedsgennemsigtighed og åbner for nye muligheder for at styrke og inddrage forbrugerne i EU. Det vil også i stigende grad være et praktisk redskab til at indarbejde de nyligt indførte betingelser vedrørende produkters ydeevne i andre EU-politikker (grøn taksonomi, grønne offentlige indkøb i henhold til direktivet om energieffektivitet, offentlige incitamenter, momsdirektivet).

    Politikområdet rummer stadig et betydeligt potentiale for at skabe yderligere, meget omkostningseffektive fordele for forbrugerne i EU, mindre luftforurening og energi- og CO2-besparelser, som ellers skulle opnås gennem andre politikker på EU-plan eller nationalt plan. Rettidig revision af eksisterende regler, støtte til korrekt anvendelse/håndhævelse, udvikling af EPREL og undersøgelser vedrørende regulering af nye energirelaterede produkter kræver imidlertid en betydelig indsats.

    Kommissionen har derfor i forbindelse med pakken vedrørende bæredygtig produktpolitik klart tilkendegivet, at der er behov for en væsentlig forøgelse af de ressourcer, der afsættes til gennemførelse af politikken for miljøvenligt design som led i en mere ambitiøs politik for bæredygtige produkter, og Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at gøre det samme for så vidt angår den nationale indsats inden for markedsovervågning.


    (1)  Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. september 2021 om energieffektivitet først: fra principper til praksis — retningslinjer for og eksempler på gennemførelsen af princippet i beslutningstagningen inden for energisektoren og andet (EUT L 350 af 4.10.2021, s. 9).

    (2)  Jf. også COM(2021) 801 — Forslag til RÅDETS HENSTILLING om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet.

    (3)  Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

    (4)  https://ec.europa.eu/environment/strategy/circular-economy-action-plan_it.

    (5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

    (6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1).

    (7)  COM(2008) 0660 final.

    (8)  SWD(2012) 434 final.

    (9)  COM(2016) 773 final.

    (10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009 (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 1).

    (11)  I 2020 anslås det, at ca. 3 mia. produkter, der er omfattet af foranstaltninger, blev solgt i EU-27, heraf 1,5 mia. lyskilder, 880 mio. elektronikprodukter, 350 mio. dæk og 240 mio. andre produkter.

    (12)  Ecodesign Impact Accounting (»EIA«) report 2020: https://data.europa.eu/doi/10.2833/72143.

    Konsekvensanalysen er baseret på data fra Eurostat, herunder energibalancer (nrg_bal_c) og opdelt endeligt energiforbrug i husstande — i volumen (nrg_d_hhq).

    (13)  »Achievements of Energy Efficiency Appliance and Equipment Standards and Labelling Programs: 2021 update«: https://www.iea-4e.org/projects/eesl-achievements-reports/.

    (14)  Eurobarometer 492, maj 2019: https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2238.

    (15)  https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC127006.

    (16)  https://ec.europa.eu/info/energy-climate-change-environment/standards-tools-and-labels/products-labelling-rules-and-requirements/energy-label-and-ecodesign_en.

    (17)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1275/2008 af 17. december 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af elektriske og elektroniske husholdningsapparater og kontorudstyr med hensyn til strømforbrug i standbytilstand og slukket tilstand (EUT L 339 af 18.12.2008, s. 45).

    (18)  (SWD(2022) 101)

    (19)  Jf. artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) 2017/1369.

    (20)  Særberetning nr. 01/2020: EU’s indsats vedrørende miljøvenligt design og energimærkning: Et vigtigt bidrag til større energieffektivitet begrænses af betydelige forsinkelser og manglende overholdelse af lovgivningen (EUT C 18 af 20.1.2020, s. 2).

    (21)  Se Rettens dom af 8. november 2018 i sag T-544/13 RENV.

    (22)  Se Rettens dom af 8. december 2021 i sag T-127/19.

    (23)  COM(2022) 31 final af 2. februar 2022.

    (24)  https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/eu_renovation_wave_strategy.pdf.

    (25)  COM(2021) 400 final af 12. maj 2021.

    (26)  Tørretumblere, ventilationsaggregater, husholdningsapparater til madlavning.

    (27)  Kommissionens henstilling (EU) 2016/2125 af 30. november 2016 om retningslinjer for selvregulerende foranstaltninger, der er vedtaget af industrien i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF (EUT L 329 af 3.12.2016, s. 109).

