EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 15.12.2022

COM(2022) 719 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om statistikker udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik og kvaliteten heraf

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om statistikker udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik og kvaliteten heraf

1.Indledning 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik 1 (i det følgende benævnt "forordningen") fastlægger en ramme for udarbejdelsen af affaldsstatistik i Den Europæiske Union. I henhold til forordningens artikel 8, stk. 1, skal Kommissionen hvert tredje år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om forordningens gennemførelse (undtagen den første rapport, der skulle forelægges senest fem år efter forordningens ikrafttræden). De tidligere rapporter blev offentliggjort i 2008 2 , 2011 3 , 2014 4 , 2016 5 og 2020 6 .

Denne rapport vedrører dataenes kvalitet med hensyn til det affald, der blev produceret og behandlet i 2018, og for hvilken dataindsamlingen fandt sted i 2020. I skrivende stund foreligger resultaterne fra dataindsamlingen fra 2022 endnu ikke. Ifølge forordningen skal data indsamles hvert andet år i lige år om:

·affaldsdannelse

·affaldsbehandling

·affaldsbehandlingsanlæg disaggregeret til NUTS 2-niveau.

2.Forordningen om affaldsstatistik 

Forordningen fastsætter de statistiske data, som medlemsstaterne skal indsende, og hvilken kvalitet disse data skal have. Definitionerne er fastsat i direktiv 2008/98/EF om affald (affaldsrammedirektivet) 7 . Medlemsstaterne kan bestemme, hvilken metode de vil anvende til at udarbejde affaldsstatistikker. De kan derfor anvende eksisterende dataindsamlingssystemer, hvilket minimerer den administrative byrde i forbindelse med forordningens overholdelse. Forordningen indeholder bestemmelser om primærstatistikker, dvs. data indsamlet direkte eller via administrative kilder, men ikke fra andre statistikker.

Forordningen (jf. bilag I, afdeling 7) kræver, at medlemsstaterne fremsender en kvalitetsrapport sammen med oplysningerne. Medlemsstaterne skal i disse rapporter henvise til kvalitetselementer, som hyppigt anvendes i det europæiske statistiske system 8 , og som er fastlagt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/2005 om kvaliteten af affaldsstatistikker 9 .

Forordningen er siden sin vedtagelse blevet ændret flere gange. I september 2010 blev der foretaget en teknisk ajourføring ved Kommissionens forordning (EU) nr. 849/2010 10 hovedsagelig for at indføre en ændring af klassificeringen af affaldsstrømme (EWC-Stat) og afgrænse nyttiggørelsesoperationerne "genanvendelse" og "opfyldning".

I 2018 ændrede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 affaldsrammedirektivet og fastsatte fristen for gennemførelsen af dets indhold i national lovgivning til den 5. juli 2020. Denne ændring har ikke indflydelse på den dataindsamling om affaldsstatistikker, som er omfattet af denne rapport.

Statistikker om politiske emner som cirkulær økonomi anvender data, der er indsamlet i overensstemmelse med forordningen som bidrag. I marts 2020 vedtog Kommissionen sin handlingsplan for den cirkulære økonomi 11 , som indeholder foranstaltninger til overvågning af EU's udvikling henimod en cirkulær økonomi. Kommissionen har med henblik herpå udviklet en overvågningsramme med ti indikatorer, som giver politiske beslutningstagere og offentligheden let adgang til de relevante oplysninger. Kommissionen (Eurostat) offentliggør og opretholder den overvågningsramme 12 . Rammens indikatorer affaldsdannelse, madspild, genanvendelsesprocent, bestemte affaldsstrømme og andelen af cirkulær materialeanvendelse er helt eller delvis baseret på data indsamlet i henhold til denne forordning.

Oplysninger baseret på forordningen anvendes endvidere til at overvåge EU's udvikling henimod verdensmålene for bæredygtig udvikling. Hvert år udarbejder Kommissionen (Eurostat) en rapport ledsaget af en onlineinformationspakke 13 . Indikatorerne andelen af cirkulær materialeanvendelse og affaldsdannelse bortset fra store mængder mineralsk affald i verdensmål nr. 12 anvendes til denne rapportering.