    (28)  https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau//product-groups/522/home.

    (29)  F.eks. udstyr til virksomhedsnetværk, mindre netværksudstyr til hjemme- og kontorbrug, forbundet lyd- og videoudstyr til private husstande.

    (30)  https://ses.jrc.ec.europa.eu/development-of-policy-proposals-for-energy-smart-appliances.

    (31)  https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13141-Digitalising-the-energy-sector-EU-action-plan_en.

    (32)  https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/energy_climate_change_environment/standards_tools_and_labels/documents/egla_report_2021_final.pdf.

    (33)  Bemærk, at besparelserne ikke skal lægges sammen med tallene i arbejdsplanen for 2016-19 for samme år.

    (34)  Yderligere oplysninger findes i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

    (35)  Nævnt først i arbejdsplanen for 2012.

    (36)  Ibid.

    (37)  Selv om eksterne strømforsyninger allerede reguleres, angives »universelle« som en ny produktgruppe på grund af relevansen og specificiteten af den analyse, der er nødvendig for at udlede de nødvendige kriterier/karakteristika. Se oplysninger om den igangværende revision på: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13351-External-power-supplies-ecodesign-&-information-requirements-review-_en.

    (38)  COM (2015) 614.

    (39)  https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_19_5895.

    (40)  https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/mandates/index.cfm?fuseaction=search.detail&id=564.

    (41)  https://standards.cencenelec.eu/dyn/www/f?p=205:32:0::::FSP_ORG_ID,FSP_LANG_ID:2240017,25&cs=10B7B067CC7107748A52C1C034BB4CFD3

    (42)  https://eprel.ec.europa.eu.

    (43)  Jf. artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2017/1369.

    (44)  Jf. EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter og pilotinitiativet for EIF’s bæredygtighedsgaranti under InvestEU’s SMV-vindue.

    (45)  Jf. bilag IV til den foreslåede revision af direktivet om energieffektivitet.

    (46)  Jf. det nye punkt (22) i bilag III til direktiv 2006/112/EF: https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14754-2021-INIT/en/pdf.

    (47)  Det var f.eks. tilfældet for køleskabe, der blev inspiceret under EEPLIANT2-projektet i 2018-2019. De foreløbige resultater af EEPLIANT3-projektet i november 2021 bekræfter i vid udstrækning dette, idet 75 % af de inspicerede produkter er behæftet med mangler i den tekniske dokumentation eller vedrørende kravene til mærkning online. Det bemærkes dog, at tallene muligvis ikke er repræsentative på grund af den risikobaserede tilgang, der generelt anvendes i forbindelse med stikprøvetagning af produkterne.

    (48)  https://ec.europa.eu/growth/single-market/goods/building-blocks/information-and-communication-system-market-surveillance_en.

    (49)  Undersøgelse af virkningerne af EU’s lovgivning om miljøvenligt design og energimærkning/mærkning af dæk for tredjelandes jurisdiktioner, Waide et al, https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/201404_ieel_third_jurisdictions.pdf.

    (50)  https://www.iea-4e.org/

    (51)  https://www.superefficient.org/


    BILAG

    Metode til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (MEErP)

    Metoden til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (MEErP) blev udviklet med henblik på at yde operationel vejledning til Europa-Kommissionen og kontrahenter, der yder teknisk bistand til Kommissionen, ved gennemførelsen af den forberedende undersøgelse vedrørende miljøvenligt design af et produkt. De fuldstændige metodologirapporter og beregningsskabeloner er tilgængelige online (1). MEErP er blevet udviklet over tid med inddragelse af interessenter. De administrative og juridiske faser efter den forberedende undersøgelse er ikke omfattet af MEErP. MEErP er dog udformet, så resultaterne kan integreres i Europa-Kommissionens konsekvensanalyse.

    MEErP består af syv opgaver. De første fire opgaver består i at indsamle data og foretage indledende analyser. De omhandler:

    Opgave 1 — Anvendelsesområde (produktdefinitioner, -standarder og -lovgivning)

    Opgave 2 — Markeder (økonomisk analyse og markedsanalyse, herunder mængder og priser)

    Opgave 3 — Brugere (produktefterspørgselssiden, forbrugeradfærd og lokal infrastruktur)

    Opgave 4 — Teknologier (produktudbudssiden, herunder bedste tilgængelige teknologi (BAT) og bedste endnu ikke tilgængelige teknologi (BNAT))

    Ud over at levere input til opgave 5-7 har opgave 1-4 til formål at opbygge kapacitet. Rapporterne om opgave 1-4 giver politiske beslutningstagere og interessenter baggrund for at forstå hinandens problemer og deltage i en dialog.