3.Aktualitet og punktlighed

Datamodtagelse

Dataene og kvalitetsrapporterne skal indsendes til Kommissionen (Eurostat) hvert andet år inden for 18 måneder efter referenceårets udgang 14 .

Overholdelsen af indberetningsfristen for dataindsamlingsøvelsen for referenceåret 2018 har ikke ændret sig i forhold til tidligere år. Samlet set indsendte 22 medlemsstater og ét EFTA-land rettidigt fuldstændige datasæt og kvalitetsrapporter. Tre medlemsstater indsendte noget af deres data mindre end en måned efter fristens udløb. To medlemsstater og to EFTA-lande indsendte både data og kvalitetsrapporter mere end én måned efter fristens udløb. Ét EFTA-land sendte deres datasæt mere end seks måneder efter fristens udløb.

Seks lande i det vestlige Balkan indsendte ligeledes data på frivillig basis. To af dem indsendte fuldstændige datasæt og kvalitetsrapporter til tiden, og én indsendte data om affaldsdannelse og affaldsbehandling til tiden. De tre andre lande indsendte kun data om affaldsdannelse og mere end to måneder efter fristens udløb.

Kommissionen (Eurostat) tager skridt til at tilskynde medlemsstaterne til at gennemgå deres statistiske produktionsprocesser og indsende data af god kvalitet inden for de fastsatte frister. De relevante medlemsstater blev bedt om at redegøre for, hvorfor deres data blev indsendt for sent. I 2020 (referenceåret 2018) synes den ekstraordinære sene indrapportering hovedsageligt at skyldes en alvorlig forstyrrelse af statistiske aktiviteter som følge af covid-19-pandemien.

Offentliggørelse

Kommissionen (Eurostat) validerede dataene vedrørende affaldsdannelse og affaldsbehandling, som medlemsstaterne havde indsendt, og offentliggjorde resultaterne for referenceåret 2018 på Eurostats onlinedatabase den 14. september 2020 15 . Dataene om affaldsbehandlingsanlæg opdelt efter region blev offentliggjort den 16. september 2020 to dage senere. Datasættene blevet ledsaget af online "Statistics Explained"-artikler og andre formidlingsprodukter.

4.Fuldstændighed 

Antallet af værdier, som ikke er blevet angivet i spørgeskemaerne, samt antallet af medlemsstater og EFTA-lande med sådanne delvise manglende svar i dataene om affaldsdannelse faldt betydeligt i perioden mellem referenceåret 2010 og referenceåret 2018. I referenceåret 2010 manglede der værdier i otte landes indberetninger, men dette tal faldt til kun ét land i referenceåret 2018. Antallet af manglende værdier faldt fra 1 668 i referenceåret 2010 til kun én i referenceåret 2018.

En lignende forbedring ses hvad angår data om affaldsbehandling. I referenceåret 2018 var der kun seks tilfælde, hvor der manglede værdier for affaldsbehandling, sammenlignet med 263 manglende værdier i referenceåret 2010.

Nogle lande indberettede fortrolige oplysninger, som ikke må offentliggøres af Kommissionen (Eurostat). Dette udløser yderligere en sekundær fortrolig behandling, dvs. yderligere oplysninger offentliggøres ikke for at undgå, at en bruger kan udlede de fortrolige nationale oplysninger. For at mindske andelen af oplysninger, som ikke kan offentliggøres på grund af sekundær fortrolighed, er Kommissionen (Eurostat) ophørt med at offentliggøre en række statistiske aggregater om f.eks. dyre- og vegetabilsk affald.

5.Datavalidering af Kommissionen (Eurostat)

Kommissionen (Eurostat) fortsætter med at forbedre og finpudse datakvalitetskontrolsystemerne og ajourføre de metodologiske retningslinjer for medlemsstater. Sidstnævnte er tilgængelige på Eurostats websted .

Efter den første dataindsamling i 2004 i henhold til forordningen etablerede Kommissionen (Eurostat) et effektivt kvalitetskontrolsystem i to trin for at kontrollere de data, den modtager fra medlemsstaterne.

Som første trin foretager Kommissionen (Eurostat) i løbet af to måneder en hurtig evaluering af de indsendte data og kvalitetsrapporterne. På dette trin fokuseres der med datavalideringen primært på nye datas indbyrdes kohærens og udviklingen over tid. Analysen foretages på et højt aggregeret niveau og har til formål at konstatere større brud i serier og at bekræfte om dataene er egnet til offentliggørelse. Kommissionen (Eurostat) sender derefter individuelle evalueringsrapporter til medlemsstaterne. Der kan i disse evalueringsrapporter om nødvendigt anmodes om forklaringer og/eller dataændringer. Kommissionen (Eurostat) offentliggør dataene i valideret form.

Det andet trin er en grundig validering. Her analyseres dataene på et mere detaljeret niveau (f.eks. opdelt efter økonomisk sektor og affaldskategori), og de forskellige landes mønstre og udvikling sammenlignes. Formålet med denne grundige validering er ikke bare at finde frem til uoverensstemmelser, men også at forbedre dataenes kvalitet på langt sigt. Valideringskontrollerne omfatter:

·sammenligninger af affaldsdannelsen i de enkelte lande med værdier fra de foregående år for hver økonomisk aktivitet

·sammenligninger af dataene for hver økonomisk aktivitet i de enkelte lande

·sammenligning af det dannede og det behandlede affald for hver affaldskategori i de enkelte lande

·krydskontrol med affaldsdata hidrørende fra andre indberetningsforpligtelser som f.eks. kontrol med overholdelse i henhold til anden affaldsrelateret lovgivning.

Resultaterne kontrolleres i forhold til: i) landenes kvalitetsrapporter ii) tilbagemeldingen fra det første evalueringstrin, og iii) eventuelle andre foreliggende dokumenter, f.eks. indberetningsdokumentation fra foregående år. Resultaterne drøftes herefter med den indberettende medlemsstat.

6.Dækning

Datadækning

Medlemsstaterne skal udarbejde statistikker om affaldsdannelse for alle økonomiske sektorer og for husholdninger. Statistikkerne skal omfatte affald fra nyttiggørelses- og bortskaffelsesprocesser, også benævnt sekundært affald. De skal endvidere omfatte affald fra mindre virksomheder (med under ti ansatte), selv om sådanne virksomheder på grundlag af forordningens artikel 3, stk. 2, skal fritages for undersøgelser, hvor dette er muligt, medmindre de i betydelig grad bidrager til affaldsdannelsen. Hvis mindre virksomheder ikke indgår i undersøgelsen, indsamles dataene enten fra administrative kilder eller omfattes af skøn.

Statistikker om affaldsbehandling og affaldsanlæg skal udarbejdes for alle operatører af behandlingsanlæg. Nogle store virksomheder driver deres egne affaldsbehandlingsanlæg og skal også indberette.

To vigtige konklusioner fra valideringen af statistikkerne fra referenceåret 2018 er følgende:

·Nogle medlemsstater er endnu ikke i stand til at indberette om behandlingskategorien "opfyldning" 16 og indberetter "mangler". Nogle anvender opfyldningskategorien til at indberette om deponering og fremstår således som havende mindre deponering og mere nyttiggørelse. Dette problem blev opdaget under valideringen. Kommissionen (Eurostat) opfordrede de pågældende medlemsstater til at forbedre denne situation for at indberette fuldstændig korrekte datasæt.

·Hvad angår affaldskategorien "affald fra læge- og dyrlægepraksis" afhænger sondringen mellem farligt affald og ikke-farligt affald af national lovgivning. F.eks. behandles menneskelige rester eller lægemidler forskelligt, og disse forskelle kan ikke skønnes korrekt, hvilket medfører spørgsmål om sammenlignelighed mellem medlemsstaterne for denne affaldskategori.