    Opgave 5 — Miljø og økonomi (basisscenarie (2), livscyklusvurdering og livscyklusomkostninger)

    Opgave 6 — Udformningsmuligheder (forbedringspotentiale)

    Opgave 7 — Scenarier (politik, scenarie, konsekvensanalyse og følsomhedsanalyse).

    Opgave 5-7 har til formål at analysere, om der bør fastsættes krav til miljøvenligt design for det pågældende energirelaterede produkt og i givet fald hvilke. I opgave 5 identificeres »basisscenariet« ved en sammenfatning af resultaterne af opgave 1-4. I basisscenariet indarbejdes virkeligheden og referencepunktet for vurdering af forbedringspotentialet samt politikken, scenariet, effekt- og følsomhedsanalysen.

    Designløsninger, deres konsekvenser for forbrugernes livscyklusomkostninger, deres miljømæssige omkostninger og fordele, løsningen med de laveste livscyklusomkostninger (LLCC) og BAT identificeres i opgave 6. BAT angiver et mellemfristet mål, som kan være passende for de salgsfremmende foranstaltninger snarere end obligatoriske minimumskrav. BNAT angiver muligheder på lang sigt og bidrager til at definere de mulige foranstaltningers nøjagtige omfang og definition

    Under opgave 7 samles resultaterne af de tidligere opgaver for at undersøge egnede politiske midler til at realisere forbedringspotentialet. I opgaven opstilles scenarier med fremskrivninger frem til 2050, hvor de realiserbare forbedringer i forhold til status quo kvantificeres. Resultaterne sammenlignes med EU-målene og de samfundsmæssige omkostninger ved at opnå fordelen på en anden måde. Effekten anslås for forbrugerne (købekraft, samfundsmæssige omkostninger) og industrien (beskæftigelse, rentabilitet, konkurrenceevne, investeringsniveau), idet den typiske designcyklus i produktsektoren beskrives udtrykkeligt og inddrages. Endelig undersøges resultaternes robusthed i en følsomhedsanalyse af de vigtigste parametre.

    Det er vigtigt for vurderingernes validitet og merværdien af det deraf følgende lovgivningsforslag, at metoden holdes ajour. Den nuværende metode er gradvist videreudviklet over tid gennem periodiske revisioner, der involverer input fra interessenter, og som har ført til regelmæssige tilpasninger.

    Den nuværende version af MEErP har været i brug siden 2013 (3) og den nuværende version 3.06 af økorapportværktøjet siden 2014 (4). Der arbejdes nu på en revision, hvor data, der anvendes i analysen, ajourføres om nødvendigt, og hvor det sikres, at de fortsat er egnede til formålet i overensstemmelse med den seneste politiske udvikling. Revisionen forvaltes af Det Fælles Forskningscenter, og der vil blive offentliggjort detaljerede oplysninger om den igangværende proces og inddragelsen af interessenter (5).


    (1)  Methodology for Ecodesign of Energy-related Products — MEErP 2011 — Methodology Report — Part 1: Methods, https://ec.europa.eu/docsroom/documents/26525, Methodology for Ecodesign of Energy-related Products — MEErP 2011 — Methodology Report — Part 2: Environmental policies and data, https://ec.europa.eu/docsroom/documents/26526, EcoReport Calculations’ template: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/5308/attachments/1/translations.

    (2)  Et eller flere gennemsnitlige EU-produkter eller en repræsentativ produktkategori skal vælges som »basisscenarie« for hele EU-27.

    (3)  SWD(2012) 434 final: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/9952/attachments/1/translations/en/renditions/pdf.

    (4)  Material efficiency study for MEErP (publiceret i december 2013 på): https://ec.europa.eu/growth/industry/sustainability/sustainable-product-policy-ecodesign_en, Ecoreport Tool kan findes på: https://ec.europa.eu/docsroom/documents/5308/attachments/1/translations.

    (5)  https://susproc.jrc.ec.europa.eu/product-bureau/product-groups/521/home.


    Top