Opdeling efter økonomiske sektorer

Valideringsresultater viser, at identificeringen af den økonomiske sektor, der genererer affaldet, anses som værende tilstrækkelig nøjagtig. Tilfælde med usandsynlig fordeling er sjældne. De opdages generelt under valideringen, og der bliver således redegjort for dem, eller de bliver berigtiget. Genereringen af kasserede køretøjer er en undtagelse. Husholdninger og mindre virksomheder afregistrerer ofte ikke selv deres kasserede køretøjer, idet de i stedet afregistreres af et værksted eller en bilforhandler og således registreres i en anden kategori af økonomisk aktivitet (NACE rev. 2-klassen) end den, som bilejeren tilhører. Dette problem er langsomt ved at blive løst, da de fleste medlemsstater anvender administrative data for kasserede køretøjer.

Affaldskategorier

Forordningen fastsætter de affaldskategorier som skal indberettes til Kommissionen (Eurostat). Kategorierne svarer til European Waste Classification for Statistics 17 (EWC-Stat). Forordningen fastsætter ikke, der skal anvendes en specifik klassifikation til national dataindsamling.

De fleste medlemsstater indsamler deres data i henhold til den europæiske affaldsliste 18 , som omfatter 839 affaldstyper. Kommissionens forordning (EU) nr. 849/2010 19 indeholder en konverteringstabel med den europæiske affaldslistes koder og klassifikationen EWC-Stat. Den udbredte brug af disse to klassifikationer sikrer en høj grad af sammenlignelighed, i hvert fald på det aggregerede niveau, som kræves i forordningen. Det er Kommissionens (Eurostat) opfattelse, at indvirkningen af klassifikationsfejl på den samlede datanøjagtighed er beskeden. Hvis klassifikationsfejl havde væsentlig indvirkning, ville de blive opdaget i løbet af den første validering og berigtiget med det samme. En sådan fejl opstod i 2014. I 2016 og 2018 blev der ikke observeret sådanne fejl.

Affaldsdannelse i EU overstiger affaldsbehandling

De samlede mængder af affaldsdannelse og behandlet affald varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

Forskellen mellem mængden af affaldsdannelse i EU og mængden af behandlet affald har siden 2008 været omkring 200 mio. ton. Dette svarer til ca. 10 % af alt affald. Forskellen har været stabil siden 2008: I EU dannes der mere affald, end der behandles. Blandt affaldskategorierne er forskellen størst for slam og flydende affald fra affaldsbehandling (ca. 70 %) og lavest (tæt på 0 %) for jord.

Der er flere årsager til forskellen:

·Ikke alt affald behandles i det land, hvor det er dannet. Data vedrørende import og eksport indsamles ikke i henhold til forordningen, og forskelle, der skyldes import og eksport, kan derfor ikke opgøres på grundlag af data, der indsamles i henhold til forordningen. Estimater baseret på tallene for udenrigshandel viser, at dette forklarer omkring en femtedel af forskellen for hele EU. For de enkelte lande kan denne påvirkning være større.

·Vandindholdet i affald spiller også en rolle. Alle affaldskategorier med undtagelse af slam indberettes i normal vådvægt. I forbindelse med forbehandling, f.eks. forberedende behandlingsprocesser til bortskaffelse (behandling af flydende affald, f.eks. perkolat eller olie/vandemulsion), går vandvægten tabt, og affaldet påbegynder sidste behandling med en betydelig vægtreduktion.

·Visse processer er udelukket fra anvendelsesområdet for bilag II til forordningen, for eksempel kombinerede forbrændingsanlæg, der kun bruger særligt biomasseaffald som brændsel.

·Ikke alt affald dannes og behandles samme år. Affald, der er dannes i år t, kan blive behandlet i år t+1. Der er kalendermæssige virkninger i december/januar, og en del af affaldet opbevares midlertidigt.

·Affaldsbehandling kan medføre, at der opstår nye typer affald, og dermed betyde en større mængde affaldsdannelse. F.eks. kan aske fra affaldsforbrænding også være affald. For at foretage en kvantitativ vurdering af denne effekt udarbejder Kommissionen (Eurostat) et overslag over "sekundært affald", som aggregerer affald fra affaldsbehandling.

·Kasserede køretøjer eller udstyr indberettes kun som sådanne/sådant i affaldsdannelsesstatistikker. Et køretøj er sammensat af forskellige materialer, f.eks. metal og plastik. Disse materialer indberettes endeligt i affaldsbehandlingsstatistikken. Affaldsbehandling måles ved afslutningen af behandlingskæden, dvs. efter kassation og sortering. Køretøjer og lignende udstyr indberettes derfor kun i affaldsbehandlingsstatistikken i helt særlige tilfælde.

Sammenfattende er forskellen mellem affaldsdannelse og affaldsbehandling ikke et resultat af statistikkerne for disse to kategorier, som er af forskellig kvalitet. Tværtimod afspejler den forskelle i formålet med – og i koncepterne anvendt til – disse to kategorier. Afhængigt af affaldsklassen bør forskellen dog holdes inden for visse grænser. Hvis disse grænser overskrides, vil Kommissionen (Eurostat) bede den pågældende medlemsstat om en forklaring.

Siden dataindsamlingsøvelsen i 2022 har Eurostat udvidet spørgeskemaet til at omfatte frivillige kategorier for medlemsstaterne med det formål at afstemme affaldsdannelse og -behandling med data om affaldsimport/eksport, affalds vandtab osv. Eurostat har til hensigt at ajourføre sin vejledning for at anmode medlemsstaterne om at indberette disse oplysninger. De yderligere kategorier vil højne kvaliteten af overslagene og også give relevante oplysninger i forbindelse med den cirkulære økonomi.

7.Sammenlignelighed

Sammenlignelighed over tid

Medlemsstaternes kvalitetsrapporter er et nyttigt værktøj til at overvåge metodemæssige ændringer og disses indvirkning på datasammenligneligheden. Disse kvalitetsrapporter viser, at næsten alle medlemsstater siden 2004 har opnået store forbedringer i deres tilgang til nationale affaldsstatistikker. De fleste medlemsstater fortsætter med at forbedre: i) datakvaliteten gennem deres dataindsamling (f.eks. lukning af datahuller og forbedring af dækningen) og ii) effektiviteten af deres metoder.

Forbedret dataindsamling i årenes løb har skabt brud i tidsserierne. Medlemsstaterne reviderer datasættene fra tidligere år for at begrænse disse brud, og brugere oplyses om disse revisioner. Kommissionen (Eurostat) markerer diskontinuiteten i tidsserierne i de offentliggjorte datasæt.

Sammenlignelighed landene imellem

Sammenligneligheden landene imellem er høj for de fleste sektorer og affaldstyper som følge af fælles definitioner og klassifikationer. Som nævnt i afsnit 6 opstår der imidlertid stadig nogle problemer med sammenligning af data om farligt affald i affaldskategorien "Affald fra læge- og dyrlægepraksis" landene imellem, da "farlighed" defineres i national lovgivning. Den største affaldskategori hvad angår vægt er mineralsk affald, da det gennemsnitligt udgør to tredjedele af den samlede affaldsmængde. Det gør det vanskeligt at sammenligne den samlede affaldsmængde landene imellem. For at øge sammenligneligheden offentliggør Eurostat data for indikatoren "Affald bortset fra større mængder mineralsk affald".

8.Forbedringsforanstaltninger

I 2022 blev affaldsstatistikmanualen, hvis tidligere udgave stammer fra 2013 20 , revideret. 2022-versionen 21 blev gjort tilgængelig for medlemsstaterne til brug for den dataindsamlingsøvelse, som fandt sted sommeren 2022. Manualen vil i 2023 blive ajourført med hensyn til at afstemme affaldsbehandling og -dannelse. Når dette er færdiggjort vil den reviderede manual blive offentliggjort. Det vigtigste revisioner indtil marts 2022 vedrørte:

·sandsynlige og usandsynlige behandlingsprocesser for affaldsstrømme. Valideringen afslører undertiden usandsynlige behandlinger som f.eks. opfyldning af kasserede køretøjer eller forbrænding af metal, som skal berigtiges. Revisionen vil fremskynde valideringen og offentliggørelsen af data, da det vil mindske antallet af nødvendige berigtigelser

·fordeling af kasserede køretøjer til økonomiske aktiviteter og husholdninger

·beregning af tørt og vådt affald

·for glas, jern, stål, aluminiumsskrot og kobberskrot er der vedtaget bestemte kriterier for affaldsfasens ophør, som skal indarbejdes i manualen

·en mere præcis afgrænsning af opfyldning, deponering og permanent opbevaring

·indarbejdelse af juridiske revisioner siden den seneste version (2010).

De fleste revisioner er allerede gennemført af medlemsstaterne. De blev udarbejdet som vejledninger og derefter drøftet i Eurostat-ekspertgruppen vedrørende affaldsstatistik. Disse vejledninger blev indarbejdet i den reviderede manual, hvilket samler alle metoder i et enkelt dokument.

9.Omkostninger og byrde 

I kvalitetsrapporterne giver medlemsstaterne et tilsagn om at begrænse indberetningsbyrden for virksomhederne så meget som muligt. Dette er afspejlet i det stigende antal lande, som indsamler oplysninger om indberetningsbyrden. Oplysningerne indsamles fra respondenter ved hjælp af spørgeskemaer eller indhentes gennem specifikke undersøgelser. Omkring halvdelen af medlemsstaterne anvender administrative data som deres primære kilde til affaldsstatistik og undgår således at bebyrde dataudbydere med yderligere spørgeskemaer. Andre lande anvender administrative data som én blandt mange kilder. Små virksomheder er på forskellig vis fritaget for undersøgelser 22 .

Stadig flere medlemsstater har indført– eller planlægger at indføre – elektroniske indberetningssystemer. Disse systemer sender automatisk de i henhold til affaldslovgivningen påkrævede data fra affaldsbehandlingsanlæg til de nationale statistikmyndigheder.

10.Resultater og udsigter for fremtiden

Fuldstændigheden af medlemsstaternes indsendelse af data er gennem årene løbende blevet bedre. Affaldsstatistik har nået en høj grad af sammenlignelighed landene imellem for affaldskategorier og -sektorer. Der er opnået fuld datadækning for medlemsstaterne og EFTA-landene. Samlet set er oplysningerne af god kvalitet for alle medlemsstater og EFTA-landene. To lande i det vestlige Balkan fremsender data af passende kvalitet, og andre er på vej til at gøre det samme.

Lovgivningen om affald 23 , som blev revideret i forbindelse med handlingsplanen for den cirkulære økonomi, indeholder mere præcise regler om måling af affaldsbehandlingsprocesser samt mere præcise definitioner. 2018-ændringen af affaldsrammedirektivet forventes af have begrænset indflydelse på den dataindsamlingsøvelse vedrørende affaldsstatistikker, som i øjeblikket er i gang for referenceåret 2020:

•    Beregningspunktet for slutbehandlingen af affald defineres mere præcist. Imidlertid forventes forbedringen af datakvaliteten at være lav, da de fleste medlemsstater allerede har gennemført dette koncept.

•    Syv lande indberettede opfyldning af farligt affald for året 2018. Fra juli 2020 kan farligt affald ikke anvendes i opfyldningsprocesser. Da ændringen ikke finder anvendelse fra årets begyndelse, vil det ikke for indberetningsåret 2020 være muligt at kvantificere indvirkningen af den ændrede definition i vægt.

Kommissionen (Eurostat) ajourførte affaldsstatistikmanualen for at afspejle disse mere præcise regler og for at indarbejde retningslinjer om flere affaldsstrømme. Disse vejledningspunkter er allerede blevet gennemført af medlemsstaterne, så formålet med ajourføringen af manualen er at samle reglerne på et sted. Kommissionen fortsætter sit samarbejde med medlemsstaterne via andre foranstaltninger, f.eks. seminarer og udveksling af bedste praksis.

Kommissionen (Eurostat) samarbejder med flere medlemsstater om at kortlægge affaldsstrømme mellem affaldsdannelse og slutbehandling af affald med det formål at synliggøre forbehandlingprocesser som beskrevet i afsnit 6.

Der findes nu data om affaldsdannelse og -behandling for otte referenceår, dvs. hvert andet år fra 2004 til 2018. Efterhånden som tidsserierne bliver længere, bliver oplysningerne mere nyttige og tilvejebringer f.eks. input til indikatorerne for den cirkulære økonomi eller klimarelaterede analyser.

(1)    EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1.

(2)    KOM(2008) 355 endelig af 13.6.2008.

(3)    KOM(2011) 131 endelig af 17.3.2011.

(4)    COM(2014) 79 final af 14.2.2014.

(5)    COM(2016) 701 final af 3.11.2016.

(6)    COM(2020) 54 final af 14.2.2020.

(7)    EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(8)    Eurostats websted om kvalitetsrapportering: https://ec.europa.eu/eurostat/web/quality/overview .

(9)    EUT L 229 af 6.9.2005, s. 6.

(10)    EUT L 253 af 28.9.2010, s. 2.

(11)     https://ec.europa.eu/environment/circular-economy/index_en.htm .

(12)     https://ec.europa.eu/eurostat/web/circular-economy/indicators .

(13)    https://ec.europa.eu/eurostat/web/sdi

(14)    Afdeling 7, punkt 2, i bilag I og II til forordning (EF) nr. 2150/2002.

(15)     https://ec.europa.eu/eurostat/data/database .

(16)    Ifølge artikel 3, nr. 17a), i direktiv 2008/98/EF er opfyldning "en nyttiggørelsesoperation, hvor egnet ikke-farligt affald anvendes til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning".

(17)    Den nuværende version, EWC-Stat Rev. 4, som har 51 kategorier, er fastlagt i Kommissionens forordning (EU) nr. 849/2010.

(18)    Fastlagt ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF, senest ændret ved Kommissionens afgørelse 2014/955/EU. I European Waste Classification for Statistics (EWC-Stat) klassificeres der udelukkende efter affaldsmateriale. Den europæiske affaldsliste er langt mere disaggregeret end EWC-Stat og er baseret på materiale, brug af materialet og affaldets oprindelse.

(19)    EUT L 253 af 28.9.2010, s. 2.

(20)     https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-manuals-and-guidelines/-/KS-RA-13-015 .

(21)     https://circabc.europa.eu/ui/group/b01d2930-990e-44fb-9121-a9a6b00a1283/library/7fbe72b2-edfe-471a-bdd1-303bf1b2eb7f/details .

(22)    Fritagelsen af små virksomheder for undersøgelser håndteres forskelligt. Nogle lande gennemfører stikprøveundersøgelser af de små virksomheder og ekstrapolerer resultaterne. De fleste lande fritager dog små virksomheder helt i overensstemmelse med forordningens artikel 3, stk. 2, som giver mulighed for at fritage virksomheder med under ti ansatte fra undersøgelser, medmindre de i betydelig grad bidrager til affaldsdannelsen. Alternativt kan tallene ekstrapoleres ved hjælp af faktorbaserede estimeringsmodeller. Landene har indført forskellige fritagelsestærskler, som oftest fastsættes ud fra antallet af ansatte eller mængden af affaldsdannelse pr. år. Nogle lande kombinerer de to kriterier for at sikre, at selv små virksomheder er omfattet af dataindsamlingen, når de overskrider den fastlagte tærskel for affaldsdannelse.

(23)     https://ec.europa.eu/environment/waste/target_review.htm .